Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Plejecenter Vesterled, er en del af den primære sundhedssektor i Herning kommune. Plejecenteret er organiseret i afdelingen Sundhed og Ældre under forvaltningen Social, Sundhed og beskæftigelse Sundhed og ældre omfatter ca. 1500 medarbejdere og indeholder både områder for hjemmeplejen, plejecentrene og sygeplejen. Herudover også områder for sundhedsfremme, kost, træning og hjælpemidler samt en visitationsenhed. Det hele ledes af en Sundhed- og Ældrechef. Sygeplejen følger værdierne i kommunen, der sætter borgeren i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende demokratisk dialog. Se mere på www.herning.dk Vesterled er et alment plejecenter for svækkede ældre og handicappede der ikke kan klare sig selv og har i alt 80 boliger. http://plejecenter.herning.dk/plejecentre/vesterled-plejecenter Centerets værdigrundlag er: Vi er her for at hjælpe dig med det, du ikke selv kan magte. Vi forventer af dig, at du har lyst til at gøre det, du selv kan og at vi alle færdes med respekt for hinanden. Vi bestræber os på, at alle oplever en positiv hverdag på Vesterled plejecenter. Din bolig er dit hjem og derfor skal du eller dine pårørende ikke spørge om lov til at foretage jer noget, som I altid har gjort. Ved tvivl er personalet altid behjælpelig. Vi lever livet hver dag" og det gør vi ved hjemlighed - faglighed - rummelighed og åbenhed. Vesterled er inddelt i 6 afdelinger. 1., 2., 3. vest og 1., 2., 3. øst. Der er 12 beboer på 1. øst og 1. vest og 16 beboer på 2. øst/vest og 3. øst/vest, da Vesterled har 8 ægtepar lejligheder på 2. og 3. etage. Beboerne er tilknyttet en primær og sekundær kontaktperson henholdsvis i dagvagt og aftenvagt. Sygeplejersker og Sosa-assistenter har arbejdsopgaver på alle afdelinger. Derudover hjælper afdelingerne hinanden på tværs og koordinere selv dette i weekender og aftenvagter. Kontaktperson afholder indflytningssamtale og har det daglige ansvar for tildelte beboer og kontakten med familien. Kontaktperson og Centerleder afholder 3 måneders samtale. Når kontaktpersonen ikke er på arbejde fordeles beboeren til kollega i teamet. Afdelingerne arbejder i selvstyrende teams uden gruppeleder. Teamet har stor indflydelse på egen planlægning, koordinering samt vagtplan. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle På Vesterled samarbejder vi med sygehusafdelinger fra Regionshospitalerne i region midt, det kommunale akut team, den kommunale vistationsenhed, samt kommunale speciale funktioner fx demens sygeplejerskerne og inkontinens sygeplejersker. Herudover alment praktiserende læger, speciallæger, gerontopsykiatrisk- og andre sygehusambulatorier, kommunale og private ergo- og fysioterapeuter, fodterapeuter, frisør, apotek og farmaceut, kliniske diætister. Personalet består af; en centerleder, en assisterende centerleder, administrative medarbejdere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social-og sundhedshjælpere, sygehjælpere og husassistenter samt pedel. Feb. 2016 Side 1 af 7
Vesterled er på vej til at være uddannelsessted for sygeplejestuderende på modul 4, 11 og 12. Social- og sundhedshjælper og assistent elever. Sygeplejerskerne er tovholdere på afdelingerne og varetager udførsel, vurderinger og uddelegering i den konkrete situation, både i forhold til sygepleje til grundlæggende behov, samt akutte og komplekse sygeplejeopgaver og sygeplejen i ustabile forløb i samarbejde med øvrigt personale. Social- og sundhedsassistenter varetager opgaver forbundet med velkendte og stabile forløb, samt sygepleje til grundlæggende behov i henhold til deres individuelle kompetenceniveau og efter oplæring i uddelegerede opgaver fra sygeplejersken. Social- og sundhedshjælper varetager elementære sygeplejeopgaver, samt opgaver efter individuel oplæring. Patientkategorier/borgerkategorier Beboerne har ud over almen svækkelse ofte flere sygdomsbilleder fx: Diabetes Mellitus Nyresygdomme Akutte og kroniske sår, herunder også tryksår Psykiske lidelser Sociale problemstillinger Misbrugsproblemer Demens Hjerte-og lungeinsufficiens/kol Stomi - kateter sonde-tracheastomi Cancerlidelser Apoplexia Cerebri Dissemineret Sklerose Parkinson syge Inkontinens Stofskiftelidelser Ernæringsproblemer Terminale forløb Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På plejecenteret udspringer de kliniske problemstillinger af de enkelte beboers livssituation samt konkrete behov og problemer. Kompleksiteten er individuel. Der kan f. eks. være følgende Problemstillinger knyttet til menneskets grundlæggende fysiologiske behov: Sygepleje til beboere behov for hjælp til personlig hygiejne Sygepleje til beboere med ernæringsproblemer Sygepleje til dehydrerede beboere Feb. 2016 Side 2 af 7
Sygepleje til beboere med inkontinens Sygepleje ved udskillelsesproblemer Sygepleje til beboere med behov for sårpleje Sygepleje ved problemer omkring mobilisering og aktivitet Sygepleje ved respiratoriske og eller kredsløbsproblemer Sygepleje relateret til infektionstilstande og forebygge smitte Problemstillinger knyttet til menneskets grundlæggende psykosociale behov: Etablering af professionelle relationer/gode møder og samarbejde med beboer - pårørende netværk Skabe og opretholde tillidsfuld kontakter med beboer - pårørende - netværk At bibeholde så mange ADL funktioner som muligt og støtte beboeren til mestring Problemstillinger knyttet til menneskers reaktioner på sygdom samt sundhedsfremmende og forebyggende områder: At hjælpe og støtte beboerne til at varetage egen sundhed og egenomsorg Forebyggelse af yderligere svækkelse, fysisk, psykisk og sociale komplikationer og bivirkninger af behandling og pleje. Problemstillinger knyttet til beboere med særlige behov: Sygepleje der støtter rehabilitering efter sygdomssituationer Sygepleje til demente beboere Sygepleje til beboere med depression, angst, og urotilstande, herunder delir Sygepleje i terminale forløb Sygepleje til beboere med smerter Sygepleje til døende og efter døden Typiske kliniske sygeplejeopgaver Overordnet set har modul 4 udgangspunkt i sygepleje til grundlæggende behov og symptomatisk sygepleje med forståelse i sygdomslæren. Sygepleje til grundlæggende behov og symptomatisk sygepleje betyder, at observere og dataindsamle samt at kommunikere med sigte på at, vurdere, tilrettelægge, prioritere og udføre sygeplejeopgaver ud fra den enkelte patients helhedssituation. Symptomatisk sygepleje omhandler blandt andet problemer med: respiration, kredsløb, væske og ernæring, udskillelse af affaldsstoffer, immobilisation, søvn og hvile, legemstemperatur, huden, smerter, sår og personlig hygiejne. Sygeplejen tager sit udgangspunkt i identifikation af behov/problemstillinger og udføres i samarbejde med beboeren og eventuel pårørende, under hensyn til hans/hendes unikke situation, og sikkerhedsbehov, og samarbejde med andre faggrupper. Arbejdsstillinger, forflytningsteknik er væsentlige elementer i forhold til udførelse af sygepleje til grundlæggende behov fx relateret til lejring og mobilisering. I refleksioner i sygeplejen Inddrages sygeplejeteori - fx reflekterer med udgangspunkt i Virginia Henderson, Dorthea Orem og/eller Kari Martinsen og deres syn på sygepleje. Samt teori om mestring fx Oplevelse af sammenhæng beskrevet af Aron Antonowsky Feb. 2016 Side 3 af 7
Eksempler på hvordan du på modul 4 kan arbejde med læringsudbyttet: Observerer og identificerer fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på Sygdom og lidelse. At tage udgangspunkt i sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemområder At tage udgangspunkt i menneskets normale anatomi, fysiologi, biokemi og sygdomslære Fx med udgangspunkt i lidelsesbegrebet Reflektere over borgerens situation i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder, samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Tage udgangspunk i fysiske, psykiske, sociale og åndelige ressourcer. Planlægger sygeplejehandlinger med fokus på faglige, etiske og samfundsmæssige perspektiver og muligheder. Begrunder valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Praksis viden: begrunder sine handlinger ud fra egen og samarbejdspartners erfaring praktisk og teoretisk viden samt procedurer og retningslinjer Udviklings og forskningsbaseret viden: begrunder valg af f. eks. et givent sårprodukt, Inkontinenshjælpemiddel, cremer m.m. ud fra viden som er tilegnet gennem forskning og udvikling i den kliniske praksis Anvender kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder Ernæringstilstand og fx. TOBS: måle blodtryk / puls, temperatur, tælle respirationsfrekvens, saturation og vurdering af patientens bevidsthedsniveau. Parakliniske undersøgelser: fx Urinstiks og blodsukker Screeninger: fx BMI og vurdering af ernæringstilstand, Bradenskala, Bristolskala, TIME modellen til vurderings af sår mv. Registrere og opsætte relevante handleplaner i grundlæggende behov fx udskillelser Identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Vurderer problemer og behov, herudfra udfører sygeplejeprocessen. Opsætter handleplaner med udgangspunkt i sygeplejediagnoser. Anlægger et borgerperspektiv og samarbejde med borgere og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Forsøge at sætte sig ind i beboerens situation og indlede et samarbejde med patienten og evt. pårørende samt relevante tværfaglige samarbejdspartnere, f. eks. ergo-og fysioterapeuter og andet plejepersonale. Arbejde aktivt med beboer og pårørende deltagelse fx gennem tværfaglige konferencer, forventningsmøder og fremtidsmøder Foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Observerer beboeren fx i forhold til: infektionstilstande, dehydrering, inkontinens, forstoppelse, urinvejsinfektion, kvalme/opkast, smerter, under og fejlernæring Foretage relevante instrumentelle sygeplejehandlinger fx sondeernæring, kateterpleje, stomipleje og under vejledning at deltage i mere specifikke instrumentelle handler fx iltbehandling, tracheastomi, væsketerapi Feb. 2016 Side 4 af 7
Anvender grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Både i forhold til egen hygiejne og i forhold til patientens. Ajourføre Eportfolio i forhold til redskabet instrumentelle sygeplejehandlinger Anvende anerkendte principper ved forflytninger Sygeplejeopgaverne dokumenteres i handleplaner den elektroniske journal i forhold til sundhedsstyrelsens 12 problemområder: Funktionsniveau, Bevægeapparatet, Ernæring, Hud og slimhinder, Kommunikation, Psykosociale forhold Respiration og cirkulation, Seksualitet, Smerter og sanseindtryk, Søvn og hvile, Viden og udvikling og Udskillelse af affaldsstoffer Typiske patientforløb/borgerforløb En stor del af beboerne har, ud over deres almene svækkelse, flere problemstillinger/sygdomme på en gang, og de er ofte svært sygdomsbelastet ved indflytningen. Det at flytte ind på Vesterled plejecenter og få tryghed, struktur, omsorg og opfyldelse af sine basale behov, medfører at mange beboere oplever en forbedring i den totale tilstand og får derved et mere værdigt liv, samt afslutning på dette. Vesterled plejecenter modtager borgere dels direkte fra eget hjem, hvor de typisk har fået en del hjælp fra døgnhjemmeplejen, dels fra sygehuset eller Rehabiliteringscenter Herning. Borgerne kan også komme fra et andet plejehjem, evt. fra en anden kommune. Det tilstræbes at beboerne ydes hjælp til selvhjælp i form af omsorg og pleje samt at skabe en tilværelse, der på alle måder nærmer sig mest mulig den tilværelse, beboeren havde før indflytningen på plejecenteret. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen i relation til dataindsamling, analyse, mål, planlægning. Samt tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle og evaluere sygepleje. Patientens livshistorie, oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje. Observation og refleksion i forhold til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme, herunder screeningsmetoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand Dokumentation i den elektroniske journal Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen Vidensdeling og udvikling på mono- og tværfaglige møder Tilrettelagt sundhedsfaglig information og vejledning til beboere og pårørende. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Det arbejdes løbende med justeringer og opdateringer af proceduremappen og kvalitets udvikling af sygepleje. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Feb. 2016 Side 5 af 7
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde med din klinisk vejleder med forventningsafklaring og drøftelse af din individuelle kliniske studieplan. Ugentlig vejledningstid og evalueringssamtaler hver eller hver anden uge, ajourføring af den kliniske studieplan. Midtvejsevaluering inden klinisk prøve. Efter klinisk prøve er afholdt holdes afsluttende evaluering. Du skal medbringe et print af det udfyldte evalueringsskema. Før- under- eftervejledning daglig drøftelse og refleksion med vejleder om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer Praksisfællesskab refleksionsøvelser med centerets elever og studerende Aktiv deltagelse i plejegruppens opgaver og rutiner. Planlagt studieaktivitet i form af seminar. Fastlagte studieaktiviteter aftales individuelt med din vejleder Selvstudium læse litteratur opgivet af klinisk undervisningssted, finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur, repetere relevant litteratur fra de foregående moduler, anvende og ajourføre e-portfolio, herunder individuel klinisk studieplan. Forventninger til den studerende At du er aktiv og tager ansvar for egen læring Deltager aktivt i sygeplejeopgaver bekrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan Deltager aktivt og er velforberedt i diverse studieaktiviteter og vejledninger Anvender og ajourfører relevante elementer i e-portfolio At du daglig møder velforberedt til aftalt tid. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Plejecenterets Kliniske vejledere er erfarne sygeplejersker og uddannet klinisk vejleder Krav vedrørende klinisk pensum På modul 4 skal du arbejde med pensum svarende til 300-500 siders litteratur, heraf skal du selv vælge omkring 20 %. Vi vedlægger en pensumliste i velkomstbrevet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Af studieordningen fremgår det, at du har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til 30 timer pr. uge. Feb. 2016 Side 6 af 7
Såfremt du har mindre deltagelse end svarende til 30 timer pr. uge, afgør den kliniske vejleder på baggrund af din individuelle kliniske studieplan om du på trods af dette opfylder deltagerpligten. Hvis den kliniske vejleder ikke kan attestere, at du opfylder deltagelses-pligten eller er studieaktiv, kontakter den kliniske vejleder din kliniske sygeplejelærer og studievejlederen, for at få afklaring af, hvordan du kan få opfyldt kravene for studieaktivitet og dermed retten til at gå til klinisk prøve. Modul 4 har indbygget: En eller flere planlagt kliniske studieaktiviteter: studieaktiviteten/erne aftales mellem dig og din kliniske vejleder. Gennemførelse af en planlagt studieaktivitet en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. En fastlagt studieaktivitet = et seminar, hvis afholdelse planlægges af/med underviseren fra Sygeplejerskeuddannelsen Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve. Mødetider aftales med den kliniske vejleder. Udarbejdet af: undervisningsstedet den 16.2.16 og Studiekonsulent Tove Loftager. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Feb. 2016 Side 7 af 7