Vor Frues Himmelfart. Digitalisering og kommentar ved lektor Poul E. Jørgensen, Aalborg e-mail: post@zgvdnet.dk [remove Z] Forord. Vor Frue Himmelfart er oversat efter Huore vor frve vor optagen, fra samlingen C. J. Brandt (ed.): De hellige Kvinder. En Legende-Samling (Kjöbenhavn 1859), s. 20-23 1. Om samlingen: Trods den af Brandt valgte titel er medtaget Visio Sancti Pauli, en i middelalderen særdeles udbredt legende om apostlen Paulus besøg i helvede, her i dansk oversættelse, hos Brandt kaldet St. Povels Nedfart til Helvede. Endvidere, helt ulegendarisk, en let bearbejdet oversættelse af Matthæus-Evangeliet kap. 26-27. Brandt mener i efterordet (s. 97) at samlingen nok er bestemt til kvindelig Læsning, og da sagtens til Klosterjomfruers Tjeneste. Endvidere påpeger han at kvaliteten i teksternes stil er så ujævn, at oversættelserne ikke kan være foretaget af den samme person. Således fremhæver han rosende oversættelsen af Matthæus kap. 26-27, kaldet Aff Vorherræ pyne = Om Vorherres (døds-)kvaler, mens Margarete-legendens stil betegnes som stiv. Håndskriftet til Hellige Kvinder, der findes på det kongelige bibliotek i Stockholm (Cod.Holm.K4), anser Brandt for at være opstået omkring 1450. Den gammeldanske tekst er derimod noget ældre, hvilket ses af en del konservative træk. Om disse, se Brandts udgave s. 98-100 samt hans ordliste s. 101-115. Om apokryfe tekster om Mariæ himmelfart, se Tue Gad: Legenden i dansk middelalder (København 1961), kap. 6 ( Visioner ), s. 90-91. Den gammeldanske tekst behandles dog nærmere i kap. 13 ( Hellige Kvinder ), s. 193-195. If. Gad er den gammeldanske tekst dårligt redigeret i forhold til den latinske, blandt andet vilkårligt forkortet. Gad skriver s. 194: [ ] den danske tekst er i omfang kun ca. en trediedel af den latinske, og da forkortelsesprincippet mindre er genfortælling end oversættelse af udvalgte ord og sætninger, er resultatet at den danske legende har fået abrupt og undertiden fragmentarisk præg. En vigtig kildetekst er den såkaldte Transitus Mariæ B 2 fra det 6. århundrede, se Constantinus Tischendorf (på tysk Konstantin v. Tischendorf): Apocalypses apocryphae (Leipzig 1866), s. 124-136. If. Tue Gad s. 193 står den gammeldanske tekst - blandt de kendte - denne version nærmest. Desværre har Tue Gad ikke interesseret sig for en anden version af Transitus, som Tischendorf s. 124 anfører fra Maxima Biblioth. vet. patr. II, 2. pag. 212 = Margarinus de la Bigne: Maxima Bibliotheca veterum patrum, bd. II, 2. del, s. 212 ff (Lyon 1677). Tischendorf, der citerer flittigt fra denne udgave, bruger i sine fodnoter forkortelsen MB. Jeg bruger derfor også forkortelsen MB samt sidehenvisning til Tischendorf. Dette bringer os til kritik af det forhold, at Tue Gad er så optaget af spørgsmålet om forholdet til Tischendorfs tryk af Transitus B, at han ikke vurderer de steder, hvor den danske tekst afviger ved mere tekst end Tischendorfs udgave, se f. eks. blot første afsnit af oversættelsen. En del tyder på at oversætteren ikke har haft et forlæg der er identisk med Tischdorfs udgave af Transitus B. 1 den gammeldanske tekst kan læses på siden http://tinyurl.com/jyetau4 (forkortet URL). 2 Transitus Mariæ = Marias død, Marias bortgang. - Tischendorf aftrykker to versioner: Transitus Mariæ A og Transitus Mariæ B.
Måske helt uafhængig af et forlæg er oversætterens tilsyneladende hang til at indsætte småsentimentale, fromme vendinger, f. eks. hvor Transitus B har Ecce enim expectat te filius tuus = dér venter din søn på dig, gengives dette ved Thin kiære søøn bedher tek, eller hvor Transitus B har Tunc Maria dixit ad angelum = så sagde Maria til englen, gengives dette ved Tha meltæ vorfrve soa til then hellugh engel. Teksten er inddelt i afsnit, svarende til Tischendorfs inddeling af Transitus B. Forkortelser: Transitus B = Constantinus Tischendorf (på tysk Konstantin v. Tischendorf): Apocalypses apocryphae (Leipzig 1866), s. 124-136. MB = Margarinus de la Bigne: Maxima Bibliotheca veterum patrum, bd. II, 2. del, s. 212 ff (Lyon 1677). Tischendorf, der citerer flittigt fra denne udgave, bruger i sine fodnoter forkortelsen MB. Jeg bruger derfor også forkortelsen MB samt sidehenvisning til Tischendorf. Legenda Aurea = Jacobus a Voragine: Legenda Aurea, ed. Th. Graesse, (Dresden und Leipzig 1846). Vulgata Clementina = en ældre Vulgata-version. Her henvises til udgaven Biblia Sacra, Juxta Vulgatam Clementinam (Romæ, Tornaci, Parisiis (= Rom, Tournais, Paris) 1956). Denne udgave ligger nær middelalderlige bibelcitater. På nettet: http://vulsearch.sourceforge.net/html/ Nova Vulgata = Nova Vulgata (Libreria Editrice Vaticana, Roma, 1979). På nettet: http://tinyurl.com/8hek6v5 - Nova Vulgata svarer på en række punkter til den danske 1992- oversættelse, idet begge oversættelser bygger på den nyeste tekstforskning. 1901/ 1931 = bibeludgaven fra 1931 med autoriserede oversættelse af GT fra 1931 og den autoriserede oversættelse af NT fra 1901. 1992 = den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992. GT = Gamle Testamente. NT = Ny Testamente. GldO = Gammeldansk Ordbogs seddelsamling på nettet, under adressen gammeldanskordbog.dk/ - Ordbogen kræver et rimeligt kendskab til gammeldansk, idet man ikke uden videre kan slå et givet ord op i den form man finder i en tekst. I vejledningen skriver redaktørerne: Det er ordbogens gammeldanske normaliserede form, der skal anvendes. Begrebet normalisering forklares i denne ordbog således: Gammeldansk Ordbogs lemmatisering følger den norm, der blev udformet af ordbogens første leder, Kaj Bom. Denne norm tager udgangspunkt i sprogtilstanden i de ældste gammeldanske kilder fra omkring 1300. Blandt de væsentligste punkter i lemmatiseringen er, at oprindeligt p, t, k adskilles fra oprindeligt b, d, g, at der ikke skelnes mellem lange og korte vokaler, og at vokalen i tryksvage stavelser gengives som e. - I mine henvisninger angives seddelnummeret, i reglen efter søgebegrænsninger som Hellkv (= Brandts udgave) eller Religion. Kalkar = Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700), Bd. 1-5. København 1881-1918.
Hvordan Vor Frue blev optaget i himlen. Skt. Augustin meddeler os med sin tekst hvorledes Vor Frue skiltes fra denne syndige verden og han siger således 3 : 1. Da Vorherre Jesus Kristus hang på korset og udholdt nød og død for menneskehedens skyld, hvor han frelste os syndige mennesker fra djævelens magt, da så han sin moder som han elskede højt fordi hun havde født ham, samt evangelisten Johannes, som han elskede frem for alle andre apostle 4, fordi denne var hans mosters søn 5 og ren jomfru 6, uden alverdens besmittelse og kødets lyst. Da han så dem stå ved sit kors og de så den pine som uretfærdige mænd havde pådraget ham, da overlod han Johannes at vogte og beskytte sin moder, mens hun var i denne verden. Da alle apostlene var draget hver til det land, som det var Vorherres vilje at sende dem til 7, da var Vor Frue, Skt. Marie i sine forældres hus 8. 2. Det andet år 9 efter at Vorherre 10 var stået op af døde og var faret til himmels til sin hellige Faders rige, da havde Vor Frue Skt. Marie megen længsel efter at forlade denne syndige verden. Da hun, 3 Skt. Augustin meddeler os med sin tekst hvorledes Vor Frue skiltes fra denne syndige verden og han siger således: Med Skt. Augustin henvises der sikkert til (Pseudo-)Augustinus: De Assumptione Beatae Mariae Virginis, se Migne, Patrologia Latina bd. 40 (Paris 1841), sp. 1141-1148. Værket er ikke legendarisk, men teologisk argumenterende. - Andre versioner af Transitus nævner som forfatter Melito af Sardes, i denne forbindelse ofte kaldet Pseudo-Melito, da hans forfatterskab er ligeså usikkert som Augustins, sml. f. eks. Simon Claude Mimouni: Dormition et Assomption de Marie (Paris 1995), s. 264. Mimouni har en fin oversigt over angivelige forfattere, fra evangelisten Johannes (Pseudo- Johannes), men anfører ikke Augustinus som legende-forfatter. 4 evangelisten Johannes, som han elskede frem for alle andre apostle: - refererer til Ny Testamente, Johannes- Evangeliet kap. 19, v. 26: (1992) den discipel, han elskede. Hentydning til denne discipel "som han elskede" - på latin quem diligebat - står kun i Johannes-Evangeliet og aldrig med navn på denne discipel. En senere eftertid har udnævnt ham til at være Johannes, i billedlige fremstillinger en ung skægløs mand. En endnu senere, respektløs, eftertid har antydet et homofilt forhold. Andre respektløse har antydet at det var en kvinde og ment det var Maria Magdalene, hvilket dog ikke passer med kønnet på disciplen, der både på græsk og latin er hankøn (NT kender både på græsk og latin hunkønsformen af discipel). 5 hans mosters søn: - det var ganske almindeligt i middelalderen at man sammenblandede evangelisten Johannes med Johannes Døberen. Men det er Johannes Døberen, der var Jesu fætter, sml. Lukas-Evangeliet, kap. 1. 6 jomfru: - den gammeldanske tekst har ordet møø. - I Legenda Aurea kaldes han i legenden De sancto Johanne apostolo et evangelista, s. 56 virgo (= jomfru). 7 som det var Vorherres vilje at sende dem til: - der refereres til Ny Testamente, Matthæus-Evangeliet, kap. 28, v. 19: (1992) Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple - eller til Markus-Evangeliet, kap. 16, v. 15: (1992) Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. 8 i sine forældres hus: - Dette melder bibelen ikke noget om, og ægtemanden Josef er åbenbart helt ude af sagaen. Han nævnes i evangelierne heller ikke ved korset! Transitus B s. 125 lader yderligere huset ligge juxta montem oliveti = ved Oliebjerget - et mere helligt sted kan næppe udtænkes (ved foden af Oliebjerget, i Getsemane Have, blev Jesus forrådt og herfra steg Han til himmels). - Det følgende i beretningen hører også hjemme i legendernes verden. Marias forældre er kendt fra talrige legender og billedlige fremstillinger og hed angiveligt Anna og Joachim. Brandts Hellige Kvinder rummer da også en sådan legendarisk tekst, nemlig Om Joachim oc Anna oc Maria, s. 1-8. Endvidere er de nævnt i Jacobsen, J. P. og R. Paulli (red.): Danske Folkebøger fra 16. og 17. Århundrede. Bind 1. København 1915. Heri s. 29-105 Jesu Barndoms Bog fra 1508. - I danske kirker er de bl. a. afbilledet i Sæby, Ejsing og Kirke Stillinge Kirker. 9 det andet år: - tilsvarende har Transitus B s. 125 secundo itaque anno = men det andet år. Tischendorf henviser i en note s. 125 til MB der har Secundo itaque et vicesimo anno = men i det 22. år. - Legenda Aurea, De assumtione beatae Mariae virginis, s. 504 angiver at Maria overlevede sin søn med 24 år.
alene i sit hjem, grædende og bedende sine bønner til sin dyrebare søn, da kom der fra himmerig en hellige engel som var Vorherres budbringer og sagde således til hende:»hil være dig, du af Herren velsignede 11. Denne palmegren 12 sendte din kære søn dig fra paradis, den skal du lade føre foran din ligbåre den tredje dag efter at din ånd er blevet skilt fra dit legeme 13. Din kære søn venter på dig med hele himlens hærskare.«da sagde Vor Frue således til den hellige engel:»jeg beder dig at alle de disciple og alle apostle, som tjente min søn her i verden, at de samles og kommer til mig før jeg opgiver min ånd. Jeg beder dig også om at du lyser din velsignelse over mig så ingen djævelsk magt fra helvede skal plage mig den time hvor min sjæl skilles fra mit legeme 14 og jeg skal forlade verden.«den hellige engel svarede hende således:»ingen rædsel fra helvede skal plage dig. Den herre du bragte til verden, han har lyst sin velsignelse over dig så ingen djævelsk magt skal skade eller skræmme dig.«og således skiltes den hellige engel fra hende. Da tog Vor Frue den palmegren, som den hellige engel havde bragt hende og gik til Oljebjerget og bad sine bønner til sin kære søn og sagde således:»kære søn, jeg var ej værdig til at bringe dig til verden, men din barmhjertighed var med mig. Jeg beder dig om at helvedes pine ikke skal få magt over mig, thi dig frygter himlen og alle engle og alle mennesker der er skabte af jord, som ikke har nogen hjælp undtagen af din nåde. Du er evig og uden ende.«da vendte hun sig og gik til sin bolig. 3. I samme time prædikede Skt. Johannes 15 i Efesus, på en søndag i den tredje time. Mens han prædikede, blev han taget op i skyen, mens alle de der hørte hans prædiken så på, og blev sat ned foran døren til Vor Frues bolig, og så gik han ind til hende. Da Vor Frue så ham, da glædedes hun over hans komme og sagde således til ham:»jeg beder dig om at huske det ord som min kære søn sagde til dig da han overgav mig i din varetægt. Jeg skal på tredjedagen skilles fra verden. Vi ved at 10 Vorherre: - i middelalderen skelner man ofte ikke skarpt mellem Gud og Kristus. 11 Hil være dig, du af Herren velsignede: - på gammeldansk hell se thu, Maria, segnd met Vorherræ. - Transitus B har s. 125 Ave benedicta a domino = hil dig, du af Herren velsignede. Det lægger sig naturligvis op ad bebudelsen i Lukas- Evangeliet, kap. 1, v. 28, som i Vulgata lyder: Ave, gratia plena; Dominus tecum; benedicta tu in mulieribus = (i 1931- oversættelsen) Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder! 1992-oversættelsen har det lidt mere slapt:»herren er med dig, du benådede!«12 palmegren: - Palmegrenen minder om Jesu indtog i Jerusalem, som skildret i Johannes-Evangeliet, kap. 12, v. 13: (1992) De tog da palmegrene. If. Johannes Åbenbaring kap. 7, v. 9 står de frelste i himlen (1992) med palmegrene i hænderne. 13 den tredje dag efter at din ånd er blevet skilt fra dit legeme: - skal pege tilbage til Kristus, der døde og genopstod på trediedagen efter sin død og antyder at noget tilsvarende vil ske med Maria. 14 så ingen djævelsk magt fra helvede skal plage mig den time hvor min sjæl skilles fra mit legeme: - læseren vil opfatte ønsket om garantien som et skinønske, eller måske udtryk for menneskelig ydmyghed. Siden oldkirken var man overbevist om, at Maria var syndfri, men man gik dog ikke så vidt som senere tider, at man guddommeliggjorde hende. Således skriver Augustin i skriftet De natura et gratia, i: Migne, Patrologia Latina bd. 44 (Paris 1865), kap. 36.42, sp. 267: Alle, selv helgenerne, er syndige, skriver han Excepta itaque Sancta Virgine Maria, de qua, propter honorem Domini, nullam prorsus, cum de peccatis agitur, haberi volo quaestionem = Undtagen den hellige jomfru Maria, om hvem jeg, når det drejer sig om synder, af hensyn til den respekt vi skylder Herren, overhovedet ikke vil stille noget spørgsmål. - Det lyder mere som en høflighed over for hende. Men helt i Augustins ånd unddrages hun djævelens krav mod hende ved Guds/ Jesu direkte indgriben - ikke ved at der henvises til en medfødt guddommelighed. 15 Skt. Johannes: denne Johannes er altså apostlen Johannes. Andre legender vil vide, at Maria sammen med Johannes drog til Efesus, da det blev for farligt i Jerusalem. I Efesus skal Johannes have forfattet evangeliet, der bærer hans navn (men evangeliet er formentlig senere). Ydermere ses i dag ruinerne af en stor Johannes-kirke, ligesom Johannes grav ses i nærheden. Også Marias hus i Efesus er fundet, om end ad kringlede veje: I begyndelsen af 1800-tallet havde den stigmatiserede nonne Anna Katherina Emmerich fra Westfalen i Tyskland en vision, hvor hun så placeringen af Marias hus i Efesus (visionen er gengivet i Clemens Brentano: Das Leben der heiligen Jungfrau Maria, udgivet posthumt 1852). I 1890 erne fandt man da også på det angivne sted resterne af et hus, som blev udnævnt til at være Marias.
jøderne har sagt at den dag kvinden dør, som fødte bedrageren 16, da brænder vi hendes knogler 17.«Da overdrog hun til Skt. Johannes det klæde, som hun skulle jordes i og den palmegren, som den hellige engel havde bragt til hende, og bad ham om at han skulle føre palmegrenen foran hendes båre, når hun skulle bæres til graven. 4. Da svarede Skt. Johannes:»Hvordan kan jeg alene forberede din jordefærd?«i samme stund blev alle apostle, i den egn hvor de hver for sig prædikede, taget op i skyen og sat foran Vor Frues dør. Da de var samlet, hilste de hverandre og spurgte hinanden hvorfor Vorherre havde samlet dem. Skt. Paulus, som lige var omvendt til kristendommen 18 [foreslog 19 ], da de indbyrdes skændtes om hvem der skulle bede, at Vorherre skulle vise dem, hvorfor de var forsamlet. Skt. Peter bad Skt. Paulus om at bede. Skt. Paulus svarede:»det tilkommer dig fordi du er den første blandt os og jeg er den mindste blandt jer.«20 5. Da bad alle apostle ydmygt om at Skt. Peter skulle bede. Da kom Skt. Johannes og fortalte dem hvorfor de var samlet. Da gik de sammen med ham ind til Vor Frue og hilste hende således:»velsignet være du med Herren 21 som skabte himlen og jorden.«hun svarede dem:»velsignet 16 bedrageren: refererer til Matthæus-Evangeliet kap. 27, v. 62-63, hvor jøderne over for Pilatus kalder den afdøde Jesus en bedrager: v. 62 Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus v. 63 og sagde:»herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg. 17 da brænder vi hendes knogler: - gammeldansk: tha brænnæ vi henne bien. Transitus B s. 127 har det mere rimelige: corpus ejus igni comburamus = så brænder vi hendes legeme i ilden. Påstanden er ikke bibelsk. 18 Paulus, som lige var omvendt til kristendommen: - se NT, Apostlenes Gerninger kap. 9. 19 foreslog: - indsat af PEJ. Der mangler tydeligt et verbum her. Brandt skriver i en note s. 95 at her er der noget oversprunget, hvorved Meningen er bleven forstyrret. 20 Skt. Paulus, som lige var omvendt til kristendommen [foreslog ], da de indbyrdes skændtes om hvem der skulle bede, at Vorherre skulle vise dem, hvorfor de var forsamlet. Skt. Peter bad Skt. Paulus om at bede. Skt. Paulus svarede:»det tilkommer dig fordi du er den første blandt os og jeg er den mindste blandt jer.«: - tilsvarende står ikke i Transitus B, men Tischendorf henviser i en note s. 127 til MB der har: Advenit autem cum eis Paulus, ex circumcisione conversus, qui assumptus fuerat cum Barnaba in ministerium gentium. Cumque inter eos esset pia contentio quis ex eis prior oraret ad dominum ut ostenderet illis causam ipsorum, et Petrus Paulum hortaretur ut prior oraret, Paulus respondit dicens: Tuum est istud officium, primum inchoare, maxime cum sis electus a Deo columna ecclesiae, et tu praecedis omnes in apostolatu: meum autem minime; nam ego minimus sum omnium vestrum, et tanquam abortivo visus est mihi Christus; nec me vobis aequare praesumo, tamen gratia Dei sum id quod sum = da kom til dem Paulus, omvendt fra jødedommen [ordret: fra omskæringen. PEJ], som med Barnabas var blevet kaldet til tjeneste blandt hedningene. Da der blandt dem [dvs. de andre. PEJ] var en from strid om hvem blandt dem der var den fremmeste til at bede til Gud, at Han ville vise dem grunden for dem [til at de var der. PEJ], og Petrus opfordrede Paulus til at han som den fremmeste skulle bede, da svarede Paulus og sagde: Det er din opgave som den fremmeste at begynde, især fordi du er valgt af Gud til at være kirkens støttepille, og du er den fremmeste i apostelskaren, mens jeg kommer sidst; thi jeg er den mindste blandt jer alle, og dog viste Kristus sig for mig misfoster, ej heller forestiller jeg mig at være jeres lige, men takket være Gud er jeg hvad jeg er. - PS: Paulus argument sis electus a Deo columna ecclesiae = du er valgt til at være kirkens støttepille refererer til NT, Matthæus-Evangeliet, kap. 16, v. 18-19 hvor Jesus siger til Peter: v. 18 Et ego dico tibi, quia tu es Petrus, et super hanc petram ædificabo Ecclesiam meam, et portæ inferi non prævalebunt adversus eam. v. 19 Et tibi dabo claves regni cælorum. Et quodcumque ligaveris super terram, erit ligatum et in cælis, et quodcumque solveris super terram, erit solutum et in cælis = v. 18 Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. v. 19 Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene. Pavedømmet bygger som bekendt sin magt på disse ord. - PPS: Paulus' modargumenter mod at lede bønnen er bearbejdet citat fra NT, Paulus Første Korintherbrev, kap. 15, v. 8-10. 21 Velsignet være du i Herren: Transitus B s. 128 har Benedicta tu a Domino = velsignet være du i Herren. Minder om englens hilsen til Maria, if. Lukas-Evangeliet, kap. 1, v. 28 (jf. den ældre Vulgata Clementina): Ave gratia plena!
være også I med Herren, mine kære brødre. Hvor kommer I fra?«da fortalte hver enkelt hvordan de var kommet op i skyen og sat ned her. Da sagde hun:»nu indser jeg at Herren ikke har glemt mig. Jeg beder jer alle om at I vil våge med mig til Herren kommer, fordi jeg skal nu skilles fra denne syndige verden.«6. Der hvor de sad med hende på den tredje dag, i den tredje time, da kom der et syn over dem der var derinde, så ingen kunne holde sig vågen undtagen de tolv apostle og tre jomfruer 22. Og Vorherre kom med hele himlens hærskare og sagde således:»kom min kære brud 23 til det evige rige.«7. Da bøjede Skt. Maria sig for ham og sagde således:»velsignet være dit navn, du som lod mig være værdig til at være din tjenerinde. Tag mig til dig og frels mig fra helvedes pine, at ingen djævel skal plage mig.«da svarede Vorherre hende:»ingen djævel skal skade dig, for jeg er med dig, kom hurtigt! 24 Alle mine hærskarer venter på dig.«da lagde Maria sig på sine knæ og opgav ånden, og alle apostlene så at hendes sjæl var så hvid at ingen tunge kunne beskrive det. 25 8. Da sagde Vorherre til Skt. Peter:»Tag straks hendes legeme og før det mod øst ad den højre vej til Josaphats Dal 26, der finder I en ny grav hvor ingen før har været lagt 27. Læg hende ned i den grav Dominus tecum, benedicta tu in mulieribus = 1931-oversættelsen: Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder! 22 da kom der et syn over dem der var derinde, så ingen kunne holde sig vågen undtagen de tolv apostle og tre jomfruer: - er i forhold til Transitus B s. 128 kortet ned til det uforståelige. Transitus B har: ecce die tertia circa horam tertiam diei super omnes qui erant in domo illa sopor irruit, et nullus omnino vigilare potuit nisi soli apostoli et tres tantummodo virgines quae ibidem erant = og se, på tredjedagen, omkring den tredje time på dagen, kom der over alle som var i huset en dyb søvn, og ingen overhovedet kunne holde sig vågen undtagen alene apostlene og alene tre jomfruer som var der. - MB tilføjer if. note til Transitus B s. 128 at disse tre var sacrae virgini comites = den hellige Jomfrus ledsagere. Muligvis søger forfatteren at skabe en parallel til Matthæus-Evangeliet kap. 28, v. 4, hvor en dødlignende søvn griber vagtmandskabet ved Jesu grav, da denne står op af døde. At Maria skal dø efter tre dage, svarer til de tre dage hvor Jesus lå i graven. 23 Kom min kære brud: - Transitus B s. 128 har preciosissima margarita = du mest værdifulde perle. Perlen spiller en rolle i bibelen som symbol på det værdifulde og det himmelske, se Matthæus-Evangeliet kap. 7, v. 6 og kap. 13, v. 45ff, samt Johannes Åbenbaring kap. 21. v. 21. En analyse af GldO s materiale under opslagsordet pærle viser en række belæg hvor hellige personer sammenlignes med perler. Meget sigende er belæg 22: O Iomfru sancta Katherina, tw æst gutz dyre gemsteen oc skynnendhæ fynæ pærlæ, oc Christi brudh, oc paradises fiola (gemsteen = ædelsten; fiola = viol). - Når oversætteren lader Kristus tiltale Maria som brud, hænger det sammen med middelalderens brudemystik, hvor sjælen er Kristi brud og han er brudgommen. Billedbrugen går tilbage til Højsangen i GT og forekommer mange gange i dansk middelalder. GldO, opslagsordet bruth, har således seddel 17, hvor Suso refererer Bernhard (af Claivaux) for at have sagt med bruden disse ord [ ]: Min kære er en myrrabuket, imellem mine bryster skal han dvæle - hvor der citeres fra Højsangen kap, 1, v. 13; seddel 3: Maria er den højeste konges brud; seddel 9: Maria er Helligåndens brud; seddel 2: Skt. Katharina (af Siena) er Guds (dvs. Jesu) brud; seddel 10: Skt. Birgitta (af Vadstena) er kongens (dvs. Guds eller Jesu) brud; seddel 4: Guds brud er den menige kristenhed; seddel 5: Guds brud er den hellige kirke; seddel 18: Vorherre siger til menneskene: O du min brud; seddel 24: Gud siger til sjælen: Min brud, kom til mig etc. Denne tolkning forstærkes af Markus-Evangeliet, kap. 2, v. 19, hvor Jesus betegner sig som brudgommen: Jesus svarede dem: Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? 24 kom hurtigt!: - Transitus B s. 129 har veni secura = kom trygt. 25 afsnit 7 er i forhold til Transitus B ca. halveret. Udeladt er tekst om Marias tro og Kristi magt over djævelen. 26 Josaphats Dal: - Josaphats Dal kaldes også Kidrons dal og var i oldtiden begravelsesplads. I dalen byggedes en gravkirke over Marias formodede gravsted. Her ligger angiveligt også Marias forældre Anna og Joachim begravet samt hendes mand Josef. mod øst ad den højre vej til Josaphats Dal: tilsvarende præcis angivelse ses i Transitus B s. 130, uden at Josaphats Dal dog er nævnt her; det sker først i kap. 15.
og vent på mig til jeg kommer.«og han overlod hendes sjæl i Skt. Mikaels varetægt og drog selv sammen med hendes sjæl til himmerige 28 med alle englenes skare og apostlene lagde hendes legeme på en båre 29. 9. 30 10. Og de spurgte hinanden hvem der skulle bære palmegrenen foran hende. Skt. Johannes bad så Peter:»Du er den fremmeste af os alle, du skal bære denne palmegren.«peter svarede:»du er en ren jomfru frem for os alle 31, og det blev overladt dig at beskytte hende, du skal bære denne palmegren, og vi bærer hendes legeme.«da løftede Skt. Peter hendes legeme op ved hovedgærdet og sang: In exitu Israel 32. Og engle sang lovprisninger om hende i himlen, og jorden glædedes ved hendes sødme, og apostle bar hende til stedet 33 og lagde hende i den ny grav. [Slutafsnit 34 ] Da kom Vorherre med alle himlens hærskarer og sagde:»rejs dig, min kære ven og kom op til glæden som er beredt for dig og som er uden ende.«da kom hendes hellige sjæl til legemet og hun rejste sig og sagde:»du holdt din hånd over mig. Velsignet være dit navn.«og så fór hun, både med sjæl og legeme og hele himmeriges skare, til himmels. Og alle apostlene blev taget op i skyen og sat 35 hver på sit sted. 27 en ny grav hvor ingen før har været lagt: - Transitus B s. 130 har blot monumentum novum = en ny grav. Parallellen til Jesu begravelse er iøjnefaldende, idet Josef af Arimatæa if. Vulgata, Johannes-Evangeliet kap. 19, v. 41 havde en have hvori der var monumentum novum, in quo nondum quisquam positus erat = (1992) en ny grav, hvor der endnu ikke havde været lagt nogen - her blev Jesus gravlagt. 28 Og han overlod hendes sjæl i Skt. Mikaels varetægt og drog selv sammen med hendes sjæl til himmerige: - lyder rodet. Transitus B s. 130 har blot tradidit animam sanctae Mariae Micheli = han overgav Skt. Marias sjæl til Michael. 29 lagde hendes legeme på en båre: - står I Transitus B s. 130 som indledning til afsnit 10. I den gammeldanske oversættelse følges det af diskussionen om hvem der skal bære palmegrenen, således at det udeladte afsnit 9 ikke savnes. 30 dette kortere afsnit, i Transitus B s. 130 ca. 90 ord, er udeladt i den gammeldanske tekst. I Transitus B s. 130 er der en beskrivelse af hvorledes de tre jomfruer bereder Marias lig til begravelsen. Der står et lysskær op fra liget, samt - hvilket næsten er en fast topos ved døde helgener - en skøn duft (odor suavitatis magnae = duft af stor sødme). Dette forekommer også i Legenda Aurea, De assumptione sanctae Mariae virginis, s. 507, med udtalte paralleller til Transitus B. At Marias krop er som liljeblomster (floribus lilii) refererer vel til de hyppige billedlige gengivelser af bebudelsen, hvor der ses en hvid lilje ved siden af Maria. Liljen er symbolet på renhed og uskyld. Endvidere: I GT, Højsangen, kap. 2, v. 2, betegner brudgommen den udvalgte brud således: (1992) Som en lilje blandt tidsler er min kæreste blandt unge piger. 31 Du er en ren jomfru frem for os alle: Transitus B s. 131 har: Tu solus ex nobis virgo es electus a domino = du er alene blandt os udvalgt af Herren som jomfru. 32 In exitu Israel: - (latin =) Ved Israels udgang. Citat fra Salmernes Bog, kap. 114, v. 1 (kap. 113, v. 1): (Vulgata) In exitu Israel de Aegypto = Ved Israels udgang af Ægypten; (1992) Da Israel drog ud af Egypten. Transitus B s. 131 har Exiit Israel de Aegypto, Alleluia = Israel drog ud af Ægypten, Halleluja. - I Legenda Aurea, De assumptione sanctae Mariae virginis, s. 508 synges også exiit Israel de Aegypto. 33 til stedet: - Transitus B s. 134 har det klarere: ad locum vallis Iosaphat = til stedet i Josaphats Dal, altså til gravpladsen. 34 Slutafsnit: Består af elementer fra Transitus B s kapitel 11 (de himmelske hærskarers ankomst) og kapitel 17 (opstandelsen). Kapitlerne 11-17 fylder hos Tischendorf ca. fem sider tekst. Marias opstandelse forløber ret parallelt til Jesu opstandelse: stenen væltes fra graven og Marias legeme genopstår og hun føres til paradis. I det sidste kapitel (17) bringes apostlene tilbage til deres udgangspunkt og lovpriser Herren. 35 sat: Transitus B s. 136 har et bedre verbum: reversi sunt = blev sat tilbage.