KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder Mette Madsen, Mette Kjøller, & Søren Rasmussen Copyright Statens Institut for Folkesundhed & Hjerteforeningen, København, februar 2003 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Udgiver: Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed Oplag: 500 eksemplarer Design, tryk og produktion: Datagraf Auning AS Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til: Hjerteforeningen, Hauser Plads 10, 1127 København K Telefon 33 93 17 88 Fax 33 93 12 45 Post@hjerteforeningen.dk

KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder Mette Madsen, Mette Kjøller & Søren Rasmussen Statens Institut for Folkesundhed Februar 2003 UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Forord Hjertesygdom har tidligere været en overset sygdom blandt kvinder, men inden for de senere år har der været stigende opmærksomhed på, at hjertesygdom ikke kun er en sygdom, der belaster mænd. Det vides i dag, at kvinder i lige så høj grad som mænd rammes af hjertesygdom, men at kvinder rammes i en senere alder. Sygdommen skal dog også tages alvorligt blandt yngre kvinder. Det er baggrunden for, at Hjerteforeningen har bedt Statens Institut for Folkesundhed (SIF) udarbejde denne rapport om Kvinder og hjertesundhed. Rapporten indeholder en række opdaterede tal om forekomsten af hjertesygdom blandt kvinder samt en række nye opgørelser af sundhedsadfærd og holdning til forebyggelse blandt danske kvinder. Analyserne er dels baseret på de nationale sundhedsregistre og dels på den seneste interviewundersøgelse af befolkningens sundhed og sygelighed gennemført ved SIF år 2000. Desuden inddrages i et vist omfang resultater fra andre danske undersøgelser. Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe bestående af forskningsleder cand. stat. Mette Madsen, seniorforsker cand.psych. Mette Kjøller og ph.d. studerende cand. scient. Søren Rasmussen. Mette Madsen har skrevet kapitel 1-4 og Mette Kjøller kapitel 3.3, 5 og 6. Søren Rasmussen har gennemført analyserne af dødelighed og hospitalsindlæggelser baseret på de nationale sundhedsregistre. Herudover har forskningschef dr.med. Jørgen Videbæk og projektleder Mette Såby Bro, Hjerteforeningen samt ph.d.-studerende, læge Ann-Dorthe Olsen Zwisler fra SIF bidraget med idéer og gode kommentarer. Jørgen Videbæk har stillet resultater til rådighed fra analyser baseret på data fra Rigshospitalets Hjertecenter og Ann-Dorthe Olsen Zwisler har skrevet afsnittet om hjerterehabilitering. Vi håber rapporten kan bidrage med tal og fakta til debatten om kvinder og hjertesundhed. Februar 2003 Mette Madsen Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed 3

4

Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...7 2. Dødeligheden af hjertekarsygdom...11 3. Forekomsten af iskæmisk hjertesygdom...17 3.1. Sygehusindlæggelser...18 3.2. Undersøgelser i almen praksis...21 3.3. Befolkningsundersøgelser...21 3.4. Samlet skøn over forekomsten af iskæmisk hjertesygdom og den forventede udvikling de kommende år...23 4. Behandling af hjertesygdomme...25 4.1. Medicinsk behandling...25 4.2. Invasiv behandling...26 4.3. Rehabilitering...29 4.4. Overlevelse efter blodprop i hjertet...29 5. Sundhedsadfærd...31 5.1. Rygning...31 5.2. Fysisk aktivitet...36 5.3. Kost...39 5.4. Overvægt...40 5.5. Stress...42 5.6. Alkohol...44 5.7. Sundhedsadfærd og hjertesygdom...46 5.8. Samlet risiko...48 6. Forebyggelse...51 6.1. Holdning til forebyggelse...51 6.2. Brug af forebyggende ordninger...53 7. Referencer...55 5

6

1. Sammenfatning Det vides i dag, at kvinder i lige så høj grad som mænd rammes af hjertesygdomme, men de rammes i en senere alder. Den gruppe af hjertesygdomme, hvor forebyggelsen antages at have størst effekt, er iskæmisk hjertesygdom (åreforsnævringssygdom), som derfor er i fokus i denne rapport. Iskæmisk hjertesygdom er en samlet gruppe af diagnoser, hvor blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) og hjertekrampe (angina pectoris) er de vigtigste, men hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser kan også skyldes iskæmisk hjertesygdom. Alle iskæmiske hjertesygdomme skyldes sygdomsudvikling i hjertets kransårer, med fedtaflejringer på indersiden af karret. Udvikling af iskæmisk hjertesygdom skyldes et kompleks samspil af mange faktorer, hvoraf nogle kan påvirkes gennem en effektiv forebyggelsesindsats. Det gælder livsstilsfaktorer som rygning, motion, kostvaner, overvægt, alkohol og stress, og det gælder biologiske faktorer som blodtryksforhøjelse og forhøjet kolesterol. Det er muligt, at iskæmisk hjertesygdom har lidt forskellig baggrund hos kvinder og mænd. Resultater fra undersøgelser tyder på, at sygdomsudviklingen blandt kvinder påvirkes anderledes af eksempelvis livsstilsfaktorer sammenlignet med mænd. I dette notat beskrives udbredelse af iskæmisk hjertesygdom blandt kvinder i Danmark, og hvorledes sygdommen behandles hos kvinder sammenlignet med mænd. Der tegnes desuden et portræt af danske kvinders sundhedsadfærd og holdning til forebyggelse. Danske kvinders sundhedsadfærd og holdning til forebyggelse Kvinder har en positiv holdning til forebyggelse. 2/3 af danske kvinder mener, at egen indsats er meget vigtig, og næsten 9 ud af 10 gør noget for at bevare eller forbedre helbredet. Motion, sund kost og at undlade at ryge er de former for sundhedsadfærd, som flest nævner, når de skal beskrive, hvad de gør for deres helbred. Der er dog stadig et betydeligt potentiale for forbedring af danske kvinders sundhedsadfærd i relation til de kendte risikofaktorer for hjertesygdom: rygning, fysisk inaktivitet, kost, overvægt, stort alkoholforbrug og stress. Rygning Det er velkendt, at rygning er helbredsskadeligt. I 1995 udgjorde de tobaksrelaterede dødsfald 18% af alle dødsfald blandt kvinder og 25% blandt mænd. En kvindelig storryger kan forvente at leve 7 år kortere end en kvinde, der aldrig har røget. Samtidig kan storrygeren forvente flere leveår belastet af dårligt helbred. I år 2000 var 1/3 af kvinder over 35 år dagligrygere, og heraf var halvdelen storrygere; det er lidt færre end blandt mænd. Rygning har en klar social slagside. I år 2000 7

var andelen af dagligrygere 18% blandt kvindelige højere funktionærer, og 43% blandt ufaglærte arbejdere. Halvdelen af de kvindelige rygere vil gerne holde op med at ryge, og de efterspørger hjælp til rygestop. Andelen af kvinder, der ryger dagligt, er faldet fra 40% i 1987 til 33% i år 2000. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet reducerer risikoen for hjertesygdom. Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet på minimum et moderat niveau i mindst 30 minutter om dagen. Hver 5. kvinde over 35 år har overvejende stillesiddende aktiviteter i fritiden, og andelen stiger med alderen. Samtidig har mere end hver 3. kvinde i den erhvervsaktive alder et stillesiddende aktivitetsniveau på arbejde. Kvinder med kort skoleuddannelse har hyppigere stillesiddende fritidsaktiviteter men sjældnere et stillesiddende aktivitetsniveau på arbejde. Siden 1987 er andelen af fysisk aktive i fritiden steget markant for kvinder i alderen 50-74 år. Kost Kvinder spiser gennemgående sundere end mænd. Når man spørger et repræsentativt udsnit af danskere, hvor hyppigt de indtager forskellige fødevarer, svarer 18% kvinder mod 11% mænd, at de dagligt spiser kogte grøntsager, 58% kvinder mod 37% mænd spiser dagligt frugt, og 18% kvinder mod 11% mænd spiser aldrig fedtstof på brødet. Sunde kostvaner har sammenhæng med uddannelsesniveau. Jo flere års uddannelse, jo sundere kost. Andelen, der undlader fedtstof på brødet, er steget siden midten af 80 erne. Overvægt Den stigende hyppighed af overvægt er en af de største trusler mod folkesundheden. I 2000 var 39% af kvinder over 35 år overvægtige, og heraf var de 10% svært overvægtige. Overvægt er endnu hyppigere blandt mænd, hvor 57% var overvægtige, heraf 12% svært overvægtige. Hyppigheden af overvægt er størst i alderen 65-74 år, og hyppigheden er stigende med faldende uddannelsesniveau. Hyppigheden af svær overvægt blandt kvinder er steget fra 8% i 1987 til 10% i 2000. Stress Stress i dagligdagen er et stigende problem især i de yngre aldersklasser. Det er især de 35-49-årige kvinder, der føler sig stressede i hverdagen. I denne aldersklasse angiver næsten to ud af tre kvinder, at de af og til eller ofte føler sig stressede. Andelen er størst for kvinder med en lang uddannelse. Andelen, der føler sig stressede, er steget markant siden 1987. Alkohol Alkohol i moderate mængder forebygger hjertesygdom. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen, og at mænd højst drikker 21 genstande. Langt hovedparten af voksne drikker alkohol. ¾ af kvinder over 35 år har drukket mindst én genstand den seneste uge, og 9% har overskredet genstandsgrænsen anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Alkoholforbruget stiger med sti- 8

gende uddannelsesniveau. Andelen, der drikker alkohol, er uændret siden 1987, men flere drikker på hverdage. Brug af forebyggende ordninger ¼ af kvinder over 35 år har inden for de seneste 3 år fået målt deres kolesterol, og ¾ har fået målt blodtryk. Flere får målt deres kolesterol i år 2000 sammenlignet med 1987. Dødelighed, sygelighed og behandling af hjertesygdom Dødelighed Hvert år dør 11.000 danske kvinder af hjertekarsygdomme. Hjertesygdom er dermed den hyppigste dødsårsag. Ud fra fordelingen af dødsårsager kan hver tredje kvinde forvente at dø af hjertesygdom, mens hver fjerde vil dø af kræft. Samlet set er der flere kvinder end mænd, der dør af hjertekarsygdom, men de dør i en ældre alder. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til 42% af hjertekardødsfaldene blandt kvinder og 50% blandt mænd. Dødeligheden af hjertesygdomme har i Danmark, ligesom i øvrige vesteuropæiske lande været faldende de sidste 25 år for både mænd og kvinder. Danske kvinders middellevetid stagnerede i perioden 1975-95, men er nu igen begyndt at stige, først og fremmest som følge af faldet i hjertedødeligheden. Middellevetiden for danske kvinder er dog stadig lavere end i de fleste andre vesteuropæiske lande. Forekomsten af iskæmisk hjertesygdom Det er ikke muligt at få et præcist tal for antallet af personer med iskæmisk hjertesygdom, men ud fra forskellige datakilder kan man give et skøn over det samlede antal. Hvert år er hjertekarsygdomme årsag til 60.000 indlæggelser blandt kvinder og 80.000 blandt mænd. Det svarer til 10% af indlæggelserne for kvinder og 16% for mænd. Antallet af kvinder, der indlægges med iskæmisk hjertesygdom, har igennem de sidste 20 år været faldende blandt ældre og stigende blandt yngre. I de allerseneste år er der dog sket en stigning i alle aldersklasser, som kan hænge sammen med den øgede kapacitet til behandling med bypass operationer og ballonudvidelser. Interviewundersøgelser om befolkningens sundhed og sygelighed viser, at 200.000 kvinder og 150.000 mænd har et erkendt forhøjet blodtryk, og at 54.000 kvinder og 77.000 mænd nu eller tidligere har haft hjertekrampe eller blodprop i hjertet. Ud fra befolkningsundersøgelser og undersøgelser i almen praksis skønnes det, at der samlet er 150-200.000 danskere, der lider af iskæmisk hjertesygdom, og at ca. 40% heraf er kvinder. Behandling af hjertesygdom Behandling af hjertesygdom omfatter både medicinsk behandling, invasive indgreb som ballonudvidelse og bypass og rehabilitering af patienter, der har været indlagt for akut hjertesygdom. 9

I alt 2.250 kvinder fik i 2001 en revaskulariserende behandling med bypass eller ballonudvidelse. Det er kun 1/3 af antallet blandt mænd. Når man opgør behandlingen for patienter med samme sværhedsgrad af sygdom, behandles samme andel blandt kvinder som blandt mænd. Ca. 200.000 kvinder får regelmæssigt hjertemedicin, det er omtrent samme antal som for mænd. Kvinder får hyppigere betablokkere og sjældnere statiner end mænd, men det skyldes primært, at kvindelige hjertepatienter er ældre. Der er alt i alt ikke noget, der tyder på en underbehandling af kvinder. Behandlingen af akutte hjertepatienter er forbedret væsentligt i de sidste 15 år. Overlevelsen efter blodprop i hjertet er steget markant og er næsten den samme for mænd og kvinder. Rehabiliteringen efter udskrivning fra sygehuset er derimod mangelfuld. Kun 1/3 af landets sygehuse lever op til gældende retningslinier for hjerterehabilitering. 10

2. Dødeligheden af hjertekarsygdomme Hvert år dør 11.000 kvinder af hjertekarsygdomme. Hjertekarsygdom er dermed den hyppigste dødsårsag. Mere end hver tredje kvinde dør af hjertekarsygdom og en fjerdedel af kræft Samlet set er der flere kvinder end mænd, der dør af hjertekarsygdom, men de dør i en højere alder Iskæmisk hjertesygdom er årsag til 42% af hjertekardødsfaldene blandt kvinder mod 50% blandt mænd Dødeligheden af hjertesygdomme har været faldende igennem de sidste 25 år både for mænd og kvinder Danske kvinders middellevetid stagnerede i perioden 1975-1995, men er nu igen begyndt at stige først og fremmest pga. faldet i hjertedødeligheden. I 1999 døde i Danmark 21.500 personer af hjertekarsygdom svarende til mere end 1/3 af alle dødsfald. Kvinderne tegnede sig for mere end halvdelen af disse dødsfald (i alt 11.200). Kvinder dør således lige så hyppigt eller hyppigere af hjertekarsygdomme som mænd, men kvinder dør af deres hjertesygdom i en senere alder. Figur 2.1 og 2.2 viser dødsfald blandt mænd og kvinder for hovedgrupper af dødsårsager. Som det fremgår af figurerne, er antal dødsfald af hjertekarsygdomme blandt personer under 75 år kun halvt så stort for kvinder som for mænd, mens kræftdødsfald i denne aldersklasse er næsten lige hyppige blandt mænd og kvinder. I den ældre aldersgruppe er der derimod mange flere dødsfald blandt kvinderne især af hjertekarsygdomme. Figur 2.1 Dødsfald i Danmark efter dødsårsagsgruppe 1999. Mænd og kvinder under 75 år Antal dødsfald 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 Hjertekarsygdomme Kræft Luftvejssygdomme Ulykker og selvmord Øvrige dødsårsager Kvinder Mænd Datakilde: Dødsårsagsregistret 11

Figur 2.2 Dødsfald i Danmark efter dødsårsagsgruppe 1999. Mænd og kvinder på 75 år eller ældre Antal dødsfald 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 Hjertekarsygdomme Kræft Luftvejssygdomme Ulykker og selvmord Øvrige dødsårsager Kvinder Mænd Datakilde: Dødsårsagsregistret Ser man på den relative fordeling af dødsårsagerne (tabel 2.1) er hjertekarsygdom årsag til 37% af alle dødsfald blandt kvinder og 36% for mænd. I de yngre aldersklasser under 75 år har hjertedødsfaldene relativt større betydning for mænd end for kvinder (28% af dødsfaldene blandt mænd mod 21% blandt kvinder). Blandt de ældre over 75 år er billedet omvendt. Her er hjertekarsygdommene årsag til 45% af dødsfaldene blandt kvinder mod 43% blandt mænd. Tabel 2.1 Dødsfald i Danmark 1999. Den relative fordeling (%) af dødsårsager for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Kvinder Mænd <75 år 75+ år I alt <75 år 75+ år I alt Hjertekarsygdom 21,0 44,8 37,2 28,5 42,6 35,9 Kræft 43,9 28,2 26,4 32,9 23,5 28,0 Luftvejssygdomme 10,1 9,7 9,8 6,7 11,7 9,3 Ulykker og selvmord 5,5 4,5 4,8 10,1 4,1 7,0 Øvrige dødsårsager 19,5 22,8 21,7 21,9 18,1 19,9 I alt 100 100 100 100 100 100 Datakilde: Dødsårsagsregistret 12

Set i forhold til befolkningens størrelse er dødeligheden af hjertekarsygdomme lavere for kvinder end for mænd i alle aldersklasser (tabel 2.2). Blandt de 85+ årige er der mere end dobbelt så mange dødsfald blandt kvinder som blandt mænd, men omregnet til antal dødsfald pr. 100.000 i befolkningen er dødeligheden stadig lavere end blandt mænd. Tabel 2.2 Dødeligheden af hjertekarsygdomme 1999 i forskellige aldersgrupper for kvinder og mænd. Antal dødsfald og antal pr. 100.000 i befolkningen. Alder Kvinder Mænd Antal Antal pr. 100.000 Antal Antal pr. 100.000 <35 21 2 50 4 35-54 201 26 555 71 55-64 410 140 964 334 65-74 1.392 624 2.296 1.201 75-84 3.813 2.248 3.804 3.469 85+ 5.391 7.799 2.562 9.221 I alt 11.228 10.231 Datakilde: Dødsårsagsregistret Det største antal hjertekardødsfald hos både kvinder og mænd skyldes iskæmisk hjertesygdom. I 1999 var iskæmisk hjertesygdom årsag til næsten 10.000 dødsfald - lidt færre blandt kvinder end blandt mænd. Hertil kommer næsten 1.700 pludselige dødsfald af ukendt årsag, hvor en væsentlig del antages af være forårsaget af iskæmisk hjertesygdom (tabel 2.3). Karsygdomme i hjernen (herunder apopleksi) er den næststørste gruppe med i alt 5.000 dødsfald heraf 3.000 blandt kvinder. Tabel 2.3 Antal dødsfald af forskellige undergrupper af hjertekarsygdomme 1999 for kvinder og mænd. Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Iskæmisk hjertesygdom 4.772 42,5 5.134 50,2 Andre hjertesygdomme 2.465 22,0 2.054 20,1 Karsygdomme i hjernen 2.914 26,0 2.086 20,4 Øvrige hjertekarsygdomme 1.077 9,6 957 9,4 I alt 11.228 100,0 10.231 100,0 Pludselig død af ukendt årsag 883 796 Datakilde: Dødsårsagsregistret 13

Dødeligheden af hjertesygdom har været faldende i alle vesteuropæiske lande. For kvinder har dødeligheden været faldende siden 1950 og for mænd siden 1980 (1;2). Figur 2.3 viser udviklingen i dødeligheden siden 1970 blandt kvinder i alderen 35-74 år. Da dødsårsagsstatistikken er meget usikker i de ældste aldersklasser, er de ikke medtaget i figuren. Kurven viser udviklingen i dødeligheden, når der er taget højde for ændringer i befolkningens alderssammensætning i perioden. Da antallet af pludselige dødsfald af ukendt årsag varierer over tid, er der en risiko for at fejlfortolke udviklingen. I figuren vises derfor både udviklingen i hjertedødeligheden og udviklingen, hvis de pludselige dødsfald af ukendt årsag inkluderes. Figur 2.3 Dødeligheden af hjertesygdom og pludselig død af ukendt årsag 1971-99, kvinder 35-74 år. Antal dødsfald pr. 100.000 250 200 150 100 50 Hjertesygdom Pludselig død Hjertesygdom incl pludselig død 0 Kilde (1) 1970 1975 1980 1985 1990 1995 Danske kvinders middellevetid Middellevetiden er et ofte anvendt samlet mål for dødelighedsforholdene i en befolkning. Middellevetiden er et statistisk mål, der angiver den forventede levetid baseret på den dødelighed, der ses i forskellige aldersgrupper på et givet tidspunkt. 14

Figur 2.4 Middellevetiden for danske kvinder 1970-1999 sammenlignet med udvalgte europæiske lande. 84,0 82,0 Middellevetid i år 80,0 78,0 76,0 Danmark Finland 74,0 Frankrig Italien Holland Norge Sverige 72,0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 Kilde (3) Kvinder lever længere end mænd. Forskellen mellem kvinders og mænds middellevetid har varieret over tid. I 1840 var middellevetiden for nyfødte piger 45 år og for drenge 42 år. Den forventede levetid for en nyfødt dansker er i dag 79,2 år for kvinder og 74,5 år for mænd ( år 2000-2001). Forskellen mellem kvinders og mænds forventede levetid var mindst omkring 1930, hvor forskellen var under 2 år og størst omkring 1980, hvor forskellen var oppe på 6 år. Siden da er forskellen i levetid igen blevet mindre og er nu 4,7 år (3). Fra midten af 70 erne og frem til midten af 90 erne stagnerede den danske middellevetid, mens levetiden fortsatte med at stige i de lande, vi normalt sammenligner os med. Den negative udvikling var særligt markant for kvinder. I midten af 90 erne vendte udviklingen, og levetiden stiger nu igen i Danmark i samme takt som i andre lande (figur 2.4). Danske kvinder har dog stadig en lavere middellevetid end kvinder i andre vesteuropæiske lande. Når man ser nærmere på hjertedødelighedens betydning for udviklingen i middellevetiden, kan det undre, at middellevetiden er stagneret i en periode, hvor der har været et klart fald i hjertedødeligheden. Den positive udvikling for hjertekarsygdomme må således være opvejet af en negativ udvikling for andre sygdomme. Det gælder først og fremmest kræft, hvor især lungekræft har været markant stigende for danske kvinder. Også andre livsstilsrelaterede sygdomme som kronisk obstruktiv lungesygdom (rygelunger) og levercirrose har vist en negativ udvikling. Dertil kommer, at faldet i hjertedødeligheden for danske kvinder har været lidt mindre end i de lande, vi normalt sammenligner os med (4). 15

16

3. Forekomsten af iskæmisk hjertesygdom Hvert år er hjertekarsygdomme årsag til 60.000 indlæggelser blandt kvinder og 80.000 blandt mænd. Det svarer til 10% og 16% af alle indlæggelser for mænd og kvinder Der er for alle hovedgrupper af hjertesygdomme færre kvinder, der indlægges end mænd, mens lige mange kvinder og mænd indlægges for karsygdomme i hjernen. Antallet af kvinder, der indlægges for iskæmisk hjertesygdom har igennem de sidste 20 år været faldende for de ældre og stigende for de yngre. I de allerseneste år er der dog sket en stigning i alle aldersklasser. Interviewundersøgelse om befolkningens sundhed- og sygelighed viser, at 200.000 kvinder har et erkendt forhøjet blodtryk, heraf er 83.000 under 65 år. Ud fra befolkningsundersøgelser og undersøgelser i almen praksis skønnes det, at 150-200.000 danskere lider af iskæmisk hjertesygdom, og heraf er ca. 40% kvinder. Det er ikke muligt at give et præcist tal for antallet af personer med iskæmisk hjertesygdom i befolkningen, da hovedparten af sygdomstilfældene behandles i almen praksis, hvor der ikke er en central registrering af sygdomsmønstret. Men det er dog muligt ud fra forskellige datakilder at give et skøn over det samlede antal. Blodprop i hjertet fører næsten altid til sygehusindlæggelse eller til pludselig død uden for sygehuset, og hyppigheden kan derfor beskrives ud fra registre, der omfatter sygehusindlæggelser og dødsfald. Det samme gælder ikke øvrige iskæmiske hjertesygdomme, som i betydeligt omfang behandles hos praktiserende læge. En person, der indlægges eller dør af iskæmisk hjertesygdom, vil ofte have haft sygdommen i mange år uden af den grund at have haft kontakt med sygehusvæsenet. Oplysninger om sygehusindlæggelser og dødsfald kan benyttes til at få oversigt over den alvorligste del af sygdomsspektret, men en samlet vurdering af sygdomsforekomsten kan kun opnås ved stikprøveundersøgelser af kontakterne til almen praksis og i repræsentative stikprøver af befolkningen. 17

3.1 Sygehusindlæggelser Hvert år indlægges mere end 600.000 danskere på sygehus, og de har tilsammen mere end én million indlæggelser og er indlagt mere end seks millioner sengedage. Hjertekarsygdomme er årsag til 10% af indlæggelserne for kvinder og 16% for mænd. Tabel 3.1 Antal indlæggelser i 2001 for kvinder og mænd fordelt efter den primære diagnose. Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Hjertekarsygdomme 60.411 9,9 79.984 16,0 Kræft 56.991 9,4 47.772 9,6 Skader og forgiftninger 49.254 8,1 49.289 9,9 Sygdomme i fordøjelsesorganerne 42.814 7,0 42.465 8,5 Luftvejssygdomme 42.157 6,9 46.646 9,3 Muskel- og skeletsygdomme 29.858 4,9 23.205 4,6 Urin- og kønsorganer 32.546 5,4 21.352 4,3 Nervesystem og sanseorganer 20.548 3,4 20.200 4,0 Infektionssygdomme 12.910 2,1 13.766 2,8 Ernærings- og stofskiftesygdomme 13.707 2,3 11.067 2,2 Svangerskab, fødsel og barsel 85.683 14,1 - - Symptomer 36.695 6,0 33.747 6,7 Faktorer af betydning for sundheden 96.780 15,9 76.797 15,4 Øvrige sygdomme 27.897 4,6 33.877 6,8 I alt 608.251 100,0 500.167 100,0 Datakilde: Landspatientregisteret Tabel 3.2 Indlæggelser for udvalgte hjertekarsygdomme blandt kvinder og mænd 2001. Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Hjertesygdom Angina pectoris 7.560 19,9 13.561 25,8 Akut myokardieinfarkt 5.006 13,2 8.516 16,2 Atrieflagren/flimren 6.893 18,1 10.375 19,7 Hjertesvigt 4.734 12,5 6.021 11,5 Karsygdom Karsygdomme i hjernen 13.801 36,3 14.093 26,8 Datakilde: Landspatientregisteret 18

Blandt hjertekarsygdommene er karsygdommene i hjernen årsag til flest indlæggelser, og antallet er næsten det samme for kvinder og mænd. Karsygdommene i hjernen er årsag til mere end 1/3 af indlæggelserne med hjertekarsygdom blandt kvinder og 1/4 blandt mænd. For angina pectoris og akut myokardieinfarkt er antallet af indlæggelser blandt kvinder kun godt halvt så stort som for mænd. Den store forskel i antal indlæggelser for iskæmisk hjertesygdom for kvinder og mænd ses især for personer under 75 år (figur 3.1). Men hvis antallet af indlæggelser sættes i forhold til befolkningens størrelse, er hyppigheden af iskæmisk hjertesygdom væsentligt lavere for kvinder end for mænd i alle aldersklasser (figur 3.2). Figur 3.1 Antal indlæggelser for iskæmisk hjertesygdom blandt kvinder og mænd 2001. 9.000 Antal indlæggelser 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Kvinder Mænd 0 0-34 35-54 55-64 65-74 75-84 85+ alder Datakilde: Landspatientregisteret 19

Figur 3.2 Indlæggelser for iskæmisk hjertesygdom blandt kvinder og mænd 2001. Antal pr. 100.000 personer i befolkningen. Antal indlæggelser pr. 100.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Kvinder Mænd 0 0-34 35-54 55-64 65-74 75-84 85+ alder Datakilde: Landspatientregisteret Selvom dødeligheden af hjertekarsygdomme og især af iskæmisk hjertesygdom har været faldende gennem de sidste 20-30 år, ses i samme periode en stigning i antallet af indlæggelser for hjertekarsygdomme. Hvis man kun ser på indlæggelser for iskæmisk hjertesygdom, ses et fald i den ældste aldersgruppe, men en lille stigning blandt de yngste (figur 3.3). I de allerseneste år er der sket en stigning i alle aldersklasser, som kan hænge sammen med den øgede kapacitet i den invasive behandling med ballonudvidelser og bypass operationer (se kapitel 4). Figur 3.3 Iskæmisk hjertesygdom hos kvinder 1978-2001. 3.000 2.500 Antal pr. 100.000 2.000 1.500 1.000 500 0 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 0 35-64 år 65-74 år 75+ år Datakilde: Landspatientregisteret og kilde (1) 20

3.2 Undersøgelser i almen praksis Institut for Almen Medicin ved Århus Universitet gennemfører regelmæssigt undersøgelser af konsultationer hos et repræsentativt udsnit af praktiserende læger i Århus Amt. I undersøgelsen bliver diagnoserne i almen praksis opgjort på patienter med nye sygdomstilfælde og patienter med en kendt sygdom. Ved den seneste undersøgelse i 1993 fandtes 16 nye tilfælde af angina pectoris pr. praksis pr. år i Århus Amt, hvilket på landsplan svarer til mellem 26.000 og 29.000 nye tilfælde af angina pectoris (5). Dansk Lægemiddel Information (DLI) har siden 1993 rutinemæssigt undersøgt konsultationsmønstret hos praktiserende læger. Resultaterne i perioden 1993-97 viste en forekomst af nye tilfælde af angina pectoris på i gennemsnit 23.000 pr. år. Udfra incidensen i almen praksis og den forventede sygdomsvarighed, skønnes det samlede antal patienter med angina pectoris at være ca. 200.000. 3.3 Befolkningsundersøgelser Helbredsundersøgelser ved repræsentative stikprøver i befolkningen gennemføres regelmæssigt af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Københavns Amt og Østerbroundersøgelserne. Der findes imidlertid ikke fra disse undersøgelser publicerede opgørelser over forekomsten af iskæmisk hjertesygdom inden for de sidste 10 år. Opgørelser fra midten af 80 erne peger på en forekomst af iskæmisk hjertesygdom i befolkningen på skønsmæssigt 80-120.000. Disse tal er behæftet med usikkerhed, da de diagnostiske kriterier og tekniske hjælpemidler ved diagnosticeringen varierer. Dertil kommer, at der er sket en så betydelig udvikling i såvel den medicinske som den kirurgiske behandling, at mere end 10 år gamle tal næppe kan benyttes som skøn over antallet af personer med iskæmisk hjertesygdom i den danske befolkning i dag. Interviewundersøgelser om befolkningens sundhed og sygelighed i år 2000 ved Statens Institut for Folkesundhed blandt 16.690 personer viste, omregnet til hele den danske befolkning, at 131.000 personer på 35 år eller derover har eller tidligere har haft hjertekrampe eller blodprop i hjertet(6). Ser man alene på tilstedeværelsen af brystsmerter på interviewtidspunktet, kunne antallet beregnes til knap 25.000 (tabel 3.3). I alt 13% af kvinder på 35 år eller derover har forhøjet blodtryk, og 18% har forhøjet blodtryk nu eller har haft det tidligere. Under 1 procent (0,8%) har hjertekrampe eller blodprop i hjertet nu, og 3% har det nu eller har haft det tidligere. Det er de svar, man får, når man præsenterer en liste med en række almindelige sygdomme og symptomer, og for hver nævnt sygdom beder folk angive, om de har den nu eller har haft den tidligere, men hvor der har været klart ophør af sygdommen mellem to eller flere sygdomsepisoder. 21

Tabel 3.3 Forekomst af forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet eller hjertekrampe blandt 35+ årige kvinder i forskellige aldersgrupper og blandt alle 35+ årige mænd. I procent. Kvinder Kvinder Mænd 35-49 år 50-64 år 65-74 år 75+ år i alt i alt Forhøjet blodtryk nu Forhøjet blodtryk nu eller tidligere Blodprop i hjertet eller hjertekrampe nu procent 3,7 12,5 24,3 28,1 12,9 11,0 antal 20.900 62.800 53.900 67.000 204.900 152.500 procent 8,0 17,7 30,4 34,5 18,1 15,4 antal 45.200 89.000 67.400 82.600 284.200 211.700 procent 0,2 0,9 1,1 2,1 0,8 0,9 antal 1.100 4.500 2.400 5.100 13.100 11.800 Blodprop i procent 0,7 2,6 4,7 11,1 3,4 5,6 hjertet eller hjertekrampe nu eller tidligere antal 4.000 13.100 10.400 26.500 54.000 77.300 Antal svarpersoner 2.264 1.987 828 616 5.898 5.627 Datakilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (6) Omregnet til hele den danske befolkning viser undersøgelsen, at mere end 200.000 kvinder har erkendt forhøjet blodtryk. Hyppigheden er klart stigende med stigende alder. Flere kvinder end mænd har forhøjet blodtryk nu eller har haft det tidligere. Der er ikke forskel mellem kvinder og mænd i forekomsten af blodprop eller hjertekrampe nu, men relativt færre kvinder end mænd angiver at have haft sygdommen tidligere. I perioden 1987 til 2000 er der sket en lille stigning i forekomsten af forhøjet blodtryk men stigningen er alene sket blandt de allerældste. Forekomsten af blodprop eller hjertekrampe er uændret (tabel 3.4). Tabel 3.4 Udviklingen i forekomst at forhøjet blodtryk og blodprop eller hjertekrampe blandt 35+ årige kvinder. 1987, 1994 og 2000. I procent. 1987 1994 2000 Forhøjet blodtryk nu 11,0 10,0 12,9 Blodprop eller hjertekrampe nu - 0,9 0,8 Datakilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (6) 22

3.4 Samlet skøn over forekomsten af iskæmisk hjertesygdom og den forventede udvikling de kommende år Det er ikke muligt at give et præcis skøn over antallet af personer med iskæmisk hjertesygdom i befolkningen. Udfra befolkningsundersøgelserne og undersøgelserne i almen praksis må det antages, at 150.000-200.000 personer har sygdommen, og heraf er der ca. 40-45.000 hvert år, der behandles på sygehus eller dør af sygdommen. Udfra interviewundersøgelsen af befolkningens sundhed og sygelighed må det antages at ca. 40% er kvinder. Det samlede skøn over antal personer med iskæmisk hjertesygdom understøttes af tallene for hjertemedicin i kapitel 4, der viser, at 87.000 får nitroglycerin på recept, 240.000 får betablokkere og 260.000 får ACE hæmmere. Der er sket en forbedring af såvel den forebyggende som den behandlende indsats over for hjertekarsygdomme med deraf følgende reduktion i sygdomsforekomsten og reduktion i dødeligheden blandt dem, der har fået sygdommen. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvilken effekt det har på den fremtidige udvikling i den samlede forekomst af iskæmisk hjertesygdom i befolkningen. Den forebyggende indsats vil udsætte den alder, hvor befolkningen rammes af iskæmisk hjertesygdom, og nye og effektive behandlingsmetoder medfører, at flere overlever deres hjertesygdom. Hvis forebyggelsen er effektiv, kan den periode af livet, hvor man svækkes af sygdom, derfor forkortes (kompression af svækkelsesperiode). Hvis flere patienter behandles effektivt for deres hjertesygdom, vil flere leve i høj alder med deres sygdom. Antallet af patienter i befolkningen med iskæmisk hjertesygdom vil derfor stige (extension af sygeligheden). Afhængig af balancen mellem disse to mekanismer kan den samlede forekomst af iskæmisk hjertesygdom således stige, når forebyggelse og behandling forbedres, men sygdomsforekomsten vil være mindre blandt de yngre og større blandt de ældre. Derfor kan kapaciteten i sundhedsvæsenet til behandling af hjertesygdom ikke nødvendigvis reduceres, selvom både forebyggelse og behandling forbedres. 23

24

4. Behandling af hjertesygdomme Ca. 200.000 kvinder får regelmæssigt hjertemedicin Kvinder får hyppigere betablokkere og sjældnere statiner end mænd, men forskellen skyldes primært forskelle i aldersfordeling 2.250 kvinder fik i 2001 en revaskulariserende behandling med bypass operation eller ballonudvidelse. Det er kun 1/3 af antallet for mænd. Tilbudet om revaskulariserende behandling er det samme til kvinder som til mænd ved samme sværhedsgrad af sygdom Overlevelsen efter blodprop i hjertet er forbedret markant i de sidste 10 år, og overlevelsen er næsten den samme for kvinder og mænd Kun 1/3 af landets sygehuse lever op til gældende retningslinier for hjerterehabilitering Behandlingen af hjertesygdomme omfatter den forebyggende behandling af personer med væsentligt øget risiko for at udvikle hjertesygdom, behandling af patienter som allerede har udviklet hjertesygdom mhp. at forebygge tilbagefald og den akutte behandling af patienter med blodprop i hjertet eller anden akut livstruende hjertesygdom. Behandlingen omfatter både medicinsk behandling og invasive indgreb som ballonudvidelse og bypass-operation samt rehabilitering af patienter, der har været indlagt med en akut hjertesygdom. En del internationale studier har peget på en mulig underbehandling af kvinder i forhold til mænd. I de næste afsnit præsenteres nogle aktuelle tal for behandlingen. 4.1 Medicinsk behandling Den medicinske behandling af hjertesygdom kan opgøres på baggrund af antal indløste recepter. I Figur 4.1 er vist antal mænd og kvinder, der har indløst en recept med forskellige typer af hjertemedicin. Som det fremgår af figuren, er antallet af kvinder og mænd i behandling med hjertemedicin af samme størrelsesorden, men forbruget af de forskellige typer af medicin varierer mellem kvinder og mænd. Flere kvinder end mænd får betablokkere, mens færre kvinder får statiner. Foruden de nævnte præparater får næsten 300.000 kvinder vanddrivende medicin mod kun ca. 115.000 mænd. Forskellen mellem kvinder og mænd skyldes primært forskel i aldersfordeling. 25

Figur 4.1 Antal kvinder og mænd, der har indløst en recept på lægemiddel 2001. Lipidsænkende midler ACE hæmmere Calciumantagonister Betablokkere Nitroglycerin Digoxin Kvinder Mænd 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 140.000 160.000 Antal personer Datakilde: Lægemiddelregistret & kilde (1) 4.2 Invasiv behandling De invasive behandlinger omfatter revaskulariseringer (ballonudvidelser og bypass-operationer) og de tilhørende forundersøgelser (koronararteriografier). Hyppigheden af revaskulariseringer var i 1980 erne betydeligt lavere i Danmark end i andre vesteuropæiske lande. Sundhedsstyrelsen iværksatte derfor i 1993 den såkaldte Hjerteplan, som medførte en kraftig øgning af kapaciteten til at gennemføre disse indgreb. Indgrebene bliver foretaget på 5 invasive hjertecentre. Sundhedsstyrelsen udsender hver måned opgørelser over aktiviteten på sygehusene. De invasive indgreb bliver også registreret i hospitalsregistrene, så det er muligt at opgøre indgrebenes fordeling på køn og alder. Registreringen i Landspatientregisteret har ikke været komplet, specielt hvad angår forundersøgelserne. Fra 2001 synes registreringen dog at være tilstrækkeligt god til at beskrive hyppigheden for henholdsvis kvinder og mænd i forskellige aldersklasser. Antallet af forundersøgelser registreret i Landspatientregisteret er 5% lavere end de tal, der er indrapporteret til Sundhedsstyrelsen, og antallet af revaskulariseringer er 2% lavere. I 2001 blev der ifølge Landspatientregisteret i alt gennemført 17.000 forundersøgelser (tabel 4.1). Kvinder fik gennemført knap halvt så mange indgreb som mænd. Hvis tallene sættes i forhold til befolkningens størrelse, bliver ældre kvinder over 75 år kun undersøgt med en hyppighed, der er godt 1/3 af hyppigheden for mænd. Som vist i afsnit 2 og 3 er sygdomsforekomsten målt ved hospitalsindlæggelser og dødelighed også væsentligt lavere for kvinder end for mænd. Undersøgelser fra bl.a. Rigshospitalet viser, at de kvinder, der bliver undersøgt for iskæmisk hjertesygdom med koronararteriografi (KAG), har mindre udbredt syg- 26

dom i karrene end de mænd, der bliver undersøgt, så der er ikke umiddelbart noget der peger på, at kvinder bliver underbehandlet (1;7). Tabel 4.1 Antal kvinder og mænd, der har fået foretaget en koronararteriografi (KAG) i 2001. Alder Kvinder Mænd Antal Antal pr. 100.000 Antal Antal pr. 100.000 <35 59 5 155 13 35-64 2.769 256 6.623 601 65-74 1.791 810 3.216 1665 75+ 895 373 1.259 902 I alt 5.514 11.253 Datakilde: Landspatientregisteret De koronararteriografiske fund blandt 2.651 patienter, der blev undersøgt på indikationen mistanke om iskæmisk hjertesygdom på Rigshospitalet i årene 1996 og 2000, fremgår af fig. 4.2. Det ses at der på samme indikation for undersøgelse findes generelt mindre udbredt sygdom hos kvinderne end hos mændene, således har over 20 % af kvinderne normale koronararteriografisk fund. Fig. 4.2 Resultatet af koronararteriografi (KAG) for kvinder og mænd. I procent. Hovedstamme læsion + andre forandringer Kvinder Mænd Signifikante forandringer 3 kar Signifikante forandringer 2 kar Signifikant forandring 1 kar Ikke signifikante vægforandringer Normal 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% Kilde: (1) Halvdelen af de patienter, der på landsplan bliver undersøgt med en koronararteriografi, bliver efterfølgende revaskulariseret med en ballonudvidelse eller en bypassoperation. Andelen af revaskulariserede stiger med alderen især for kvinder (tabel 4.2) 27

Tabel 4.2 Andel af de patienter, der bliver undersøgt med koronararteriografi (KAG), som efterfølgende får en bypass eller ballonudvidelse. 2001. Alder Kvinder Mænd Antal i procent af i procent af Antal KAG KAG <35 9 15,3 26 16,8 35-64 872 31,5 3684 55,6 65-74 876 48,9 2108 65,5 75+ 459 51,3 798 63,4 I alt 2216 6616 Datakilde: Landspatientregistret Da der som vist i figur 4.2 er flere normale koronararteriografier blandt kvinder end blandt mænd, er det relevant at sammenligne, hvor hyppigt der gennemføres en revaskularisering for samme sværhedsgrad af sygdommen. I ovennævnte materiale fra Rigshospitalet for årene 1996 og 2000 findes, at mellem 83% og 88 % af kvinder med signifikante forandringer i karrene blev revaskulariseret. For mænd er de tilsvarende tal 82 og 89 %. Der er således ved samme grad af sygdom ingen forskel på tilbud om revaskularisering til kvinder og mænd. Ved 5 års opfølgen af patienterne er der ingen forskel på overlevelse blandt mænd og kvinder med samme grad af sygdom (8). Der er således ikke holdepunker for at antage, at tilbudet er forskellig for kvinder og mænd, når de som patienter kommer med sammenlignelig sværhedsgrad af iskæmisk hjertesygdom. 4.3 Rehabilitering Hjerterehabilitering retter sig mod patienter, som allerede har udviklet iskæmisk hjertesygdom, og omfatter et samlet efterbehandlingstilbud i form af: a) livsstilsintervention (fysisk træning, støtte til kostændring og rygeafvænning), b) patientundervisning og psykosocial omsorg, samt c) medikamentel forebyggende behandling. Hjerterehabilitering kan bidrage positivt til patienternes fysiske, psykiske og sociale trivsel samt forebygge tilbagefald og død (9). Der findes ikke i Danmark oplysninger om, hvor mange patienter med iskæmisk hjertesygdom, der modtager hjerterehabilitering i forbindelse med og efter udskrivelse fra sygehuset. Undersøgelser gennemført i andre lande har vist, at kvinder i mindre grad end mænd henvises til hjerterehabilitering, og at kvinder i mindre grad end mænd ønsker at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. Hvorvidt dette er gældende i Danmark vides ikke. En mindre undersøgelse gennemført på Bispebjerg Hospital tyder på, at færre kvinder blev henvist til hjerterehabilitering, men at kvinderne i lige så høj grad som mændene ønskede at deltage, hvis de fik tilbu- 28

det (10). Undersøgelsen er for lille til at vurdere, om dette gælder generelt i Danmark. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse (11) til landets sygehuse har kun hvert tredje sygehus et hjerterehabiliteringstilbud, som lever op til de gældende retningslinier på området (12). En del af tilbudene henvender sig kun til de yngre hjertepatienter (op til 70 år), hvilket udelukker den store gruppe af ældre kvinder, som rammes af iskæmisk hjertesygdom efter 70 års alderen. 4.4 Overlevelsen efter blodprop i hjertet Den akutte behandling af patienter med blodprop i hjertet er blevet væsentligt forbedret i gennem de sidste 15 år. Dødeligheden de første 28 dage efter en blodprop var næsten konstant frem til 1987, hvorefter der har været et markant fald (13). Faldet indtrådte samtidig med, at den systematiske behandling med acetylsalisylsyre og trombolysebehandlingen blev indført. Faldet i dødeligheden er fortsat, som det ses af figur 4.3, der viser udviklingen i dødeligheden under indlæggelsen for patienter med blodprop i hjertet fra 1994 til 2001 (14). Dødeligheden er i denne periode næsten halveret både for kvinder og mænd og både blandt yngre og ældre. Figur 4.3 Dødeligheden under indlæggelsen for kvinder og mænd med blodprop i hjertet. Udviklingen 1994-2001 i to aldersgrupper. 35 30 25 Procent 20 15 10 5 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Mænd 30-70 år Kvinder 30-70 år Mænd 71+ år Kvinder 71+ år Kilde (13) Dødeligheden efter blodprop i hjertet er stærkt stigende med alderen som det fremgår af tabel 4.3. Det gælder, både hvis man ser på dødeligheden de første 28 dage og dødeligheden ét år efter blodproppen. Dødeligheden er næsten den samme for kvinder og mænd. 29

Tabel 4.3 Dødeligheden efter AMI for mænd og kvinder 1996. I procent. Alder Kvinder Mænd Død inden for 28 dage efter AMI procent Død inden for 1 år efter AMI procent Død inden for 28 dage efter AMI procent Død inden for 1 år efter AMI procent 35-44 0 2,7 7,4 8,3 45-64 9,3 13,3 8,0 11,3 65-74 16,9 24,9 15,8 24,3 75+ 30,8 47,7 30,2 46,5 Datakilde: Landspatientregisteret og CPR 30

5. Sundhedsadfærd Dette kapitel handler om sundhedsadfærden blandt danske kvinder og specielt om de faktorer, der har betydning for udviklingen af hjertekarsygdomme: rygning, fysisk aktivitet, kost, overvægt, stress og alkohol. Til sidst i kapitlet omtales sundhedsadfærden hos kvinder med erkendt hjertesygdom. Data stammer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000, der er en nationalt repræsentativ undersøgelse af forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning og af faktorer af betydning herfor, fx sundhedsvaner og livsstil. Undersøgelsen er baseret på personligt interview med 16.690 svarpersoner, svarende til 74% af de, der blev udtrukket til at deltage i undersøgelsen. De resultater, der præsenteres i dette og det næste kapitel, er baseret på besvarelserne fra 5.898 kvinder i alderen 35 år eller derover og 5.627 mænd i samme aldersgruppe (6). 5.1 Rygning En 20-årig kvindelig storryger kan forvente at leve 7 år kortere end en kvinde, der aldrig har røget. Samtidigt kan storrygeren forvente flere år belastet af dårligt helbred Andelen af dagligrygere er lidt lavere blandt kvinder end blandt mænd I 2000 var en tredjedel af 35+ årige kvinder dagligrygere og heraf var halvdelen storrygere (røg 15 cigaretter eller mere) Andelen af dagligrygere blandt 35+ årige kvinder er faldet fra 40% i 1987 til 33% i 2000, men andelen af storrygere er ikke faldet Der er flest rygere blandt de socialt dårligst stillede, men der er sket et fald i andelen af dagligrygere i alle socioøkonomiske grupper. I 2000 var andelen af dagligrygere 18% blandt kvinder i funktionærgruppe 1 og 43% blandt ufaglærte arbejdere Halvdelen af de kvindelige rygere vil gerne holde op, og de efterspørger hjælp til rygestop Det er velkendt, at rygning er helbredsskadeligt. I 1995 udgjorde de tobaksrelaterede dødsfald 18% af alle dødsfald blandt kvinder og 25% blandt mænd. Beregninger har desuden vist, at hvis den tobaksrelaterede dødelighed helt forsvandt, 31

ville middellevetiden for danske kvinder være 2,1 år længere og for mænd 3 år længere (15). En 20-årig kvinde, som aldrig begynder at ryge, kan forvente at leve yderligere 60,9 år hvoraf 46,4 år vil være gode leveår, dvs. år med selvvurderet godt helbred. Sammenlignet hermed kan en 20-årig kvindelig storryger forvente at leve yderligere 53,8 år, hvoraf 33,8 år vil være år med selvvurderet godt helbred. De tilsvarende tal for en 20-årig ikke-rygende mand er en restlevetid på 56,7 år, hvoraf 48,7 år er med godt selvvurderet helbred og for en 20-årige mandlig storryger en restlevetid på 49,5 år, hvoraf 36,5 år er med selvvurderet godt helbred (16). I forhold til aldrig rygere må storrygerne således ikke blot forvente at leve 7-9 år kortere men også at få flere år med reduceret helbredstilstand. De hyppigst rygerelaterede sygdomme er hjerte-karsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og lungekræft. Flere undersøgelser tyder på, rygning påvirker kvinders helbred mere end mænds. Således er det vist, at rygning øger risikoen for at udvikle blodprop i hjertet mere hos kvinder end hos mænd, og at rygning medfører et relativt større lungefunktionstab og større sygelighed og dødelighed af kronisk obstruktiv lungesygdom blandt kvinder end blandt mænd (17). I år 2000 angav en tredjedel af kvinder i alderen 35 år eller derover, at de røg dagligt, heraf røg 16% moderat (dvs. 1-14 cigaretter dagligt), og 17% var storrygere (røg 15 eller flere cigaretter dagligt). En fjerdedel af kvinderne angav, at de havde røget tidligere. Figur 5.1 Forekomst af dagligrygere og lejlighedsvise rygere blandt 35+ årige kvinder i forskellige aldersgrupper og blandt alle mænd. I procent. procent 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 35-49 år 50-64 år 65-74 år 75+ år Alle kvinder Ryger dagligt Ryger lejlighedsvis Alle mænd Datakilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (6) I figur 5.1 sondres der mellem dagligrygere og lejlighedsvise rygere. Færre kvinder end mænd ryger dagligt, og med stigende alder aftager andelen af dagligrygere fra 37% blandt de 35-49 årige kvinder til 21% blandt kvinder på 75 år eller 32

derover. Forskellen i andelen af dagligrygere blandt kvinder og mænd kan især tilskrives andelen af storrygere. Ca. 2% ryger kun lejlighedsvis. Tabel 5.1 viser rygemønstret i forhold til cigaretter. Andelen af storrygere falder markant med stigende alder, og der er også klart færrest moderate rygere i den ældste aldersgruppe. Der er klart flere storrygere blandt mænd end blandt kvinder, og der er også relativt flere mænd end kvinder, der ryger andre former for tobak. I alt 40% har aldrig røget, og 25% er tidligere rygere. Kun en ganske lille del af kvinder ryger andet end cigaretter. Tabel 5.1 Rygeadfærd (cigaretter) blandt 35+ årige kvinder i forskellige aldersgrupper og blandt mænd. I procent. 35-49 år 50-64 år 65-74 år 75+ år Alle kvinder Alle mænd Ryger 1-4 cigaretter 3,5 2,7 2,2 2,9 2,9 2,9 dagligt Ryger 5-14 cigaretter dagligt 13,2 13,8 16,2 10,0 13,4 7,0 Storryger (15 eller flere 22,3 18,8 11,1 3,8 17,0 21,3 cigaretter dagligt) Ryger ikke cigaretter 0,9 1,3 1,9 4,8 1,7 9,0 Er holdt op med at ryge 23,3 22,5 34,4 26,4 25,0 27,3 Har aldrig røget 36,8 40,8 34,0 51,4 39,8 32,3 Antal svarpersoner 2265 1987 828 818 5898 5627 Datakilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (6) Udviklingen i rygemønstret blandt mænd og kvinder i forskellige generationer (fødselsårgange) fremgår af figur 5.2. Blandt de ældste generationer af mænd havde 80-90% røget på et eller andet tidspunkt i deres liv. For kvinders vedkommende ses det, at maximalt 70% af en generation nogensinde har røget. I de yngre generationer er der stort set lige store andele blandt mænd og kvinder, der nogensinde har røget. Andelen af dagligrygere i forskellige generationer fremgår af de nederste kurver. I næsten alle generationer er der større andele dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder. Afstanden mellem de øverste og nederste kurver viser andelen, der er ophørt med at ryge. Det ses, at betydeligt flere mænd end kvinder i de ældste aldersgrupper er ophørt med at ryge. 33

Figur 5.2 Udviklingen i rygemønstret blandt mænd og kvinder i forskellige generationer. I procent. 100 90 procent 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Mænd: nogensinde rygere Kvinder: nogensinde rygere Mænd 2000: dagligrygere Kvinder 2000: dagligrygere 1913-1918 1919-1924 1925-1930 1931-1936 1937-1942 1943-1948 1949-1954 1955-1960 1961-1966 1967-1972 Fødselsårgang Kilde: (18) På landsplan falder andelen af såvel dagligrygere som storrygere med stigende antal års uddannelse fra 41% blandt personer med mindre end 15 års kombineret skole- og erhvervsuddannelse til 22% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Andelen af dagligrygere og storrygere er relativ lavest blandt funktionærer i gruppe I og II og højst blandt ikke-faglærte arbejdere. Der er der meget høj forekomst af dagligrygere og storrygere blandt førtidspensionister (18). Forekomsten af dagligrygere blandt kvinder i forskellige socioøkonomiske grupper i 1994 og 2000 er vist i figur 5.3. I alle grupper ses et klart fald i andelen af dagligrygere, mest udtalt blandt ikke-faglærte kvinder og kvinder i funktionærgruppe III. Også blandt mænd er andelen af dagligrygere faldet i alle socioøkonomiske grupper dog er det blandt mænd mest udtalt i funktionærgrupperne (ikke vist). Udviklingen kan tages som tegn på, at alle grupper i samfundet har taget budskabet om rygningens sundhedsskadelige virkninger til sig, selv om nogle grupper har været hurtigere til det end andre. 34

Figur 5.3. Andel dagligrygere blandt kvinder i forskellige socioøkonomiske grupper. I procent. Funktionær I Funktionær II Funktionær III Faglært arbejder Ikke-faglært arbejder Arbejdsløs 0 10 20 30 40 50 60 2000 1994 Kilde: (18) Andelen af dagligrygere blandt 35+ årige kvinder faldt fra 40% i 1987 til 33% i 2000. Nedgangen i andelen af dagligrygere kan først og fremmest tilskrives nedgangen blandt de 35-49 årige og de 50-64 årige kvinder (figur 5.4). Figur 5.4 Udviklingen i forekomsten af dagligrygere blandt kvinder i forskellige aldersgrupper. 1987, 1994 og 2000. I procent. procent 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 35-49 år 50-64 år 65-74 år 75+ år 1987 1994 2000 Datakilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (6) 35