15. september 2015 Dagsorden til møde i bestyrelsen Til bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Dagsorden til møde i bestyrelsen tirsdag den 22. september 2015 kl. 10.15-13.00 på Campus Aarhus, Akvariet (400-gangen) Mødet afsluttes med frokost fra kl. 13.00 i den hvide kantine. Punkt Tema Bilag 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat Bilag A1: Referat af åbne punkter Bilag A2: Referat af lukkede punkter 3. Siden sidst Bilag B: Siden sidst 4. Økonomi Halvårsregnskab 2015 Investeringsoversigt 2015 Forecast 2015 5. Lukket punkt Omprioriteringsbidrag på det videregående uddannelsesområde Bilag C1: Halvårsregnskab 2015 Bilag C2: Investeringsoversigt 2015 Bilag C3: Forecast 2015 Bilag D: Konsekvensberegning på baggrund af udmelding fra ministeriet Drøftelse af regeringens udmelding 6. Strategi 2016-19 Bilag E: Strategiplan til godkendelse Fremlæggelse af endelig strategiplan til godkendelse 7. Lukket punkt Mundtlig orientering Bygninger Orientering om økonomisk helhedsløsning 8. Akkreditering og kvalitet TVM og journalistuddannelserne Institutionsakkreditering 2016-18 og turnusakkreditering 2016 (VK) 9. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for perioden 2016-19 10. Digitalisering Præsentation af nogle af de e-læringsprojekter, der allerede er i gang på højskolen Bilag F1: Møder med AI den 17/8-2015 Bilag F2: Brev fra AI om akkrediteringsplaner Bilag G: Udpegning af medlemmer til bestyrelsen v/ Steen Rasmussen, udviklingschef, Henrik Berggreen, uddannelsesleder, og Kristian Strøbech, faglig leder for nye medier 11. Bestyrelsens årsplan 2016 Bilag H: Bestyrelsens årsplan 2016 12. Eventuelt
3. august 2015 Bilag A1: Referat af åbne punkter BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 23. juni 2015 Mødested: Berlingske Media, Pilestræde 34, Købehavn Dokument: Beslutningsreferat Til stede: Formand: Næstformand: Lisbeth Knudsen Jesper Jungersen Hans Peter Blicher Christian Kierkegaard Mona Juul Simon Tøgern Tine Johansen Medarbejderrepræsentanter: Karsten Vestergaard Ole Rode Jensen Studenterrepræsentanter: Anders Michael Kristensen Ledelse: Jens Otto Kjær Hansen Lars Poulsen Per Linnemann Larsen Martin Rask Pedersen Afbud: Ditte Christensen Referent: Jeanne Mørk Hansen
Referat af bestyrelsesmødet den 23. juni 2015 åbne punkter 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referaterne fra mødet den 24. september 2014 Referatet, indeholdende de åbne punkter, godkendt uden bemærkninger. Referatet, indeholdende de lukkede punkter, godkendt uden bemærkninger. 3. Siden sidst Ingen kommentarer 4. Økonomi Kvartalsregnskab Per Linnemann Larsen gennemgik kvartalsregnskabet. Resultatet ligger meget tæt på det budgetterede. På et spørgsmål fra Karsten Vestergaard om, hvorvidt der var nogen overvejelser om at reducere størrelsen af det budgetterede overskud i de kommende år, svarede Lisbeth Knudsen, at det stadig er nødvendigt at investere i nye bygninger, og at dette fordrer en betydelig egenkapital. Forecast 2015 Årets resultat (inkl. ekstraordinære poster) forventes at ligge på 6,2 mio.kr., hvilket er uændret i forhold til budget. Faldet i indtægter på 11.3 mio.kr. kan især opdeles i 1,3 mio.kr. på 1 % dispositionsbegrænsning (meldt ud af Uddannelses- og Forskningsministeriet den 20. maj), lavere aktivitet på 6,8 mio.kr. på Efter- og Videreuddannelsen samt lavere aktivitet på 3,0 mio.kr. under Forskning, Viden og Innovation. Rektoratet har i juni måned gennemført en driftsoptimering svarende til ca. 3 % af driftsbudgettet på årsbasis. Vakancer bliver nøje overvejet, og genansættelser udskydes, når det er muligt. Dette års planlagte medarbejderdøgn gennemføres i stedet som en medarbejderdag i egne lokaler i henholdsvis Aarhus og København, hvilket medfører en betydelig her og nu besparelse. Ole Rode kvitterede for en god proces i forbindelse med dette. Yderligere gennemføres en nærmere vurdering af match mellem kapacitet og kerne-/støtteopgaver. Den faldende aktivitet samt ovennævnte tiltag betyder, at lønomkostninger forventes at falde med 7,3 mio.kr., samt at øvrige driftsudgifter inkl. afskrivninger forventes at falde med 4,0 mio. kr. I alt forventes lønomkostninger og øvrige omkostninger at falde med 11,3 mio.kr. På formandskabets spørgsmål om, hvorvidt højskolen har overvejet mere strukturelle ændringer som følge af den fortsatte nedgang i aktiviteter, svarede rektoratet, at der i budgetprocessen for 2016 naturligt vil blive kigget på, om der er behov for mere grundlæggende ændringer. 2
Derudover forventes det, at eksempelvis Bring-your-own princippet vil medføre væsentlige besparelser på både investerings- og driftsbudgettet. Rektoratet understregede, at denne proces sker i tæt samarbejde med studerende, medarbejdere og uddannelsesledelse for at sikre, at kvaliteten af uddannelserne ikke falder. Rektoratet informerede om, at der arbejdes på at få mere tydeliggørelse af de enkelte uddannelsers pengestrøm, og hvad de skal levere til fællesskabet. Mona Juul foreslog, at højskolen undersøger mulighederne for at få dyrt udstyr sponsoreret - for på den måde at nedbringe investeringsomkostningerne. 5. Bygninger, Campus Aarhus lukket punkt Ministeriet har stillet spørgsmålstegn ved den foreslåede økonomiske model og har anmodet os om at søge råd hos kammeradvokaten med henblik på at finde en mere hensigtsmæssig løsning. Der sigtes mod en økonomisk helhedsløsning, der omfatter nye lokaliteter både i København og Aarhus. 6. Akkreditering og kvalitet Rektoratet har på baggrund af forløbet af de igangværende institutionsakkrediteringer og efter dialog med bestyrelsesformanden besluttet, at vi ikke vil anmode om at blive institutionsakkrediteret i 2016. En sådan akkreditering vil derfor tidligst kunne finde sted i 2017. Oplevelsen er, at Akkrediteringsinstitutionen ikke har været klar i sin udmelding om retningslinjerne, og at disse har skiftet og nye er blevet udmeldt undervejs i forløbet. Eksempelvis har Akkrediteringsinstitutionen nu præciseret, at det forventes, at institutionerne løbende evaluerer uddannelserne på en måde, der de facto er en fortsat fuld uddannelsesakkreditering. Disse krav lægger en betydelig ekstra administrativ byrde på institutionerne. Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen er af Akkrediteringsinstitutionen indstillet til en betinget godkendelse. Den endelige afgørelse meldes ud fredag den 26. juni 2015. Begrundelsen for den betingede godkendelse er, at der efterlyses et teoretisk spor i praktikken - større samspil mellem teori og praktik. Akkrediteringsinstitutionen peger eksempelvis på det uhensigtsmæssige i, at de studerende har givet udtryk for, at de lukker ned for uddannelsen under praktikken. Bestyrelsen bliver informeret, så snart rektoratet modtager den endelige afgørelse. Vilkårerne for praktikophold er en del af overenskomsten på området. Den største udfordring er, at der er tale om lønnet praktik, hvilket gør det vanskeligt at stille krav til de studerende og praktikstederne. Lisbeth Knudsen har skrevet til Akkrediteringsinstitutionen og gjort opmærksom på de problemer, et sådant krav rejser i forhold til den nuværende ordning, der gælder for både Journalistuddannelsen og Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen. 3
Christian Kierkegaard påpegede, at kravene til godkendelse af praktiksteder på de to uddannelser er forskellige, og at en skærpelse af kravene til godkendelse på Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen måske kunne øge mulighederne for en godkendelse. Jens Otto Kjær Hansen er sammen med de øvrige rektorer indkaldt til et evalueringsmøde den 17. august, hvor den hidtidige proces skal drøftes med Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bilaget, der blev udleveret på bestyrelsesmødet, er vedlagt dette referat. 7. Status på strategiprocessen 2016-19 Jens Otto Kjær Hansen kom med supplerende bemærkninger baseret på det seneste chefseminar. Slides medsendes dette referat, men offentliggøres ikke. Jesper Jungersen foreslog, at højskolen undersøger mulighederne for efter- og videreuddannelse på det skandinaviske marked, og efterlyste en systematisk gennemgang med henblik på at få et samlet overblik. 8. Eventuelt Fremover udsendes dagsorden mv. ikke længere per post, men kun per mail, medmindre der er tale om ekstraordinære store rapporter eller lignende, eksempelvis årsrapporten. 4
15. september 2015 Bilag B: Siden sidst TVÆRGÅENDE To vellykkede medarbejderdage om strategien Højskolen gennemførte den 11. og 12. august to vellykkede medarbejderdage i henholdsvis Emdrup og Aarhus. Hovedtemaet begge dage var højskolens strategi, hvor medarbejderne fik mulighed for at arbejde videre med de strategiske prioriteringer, som bestyrelsen i juni blev orienteret om. Der blev også gennemført en visionsproces med det mål at beskrive højskolen i år 2019. Input fra de to medarbejderdage indgår i det strategioplæg, som bestyrelsen skal behandle på nærværende møde. På de to medarbejderdage blev der også gennem 16 tour de force-præsentationer på hver tre minutter fortalt om de væsentlige udviklings- og forskningsprojekter, som højskolen er involveret i. Endelig blev medarbejderne introduceret til HSU's projekt om social kapital. Rigsrevisionen undersøger produktivitet Rigsrevisionen gennemfører i efteråret 2015 en forundersøgelse af professionshøjskolernes produktivitet og effektivitet. Rigsrevisionen beslutter på baggrund af forundersøgelsen, om der er grundlag for at gennemføre en større undersøgelse i 2016. Forundersøgelsen er netop meldt ud af Uddannelsesstyrelsen, og højskolen er pt. ikke bekendt med, om vi bliver udtaget til forundersøgelsen. DMJX Censorkorps For en del år siden besluttede ministeriet, at alle censorkorps skulle deles op efter uddannelsesniveau; så inden for vores område er der korps for hhv. akademi-, diplom- og professionsbachelorer. Dengang fik vi ministeriet overbevist om, at vi var for lille en institution til tre krops, så vi fik lov at nøjes med to, idet akademi og diplom blev lagt sammen. Men to korps var heller ingen succes. Censorerne har svært ved at forstå og huske opdelingen, og det giver frustration, især når vi udskifter censorer, og når de ikke forstår, hvorfor der var eksamener, de ikke får tildelt. Ordningen har mest udløst unødvendig megen administration. Vi har derfor ansøgt ministeriet om lov til at lægge de to korps sammen, og det har ministeriet sagt ja til. Så fremover har vi ét korps, DMJX Censorkorps. Motivationsudvalg med fokus på udvikling af pædagogik og didaktik Journalistik og Medier har nedsat et motivationsudvalg, som skal arbejde med udviklingen af pædagogik og didaktik på uddannelserne. Vibeke Borberg er tovholder i udvalget, som er sammensat af undervisere, forskere og studievejledere. Udvalget har i uge 34 afviklet en workshop i afdelingen med fokus på integrationen mellem grundfag og metodefag. Resultatet af workshoppen vil blive samlet i en guide med gode råd til, hvordan man kan skabe integration mellem fagene. Uddannelsesudvalget Tirsdag den 8. september mødtes højskolens uddannelsesudvalg, der er højskolens øverste rådgivende organ. Her fortalte kvalitetschef fra UC Sjælland, Christian Moldt, om deres vej gennem akkrediteringsprocessen til en godkendelse af institutionen. 1
15. september 2015 Han lagde blandt andet stor vægt på, at man gjorde meget ud af at finde den rette balance, så processen ikke blot blev en opfyldelse af en masse bureaukrati, men et redskab til læring og udvikling og dermed bedre kvalitet. Samtidig pegede han på, at akkrediteringen i høj grad bar præg af, at man fra politisk side ønskede, at ledelsen på de enkelte institutioner var synlige og kunne træde i karakter. Udvalget blev også præsenteret for den seneste dimittendanalyse for Journalistuddannelsen, der omfatter årgangene vinter 2013, sommer 2013, vinter 2014, sommer 2014 og vinter 2015. Resultatet af denne analyse viser, at dimittenderne anser praktikken, den praktiske erfaring og det journalistiske håndværk som de største styrker i uddannelsen. Noget af det, de godt kunne bruge mere af, er digitale kompetencer/sociale medier/nye medier, akademisk viden og viden om at starte egen virksomhed. Undersøgelsen pegede også på, at studerende gerne ville have mulighed for at arbejde mere tværfagligt og i højere grad at tone deres egen uddannelse. Uddannelsesudvalget fik også et indblik i nogle af de mange udviklings- og forskningsprojekter, der er på højskolen, og mulighed for at kommentere på hovedlinjerne i højskolens kommende strategi. Næste møde i Uddannelsesudvalget er den 21. januar 2016. Digital eksamen Højskolen er ved at implementere it-programmet Wiseflow, der skal digitalisere alle eksaminer og optagelsesprøver. Der kørte en række pilotprojekter i foråret, og de viste, at systemet er meget langt i forhold til eksaminer, mens det kræver udviklingsarbejde, før optagelsesprocessen kan køre alene gennem Wiseflow. I efteråret omfattes stort set alle eksaminer af digitaliseringen, og så vil efterårets projektarbejde vise, hvor langt vi kommer med digitaliseringen af optagelsesprøverne. Som systemet ligger nu, er der allerede en betydelig lettelse i arbejdet; fx slipper Journalistuddannelsen for at kopiere og håndtere en hel palle papir, ligesom håndteringen af ansøgernes opgaver er gjort mere sikker, fordi en fil ikke bliver væk på samme måde som et stykke papir. Omfattende vandskader i Emdrup Et sprængt vandrør forårsagede i slutningen af august store vandskader på tre etager i højskolens bygning i Emdrup. Skaderne opstod om aftenen eller natten og blev opdaget samme morgen, men her var der fosset store mængder vand ud. Takket være en hurtig indsats fra højskolens pedeller, rengøringsmedarbejdere og ikke mindst den tilkaldte skadeservice blev vandet fjernet hurtigt. Baggrunden for skaden er med stor sandsynlighed en sprængning i et gammelt, afblændet vandrør. Skaden skete før det store rykind ved studiestart primo september, så undervisningen blev ikke påvirket. Men alt efter følgeskadernes omfang og behovet for udtørring med mere er det for tidligt at sige noget om konsekvenserne. Udlejers forsikring vil uden tvivl påtage sig ansvaret. Norm & Vilkår har fungeret godt men ikke godt nok Norm & Vilkår har de seneste to år siden august 2013 dannet den fælles ramme for højskolens vidensmedarbejdere. 2
15. september 2015 Det var baggrunden for, at det såkaldte 8-udvalget et underudvalg til HSU med repræsentanter fra medarbejdere og ledelse i slutningen af juni mødtes for at evaluere retningslinjerne, der oprindeligt blev indgået ved en aftale og efterfølgende er justeret som et sæt personalepolitiske retningslinjer i henhold til Samarbejdsaftalen. Generelt mener 8-udvalget, at det er meget positivt, at Norm & Vilkår fokuserer så meget på tillid og den enkelte undervisers selvtilrettelæggelse. Ingen ønsker en detaljeret registrering af alle aktiviteter, men der er behov for at rydde banale uklarheder og misforståelser af vejen. 8-udvalget erkendte, at det har været vanskeligt at skabe et stort engagement inden for D-tid, forskning og udvikling. Der blev peget på, at det var lettere at bidrage til projekter, som der allerede var italesat, end at den enkelte selv skal skabe et projekt fra grunden. Der blev peget på, at medarbejdere, beskæftiget med forskning og udvikling, skulle blande sig noget mere med underviserne og omvendt. 8-udvalget håber, at de tre nye tværgående fagfælleskaber, organiseret omkring de tre perspektiver i højskolens plan for forskning og udvikling, vil skabe klarhed og initiativer. UDDANNELSERNE 240 studerende dimitterede i juni Ved dimissionsfesterne i juni dimitterede godt 90 journalister og fotojournalister i Aarhus, og 150 i Emdrup fra Medieproduktion og Ledelse, Tv- og Medietilrettelæggelse, Grafisk Design, Interaktivt Design, Kreativ Kommunikation og Fotografisk Kommunikation. I Aarhus var Frøberts Auditorium godt fyldt op af dimittender, forældre og pårørende, mens festen i København var lagt i Imperial Biografen for at få plads til de knap 500 deltagere. Journalist Lasse Jensen holdt festtalen i Aarhus med afsæt i sin 50 år lange karriere. Der var plads til formaninger om, at I skal være sandhedssøgende, tjene borgerne, være ordentlige, og ikke vinkle for skarpt, samt deling af mere jordnære erfaringer som Før som nu gælder det, at journalistik tager den tid, man har. Selina Juul, grafisk designer, iværksætter og forbrugeraktivist, holdt talen i København. I en tid hvor de sociale medier giver mange adgang til tusindvis af mennesker betonede hun, at dimittenderne havde fået redskaber til at kommunikere. Det giver jer muligheder, men også et stort ansvar. I skal ikke kommunikere blot for at kommunikere. I skal have et hvorfor med. Det er holdning, der skaber handling. Fotojournalister største bidragyder til internationalt website med historier om familieliv I efteråret 2014 igangsatte Syracuse University et projekt, hvor fotojournalister fra udvalgte skoler i hele verden skulle arbejde med samme tema hen over et semester. I juni offentliggjorde de et website med de mange historier. På dette website er studerende fra højskolen de største bidragydere. Til oktober udkommer en bog med udvalgte fotografier fra de forskellige projekter. Også her er højskolen stærkt repræsenteret. Læs mere på fotojournalisternes egen hjemmeside 3
15. september 2015 Fotojournalistuddannelsen på Copenhagen Photo Festival Selv om Fotojournalistuddannelsen ikke havde én samlet fotoudstilling på Copenhagen Photo Festival, var uddannelsen rigt repræsenteret på festivalen. Mathias Christensen udstillede sit 7. semester projekt; Dennis Lehmann udstillede sit BA-projekt; Daniel Hjort og Søren Pagter deltog i hver deres fotodebatter. Se billederne her Studerende laver bogdesign for Lindhardt & Ringhof Når forlaget Lindhardt & Ringhof i 2016 udgiver den prisbelønnede islandske forfatter Einar Már Guðmundssons samlede værker, bliver det med bogomslag og samlekasse, som er kreeret af Simon Færch fra Grafisk Design på højskolen. Sammen med 19 medstuderende fra 1. årgang har han deltaget i en konkurrence/undervisningsforløb, som har resulteret i 20 unikke løsningsforslag til, hvordan de i alt 20 bøger og bogkassen kan se ud. Forlaget har udpeget Simon Færchs løsning som den bedste og belønnet Simon med 5.000 kr. Desuden skal han nu i samarbejde med forlaget arbejde videre med projektet. Forlaget var så begejstret for flere af de studerendes forslag, at de allerede nu er blevet tilbudt arbejde med fremtidige bogprojekter. Videngrundlag kortlagt på Journalistuddannelsen I forbindelse med akkrediteringen af Journalistuddannelsen har samtlige undervisere og forskere kortlagt deres videngrundlag. Vi har i forbindelse med kortlægningen arbejdet med tre kategorier af viden: 1. Ny viden om centrale tendenser i erhvervet og professionen 2. Ny viden fra forsøgs- og udviklingsprojekter 3. Ny viden fra forskningsfeltet Efter kortlægningen er der i august afviklet en workshop med fokus på at udvikle forsøgs- og udviklingsprojekter, som kan realiseres i krydsfeltet mellem undervisningen og branchen. Workshoppen resulterede i mange gode projekter, som skal udvikles yderligere. Planen er nu, at de første projekter realiseres i løbet af de kommende seks måneder. Studerende ønsker mere viden om freelance-livet, men er klar til arbejdsmarkedet Den nyeste dimittendundersøgelse for Journalistuddannelsen viser, at hovedparten af de studerende (86,28 %) i nogen, høj eller meget høj grad mener, at uddannelsen ruster dem til at komme ud på arbejdsmarkedet. Dermed er vinterårgangen 2015 ikke så forskellig fra vinterårgangen 2013, hvor 90,48 % svarede, at de følte sig rustet til arbejdsmarkedet i enten nogen, høj eller meget høj grad. Dimittenderne er også blevet bedt om at give gode råd til uddannelsen. I top tre over gode råd er det mere undervisning i, hvordan man bliver rustet til et liv som freelancer og/eller projektansat, mulighed for specialisering under uddannelsen og mere fokus på digitale kompetencer. Gode råd, som uddannelsesledelsen nu vil se nærmere på. Journalistuddannelsen er populær At højskolens professionsbacheloruddannelse i journalistik er populær, og at mange hvert år ikke kommer ind, er vist ingen hemmelighed. Men også vores øvrige uddannelser i faget er yderst populære. 4
15. september 2015 275 studerende fordelt på cand. public. (60 studerende), tillægsuddannelsen (65 studerende), BA-tilvalg (70 studerende) og Erasmus Mundus Master (80 studerende) har valgt at uddanne sig hos os. Dermed udgør de to tredjedele af alle vores studerende på journalist-området. Højskolen sætter fokus på sikkerhed for journalister og fotografer Puk Damsgård, korrespondent i DR, Peter Hove Olesen, fotograf på Politiken, og Ole Egeberg Mikkelsen fra Udenrigsministeriets Borgerservice gæster journalist- og fotojournalistuddannelsen den 8. oktober, hvor de vil tale om sikkerhed og forholdsregler, når man arbejder i konfliktområder. De tre har på hver deres måde erfaringer med både de gode og de dårlige oplevelser, når historierne skal fortælles midt i verdens brændpunkter. Over de senere år er antallet af studerende, der vælger at drage til områder, hvor de udsætter sig selv for store risici i forbindelse med deres arbejde, steget. Derfor har højskolen, DJ, Danske Mediestuderende og Udenrigsministeriet taget initiativ til en minikonference med fokus på sikkerhed både fysisk og mentalt for kommende fotografer og journalister. FORSKNING OG UDVIKLING Medieantropologi I august startede det medieantropologiske projekt Regionale Mediers Roller og Relationer. Danmarks regionale mediehuse oplever, at abonnementsskaren bliver ældre og mindre. Medierne har svært ved at nå ud til de yngre, og det truer både mediernes forretning og den lokale, demokratiske debat. I løbet af seks måneder skal studerende og ansatte på højskolen derfor arbejde med at skabe nye medieydelser for børnefamilier. Den konkrete konceptudvikling kommer til at hvile på et antropologisk feltarbejde, hvor vi studerer børnefamiliers liv og mediebehov. Projektet er støttet af Provinspressen, Nordjyske Medier, Herning Folkeblad, Jysk Fynske Medier, Midtjyske Medier, Aarhuus Stiftstidendes Fond, Dagspressens Fond samt Uddannelses- og Forskningsministeriets pulje for praksisnære innovationsprojekter. Nye interaktionsmodeller Hvordan skaber professionelle journalister interaktion med et ungt publikum med anderledes medieritualer end ældre generationer. Hvornår på dagen er de unge tilgængelige? Hvor? Og hvad vil de bruge tid på, som en professionel journalist kan bidrage med? Disse spørgsmål vil forskere, undervisere og studerende forsøge at svare på. 130 studerende på Journalistuddannelsen indsamler i efteråret på forløbet Indsamling og formidling gennem interview med unge mennesker data om journalisters interaktionsmuligheder med unge mennesker. De studerende lærer interview, transskription, kondensering af mening og refleksion over egen journalistisk praksis. De nye interaktionsformer og journalistisk praksis sættes i efteråret i et demokratisk perspektiv på forløbet Journalistik i samfundet (underviser Ejvind Hansen, forskningschef i journalistisk filosofi). 5
15. september 2015 Svar fra de cirka 400 unge interviewpersoner og de 130 studerendes refleksioner sammenfattes i en rapport med henblik på at identificere nye interaktionsmodeller. I foråret 2016 vil resultaterne blive afprøvet af studerende på 7. semester, inden modellerne kan eksporteres til afprøvning i branchen. KURSER OG VIDEREUDDANNELSE Fortsat pres på Kurser og Videreuddannelse Økonomien i Kurser og Videreuddannelse er fortsat under pres. På branchekurserne (PU/ME mv.) må vi - i forhold til det seneste forecast - sætte vores forventning til dækningsbidraget ned med 1 mio. kr. Virksomhedskurserne er stadig en meget usikker størrelse, og her må vi også justere ned med 1 mio. kr. Til gengæld sættes forventningen til Fagjournalistuddannelsen 700.000 kr. op. Den samlede nedjustering af dækningsbidraget i forhold til seneste forecast bliver dermed på 1,3 mio. kr. Kursusområdet er præget af mange ubekendte faktorer. Vurderingen er, at der er potentiale til stabilisering af omsætningen og måske en svag vækst. Hen over sommeren er der gennemført en mindre justering af organisationen, således at medarbejdere beskæftiget med vidensalg (i høj grad virksomhedskurser) samt de kursusadministrative medarbejdere organisatorisk er blevet placeret under chefen for Kurser og Videreuddannelse. I de kommende måneder er der i særlig grad fokus på tre felter: 1. Yderligere opgradering af salgs- og markedsføringsinitiativer inden for alle kategorier; udvikling af virksomhedskurserne, herunder prioritering af nye målgrupper; yderligere fokus på indtjening og dækningsbidrag. 2. Kvalitet og gennemsigtighed i alle processer. Inden for det bekendtgørelsesbelagte område fastholdes og udvikles stringente processer, og hvor det giver mening kører kursusaktiviteten efter samme principper. Derudover sikres mulighed for dynamik i vores kursusaktivitet, så vi kan agere i forhold til kunder, konkurrenter og markedet. 3. Opgradering af vores kundeservice med sigte på at skabe længerevarende kundeloyalitet. 6
15. september 2015 IT-STATUS IT-strategiske prioriteringer Ved semesterstart i denne måned tog vi et såkaldt Identity Management (IDM) system i brug. IDM sikrer blandt andet oprettelse af de studerende i Office og OneDrive, automatisk synkronisering med ændringer fra det studieadministrative system i forhold til oprettelse og fjernelse af brugere i skyen hos Microsoft. Det nye IDM er en standardløsning, der erstatter højskolens eget system, som over en årrække er udviklet og vedligeholdt af forskellige tidligere medarbejdere; et tungt system, som er afhængigt at en række manuelle, tunge processer. Med IDM vil en studerende, der er oprettet i det studieadministrative system, automatisk få tildelt alle rettigheder på baggrund af den studerendes status og uddannelseskode. IDM fjerner årligt udviklingsomkostninger i størrelsesordnen 250.000 kr. NYT OM NAVNE Dorte Nielsen, der i sin tid stod bag etableringen af Kreativ Kommunikation og siden har været leder af uddannelsen - der i dag er anerkendt som en af verdens bedste uddannelser inden for reklame - er gået på orlov fra den 1. september 2015. Orloven, der er på et år, skal bl.a. bruges til opstarten af en konsulentvirksomhed med fokus på kreativitet i folkeskoler og gymnasier, to bøger om kreativitet (hvor hun tidligere har skrevet bl.a. bogen 'Inspired' sammen med Kiki Hartmann) og posten som nyvalgt formand for Creative Circle, der bl.a. afholder Danmarks største kreativ pris. Højskolen har aftalt med Dorte, at hun efter orloven bliver lektor med fagligt fokus på kreativitet. Stillingen som leder for Kreativ Kommunikation har derfor været i opslag, og de indledende samtaler er gennemført. Vi forventer, at stillingen vil blive besat senest pr. 1. november 2015. Michael Ejstrup, sprogforsker og forskningschef, har netop udgivet en bog med titlen Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med. Formålet med bogen er at skabe større sprogbevidsthed: Hvor kommer ord og vendinger fra?; dels at lægge op til debat: Gør det noget, at talemåderne forandrer sig og tilpasses tidens tant (og fjas)? Bogen handler om små, til tider næsten umærkelige, ændringer i vores faste vendinger, som illustrerer sprogbrugernes kamæleonagtige evne til at tilpasse sig en verden, der konstant forandrer sig. Bogen er allerede blevet en stor succes 1. oplag blev nærmest revet væk, og her kort efter udgivelsen er 3. oplag på vej. Troels Østergaard er pr. 1. september begyndt som ph.d.-studerende i et tæt samarbejde mellem højskolen og Aarhus Universitet. Ph.d.-forløbet er samfinansieret af højskolen og midler fra en større FKK-bevilling givet til forskningsprojektet From Ivory to Twitter under ledelse af lektor Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet. Hovedvejleder på ph.d.-projektet er Unni From, lektor og centerleder på CJU (Center for journalistiske universitetsuddannelser). Emnet for ph.d.-projektet er "Musikjournalistikkens udfordringer i det digitale medielandskab". 7
15. september 2015 Agnethe Kirstine Grøn er ansat som projektleder ved Forskning, Viden og Innovation, København. Agnethe skal stå i spidsen for projektet "Regionale mediehuses roller og relationer". Agnethe har erfaring andre større projekter, og senest har hun været ansat som antropolog ved Rambøll. Henrik Birkvig, uddannelsesleder på Grafisk Design, har sammen med to andre grafiske designere udviklet en ny skrifttype til vores hovedstad, København. Fonten er en gave til københavnerne, som kan bidrage til at profilere hovedstaden over for både byens besøgende og indbyggere. Skriftfontfamilien er gratis for alle og består af seks forskellige varianter samt et sæt symboler for en række af byens seværdigheder. Den kan benyttes både til tryk og websites - og fx skiltning. Projektet er blevet realiseret med økonomisk støtte fra Bergiafonden og Etatsråd Georg Bestle og Hustru s Mindelegat. 8
15. september 2015 Bilag C1: Halvårsregnskab 2015 Sammendrag De totale indtægter er på 91.681 t.kr., hvilket er 4.075 t.kr. under budget De totale lønomkostninger er på 61.768 t.kr., hvilket er 1.084 t.kr. under budget Øvrige driftsudgifter er på 25.864 t.kr., hvilket er 2.479 t.kr. under budget Afskrivninger og finansielle udgifter er 95 t.kr. over budget Resultat før ekstraordinære poster pr. 30. juni 2015 er på -501 t.kr., hvilket er 607 t.kr. under budget Ekstraordinære udgifter er 93 t.kr. over budget Resultat pr. 30. juni 2015 er på -594 t.kr., hvilket er 698 t.kr. under budget Generelt Regnskabsrapporten viser realiserede tal for juni måned 2015 og akkumulerede tal for år til dato pr. 30. juni 2015, med sammenligning til budgettet for 2015 og realiserede tal for 2014. Resultatopgørelsen omfatter hele højskolen og er ikke specificeret på afdelinger, områder eller aktiviteter. Denne opdeling bliver alene specificeret i den interne resultatopfølgning baseret på rapporter fra Navision/Toolpack. Åbningsbalancen i budget 2015 er korrigeret, så den stemmer overens med den godkendte årsrapport for 2014. Der er foretaget fuld periodisering af alle væsentlige indtægter og udgifter i overensstemmelse med de principper, som anvendes i lov om statens regnskab med undtagelse af periodisering af feriepengeforpligtelser. Regnskabsrapporten indeholder 8 sider: Side 1: Resultatopgørelse med finansielle nøgletal Side 2: Balance: Aktiver med finansielle nøgletal Side 3: Balance: Passiver med finansielle nøgletal Side 4: Pengestrømsopgørelse med specifikation af likvide beholdninger Side 5: Noter til resultatopgørelse for indtægter og personalelønninger Side 6 8: Specifikation af omkostninger Resultatopgørelse, side 1 Indtægter, note side 5 Indtægterne år til dato udgør 91.681 t.kr., hvilket er 4.075 t.kr. under budget. Stats- og kommunetilskud er 1.711 t.kr. under budget. Ordinære uddannelser ligger 609 t.kr. under budget, Kurser og Videreuddannelse ligger 285 t.kr. under budget, videnskab.dk ligger 475 t.kr. under budget (som er en tidsmæssig forskydning), og endelig ligger tilskud til dækning af husleje 342 t.kr. under budget. 1
15. september 2015 Indtægter fra salg af varer og tjenester er 1.989 t.kr. under budget. Deltagerbetaling ligger 1.779 t.kr. under budget, og kan især henføres til virksomhedskurser, branchekurser og andre kurser. Øvrige aktiviteter ligger 210 t.kr. under budget. Indtægter fra projekter ligger 699 t.kr. under budget, som udelukkende kan henføres til NJC (tidsmæssig forskydning). Endelig ligger tilskud 324 t.kr. over budget. Personalelønninger, note side 5 Personalelønninger år til dato udgør 61.768 t.kr., hvilket er 1.084 t.kr. under budget. Løn til VIP (videnskabeligt personale) og til TAP (teknisk administrativt personale) ligger 1.433 t.kr. under budget, mens timelønnede samt undervisere, som betales pr. faktura, ligger 349 t.kr. over budget. Øvrige driftsudgifter, specifikationer side 6-8 Øvrige driftsudgifter er på 25.864 t.kr., hvilket er 2.479 t.kr. under budget. Afskrivninger og finansielle poster, specifikationer side 6-8 Afskrivningerne år til dato er beregnet til 4.188 t.kr., hvilket er 64 t.kr. over budget. De finansielle poster er 31 t.kr. over budget. Særlige forhold i 2015 Salg af Olof Palmes Allé 11 Der har ikke været afholdt omkostninger i 2015. Omkostninger i forbindelse med arbejde med nyt domicil i Aarhus Omkostninger til Kromann Reumert advokater på 34 t.kr., til Kammeradvokaten på 57 t.kr. samt til Holte Projekt på 2 t.kr. Særlige forhold 2015 i alt Samlet påvirker særlige forhold halvårsregnskabet med en udgift på 93 t.kr. Renoveringstilskud År til dato er der forbrugt 54 t.kr. af renoveringstilskuddet, hvorefter restsaldo er på 1.003 t.kr. Balance, side 2-3 De samlede aktiver udgør 117.163 t.kr. mod budget på 123.961 t.kr., dvs. et fald på 6.798 t.kr. Egenkapitalen udgør 30.128 t.kr., hvilket er 571 t.kr. mindre end budget, som skyldes, at resultatet er 700 t.kr. mindre end budget, samt en positiv regulering af renteswap på realkreditlånet på 129 t.kr. Soliditetsgraden udgør nu 25,7 %, hvilket er en forbedring på 0,9 % i forhold til budget og en forbedring på 1,9 % i forhold til 2014. Den samlede kortfristede gæld udgør 47.045 t.kr., hvilket er et fald på 6.356 t.kr. i forhold til budget. Likviditetsgraden udgør 94,0 %, hvilket er et fald på 1,9 % i forhold til budget, og et fald på 27,0 % i forhold til 2014. Korrigeres 2014-tallet for frikøb af tilbagekøbsret fra Aarhus Kommune på højskolens bygninger i Aarhus, vil likviditetsgraden i 2015 være steget med 11 % i forhold til 2014. 2
15. september 2015 Gennemsnitlige debitordage er opgjort til 13 dage mod 25 dage i budget. Gennemsnitlige kreditordage er opgjort til 20 dage mod 25 dage i budget. Generelt er opgørelsen behæftet med stor usikkerhed, idet en stor del af omsætningen og lønomkostningerne ikke indgår i beregningen. Pengestrømsopgørelse, side 4 Pengestrømsopgørelsen udviser en negativ pengestrøm fra driftsaktiviteten år til dato på 3.864 t.kr., hvilket er 6.401 t.kr. under budget. Investeringer er år til dato på 1.705 t.kr. mod 1.476 t.kr. i budget. Den samlede likviditet er år til dato forringet med 5.446 t.kr., hvilket er 6.503 t.kr. under budget. Den samlede likvide beholdning pr. 30. juni 2015 udgør 31.475 t.kr., hvilket svarer til 67 % af den kortfristede gæld. Tillagt en kreditfacilitet på 10.000 t.kr., som pt. ikke er udnyttet, så er den samlede likviditetsreserve fortsat solid. Konklusion Samlet set udgør resultatet år til dato et underskud på 594 t.kr., hvilket er 700 t.kr. under budget. 3
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Resultatopgørelse INDTÆGTER Stats- og kommunetilskud 15.324 17.022 13.047-1.698 2.277 74.469 76.180 72.772-1.711 1.697 Salg af varer og tjenester 2.007 1.647 1.615 360 392 16.287 18.276 18.041-1.989-1.754 Indtægter fra projekter 354 593 215-239 139 601 1.300 1.406-699 -805 Tilskud i alt 25 0 2.373 25-2.348 324 0 4.771 324-4.447 INDTÆGTER I ALT 17.710 19.262 17.250-1.552 460 91.681 95.756 96.990-4.075-5.309 Lønomkostninger Løn og pension til fastansatte VIP -4.894-5.580-4.991 686 97-30.384-31.380-29.786 996-598 Løn og pension til fastansatte TAP -2.448-3.453-3.829 1.005 1.381-19.352-19.732-20.599 380 1.247 Timelønnede, lærer, censorer mv -1.323-2.355-1.945 1.032 622-8.213-8.377-9.297 164 1.084 Øvrige lønomkostninger -336-377 -370 41 34-707 -764-750 57 43 Undervisere, betalt pr. faktura -810-557 -1.039-253 229-3.112-2.599-3.202-513 90 Lønomkostninger i alt -9.811-12.322-12.174 2.511 2.363-61.768-62.852-63.634 1.084 1.866 Dækningsbidrag 7.899 6.940 5.076 959 2.823 29.913 32.904 33.356-2.991-3.443 Øvrige driftsudgifter Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser -231-509 -92 278-139 -1.354-2.532-1.936 1.178 582 Rejse, ophold og repræsentation -969-1.595-1.877 626 908-5.421-5.981-7.108 560 1.687 Undervisning og AV udstyr 206-383 -190 589 396-2.639-2.951-2.820 312 181 IT drift -336-522 -545 186 209-3.176-2.852-3.143-324 -33 Salgs- og marketingomkostninger -72-253 -284 181 212-1.799-1.989-1.850 190 51 Øvrige personaleomkostninger -466-385 -189-81 -277-1.633-1.880-1.371 247-262 Administrationsomkostninger -198-241 -234 43 36-925 -1.137-1.046 212 121 Husleje mv -19-37 -19 18 0-3.350-3.429-3.304 79-46 Bygningsdrift -397-219 -209-178 -188-3.188-3.332-3.311 144 123 Forsyning -373-128 -335-245 -38-1.886-1.766-1.612-120 -274 Udgifter til projekter 0 0-11 0 11 0 0-1.002 0 1.002 Øvrige udgifter -401-368 -353-33 -48-493 -494-435 1-58 Øvrige driftsudgifter i alt -3.256-4.640-4.338 1.384 1.082-25.864-28.343-28.938 2.479 3.074 EBITDA - Driftsresultat 4.643 2.300 738 2.343 3.905 4.049 4.561 4.418-512 -369 Af- og nedskrivninger i alt -645-692 -691 47 46-4.188-4.124-4.124-64 -64 EBITA - Resultat før renter og skat 3.998 1.608 47 2.390 3.951-139 437 294-576 -433 Finansielle indtægter i alt 0 23 39-23 -39 13 46 60-33 -47 Finansielle omkostninger i alt -179-184 -189 5 10-375 -377-390 2 15 EBT- Ordinært resultat 3.819 1.447-103 2.372 3.922-501 106-36 -607-465 Ekstraordinære poster i alt -57 0-116 -57 59-93 0-210 -93 117 Årets resultat 3.762 1.447-219 2.315 3.981-594 106-246 -700-348 Finansielle nøgletal Dækningsbidrag 44,6% 36,0% 29,4% 8,6% 15,2% 32,6% 34,4% 34,4% -1,7% -1,8% EBITDA - Driftsresultat 26,2% 11,9% 4,3% 14,3% 21,9% 4,4% 4,8% 4,6% -0,3% -0,1% EBITA - Resultat før renter og skat 22,6% 8,3% 0,3% 14,2% 22,3% -0,2% 0,5% 0,3% -0,6% -0,5% EBT- Ordinært resultat 21,6% 7,5% -0,6% 14,1% 22,2% -0,5% 0,1% 0,0% -0,7% -0,5% Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49 1
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Balance AKTIVER Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter 1.720 1.497 1.816 223-96 Immaterielle anlægsaktiver i alt 1.720 1.497 1.816 223-96 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger 54.588 54.588 34.324 0 20.264 Indretning af lokaler 3.468 3.514 4.832-46 -1.364 Undervisningsudstyr 0 0 0 0 0 Andet udstyr og inventer 9.136 9.200 10.286-64 -1.150 Anlægsaktiver under udførelse 110 0 0 110 110 Materielle anlægsaktiver i alt 67.302 67.302 49.442 0 17.860 Finansielle anlægsaktiver Deposita 3.904 3.925 3.728-21 176 Finansielle anlægsaktiver i alt 3.904 3.925 3.728-21 176 ANLÆGSAKTIVER I ALT 72.926 72.724 54.986 202 17.940 Varebeholdninger Forlaget Ajour bøger 1.089 1.374 1.132-285 -43 Varebeholdninger i alt 1.089 1.374 1.132-285 -43 Tilgodehavender Salg af varer og ydelser 2.194 1.018 2.840 1.176-646 Kompensationsmoms UVM 957 1.598 1.598-641 -641 Periodiseret tilskud Mediehøjskolen 5.815 5.815 8.722 0-2.907 Andre tilgodehavender 992 1.324 1.324-332 -332 Forudbetalte omkostninger 1.651 2.065 2.065-414 -414 Tilgodehavender i alt 11.609 11.820 16.549-211 -4.940 Værdipapirer og likvide beholdninger Værdipapirer, obligationer 0 0 0 0 0 Likvide beholdninger 31.539 38.043 48.206-6.504-16.667 Værdipapirer/likvide beholdninger i alt 31.539 38.043 48.206-6.504-16.667 OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 44.237 51.237 65.887-7.000-21.650 AKTIVER I ALT 117.163 123.961 120.873-6.798-3.710 Finansielle nøgletal Afkastningsgrad -0,4% 0,1% 0,0% -0,5% -0,4% Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49 2
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Balance PASSIVER Egenkapital Selskabskapital 4.502 4.502 4.502 0 0 Regulering renteswap -2.316-2.445-1.999 129-317 Overført resultat tidligere år 28.536 28.536 26.532 0 2.004 Overført resultat indeværende år -594 106-246 -700-348 Egenkapital i alt 30.128 30.699 28.789-571 1.339 Hensættelser Andre hensættelser 0 0 0 0 0 Hensættelser i alt 0 0 0 0 0 Langfristet gæld Kreditinstituttter 37.674 37.674 37.842 0-168 Anden langfristet gæld 2.316 2.187-175 129 2.491 Langfristet gæld i alt 39.990 39.861 37.667 129 2.323 Kortfristet gæld Kortfristet del af langfristet gæld 0 0 0 0 0 Bankgæld 64 64 64 0 0 Løn- og gageafhængig gæld 1.904 2.458 2.457-554 -553 Feriepengeforpligtelse ansatte 13.816 13.673 13.764 143 52 Leverandører af varer og ydelser 3.094 3.129 3.866-35 -772 Udbetalte tilskud, igangv. projekter 10.206 9.069 13.437 1.137-3.231 Afholdte omkostninger, igangv. projekter -8.745-7.950-9.467-795 722 Mellemregning med UVM 3.803 3.817 3.756-14 47 Moms og afgifter 435 509 509-74 -74 Anden gæld 409 2.509 1.587-2.100-1.178 Forudbetalte tilskud 19.799 23.252 21.573-3.453-1.774 Periodeafgrænsningsposter 2.260 2.871 2.871-611 -611 Kortfristet gæld i alt 47.045 53.401 54.417-6.356-7.372 PASSIVER I ALT 117.163 123.961 120.873-6.798-3.710 Finansielle nøgletal Forrentning af egenkapital -2,0% 0,3% -0,8% -2,3% -1,1% Soliditetsgrad 25,7% 24,8% 23,8% 0,9% 1,9% Likviditetsgrad 94,0% 95,9% 121,1% -1,9% -27,0% Debitordage 13 25 27 (12) (15) Kreditordage 20 25 26 (5) (6) Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49 3
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Pengestrømsopgørelse Driftsresultat 4.643 2.300 738 2.343 3.905 4.049 4.561 4.418-512 -369 Andre hensættelser 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Varebeholdninger 285 0-167 285 452 285 0-166 285 451 Varedebitorer -174 626 168-800 -342 412 1.588 3.406-1.176-2.994 Kompensationsmoms UVM 2.473-914 -914 3.387 3.387 1.241 600 84 641 1.157 Andre tilgodehavender 415-1.157-1.156 1.572 1.571 2.095 1.763 26 332 2.069 Forudbetalte omkostninger -987-8 -8-979 -979-19 -433 1.336 414-1.355 Løn og gageafhængige gældsposter -1.506-653 -592-853 -914-2.816-2.405-2.042-411 -774 Varekreditorer -2.796 785-854 -3.581-1.942-2.696-2.661-3.656-35 960 Igangværende tilskudsprojekter -572-151 -1.624-421 1.052-1.058-1.400-614 342-444 Mellemregning UVM 0 0 0 0 0 24 38 23-14 1 Anden gæld -1.179-1.921-9 742-1.170-5.005-2.798-2.658-2.207-2.347 Forudbetalte indtægter 9.582 12.593 10.195-3.011-613 79 4.017 4.112-3.938-4.033 Pengestrøm fra driftsaktivitet før finansielle poster 10.184 11.500 5.777-1.316 4.407-3.409 2.870 4.269-6.279-7.678 Finansielle indtægter 0 23 39-23 -39 13 46 60-33 -47 Finansielle udgifter -179-184 -189 5 10-375 -379-390 4 15 Pengestrøm fra driftsaktivitet 10.005 11.339 5.627-1.334 4.378-3.771 2.537 3.939-6.308-7.710 Ekstraordinære poster -57 0-116 -57 59-93 0-210 -93 117 Pengestrøm fra driftsaktivitet 9.948 11.339 5.511-1.391 4.437-3.864 2.537 3.729-6.401-7.593 Investering i immaterielle anlægsaktiver -214-101 -277-113 63-771 -27 36-744 -807 Investering i materielle anlægsaktiver -257-101 -398-156 141-918 -1.412-2.768 494 1.850 Investering i finansielle anlægsaktiver 0 0 0 0 0-16 -37 0 21-16 Pengestrøm fra investeringsaktivitet -471-202 -675-269 204-1.705-1.476-2.732-229 1.027 Langfristet gæld -481-6 2-475 -483 123-3 3 126 120 Kapitalindskud/udlodning af udbytte 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -481-6 2-475 -483 123-3 3 126 120 Ændring i likvider/bankgæld 8.996 11.131 4.838-2.135 4.158-5.446 1.058 1.000-6.503-6.446 Likvider/bankgæld primo 22.479 26.848 43.304-4.369-20.825 36.921 36.921 47.142-1 -10.221 Likvider/bankgæld ultimo 31.475 37.979 48.142-6.504-16.667 31.475 37.979 48.142-6.504-16.667 Likvider/bankgæld består af: Værdipapirer, obligationer 0 0 0 0 0 Likvide beholdninger 31.539 38.043 48.206-6.504-16.667 Bankgæld -64-64 -64 0 0 Likvider/bankgæld ultimo 31.475 37.979 48.142-6.504-16.667 Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49 4
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Noter til resultatopgørelse Stats- og kommunetilskud Faglig basisbevilling 995 995 985 0 10 5.968 5.968 5.909 0 59 Grundbevilling 200 200 200 0 0 5.334 5.334 5.293 0 41 Tilskud til dækning af husleje 0-1 1 1-1 3.159 3.506 3.463-347 -304 Bygningstaxameter 0 0 0 0 0 3.376 3.371 3.140 5 236 Taxameter grunduddannelse teori 6.720 6.756 5.276-36 1.444 40.323 40.538 32.481-215 7.842 Taxameter grunduddannelse praktik 487 478 490 9-3 2.920 2.870 2.941 50-21 Færdiggørelsestaxameter 404 390 265 14 139 2.422 2.341 1.587 81 835 Fællesudgiftstaxameter 0 0 0 0 0 0 0 5.489 0-5.489 Åben uddannelse/diplomuddannelse/jobcentr 412 340 379 72 33 1.371 1.658 1.893-287 -522 Internationalisering 157 0 0 157 157 890 1.159 806-269 84 CJU/Cand Public 4.513 4.746 4.543-233 -30 4.513 4.746 4.793-233 -280 Særlige midler 177 189 187-12 -10 1.110 1.131 1.120-21 -10 Videnskab.dk 1.259 2.929 721-1.670 538 3.083 3.558 3.857-475 -774 Stats- og kommunetilskud i alt 15.324 17.022 13.047-1.698 2.277 74.469 76.180 72.772-1.711 1.697 Salg af varer og tjenester Deltagerbetaling 280 669 952-389 -672 12.851 14.630 15.612-1.779-2.761 Salg af bøger, kopi og print 97 103 73-6 24 1.029 1.386 1.222-357 -193 Foredrag/oplæg og konsulentydelser 559 450 454 109 105 969 1.263 939-294 30 Andre indtægter 1.071 425 136 646 935 1.438 997 268 441 1.170 Salg af varer og tjenester i alt 2.007 1.647 1.615 360 392 16.287 18.276 18.041-1.989-1.754 Indtægter fra projekter NJC 229 493 11-264 218 485 1.200 1.002-715 -517 Indtægter fra overhead/adm. bidrag 125 100 18 25 107 116 100 18 16 98 Indtægter fra projekter 0 0 186 0-186 0 0 386 0-386 Indtægter fra projekter i alt 354 593 215-239 139 601 1.300 1.406-699 -805 Tilskud Tilskud 0 0 192 0-192 0 0 209 0-209 Offentlig tilskud/fonde 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Private tilskud/fonde 25 0 2.181 25-2.156 324 0 4.562 324-4.238 Tilskud i alt 25 0 2.373 25-2.348 324 0 4.771 324-4.447 Personalelønninger Løn til fastansatte VIP 4.894 5.580 4.991-686 -97 30.384 31.380 29.786-996 598 Kontraktsansatte undervisere 227 437 576-210 -349 1.254 2.076 2.481-822 -1.227 * Løn til fastansatte TAP 2.448 3.453 3.829-1.005-1.381 19.352 19.732 20.599-380 -1.247 Timelønnede, TAP 251 138-661 113 912 1.352 895 1.048 457 304 * Løn til timelærere 453 1.518 1.731-1.065-1.278 4.526 4.418 4.661 108-135 * Løn til censorer 392 262 299 130 93 1.081 988 1.107 93-26 * Øvrige lønomkostninger 336 377 370-41 -34 707 764 750-57 -43 Løn vedrørende projekter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Undervisere, betalt pr. faktura 810 557 1.039 253-229 3.112 2.599 3.202 513-90 * Personalelønninger i alt 9.811 12.322 12.174-2.511-2.363 61.768 62.852 63.634-1.084-1.866 * timelønnede, lærer, censorer m.m. Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49 5
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Specifikation af omkostninger Lønomkostninger honorarlønnede Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser 90 423 229-333 -139 402 1.833 1.173-1.431-771 Undervisere, betalt pr. faktura 810 557 1.039 253-229 3.112 2.599 3.202 513-90 Øvrige tjenesteydelser 141 86-137 55 278 952 699 763 253 189 Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser, n 1.041 1.066 1.131-25 -90 4.466 5.131 5.138-665 -672 Rejse, ophold og repræsentation Betalte omk MasterCard til OMP 0 0 73 0-73 17-21 37 38-20 Øvrige rejser, intern 328 421 402-93 -74 1.566 1.892 1.666-326 -100 Ophold, intern 181 231 168-50 13 695 865 704-170 -9 Diæter 63 76 86-13 -23 280 318 213-38 67 Rejse/ophold kursister DK 124 536 534-412 -410 1.150 1.772 1.569-622 -419 Rejse/ophold kursister Udland 106 62 345 44-239 1.222 459 2.257 763-1.035 Repræsentation 29 42 94-13 -65 163 218 286-55 -123 Fællesarr. og eksursioner 138 227 175-89 -37 328 478 376-150 -48 Rejse, ophold og repræsentation i alt 969 1.595 1.877-626 -908 5.421 5.981 7.108-560 -1.687 Undervisning og AV udstyr Forlaget AJOUR. forbrug af lag 286 0-166 286 452 286 0-166 286 452 Leje af kopimaskiner 56 30 88 26-32 554 298 557 256-3 Øvrig leje 1 1 1 0 0 52 86 90-34 -38 Stipendier m.v. -16 0-52 -16 36 10 0 15 10-5 Tryk til UV, markedsføring og internt 5 22 34-17 -29 130 460 483-330 -353 Brug af kopimaskiner 0 0 10 0-10 0 0 54 0-54 Copydan kopiafgift -577 198 162-775 -739 424 397 351 27 73 Forsikring inkl. transportfors 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Bibliotek elektroniske abon. 13 6 6 7 7 497 514 420-17 77 Kursusmaterialer (bøger m.v.) 30 19 9 11 21 151 461 330-310 -179 Køb af fotoartikler/fotoudstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Køb af AV-udstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Køb af radio-udstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Køb af TV-udstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Småanskaffelser -23 89 80-112 -103 234 403 349-169 -115 Kopipapir - 228050 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Matr til bibliotek 7 4 4 3 3 68 49 45 19 23 Køb af bøger til videresalg 15 14 14 1 1 233 275 289-42 -56 Udgivelsesomkostninger E-bøger -3 0 0-3 -3 0 8 3-8 -3 Køb af studiematr f videresalg 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Undervisningsmaterialer og AV udstyr -206 383 190-589 -396 2.639 2.951 2.820-312 -181 IT drift Køb af IT-varer til forbrug 17 69 103-52 -86 291 641 547-350 -256 Køb af IT-tjenesteydelser 254 360 361-106 -107 1.993 1.601 1.914 392 79 Øvrige tele- og datalinier 12 15 10-3 2 64 90 45-26 19 Software og licenser 53 78 71-25 -18 828 520 637 308 191 IT drift i alt 336 522 545-186 -209 3.176 2.852 3.143 324 33 Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49 6
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Specifikation af omkostninger Salgs- og marketingomkostninger Grafiker og illustrator 88 40 78 48 10 677 414 372 263 305 Tryk af bøger -72 50 50-122 -122 41 141 141-100 -100 Markedsføring og annoncering 56 163 156-107 -100 1.081 1.434 1.337-353 -256 Salgs- og marketingomkostninger i alt 72 253 284-181 -212 1.799 1.989 1.850-190 -51 Øvrige personaleomkostninger Dækning af kontorhold og tlf. 4 3 4 1 0 21 20 31 1-10 AER - tilskud/refusion 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Efter- og videreuddannelse 219 235 63-16 156 734 978 490-244 244 Telefon - fastnet 25 29 29-4 -4 96 131 131-35 -35 Telefon - mobil 3 7 13-4 -10 76 142 174-66 -98 Medarbejderbredbånd 16 21 17-5 -1 104 131 118-27 -14 Forplejning til interne møder+spisebilletter 138 47-2 91 140 397 248 165 149 232 Kantine/køkkenudstyr 61 43 65 18-4 205 230 262-25 -57 Øvrige personaleomkostninger i alt 466 385 189 81 277 1.633 1.880 1.371-247 262 Administrationsomkostninger Advokatsalær 0 0 0 0 0 0 32 32-32 -32 Revisorsalær 100 71 81 29 19 188 203 152-15 36 Forsendelse 35 104 113-69 -78 361 380 394-19 -33 Gebyrudgifter 2 1 0 1 2 11 21 20-10 -9 Kontorinventar 1 14 3-13 -2 9 126 81-117 -72 Kontorartikler 29 35 33-6 -4 222 220 204 2 18 Avis tidssk bøger kontorbrug 31 16 4 15 27 134 155 163-21 -29 Administrationsomkostninger i alt 198 241 234-43 -36 925 1.137 1.046-212 -121 Husleje mv Husleje faste lejemål 0 0 0 0 0 3.159 3.223 3.132-64 27 Lokaleleje inkl. kollegier 19 37 19-18 0 191 206 172-15 19 Husleje mv i alt 19 37 19-18 0 3.350 3.429 3.304-79 46 Bygningsdrift Rep og vedligehold, bygninger 148 125 123 23 25 912 894 882 18 30 Skatter, kommune 0 0 0 0 0 313 314 314-1 -1 Vagttjenester 36 26 26 10 10 521 575 577-54 -56 Installationsudgifter 0-192 -192 192 192 0 104 104-104 -104 Renovation 4 6 5-2 -1 42 33 32 9 10 Rengøringsydelser 126 189 189-63 -63 1.082 1.169 1.169-87 -87 Udvendige arealer m.m. 48 29 29 19 19 152 132 132 20 20 Varer t. egen rep./vedlh. 20 11 4 9 16 63 28 18 35 45 Rengør.midler og -redskaber 15 25 25-10 -10 103 83 83 20 20 Bygningsdrift i alt 397 219 209 178 188 3.188 3.332 3.311-144 -123 Forsyning Fjernvarme 75 26 122 49-47 853 827 798 26 55 El 297 102 213 195 84 886 820 717 66 169 Vand 1 0 0 1 1 147 119 97 28 50 Forsyning i alt 373 128 335 245 38 1.886 1.766 1.612 120 274 Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49 7