Lønpolitik Sct. Knuds Skole, Fredericia Decentral løn Det nye lønsystem skaber grundlag for en mere målrettet og fleksibel løndannelse, der kan understøtte skolens mål og værdier i sammenhæng med skolens personalepolitik. Lønnen skal i højere grad afspejle og understøtte medarbejdernes ansvar, kompetence og kvalifikationer og sætte fokus på teamets og den enkeltes opgavevaretagelse uafhængig af medarbejdernes anciennitet og skolens geografiske placering. Hensigten med lønsystemet på skoleområdet er blandt andet at bidrage til en udvikling af skolerne og medarbejderne. En skole, som anvender løn målrettet, skaber bedre muligheder for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Lærernes løn består af; Centralt aftalt basisløn Centralt aftalte løntillæg Decentrale aftalte løntillæg LØNPOLITIK en vej til skolens mål Personalestyrelsen, august 2005 De centrale løndele forhandles af FSL sammen med LC over for Finansministeriet. Disse centrale forhandlinger finder sted hvert tredje år. De decentrale løndele forhandles af tillidsrepræsentanten over for skolens ledelse. 2008-2009 Sct. Knuds Skole har til hensigt at blive sammenlignelige med lignende skoler på lønområdet. Gerne være helt i top omkring niveauet., Det betyder at skolen vil være opmærksom på nylønsmidlerne i de kommende års budgetteringsfaser. I skoleåret 2008 2009 vil skolen udmønte 120.000 + pension i nylønspuljen. De vil blive fordelt på funktionsbestemte enkelttillæg samt et mere generelt funktionstillæg (Sct. Knuds tillæg) Funktionsbestemte enkelttillæg: Et funktionstillæg anvendes til at honorere en medarbejder eller en gruppe af medarbejdere, der varetager særlige funktioner og bestemte arbejdsopgaver. Tillidserhverv giver et tillæg på 2500,- + en kompensation for tabt undervisningstid. Lærerrådsformand giver et tillæg på 2500,- Redaktør af skolebladet giver et tillæg på 2500,- Afdelingskoordinator giver et tillæg på 2500,- Beskrivelsen af hvad der forventes udført for dette tillæg findes i lokalaftalen.
Funktionstillæg er pensionsgivende, hvis de er varige eller midlertidige. Eksempel for beregning af kompensation for tabt undervisningstid. Gennemsnitlig undervisningstimetal Akkord(TR) 703 timer 142 timer Rest 703-142 timer 561 timer Beregning af undervisningstillæg ved 703 timer Op til 650 timer á 15,80 kr. 650 timer * 15,80 kr. 10.700,00 kr. 650-700 timer á 94,77 kr. 150 timer * 94,77 kr. 4.738,50 kr. 700-703 timer á 126,39 kr. 3 timer * 126,36 kr. 379,08 kr. I alt 10.700,00 kr. + 4.738,50 kr. + 379,08 kr. 15.387,58 kr. Beregning af undervisningstillæg ved 561 timer Op til 650 timer á 15,80 kr. 561 timer * 15,80 kr. 8.863,80 kr. Beregning af forskel mellem undervisningstillæg ved 703 timer og 561 timer Forskel 15.387,58 kr. 8.863,80 kr. 6.523,78 kr. Sct. Knudstillæg: Sct. Knudstillæg er et tillæg, der arbejder hen mod en lønparallelitet med folkeskolen og gives til alle lærere på Sct. Knuds Skole. Ideen er at enkelte af tillæggets punkter skal være de samme år efter år. Andre punkter kan udskiftes alt efter årets fokuspunkter. - Vær behjælpelig med materiale til vikarmappen - Udarbejde årsplaner - Udvikling af afdelinger - Vær behjælpelig med PR-materiale Størrelsen af Sct. Knudstillæg beregnes således: Når de funktionsbestemte enkelttillæg er uddelt fordeles resten af nylønspuljen til samtlige lærere beregnet på deres ansættelsesgrad. Altså: 120.000 kr. - funktionsbestemte enkelttillæg = samlede mængde af Sct. Knudstillæg Sct. Knuds Skole har i den forbindelse i fællesskab med TR aftalt at en del af Sct. Knudstillægget kan indgå i beregningen af, hvad skolen og TR i fællesskab beslutter at udmønte til de ansatte. Fx:
Sct. Knuds skoles udgifter til personalefester, som skolen fuldt afholder. Udgifter til en frugtordning som skolen afholder. Udgifter til brødordning som skolen til dels afholder. Det er Sct. Knuds skoles hensigt at skaffe plads i det kommende budget til en drikkeautomat til de ansatte, som skolen også vil afholde alle eller dele af udgifterne på. Tillæg/godtgørelse: Undervisningstillæg: For undervisning ydes følgende tillæg, som er pensionsgivende for ansatte med en forsikringsmæssig pensionsordning: Lærere Pr. 1. august 2008 0-649,9 timer 15,80 kr. pr. time 650-699,9 timer 94,77 kr. pr. time 700-749,9 timer 126,36 kr. pr. time 750 timer og derover 157,96 kr. pr. time Tillægget udbetales løbende på grundlag af det planlagte antal undervisningstimer ekskl. vikartimer mv., i henhold til aktivitetsplanen. Godtgørelse for yderligere pålagte undervisningstimer, herunder vikartimer, udbetales senest ved normperiodens slutning. Ved undervisning under en time ydes tillægget forholdsmæssigt. Der er ved fastsættelsen af tillægget taget hensyn til et med undervisningsomfanget øget behov for forberedelse og efterbehandling af undervisning. Varslingstillæg: Normalt gives tillægget gives hvis der sker ændringer af lærerens arbejdstidsplan med et varsel på mindre end 96 timer. Hvis varslet for omlægningen af mødetiden ikke overholdes, ydes der for hver påbegyndte halve time 10,00 kr. Sct. Knuds Skole har valgt, at der i stedet gives et fast tillæg på 290,00 kr.(97-niveau) til fuldt og helt afregning i forbindelse med ukorrekt varsling. Ulempegodtgørelse: Der ydes et tillæg som godtgørelse for tjeneste på ubekvemme tidspunkter i forbindelse med: Deltagelse i lejrskoler og skolerejser Møder i rådgivende organ Medvirken ved prøver/eksamer Lokalt aftalte akkorder, herunder den del af arbejdsopgaven, der som aftalt skal udføres på skolen, fx træffetid Tillægget udgør 540 kr. årligt (97-niveau). For ansatte med under halvdelen af fuld tjenestetid ydes tillægget med halvdelen af beløbet.
Ekstra tjeneste: Ved ekstra tjeneste forstås tjeneste, der er varslet med mindre end 24 timer, og som er placeret uden tidsmæssig sammenhæng med den øvrige tjeneste. Såfremt læreren indkaldes til ekstra tjeneste med et varsel på mindre end 24 timer, medregnes denne i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer. (Jvf. 3-timersreglen) 3-timersreglen Når en ansat skal møde på skolen efter arbejdstidsplanen, skal der for den enkelte dag mindst medregnes tre timer, dvs. 180 minutter. Opfyldningen af tiden til 180 minutter skal fremgå af arbejdstidsplanen, fordi læreren skal stå til rådighed for andet relevant arbejde i denne tid. Den enkelte ansatte kan anmode skolen om, ikke at ville stå til rådighed i nogle af disse timer. Hvis læreren ikke står til rådighed indgår opfyldningstiden til de 3 timer ikke i arbejdstidsopgørelsen. I det indeværende skoleår 08-09 er det Sct. Knuds Skoles forståelse at frikvarters indregnes i 3- timersreglen, idet denne frikvartersakkorden kompenserer for langt de fleste steder, hvor 3- timersreglen ikke overholdes. Der er enighed om, at ordningen mellem 3-timersreglen og frikvartersakkorden ikke er gennemskuelig og derfor skal forhandles i det kommende skoleår. Mellemtimer: (fritime >< rådighedstime) I arbejdstidsplanen skal det tilstræbes, at den daglige tjeneste er samlet, og at den normalt foregår på hverdage, mandag til fredag. Arbejdet kan dog, højest 40 gange årligt, deles i 2 dele. Indtil yderligere 20 gange om året kan tjenesten være delt, når hensynet til møder og arrangementer med udefra kommende gør det nødvendigt. Ved delt tjeneste forstås tjeneste, der efter arbejdstidsplanen er delt i flere dele, fx undervisning om formiddagen og et møde om eftermiddagen. Der må ikke planlægges med delt tjeneste mellem undervisningsaktiviteterne, derfor skal den ansatte have tid for mellemtimer. Vælge mellem to modeller Fritimer: Hvor man ikke står til rådighed og derfor heller ikke får løn Rådighedstime: Hvor man står til rådighed for andet arbejde i mellemtimerne anvist af skolelederen.
Vikararbejde (Protokollat af 28. juni 2006 om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, 5) Vikararbejde inddeles i omlagt tid og vikartimer Omlagt tid: Inden for det begyndelses- og sluttidspunkt, der er fastlagt i arbejdstidsplanen, kan den ansatte pålægges at varetage andre arbejdsopgaver end de på arbejdstidsplanen anførte. Omlagt tid udløser ikke timer til optælling. Vikartimer: Der kan ske tilføjelser til arbejdstidsplanen således, at begyndelsestidspunktet er tidligere og/eller sluttidspunktet senere. Sådanne ændringer af arbejdstidsplanen skal gives med et varsel på mindst 96 timer. Hvis varslet for omlægningen(tilføjelsen) af mødetiden ikke overholdes, ydes for hver af de omlagte timer en godtgørelse. Godtgørelsen er fuldt og helt afregnet af Varslingstillægget (se ovenfor). Vikartimer præsteret i årets løb skal fremgå af årsopgørelsen. Sct. Knuds Skole bestræber sig på, at vikartimevarslingen sker senest dagen før kl. 12:30.