Træning i luftkamp Jo, der er stadig noget, vi kan lære ved at genopleve F84-G tiden. F84G årene, betød meget for FLV og betydningen rakte langt ud i det civile samfund. Vi unge, der oplevede at være i Kastrup lufthavn den sommer 1, da General Eisenhower overdrog de første F-84 til Flyvevåbnet, forstod næppe det fulde omfang, da han og The Skyblazers fra kunstflyvningsholdet fra USAFE med bl. a. brødrene Bill og Buck Patillo indvarslede den nye tid. Overgangen til den nye tid medførte, at et stort antal af FLV personel modtog uddannelse i USA som følge af The Mutual Defense Assistance Pact (MDAP). Koreakrigen, som var brudt ud i juni måned 1950, bevirkede, at uddannelserne i USA blev præget af, at landet var en krigsførende nation. Det havde vidtrækkende konsekvenser men måske mest for de piloter, som var under uddannelse under krigen og lige efter våbenstilstanden i 1953. For de flyvende enheder fik Koreakrigen særlig betydning, fordi den tidsmæssigt faldt sammen med udviklingen fra propeldrevne fly til jetfly og den massive udvikling af beslægtede industrier, ikke mindst på elektronikområdet. Udviklingen havde den positive konsekvens, at et stort antal veluddannede teknikere og piloter forholdsvis kort tid senere kunne tilgå det civile samfund, som netop da også havde behov for ny viden og kunnen. MDAP programmet omfattede også tilbud om videregående uddannelser, som for piloternes vedkommende blandt andet indebar forskellige instruktørkurser. Blandt dem var et skydeinstruktørkursus på Nellis Air Force Base i Nevada. Mange af instruktørerne i Training Command var veteraner med erfaring fra Korea og det prægede i høj grad undervisningen. På Fighter Weapons School på Nellis AFB var alle instruktører veteraner og nogle havde haft mere end en tur i Korea. En af dem var Frederick Boots Blesse, som skrev en lærebog om jagertaktik med titlen No Guts, No Glory. Bogen blev med tiden anvendt af mange landes flyvevåben og så sent som i begyndelsen af 1970erne blev bogen genoptrykt i flere tusinde eksemplarer og fordelt til enheder i det amerikanske flyvevåben. Boots Blesse blev Ace i Korea (9 Mig-15 og en LA-9), men det var en ung kaptajn ved navn John Boyd 2, som blev personificeringen af Air Combat Maneuvering 3. Det var mit held, som elev på USAF Fighter Weapons School, at opleve John Boyd i klasseværelset og i luften. Det var umuligt ikke at blive grebet af hans entusiasme, hans analytiske evner og hans enestående håndelag som pilot. Boyd havde taget ved lære af sine oplevelser i Korea og af Boots Blesse, men det var i forbindelse med undervisningen på Nellis, at han udviklede og som en fremragende instruktør videregav sin "Aerial Attack Study." Hvad han ikke formåede at banke ind i hovedet på os i klasseværelset, kunne han klare på forbløffende kort tid i luften. Det var på den tid han begyndte at blive kendt som Forty-Second Boyd. Han havde et stående tilbud til alle at 1 28 august 1951 2 Boyd: The Fighter Pilot Who Changed the Art of War. By Robert Coram 3 Læse mere om John Boyd på Internettet: http://www.saunalahti.fi/fta/johnboyd.htm
han kunne vinde over dem i en simuleret luftkamp på mindre end 40 sekunder eller give dem $40. Mange penge for en ung kaptajn dengang. Så vidt vides har han aldrig måttet betale de $40. Det var en overgang at komme fra Nellis og F-86H og til Skrydstrup og F-84G, men ved hjælp af No Guts, No Glory, som blev frigivet til FLV og John Boyds anvisninger, kunne det lade sig gøre at lægge grunden til en struktureret uddannelse i luftkamp både offensivt og ikke mindst defensivt. F-84G var en jagerbomber og tildelt en rolle som sådan, derfor var det vigtigt at øve taktik, som kunne forbedre overlevelsesmulighederne i et fjendtligt luftrum. I teorilokalet gennemgik man luftkampens geometri og komponenter og nogle af de begreber, der ikke var noget dansk sprogbrug for. Der blev lagt særlig vægt på betydningen af at observere og bedømme flyenes stilling i det tredimensionale rum og tyngdekraftens indflydelse på geometrien i manøvreringen. På grund af sproget i No Guts, No Glory og manglende fordanskning af begreberne blev de engelske udtryk anvendt for stort set alle aspekter af manøvrerne. Så det var scissors, high speed og low speed yo-yo, high G barrel roll og så videre. Figur 1. Dette og de følgende billeder repræsenterer nogenlunde det materiale, der blev anvendt i undervisningen i luftkamp 4 4 Illustrationerne er velvilligst stillet til rådighed af Captain Andy Bush som fløj for TWA og American Airlines indtil 2004. Andy Bush havde en karriere i USAF bag sig. Han var elev og senere instruktør på USAF Fighter Weapons School.
Figur 2. Figur3. Vi opfandt dog et dansk udtryk for den af Boyd udviklede manøvre, som kunne reducere flyets hastighed fra 400-500 knob til mindre end det halve på sekunder. Vi kaldte det med et lidt dramatisk udtryk for et Gedoing Break. Et Gedoing Break var vældig
effektivt og gjorde, som vi sagde, at bare vi har ham i vores six-o clock-low, så er han færdig, for så får vi ram på ham. Manøvren blev udført ved i en pludselig bevægelse at trække pinden helt tilbage og samtidig give fuldt sideror. Flyet skiftede omgående stilling og vendte undersiden fremad i flyveretningen som en stor luftbremse. Hastigheden blev på et øjeblik kraftigt reduceret. Kombineret med overraskelsesmomentet fik det en angriber til at overskyde og komme forrest i duellen. Det skulle dog vise sig, at den virkningsfulde manøvre var mere end ophænget af sideroret på F-84G kunne holde til, så manøvren blev efter kort tid begrænset til teorilokalet. Der var også gennemgang af opbygningen af formationsflyvning for at opnå de bedste muligheder for beskyttelse og gensidig støtte og diskussion af flyets performance envelope. Her blev både F84G manøvre konvolut og eventuelle modstanderes gennemgået. Vore mest sandsynlige modstandere, Sovjetiske og Polske MIG-15 var en alvorlig trussel. i sammenligning var MIG-15 en anseelig fjende; med 10%+ højere tophastighed, større overskuds- og manøvrekraft, større stigeevne og tophøjde og med en 23 mm kanon var den grundlæggende, klart overlegen F-84G var dog en mere stabil platform og med det gode radar-afstandssigte gav den piloterne gode odds, hvis de kunne deres defensive luftkamptaktik. Teorien var, at i kølig afventende manøvrering under belastning i en kurve, hvor angriberen nærmede sig bagfra, kunne man med blot een veludført manøvre eksempelvis high G barrel roll - i løbet af få sekunder bytte roller. Det angribende fly ville skifte fra en hastig nærmende klokken-6 position til en klokken-12 position. Med de seks 12,7 mm maskingeværer og det nøjagtige A-4 radarsigte kunne F-84G bringes til at sende en præcis salve ind i en forbavset MIG-15 pilots fly. Træningen i luften var bygget op begyndende med øvelser i følgende orden: En-mod-en, en-mod-to, to-mod-en, to-mod-fire, fire-mod-to afsluttende med fire-mod-fire. Figur 4 Figur 5 En-mod-en øvelserne begyndte med at iagttage betydningen af at observere flyenes position og relative stilling i det tredimensionale rum. Derefter demonstration af de forskellige manøvrer og til slut simuleret kamp en-mod-en.
Figur 6. Figur 7. I de følgende øvelser indgik formationsflyvningen og indlæring af rollefordelingen mellem etter og toer i roden og senere også forholdet mellem roderne. Med grundlaget fra 1950 erne fortsatte udviklingen i luftkamp træning i årene fremover. Air Combat Maneuvering lagde grunden til det, der senere udviklede sig til og blev kendt som Energy-Maneuverability. Det erfaringsgrundlag, vi havde fået og den omstændighed, at vi også havde fået uddannet test piloter, fik betydning helt frem til vurderingen af anskaffelse af F-16 til Flyvevåbnet. Det medførte, at det var de rigtige faktorer, der blev lagt til grund for bedømmelsen af de forskellige muligheder og det blev medvirkende til, at det var et velunderbygget valg der blev truffet. Der var naturligvis tale om meget mere end øvelser i luftkamp i F-84G æraen. De daglige aktiviteter var mangfoldige, men træningen hjalp med til at opbygge den rette ånd og til at samle opmærksomheden mod det centrale i flyvning med jagerfly. Den vældige udvidelse og udvikling af flyvevåbnet medførte i sagens natur også vanskeligheder. Det ville sikkert være tilfældet for enhver virksomhed, som voksede så hurtigt. Der var tab, men med den voksende flåde af nye fly voksede erfaringsniveauet hurtigt og hermed også sikkerheden og dygtigheden. Der var mange problemer, der trængte sig på, men øvelse og dygtiggørelse i luftkampteknik hjalp med til at fokusere på det væsentlige. Den målrettede indstilling blev et bannermærke for det unge flyvevåben og den sikrede at sikkerhed og kvalitet i hverdagen blev kærnepunkter. Denne indstilling og den massive bølge af uddannelser, gjorde personellet kvalificeret til senere at søge ud i det civile samfund, som netop også var på vej fra at være et landbrugssamfund til et spirende industrisamfund. Det gjaldt ikke mindst for de dygtige teknikere, men det skaffede også hårdt tiltrængte piloter til den civile luftfart. Det er tvivlsomt, om denne transfusion til den civile sektor kunne have fundet sted, hvis det ikke var for den efter forholdene store flåde af F-84G. De 238 F-84G vi modtog via våbenhjælpen blev den kærne, der hastigt var med til at skabe den nødvendige barriere i den kolde krigs begyndelse og Flyvevåbnet fik i løbet af mindre end fem år skabt effektive enheder, hvor både teknisk og operativ ledelse blev modnet og videre udviklet.