14 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0

Transkript

1 0-14 Reportage fra Grøftekanten i Holstebro. Kjeld Rasmussen besøger institutionen og samtaler med lederen Lone Hubert samt pædagogerne Eni Noesgaard (bhv.) og Trine Skelkjær (vu.st.). En 0-6 års institution hvor man systematisk gennemgår hvert enkelt barn ud fra de seks temaer og bruger resultaterne både til at sætte nye aktiviteter i gang og til evalueringer, hvor personalet også kan lære! 14 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0

2 Ét skema pr. barn pr. tema Det er en institution, hvor de griber det meget konkret og systematisk an, uden at tabe blikket for det hele barn og for de mange behov, et barn har. Hvordan er man sammen som vuggestuebarn? bliver omsat til for eksempel hvordan man kontakter hinanden, siger hej i stedet for at daske til hinanden Der er altid opsyn på og mens 0-14 er på besøg, deltager flere voksne med stor lyst i flere af slagsmålene. Stedet er blevet til efter arbejde i et lille udvalg med nogle børn. Der er lavet skilte sammen med børnene, så det bliver illustreret med billeder, hvad man må og ikke må. Et skema pr. barn pr. tema For at få overblik over hvert barns udvikling i de seks temaer fra læreplanen, udfylder man et skema pr. barn pr. tema. Se eksemplet på dette næste side! Lad os belyse det ud fra et konkret eksempel fra blandt andet læreplans-temaet om social udvikling: Ude på legepladsen har de lavet et hul i jorden! som er et slåsområde, et sted hvor man kan få afløb for det der med at slås for sjov. Det ligner en romersk arena, og der er retningslinjer for at slås fair, hvor må man slå, hvad man må bruge, hvornår slåskampen er forbi. Drama i tre afdelinger: En voksen indfanges i det hul i jorden, som er det eneste sted, man må slås i institutionen TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version

3 Cirklen viser et bestemt barns sociale udvikling! Hvis barnet ikke behersker en bestemt færdighed efterlades feltet tomt. Hvis barnet delvist behersker en bestemt færdighed skraveres feltet. Hvis barnet behersker en bestemt færdighed fyldes feltet helt ud. LEG Alder 1-2 år Deltager i nogle af de voksenstyrede aktiviteter, der tilbydes Kan efterligne simple modeller til, at bygge efter Begynder at lege fantasilege alene, mens det taler med sig selv Begynder at lege parallellege Alder 2-3 år Leger parallellege 0 Leger fantasilege Leger, på eget initiativ, med et andet barn eller flere på samme tid Alder 3-4 år Begyndende rolleleg Beskæftiger sig selv med leg Skaber historier med legetøjsdyr, dukker og lignende Kan begynde at deles om legetøje evt. med voksenhjælp Alder 4-5 år Leger rollelege Inviterer andre med i legen 0 0 Kan deles om legetøj Alder 5-6 år Begyndende regelleg Bygger komplicerede konstruktioner af byggeklodser Kan lide at samle på ting Foreslår at man skiftes under leg 16 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0

4 EMPATI Alder 1-2 år Udtrykker hengivenhed, vrede og jalousi kraftigt og direkte Viser tegn på, at det har en opfattelse af sig selv Begynder at udtrykke behov sprogligt Udtrykker medfølelse og andre følelser overfor andre Alder 2-3 år Reagerer hensigtsmæssigt på andres kropssprog/handling Reagerer med stolthed på ros Udtrykker sine behov sprogligt Udviser hengivne følelser overfor mindre børn Alder 3-4 år Udviser hengivne følelser overfor mindre børn og dyr Begynder at kunne aflæse andres signaler med voksenhjælp Alder 4-5 år Holder af at gøre noget for at glæde eller hjælpe andre Kan aflæse andres signaler med voksenhjælp Alder 5-6 år Udviser omsorg og hjælpsomhed overfor andre Kan aflæse andres signaler og reagere/handle hensigtsmæssigt derpå RELATIONER Alder 1-2 år Hilser på bekendte gennem handling eller ord Begynder at kende navnene på andre personer Viser det har sin egen frie vilje Begynder at samarbejde med voksne f.eks. i forbindelse med daglige gøremål Alder 2-3 år Kender og bruger navnene på andre personer Øver sig i at deles om legetøjet Hjælper gerne til med daglige gøremål Hjælper fra tid til anden andre Siger fra markerer egne grænser kropsligt Alder 3-4 år Leger, på eget initiativ, med et andet barn eller flere på samme tid Øver sig på, i konflikter, at kunne sige fra og til verbalt i stedet for fysisk (at slå) dog med voksenhjælp Alder 4-5 år Kan, i konflikter, sige til og fra verbalt frem for fysisk (at slå). Stadig med voksenhjælp, men i mindre grad Har legekammerater/venner blandt jævnaldrene Alder 5-6 år Kan i en vis grad opretholde venskaber Kan sætte grænser og acceptere andres Kan tilsidesætte egne behov og vente på tur TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version

5 Til hvert enkelt punkt har de overvejelser om handlinger og metoder. Hvordan er man sammen som vuggestuebørn? bliver omsat til for eksempel hvordan man kontakter hinanden, siger hej i stedet for at daske til hinanden. Mange gentagelser, mange øvelser, mange positive påpegninger fra opmærksomme voksne. Eksemplet med slås-områder giver børnene muligheder for at lære at slås fredeligt frem for aggressivt. Et andet eksempel er fra en aktivitet hvor der blev malet et fælles billede udendørs: hvis ikke det er et socialt projekt hvad er så? Et tredje eksempel handler om institutionens vognpark. Personalet blev opmærksomme på, at de mange trehjulere, mooncars, m.fl. ofte skabte dårlige situationer og konflikter. Mange børn var i venteposition og passive, mens de ventede på tur. Nu er der køretøjs-frie dage, hvor andre sociale relationer og aktiviteter blomstrer op. Oversigten ud fra skemaerne danner basis for, at pædagogerne kan iagttage og beskrive hvert enkelt barns udvikling og udviklingstrin. Til hvert af de seks temaer er der en sådan oversigt og beskrivelse, som er pædagogernes interne arbejdsredskab og bruges til hvert enkelt barn, ud fra denne model: (se nederst på siden). Arbejdet med skemaerne Skemaet udfyldes på grundlag af iagttagelser af barnet. Efterhånden som skemaet udfyldes, danner de sig et indtryk af, hvordan de bedst kan hjælpe barnet videre og samtidig få en fornemmelse af om deres egen indsats er tilfredsstillende! Det er pædagogens opgave ved hjælp af de samlede skemaresultater (alle temaer), at tilrettelægge så udviklende og hensigtsmæssige tiltag for barnet som muligt. Og til mange af områderne er der kasser med materiale, for eksempel sprogkasser. To gange om måneden holder man stuemøde, mens andre tager sig af børnene, heraf går det ene møde med at udfylde skemaer. Værre er det ikke, tidsmæssigt. Skemaerne bruges så til en sammenfatning om barnet, personalet, det samlede arbejde med læreplanerne. Forældrene kan til enhver tid se deres eget barns skema og man har dem også med til forældresamtaler. Når barnet forlader institutionen, destrueres skemaerne. Lederen og de to pædagoger siger som med én mund, at fremgangsmåden betyder, at de får øje på de enkelte børn i tide! De ser deres styrkesider og de ser de sider, der skal støtte til at udvikle mere. Samtidig med at det er en evig efteruddannelse for de voksne: Hvad har vi gjort eller ikke gjort, som har betydet det og det for barnet! DATO ALDER PÆD. KOMMENTARER TILTAG 18 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0

6 Et eksempel på det sidste: Ved at lægge mange skemaer ved siden af hinanden (mest fra det sproglige tema), blev man opmærksomme på, at en masse børn ikke kunne ret mange rim og remser. Derfor lavede man et sprogforløb om dette, blandt andet med Ugens rim og remser, sprogkasser, materiale fra De grønne spirer, hvor man kunne lære rim, hviske det til hinanden, skiftes til at rejse sig op og sige rimet, de store kunne hjælpe de små osv. Udover i hverdagen arbejdes der løbende med emner, som kan være fra 1 til 3 uger, for eksempel 2 timer om dagen. Enten for hele huset, på tværs, eller i de enkelte stuer (måske kun et par dage), eller det helt spontane: Ligge på græsset og lytte til fuglesang, som en af de tre siger. De er også meget opmærksomme på brugen af pædagogerne. Hvis en børnehavegruppe har 3 pædagoger, er der en af pædagogerne, der skal ordne de praktiske ting, toiletbesøg, stille materialer frem, og så videre, så de 2 andre i ro og mag kan foretage sig noget med børnene. Uden at skulle afbrydes, skiftes til at have nitte opgaven. Man giver opgaven To gange om måneden holder man stuemøde heraf går det ene møde med at udfylde skemaer. Værre er det ikke, tidsmæssigt videre, man kan blive fastholdt i aktiviteten. Man bliver mere nærværende. Går det godt? Dét bliver man nødt til at mene. For eksempel er der næsten ingen personaleudskiftning og de tre, jeg møder i samtalen, samt dem jeg møder rundt om i institutionen, virker glade og engagerede i at arbejde netop her. Og mange siger, at det er en stor tilfredshed som uddannet pædagog at mærke, at man får sin faglighed vedligeholdt og udviklet. Grøftekanten Kirkevænget 2, Tvis 7500 Holstebro tlf En masse børn kunne ikke ret mange rim og remser det gjorde man noget ved TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version