Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer
Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft Fleksibelt Udsving i holdstørrelse Produktivitetsfremgang Arbejdsbesparende DK er et højprisland Brugervenlig teknologi 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 2
Rammerne sættes Omverden Miljø Dyrevelfærd Internt Fodring Sundhed Medarbejderforhold Bygninger Indretning Placering Størrelse Scenarier Produktionsform Økonomi 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 3
Scenen sættes Horisont på 10-25 år Ikke nicheproduktioner Store bedrifter Medarbejderhåndtering Specialisering Landbrugsloven giver mulighed for nye ejerformer Ekstern kapital 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 4
Scenen sættes Besætningsstørrelser I dag: 580 årssøer (E-kontrol) Få besætninger med mere end 2.000 søer Fremtid Mange bedrifter vil have 2.000-5.000 søer Store slagtesvinebedrifter med 7.000-10.000 stipladser Små bedrifter med 2.000-3.000 stipladser Samarbejder om fælles driftsleder Fællesindkøb af foder Risikoafdækning 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 5
Miljø Intet loft over besætningsstørrelse Jordløse ejendomme Få muligheder for placering af større produktionsanlæg Udpegning af områder Behov for udvikling af teknologiske løsninger til reduktion af ammoniak- og lugtemission 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 6
Dyrevelfærd Der vil komme mere løsdrift i sobesætningerne Hangriseproduktion Skuldersår og benproblemer er løst Fokus på halekupering og dødelighed 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 7
Fodring To - tre blandinger i sostaldene Hvert staldafsnit skal kunne håndtere flere blandinger, minus drægtighedsstalde Tørfodringsanlæg til farestalde er videreudviklet Smågrise vil have den bedste produktivitet med vådfodring Vådfodring i slagtesvineproduktionen vil blive udbredt, hvis meromkostning kan hentes på produktivitet eller foderomkostning Hjemmeblanding i sohold 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 8
Sundhed - sohold Søer: Eksponering til mikrobielt miljø = høj immunitet Kontinuerlig drift i poltestald, løbestald og drægtighedsstald Øget fokus på smittebeskyttelse Indkøbte polte i karantæne 8-12 uger Kuldudjævning så tidligt som muligt (indenfor 24 timer) Søer og smågrise kan opstaldes på samme lokalitet 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 9
Sundhed - vækstdyr Vækstdyr: mindst mulig smitte = frihed for smitstoffer Alt ind/ alt ud drift i farestald, smågrisestald og slagtesvinestald 2-3 kuld overføres sammen til smågrisestald, herefter kun neddeling Ammesøer flyttes mellem sektioner Udsving i produktionen håndteres via flere ugentlige fravænninger og små sektioner Restgrise håndteres i opsamlingsstalde. 5-10 % af dyrene skal håndteres her 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 10
Arbejdstilrettelæggelse og personaleledelse Ejerskab og driftsledelse adskilles Job ~ kvalifikationer, planlagt efteruddannelse og medarbejderopfølgning Systematik = overblik Viden flyttes via demonstration Specialisering Opdeling i mindre teams Teamledere bør have 1-2 føl med i arbejdet 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 11
Fremtidens bygninger Indretning Sektioner Logistik og gange Placering Indbyrdes placering anlægsorden Forberedelse af udvidelser Størrelse Udformning og bygningskrop 3 scenarier
Indretning - sektioner Bekendtgørelse om smittebeskyttelse Over 500 dyreenheder på ejendommen Max. 500 m² pr. sektion til vækstdyr ~ 625 stipladser pr. sektion slagtesvin ~ 1.250 stipladser pr. sektion smågrise
Indretning - sektioner Flere ugentlig fravænninger Eks: 4.400 søer => 1 fravænning/uge ~ 200 søer pr. hold => 2 fravænninger/uge ~ 100 søer pr. fravænning 1.300-1.400 grise pr. fravænning 625 grise pr. sektion til slagtesvin Eller 4 fravænning/uge ~ 50 søer pr. hold => meget jævn arbejdsbelastning
Indretning - sektioner => 20-22 faresektioner Håndtering af restgrise I sektionen I buffersektion - god staldudnyttelse På anden ejendom Mindre sektioner = fleksibilitet
Indretning - sektioner Mindre sektioner = fleksibilitet Uge 1 Uge 2 Sælges samtidig Sektion med store grise Sektion med store grise Sektion med små grise Sektion med små grise Sektion med små grise
Indretning - gange Gange til transport af personale, dyr, foder m.m. Gangbredde på ca.1,8 m Hovedgang med adskilt person og dyregang ca. 4 m Tværgange kan spare tid God logistik = reduceret arbejdsforbrug
Placering af bygninger - anlægsorden I mange år foregik udvidelser af svineproduktioner i små steps, som ofte bar præg af knopskydninger I dag er udvidelser ofte tænk ind i projektet fra start, så eventuelt fremtidige udvidelser kan foregå mere struktureret
Placering af bygninger - anlægsorden Eksempel: 900 søer, 10.000 smågrise prod./år En udfordring at bygge videre på! Der bør findes alternativer
Placering af bygninger Masterplan Overordnet plan der tager hensyn til fremtidige udvidelser
Placering - forberedelse af udvidelser Backbone - struktur Farestald I Farestald II Farestald I Farestald II Drægtighedsstald I Drægtighedsstald II Drægtighedsstald I Drægtighedsstald II Løbe-/kontrolstald I Løbe-/kontrolstald I
Placering - forberedelse af udvidelser Backbone - struktur
Placering - forberedelse af udvidelser H - struktur Smågrisestald Smågrisestald Farestald Farestald Løbe-/drægtighed Løbe-/drægtighed
Størrelse - udformning Kompakte stalde - bredde 70-100 m
Størrelse - udformning Amerikansk model 6.000 søer
Størrelse - udformning Brede stalde 35-40 m
Størrelse - udformning Priser pr. kvm råhus 2.900 25 meter bred bygning 35 meter bred bygning 45 meter bred bygning 2.700 2.500 2.300 2.100 1.900 10 25 40 55 70 85 100 115 130 145 160 175 190 205 220 Kr. pr kvm Længde på bygning i meter
Størrelse - udformning Bygningskrop Fornuftig bredde på 25-35 m God ventilation er mulig Optimale flugtveje Maksimal længde på 100/200 m
Fremad - hvordan? Scenarie 1 Det kendte: Reference Scenarie 2, F-18 Sundhed, produktionssikkerhed, arbejdslettelse, fleksibilitet Scenarie 3, Løsdrift Velfærd, produktivitet hos vækstgrise
Scenarie 1 Det kendte - reference Løbeafdeling: boks Kontrolafdeling: boks Drægtighedsstald: En ædeboks pr. so, L-sti Farestald: Kassesti med boks Smågrisestald: 7-30, to-klimasti, størrelsessorteret 33 grise pr. sti Slagtesvin: Sektioneret stald på separat lokalitet
Scenarie 2 F-18 Løbeafdeling: boks Kontrolafdeling: boks Drægtighedsstald: En ædeboks pr. so, L-sti Farestald: Kassesti med boks Smågrisestald: Fravænnes i farestien - til 18 kg Slagtesvin: Sektioneret stald på separat lokalitet - fra 18 kg
Scenarie 3 Løsgående søer Løbeafdeling: Æde-/insemineringsboks, løsdrift Kontrolafdeling: ESF Drægtighedsstald: ESF Farestald: Løsdrift Smågrisestald: 7-30 kg, to-klimasti, to kuld pr. sti Slagtesvin: Sektioneret stald på separat lokalitet
Sammenligning Fordele / ulemper ift. Scenarie 1 Sc. 2 Sc. 3 F 18 Løs Flytning grise + 0 Vask + 0 Produktivitet + Anlægsomkostninger Afsætning? +
Forudsætninger for beregninger De 25 % bedste 30,4 fravænnede grise pr. årsso 495 g pr. dag, smågrise 968 g pr. dag, slagtesvin Ændringer i arbejdstid indregnet 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 34
Forudsætninger for beregninger Produktivitet 1. Samme effektivitet i alle scenarier 2. Forventninger indregnet Døde i farestald Fravænningsvægt Søer til 30 kg F-18 100% løsdrift Uændret Do. Uændret Do. + 5 % + 1 kg Tilvækst uændret + 50 g + Foderudnytt. uændret 0,05 uændret Døde uændret 1,5 uændret 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 35
Ved samme effektivitet Stykomkostninger Kapacitetsomkostninger Financieringsomkostninger 900 Kr/produceret gris 800 700 600 500 400 300 200 100 131 137 143 144 139 170 533 530 534 0 Søer til 30 kg. : 9,52kr/kg F18 9,49kr/kg 100 % løsdrift. 9,97kr/kg 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 36
Forventninger indregnet Stykomkostninger Kapacitetsomkostninger Financieringsomkostninger 1000 900 Kr/produceret gris 800 700 600 500 400 300 200 100 147 131 133 144 136 177 533 517 543 0 Søer til 30 kg. 9,52kr/kg F18 produktion 9,26kr/kg 100 % løsdrift. 10,21kr/kg 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 37
Økonomi Eksemplerne er gennemregnet for 1.000 søer Dyrt at etablere små besætninger, idet grundomkostningerne bliver for store Fravænning i farestalden (F-18) er konkurrencedygtig med traditionel produktion Løsgående diegivende søer (100 % løsdrift) er dyrere pga. større tidsforbrug og større pattegrisedødelighed Flere ugentlige fravænninger kan reducere omkostningerne i det traditionelle system 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 38
Fremad hvordan? Nye ejerformer Driftsledelsen udliciteres Ensartet management Risikoafdækning Logistik skal tænkes ind i systemerne Scenarierne kan vise nye veje at gå, f.eks. F-18 Store enheder = nye muligheder fx flere frav. om ugen, håndtering af restgrise 18.02.2014 Docuwise / 124041.1 Side 39