December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien eksporterer stadig mere og investerer massivt i udlandet. Siden 27 er omfanget af danske fødevarevirksomheders investeringer i udlandet vokset med 128 mia. kr., og det er udtryk for en stærk global tilstedeværelse. Men udenlandske virksomheder invester slet ikke i samme omfang i Danmark. Det betyder, at de nye job i de danske fødevarevirksomheder i stor udstrækning bliver skabt i udlandet. Den samlede vareeksport for den danske fødevareklynge 1, nåede op på 156 mia. kr. i. Eksporten udgjorde dermed en fjerdedel af den danske vareeksport på 63 mia. kr. i. I de første tre kvartaler af 214 Fødevareeksporten udgør en fjerdel af vareeksporten Fødevareeksporten vigtig for dansk økonomi Samlet vareeksport og fødevareklyngens eksport 28, mia. kr. 7 Samlet vareeksport Fødevareklyngens eksport 6 5 4 Danmarks Statistik, Statistikbanken og DI beregninger. 3 2 1 28 21 211 212 1 Kernen i fødevarereklynger: Fødevareindustri, landbrug samt fremstilling af enzymer og maskiner til landbrug og fødevareindustri.
FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET DI INDSIGT DECEMBER 214 SIDE 2 har fødevareklyngen eksporteret for 114 mia. kr. mod 118 mia. kr. i den tilsvarende periode i. Dermed kan der være udsigt til et mindre fald i eksportværdien for hele 214 efter en række år med vækst i eksporten. Tilbagegangen kan især tilskrives de russiske importrestriktioner og faldende priser på pelsskind. En høj eksportværdi er en indikator på en stærk international tilstedeværelse for branchen. Den danske fødevareklynge og i særdeleshed den danske fødevareindustri er stærkt integreret i et globalt netværk af råvareleverancer, afsætningskanaler og investeringer på tværs af landegrænser. Høj eksportværdi indikator på stærk international tilstedeværelse Danmark er kendetegnet ved en stærk værdikæde omkring råvareproduktion, forarbejdning, ingredienser, udstyr og logistik. Klyngen er dermed en vigtig del af Danmark som produktionsland. INVESTERINGSGABET VOKSER I FØDEVAREINDUSTRIEN I globaliseringsprocessen er direkte eksport fra Danmark i flere tilfælde suppleret med eller direkte afløst af investeringer og produktion i udlandet. Eksportudviklingen alene er derfor ikke altid en helt retvisende indikator for den enkelte virksomheds konkurrenceevne på de internationale markeder. Fødevareindustriens investeringsbalance i forhold til udlandet viser en betydelig forskel mellem de ind- og udgående investeringer. I var beholdningen af udgående investeringer fra fødevareindustrien på 17 mia. kr., mens beholdningen af indgående investeringer lå på seks mia. kr. Ved udgangen af var værdien af den danske fødevareindustris direkte investeringer i udlandet således 164 mia. kr. større end udlandets investeringer i dansk fødevareindustri. Denne forskel betegnes ofte som investeringsgabet. Investeringer og produktion i udlandet får stigende betydning Fødevareindustriens investeringsgab er oppe på 164 mia. kr.
FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET DI INDSIGT DECEMBER 214 SIDE 3 Stort investeringsgab i fødevareindustrien Fødevareindustriens beholdning af direkte investeringer (eksklusiv gennemløbsinvesteringer), 24, mia. kr. 18 16 14 12 1 8 6 4 2 24 25 26 27 28 21 211 212 Udgående investeringer Indgående investeringer Nationalbankens statistikbank. De danske investeringer i udlandet tog et betydeligt hop i 28. Det kan især henføres til, at Carlsberg overtog de russiske aktiviteter i Scottish and Newcastle. Disse aktiviteter optræder dog ikke som en investering i Rusland, idet aktiviteterne er placeret i Carlsbergs svenske datterselskab. Det er dermed en svensk investering i Rusland og en dansk investering i Sverige. Forskellen mellem de indgående og udgående investeringer er steget i løbet af den økonomiske krise de seneste fem år. I den periode har der været en fortsat vækst i beholdningen af den danske fødevareindustris investeringer i udlandet, mens udlandet i stort omfang har afviklet beholdningen af investeringer og dermed deres aktiviteter i Danmark. Én af årsagerne til den udvikling skal blandt andet findes i, at lavere omkostninger i udlandet har gjort det mere attraktivt for nogle virksomheder at investere i eller udvide produktionen i udlandet. Det er dyrt at drive virksomhed i Danmark, og de høje omkostninger påvirker afkastet ved at investere herhjemme. En anden del af forklaringen skal formentlig findes i, at der generelt er en højere økonomisk vækst i verden som helhed, end der er i Danmark. Særligt Asien har vækstrater, som vi næppe opnår herhjemme. Investeringsgabet er vokset gennem de seneste fem år det skyldes at det er dyrt at drive virksomhed i Danmark og den højere økonomiske vækst uden for Danmark Det stigende investeringsgab er ikke et fænomen isoleret til fødevareindustrien. Samme billede tegner sig på tværs af sektorer i Danmark, hvor det samlede danske investeringsgab også er taget til. Industrivirksomheder står for 27 pct. af de danske direkte investeringer i udlandet, og er dermed fortsat det væsentligste enkeltområde 2. Fødevareindustrien udgør hovedparten af investeringerne i udlandet inden for industriområdet. 2 Danmarks Nationalbank (214): Direkte investeringer i udlandet stiger fortsat i.
FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET DI INDSIGT DECEMBER 214 SIDE 4 Fødevareindustrien har den største beholdning af direkte investeringer i udlandet Danske industrivirksomheders direkte investeringer i udlandet, 24, mia. kr. 35 3 25 2 15 1 5 Øvrige industri Metal- og maskinindustri Olie-, kemisk og plastindustri Medicinalindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Danmarks Nationalbank (214): Direkte investeringer ultimo. 24 25 26 27 28 21 211 212 Ved udgangen af stod fødevareindustrien for næsten 6 pct. af danske industrivirksomheders direkte investeringer i udlandet. MANGLENDE UDENLANDSKE INVESTERINGER ER ET FARESIGNAL De mange direkte investeringer i udlandet er godt for Danmark. Det vidner om velfungerende og ekspanderende danske fødevarevirksomheder, der gennem salg, opkøb og udvidelser øger deres tilstedeværelse globalt. Men udviklingen er også et udtryk for, at vilkårene for produktion herhjemme ikke er lige så attraktive, som på flere af de udenlandske markeder. Det er en udfordring for Danmark som helhed. Investeringer i udlandet udtryk for stærk fødevareindustri men også at vilkår for produktion i Danmark ikke er attraktive Med danske øjne er det nødvendigt i fremtiden at finde en balance, så danske investeringer i udlandet styrker den hjemlige forretning samtidig med, at danske og udenlandske investeringer i Danmark bidrager til en konsolidering og udvikling af branchen i Danmark. Hvis oprettelse af produktion i udlandet sker med henblik på at opdyrke nye markeder, vil det typisk styrke den danske del af forretningen. Hvis produktion derimod oprettes i udlandet, fordi det danske omkostningsniveau er for højt, og produktion flyttes ud af Danmark, styrker det ikke den danske del af forretningen. Der er således stor forskel for dansk økonomi på, om virksomhederne investerer i bryggerier i Kina for at komme ind på det kinesiske marked, eller om dele af forædlingen inden for slagteriområdet flyttes ud af Danmark på grund af for høje omkostninger. Når Danmark ikke er i stand til at tiltrække udenlandske investeringer i den danske fødevareindustri i noget nævneværdigt omfang, må det ses som et klart faresignal. Vi har en stærk fødevareklynge, men fødevarein-
FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET DI INDSIGT DECEMBER 214 SIDE 5 dustriens vilkår fra råvareproduktion og fødevareregulering over skatter og afgifter til forskningsinvesteringer er således ikke attraktive nok til at kunne tiltrække investeringer fra udlandet. ASIEN RYKKER I FØDEVAREVIRKSOMHEDERNE Det er fortsat Europa, der er den helt dominerede destination, når danske fødevarevirksomheder vælger at investere uden for Danmark. Over 85 pct. af den danske fødevareindustris direkte investeringer i udlandet er lokaliseret i Europa. Her skal opmærksomheden dog henledes på brugen af holdingselskaber i europæiske lande, hvoraf en række investeringer sendes videre ud i verden. Det ændrer dog ikke ved, at Europa er den primære modtager af direkte investeringer fra den danske fødevareindustri. Den danske fødevareindustri investerer primært i Europa Også pæn stigning i direkte investeringer i Asien Regional fordeling af fødevareindustriens beholdning af direkte investeringer i 24 og, mia. kr. EU Asien Amerika 24 Nationalbankens statistikbank. Øvrige Europa Afrika Resten af verden 2 4 6 8 1 12 14 16 Men ud over investeringerne i Europa har der været en markant stigning i fødevareindustriens investeringer i Asien gennem de seneste ti år. Asien spiller således en langt større rolle i dag for placeringerne af investeringer fra den danske fødevareindustri, end tilfældet var i 24. Også for fødevareeksporten er Europa fortsat det væsentligste marked. Omkring 2/3 af fødevareklyngens eksport går til Europa. Men Asien får en stadig større betydning for eksporten. Eksporten til Asien er således næsten fordoblet siden og udgjorde 32 mia. kr. i. På det seneste har der dog været en tilbagegang i eksporten til Asien, og det kan især henføres til et kraftigt fald i priserne på pelsskind i 214. men investeringer i Asien er steget markant de seneste 1 år Også eksporten til Asien vokser
FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET DI INDSIGT DECEMBER 214 SIDE 6 Stigning i fødevareklyngens eksport til Asien Udvikling i fødevareklyngens eksport til Asien 28, mia. kr. Mia. kr 35 3 Danmarks Statistik og DI beregninger. 25 2 15 1 5 28 21 211 212 FREMTIDENS VÆKST LIGGER I ASIEN Hvis den danske fødevareindustri skal udnytte de fremtidige vækstmuligheder, skal virksomhederne i stort omfang være orienteret mod de markeder, hvor væksten forudses i fremtiden. Det gælder både for eksport- og investeringsaktiviteterne. Med den forventede fortsatte økonomiske fremgang i Asien vil regionens betydning for danske fødevarevirksomheder tage til i de kommende år. Det ændrer dog ikke ved, at nærmarkederne i Europa fortsat vil være af stor betydning, når den samlede eksport og beholdning af direkte investering skal gøres op. Nærmarkederne i Europa vil fortsat være vigtige Asien trækker fortsat væksten i de kommende år Årlig realvækst i pct. i udvalgte lande og regioner 212 219 Pct. 9 8 7 6 5 4 3 Kina ASEAN-5 USA EU IMF World Economic Outlook Database, October 214. 2 1-1 212 214 215 216 217 218 219
FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET DI INDSIGT DECEMBER 214 SIDE 7 Den fortsatte økonomiske fremgang i Kina vil trække væksten med op i hele regionen, og også her vil der åbne sig betydelige vækstmuligheder for den danske fødevareindustri. Det er derfor afgørende, at danske fødevarevirksomheder forsøger at koble sig på denne velstandsstigning og få del i den meget høje vækst i store dele af Asien. Forbruget vil boome i den asiatiske middelklasse Udviklingen i det samlede forbrug i den globale middelklasse (mio. 25-dollars, købekraftskorrigeret) Verden samlet Asien og Stillehavsregionene 22 23 Europa Nordamerika Mellemsøten og Nordafrika The Emerging Middle Class in Developing Countries OECD, 21. Central og Sydamerika Sydlige del af Afrika 1. 2. 3. 4. 5. 6. Den globale middelklasse udvikler sig kolossalt i disse år og vil gøre det i de kommende årtier. Det er i dette segment, en stor del af fremtidens forbrugsvækst herunder af fødevarer vil være. Udviklingen ventes for alvor at tage fart i Asien, hvor stigningen i middelklassen og middelklassens forbrug vil give danske fødevarevirksomheder nye muligheder. Det er derfor vigtigt at være til stede på disse markeder, enten gennem direkte eksport eller via investeringer i regionen. men købestærk middelklasse i Asien giver fødevarevirksomhederne nye muligheder
> DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD 18 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på di.dk/opinion.