INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III DIGTE side 15-18 Benny Andersen På det tørre side 15 Lone Hørslev SØMANDEN I IC3-toget viser mig side 15 Tove Ditlevsen Der bor en ung pige side 16 Michael Strunge Plasticsolen side 17 Katrine Marie Guldager Styrt side 17 Kirsten Hammann Jeg er så træt af min krop side 18 IV GENNEMGANG AF ET DIGT side 26 På det tørre side 26 V FREMGANGSMÅDER side 30 Litteratur, citater og billeder side 32
INTRO lyrik udgør sammen med drama og epik (fortællende tekster) skønlitteraturens tre hovedgenrer. Ordet lyrik stammer fra det græske ord lyrikós, der betyder ledsaget af lyrespil. Lyren er et lille strengeinstrument, som i oldtidens Grækenland netop var symbol på digtekunsten. Lyrik som hovedgenre Lyrik er en fællesbetegnelse for digtning. Det er tekster, som umiddelbart udtrykker stemninger og følelser. Lyrikkens vigtigste sproglige virkemidler er rim, rytme og billedsprog. Det lyriske digt bruger sproget på en særlig måde, så sproget skaber billeder. Sådan bruger du hæftet Her i hæftet får du forklaret litterære begreber til analyse af digte på en grundig og forståelig måde. Når du kender digtets kendetegn, bliver du bedre til at læse og forstå digte. Der er opgaver til alle begreberne, så du får prøvet din forståelse af i praksis. Her er en oigt over, hvad du kommer til at arbejde med: DIGTETS LYD DIGTETS INDHOLD DIGTETS FORTÆLLER DIGTET DIGTETS SPROG DIGTETS FORM Undervejs er der opgaver, der inddrager digtene her i hæftet. Digtene er valgt, fordi de er gode og kan give dig indtryk af digtes forskellige udtryk. De er også eksemplariske for de begreber, som du kommer til at arbejde med. I andre opgaver skal du bruge fantasien og arbejde bevidst med sproget, for du kommer også selv til at skrive løs og digte. På side 15 finder du en gennemgang af Benny Andersens digt På det tørre. Gennemgangen er et eksempel på en grundig analyse og fortolkning af et digt. Måske kan du lade dig inspirere af den? 2 Fremgangsmåder til analyse og fortolkning af digte er en oigt over analysebegreberne med de vigtigste spørgsmål inden for hvert analyseområde. Spørgsmålene kan være et redskab for dig fremover, når du analyserer digte. Du kan selv vælge, i hvilken rækkefølge du analyserer de forskellige dele i digtet. Det er vigtigt, at det er digtet og din læsning af det, der styrer gennemgangen. Rigtig god fornøjelse!
3DIGTETS KENDETEGN du kan trøste dig med at der også mellem sømanden og mig er et HAV som er ubeskriveligt stort En indtørret søstjerne peger i alle retninger. DIGTE kan kendes på den måde, de ser ud på. Digtet er oftest sat, så linjerne står under hinanden på en helt bestemt måde. Den grafiske form har altså meget stor betydning. Sproget er stramt, koncentreret og ofte symbolsk. Digte har derfor tomme pladser, som du selv må fylde ud, når du læser dvs. du skal også kunne læse det, der ikke står der. Man kalder det at læse mellem linjerne. OPGAVE Find digtene midt i hæftet. Se godt på dem, og læs dem højt for hinanden. Diskuter to og to, hvad det er ved de forskellige tekster, der gør dem til digte.
DIGTET Titel, digter og periode Inden du går i gang med at analysere et digt, er der nogle oplysninger om digtet, som du skal undersøge. Det er digtets titel, forfatter og hvornår, digtet er skrevet. OPGAVER Diskuter titlerne på digtene midt i hæftet. Hvad tænker I, når I hører/ser dem hver især? Lone Hørslevs digt er fra 2003. Læs digtet og diskuter, hvordan det kommer til udtryk, at digtet er nyt. Hørslevs digt har ikke en egentlig titel. Så giver man normalt digtet titel efter dets første ord, altså Sømanden i IC3-toget viser mig Giv digtet en ny titel. Sammenlign jeres forslag med nogle klassekammeraters. Diskuter, hvordan de nye titler virker. Nogle af jer kan søge oplysninger på biblioteket eller internettet om Tove Ditlevsen og lave et forfatterportræt. Hvilke oplysninger om Tove Ditlevsen gør indtryk på jer? Formuler for hinanden, hvad I tror, det kommer til at betyde for jeres læsning af hendes digte? Michael Strunges digt er fra 1981. Nogle af jer kan undersøge, hvad der kendetegnede samfundet, kunsten og livet i 1980 erne. I kan f.eks. læse om perioden i litteraturhistoriske bøger på biblioteket. Overvej, hvad en sådan viden betyder for jeres læsning af Plasticsolen? er ordet AKTIVT for passivt må det A T V S R S K I I E E Selvfølgelig sker det at cyklen punkterer, at man må låne sig frem, at man kommer op på en, der er for høj: Man kan ikke nå pedalerne og der er biler og vigepligt og kryds: Der er asfalt og ukendte reflekser i hænddu kan trøste dig med at der også mellem sømanden og mig er et HAV som er ubeskriveligt En indtørret søstjerne peger i alle retninger. stort 4
DIGTETS INDHOLD Indhold og opbygning Det kan nogle gange være svært at få et godt overblik over indholdet i et digt. Det skyldes, at handling ikke er et typisk kendetegn for digte. I lyrik er det mere en stemning, der skaber sammenhængen. Hvis et digt har en handling, så siger man, at det har episke træk. Når du undersøger indholdet i digtet, kan du også se på, hvordan digtet er bygget op, dvs. digtets komposition. OPGAVER og Læs Katrine Marie Guldagers digt Styrt. Formuler derefter, hvad der er på spil i digtet. Er der en handling, du kan gengive? Eller en stemning, du kan sætte ord på? Formuler indholdet for hinanden to og to. Det er sikkert svært at gengive digtets indhold. Overvej og forklar hinanden, hvorfor det er sådan. DIGTETS FORTÆLLER Digter-jeget Følelser og tanker er noget meget personligt. Den mest brugte personfortæller i digte er et digter-jeg. Digter-jeget er oftest en person, som forholder sig til sig selv og sin omverden. Omverdenen kan være: andre personer, et bestemt sted, noget abstrakt som f.eks. normer og værdier i samfundet eller noget eksistentielt. Du kan selvfølgelig også møde andre fortællertyper end digter-jeget. OPGAVER og Lav en karakteristik af digter-jeget i enten Hørslevs, Hammanns eller Ditlevsens digt. Gå sammen med en klassekammerat, der har valgt det samme digt, og sammenlign jeres karakteristikker. Hvilke ligheder og forskelle er der i jeres karakteristikker og hvorfor mon? Hvorfor bruges der ikke personfortællere i Plasticsolen og På det tørre? Hvordan vil I karakterisere fortælleforholdene i Plasticsolen? Skift digter-jeget i Hammanns eller Hørslevs digt ud med en anden slags fortæller, f.eks. en tredjepersonsfortæller eller en alvidende fortæller. Hvordan påvirker det digtet og den måde, I læser det på? 5
DIGTETS FORM Digtets form er en vigtig del af digtets betydning og din måde at forstå digtet på. Digte kan se meget forskellige ud. Strofer og Mange digte er inddelt i mindre dele, som man kalder strofer. Nogle gange er stroferne lige lange og ser ens ud. Andre gange er stroferne helt forskellige, de har forskellig længde og forskelligt udseende. Strofer består af linjer, som kaldes. strofer og STROFE BUNDEN FORM frie FORM eller DIGTE Bunden form eller frie Oprindeligt kunne alle digte synges. Derfor havde digtene også en helt fast form, f.eks. et bestemt antal strofer med nøjagtig lige mange. Versene havde også en konsekvent fordeling af trykstærke og tryksvage stavelser. Et sådant digt har en bunden form. Hvis digtet ikke er opbygget efter et fast mønster, har det en ubunden form og derfor frie. Man kalder også digte med frie for prosadigte. Betegnelsen prosadigte beskriver kun digtets form. Et prosadigt kan altså godt være fyldt med billedsprog og rim, så det samtidig er lyrisk. OPGAVER eller Giv en karakteristik af opsætningen af digtene midt i hæftet. Skriv ned, hvad digtenes udseende betyder for din forståelse af digtet. Læg især mærke til Der bor en ung pige, Jeg er så træt af min krop og Styrt. Formdigte I formdigte viser formen, hvad digtet handler om. Indholdet bliver spejlet i formen, sådan at digtet gør eller viser det, som det handler om. Det er lettere at forstå med et eksempel. Digteren Vagn Steen er kendt for at lave formdigte. Her er et af hans kendteste digte fra 1964: 6
SPROGANVENDELSE er ordet AKTIVT for passivt må det A T V S R S K I I E E er ordet LANGT for kort forlanges det forlænget så det kan blive rigtig L A N G T og er ordet STILLE for støjende dæmpes det ned så det bliver rigtig således digter man ordet FORSVINDE vil virkelig FORS og ordet BORTE blir virkelig ordet ORD blir virkelig et ORD når man digter OPGAVER og Formuler med dine egne ord, hvad der er det særlige med formdigtene. Forklar med et eksempel fra Vagn Steens digt, hvordan ordenes form og betydning er to sider af samme sag. Du kan også besøge hjemmesiden www.afsnitp.dk arkiv søg, hvor du kan se flere af hans digte, lege med deres form og læse hans egne kommentarer til dem. Lav dit eget formdigt: Du kan f.eks. vise ordenes betydning med inspiration fra Vagn Steen. Hæng digtene op i klassen, så I kan se og læse hinandens. 7
DIGTETS LYD Et digt bliver mere forståeligt, når du læser det højt. Digtets lyde spiller nemlig sammen med digtets indhold og måden, digtet ser ud på. Derfor er lydsiden en vigtig del af digtet. Sammenhæng mellem lyd og betydning I lydefterlignende ord er der tæt sammenhæng mellem ordets lyd og dets betydning. Sådan er det f.eks. med dyrelydene øf øf gengiver grisens tale. I tegneserier bruges et ord som boing til at beskrive en elastisk bevægelse. Nogle verber gengiver også lydligt den handling, de beskriver, f.eks. sjaske og plaske. boing! l a s e p k OPGAVER og Gå på jagt i digtene her i hæftet. Find eksempler på ord, der har en lyd, som du synes hænger sammen med ordets betydning Kan du finde andre eksempler på ord, der har en tæt sammenhæng mellem lyden og det, ordet betyder? Lav en liste over sådanne ord, alene eller sammen med en klassekammerat. Sammenlign med andre ele lister. Skriv et digt med titlen Regnvejr. Begynd med fem minutters hurtigskrivning, hvor du noterer alt, hvad du forbinder med regnvejr, f.eks. oplevelser, stemninger og sanseindtryk som lyde og lugte etc. Læs igennem, hvad du har skrevet. Bagefter skal du prøve at finde en form for helhed i dine noter og skrive et digt med et digter-jeg. Læs digtene højt for klassen og smag på ordene. 8
FREMGANGSMÅDER TIL ANALYSE OG FORTOLKNING AF DIGTE Når du analyserer et digt, kan du selv vælge, i hvilken rækkefølge du analyserer de forskellige dele i digtet. Det er vigtigt, at det er digtet og din læsning af det, der styrer, hvad du lægger vægt på i analysen. DIGTETS INDHOLD Hvad drejer digtet sig om? Er der en handling at gengive? Er der en stemning, som du kan sætte ord på? Hvordan er digtet opbygget? Er der ændringer i handling, stemning eller følelser? DIGTETS FORTÆLLER Hvilken fortæller er der brugt i digtet? Hvor ligger synsvinklen? Hvordan vil du karakterisere fortælleren? Hvilke fortælleelementer har digtet, og hvad betyder de? Er der f.eks. beskrivelse, beretning, eller replikker? DIGTET Hvad hedder digtet, og hvilke oplysninger giver titlen? Hvem har skrevet digtet? Ved du noget om digteren, som får betydning? Hvilken digtsamling er digtet fra? Hvornår er digtet skrevet? Hvilken betydning har disse oplysninger om digtet? DIGTETS FORM Hvordan er digtet sat op på siden? Hvordan er digtet inddelt i strofer og? Er det et digt med bunden form eller frie? Har digtets udseende og form betydning for, hvad du først lægger mærke til? Hvordan hænger formen sammen med indholdet? 30
DIGTETS LYD Læs digtet højt! Kan du finde sammenhænge mellem lyd og betydning? Undersøg, hvordan vokaler og konsonanter er sat sammen er lydene mørke eller lyse, hårde eller bløde? Har digtet rim? Hvilke typer rim? Hvilken effekt har de? Hvordan er digtets rytme? Hvordan hænger rytmen sammen med indholdet i digtet? DIGTETS SPROG Hvilke ord eller vendinger i digtet lægger du særligt mærke til og hvorfor? Er der særlige sproglige virkemidler, f.eks. fremhævelser i digtet? Er tegnsætningen brugt på en særlig måde? Er der gentagelser? Hvilken funktion har de? Er der modsætninger? Hvilken betydning har de? Er der billedsprog? Hvad er sammenhængen mellem realplanet og billedplanet? Digtets helhed Efter analysen af digtets dele skal du samle alle dine tråde til en fortolkning. Du skal oætte digtets betydning: Hvad synes du, digtet udtrykker som helhed? Hvad er digtets tema, dvs. hvilke centrale følelser, tanker eller problemstillinger møder du? Hvad er digterens hensigt og eventuelle budskab? Måske kan du tilføre din læsning af digtet noget nyt med en perspektivering. Hvad vil du sammenligne digtet med og hvorfor? Mulige perspektiveringer kunne være: at sammenligne digtet med andre digte, evt. af den samme digter at sammenligne digtets stemning med dine egne oplevelser at sammenligne et digts tema med en anden tekst med samme tema Hvordan vurderer du digtet? Du kan f.eks. se på sammenhængen mellem digtets indhold, form og lyd, du kan vurdere de sproglige virkemidler og digtets måde at udtrykke sit tema på. Hvad synes du personligt om digtet og hvorfor? 31