Planforhold. Fagnotat. Køge Nord-Næstved

Planforhold Fagnotat Køge Nord-Næstved

Godkendt dato Godkendt af 03.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 13.2.2014 Ditte Berg Nielsen Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-222-3

Planforhold Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 2.1 Elektrificering 6 2.2 Hastighedsopgraderingen 7 3 Lovgrundlag 8 4 Baggrund og metode 9 4.1 Baggrundsinformation om projektet 9 4.1.1 Elektrificeringen 9 4.1.2 Hastighedsopgradering 10 4.2 Metode 10 5 Eksisterende forhold 12 5.1 Vandplaner 12 5.2 Natura 2000-planer 12 5.3 Den regionale udviklingsstrategi 2012-2015 12 5.4 Råstofplan 2012-2023 13 5.5 Fingerplan 2013 13 5.6 Kommuneplaner 14 5.6.1 Det åbne land 14 5.6.2 Byplanlægning 19 5.7 Lokalplaner 20 6 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 22 6.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen 22 6.1.1 Elektrificering 22 6.1.2 Hastighedsopgraderingen 27 6.2 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen 27 6.2.1 Elektrificering 27 6.2.2 Hastighedsopgraderingen 27 7 Konsekvenser i driftsfasen varige påvirkninger 28 7.1 Miljøpåvirkning i driftsfasen 28 7.1.1 Elektrificering 28 7.1.2 Hastighedsopgraderingen 29 7.2 Konsekvensvurderinger for driftsfasen 29 7.2.1 Elektrificering 29 7.2.2 Hastighedsopgraderingen 29 8 Kumulative effekter 30 Planforhold 3 Indledning

9 0-alternativet 31 10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 32 11 Referencer 33 12 Bilag 35 Planforhold 4 Indledning

1 Indledning I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat midler til elektrificering af strækningen mellem den kommende Køge Nord station og Næstved. Elektrificeringen af strækningen er omfattet af Elektrificeringsloven, der blev vedtaget i juni 2013. Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet, som blev igangsat med de politiske aftaler om En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009, Bedre Mobilitet fra 26. november 2010 og Elektrificering af jernbanen mv. fra 7. februar 2012, og med beslutningen om Togfonden DK den 14. januar 2014. I 2018 vil den ny bane København-Ringsted være bygget og elektrificeret til Køge Nord station. Den tilstødende strækning mellem Køge Nord og Næstved vil dermed få en direkte forbindelse til København med kortere rejsetider. Strækningen vil derfor få en langt mere central trafikal placering og et større passagertal end i dag. Ringsted-Femern banen bliver også elektrificeret med åbning senest i 2021. Det er derfor politisk besluttet at elektrificere Køge Nord-Næstved strækningen, således at der opnås et sammenhængende elektrificeret jernbanenet. Som et delaspekt undersøger Banedanmark en hastighedsopgradering af strækningen mellem Køge og Næstved til 160 km/t mod de 120 km/t, der køres på strækningen i dag. El-materiel ved 160 km/t giver en optimal trafikal udnyttelse med optimale køretider til følge. Med et materielskift til el-materiel og en opgradering af hastigheden til 160 km/t vil rejsetiden mellem Køge og Næstved kunne reduceres med op til 10 minutter i forhold til i dag. Fagnotatet beskriver påvirkningerne på miljøet ifht. [indsæt emne]når henholdsvis Elektrificeringen og evt. Hastighedsopgraderingen er gennemført i 2018. Dette sammenholdes med 0-alternativet som beskriver situationen i 2018, hvis projektet ikke gennemføres. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for Elektrificeringen og for Hastighedsopgraderingen. VVM redegørelserne har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med de to projekter. Planforhold 5 Indledning

2 Ikke-teknisk resumé 2.1 Elektrificering Fagnotatet omfatter en gennemgang af gældende planforhold på strækningen mellem Køge Nord og Næstved stationer samt en vurdering af de forventede midlertidige og permanente påvirkninger i forbindelse med elektrificering af banestrækningen og en evt. hastighedsopgradering. Kortlægning af de eksisterende forhold er gennemført inden for et undersøgelsesområde omkring den eksisterende jernbanestrækning. Som udgangspunkt er undersøgelsesområdet udlagt med 50 meter på begge sider af den eksisterende bane. Ved de broer, hvor der skal ske anlægsaktiviteter i form af sporsænkning eller ombygning af broerne, er der udlagt et undersøgelsesområde med en radius på 200 meter. I fagnotatet beskrives de eksisterende forhold og projektets forventede påvirkning af de behandlede emner i både anlægs- og driftsfasen. Planforhold omfatter de bindinger i arealanvendelsen, der er gældende i medfør af lokal- og kommunalplanlægningen. I kommuneplanerne findes retningslinjer og planrammer for udvikling i det åbne land og for byudvikling. Generelt er byområder og enkelte bynære rekreative områder omfattet af kommuneplanrammer, mens øvrige områder i det åbne land reguleres med generelle retningslinjer. I kommuneplanerne er der i det åbne land bl.a. udpeget større uforstyrrede landskaber, jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier, særlige naturområder, friluftsområder, skovrejsningsområder, økologiske forbindelser og regionale geologiske interesseområder samt kystnærhedszonen med tilhørende retningslinjer. En stor del af arealbehovet til elektrificeringen af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved er lokaliseret inden for det eksisterende baneterræn, men det vil blive nødvendigt at inddrage naboarealer i et vist omfang langs skærende veje, der omlægges, og på delstrækninger hvor sporerne sænkes. Der skal gennemføres anlægsarbejder, ved de eksisterende vej- og stioverførsler på strækningen, hvor frihøjden ikke er tilstrækkelig i forhold til etablering af køreledningsanlæg. På strækningen bliver sporene således sænket ved tre vejoverføringer, mens 11 broer udskiftes for at skabe tilstrækkelig frihøjde. To eksisterende broer nedlægges permanent. El-driftsservitutten medfører en permanent påvirkning af omgivelserne, da de dele af naboejendommene, der ligger nærmere end 19 m fra spormidte, pålægges begrænsninger i råderetten, og træer og højere beplantning nærmere end 10 m fra spormidte skal fældes. El-driftsservitutten får således permanent betydning for lokalplaner langs jernbanestrækningen, hvis der i en lokalplan er fastlagt bestemmelser for beplantning eller anlæg langs banen, Planforhold 6 Ikke-teknisk resumé

der er i konflikt med bestemmelserne i el-driftsservitutten. Der er ved gennemgang af lokalplanerne ikke fundet nogen konflikter mellem rammer for fremtidigt byggeri og eldriftsservitutten. Det vurderes, at anlægsarbejder i forbindelse med elektrificeringen af jernbanestrækningen Køge Nord-Næstved ikke har konsekvenser for arealer, der er omfattet af kommuneplanrammer samt lokalplaner. Dette begrundes med, at arealerne, der inddrages til anlægsarbejder, er relative små og i forbindelse med eksisterende veje. Desuden finder anlægsarbejderne sted over en begrænset periode. Anlægsarbejder vil således ikke hindre, at den planlagte anvendelse af områderne kan fastholdes. Konsekvenserne for planforhold i driftsfasen vurderes at være begrænsede. Det vurderes, at der ikke vil være behov for at ændre kommuneplanrammerne, da den permanente arealinddragelse ikke strider imod de berørte kommuneplanrammers formål. 2.2 Hastighedsopgraderingen Hastighedsopgraderingen medfører ikke yderligere påvirkninger end, hvad der forventes ved elektrificeringen. Planforhold 7 Ikke-teknisk resumé

3 Lovgrundlag Planloven /1/ har til formål at sikre, at den fysiske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Planloven indeholder også bestemmelser om planlægning i kystområder og definerer en kystnærhedszone med skærpede bestemmelser. Planloven fastlægger ligeledes kravene til kommunernes udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner. Kommuneplaner fastsætter de overordnede mål for udviklingen i kommunen og er således grundlaget for al fysisk planlægning og overordnet koordinering. I kommuneplanerne findes retningslinjer og planrammer for udvikling i det åbne land og for byudvikling. Generelt er byområder og enkelte bynære rekreative områder omfattede af kommuneplanrammer, mens øvrige områder i det åbne land reguleres med generelle retningslinjer. Alle kommuner har i medfør af planloven pligt til at udarbejde og vedligeholde en kommuneplan. Lokalplaner beskriver med udgangspunkt i kommuneplanrammerne en mere detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen styrer den fremtidige udvikling i et område og giver borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for det område, som en lokalplan dækker. Planforhold 8 Lovgrundlag

4 Baggrund og metode 4.1 Baggrundsinformation om projektet 4.1.1 Elektrificeringen I forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved skal der opstilles kørestrømsmaster og -ledninger langs hele banestrækningen. Endvidere skal der etableres tekniske installationer til køreledningsanlægget to steder langs strækningen. Elektrificeringen af banestrækningen løber fra lidt sydøst for banens krydsning med Køge Bugt Motorvejen (km 50,0) til indkørslen ved Næstved Station (km 91,7). I forbindelse med elektrificeringen skal en række broer rives ned og genopbygges for at skabe plads nok til kørestrømsanlægget. Dette medfører endvidere, at de tilhørende vejanlæg skal bygges om. Banedanmarks grundløsning ved den enkelt bro er en én-til-én løsning, som er bragt op til nutidig vejstandard. Følgende veje/broer berøres i grundløsningerne: Køge Kommune Faxe Kommune Næstved Kommune Egøjevej Tollerødvej Ravnstrupvej Hastrupvej Ty Hastrupvej Bomosevej Svansbjergvej Terslev Skolevej Søllerupvej Teestrupvej Sæddervej Skuderløsevej Stibroen ved Egøjevej i Køge og broen for Bomosevej i Næstved nedlægges permanent. Under Søndre Viaduktvej og Vordingborg i Køge samt under Landevejen i Holme-Olstrup sænkes sporerne for at skabe plads under broerne I Køge Kommune har kommunen lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Egøjevej stibro hæves Egøjevej, vejbro nedlægges Orkestervej føres under banen i en helt ny underføring (jernbanebro) og tilsluttes Egøjevej øst for banen. Orkestervej forbindes med Egøjevej ved enten en nordlig eller en sydlig løsning. Hastrupvej, vejbro nedlægges og genopføres som stibro. Der etableres en ny forbindelsesvej fra Hastrupvej til Orkestervej øst for banen. I Faxe Kommune har kommunen ligeledes lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Ty Hastrupvej vejbro nedlægges. Teestrupvej udvides til 50 km/t og med dobbeltrettet cykelsti Planforhold 9 Baggrund og metode

Skuderløsevej opgraderes til 50 km/t Terslev Skolevej opgraderes til 60 km/t. 4.1.2 Hastighedsopgradering Muligheden for en hastighedsopgradering, undersøges ligeledes i dette fagnotat. Hastighedsopgraderingen til 160 km/t kan gennemføres på strækningen fra syd for Køge i km 54,3 frem til indkørslen til Næstved Station i km 92,20. Hastighedsopgraderingen medfører at sporsænkningerne beskrevet for elektrificeringen udvides en smule og at banedæmningen udvides to steder på strækningen. Bomanlægget ved overkørslerne Stoksbjergvej og Skovvej i Haslev Orned vil blive ombygget. 4.2 Metode Dette fagnotat beskriver planforhold i forbindelse med elektrificering af banestrækningen Køge Nord-Næstved, samt planforhold i forbindelse med en eventuel hastighedsopgradering af banestrækningen. Planforhold omfatter de bindinger i arealanvendelsen, der er gældende i medfør af kommunal- og lokalplanlægningen. I gennemgangen af de eksisterende forhold vil fokus således ligge på kommuneplaner og lokalplaner fra Køge, Faxe og Næstved kommuner. For alle tre kommuner er der taget udgangspunkt i gældende kommuneplaner med tillæg for henholdsvis Køge /3/, Faxe /4/ og Næstved Kommuner. For Køge og Næstved kommuner er der vedtaget nye kommuneplaner i december 2013. Kommuneplanerne for Køge og Næstved kommuner blev offentliggjort i januar 2014.. Faxe Kommune sender et revideret forslag til ny kommuneplan i høring i januar 2014, og forventer endeligt at vedtage en ny kommuneplan i sommeren 2014. Gældende lokalplaner, lokalplanforslag samt kommuneplanrammer er kortlagt på baggrund af PlansystemDK /9/ og Danmarks Miljøportal /10/. Som udgangspunkt er der lavet bruttolister for hhv. kommuneplanrammer og lokalplaner inden for undersøgelsesområdet, som er vedlagt som bilag 3 og 4. I selve fagnotatet præsenteres kun de kommuneplanrammer og lokalplaner, som bliver berørt af projektet. Da de fleste plantemaer i kommuneplanerne omhandler beskyttelsesinteresser inden for natur, kultur, landskab o.l. vil der være henvisninger til en mere uddybende gennemgang og vurderinger i andre relevante fagnotater. Herudover vil en række planmæssige emner kort blive præsenteret i dette fagnotat med henvisning til andre fagnotater. Dette drejer sig blandt andet om de statslige vandplaner /11/, Natura 2000-planer /12/ og Råstofplan 2012-2023 for Region Sjælland /15/. Planforhold 10 Baggrund og metode

Kortlægning af de eksisterende forhold bliver gennemført inden for en undersøgelseskorridor omkring den eksisterende jernbanestrækning. Som udgangspunkt er undersøgelseskorridoren udlagt med 50 meter på begge sider af den eksisterende bane, og ved de broer, hvor der skal ske anlægsaktiviteter, er der udlagt et undersøgelsesområde med en radius på 200 meter. Med udgangspunkt i de arealplaner, der er udarbejdet for projektet med hensyn til midlertidig og permanent ekspropriation, vurderes det hvorvidt påvirkningerne er midlertidige eller permanente. Påvirkningen gennemgås for henholdsvis Elektrificering med tilhørende alternativer og Hastighedsopgradering. Følgende kortmateriale er anvendt til kortbilagene: Geodatastyrelsen: DTK/Kort25, grå udgave. 4. juni 2013 PlansystemDK: Kommuneplanrammer, vedtaget. Downloadet den 11.2.2014 PlansystemDK: Kommuneplantillæg, vedtaget. Downloadet den 11.2.2014 PlansystemDK: Lokalplan, forslag. Downloadet den 27.9.2013 PlansystemDK: lokalplan, vedtaget. Downloadet den 27.9.2013 Planforhold 11 Baggrund og metode

5 Eksisterende forhold 5.1 Vandplaner Vandplanerne /11/ udgør tilsammen en plan for, hvordan man kan forbedre det danske vandmiljø for både overfladevand og grundvand og sikre renere vand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. En vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i et områdes søer, vandløb, kystvande og grundvand. Vandplanen beskriver også, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at sikre et godt vandmiljø i området. Kommunerne skal vedtage handleplaner, som sikrer gennemførelse af målene i vandplanerne. Der henvises til fagnotat om natur og overfladevand samt fagnotat for grundvand og drikkevand for en fyldestgørende beskrivelse og vurdering af projektets påvirkning på vandmiljøet /24/22/. 5.2 Natura 2000-planer Natura 2000-planerne /12/ er en samlet plan for, hvordan Danmarks internationale naturområder bevares. Natura 2000 er en samlet betegnelse for et netværk af naturområder i EU og omfatter EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder. Natura 2000-områder udpeges af Miljøministeren /13/. Udpegningsgrundlaget og arealafgrænsningen opdateres som udgangspunkt hvert sjette år. I kommuneplanerne skal der i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr. 13, foreligge retningslinjer for områderne. Myndighederne skal administrere Natura 2000-områderne særligt restriktivt for at sikre, at der ikke sker en forringelse af vilkårene for de planter og dyr samt naturtyper, som er grundlag for udpegningerne. Der henvises til fagnotat om natur og overfladevand for en uddybende beskrivelse og vurdering af projektets påvirkning på Natura 2000-områder /24/. 5.3 Den regionale udviklingsstrategi 2012-2015 Region Sjællands Regionale Udviklingsplan 2012-2015 /14/ har til formål at skabe en helhedsorienteret udvikling på Sjælland. Den regionale udviklingsstrategi er Regionrådets strategi for, hvad der skal til for at skabe fremtidens Region Sjælland. Den regionale udviklingsstrategi beskæftiger sig særligt med infrastruktur, kultur, uddannelse og beskæftigelse. Herudover Planforhold 12 Eksisterende forhold

lægges særlig vægt på samspillet og udviklingsmulighederne med både danske og udenlandske naboregioner. I udviklingsstrategien 2012-2015 for Region Sjælland står, at infrastruktur skal sikre arbejdskraftens mobilitet, attraktive lokaliseringsmuligheder for virksomheder og gode transportmuligheder for borgerne. Der skal arbejdes for et sammenhængende kollektivt trafiksystem for borgerne i Region Sjælland. Region Sjælland vil sammen med kommunerne og andre centrale regionale aktører arbejde målrettet for at tiltrække statslige trafikinvesteringer til regionen. Elektrificering og hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Køge Nord- Næstved vurderes at være i overensstemmelse med den regionale udviklingsplans mål om at forbedre infrastrukturen. Den regionale udviklingsplan behandles derfor ikke yderligere. 5.4 Råstofplan 2012-2023 Region Sjælland har vedtaget Råstofplan 2012-2023 /15/. Råstofplanen skal muliggøre, at råstofindvinding i regionen så vidt muligt sker på en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig måde. Råstofplan 2012-2023 viser regionens udlæg af graveområder og de interesseområder, hvor råstoffer er lokaliserede. Råstofplanen angiver retningslinjer, der skal sikre, at råstofindvinding kun finder sted inden for de udlagte graveområder samt, at råstofindvinding ikke hindres i interesseområder. Administrationen af råstofloven er delt mellem regionen og kommunerne. Regionsrådet har ansvaret for kortlægning af råstoffer og planlægning af råstofindvinding, mens kommunerne har ansvaret for at meddele gravetilladelser og føre tilsyn med råstofindvinding. Pr. 1. juli 2014 overgår administrationen af råstofloven dog fuldt ud til Regionsrådet. Grundet klager i forbindelse med høringen er dele af råstofplanen fortsat ikke gældende. Der henvises til fagnotat om affald og ressourcer for en mere uddybende beskrivelse samt vurdering /25/. 5.5 Fingerplan 2013 Miljøministeren har i august 2013 udstedt Fingerplan 2013 /16/. Fingerplan 2013 er en revision af Fingerplan 2007. Fingerbystrukturen er grundlaget for hovedstadskommunernes planlægning. Af de tre kommuner, som strækningen Køge Nord-Næstved berører, er det kun Køge Kommune, der er omfattet af Fingerplan 2013. Planforhold 13 Eksisterende forhold

Et af fingerplanens hovedelementer er, at byudvikling skal koordineres med den trafikale infrastruktur, herunder især den kollektive trafikbetjening. Et andet hovedelement er, at byudvikling skal koordineres med udbygning af den grønne struktur til regionalt friluftsliv. Byudvikling af regional betydning skal ske inden for fingerbystrukturen og byudvikling uden for fingerbystrukturen skal have lokal karakter. Grønne kiler mellem byfingrene og på tværs af byfingrene friholdes for bymæssig bebyggelse til regionale friluftsområder. Elektrificering og hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Køge Nord- Næstved vurderes ikke at være i uoverensstemmelse med Fingerplanen. Fingerplanen behandles derfor ikke yderligere. 5.6 Kommuneplaner Alle kommuner har i medfør af planlovens 11 pligt til at udarbejde og vedligeholde en kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land. Kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Nye kommuneplaner for Køge og Næstved kommuner ervedtaget i december 2013, mens en ny kommuneplanfor Faxe Kommune forventesvedtaget i sommeren 2014. Kommuneplanen er den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen dækker hele kommunens areal. Kommuneplanlægningen er et centralt led i at opfylde planlovens formål. I kommuneplanerne findes planrammer og retningslinjer for byudvikling samt udvikling i det åbne land. Generelt er byområder og enkelte bynære rekreative områder omfattet af kommuneplanrammer, mens øvrige områder i det åbne land reguleres med generelle retningslinjer. 5.6.1 Det åbne land I kommuneplanerne er der i det åbne land bl.a. udpeget større uforstyrrede landskaber med særlige natur- og landskabsværdier, friluftsområder, kirkeomgivelse, kulturmiljøer, naturområder og økologiske forbindelser. Landskabsområder I kommuneplanerne for de tre kommuner er der udpeget særligt karakteristiske landskabsområder. Gennem planlægning og administration kan de landskabelige værdier fastholdes, og retningslinjer kan sikre, at der bliver taget hensyn til de landskabelige værdier ved nye anlægsarbejder og ændret arealanvendelse. Planforhold 14 Eksisterende forhold

Områder med landskabelige værdier er udpeget på baggrund af deres sammensætning af natur- og landskabselementer, terrænformer og kulturhistoriske værdier. Inden for undersøgelsesområdet er områderne ved Vallø Gods i Køge udpeget som et område med landskabelige værdier i Køge Kommuneplan 2013. Området ligger lige syd for Søndre Viaduktvej og grænser op til banen på østsiden. I Faxe Kommuneplan 2009 er områderne både syd og nord for Haslev og helt ud til kommunegrænserne udpeget som særlige landskabsområder, og i Næstved Kommuneplan 2013 er området ved Holmegård og de omkringliggende moser udpeget. Området ved Holmegård går fra kommunegrænsen mod Faxe Kommune og syd på til Holme-Olstrup. Der henvises til fagnotat om landskab og arkitektur for en mere uddybende beskrivelse samt vurdering af landskabsområder, der påvirkes af projektet /23/. Landskabsområder vil ikke blive behandlet yderligere i dette fagnotat. Naturområder og økologiske forbindelser Formålet med udpegningen af naturområder i kommuneplanerne er at sikre, at planlægning og administration i det åbne land sker i overensstemmelse med naturbeskyttelsesinteresser og de mange bevaringsinteresser, der gælder for disse områder. Naturområder er større sammenhængende områder af særlig betydning for plante- og dyrelivet. Naturområderne bliver forbundet af økologiske forbindelser (spredningskorridorer), der giver mulighed for, at planter og dyr kan leve og spredes gennem det åbne land. I Køge Kommuneplan 2013 syd for Herfølge er områderne omkring Vedskølle Å og Holmebækken samt skovene Søllerup Indelukket og Vallø Storskov udpeget til naturområder. I Faxe Kommuneplan 2009 er skovene, Grevinde Skov og Hesede Skov, udpeget til naturområder. I Næstved Kommuneplan 2013 er området omkring Gødstrup Engsø ved kommunegrænsen til Faxe Kommune udpeget til naturområde. Der henvises til fagnotat om natur og overfladevand for uddybende beskrivelse samt vurderinger vedrørende naturbeskyttelse og økologiske forbindelser /24/. Forholdene vil ikke blive behandlet yderligere i dette fagnotat. Jordbrugsområder Det overordnede mål med udpegning og retningslinjer for jordbrugsinteresser er at sikre, at anvendelse af landbrugsjord til jordbrugsformål sker under hensyntagen til et rent miljø og en mangfoldighed i natur og landskab, og at inddragelse af landbrugsjord til andre formål i størst muligt omfang begrænses. Hensynet til jordbrugsmæssige interesser er bl.a. udtrykt i Fødevareministeriets cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen /17/. Ifølge cirkulæret Planforhold 15 Eksisterende forhold

skal der for at sikre en bæredygtig udvikling lægges vægt på, at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt. Ved nødvendige arealinddragelser bør der lægges vægt på, at de bedste landbrugsjorder og større samlede jordbrugsområder bevares. I Køge Kommuneplan 2013 er områderne, der ikke er by eller skov, udpeget til jordbrugsområder. I Faxe Kommuneplan 2009 er områder syd for Haslev og ned til Søbækken udpeget til jordbrugsområder, og i Næstved Kommuneplan 2013 er området sydvest for Jydebæk ved Holme-Olstrup og frem til Næstved by udpeget til jordbrugsområde. Ved anlægsarbejder omkring eksisterende vej- og stioverførsler i Køge Kommune vil arealer udpegede til jordbrugsområder blive påvirket. Da arealinddragelsen er begrænset, og da anlægsarbejderne sker i forbindelse med eksisterende anlæg, vurderes påvirkningen at være uden betydning og vil derfor ikke blive behandlet yderligere i dette fagnotat. I Faxe og Næstved kommuner påvirkes jordbrugsområder ikke. Lavbundsarealer Der er to overordnede formål med at udpege lavbundsarealer. Det ene er for at opfylde de statslige vandmiljøplaner, hvor vådområder kan genoprettes med det mål at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet (kaldet potentielle vådområder i kommuneplanerne). Denne udpegning er foretaget efter Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Udpegningen er gældende for kommuneplanlægningen. De øvrige lavbundsarealer er udpeget for at skabe overblik over, hvor arealer kan genetableres som naturområder i fremtiden. Byggeri eller anlæg må ikke forhindre mulighederne for en eventuel fremtidig naturgenopretning på lavbundsarealerne. I et potentielt vådområde må der heller ikke tillades opstilling af vindmøller, antennemaster og lignende. I de tilfælde, hvor placering af byggeri eller anlæg på lavbundsarealer ikke kan undgås, skal der tages hensyn til lavbundsarealerne gennem udformningen af byggeriet eller anlægget. I Køge Kommuneplan 2013 er Køge by langs kysten til nord for Egøjevej udpeget til øvrige lavbundsarealer. Arealet omkring Vedskølle Å er ligeledes udpeget til øvrige lavbundsarealer. Der er ingen potentielle vådområder i Køge Kommune inden for undersøgelsesområdet. I Faxe Kommuneplan 2009 er området nord for skoven Haslev Orned nord for Haslev udpeget som potentielt vådområde. Det samme gælder området omkring Hesede Skov ved kommunegrænsen til Næstved. I Næstved Kommuneplan 2013 er Holmegård Mosen og Porsmosen vest for banen ved kommunegrænsen til Faxe Kommune udpeget som potentielt vådområde samt lavbundsareal. Områderne omkring Jydebækken og Ellebækken er også udpeget som potentielle vådområder. Planforhold 16 Eksisterende forhold

I Køge Kommune påvirkes et lavbundsareal i forbindelse med anlægsarbejder ved Søndre Viaduktvej. Påvirkningen er midlertidig og begrænset til 4 uger. Det vurderes derfor, at påvirkningen er uden betydning og vil ikke blive behandlet yderligere i dette fagnotat. I Faxe og Næstved kommuner påvirkes de udpegede lavbundsarealer ikke. Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen er fastlagt af staten og kan ses i et bilag til planloven. Kystnærhedszonen er i princippet en 3 km bred zone langs alle danske kyster. Zonen varierer i bredde efter forholdene i kystlandskaberne. Jernbanen går inden for kystnærhedszonen i Køge frem til, hvor banen krydser Vordingborgvej. Inden for kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Dette gælder dog ikke overordnede infrastrukturanlæg, så kystnærhedszonen vil ikke blive yderligere behandlet. Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser er geografisk afgrænsede områder, der fremgår af kommuneplanerne. Kirkernes centrale placering i flere landsbyer bevirker, at kirkens landskabelige betydning kan komme i konflikt med ønsker om byudvikling. Det er hensigten med udpegningen af kirkeomgivelser at sikre, at der kun sker udvikling på arealer uden større betydning for oplevelsen af kirken, og at en sådan udvikling kun sker, hvor den ud fra en samfundsmæssig betragtning er nødvendig. Ved byggeri og anlæg skal der derfor tages højde for de visuelle påvirkninger. I de gældende Kommuneplaner for Køge, Faxe og Næstved kommuner er der udpeget kirkeomgivelser omkring udvalgte kirker i det åbne land med det formål at sikre kirkernes status som monumenter og bevare deres samspil med landskabet og deres nære omgivelser. Ved byggeri og anlæg inden for de udpegede kirkeomgivelser skal der tages højde for de visuelle påvirkninger. Byggeri og anlæg må således kun gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. Inden for det definerede undersøgelsesområde er der udpeget kirkeomgivelser for to kirker; Sædder Kirke i Køge Kommune og Holme- Olstrup Kirke i Næstved Kommune. Sædder Kirke ligger ca. 200 m vest for den eksisterende bane. De udpegede kirkeomgivelser omkring Sædder Kirke går ind over banens areal. Holme- Olstrup Kirke ligger ca. 90 m øst fra den eksisterende bane. De udpegede kirkeomgivelser omkring Holme-Olstrup Kirke går ligeledes ind over banens areal. Der henvises til fagnotat om kulturhistoriske og rekreative interesser for uddybende beskrivelse samt vurdering af de kirkeomgivelser, som projektet Planforhold 17 Eksisterende forhold

berører /26/. Kirkeomgivelser vil ikke blive yderligere behandlet i dette fagnotat. Kulturmiljøer Mange kulturhistoriske spor og selve fortidsminderne er beskyttet gennem museumsloven. Det omgivende landskab, hvor der er stor sandsynlighed for at gøre fund, er imidlertid ikke beskyttet af sektorlovgivning. Kulturmiljøer fra middelalder og nyere tid er heller ikke på samme måde beskyttet af museumsloven. Disse områder er ofte sårbare over for f.eks. større byggeri og anlæg, skovrejsning, terrænreguleringer, fjernelse af karakteristisk beplantning samt ændring af bygningsanlægs placering og udseende. Det er særligt sådanne kulturmiljøer, der søges beskyttet via de retningslinjer, der formuleres i kommuneplanerne. Inden for undersøgelsesområdet findes der fire områder, der er udpeget som kulturmiljøer i de gældende kommuneplaner. Det drejer sig om området omkring Vallø Gods og Billesborg i Køge Kommune, herregårdslandskabet Gisselfeld-Hesede i Faxe Kommune, Holmegård og omkringliggende moser samt Næstved bymidte i Næstved Kommune. Desuden er banestrækningen i Næstved Kommune udpeget til kulturmiljø. Der henvises til fagnotat om kulturhistoriske og rekreative interesser for uddybende beskrivelse samt vurdering af de kulturmiljøer, som projektet berører /26/. Kulturmiljøer vil ikke blive behandlet yderligere i dette fagnotat. Rekreative interesser Det åbne land har væsentlig rekreativ værdi for befolkningen. I kommuneplanerne er områder, som har en særlig betydning for større dele af befolkning, udpeget som områder til fritidsformål. Som udgangspunkt sikres offentlighedens adgang til naturen ad veje og stier ved naturbeskyttelseslovens kapitel 4 (strande, skove, udyrkede og klitfredede arealer, veje og stier samt sejlads). Derudover opnås også forbedrede muligheder for færdsel i det åbne land ved de planlagte regionale og nationale cykelstier og vandreruter, som fastlægges i kommuneplanerne. Kommuneplanernes bestemmelser skal sikre, at de udpegede vandre- og cykelruter opretholdes. Jernbaneanlægget krydses af forskellige stiforbindelser og grænser op til friluftsområder, skovområder og andre rekreative områder. Der henvises til fagnotat om kulturhistoriske og rekreative interesser for uddybende beskrivelse samt vurdering af de rekreative forhold, som projektet berører /26/. Rekreative interesser vil ikke blive behandlet yderligere i dette fagnotat. Planforhold 18 Eksisterende forhold

5.6.2 Byplanlægning Kommuneplanrammer I kommuneplanerne er der beskrevet rammer for lokalplanlægningen, ofte også kaldet kommuneplanrammer. Kommuneplanrammerne omhandler enkelte områder af kommunen og fastlægger bestemmelser for indholdet af en lokalplan for det enkelte område for at sikre den sammenhængende bystruktur og de overordnede mål. Ifølge planloven kan der ikke lokalplanlægges for områder, der ikke er opstillet kommuneplanrammer for. Der skal derfor fastsættes rammer for alle områder, hvor der forventes gennemført lokalplaner. Tabel 1 præsenterer de kommuneplanrammer, som bliver påvirket af elektrificeringen og hastighedsopgraderingen for Køge Nord-Næstved. Alle kommuneplanrammer indenfor undersøgelsesområdet er listet op i en tabel som fremgår af bilag 3. Herudover er kommuneplanrammerne oversigtligt illustreret på bilag 1 A-F. Såfremt kommuneplanrammerne indeholder bestemmelser, som påvirkes af projektet, fremgår det af kapitlerne om konsekvenser i anlægs- og driftsfasen. Tabel 1: Kommunepla Km Kommune plannr. Titel Generel anvendelse nrammer, der påvirkes af Elektrificerin gen Køge Nord- Næstved /10/:Komm une Køge 54,60-3B27 Køgemarken Boligområde 55,10 vest Køge 55,10-3B28 Køgemarken Boligområde 55,30 vest Køge 55,30-55,60 vest 4R03 Ravnsborg Idrætsanlæg Rekreativt område Køge 55,60-4B09 Ravnsborg Boligområde 56,20 vest Køge 55,90-4C01 Ravnsborg Centerområde 56,20 vest Køge 56,20-4B15 Engvej Boligområde 56,40 vest Køge 57,60-4E01 Danmarksvej Erhvervsområde 58,40 vest Køge 57,60-4E02 Solvangsvej Erhvervsområde 58,40 øst Køge 59,50-5R01 Herfølge Rekreative Planforhold 19 Eksisterende forhold

Køge 58,70-60,20 vest Køge 59,30-59,50 øst Køge 59,50-60,10 øst Faxe 75,70-75,90 nordvest Faxe 75,70-76,60 sydøst Faxe 78,40-78,80 øst og vest 60,10 øst Stadion øst område 5BE02 Herfølge vest - Stationsområde Blandet bolig og erhverv 5B03 Lille Stationsvej Boligområde 5R01 H-E4 H-B12 Å-BE4 Herfølge Stadion øst Finlandsgade/ Islandsgade Bækgård/ Kildehøj Bråby Stationsby Rekreative område Erhvervsområde Boligområde Blandet bolig og erhverv 5.7 Lokalplaner Lokalplanen er en detaljeret plan, der beskriver udviklingen for et bestemt område. Lokalplanen udarbejdes af byrådet og skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Lokalplanen er direkte retsligt bindende for ejere og brugere af fast ejendom. Lokalplaner langs banen kan blive berørt af el-driftsservitutten. Eldriftsservitutten pålægges langs skellet ind mod jernbanen og omfatter normalt de dele af naboejendommene, der ligger nærmere end 19 m fra spormidte. Det er således typisk kun en del af ejendommen der servitutpålægges. El-driftsservitutten pålægges af sikkerhedsmæssige grunde og fastsætter restriktioner med hensyn til højde og nærhed på bevoksning, bygninger og lignende i forhold til køreledningsanlægget. For yderligere information om el-driftsservitutten, og hvilke arealer der påvirkes, henvises til fagnotat om arealbehov og el-driftsservitut /27/. Nedenfor er der redegjort for de lokalplaner, der berøres af anlægsprojektet. For hver plan er der redegjort for planens hovedindhold. Såfremt lokalplanerne indeholder bestemmelser, som påvirkes af projektet, fremgår det af kapitlerne om konsekvenser i anlægs- og driftsfasen. Alle lokalplaner indenfor undersøgelsesområdet er listet op i en tabel som fremgår af bilag 4. Derudover er lokalplanerne oversigtligt illustreret på Bilag 2 A-F. Lokalplan 3-42, Boliger ved Ravnsborgvej, Køge Kommune /19/: Generel anvendelse: Boligområde. Lokalplanen ligger indenfor kommuneplanramme 4B09: Ravnsborg. Lokalplanområdet fremgår af bilag 2 A. Formålet med lokalplanen er at skabe et boligområde med blandede boligformer, hvor store, grønne friarealer og stier rundt i området er højt Planforhold 20 Eksisterende forhold

prioriteret. Området skal opleves som åbent og grønt med bygninger i nutidig arkitektur og af høj kvalitet. Det er også lokalplanens formål at sikre, at en vej kan føres gennem lokalplanområdet og under banen, hvis der på lang sigt skal byudvikles øst for banen. Endelig er det lokalplanens formål at sikre stiforbindelse langs banen til en eventuel fremtidig sti til Køge centrum. Området, som lokalplanen omfatter, berøres ved den alternative bro- /vejløsning for Orkestervej. Lokalplan 5-10: Stadion i Herfølge, Køge Kommune /20/: Generel anvendelse: Område til offentlige formål. Lokalplanen ligger inden for kommuneplanrammerne 5BE02: Herfølge vest - Stationsområde, 5B03: Lille Stationsvej og 5R01: Herfølge Stadion øst. Lokalplanområdet fremgår af bilag 2 B. Formålet med lokalplanen er, at området på en hensigtsmæssig måde kan anvendes som stadion under fuld hensyntagen til landskabet og de øvrige omgivelser. Området, som lokalplanen omfatter, berøres af anlægsprojektet i forbindelse med udskiftningen af vejbroen ved Søllerupvej og midlertidig etablering af arbejdsplads. Lokalplan 500-12: For et område vest for Troelstrup, Faxe Kommune /21/: Generel anvendelse: Boligområde. Lokalplanen ligger inden for kommuneplanrammen H-B12: Bækgård/Kildehøj. Lokalplanområdet fremgår af bilag 2 D. Formålet med lokalplanen er at fastlægge retningslinjer for anvendelse af området til boligformål samt at fastlægge retningslinjer for et sikkert fungerende vej- og stinet samt fælles friarealer. Området, som lokalplanen omfatter, berøres af anlægsarbejderne med udskiftningen af vejbroen ved Teestrupvej. Området berøres også ved den alternative bro-/vejløsning, hvor vejbroen udvides i bredden. Planforhold 21 Eksisterende forhold

6 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 6.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen 6.1.1 Elektrificering I forhold til anlægsfasen vurderes det, hvorvidt placeringen af arbejdsarealer og oplagspladser påvirker planforhold. El-driftsservituttens indvirkning på omgivelserne behandles under driftsfasen, da den er af permanent karakter. I forbindelse med elektrificeringen opstilles kørestrømsmaster inden for banens areal, mens der ved to lokaliteter skal etableres teknikbygninger i tilknytning til kørestrømsanlægget. Herudover skal 11 broer udskiftes og de tilhørende veje omlægges, ligesom jernbanesporerne skal sænkes ved tre skærende veje og vejbroer skal nedlægges ved to lokaliteter. I forbindelse med udskiftningen af broerne har Banedanmark været i dialog med de berørte kommuner. Man er i den forbindelse blevet enige om at undersøge en række alternative løsninger for en række af broerne i Køge og Faxe kommuner. I Køge Kommune er der et alternativ, som består i i etablering af helt ny jernbanebro til underføring af Orkestervej samt omlægning af Orkestervej, mens broerne ved Egøjevej og Hastrupvej genopføres som stibroer. I Faxe Kommune består den alternative løsning i, at man undlader at genopføre Ty Hastrupvej, og i stedet sideudvider en række af de andre broer, der i forvejen skal udskiftes i forbindelse med elektrificeringen. Nedenstående afsnit er delt op i geografisk rækkefølge og beskriver, hvordan anlægsarbejderne, herunder de foreslåede alternativer påvirker de arealer på strækningen, der er omfattet af kommuneplanrammer og lokalplaner. Kommuneplanrammerne inden for undersøgelsesområdet er illustreret på bilag 1 A-F, og lokalplaner inden for undersøgelsesområdet er illustreret på bilag 2 A-F. Søndre Viaduktvej, sporsænkning (km 54,67) Elektrificering af den eksisterende jernbane mellem Køge og Næstved vil medføre sporsænkning under vejbroen ved Søndre Viaduktvej. Under anlægsarbejderne etableres en oplagringsplads inden for kommuneplanramme 3B27: Køgemarken. Anlægsarbejdet står på i ca. fire uger. Området, som kommuneplanrammen omfatter, er udlagt til boligområde. Oplagringspladsen etableres, hvor der er oprettet et grønt rekreativt område med boldbane og legeplads. Det vurderes, at oplagringspladsen ikke strider imod kommuneplanrammen, da påvirkningen er begrænset til ca. fire uger, og da oplagringspladen ikke påvirker selve boligområdet. Planforhold 22 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Området, hvor der vil foregå anlægsarbejder i forbindelse med sporsænkning er ved Søndre Viaduktvej, er ikke lokalplanlagt. Egøjevej, stibro og vejbro (km 55,33) Grundløsning I forbindelse med elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved vil stibroen ved Egøjevej skulle nedlægges, mens vejbroen udskiftes med en kombineret vej- og stibro. Dette vil medføre anlægsarbejder omkring broen på begge sider af banen samt etablering af en arbejdsplads øst for Egøjevej på banens sydside. Området nord for Egøjevej, på vestsiden af banen, er omfattet af kommuneplanramme 3B28: Køgemarken, og er udlagt til boligområde. Området syd for Egøjevej, på vestsiden af banen, er omfattet af kommuneplanramme 4R03: Ravnsborg Idrætsanlæg og er udlagt til rekreativt område. Da arealinddragelsen er midlertidig, relativt lille og omkring eksisterende vej, vurderes anlægsarbejdet ikke at stride imod kommuneplanrammen. Området syd for Egøjevej og vest for banen er lokalplanlagt efter lokalplan 1036: Udvidelse af Ravnsborghallen. Arealer, der inddrages til anlægsarbejder, ligger lige uden for det lokalplanlagte areal. Alternativ Hvis alternativet for Orkestervej (se nedenfor) besluttes, vil det betyde at stibroen for Egøjevej hæves, og vejbroen nedlægges. Dette vil medføre, at et lidt større areal øst for Egøjevej inddrages midlertidigt, mens arealet vest for Egøjevej ikke påvirkes. Ved den alternative løsning er det således kun området, der er omfattet af kommuneplanramme 3B28: Køgemarken, der berøres. Arealinddragelse vurderes ikke at stride imod kommuneplanrammens formål. Orkestervej, jernbanebro (km 55,80) Alternativ Orkestervej berøres kun i forbindelse med den alternative bro- og vejløsning, der er undersøgt for Køge Kommune. Det alternative forslag vil medføre, at der etableres en underføring af Orkestervej under jernbanen. Orkestervej forbindes efter underføringen med Egøjevej. Anlægsarbejderne vil i den forbindelse påvirke området vest for banen, der er omfattet af kommuneplanramme 4B09: Ravnsborg samt lokalplan 3-42: Boliger ved Ravnsborgvej. Området er udlagt til boligområde. Arealinddragelse vurderes ikke at stride imod kommuneplanrammens formål. Arealet øst for banen, hvor Orkestervej forbindes med Egøjevej ved enten en nordlig eller en sydlig løsning, er hverken kommune- eller lokalplanlagt. Hastrupvej, vejbro (km 56,20) Grundløsning Med elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved vil vejbroen ved Hastrupvej skulle udskiftes. Dette vil medføre anlægsarbejder på begge sider Planforhold 23 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

af banen. Området nordvest for banen, nord for Hastrupvej er underlagt to kommuneplanrammer. 4B09: Ravnsborg samt 4C01: Ravnsborg. Området er udlagt til boligområde samt centerområde. Området syd for Hastrupvej og nordvest for banen er omfattet af kommuneplanramme 4B15: Engvej. Området er udlagt til boligområde. Da arealinddragelsen er midlertidig, relativt lille og omkring eksisterende vej, vurderes anlægsarbejdet ikke at stride imod kommuneplanrammerne. Området, hvor der vil være anlægsarbejder i forbindelse med udskiftningen af vejbroen ved Hastrupvej, er ikke lokalplanlagt. Alternativ Hvis alternativet for Orkestervej (se ovenfor) besluttes vil det medføre, at broen ved Hastrupvej genopføres som stibro i stedet for som vejbro. Der etableres en forbindelsesvej fra Hastrupvej til den forlagte Orkestervej på østsiden af banen, hvor arealet hverken er kommune- eller lokalplanlagt. Den alternative løsning vil ikke medføre yderligere påvirkninger af planforholdene end allerede beskrevet. Vordingborgvej, sporsænkning (km 57,40) Sporsænkningen ved banens skæring med Vordingborgvej vil ikke påvirke arealer, der er omfattet af kommuneplanrammer eller lokalplaner. Svansbjergvej, vejbro (km 58,46) Med elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved vil vejbroen ved Svansbjergvej skulle udskiftes. Anlægsarbejderne vil inddrage arealer på begge sider af banen. Områderne nord for Svansbjergvej på banens vestside er omfattet af kommuneplanramme 4E01: Danmarksvej, og området nord for Svansbjergvej på jernbanens østside er omfattet af kommuneplanramme 4E02: Solvangsvej. Begge områder er udlagt til erhvervsområde. Da arealinddragelsen er omkring eksisterende vej og relativt lille, vurderes anlægsarbejdet ikke at stride imod kommuneplanrammerne. Området, hvor der vil være anlægsarbejder i forbindelse med udskiftningen af vejbroen ved Svansbjergvej, er ikke lokalplanlagt. Søllerupvej, vejbro (km 59,21) Elektrificering af jernbanen mellem Køge og Næstved vil medføre, at vejbroen ved Søllerupvej skal udskiftes. I forbindelse med anlægsarbejderne ved Søllerupvej etableres en arbejdsplads ved krydset mellem Søllerupvej og Vordingborgvej og et jorddepot/maskinplads ved Bjergvej nord for Herfølge Station. Anlægsarbejder ved Søllerupvej forventes at vare i ca. 6 uger og bliver udført i september-november 2015. Arbejdsplads og arealet til jorddepot/maskinplads vil være midlertidige og eksisterer kun under anlægsarbejdet. Området vest for jernbanen er omfattet af kommuneplanramme 5BE02: Herfølge vest Stationsområde. Området er udlagt til blandet bolig og erhverv. Området øst for jernbanen nord for Søllerupvej er omfattet af kommuneplanramme 5B03: Lille Stationsvej og er udlagt til boligområde. Området øst for jernbanen, syd for Søllerupvej er omfattet af kommuneplanramme 5R01: Herfølge Stadion øst. Området er Planforhold 24 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

udlagt til rekreativt område. Projektet vurderes ikke at være i uoverensstemmelse med kommuneplanrammer, da arealer, der inddrages til anlægsarbejder, er relativt små og i forbindelse med eksisterende veje. Anlægsarbejderne vil ikke hindre, at områderne, der er omfattet af kommuneplanrammer kan benyttes som planlagt i rammeplanerne. Området syd for Søllerupvej på begge sider af jernbanen er desuden omfattet af lokalplan 5-10: Stadion i Herfølge. Syd for Søllerupvej findes boldbanerne, der hører til Herfølge Stadion, og som er tegnet ind i kortbilag til lokalplanen. Under anlægsarbejdet ved Søllerupvej opsættes byggepladshegn mellem arbejdspladsområderne på Søllerupvej og nærliggende boldbane. Det vurderes således, at begge boldbaner vil kunne benyttes under anlægsarbejderne. Arbejdspladsen ved krydset mellem Søllerupvej og Vordingborgvej etableres på et græsareal øst for en større parkeringsplads. I lokalplanen er området markeret til tivoli mm. I de seks uger anlægsarbejdet forventes at finde sted, vil halvdelen af arealet ikke kunne benyttes. Sæddervej, vejbro (km 62,38) Anlægsarbejderne ved Sæddervej vil ikke påvirke arealer, der er omfattet af kommuneplanrammer eller lokalplaner. Slimmingevej, areal til transformerstation (km 63,00) Arealet, der inddrages til transformerstation, adgangsvej samt vendeplads er ikke omfattet af kommuneplanrammer eller lokalplaner. I anlægsfasen berøres ikke yderligere arealer end de, som inddrages permanent til anlægget. Tollerødvej, vejbro (km 68,50) Anlægsarbejderne ved Tollerødvej vil ikke påvirke arealer, der er omfattet af kommuneplanrammer eller lokalplaner. Ty Hastrupvej, vejbro (69,80) Grundløsning Anlægsarbejderne ved Ty Hastrupvej vil ikke påvirke arealer, der er omfattet af kommuneplanrammer eller lokalplaner. Alternativ I den alternative løsning for Ty Hastrupvej, genopføres broen ikke. Den alternative løsning medfører ikke yderligere påvirkninger end allerede beskrevet. Ved nedlæggelse af Ty Hastrupvej bliver der mulighed for at sideudvide en række andre broer, hvilket vil være beskrevet under disse. Terslev Skolevej, vejbro (km 72,04) Grundløsning Anlægsarbejderne ved Terslev Skolevej vil ikke påvirke arealer, der er omfattet af kommuneplanrammer eller lokalplaner. Alternativ Planforhold 25 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Hvis den alternative løsning for Ty Hastrupvej udføres, vil det give mulighed for, at vejbroen ved Terslev Skolevej sideudvides. Den alternative løsning medfører ikke yderligere påvirkninger end allerede beskrevet. Teestrupvej, vejbro (km 75,85) Grundløsning Ved elektrificering af jernbanen skal vejbroen ved Teestrupvej udskiftes. Dette vil medføre, at arealer på begge sider af banen inddrages til anlægsarbejder. Området vest for jernbanen nord for Teestrupvej er omfattet af kommuneplanramme H-E4: Finlandsgade/Islandsgade. Området er udlagt til erhvervsområde. Området øst for jernbanen på begge sider af Teestrupvej er omfattet af kommuneplanramme H-B12 Bækgård/Kildehøj. Området er udlagt til boligområder. Projektet vurderes ikke at være i uoverensstemmelse med kommuneplanrammer, da arealer, der inddrages til anlægsarbejder, er relativt små og i forbindelse med eksisterende vej. Anlægsarbejder vil ikke hindre, at områderne kan benyttes som planlagt i kommuneplanrammerne. Området øst for banen på begge sider af Teestrupvej er omfattet af lokalplan 500-12: For et område vest for Troelstrup. Området skal anvendes som boligområde. Projektet strider ikke imod formålet i lokalplanen. Alternativ Hvis alternativet for Ty Hastrupvej vælges, vil det give mulighed for, at vejbroen ved Teestrupvej udvides i bredden, så der kan anlægges cykelstier. For den alternative løsning vil påvirkningen være som ved grundløsningen. Skuderløsevej, vejbro (km 78,70) Grundløsning Anlægsarbejder med udskiftning af vejbroen ved Skuderløsevej vil finde sted inden for kommuneplanramme Å-BE4: Bråby Stationsby. Området er udlagt til blandet bolig og erhverv. Da arealinddragelsen er omkring eksisterende vej og relativt lille, vurderes anlægsarbejdet ikke at stride imod kommuneplanrammen. Området, hvor der vil være anlægsarbejder i forbindelse med udskiftningen af vejbroen ved Skuderløsevej, er ikke lokalplanlagt. Alternativ Hvis alternativet for Ty Hastrupvej vælges, vil det give mulighed for, at den eksisterende vejbro ved Skuderløsevej erstattes af en ny og bredere bro. For den alternative løsning vil påvirkningen være som ved grundløsningen. Skuderløse Indelukke (Bråby), areal til teknikhytte (km 80,00) Arealet, der inddrages til teknikhytte, adgangsvej samt vendeplads er hverken kommune- eller lokalplanlagt. I anlægsfasen berøres ikke yderligere arealer end de, som inddrages permanent til anlægget. Ravnstupvej, vejbro (km 83,73) Anlægsarbejder med udskiftning af vejbroen ved Ravnstrupvej vil ikke påvirke arealer, der er omfattet af kommuneplanrammer eller lokalplaner. Planforhold 26 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger