S: Den nuværende uddannelse(pædagog) JA, men den jeg oprindeligt flyttede for (psykolog) var ikke muligt. Dog frygtede jeg meget for kvaliteten af



Relaterede dokumenter
Bilag 2: Interviewguide

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Denne dagbog tilhører Max

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Transskription af interview Jette

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Tilflytterhistorier fra Vejen Kommune

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Med Pigegruppen i Sydafrika

Nu bliver det seriøst!

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Man føler sig lidt elsket herinde

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Coach dig selv til topresultater

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Nej sagde Kaj. Forløb

Selvevaluering

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Tidligere elever fortæller:

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Thomas Ernst - Skuespiller

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Kapitel 1. Noget om årets gang

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Min mor eller far har ondt

Elcykel Testpendlerforløb

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Kapitel 5. Noget om arbejde

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Bilag 4: Elevinterview 3

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Transskribering af interview med Nanna

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Bilag 1: Interview med Søren

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Kæreste nej tak- opgaver

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Rå og helt anderledes..

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

20. DECEMBER. Far søger arbejde

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Børnehave i Changzhou, Kina

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Sebastian og Skytsånden

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Om eleverne på Læringslokomotivet

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Alle kan få brug for et råd

Har du fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Livet er for kort til at kede sig

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Transkript:

Interviewguide til Stine Hyllegaard Munkeboe Interviewet vil omhandle Stines egne erfaringer og erindringer fra Lolland. Interviewet skal belyse Stines erfaringer ud fra Floridas udsagn om centralisering og urbanisering. Hvorfor valgte du at flytte fra Lolland? Hvilke alternative muligheder ift. uddannelse kunne du have truffet og hvorfor faldt valget ikke på dem? (transport til Kbh, valg af skole til uddannelse, anden uddannelse) Kunne du forestille dig at vende tilbage til Lolland efter endt uddannelse. o hvorfor/hvorfor ikke? Kender du andre som også er flyttet? o Hvorfor er de flyttet? o Ville du anbefale andre at flytte Hvad synes din familie omkring flyttet? Følte du nogen mangler på Lolland? o Strukturelle ting (bus, skole, lign.) o Kulturelle ting (teater, bio, natteliv) Mener du man gør nok i Lolland og omegn for at fastholde unge? J: Du er flyttet fra Lolland til København med henblik på at få en uddannelse. S: Ja det er rigtigt. J: Var der andre årsager til du flyttede fra Lolland S: Jeg har i mange år ikke rigtig synes at Lolland var det rigtige for mig. Jeg har efterhånden boet mange steder i Danmark og da jeg var barn boede jeg i KBH i et år, samt det meste af mine familie bor her inde, så jeg er kommet her meget i min opvækst. Jeg er ikke så stor fan af at bo på Lolland. Kan godt lide at komme på besøg, men ikke mere end det. J: Så du boede på Lolland med din familie? S: Min forældre og søskende ja, men resten af min familie bor i Kbh. J: I forhold til uddannelse, kunne du have blevet på Lolland og fået samme uddannelse?

S: Den nuværende uddannelse(pædagog) JA, men den jeg oprindeligt flyttede for (psykolog) var ikke muligt. Dog frygtede jeg meget for kvaliteten af min uddannelse på Lolland(pædagog), så det havde nok aldrig været aktuelt. Praktikpladser er også få og der er ikke mange institutioner at vælge imellem. Min mor er også uddannet pædagog og uddanner mange pædagoger, men jeg ville ikke kunne uddanne mig hvor hun er lærer. J: Kunne du finde på at flytte tilbage til Lolland efter endt uddannelse? S: Jeg vender aldrig tilbage til Lolland. Kun for besøg. J: Er Kbh noget du har tæt på hjertet, eller føler du bare der er for mange mangler på Lolland?` S: Infrastrukturen på Lolland dur bare ikke. Der er dårlig offentlig transport. Man er tvunget til at have en bil, da mange af de små byer kører der ikke længere busser, grundet besparelser og effektivisering af busserne, og dette påvirker mange unge. Det vil jeg simpelthen ikke kunne leve med. En anden ting ved Lolland er også den at alle kender alle. Så man kan ikke udfolde sig selv som man gerne vil uden at blive bemærket eller bliver udspurgt. Det passer ikke min livsstil. Jeg kan godt lide at gå ned i Netto uden at løbe ned i en masse man kender som har en masse nyt at fortælle. Lolland er nemlig et lille samfund, og synes man ikke om den måde det er bygget op på, så er det bare ikke noget for den person. Man kan enten lide det eller ej. F.eks. har min søster boet her i et års tid, og hun brød sig ikke om Kbh og valgte da at flytte tilbage til Lolland. J: Simpelthen fordi der er mere stille og hyggeligt eller? S: Der er simpelthen mere ro på Lolland. En slags ro man ikke finder i travle Kbh. Og derfor valgte hun at flytte tilbage. J: Hvordan fungere dagligdagen på Lolland? S: Dog skal man planlægge sin tid meget mere nøje, da mange af butikkerne har korte åbningstider. Typisk lukker butikkerne kl 18, dog i de større byer(maribo, Nykøbing) har Netto åbent til kl 22.00 og det kan derfor være svært at få ens daglig dag til at hænge sammen. Dog i de større byer ligger der en Netto som har åbent til kl 22.00. Hvor i København er det typisk at mange butikker har åbent til kl 24.00 (Døgn Netto). J: Mangler der noget kulturelt på Lolland? (Sports aktiviter, teater, bio)

S: Der mangler hvertfald noget kulturelt på Lolland. De store unge kan tage til Lalandia i sommerperioden. For folkeskole eleverne 7, 8, 9 klasse er der fritidsordning. Dog er en del institutioner lukket eller slået sammen, og dette gør det besværligt for så skal de unge rejse langt for at kunne være sammen med vennerne. Der findes enkelte håndbold og fodbold hold, og der er vidst nok også mulighed for badminton. Men der er en del af foreningerne også lukket eller rykket sammen. F.eks. er min mindste søsters håndbold hold lukket i den by de bor i, da der ikke er nok i hendes aldersgruppe og hun er derfor nødt til at rejse 15km til en anden by for at tage til håndbold. Der er ikke helt vildt meget foreningsliv. Spejder var jo selvfølgelig en mulighed og man kan da sagtens gå en tur i skoven, men der er ikke noget vildt kulturelt over det. For de store unge er der mulighed for at tage i byen. På Lolland må man typisk komme ind på en natklub fra man er 16, men det er bare en opfordring til alkohol indtag og så kan man diskutere om hvorvidt det er en positiv kulturel ting for de unge. Der tilbydes ikke rigtig noget til de unge mennesker. Der findes i Maribo én natklub som er 16+ og to værtshuse hvor man skal være fyldt 18. Hvilket ikke er mange muligheder, men selv de 16+ unge tager mod nord imod Nykøbing F. Hvor man har lidt flere muligheder, hvor der ligger lidt flere natklubber, men selv når det er prøvet er der mange der tager mere nord på, nemlig Næstved, Vordingborg, Roskilde eller København. Og typisk når én har fået kørekort så er det nemt at tage afsted. Derfor er nattelivet på Lolland temmelig dødt. Jeg har aldrig benyttet mig af teateret, men jeg har været i biografen der nede i Lalandia, men det er ikke noget som er nemt for alle familier da det er noget som koster penge, og det kan derfor være svært for alle at få den kulturelle oplevelse. Der er samtidigt hellere ikke mange fritidsjob at finde, så de unge har ikke de største muligheder for at tjene penge til dem selv og det er ikke alles forældre der har mulighed for at betale. Så man kan godt blive afskåret fra de enkelte aktiviteter J: Vi var for nylig i Nykøbing Falster ved en formiddags tid, hvor vi oplevede store muligheder for shopping og gaderne var temmelig fyldte med mennesker. Skyldes det at det er en stor by på Falster eller er det en central by for Lolland/Falster? S: Der er meget livligt i Nykøbing F. Da den er central for København fra Lolland/Falster. Det er også der man finder butikkerne til shopping. Nykøbing har

nemlig meget byliv, samt steder hvor der bliver spillet live musik, men det foregår igen om aften/natten og det gør det næsten umuligt at komme hjem fra Nykøbing. Man kan nemlig ikke komme hjem om aftenen. Jeg boede f.eks. i Holeby som ligger ude for Maribo og hvis jeg skulle møde venner i byen enten i Nakskov eller Nykøbing så vil den første offentlig transport mulighed være efter kl 6 om morgenen. Og det er rigtig lang tid at vente når natklubberne og spillestederne lukker kl 4. Så man er tvunget til at sidde, somme tider halvberuset, på en mørk station og vente et par timer. Taxa er naturligvis en mulighed, men det er også en ekstra omkostning. J: Hvordan er shopping mulighederne ved Holeby? S: Meget lille. Man skal ind til en større by, f.eks. Maribo, men selv Maribo er begyndt at blive mindre og flere butikker lukker. Udover dette så er nogle byer heldige nok til at have en Brugsen, men mange byer har ikke og de er derfor nødsaget til at kører meget langt for at handle ind. Igen det med at man skal planlægge sin dag meget nøje J: Kunne Lolland komune gøre noget for at holde på de unge? S: Uddannelse er klart grundstenen for at holde de unge nede på Lolland/Falster. Stort set alle jeg kender fra gymnasiet af har været nødsaget til at flytte væk for at kunne tage sig sin uddannelse. Simpelthen fordi der er for lille et udvalg til uddannelsesvalg. Man kan blive Sosu assistent, noget kok og konditor. Min søster har eksempelvis været på konditor uddannelsen, men hun kunne ikke få en læreplads på Lolland, så hun var nødt til at flytte væk. F.eks. til Roskilde hvor en del af uddannelsen også tager sted. Der er også håndværker uddannelse, pædagog osv. Men selv med de få muligheder for uddannelse er jeg også i tvivl om kvaliteten på ens uddannelse og man er ikke sikret et job på Lolland bare fordi man har taget sig en uddannelse der. Hvoraf en stor faktorer i min flytning har været at tage uddannelsen tæt på de steder hvor der findes arbejde, for en med min uddannelse. J: Hvad synes din omgangskreds om at du er flyttet til København? S: De havde ikke noget negativt at sige. Det ses som standard at man flytter væk når man bliver 18 og er færdig med gymnasiet. Jeg valgte personligt at tage et år efter gymnasiet på Lolland, hvor jeg ville tjene nogle penge og lige vende mig til situationen om at skulle flytte væk, det gik dog mindre godt da jeg ikke kunne finde et arbejde, men mange af mine venner fra gymnasiet flyttede med det samme de var

færdig med studenteruddannelsen. Min familie som boede i København var glade for at jeg flyttede hertil, så jeg kunne besøge dem og mine veninder boede jo også i København i forvejen. Jeg kender også en del som jeg gik i folkeskole med som fortsat bor på Lolland som synes at det var ganske udemærket at jeg flyttede væk for at tage mig en uddanelse. Man kalder det lidt at være sluppet væk fra Lolland. Der er selvfølgelig de som gerne vil blive boende, men de synes ikke det er underligt at man flytter, igen snarere at det er normalt. J: Lise fra Lollands Kommune byråd fortalte os at kommunen har været nødsaget til at lukke enkelte skoler og institutioner på grund af der bliver færre og færre børn. Hvordan har din opfattelse af dette været? S: Jeg kan stadig huske den første runde af lukningerne af folkeskolen. Den gang gik jeg selv i folkeskole og jeg husker at der var fuldkommen kaos. Fordi der var ikke plads til de elever som skulle rykke. Jeg kan huske at der rykkede en masse elever over på den skole som jeg gik på og alle de børn der bor ikke bor i samme by som mig, skal nu rejse mega langt for at kunne tage i skole og lærerne mister deres arbejde og der var ikke plads til os i lokalerne. Det var temmelig kaotisk. Enkelte klasser måtte rykkes rundt på skolerne, indtil man havde bygget en tilbygning for det var der hellere ikke sørget for. Altså man stod med 300 børn som ikke havde noget sted at være. Og siden dengang har de nu lukket endnu flere skoler og samlet endnu flere børn, langt væk fra deres hjemby, og nu er der flere af de store skoler som f.eks. ikke har overbygning fra 6. klasse til 7 8 9 klasse. Så man måtte i teorien skifte skole undervejs for at blive færdig. Skulle man have en 10. klasse, skulle man rejse endnu længere. Derved hvis man tager et almindeligt barn og dens folkeskole forløb, så kan det barn reelt set komme til at gå på 3 forskellige skoler, før barnet er færdigt. Det synes jeg ikke er holdbart og det synes jeg nødvendigvis ikke mine børn skal udsættes for. Nu er det jo ikke fordi man bliver skadet af at flytte skole, men det er omstændigt for ens børn. Det er nok en af de største ting ved Lolland, det er at man ikke kan komme til noget, da alting ligger så langt væk nu. For folket de bor der nede, virker det måske ikke så langt væk, men hvis man har oplevet f.eks København, så virker alting meget fjernt. Der kører jo i øjeblikket den der Facebook ting #LollandFalsterLoveStorm, hvor der er nogen som snakker om at på Lolland er der så skønt fordi man kan lade sit barn cykle i skole. Den person som har

sagt det, bor tydeligvis tæt på skolen for bor man langt væk og skal cykle, lad os sige 15km om dagen, så er det ikke ligefrem så sjovt at cykle som 10 årig, sommetider i regn og sne. Kan slet ikke begribe hvor mange gange jeg, dengang jeg boede ved mine forældre i Holeby, er kommet for sent til bussen, da den sjældent kører til tiden, hvorefter jeg har indset at jeg ikke kan nå til mit gymnasie i Maribo, for der er to timer til den næste bus kører. Så kan jeg vælge at tage i skole og komme så for sent at jeg har missed det meste af undervisningen, hvorefter jeg kan belemre mig med at skulle tage bussen hjem igen, for meget lille nytte. Og den passede sjældent med hvornår jeg havde fri fra skole, så der måtte jeg også vente en time før jeg kunne tage hjem. Så bliver incitamentet til at pjække eller undlade at tage i skole lidt større. Her i KBH, hvis jeg misser bussen, jamen så kører der én til om mindre end 5 minutter. Stort set hele døgnet. Det kan jeg mærke ret stor forskel, og det er en af de ting jeg er glad for at være sluppet for, ved Lolland. Ydermere så har Femern forbindelsen skabt vildt meget kaos. F.eks. så er bussen der plejede at kører fra Rødby, gennem Holeby hvor mine forældre boede og op til Maribo blevet lagt om. Nu skal den til at kører der ude hvor den nye by, som Femern forbindelsen kommer til at bygge op til. Og på trods af det først er om 5 10 år den tunnel er færdig, så kan jeg ikke besøge mine forældre længere, uden at skulle blive hentet eller betale for en taxa. Det fungere jo slet ikke. Udover dette så fortalte borgmesteren at i forlængelse med Holeby ville man bygge en ny bydel, som ville ligge sig op ad den nye by som Femern skal forbindes med. Og her var der planer om at den nye bydel skulle være så high tech som muligt med grøn energi og moderne bygninger osv. For det skulle tiltrække en del Københavnere til. Hvilket egentlig giver god mening, hvis ikke det var fordi at borgmesteren forinden havde fortalt at der altså stod op imod 4000 boliger tomme i kommunen, som man ikke vidste hvad man skulle gøre ved. Her tænker jeg så igen: Den eneste grund til man ville flytte til Lolland, ville være for at købe et billigt hus, men hvis man bygger nye og dyre huse, som nok kommer til at koste det samme som en lækker lejlighed på Frederiksberg, så ville jeg da hellere pendle til Lolland for arbejde, end at bo langt væk fra hele min omgangskreds. Der ville jeg helst pendle to timer hver dag, for at kunne komme hjem til at mine børn kan komme til fritidsaktiviteter,end jeg vil flytte ud på marken. Hvor der ikke er noget i nærheden og man kan hellere ikke sende dem

med bussen, for den kører ikke. Det er lidt det der undrer mig, for grundtanken bag at lokke folk ned til Lolland giver god mening, og jeg støtter så meget op omkring at folk flytter til Lolland, for jeg vil så nødigt se det dø ud, men det fungere bare ikke, for man tænker så meget på de nye, at man lidt glemmer de gamle. J: Lolland Kommune har jo også en forventning om at Femern forbindelsen, vil midlertidigt skabe en masse jobs, men de ved ikke hvad de skal gøre, hvis ikke Femern skaber varig vækst efterfølgende. S: Der er alle de unge håndværkere, som går arbejdsløs nu og de ville have mulighed for at finde arbejde, men problemet er at hvis du rent faktisk bliver købt ind som firma til at bygge på Femern, spørgsmålet er så om man ikke ansætter folk med lidt mere erfaring. Det har folk nordfra jo. Det har polakkerne. De unge som har gået arbejdsløse de sidste to år, har muligvis ikke den nødvendige erfaring. Som det er lige nu sejler færgerne, jeg kan dog ikke huske om færgerne ville fortsætte efter Femern var blevet færdig. Der vil formentlig stadig være folk som ville sejle til Puttgarden. Som det er nu sejler færgerne jo med 45 minutters overgange mellem Rødby og Puttgarden, og det skyldtes jo at folk er interesseret i at sejle der ned, men mange af de mennesker der sejler med båden er jo folk der er i bil og de vil formentlig tage tunnelen i stedet for, da den vil være nemmere. og det vil resultere i at færgen får færre kunder, og med færre kunder vil der dermed være færre arbejdspladser. De færger beskæftiger så stor en del af de mennesker der bor der nede, at det er helt sindssygt så mange mennesker der er beskæftiget. Her i blandt rigtig mange sommerferie jobs for de unge, som nu vil gå tabt sammen med Femern. Lige nu er det Lalandia og færgerne der står med jobs. og for et par år tilbage stod Lalandia med næsten 1.000 medarbejdere om sommeren. Nu har Lalandia bygget et ekstra badeland i Billund, og det resultere nu i at Lalandia på Lolland får færre kunder, da der for Københavnere er næsten lige langt til Billund som der er til Lolland. Jeg kan godt forstå at de kloge mennesker nede på Lolland Falster somme tider tænke på at give op, for det er en skrue uden ende. Det ene tiltag vil afvikle det andet. J: Hvordan oplever du så Nørrebro i forhold til Lolland? I forhold til det multi kuturelle samfund, folk af forskellige etnicitet og opvækst.

S: Jeg elsker det. Jeg bor lige i Nord vest, hvor der er rigtig mange som har anden etnisk baggrund end dansk og det er fantastisk. Jeg synes det er meget mere åbent og frit, og jeg føler også jeg har mere plads til at være mig selv, da jeg falder mere i mængden. Det synes jeg er rart, så man ikke hele tiden skal være på, for vi ser alle sammen forskellige ud. Den kultur oplever jeg ikke hvor jeg kommer fra. Og der er folk meget snagende. Hvem er hun, når, hvad laver hun mon og når jeg besøger min familie føler jeg også at jeg bliver peget på, nu hvor jeg har helt rødt hår osv. Folk stopper nærmest op på gaden og kigger, hvor af jeg tænker at det blot er en hårfarve. Men folk bliver helt målløs over det. Udover det synes jeg at det er dejligt at man kan finde alle mulige varer fra hele verden. At man får hele verden ude foran døren, synes jeg er skønt. Nu arbejder jeg til daglig med børn i Nord vest og op imod 70% af mine børn har ikke dansk baggrund, men det synes jeg er skønt. For de er interesseret i hvad Danmark har at byde, men ønsker samtidig også at vi skal have et indblik i deres dagligdag. Det synes jeg er fantastisk. Men det handler om at have et åbent sind over for netop dette. Sammenlignet med Lolland, hvor der for 15 år siden lå et asyl center nede på Lolland, som lukkede. Lige midt i Holeby. Og de der stakkels mennesker der var kommet langvejs fra, som havde oplevet noget skidt, var nu kommet til et sted hvor folk ikke turde tale til dem. Så de rendte jo bare rundt og var for sig selv. Og efter noget tid hvor de blev lidt integreret og begyndte at arbejde som postbud eller fragtmænd, begyndte folk at blive nødsaget til at omgås dem. Og jeg oplevede en episode, hvor en vens mor simpelthen ikke åbnede døren for en GLS mand, grundet at han formentlig var fra det asyl center. Selvom han havde arbejdstøj på og blot havde en pakke til hende. Og det faktum at folk holder sig tilbage, fordi andre er lidt anderledes og i værste tilfælde bliver udstødt! Det er ikke en holdning jeg deler. Det er hvertfald ikke noget jeg står inde for.