33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første to år har mere end hver sjette nordjyde, der var i beskæftigelse før krisen, mistet arbejdet. Sammen med Bornholm gør det Nordjylland til det hårdest ramte område målt på tab af arbejdspladser. Omvendt er flere nordsjællandske kommuner sluppet mere nådigt gennem krisen, og generelt har færre sjællændere end jyder mistet deres arbejde. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl & kommunikationschef Janus Breck 10. maj 2012 Analysens hovedkonklusioner 264.700 beskæftigede har mistet deres job i løbet af krisens første to år. Det svarer til 13 procent af de beskæftigede på landsplan. Nordjylland og Bornholm er blevet særlig hårdt ramt, idet knap hver femte bornholmer og hver sjette nordjyde, der var i arbejde, før krisen satte ind, har mistet i løbet af krisens først to år. Således har 33.500 nordjyder mistet under krisen, og samlet set har langt flere jyder end sjællændere mistet arbejdet. Omvendt har krisen været mere nådig på Sjælland og i særdeleshed i Nordsjælland, hvor der i enkelte kommuner er tale om, at kun 6-7 procent af de beskæftigede har mistet deres arbejde. Kontakt Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 25 18 34 jb@ae.dk Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
33.500 nordjyder har mistet under krisen Hvem mistede under krisen første år? I denne analyse undersøges det, hvem der har mistet deres arbejde. Modsat mange andre opgørelser af ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen vil denne analyse vise på individniveau, hvem krisen er gået ud over, da der er tale om en bruttoopgørelse af ledigheden og beskæftigelsen under krisen. Der er taget udgangspunkt i personer mellem 18 og 64 år, der havde arbejde før krisen, dvs. i 2. kvartal 2008. Der ses bort fra studerende. Dernæst er det undersøgt, om de beskæftigede har mistet deres arbejde i løbet af de næste to år, dvs. senest frem til slutningen af 2. kvartal 2010, hvor ledigheden toppede. Metoden er skitseret i boks 1, hvor udviklingen i bruttoledigheden målt i fuldtidspersoner er vist. Boks 1. Dem, der mistede under krisen - sådan har vi gjort Denne analyse er en forløbsanalyse, der undersøger, hvem der har mistet arbejdet under krisen. Tallene i analysen adskiller sig fra de fleste andre opgørelser af ledighed og beskæftigelse ved at være en bruttoopgørelse, hvor der her ses på alle, der har mistet deres arbejde på personniveau. Metoden er nedenfor tegnet ind i udviklingen for bruttoledigheden målt i fuldtidspersoner. Følgende er gjort: A) Først findes de personer, der var i beskæftigelse i 2. kvartal 2008. Beskæftigelse omfatter kun lønmodtagerbeskæftigelse i analysen. Dertil kommer, at lønmodtagerbeskæftigelse er sekundært til andre ydelser. Hvis en person f.eks. modtager syge- eller barselsdagpenge og samtidig er i lønmodtagerbeskæftigelse i en given måned, registreres status som sygedagpenge. Der ses kun på personer, der ikke er i gang med en uddannelse, og som er i alderen 18-64 år. B) Dernæst undersøges det om dem, der havde job i 2. kvartal 2008, efterfølgende har mistet det i løbet af de næste to år, dvs. frem til slutningen af 2. kvartal 2010. Alle former for ledighed er talt med, dvs. dagpengeledighed og både arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. For at tælle med som værende ledig skal man have modtaget en ydelse i mindst 4 sammenhængende uger. C) Alle de personer, der var i gang med en uddannelse i 2008, er ikke medtaget i analysen. Analysen er lavet på baggrund af beskæftigelsesministeriets DREAM-register. I DREAM foreligger beskæftigelsesoplysningerne månedsvis, mens oplysninger om overførselsindkomster ligger ugevis. I databearbejdningen har vi koblet de månedlige beskæftigelsesoplysninger sammen med de ugentlige oplysninger om overførselsindkomst. Der er en vis usikkerhed knyttet til denne øvelse, da vi ikke har start- og slutdatoer på beskæftigelsesforløbene. Men omvendt kommer man udenom det problem, at ledige i løntilskudsjob f.eks. også registreres som beskæftigede. 1.000 pers. 1.000 pers. 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 A) Finder dem, der havde arbejde 2. kv. 08 B) Hvor mange mister i løbet af krisens første 2 år? 07 08 09 10 11 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Antal fuldtidsledige (sæsonkorr.) Kilde: AE på baggrund af tal fra Statistikbanken. 2
33.500 nordjyder har mistet under krisen Over en kvart million danskere har mistet arbejdet i krisens første år Som det fremgår af tabel 1, har godt 265.000 danskere mistet arbejdet under den økonomiske krise, når der måles fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2010. Det svarer til, at næsten hver ottende af de beskæftigede før krisen har mistet arbejdet, jf. tabel 1. Analysen tæller alle de personer, der går fra beskæftigelse til dagpenge eller kontanthjælp i løbet af perioden fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2010. Tabel 1. Beskæftigede opdelt på efterfølgende arbejdsmarkedsstatus, 2. kvartal 2008 Pct. Har ikke mistet arbejdet under krisen 1.769.00 86,9 arbejdet under krisen 264.700 13,1 Beskæftigede i alt 2.033.700 100,0 Hver femte ufaglærte mistede under krisen Blandt ufaglærte er det langt mere end hver ottende, der har mistet arbejdet under krisen. Blandt ufaglærte har hver femte af de beskæftigede mistet arbejdet (20 pct.), hvilket er markant mere end de øvrige uddannelsesgrupper (gennemsnittet er 13,1 pct.). Dette ses i tabel 2. For erhvervsfagligt uddannede er det hver syvende altså lidt under gennemsnittet for alle der har mistet arbejdet under krisen, mens det blandt personer med videregående uddannelser er mellem hver ellevte og tyvende (5-9 pct.). Tallene viser, at selvom krisen har ramt alle, så er det gået hårdest ud over de ufaglærte. Tabel 2. Andel beskæftigede, der har mistet, fordelt på uddannelse Ikke mistet Total Ikke mistet Pct. Total Ufaglærte 431.600 108.100 539.700 80,0 20,0 100,0 Erhvervsuddannede 711.400 115.400 826.800 86,0 14,0 100,0 Kort videregående uddannelse 105.600 10.500 116.100 91,0 9,0 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 345.700 19.700 365.400 94,6 5,4 100,0 Lang videregående uddannelse 174.800 11.000 185.800 94,1 5,9 100,0 I alt 1.769.000 264.700 2.033.700 87,0 13,0 100,0 Nordjylland og bornholmere hårdest ramt af jobtab Figur 1 viser, hvor flest beskæftigede har mistet deres arbejde, når man opdeler på landsdele og måler på andelen af beskæftigede, der mistede. Det ses, at især Nordjylland, Fyn samt Lolland og Bornholm har mistet en stor del af deres jobs. 3
33.500 nordjyder har mistet under krisen Tabel 3 viser andelen og antallet af beskæftigede opdelt efter, om de har mistet i perioden fra 2008 til 2010. Næsten hver femte, der var beskæftiget i 2008, har mistet frem mod 2010 på Bornholm, og det samme gælder for 16 procent af nordjyderne, hvilket svarer til mere end hver sjette eller 33.500 personer. Omvendt er nord- og østsjællænderne sluppet mere nådigt gennem krisen. Mens det på landsplan er 13 procent af de beskæftigede, der har mistet arbejdet, så gælder det under hver 10. i flere nord- og østsjællandske kommuner. Det ses samtidig, at selvom en stor andel af bornholmerne har mistet deres arbejde i krisens første år, så er der antalsmæssigt kun tale om 2.400 personer. I de landsdele hvor flest har mistet deres arbejde, drejer det sig om 30-40.000 personer som fx i Østog Sydjylland. Samlet set har 132.200 beskæftigede i Jylland mistet, mens tallet for sjællænderne er 107.100 personer. Figur 1. Andel beskæftigede pr. kommune, der har mistet under krisen 4
33.500 nordjyder har mistet under krisen Tabel 3. Beskæftigede opdelt landsdele og på om de har mistet Har ikke mistet I alt Har ikke mistet I alt Andel af beskæftigede i kommunen, pct. Sjælland i alt 819.400 107.100 926.400 88,5 11,6 100,0 København by 215.400 29.300 244.600 88,0 12,0 100,0 Københavns omegn 171.500 19.500 190.900 89,8 10,2 100,0 Nordsjælland 154.400 15.600 170.100 90,8 9,2 100,0 Østsjælland 84.000 9.200 93.200 90,2 9,8 100,0 Vest- og Sydsjælland 182.600 31.100 213.700 85,5 14,5 100,0 Bornholm 11.500 2.400 13.900 82,5 17,5 100,0 Fyn 143.200 25.500 168.700 84,9 15,1 100,0 Jylland i alt 806.500 132.200 938.600 85,9 14,1 100,0 Sydjylland 231.800 35.900 267.700 86,6 13,4 100,0 Østjylland 261.400 39.100 300.500 87,0 13,0 100,0 Vestjylland 137.300 23.700 161.000 85,3 14,7 100,0 Nordjylland 176.000 33.500 209.400 84,0 16,0 100,0 Hele landet 1.769.000 264.700 2.033.700 87,0 13,0 100,0 5