Planlægningsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid

Transkript

1 Planlægningsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Aftalt mellem Jammerbugt Kommune og Midtvendsyssels Lærerkreds gældende implementering af Lov 409 og bilag 1.1 jf. forhandlingsprotokollen af 15. marts 2015 Indhold Den Indhold Planlægningsgrundlag...2 Indledning...2 Formål...2 Skoleledelse...3 Antal arbejdsdage for lærere og børnehaveklasseledere...4 Tilstedeværelse...5 Opgaveoversigt...5 Puljer...6 Arbejdets tilrettelæggelse...6 Frikøb & afvikling af frikøbsdage....7 Opgørelse af arbejdstiden...7 Ramme om flekstid for lærere og børnehaveklasseledere i Jammerbugt Kommune...7 Formål...7 Generel flekstidsordning...8 Registrering af arbejdstid...8 Hjemmearbejde...8 Indregning af fravær...8 1

2 Planlægningsgrundlag Indledning I forbindelse med vedtagelsen af L409 udarbejdede Jammerbugt Kommune Administrationsgrundlaget for udmøntningen af denne på kommunens skoler. I den forbindelse blev det beskrevet, at administrationsgrundlaget ville blive gjort til genstand for evaluering og efterfølgende drøftelse med Midtvendsyssel Lærerkreds i efteråret Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør er det centrale fokus i skolevæsnet i Jammerbugt Kommune. Læring og trivsel angår alle børn/elever, medarbejdere og ledere. Evalueringen af administrationsgrundlaget har således haft som formål at understøtte den videre udvikling af skolevæsnets kerneopgave facilitering af elevernes læring og trivsel. Dette forudsætter ligeledes fokus på læring og trivsel hos medarbejdere og ledelse. Planlægningsgrundlaget er resultatet af denne evaluering, planlægningsgrundlaget er således et udtryk for, hvordan L 409 i det kommunale skolevæsen i Jammerbugt Kommune tænkes udmøntet så værnet om lærernes professionalitet og ledelsesopgaven med udviklingen af den undervisningsmæssige og pædagogiske praksis, forenes i en meningsfuld skolepraksis med fokus på alle elevers læring og udvikling. Planlægningsgrundlaget er gældende for skoleåret 2015/2016 og evalueres af parterne i vinteren 2016, og følges løbende af arbejdsgruppen, der venter ligeledes en drøftelse af pkt. 6 i bilag 1.1. Formål For at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen er der fastlagt følgende planlægningsgrundlag for planlægning af arbejdet i det kommunale skolevæsen. Målet med planlægningsgrundlaget er, at sikre kvaliteten i undervisningen sikre fleksibilitet i arbejdets planlægning og udførelse sikre attraktive arbejdspladser sikre arbejdsglæde hos medarbejdere og ledere Planlægningsgrundlaget gælder for såvel lærere som børnehaveklasseledere. Planlægning og gennemførelse af arbejdet bygger på de principper vedtaget i Lokalaftale om 2

3 medindflydelse og medbestemmelse for Jammerbugt Kommune og er kendetegnet ved åbenhed og gensidig, positiv dialog. MED-aftalen slår fast, at der på alle niveauer skal være tæt samspil og løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere, så udvikling og erfaring fra daglig praksis lægges til grund for beslutninger. Arbejdstiden tilrettelægges således, at lærerne og børnehaveklasseledere kan løse arbejdsopgaverne inden for den afsatte arbejdstid. Der skal være balance mellem de opgaver læreren har, herunder forberedelse og efterbehandling af opgaverne, og arbejdstiden. For deltidsansatte, fleksjobbere, kombinationsbeskæftigede, ansatte, der er organisationsvalgte, ansatte med aldersreduktion og ansatte, der varetager andre opgaver end undervisning sker der en balanceret nedsættelse af undervisningsopgaverne. Det er ledelsens opgave at udmønte den budgetmæssige vedtagelse, men det forudsættes, at det sker i dialog og tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, forvaltning og faglige organisationer. De overordnede principper for arbejdstidstilrettelæggelsen og planlægningen af skoleåret drøftes i MEDudvalget. I drøftelserne indgår bl.a.: Sammenhæng mellem den kommunale ressourceudmelding og skolens opgaveløsning, der ligger til grund for den enkelte medarbejders opgaver og årsnorm. Ved opgavefordelingen skal den enkelte medarbejder sikres reel mulighed for at leve op til folkeskolelovens bestemmelser, herunder 13 stk. 2 og 3 og 18, og der skal tages højde for de samarbejdsopgaver, medarbejderen skal løse ud over det samarbejde, der finder sted i relation til undervisningen og den understøttende undervisning. Arbejdstidens tilrettelæggelse, herunder: fikstid og flekstid undervisningsdage og øvrige arbejdsdage Hvorledes processen omkring dialogen med den enkelte medarbejders opgaveoversigt tilrettelægges og gennemføres. Hvorledes processen omkring den løbende opfølgning på lærerens præsterede arbejdstid tilrettelægges og gennemføres.. Skoleledelse Skoleledelse er, som beskrevet i skolepolitikken, et særligt fokusområde i de kommende år med henblik på at styrke udviklingen i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Det med L 409 forøgede rum til ledelse skal forvaltes på en sådan måde, at det understøtter Folkeskolereformens mål, og skal basere sig på en tæt dialog med medarbejderne. Dialog og samarbejde forudsætter gensidig tillid og respekt og tydelig kommunikation fra ledelsens side. Tydelig kommunikation sikrer, at det usikkerhed og utryghed minimeres. 3

4 En væsentlig ledelsesmæssig strategisk opgave består i prioritering af ressourcer til initiativer og handlinger, der har fokus på udvikling af folkeskolen. I Jammerbugt Kommune forventes det, at skolelederne: besidder grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at befordre skolens læring og udvikling har fokus på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som teamsamarbejdet arbejder for at udvikle sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet og stimulerer til indlevelse, engagement og ansvar for løsning af opgaverne, bidrager til udviklingen af skolen som en lærende organisation, hvor medarbejderne oplever den fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling som to sider af samme sag. De grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at kunne understøtte udviklingen af skolens opgaveløsning tager afsæt i professionel kommunikation om praksis. Medarbejdernes usikkerhed omkring deres samlede arbejdssituation mindskes, når ledelsens prioriteringer er åbne og tydelige. Herunder er det også væsentligt, at skolelederen, sammen med den enkelte lærer, drøfter, om forventningerne til lærerens samlede arbejdstid er opfyldt med de opgaver, der tildeles. Antal arbejdsdage for lærere og børnehaveklasseledere 1. Skolerne kan disponere med, at der planlægges med arbejde på hverdage i forlængelse af skoleårets afslutning 2. Skolerne kan disponere med de hverdage der falder efter sommerferiens ophør til elevernes første skoledag. 3. Skolerne kan endvidere i normperioden planlægge arbejde på dagene omkring påske, dvs marts Skolerne kan ikke planlægge arbejde på følgende dage: o Dage planlagt med ferie. Dvs. uge 42 i 2014 og uge 8, i 2016 o Dagene mellem jul og nytår o Den 6. maj fredagen efter Kristi Himmelfartsdag Det er op til den enkelte skole, hvilke dage man anvender. Der kan dog ikke planlægges med mere end 215 arbejdsdage i alt. Dette kan dog fraviges, hvis man inddrager den første uge efter sommerferiens ophør til uddannelse eller til kompetencegivende forløb. Endvidere kan de 215 dage afviges pga. arbejdsrelaterede forhold på individniveau. 4

5 Fx i forbindelse med lærere, der skal deltage i Comenius-projekter, skal på længerevarende efteruddannelse, lejrskoler der starter eller slutter på weekenddage, eller i forbindelse med samarbejde med andre, der kræver, at der tages flere arbejdsdage i anvendelse. Det forudsættes, at anvendelse af mere end 215 arbejdsdage sker i dialog med den/de berørte medarbejdere. Der er ikke en forudsætning om, at alle medarbejdere har samme antal arbejdsdage, eller at arbejdsdagenes længde er ens for alle. Afviklingen af 6. ferieuge, frikøb samt ansøgning om nedsat tid skal indberettes til ledelsen senest 1. april inden skoleårets start, således at timerne kan medregnes i forbindelse med skolernes normering. Placeringen af arbejdsdage kan ændre sig hen over skoleåret. I så god tid som muligt orienterer ledelsen, hvis der sker ændringer i, hvilke arbejdsdage, der tages i anvendelse. Tilstedeværelse Udgangspunktet for det pædagogiske personales arbejdstid er, at der er fuld tilstedeværelse på arbejdsstedet i arbejdstiden med en netto årsnorm på 1.679,8 timer i skoleåret 2015/2016. Arbejdsstedet forstås her også som arbejde der udføres andre steder end på skolen, fx når man mødes i netværk, eller har møder med andre uden for egen skole. Der kan i forbindelse med konkrete opgaver aftales mellem leder og den enkelte medarbejder, at man løser opgaven hjemme, eller et andet sted efter lærerens eget valg. Skolernes ledelse skal i den sammenhæng fortsat følge de almindelige personalepolitiske retningslinjer der gælder for personale ansat i Jammerbugt Kommune. Idet skolerne ønsker i videste muligt omfang at imødekomme personalets ønsker om fleksibel arbejdstid, tages der udgangspunkt i, at der også i forbindelse med den fleksible arbejdstid skal være tale om fuld tilstedeværelse, og at den fleksible arbejdstid for den enkelte ikke må kollidere med fælles aktiviteter på skolen. Skolerne skal orientere forældrene om, at henvendelser til lærerne almindeligvis skal foregå inden for den almindelige arbejdstid. Som bilag er vedlagt en tjenstlig instruks som lederne skal give til lærerne. Heraf følger, at der undtagelsesvis kan være behov for, at medarbejderne har kontakt med forældre uden for den almindelige arbejdstid. Opgaveoversigt Forud for hver normperiode skal medarbejderne have udleveret en opgaveoversigt, som angiver de overordnede arbejdsopgaver, som medarbejderen har ansvaret for at løse. Forud for skoleårets planlægning forelægger ledelsen sine principper og kriterier for MED-udvalget til drøftelse, og herefter udarbejder ledelsen opgaveoversigterne på baggrund af dialogen med den enkelte 5

6 medarbejder/evt. en gruppe af medarbejdere, fx et team. I dialogen indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug. Opgaveoversigterne skal være udtryk for retfærdighed og udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier. Med opgaveoversigten gives et tilsagn om undervisningstillæg i henhold til omfanget af opgaver, der udløser undervisningstillæg. Der benyttes TRIO i Jammerbugt Kommune, så antallet af undervisningstimer for fagene, den understøttende undervisning og timer efter det udvidede undervisningsbegreb klart fremgår. Opgaveoversigten er et fuldt årsværk og er et udtryk for et løntilsagn til læreren. I tilknytning til opgaveoversigten skal der ved større, relevante opgaver, udarbejdes opgavebeskrivelser. Formålet er en forventningsafstemning mellem ledelses og medarbejderne om opgavens indhold og omfang. Det tilstræbes at udlevere en opgaveoversigt til alle inden sommerferien påbegyndes. Det forventes endvidere, at skolerne udleverer en oversigt over arbejdstidens placering til lærerne. Det skal tilstræbes, at arbejdstiden placeres for mindst 4 uger af gangen. Der gøres opmærksom på, at det ikke ændrer ved, at der ikke er bestemmelser om varsling for omlægning af tjenesten. TR modtager en kopi af lærernes opgaveoversigter. Puljer Med henblik på at skabe smidighed og fleksibilitet i det daglige arbejde kan i skoleåret 15/16, aftales en mindre timepulje til særlige opgaver lokalt på skolerne (elevplaner, eksamen/prøver, vikar m.m). Denne aftale drøftes i MED-udvalget, og drøftes af kreds og kommune. Der skal blandt andet tages højde for registrering, for afvikling i forhold til fravær, udbetaling af ulempetillæg og for opgørelse i forhold til fratrædelse. Puljer er lederstyret og lærerne kan registrere tidsforbruget Arbejdets tilrettelæggelse I MED-udvalget drøftes og udarbejdes evt. retningslinjer for arbejdets tilrettelæggelse. Planlægningen skal sikre, at der er fastlagt, sammenhængende og effektiv tid til forberedelse, og at der er større sammenhængende blokke til den langsigtede planlægning og evaluering af undervisningen. 6

7 Frikøb & afvikling af frikøbsdage Midtvendsyssels Lærerkreds kan frikøbe tillidsvalgte til kurser, møder m.v. efter gældende regler. En frikøbsdag giver tjenestefrihed m. løn fra den planlagte arbejdstid på en datofastsat dag. Arbejdsgiver fremsender en refusionsopgørelse, via lønkontoret, til den lokale kreds, som herefter afregner direkte med arbejdsgiver. Kredsen kan frikøbe tillidsvalgte på halve dage. Kl. 12 fastsættes som grænsen. Arbejdsgiver har ret til at opkræve refusion for 7,4 time pr. kursusdag. Efter aftale kan man frikøbe halve dage á 3,7 t. pr kursusdag. Opgørelse af arbejdstiden Arbejdstiden opgøres jvf. Lov 409, underbilag For at skabe overblik skal ledelsen løbende være opmærksom på lærerens præsterede tid. Det kan ske ved, at læreren ved udgangen af en måned har mulighed for at få en opgørelse af den præsterede tid. Der skal være særlig opmærksomhed ved arbejdstidsopgørelse i forbindelse med barsel, orlov og ansættelses ophør. Ulempegodtgørelse og weekendgodtgørelse der udbetales, tillæg for delt tjeneste og tillæg ved deltagelse i lejrskole udbetales efter afvikling ved førstkommende lønudbetaling efter registrering. Ramme om flekstid for lærere og børnehaveklasseledere i Jammerbugt Kommune Formål Fleksibel arbejdstid giver den enkelte medarbejder mulighed for, inden for nedenstående rammer, selv at tilrettelægge sin daglige arbejdstid under hensyntagen til driften, opgavefordelingen og til den enkeltes hverdag. Rammerne udfyldes af ledelsen på den enkelte skole, efter dialog med medarbejderne. Ordningen gælder for månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere ansat i Jammerbugt Kommune. Fikstid er den tid på dagen, hvor medarbejderen skal være til stede med mindre andet er aftalt med den nærmeste leder. Fikstiden fastlægges konkret på den enkelte skole, fx fra Fikstiden kan variere på ugens forskellige dage, og hen over et skoleår. Fikstiden kan også variere for de enkelte medarbejdere. For deltidsansatte fastsættes fikstiden individuelt. Flekstid er tiden før og efter fikstiden, hvor medarbejderen selv kan tilrettelægge sin arbejdstid. 7

8 Den enkelte skole kan vælge at sætte en ydre ramme for flekstiden, fx så at der kun kan arbejdes inden for en given tidsramme, fx kl , med mindre andet aftales konkret med nærmeste leder. Generel flekstidsordning En arbejdsdag udgør det tidsrum for komme-gå tid, som skolen har planlagt den enkelte medarbejder til. Er man fx planlagt til at møde fra , udgør arbejdstiden 8 timer og 10 minutter. Under hensyn til den enkeltes fikstid, arbejdsopgaver og i samarbejde med nærmeste leder samt relevante kolleger tilrettelægger den enkelte medarbejder selv sine mødetidspunkter. Flekstiden kan samles på tværs af dage, og på tværs af uger. Både så man arbejder mere end forudsat i en periode, og mindre end forudsat. Ved udgangen af hver måned må flekstidssaldoen højst udgøre 10 timer i overskud eller underskud. Ved normperiodens udløb skal saldoen gå i nul med mindre andet er aftalt med skolens ledelse. Pålagt tilstedeværelse/opgavevaretagelse efter kl. 17 m.m. udløser Ulempegodtgørelse efter 11 i lov nr Hvis en medarbejder selv vælger at arbejde sent, henholdsvis tidligt, for mest hensigtsmæssigt at kunne tilrettelægge sit arbejde, er der tale om brug af flekstidsordningen, hvorfor der ikke udløses ulempegodtgørelse m.m. Registrering af arbejdstid Medarbejdere registrerer selv dagligt deres arbejdstid mv. i et flekstidsregnskab, som ved månedens udgang skal godkendes af nærmeste leder. Hvis skolen har defineret en tidsramme for den daglige arbejdstid, fx et komme-gå tidspunkt for den enkelte medarbejder, registreres der alene arbejdstid, hvis man afviger fra den definerede tidsramme. Er arbejdstiden fx fastlagt til 8. timer og 10 minutter om dagen, skal der kun registreres arbejdstid, hvis man arbejder mere eller mindre på dagen. Over- og merarbejde Hvis en medarbejder ikke mener at kunne løse sine opgaver inden for den normerede arbejdstid, kræver det en direkte aftale med den nærmeste leder om, hvornår der udløses over-/merarbejde. Medarbejderen har pligt til at inddrage den nærmeste leder og kan ikke modtage over/merarbejdshonorering, hvis den nærmeste leder ikke har haft mulighed for at tage stilling til spørgsmålet på forhånd, f.eks. ved at prioritere i opgaverne/opgave-sammensætningen. Hjemmearbejde Hjemmearbejde efter anmodning fra medarbejderen gennemføres efter forudgående forståelse med nærmeste leder. De arbejdstidsmæssige rammer for at arbejde hjemme er de samme rammer, som gælder for en almindelig arbejdsdag, med mindre andet aftales. Indregning af fravær Syge- og feriedage 8

9 Hele sygedage, feriedage og særlige feriedage (6. ferieuge) 1 medregnes med det antal timer, den ansatte var planlagt til at arbejde den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende arbejdsdag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer, og ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal. Indregning af delvist fravær Hvis en medarbejder er delvist fraværende pga. barns sygedag og egen sygdom medregnes med det antal timer, den ansatte var planlagt til at arbejde den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende arbejdsdag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer, og ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal. Frihed til andet fravær følger de almindelige principper for ansatte i Jammerbugt Kommune Dato: Dato: Michael Stilling Skolechef, Jammerbugt Kommune Grete I. Andersen Formand, Midtvendsyssels Lærerkreds ferieuge: 1 dag tæller 7,4 time. 9

10 I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der: Er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet Giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod Har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed Arbejder ud fra et anerkendende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver set mødt og set Fremmer børn og unges læring og dannelse Arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling Har særlig fokus på ledelses med henblik på at styrke udviklingen i skolerne Styrker dialogen og samarbejdet med forældrene Giver børnene og de undge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag Har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste Har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. 10