1
Indholdsfortegnelse Redaktion Redaktør Isak Krab Koed Tekst Martine Høiler Tekst og grafik Emma Arfelt Ansvar Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder redaktør Isak Krab Koed, dog jf. nedenstående forbehold. Holdninger Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt. Forside...1 Indholdsfortegnelse...2 Landsformanden og redaktøren har ordet...3 Aktivitetskalender...4 Refærdighed ske fyldest...5 Månedens VU er - Katrine Ea Faber...6 Debattle: Kongehuset anno 2012...8 Fokus: Venstre og valgkamp...12 Hvordan vinder vi valget...13 Opskrift på valgsejr...16 Da vi var i opposition...17 Kontakt Har du ris eller ros til Libers indhold? En artikel, du gerne vil have bragt? Eller kunne du tænke dig at annoncere i bladet? Skriv til Webredaktionen på vuwr@ vu.dk og sig frem! 2
Landsformanden & Redaktøren har ordet Kære Medlemmer Det er første gang i mange mange år, at VU går ind i et nyt år i opposition. Så set udefra burde det være en sørgelig begivenhed. VU burde være tabere og sat uden for indflydelse. Vi burde være organisatorisk slagne, opbakningen burde være dalende og medlemmerne burde flygte. Men sådan forholder det sig heldigvis ikke. VU sluttede 2011 med det højeste antal aktive lokalforeninger i syv år, og det højeste medlemstal i 10 år! Det skyldes ikke mindst den flotte indsats fra vores mange lokale tillidsfolk Så tusind tak til jer alle sammen! I 2012 skal vi anvende det høje medlemstal og det høje aktivitetsniveau til at intensivere vores politiske kamp. For Danmark har jo fået en ny rød regering. En rød regering der hæver skatter og afgifter, indfører flere forbud og skræmmer arbejdspladser væk fra Danmark. I 2012 er der brug for, at alle VU ere alle steder og i alle aldre agiterer og argumenterer for, at Danmark ikke er tjent med den virkeligheds erne regering. I stedet har landet brug for liberale økonomiske reformer, lavere skat på arbejde og en udvidelse af den personlige frihed. I løbet af det næste år vil VU, gennem pressen og konstante politiske kampagner, gøre opmærksom på regeringens utilstrækkelighed og dens manglende økonomiske forståen. Jeg håber, du vil bidrage aktivt. Morten Dahlin Landsformand Kære læser Det borgerlige Danmark står efter valget i en ny situation. Efter en 10-årig periode med adgang til regeringskontorerne er de borgerlige partier nu i opposition. Det er en situation, der kalder på vedholdende og seriøs regeringskritik, men også på genopladning og forberedelse til det valg, der før eller siden kommer. I dette nummer af Liber sætter vi derfor fokus på den nye situation. I artiklen Hvordan vinder vi valget stiller vi en række borgerlige danskere nøjagtig det spørgsmål, overskriften indikerer. Det kommer der interessante og ganske instruktive betragtninger ud af, som Libers Martine Høiler sammenfatter i en opskrift på borgerlig valgsejr. I artiklen Livet i opposition ser vi nærmere på fænomenet ungdomsoppositionspolitik gennem DSU eren Alexander Grandts briller, når vi interviewer ham om det at være aktiv i et ungdomsparti i opposition. Og som om det ikke var nok, byder martsnummeret af Liber også på Mød en VU er med Katrine Faber, Duellen om Kongehuset med Andreas Oxholm vs Nanna Østergaard, en debatartikel om retsstatens betydning og sidst, men ikke mindst en kalender med alle de største VU-arrangementer resten af året, som fremover vil blive ajourført i hvert nummer af bladet. God læselyst! Isak Krab Koed Redaktør, Liber 3
KALENDER Dette er blot en foreløbig kalender, da datoerne endnu ikke er vedtaget af Landsstyrelsen og ikke alle arrangementer er datolagte. 3. 4. marts - Introkursus på Sekretariatet 10. marts Retorikkursus Nordsjælland 15. marts Præsentation af forårskampagnen i Aarhus 17. marts Sct. Patricks day på Sekretariatet 17. 18. marts - LS-møde på Sekretariatet 19. marts - Præsentation af forårskampagnen i Aalborg 20. marts - Præsentation af forårskampagnen i København 24. marts Ideologidag i Odense 14. april Liberal Lederskole i Århus 20. 22. april Forårskursus i Horsens 26. 40. April Studietur til Moskva 28. 29. april Introkursus på Sekretariatet 5. maj Kommunalpolitisk politikdag i Herning 12. maj Liberal Lederskole for lokalforeningsformænd og næstformænd. 12. maj Social og sundhedspolitisk politikdag i Aalborg 19. 20. maj LS-møde på Sekretariatet 2. juni Ideologidag i Herning Mvh Morten Rydal Ravn Kursusudvalgsformand 4
Retfærdigheden...ske fyldest Af Morten Ravn, FU-medlem Vi kender alle den befriende følelse, når retfærdigheden sejrer. Den følelse, der rammer os, når de, der har gjort ondt, får som fortjent. Det er dog ikke altid, at vi mærker suset fra vores retfærdighedssans, når dommeren har banket med hammeren, og voldtægtsforbryderen bliver idømt 8 måneders fængsel. Tværtimod endda. Vi harmes og bliver skuffede over et retssystem, der tilsyneladende ikke fungerer, som vi ønsker det. Ja, nogle føler endda så stor magtesløshed, at de tager sagen i egen hånd. Vi alle kender historierne: moderen, der skyder sin søns morder i retten, faderen, der banker sin datters overfaldsmænd og pigen, der tager hævn over for de, der har forgrebet sig på hende. Retfærdighedsfølelsen hos den brede befolkning spreder sig efterfølgende stille i de små hjem. Seneste eksempel på dette fænomen var at læse i fredagens udgave af Berlingske (d. 17-02-12). Her stod en repræsentant anonymt frem for hackergruppen Anonymous. En gruppe, som afslører pædofile på nettet. Dette sker ved at benytte en 20-årig pige, der udgiver sig for at være 12 år, til at lokke de pædofile frem. Herefter bliver det meste af seancen båndet og offentliggjort på nettet til skue for hele offentligheden. To mænd er allerede blevet fanget af denne gruppe. Den ene blev hurtigt fyret fra sin tjans som pædagogmedhjælper. Med rette, kan man mene, for som udgangspunkt kan dette jo synes meget godt. Vi kender det sågar fra adskillige af barndommens heltefortællinger, hvor heroiske individer skjuler deres identitet bag masker og mystiske navne. De fanger forbrydere sideløbende med ordensmagten, som i historierne har spillet fallit. Fra barnsben lærer vi at holde med disse nattens vogtere, og vi fryder os, når rigmanden Bruce Wayne alias Batman sørger for lov og orden i Gotham City. Men som det gør sig gældende, når vi læser de fleste eventyr, skal vi huske at skelne fantasi og fiktion fra virkelighedens verden. For selv om Batman altid gør det rigtige, er det menneskeligt at fejle, og når det gælder selvtægt, kan dette være fatalt. Således kunne man i førnævnte artikel læse om den pædofile familiefar fra Hvidovre, der brutalt blev stukket ned i sin egen lejlighed af tre mænd, der var blevet utålmodige med politiet og derfor tog sagen i egen hånd. Der var bare den detalje, at manden fra Hvidovre viste sig at være uskyldig, da politiet fik lov til at komme til bunds i sagen. Selvtægtsmændenes dom var forkert og uigenkaldelig. Som liberale må vi aldrig forfalde til en målet helliger midlet -mentalitet. Hvor nobelt deres projekt end måtte være, må utålmodigheden med retssystemet ikke lede os ud i anarki, hvor forskellige borgerfraktioner agerer ua ængigt af lov og orden. Retsstaten er til for at sikre alle individer en række fundamentale rettigheder, herunder retten til at blive behandlet lige for loven. Retsstaten er ikke perfekt, vores retssystem er ikke ufejlbarligt, og resultatet af dommernes votering synes ikke altid retfærdig, men løsningen er ikke selvtægt. I stedet må den være at forbedre vores retssystem indefra. Dette må ske ved på demokratisk vis at sikre den optimale balance mellem at straffe forbryderen, så ofrenes retssikkerhed er intakt, og en rettergang, der garanterer alle en ordentlig behandling, så vores fundamentale rettigheder ikke krænkes. Uden respekt for den demokratiske retsstat kan vi ikke garantere det frie individs udgangspunkt nemlig et sæt grundlæggende rettigheder, der skal sikre, at ingen borgere vil opleve at få deres personlige frihed krænket, uden at dette vil medføre straf. Hvis vi opgiver retsstaten og lader grupper af hævngerrige selvtægtsmænd dominere vores retssystem, kan vi ikke længere som samfund garantere individets fundamentale frihed. Vi vil gå fra et system, hvor alle møder loven på lige vilkår, til et samfund, hvor retfærdigheden er defineret af en pludselig og irrationel folkestemning. Et samfund, hvor det at blive uretfærdigt dømt er et uigenkaldeligt farvel til livet som frit individ. Så hvor meget vi end kan sympatisere med Anonymous arbejde med at erne pædofile fra internettet ja, hvor meget vi end jubler, når Batman endnu engang sejrer så må vi altid stille os kritiske over for de, der tager loven i egen hånd. Alt andet er at spille hasard med vores grundlæggende rettigheder. 5
Navn: Katrine Ea Faber Fødselsdag: 15.11.1992 Hjemby: Gråsten Beskæftigelse: Jeg går i 3.g på Sønderborg Statsskole Hvis du sad med 90 mandater i folketinget, hvad var så det første, du ville ændre ved Danmark? Hvorfor og hvornår blev du medlem af VU? Jeg blev medlem af VU Sønderborg i august 2010. Jeg havde et mindre kendskab til politikken og et ønske om at lære mere og den bedste måde at gøre det på er at blive aktiv. Det var let for mig, da jeg allerede dengang havde flere venner og bekendte, der var medlemmer af VU Sønderborg, og derfor blev min aktivitet i Sønderborg også hurtigt større. Et halvtårstid senere blev jeg en del af bestyrelsen, og nu sidder jeg også som fritvalgt i Politisk Udvalg. Hvad betragter du som dine politiske mærkesager? Da jeg selv går i skole, interesserer jeg mig meget for uddannelsespolitik, da det er noget, jeg kan relatere til. Jeg synes, det er et spændende emne, da uddannelse er en vigtig del af vores samfund og ikke mindst mit liv. Jeg kunne godt forestille mig, at dette var noget, jeg en dag ville beskæftige mig mere med i VU, men indtil videre nyder jeg min plads som fritvalgt i Politisk Udvalg. 6 Det første jeg ville gøre, det ville være at afskaffe kongehuset. Det er ikke et liberalt projekt, og jeg synes, det er uliberalt, at nogle er hævet over andre i Danmark. Hvilket VU-arrangement er det bedste, du har deltaget i? Jeg kan selvfølgelig ikke komme udenom, at alle de sociale arrangementer og fester er fantastiske her får man mulighed for, at være sammen med de mennesker man arbejder sammen med på en helt anden måde. Jeg tog desværre ikke på introkursus, da jeg var nyt medlem, og det fortryder jeg. Jeg har senere hen været på et rigtig godt introkursus, som jeg fik virkelig meget ud af, selvom jeg ikke var helt ny længere meget af den viden ville jeg gerne have haft, da jeg startede i VU Sønderborg. Det er rigtig mange fede arrangementer i VU, men det er desværre ikke alle, jeg har haft mu- lighed for at være en del af. Jeg var dog så heldig at være med på Summercamp i 2011, hvilket var meget lærerigt; der var nogle fede workshops, og da der var en valgkamp i sigte, var der nogle meget interessante og aktuelle emner på pro-
grammet. Under valgkampen var jeg med i en debat på en ungdomsskole mellem de forskellige ungdomspartier det var en rigtig fed oplevelse, som jeg syntes, jeg fik meget ud af. Hvis man får chancen for at medvirke i en debat, så skal man helt sikkert tage den. Hvad betyder VU-Sønderborg for dig? VU Sønderborg betyder rigtig meget for mig også socialt. Jeg synes, det er spændende og sjovt at bruge min fritid på politik, jeg får utrolig meget ud af det, men jeg havde aldrig forventet, at jeg skulle blive så engageret, som jeg er nu. Jeg bruger rigtig meget af min tid på det ikke fordi jeg er tvunget til det på grund af mit ansvar som medlem af bestyrelsen, men fordi det er fedt. Det sociale aspekt af VU synes jeg er fantastisk; det er dejligt, at der er en stor gruppe mennesker, som deler min interesse for politik. Samtidig har jeg lært mange søde og spændende mennesker at kende, som jeg ellers ikke ville have mødt - det var også gennem VU Sønderborg, jeg fandt sammen med min kæreste. Har du lyst til at vide mere om Politisk udvalg, sa kontakt PUformand, Nanna Østergaard. nanna@vu.dk bundet af et enkelt politisk emne. Som fritvalgt i Politisk Udvalg skriver jeg blandt andet artikler til vu.dk, og jeg er i år ansvarlig for det landsdæk- kende debattle arrangement. Jeg synes, det er spændende og udfordrende at arbejde ud over lokalforeningen. Hvor slår du dine folder, når det ikke er i VU sammenhæng? Når jeg ikke er i gang men at planlægge noget festligt eller politisk for VU, så bruger jeg meget af min tid på min skole og mine lektier. Ellers er jeg for det meste at finde i gang med at danse eller i godt selskab med søde veninder størstedel- en af dem er også medlemmer af VU Sønderborg. Hvor ser du dig selv om 10 år? Jeg vil gerne læse journalistik og engelsk på Roskilde Universitet, så om 10 år er jeg selvfølgelig uddannet journalist og bor i København. Jeg er ikke helt sikker på, hvor min inter- esse for politik vil føre mig hen, men jeg er meget spændt på at se det. Hvad laver du som fritvalgt i Politisk Udvalg og hvorfor lige det udvalg? 7
DebattleKongehuset Nanna Østergaard (PU-formand) og Andreas Oxholm (IU-formand) Hvad er dit bedste argument imod kongehuset? Nanna: Som liberal tror jeg på en retsstat, hvor alle er lige for loven uden undtagelser. Jeg finder det dybt kritisabelt, at nogle mennesker fødes til at være mere eller mindre end andre. En reform er vel liberal, hvis den sikrer befolkningen lige frihedsrettigheder og muligheder derfor er en nedlæggelse af kongehuset en reform hen imod et mere liberalt Danmark. Kongehuset repræsenterer en anerkendelse af, at uanset hvor hårdt du arbejder, og hvor dygtig du er, så er der roller og samfundslag, du ikke kan opnå, fordi du ikke har den rigtige sociale status og medfødte arv. Et sådant samfund ønsker jeg ikke for hverken undertegnede eller næste generation. Andreas: Hvis man ønsker, at en farveløs folkevalgt med moderat vælgeropbakning skal være Danmarks officielle statsoverhoved, ja hvis man sågar ønsker at afskaffe mere end 1000 års historie og tradition for at ligne alle republikkerne omkring os og blive lige så leverpostejsfarvet som pølsetyskerne syd for grænsen, så kan jeg muligvis forstå, at man vil afskaffe vores monarki. Hvad er det bedste argument for kongehuset? Andreas: Kongehusdebatten har altid været, og vil altid være en debat der tager udgangspunkt i folks mavefornemmelse. Noget af det jeg virkelig 8 mener, er vigtigt, er, at man i vores monarki har et sæt repræsentanter i vores kongelige der nyder opbakning i langt størstedelen af befolkningen. De kongelige repræsenterer hele den danske befolkning, og hele det danske samfund, når de er på officielle opgaver. Mange republikanere argumenterer med, at en folkevalgt præsident, vil have langt større legitimitet end kongehuset, hvilket jeg altid har syntes er et lidt underligt argument. Jeg tror aldrig, at man vil kunne finde en folkevalgt med opbakning på mellem 92 % og 98 % hos den danske befolkning. Vores monarki repræsenterer både indadtil, men også udadtil de værdier der er kendetegnende for det danske samfund, de står som symbolerne på den kontinuitet der har præget Danmark, og kan derfor agere som repræsentanter for hele det danske samfund, og de værdier vi alle er stolte af og det er meget vigtigt. Nanna: Turismeindtægter og andre indtægter for dele af erhvervslivet. Dog vil jeg gerne mane selv samme argument til jorden, da jeg ikke mener, man kan sætte sin ideologi og principper til salg. Generelt støtter vi liberale jo ikke, at staten må bruge penge på hvad som helst, såfremt det gavner enkelte virksomheder fra Danmark det er smagsdommeri. Pengene har det bedst i borgernes egne lommer, så der er valgfrihed og mulighed for at prioritere de penge, man selv har tjent.
Tre grunde til at afskaffe kongehuset anno 2012: Nanna: Lige muligheder: At afskaffe kongehuset skaber netop et samfund, hvor alle er lige for loven, og hvor små piger og drenge ikke skal lege prinser og prinsesser med en viden om, at der er personer i Danmark, der har opnået denne titel grundet medfødt status og ikke tilegnede kompetencer. Det er ufrivilligt betalt: Deres appanage går fra folks skattekroner. Altså arbejdende mennesker, som ikke selv har valgt, om de ønsker et kongehus eller ej. Ved at afskaffe kongehuset, så erner du anno 2012: Andreas: Som historiebærende institution har det danske kongehus sikret stabilitet og kontinuitet i Danmark i mere end 1000 år og står som klippefast billede på de værdier der præger kongeriget Danmark. Et af de helt klassiske argumenter mod kongehuset er, at kongehuset skulle være en kæmpe udgift for den danske stat. Men faktisk peger alle undersøgelser helt entydigt på, at kongehuset årligt indbringer langt mere til den danske stat, i eksport indtægter end den apanage de modtager. Endeligt er vores dronning et statsoverhoved der en unødvendig offentlig udgift. Udemokratisk statsoverhoved: Vi kan meget vel påstå, at Kongehuset ikke er en politisk instans, men når Dronningen uddeler Elefantordenen til f.eks. Rumæniens tidligere diktator Nicolae Ceausescue, sender det klare signaler til omverdenen om, at vores regent og ordensherrer blåstempler vedkommende med højeste udmærkelse. Det ligner også et politisk statement, når hendes majestæt har Fidel Castro som bordherre. Kongehuset står ikke til ansvar over for danskerne, selvom de repræsenterer os på denne måde. Det er ganske enkelt udemokratisk. Et folk må og skal repræsenteres af personer, de selv har valgt. Tre grunde til at Kongehuset også er vigtigt kan repræsentere hele den samlede danske befolkning uden politisk tilhørsforhold, se ud over politiske interesserer og varetage danskernes interesse både internt og eksternt. Kan kongehuset være liberalt? Nanna: Man kan jo vende spørgsmålet om og sige, at der er intet ved kongehuset, som er liberalt. Intet. Andreas: Jeg tror, at det handler meget om, hvordan vi hver især fortolker vores egen liberalisme. Det man skal huske på i kongehusdebatten, inden man kaster sig ud i en lang diskussion om, hvor liberalt det danske monarki er, at i det samfund vi lever i, så kan et flertal i befolkningen jo stort set ændre lige hvad de måtte have lyst til også vores 9
styreform. Så hvis et flertal af danskerne ønsker at afskaffe monarkiet, er der intet til hinder for, at de benytter deres demokratiske ret til at gøre så. Faktum er bare, at mere end 90 % af alle danskere bakker op om monarkiet. Lader man derfor en ubetydelig minoritet ledet af Zenia Stampe og Nanna Østergaard diktere hvilken styreform vi skal have i Danmark, og trække det ned over hovedet på den brede befolkning, er det i hvert fald uliberalt. Et kongehus er en del af den skandinaviske kultur og et flertal af danskerne ønsker at bevare kongehuset, da de mener, at det samler nationen. Hvorfor vil du afskaffe en kulturindstands og et holdepunkt for ikke blot den danske befolkning men også den skandinaviske? Nanna: Det er ikke folkets kultur, før det er udarbejdet og betalt frivilligt af folket selv. Kongehuset er skrevet ind i en grundlov, som kun 2/3 kan lave om. Det er ikke kultur. På en god dag vil jeg kalde det nationalhistorie, og på en dårlig dag er det vel blot et produkt af en tid, vi ikke kan være særlig stolte af at have ført med ind i det 21. århundrede. I lande som USA, Tyskland og andre lande har man ikke et kongehus til at repræsentere landet ud ad til, men alligevel har de stor eksport? Andreas: Jeg har aldrig hørt nogen hævde, at hele Danmarks eksport a ænger af vores kongehus. Jeg tror heller ikke at Danmarks eksport vil gå i stå, blot fordi man afskaffede kongehuset. Men alle undersøgelser der er lavet på området tegner et klart og entydigt billede - nemlig at kongehuset har en positiv indvirkning på vores eksport. Så positiv at beregningerne viser, at kongehuset bringer flere penge til Danmark, end vi bruger på at opretholde monarkiet. For at tage udgangspunkt i Tyskland, har det danske konsulat i Singapore faktisk lavet en undersøgelser der viser, at Danmark eksporterer forholdsmæssigt mere til landet end Tyskerne gør netop som følge af det brand, der omgiver kongeriget Danmark. Hvad er det bedste som Kongehuset har gjort for Danmark? Nanna: Frivilligt gået med til ikke at benytte sig af flere af de rettigheder, som grundloven tildeler dem. 10 Kan et kongehus være demokratisk? Andreas: En stor del af kongehuset er netop mystikken og magien om den fortælling der omgiver vores monarki, at demokratisere kongehuset vil føre til, at vi skulle vælge vores monark, hvilket vil være en de facto afskaffelse af kongehuset, og det kan jeg ikke støtte. Men igen må jeg påpege, at Kongehuset jo ikke er urørligt eller enevældigt. Det kongehus vi har i dag fungerer fortrinligt i et demokrati, fordi demokratiet altid vil kunne gøre det om. Man kan have sin personlige holdning til kongehuset som institution, men den model vi har i Danmark, hvor kongehuset er a ængigt af befolkningens gunst, er ikke udemokratisk, netop fordi befolkningen altid vil kunne afskaffe monarkiet hvis de ønskede det. Hvilke opgaver mener du, at kongehuset skal varetage? Andreas: De opgaver kongehuset varetager i dag, som repræsentanter for den danske stat, er meget vigtige, de kongelige har en unik evne til at brande Danmark i udlandet på en måde man ikke finder andre steder. Derudover synes jeg, at det er fantastisk at de kongelige bruger den indflydelse de har til, i kraft af at være protektorer, at sætte fokus på forskellige interesseorganisationer bl.a. børnecancerfonden, hjerteforeningen mv. At kongehuset på den måde, er sit sociale ansvar bevidst, og gerne vil sætte sig i spidsen for både at udvikle foreningslivet og arbejdet for at hjælpe svage grupper, synes jeg er enormt flot, og vidner også om at kongehuset den dag i dag, har stor berettigelse, og er en vigtig instans i vores samfund. Kongehuset får kun 90 millioner kroner i appanage hvert år er det ikke billigt i forhold til, hvor meget de hjælper på eksporten? Hvad ville du ellers bruge de 90 millioner til? Nanna: Nej, det er absolut ikke billigt. Det er 90 millioner kroner, som fordeles gennem statskassen uden om folkets egne lommer. Jeg støtter heller ikke statens vedligeholdelse af Operahuset, blot fordi det tiltrækker turister. Så skal vi jo også bevare Christiania, udelukkende fordi de skaber mere vækst, end de koster statskassen. En sådan argumentation er uholdbar og blåstempler staten som en aktør på markedet, så længe det giver overskud. Sidst jeg tjekkede efter, havde det intet med liberalisme at gøre. Hvis man bruger denne argumentation, så må det jo være kontinuerligt, og så
skal vi jo give appenage/støtte til alle, der bidrager positivt til dansk eksport, selvom de er økonomisk insolvente. Det hører ikke hjemme i mit drømmesamfund. Pengene skal i stedet bruges på skattelettelser jo før, jo bedre. Hvor meget må et kongehus koste? For hvilken pris skal vi bevare kongehuset? Andreas: Jeg synes ikke, at det giver mening, at sætte en grænse over hvor meget kongehuset må koste. Jeg mener, at vi skal bevare det danske monarki, og så længe vi stadig taler så begrænsede summer som kongehuset koster, kontra hvor meget vi får ud af det, både økonomisk og kulturelt, ser jeg ikke noget problem med at vi finansierer det danske monarki. Kronprinsesse Mary er vurderet til at være Danmarks næstbedste brand efter H.C. Andersen. Kan kongehuset ikke godt være en god forretning? Nanna: Staten kan ikke, skal ikke og burde ikke drive forretning. Staten skal i mine øjne ikke bestemme, hvad der er god kunst og kultur, blot fordi de mener, det er et godt brand. Skal AQUA, Hanne Vibeke Holst og Christiania så også modtage støtte, blot fordi det er et brand for Danmark? Jeg ønsker et samfund, hvor vi er stolte af vores iværksættere, vores virksomheder og vores innovation. Et samfund hvor gode brands opstår gennem gode ideer og hårdt arbejde - ikke prinsesser på overførselsindkomst. I Danmark har man sin egen kirkeskat kunne du forestille dig en kongehus-skat? Andreas: I Danmark har vi en separat kirkeskat, fordi vi ønsker, at folk skal have mulighed for at fravælge en bestemt religion, man af forskellige årsager ikke kan støtte. Er man utilfreds med det politiske system vi har i Danmark, har man jo fin mulighed for at flytte til et andet land uden kongehus der er ingen, der tvinger dig til Danmark, hvis man ikke sympatiserer med den måde vi har indrettet samfundet på. Hvis vi åbnede op for en kongehusskat, så kunne man også argumentere for, at man skulle kunne undlade at betale skat til sygehusene, eller politiet, eller folketinget hvis ikke man kunne støtte op om forskellige offentlige instanser det ville i ekstrem grad føre til en underminering af vores retsstat, og lede os ud i anarki. Man betaler skat i Danmark til det system vi ad demokratiets vej har valgt, vi kan ikke åbne op for, at folk kun betaler skat til de områder de kan støtte så må man ad demokratiets vej, som vi forsøger i VU, prøve at ændre nogle ting, hvis man vil betale mindre i skat. Som liberal kan man være skeptisk overfor kulturstøtten er kongehusets apanage ikke også bare kulturstøtte? Andreas: Kongehuset modtager apanage for et stykke arbejde de udfører som repræsentanter for den danske stat. Kulturstøtte er til for at fremme kultur og kunst i Danmark det er to ret forskellige ting, og hører hver sin debat til. Kan du forestille dig et Danmark uden Kongehuset og hvis det bliver afskaffet, hvornår og hvad skal der til? Nanna: Ja, det ville være en historisk stor dag for bl.a. liberale i Danmark. Jeg ville personligt sige tak til Hendes Majestæt for et godt stykke arbejde og udtrykkeligt fortælle hende, at det ikke skal tages personligt. Jeg tror, den bedste løsning ville være en ændring af grundloven, hvor kongehuset skrives ud ved næstkommende regentskifte, så vi ikke afsætter en Dronning eller Konge, men stopper inden endnu en generation træder til. Hvis du kunne stille Andreas Oxholm ét spørgsmål om kongehuset, hvad skulle det så være? Hvis historie og kultur er et argument for at glemme sin ideologi og princippet om lighed for loven, hvor går grænsen så? Skal vi f.eks. støtte alle de kulturelle instanser og brands, der skaber mere vækst, end de koster i skattekroner? Hvis du kunne stille Nanna Østergaard ét spørgsmål om kongehuset, hvad skulle det så være? Jeg ville spørge Nanna Østergaard om ikke hendes modstand mod kongehuset egentlig bunder i, at hun har indset at hun aldrig selv bliver prinsesse, nu hvor kronprins Frederik har giftet sig, og at hun nu bare har set sig irrationel pigesur på hele systemet ;-) 11
VENSTRE OG VALGKAMP I DETTE NUMMER SÆTTER LIBER STORT FOKUS PÅ DEN FORGANGNE VALG- KAMP OG VORES NYE ROLLE SOM OPPOSITION. VI HAR INTERVIEWET EN LANG RÆKKE SPÆNDENDE PERSONER, SOM HVER ISÆR KOMMER MED DERES BUD PÅ, HVAD VENSTRE OG VU SKAL GØRE I KAMPEN OM MAGTEN. VI HAR OGSÅ SAT STORT FOKUS PÅ DET KOMMENDE FOLKETINGSVALG, HVOR VI HAR STRIKKET EN GUIDE SAMMEN Interview med Christopher Arzrouni 12
Pas godt på dem. De er kun til låns HVORDAN VINDER VI VALGET Næste gang VI HAR ADSPURGT NOGLE SPÆNDENDE PERSONER, SOM GIVER DERES BEDSTE BUD PÅ EN STRATEGI FOR, HVODAN VENSTRE GENVINDER REGERINGSMAGTEN. 13
Peter Troelsen end vores borgerlige venner fra Det Konservative Folkeparti. Altså to faktorer, vi stort set ikke selv har nogen form for indflydelse på, kan afgøre om, Løkke skal på statsministertaburetten igen. Så er der lige det lille stævnemøde med to af dansk politiks mest magtfulde kvinder. Lederne fra Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, der ud over at være garvede politikere, er kendt for at tage sig betalt for at samarbejde. Det bedste eksempel ses vel i øjeblikket med perlerækken af løftebrud fra de røde, og ingen kan komme uden om, at Pia K. krævede en meget høj pris for sin venlighed, når finansloven skulle forhandles i hus. Det kunne jo være den lette vej at sige, at magten kommer tilbage af sig selv, med det cirkus regeringen Thorning-Schmidt har lagt fra dagen fra start. De pisser stort set ved siden af kummen, ja endog op på fliserne på vægen på gode dage, hver gang det er menneskeligt muligt. Det kan de under ingen omstændigheder blive ved med på fuld tid. Derfor skal tiden i opposition bruges til at tænke de store tanker, blandt andet om hvordan man kan genvinde regeringsmagten, så Lars Løkke, Søren Pind og en perlerække af unge liberale politikere igen kan ta1le med om danskernes hverdag. Der er kun to veje til magten i dansk politik. Sammen med Pia eller sammen med Margrethe, og så kræver det altså også lige, at Det Konservative Folkeparti stopper en medsmeltning, der ser ud til at udslette alle virkeligheds erne danskere med grønne slips og underlige frisurer. Så er der jo også vores meningsfæller fra Liberal Alliance, der ikke altid er lige venlige, når de bliver budt op til kinddans. Deres fremtid ser dog en del lysere ud 14 Vi skal gøre op med os selv, om vi vil satse helhjertet på at bryde trepartssamarbejdet mellem S-SF og R med fare for at blive holdt for nar af Margrethe Vestager, eller om vi skal gøre vores hoser grønne for Pia K og håbe på, at der ikke siver borgerlige vælgere over til Det Radikale Venstre. Ikke noget nemt valg for Løkke, Pind og de andre kumpaner. Foreløbigt kommer et småkedeligt 2012, hvor først det danske formandskab for Fællesmarkedet og sidenhen afstemninger om EU-forbeholdene gør almindelig partipolitik til en biting, men vi kan da gøre os selv den tjeneste at bruge tiden til, at overvejen om vi skal danske tæt med Margrethe, eller om vi skal satse på en svingom med Pia. Morten Dahlin Hvordan vinder Venstre det næste valg? For at finde svaret på det spørgsmål, skal vi kigge på Venstres udvikling de sidste to år. For det har været to turbulente år for Venstre. I 2010 lå Venstre til 18 % i meningsmålingerne. I dag vil hver tredje dansker stemme på partiet. For at finde nøglen til en valgsejr, skal vi naturligvis finde årsagen til den markante stigning i opbakningen. Men hvad er så årsagen? Årsagen kan findes på én enkelt dag: 1. januar 2011. 1. januar 2011 var nemlig den dag, hvor alle danskere så deres statsminister sige endegyldigt farvel til nullernes politiske leflen for de såkaldte blå socialdemokrater. 1. januar 2011 var den dag, det blev bevist, at Venstre har modet, at Venstre har visionerne, at Venstre har de liberale grundideer om,
Arzrouni Hvis man vil vinde et valg og danne regering, skal man kunne to modstridende ting på en gang. Man skal sikre sig en masse stemmer. Og man skal holde fast i sine allierede. Det er svært - for man hugger En tankegang der stadig præger dansk politik, og som præsenterer den endegyldige vej ud af krisen. Derfor er det nødvendigt for Venstre at fastholde denne reformkurs. Skal vi præsentere et troværdigt alternativ til den arrogante og virkeligheds- erne regering, må vi ikke sige stop ved efterlønnen. Venstre skal fremlægge klare og konkrete reformer, der leverer svar på de to vigtigste spørgsmål frem mod næste folketingsvalg: Hvordan fastholder og skaber vi danske arbejdspladser? Hvordan gør vi det attraktivt at arbejde, frem for at være på passiv forsørgelse? Tør Venstre holde den fornuftige liberale fane højt, i besvarelsen af disse spørgsmål, vil vi stå utrolig stærkt i en valgkamp. Hvis vi tør præsentere en skattereform med markante personskattelettelser, hvis vi tør præsentere lavere selskabsskatter, hvis vi tør præsentere mindre bureaukrati og færre regler for både danske og internationale virksomheder, ja så vil Venstre repræsentere et fornuftigt og realistisk alternativ til Helle Thorning-Schmidt og så vinder vi valget! typisk stemmerne fra sine allierede. For at vinde en masse stemmer, skal Venstre fremstå som det parti, der giver danskerne håb. Ikke mindst håb om mere end en stagnerende indkomst efter skat. Det kan virke lidt småt og uideologisk. Men det er det ikke, og det er i det hele taget en svær øvelse i krisetider. Jeg foreslår Venstre at benytte sig af tiden i opposition til at få sat spot på alle de steder i velfærdsstaten, der virker dårligt og koster mange penge. Den offentlige sektors planøkonomiske struktur - og de automatisk stigende offentlige udgifter til forsørgelse. Venstre skal ikke nødvendigvis gøre det hele selv. Men det er vigtigt at få klangbunden på plads. Det vil ikke altid være populært. Men se, hvad der sker, når man vil være populær - som Thorning - og så bliver opfattet som løftebrydere bagefter. Venstre må sikre sig et mandat til reform. Det er ikke nok bare at vinde et valg. For at holde på de allierede skal Venstre lade være med at virke arrogant overfor DF, K, LA og de radikale. Man ved aldrig, hvem man får brug for. 15
Opskrift på valgsejr På baggrund af de svar, som Peter Troelsen, Morten Dahlin og Christopher Arzrouni har givet på spørgsmålet: Hvordan vinder Venstre det næste valg?, er her en opskrift på, hvordan Venstre skal agere, og hvilke beslutninger der tages, inden der udskrives valg næste gang. Opskrift: Hvordan vinder Venstre det næste valg? Ingredienser: Alliancer, reformkurs og håb. Fremgangsmåde: Pia eller Margrete? Enten skal Venstre indgå en alliance med Dansk Folkeparti eller Radikale Venstre. Ifølge Peter Troelsen skal Venstre bruge tiden i oppositionen til at overveje, med hvem de skal indgå alliance med. Både Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er partier, der tager sig godt betalt for at samarbejde. Samtidig har hhv. fremtidsudsigterne for Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indflydelse på, om Venstre igen skal i regeringen. For at vinde næste valg, er det vigtigt, at Venstre allerede nu overvejer hvordan en fremtidig alliance, skal udforme sig. Hold den liberale fane højt! 16 Venstre skal vise, at de er økonomiske ansvarlige ved at gå reformvejen og vise, at de er klar til at tage de hårde beslutninger. Venstre skal gøre det klart, at de arbejder ud fra de liberale grundideer med færre regler for virksomheder og markant lavere personskatter og selvskabsskatter. Derfor skal Venstre gå forrest i kampen for en skattereform, der gør det mere attraktivt at arbejde, og som samtidig ikke skræmmer arbejdspladser ud af landet. Dertil skal Venstre sikre sig mandat til sådanne reformer før valget, så man ikke ligesom den nuværende regering laver en perlerække af brudte valgløfter. Give danskerne håb! Venstre skal give danskerne deres håb tilbage håbet efter en højere indkomst efter skat. De skal vise, at de har vejen ud af krisen reformvejen. Venstre skal vise, at de kan vende økonomien og derved vinde endnu flere stemmer. I den forbindelse skal Venstre i samme omgang belyse de steder i velfærdsstaten, som ikke virker optimalt, og finde løsninger til at stoppe de stadigt stigende offentlige udgifter.
ROLLEN SOM OPPOSITION DA VI VAR I OPPOSITION... Alexander Grandt Petersen, 22 år, var med da DSU var i opposition og giver her nogle ærlige bud på, hvordan man som ungdomsparti skal agere i oppositionsrollen. Tillidsposter i DSU Næstformandskandidat til DSUs kongres 2012 Kredsformand, DSU Københavnskredsen Jeg er med i politik for at få indflydelse. Jeg vil forandre samfundet i den retning, jeg ønsker det. Det kræver, at man har idéerne og engagementet. Det er de politiske uenigheder, der skaber den fælles anskuelse. Kun gennem den politiske kamp kan vi flytte Danmark og verden videre. Jeg vil et samfund, hvor vi belønner dem, der producerer frem for at spekulere. Markedet skal for fremtiden tvinges til at have et socialt ansigt. Det kan vi skabe gennem regulering og lovgivning. Formålet er i sidste ende at skabe et samfund, der giver alle lige muligheder. Den største fordel ved at være i opposition er, at vi de kommende fire år har alle tiders mulighed for at tæske løs på den siddende regering. I alle politiske sager findes en konflikt, og særligt i et folketingsår med en stærk reformdagsorden er der mulighed for at stille sig i skarp opposition. Negativ kampagne er godt, men man er selvfølgelig også nødt til at være opmærksom på balancen. Hvorfor melde sig ind i VU, hvis man kun kan kaste med mudder mod regeringen? Ulempen er, at dørene til ministerkontorerne er lukket og beseglet med hammer og le. Der er altså ingen direkte politisk indflydelse til VU de næste mange år. Det kan begrænse den politiske idéudvikling i organisationen, fordi de politiske idéer sjældent skal oversættes til gangbar parlamentarisk politik. Medieopmærksomhed kræver, en høj grad af kreativitet. Led efter de pointer, der endnu ikke er nævnt i debatten, og lav et par sjove aktioner for at skabe billeder, der passer til jeres vinkel. I kender lige så godt som jeg til nyhedskriterierne, så sørg for, at de er opfyldt, inden i forstyrrer journalisterne. Endelig er avisernes debatsektioner jo direkte mulighed for at slå på regeringen. Det er selvfølgelig oplagt at søge indflydelse på moderpartiets politik, men det kan også lade sig gøre at få indflydelse hos regeringen, hvis man formår at skabe nok pressebevågenhed omkring en given sag. Et godt eksempel fra DSUs tid i op- 17
position var lokumspuljen på finansloven, der blev nedsat efter en længere kampagne mod regeringen. Det kan både være sværerer og nemmere, at skaffe medlemmer i tiden som opposition. Det tror jeg ikke, der er et entydigt svar på. De politiske ungdomsorganisationers medlemsudvikling er foruden en række indre forhold i organisationerne i høj grad også påvirket af den generelle tilslutning til deres moderpartier. De, der før var ministre, er jo stadig i partiet. Borgmestre, folketingsmedlemmer, forskere, samfundsrevsere, folk fra forskellige interesseorganisationer. Den største forskel er, at der ikke længere står minister på aktivitetsplanen i lokalforeningen. Man kan stadig lave spændende arrangmenter i lokalforeningerne, selvom man ikke kan hive store ministrenavne på arrangements oversigten. Tiden i opposition kan være hård, særlig hvis den også er lang. Tæsk løs på regeringen, men glem ikke selv at udvikle ny politik. På et tidspunkt overtager Venstre regeringsmagten igen, og så har ungdomspartiet pligt til at stå klar med nye konkrete politiske idéer. Den borgerlige regerings håndtering af den økonomiske krise var og er især kærnestof for mig i min kamp for den socialdemokratiske samfundsorden. Konsekvenserne af nullernes økonomiske politik blev med et synlige for enhver. Nu forstod folk de advarsler, DSU, socialdemokrater og en lang række økonomer var kommet med under den højkonjunktur, der skabte forbrugsfest i de små hjem. Den økonomiske logik, der lå bag nedsmeltningen af dansk økonomi, er for mig at se stadig herskende blandt borgerlige. De har stadig ikke lært af krisen. Jeg vil lyve for enhver, hvis jeg påstod, at det var gået godt for ABF-regeringen i dens første regeringstid. 18