Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830 tvang liberale kræfter den franske konge tvunget til at gå. Man ønskede mere demokrati. Dette inspirerede til uro i andre europæiske lande, men ikke i Danmark. Alligevel besluttede kongen (Frederik VI), at oprette 4 rådgivende stænderforsamlinger Øerne, Jylland, Slesvig, Holsten. Stænderforsamlingerne kunne ikke beslutte noget men alene give råd og henstillinger til kongen. I 1840 erne voksede kritikken og oppositionen imod det enevældige system, men Christian VIII var ikke indstillet på at opgive magten. Kritikken kom fra veluddannede og erhvervsfolk, der var liberalister og ønskede enevælden afløst af en fri forfatning. De ønskede et parlamentarisk demokrati, hvor en folkevalgt forsamling havde den øverste myndighed. På det økonomiske område skulle enevældens mange statsindgreb afskaffes. Fra 1830 erne dukkede et nyt problem op den nationale modsætning mellem dansk og tysk. Den danske konge var enevældig monark i Danmark, kongeriget. Dertil var han enevældig hertug i de tre adskilte hertugdømmer, Slesvig Holsten og Lauenburg. De tre hertugdømmer blev styret på tysk af tyske embedsmænd, men i Slesvig var befolkningen delt i dansk- og tysktalende befolkningsgrupper. Dette havde tidligere kun været praktisk problem, men nu begyndte der at gå politik og lidenskab i sagen. I løbet af 1800-tallet begyndte national bevidsthed og nationalfølelse at brede sig i de forskellige landes befolkninger. Man blev bevidst om at det var væsentligt at tilhøre et bestemt folk med fælles sprog, kultur og historie. Den nationale opvågnen stammer bl.a. fra napoleonskrigene hvor der skete en folkelig reaktion imod den franske dominans, som en demokratisk modstand mod de gamle fyrstestater og som et led i tidens almindelige åndsretning (romantikken). I Tyskland viste den nationale bevægelse sig som et stærkt ønske om at forene de mange fyrstedømmer til en nation. Disse tanker nåede også til Slesvig og Holsten. Der blev skabt en politisk bevægelse, slesvigholstenismen. Som svar til den slesvig-holstenske bevægelse indledte de nationalliberale i den danske helstat en kampagne til forsvar for danskhedens interesser i Slesvig. De agiterede for Danmark til Ejderen, hvilket vil sige at knytte Slesvig til kongeriget og slippe forbindelsen til Holsten. Kongen ønskede imidlertid at bevare helstaten som hidtil, og forsøgte derfor at imødekomme ønsker fra både den danske og tyske bevægelse. De danske bønder var, i modsætning til de liberale byboere, tro mod kongen. De havde deres egne problemer at slås med. De forhørte kongen i forhold til at ændre værnepligten og skatteloven samt støtte i den økonomiske landbrugskrise. Kongen afviste bønderne, hvilket fik dem til at miste tilliden til kongen.
Bønderne oprettede Bondevennernes Selskab, der indledte et samarbejde med de nationalliberale. Borgere og bønder fandt nu sammen i modstand mod enevælden. 3 Parøvelse Opgave: - Sæt jer sammen parvis. - Find hver i sær på 4-5 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Krig om Slesvig og demokratisk grundlov) og byt ark. - Noter hver nogle punkter der uddyber sidemandes overskrifter/spørgsmål. - Bliv begge færdige og byt ark igen og følg samme procedure. Find denne gang 2-3 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Ny krig og ny grundlov). - Ved opsamling hører vi nogle af jeres overskrifter/spørgsmål + svar. 4 Walk and talk Blev der i 1849 indført demokrati? Hvordan så samtiden på det? Hvordan ser vi på det i dag? 5 De vigtigste pointer i dag. Overvej og skriv dagens 3 vigtigste pointer ned på et papir. 1. National bevidsthed i Europa (Danmark og især i Hertugdømmerne). Nationale tanker i Hertugdømmerne DK vil binde Slesvig til kongeriget oprør krig 2. Grundloven 5. juni 1849 Enevælde slut demokratisk forfatning med valgret og demokratisk regering 3. Krigen 1864 Helstat fungerer ikke Slesvig bindes til kongeriget i novemberforfatning krig DK taber Hertugdømmerne. 4. Revideret grundlov 1866 Konservativ politisk drejning Landsting blev konservativt med en aristokratisk grundholdning.
Arbejdsopgave: - Sæt jer sammen parvis. - Find hver i sær på 4-5 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Krig om Slesvig og demokratisk grundlov) og byt ark. - Noter hver nogle punkter der uddyber sidemandes overskrifter/spørgsmål. - Bliv begge færdige og byt ark igen og følg samme procedure. Find denne gang 2-3 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Ny krig og ny grundlov). - Ved opsamling hører vi nogle af jeres overskrifter/spørgsmål + svar. Arbejdsopgave: - Sæt jer sammen parvis. - Find hver i sær på 4-5 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Krig om Slesvig og demokratisk grundlov) og byt ark. - Noter hver nogle punkter der uddyber sidemandes overskrifter/spørgsmål. - Bliv begge færdige og byt ark igen og følg samme procedure. Find denne gang 2-3 overskrifter eller spørgsmål der passer til afsnittet (Ny krig og ny grundlov). - Ved opsamling hører vi nogle af jeres overskrifter/spørgsmål + svar.
Modul 2 Kilde: Resolutioner fra casinomødet Grundbog til historie, s. 153-156 Kildekompendium s. 1-2 1. Kildeanalyse 2. Diskussion af hvad der er væsentligt i teksten. 3. se på grafer over befolkningsudviklingen 1 Kildearbejde Resolution fra casinomødet a. Vurder kildens troværdighed. b. Perspektiver kilden til det i læste sidste gang (133-138). Den reviderede grundlov af 1866 a. Hvad kan kilden fortælle os b. Repetition: Fra junigrundlov til revideret grundlov Junigrundloven, novemberforfatning, krig 1864, revideret grundlov 2 Diskussion af hvad der er væsentligt i teksten. - Skriv individuel 7 sætninger hvori det væsentligste i afsnittet (Befolkningseksplosion og sociale problemer) trækkes frem. - Gå sammen to og to. Fremlæg jeres sætninger for hinanden. Find i fællesskab 6 sætninger som i finder det væsentligste i afsnittet. Diskuter og ranger de enkelte sætninger og husk at argumentere fagligt/sagligt. - Gå sammen med et andet par. Find i fællesskab 5 sætninger som i finder det væsentligste i afsnittet. Diskuter og ranger de enkelte sætninger og husk at argumentere fagligt/sagligt. - Gruppens 5 sætninger skrives på tavlen 3 Grafanalyse Hvad kan graferne over befolkningsudviklingen fortælle os?
Modul 3 Grundbog til historie, s. 157-161 1. Almindeligt gruppearbejde - Arbejdsspørgsmål 2. Gruppearbejde med roller Diskussionsspørgsmål 3. Opsamling på de to gruppearbejder 4. kildearbejde 1 Omlægning af landbruget 1. Beskriv landbrugets udvikling fra 1820 erne frem til 1900. 2. Hvad ligger bag landbrugets fremskridt med hensyn til kvalitet og produktivitet? 3. Diskuter hvad der ligger til grund for andelsbevægelsens succes? 4. Redegør for oprettelsen af højskolerne og den betydningen de havde for ungdommen. 2 Forfatningskampen Gruppearbejde med roller Ordstyrer skal sørge for at alle får ordet. Indpisker skal sørge for at alle spørgsmål nås. Menig har ingen rolle, men skal blot deltage i diskussionen. 1. Hvorfor fik Venstre flertal i Folketinget, mens Højre fik flertal i Landstinget? Diskuter om de to ting var ligestillet hinanden. Den reviderede grundlov af 1866 ændrede valgreglerne til Landsting, således at Højre blev forfordelt. De to ting var ligestillet i teorien, men Højre havde kongen på deres side så i praksis bestemte Højre. 2. Hvad var Højre og Venstres politiske holdning til hvor magten skulle ligge? Hvorfor denne holdning?
Højre: Jordejendom gav ansvarlighed. Jo mere jord des mere ansvarlighed. Derfor burde godsejerne styre landet. Venstre: Gik ind for parlamentarismen. Det var i demokratiets ånd, at folketinget, som var valgt ved almindelig valgret, havde større betydning end landstinget. 3. Hvilke metoder brugte venstre i kampen mod Højre? Diskuter om de kunne have gjort noget andet. Arbejder de politiske partier på denne måde i dag? De nægtede at stemme for finansloven. De brugte visnepolitikken, hvor de stemte nej til alle forslag fra Regeringen. Svært at gøre andet inden for lovens rammer. Kunne have demonstreret, lavet oprør, kup. Partierne i folketinget ligger i dag ikke så langt fra hinanden som dengang. Oppositionen stemmer også i dag nej til mange af regeringens forslag, men pga. parlamentarismen har regeringen, via sit støtteparti, oftest flertal. 4. Diskuter hvorfor Venstre fandt sig i at Højre med udemokratiske midler fastholdt regeringsmagten. Vurder hvad i tror der har haft størst betydning. - De magtudøvende institutioner i samfundet var loyale overfor regeringen. - Gik man imod regeringen fik det konsekvenser (fyringer, frataget støtte). - Venstre, der var sammensat af forskellige grupper med forskellige holdninger og interesser, blev spillet ud mod hinanden af regeringen. Dette gjorde at partiet blev splittet og sjældent stod sammen med én holdning. - De danske bønder var ikke revolutionære. De var autoritetstro. 5. Hvordan slutter forfatningskampen? Hvorfor tror i at forfatningskampen blev afsluttet? I 1890 indgik moderate fløje i Venstre og Højre et samarbejde med henblik på at afslutte forfatningskampen. Det kom til et forlig i 1894, hvor Venstre accepterede Københavns fæstning imod at Estrup gik af som konseilspræsident. I 1901 udnævner kongen et venstreministerium valgt efter demokratiske og parlamentariske principper. Efter mange års stridigheder var partierne trætte af den ødelæggende politik. Man ønskede en løsning. Begge partier fik noget ud af forliget i 1894. 3 Opsamling på de to gruppearbejder. Hvordan gik gruppearbejdet? Hvad fik i mest ud af? Blev rollerne overholdt? Hvordan var aktivitetsniveauet? Betyder rollerne noget for aktivitetsniveauet? Hvad tror i meningen er med rolleinddelingen? Positive og negative ting ved denne type gruppearbejde.
Arbejdsopgaver 1 Omlægning af landbruget 1. Beskriv landbrugets udvikling fra 1820 erne frem til 1900. 2. Hvad ligger bag landbrugets fremskridt med hensyn til kvalitet og produktivitet? 3. Diskuter hvad der ligger til grund for andelsbevægelsens succes? 4. Redegør for oprettelsen af højskolerne og den betydningen de havde for ungdommen. 2 Forfatningskampen Gruppearbejde med roller Ordstyrer skal sørge for at alle får ordet. Indpisker skal sørge for at alle spørgsmål nås. Menig har ingen rolle, men skal blot deltage i diskussionen. 1. Hvorfor fik Venstre flertal i Folketinget, mens Højre fik flertal i Landstinget? Diskuter om de to ting var ligestillet hinanden. 2. Hvad var Højre og Venstres politiske holdning til hvor magten skulle ligge? Hvorfor denne holdning? 3. Hvilke metoder brugte venstre i kampen mod Højre? Diskuter om de kunne have gjort noget andet. Arbejder de politiske partier på denne måde i dag? 4. Diskuter hvorfor Venstre fandt sig i at Højre med udemokratiske midler fastholdt regeringsmagten. Vurder hvad i tror der har haft størst betydning. 5. Hvordan slutter forfatningskampen? Hvorfor tror i at forfatningskampen blev afsluttet?
Modul 4 Grundbog til historie, s. 161-163 1. Artikelskrivning 2. kildearbejde 1 Artikelskrivning pararbejde Skriv en artikel med overskriften industrialisering og arbejderbevægelse. Artiklen skal være ca. ½ - 1 side. Inddrag gerne sider i kildekompendium om liberalisme og socialisme (s. 8 og 10) Artiklen skal indeholde en undren, et spørgsmål, en overvejelse. Eks. Hvilken betydning har septemberforliget i eftertiden? Artiklen afleveres til læreren, så skriv tydeligt. 2 Kildearbejde Gimle programmet Hvad gik Gimle programmet ud på? Træk det væsentligste frem i programmet? Er det ambitiøst? Forskelle og ligheder med Venstres program (kildekompendium s. 11-12).
Modul 5 1. Gruppearbejde med stationsarbejde 2. Kildearbejde 3. Billedanalyse 1 Gruppearbejde med stationsarbejde. 4 minutter ved hver post + en opsamlingsrunde på 5 minutter. 1. Hvorfor blev perioden 1895 1914 gårdmændenes store tid? I perioden 1895-1914 oplevede landbruget en stabil og stærk økonomisk fremgang. Gårdmændene fyldte meget i samfundet, da deres parti venstre dannede regering fra 1900-1913. Indtil 1906 havde venstre flertal i folketinget hvilket intet parti har opnået siden. 2. Redegør kort for partierne Højre (Det konservative Folkeparti) og Venstre. Højre: Repræsenterede de selvstændige erhvervsdrivende og byernes middelklasse. De ønskede et stærkt forsvar og ville bevare nationale værdier og traditioner. De var tilhængere af en vis toldbeskyttelse af den unge industri. Venstre: Venstre var et liberalt parti og hentede deres stemmer på landet. De gik ind for erhvervslivets frie udfoldelsesmuligheder og frihandel, hvilket passede godt med det ekspanderende landbrug. Ville gerne begrænse udgifter til sociale og kulturelle forhold. Demokratisering af skolen, så det konservative uddannelsesmonopol blev brudt. 3. Redegør kort for partierne Det radikale Venstre og Socialdemokratiet. Det radikale Venstre: Fik især støtte af intellektuelle og små landbrugere. Partiet var socialliberalt. Partiet gik ind for den enkelte borgers frihed i erhvervsliv og kulturliv, men også en stærk og aktiv statsmagt der gennem skatte- og sociallovgivning skulle hjælpe de svage grupper i samfundet. De var antimilitaristiske militær skulle være minimum. Socialdemokratiet: Arbejdernes og de små lønmodtageres parti. Imod kapitalisme og privat ejendomsret til produktionsmidlerne. En stærk statsmagt og demokratiske reformer skulle sørge for større økonomisk og social lighed i samfundet. De var modstandere at nationalisme og militarisme.
4. Beskriv de reformer Venstre fik gennemført efter de kom til regeringsmagten i 1901. Vurder hvilken der fik størst betydning for befolkningen. Venstre fik efter 1901 gennemført en del reformer. 1903 blev hartkornsskatter på jord afløst af indkomstskat. Det var ikke længere jordejere der skulle betale skat, men alle med en indkomst. 1903 blev der gennemført en skolereform, der skulle demokratisere adgangen til højere uddannelser - adgang for alle. Skolesystemet blev bedre, således at flere blev uddannet. 5. Hvad blev resultatet af grundloven 1915? Grundloven blev først vedtaget efter mange års forhandlinger. Resultatet blev almindelig valgret til begge ting valgretsalderen til folketing var 25 år mens valgretsalderen til landsting var 35 år. Valgretten udvidedes til at omfatte kvinder og tyende. 6. Hvad kom grundloven 1915 til at betyde for kvinderne? De fik valgret men ikke ligestilling. Kvindens arbejde var dårligere betalt end mandens. Arbejde og husholdningen (som hun selv stod for), gav ikke meget overskud til politik. Politik og foreningslivet var et mandeforetagende kvindens plads var i hjemmet. 2 Kildearbejde Kildekompendium s. 6 og 16-19 Hvad fortæller de tre kilder os om arbejderlivet? 3 Billedanalyse Kildekompendium s. 20 Hvad fortæller de tre billeder om samfundet i slutningen af 1800-tallet?
Gruppearbejde med stationsarbejde. 4 minutter ved hver post + en opsamlingsrunde på 5 minutter. 1. Hvorfor blev perioden 1895 1914 gårdmændenes store tid? 2. Redegør kort for partierne Højre (Det konservative Folkeparti) og Venstre. 3. Redegør kort for partierne Det radikale Venstre og Socialdemokratiet. 4. Beskriv de reformer Venstre fik gennemført efter de kom til regeringsmagten i 1901. Vurder hvilken der fik størst betydning for befolkningen. 5. Hvad blev resultatet af grundloven 1915? 6. Hvad kom grundloven 1915 til at betyde for kvinderne?
Modul 6 Fra oplysningstid til imperialisme, s. 123-128 Grundbog til historie, s. 168-169 1. Skriveøvelse hurtigskrivning 2. Matrixgrupper 3. Fællesnoter på tavlen 1 Hurtigskrivning Eleverne får 5 min til at skrive lektiens vigtigste punkter ned på et stykke papir. Papiret afleveres efterfølgende til læreren. 2 Matrixgrupper Toblokssystemet Påskekrisen 1920 1930 erne truslen fra yderfløjene - Der arbejdes i vandrette grupper. Det vigtigste trækkes ud af afsnittet. Alle skriver noter. - Der arbejdes nu i lodrette grupper. De nye gruppemedlemmer sættes ind i det stof man selv har arbejdet med. - I sammenfatter i jeres fælles materiale i 10 punkter, hvori det væsentligste i teksten trækkes frem. Dvs. at i skal diskutere, argumentere og vurdere hvilke punkter i finder mest centrale. 6 grupper af 4 (evt. 5) 1. Arbejde i vandrette grupper. 2. Arbejde i lodrette grupper. A 1 2 3 4
B C A B C 1 2 3 4 3 Fællesnoter Udblik 1866-1914 Jeg skriver 3 begreber på tavlen. Eleverne går til tavlen og notere stikord, sætninger ned der passer til begreberne. Evt. underkategorier Industriel revolution Nationalisme imperialisme
Modul 7 1. Lærerspørgsmål 2. Statistisk opgave 2 Statistisk opgave Tabellerne s. 3-5 i kildekompendium Tabellens titel Tabellens indhold Centrale træk i tabellen
Modul Repetitionsmodul konkurrence 10 spørgsmål på et bord. Alle grupper starter med spørgsmål 1. Gruppen må først gå videre efter godkendelse fra lærer Der er en præmie Redegør for udviklingen i det dansk-tyske grænsespørgsmål fra 1848 1864. (nationalisme, Ejderpolitik, borgerkrig 1848-1850, novemberforfatning, krigen 1864, tab af Slesvig-Holsten) Beskriv afviklingen af den danske enevælde. (Uro i Europa men ro i Danmark, oprettelse af stænderforsamlinger, Slesvig-Holsten spørgsmålet, ny regering, grundlovgivende forsamling, grundlov 5. Juni 1849) Forklar hovedpunkterne i grundloven 5. Juni 1849 og ændringerne i den reviderede grundlov 1866 (Rigsdag øverste myndighed folketing, landsting, Rigsdag lovgivende magt, valgret over 30 år, nye valgprincipper efter 1866, landsting mere konservativ, aristokrati Vs. demokrati) Redegør for befolkningsudviklingen 1800 1900. Redegør for de sociale tiltag omkring 1900 og konsekvenserne deraf.