Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan 2009 for Randers Kommune og redegør både for målsætning, strategi og konkrete projekter. Strategien skal samtidig fungere som et arbejdsredskab til at disponere og prioritere de afsatte midler bedst muligt. Byfornyelsesstrategien er med til at sikre og danne grundlaget for, at visionerne for bosætning og byudvikling i Randers Kommunes Vision 2016 kan gennemføres. Byfornyelsesstrategi 2010 Udarbejdet af Miljø og Teknik Stadsarkitektens Kontor Vedtaget i Byrådet 12. juni 2010
Byfornyelse i Randers indtil nu Den gamle Randers Kommune har siden ca. 1980 gennemført omfattende forbedringer af boliger og tilhørende friarealer efter den daværende sanerings- og byfornyelseslov. Projekterne blev gennemført som karrésaneringer, bygningsforbedringer på boligejendomme og kvarterløft. Projekterne har haft en positiv effekt på omgivelserne, som efterfølgende har investeret private midler i at istandsætte boliger, butikker mv. Resultatet er, at Randers i dag er en flot og attraktiv by. Vision for den fremtidige byfornyelsesindsats Kommuneplan 2009 for Randers Kommune angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i byerne, landsbyerne og på landet. Byfornyelse skal bruges aktivt til at skabe attraktive bosætningsområder og understøtte den positive udvikling - også i landdistrikterne. Eksempel på karrésaneringer i 1978 - Schousgadekvarteret. De fleste af de dårligste og mest nedslidte byområder i Randers by er nu fornyet, og fremover koncentreres indsatsen generelt i hele kommunen om forebyggende og helhedsorienteret byfornyelse, hvor der tages særlige initiativer til at beskytte områdernes særlige bevaringsværdige bygningsog kulturmiljøer. Før kommunesammenlægningen var det primære fokus for byfornyelse Randers by, men nu omfatter Randers Kommune en lang række landsbyer, som hver især har særlige kvaliteter, potentialer eller udfordringer. Byfornyelsesindsatsen kan bruges i forbindelse med en ønsket positiv udvikling i disse landsbyer. Byfornyelse sker i samarbejde mellem kommune og ejere. Ejer skal selv tage initiativet, men for at sikre støtte til de dårligste ejendomme kan kommunen foreslå støtte i henhold til byfornyelsesloven. Eksempel på kvarterløft sidst i 90 erne - Tøjhushavekvarteret. Byfornyelsesstrategi 2010 følges op af en rækkefølgeplan for potentielle og presserende projekter med et overslag på udgifterne hertil. Mange gevinster ved byfornyelse Byfornyelse og bevaringen anses let som et fordyrende element og som et benspænd for udvikling. Erfaringerne viser imidlertid, at det skaber ringe i vandet, når man arbejder strategisk med et områdes potentialer, værdier og kulturarv. Byfornyelse genererer private følgeinvesteringer på 3-4 gange de offentlige udgifter. Følgeinvesteringerne ved bevaringsorienteret byfornyelse kan endda være ligeså høje som ved almindelig byfornyelse. Ikke mindst fordi aktiveringen af et områdes kulturarv kan bidrage til forankringen af indsatsen hos de lokale borgere, som oplever øget stolthed ved deres landsby, boligområde, bykvarter mv. Byfornyelse kan være med til understøtte et lokalområdes fortælling og kulturarv som beboere og brugere i området vil engagere sig i at bevare, støtte og udvikle. Byfornyelse kan også være medvirkende til at skabe nye værdier, som kan tiltrække nye virksomheder og borgere, der ønsker at være en del af dette. 2 2 Den store grusparkering i karré 170, Thorsgade/Ved Volden, kunne blive en grøn oase for beboerne.
En anden sidegevinst ved byfornyelse er, at det skaber øget beskæftigelse. Det vil sige, at byfornyelse kan være med til at opfylde målsætninger for f.eks. bosætning, beskæftigelse og bokvalitet. Målsætningen for byfornyelsesstrategien er, at igangsætte en positiv udvikling og omdannelse af nedslidte eller problemramte byer og byområder, så de bliver attraktive for bosætning og privat investering. Eksempel på områdefornyelse - Østervold, omlagt 2005-2010. at tydeliggøre kommunens mulighed for at påvirke udvikingen i byer og landsbyer igennem byfornyelse, at sikre sunde og tidssvarende boliger der hvor markedet ikke sikrer den ønskede udvikling og fornyelse, at gøre opmærksom på at byfornyelse også gælder landsbyer, at igangsætte projekter, som er med til at sætte skub i lokale initiativer og som skaber interessante boligområder/byområder hvor kulturarven er indtænkt som katalysator for en positiv udvikling, at sikre en fælles forståelse for byfornyelses potentialer. Eksempel på bygningsfornyelse - Buchwalds hus, istandsat 2008. Oversigtskort over tiltag i Øster Tørslev - fra Ansøgning til Områdefornyelse, 2008. Projektet blev desværre ikke tildelt støtte, men tiltagene kan igangsættes som ordinære byfornyelsesprojekter f.eks. bygningsfornyelse og friarealforbedring. Hvad er byfornyelse og hvor stort er statstilskuddet? Lov om byfornyelse og udvikling af byer beskriver de forskellige former for byfornyelse, der kan benyttes. I følge loven påhviler det blandt andet kommunelbestyrrelsen at medvirke til at igangsætte en positiv udvikling og omdannelse af nedslidte eller problemramte byer og byområder, så de bliver attraktive for bosætning og privat investering. Udgangspunktet for fordelingen af de vejledende udgiftsrammer (statstilskuddet) er de objektive fordelingstal, der afspejler den enkelte kommunes relative andel af det samlede byfornyelsesbehov. Kommunen skal hvert år ansøge om at få del i statens udgiftsrammen til byfornyelse, og den tildelte ramme udmeldes således i første kvartal hvert år. Kommunen bestemmer selv, hvorledes rammen skal fordeles på konkrete projekter. Støtten består i at staten refunderer en vis procentdel af kommunens udgifter til byfornyelsen. Områdefornyelse Områdefornyelse er en helhedsorienteret fornyelse af nedslidte og problemramte byområder samt ældre erhvervs- og havneområder, der er udpeget til byomdannelsesområder, og som ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår. Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Det er også muligt at få støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. En forudsætning er, at interessenterne i området inddrages i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen. Kommunalbestyrelsen kan ved at udarbejde et byfornyelsesprogram ansøge 3
indenrigs- og socialministeriet om reservation af midler (statsstøtte). Byfornyelsesprogrammet skal bl.a. indeholde en beskrivelse af området, herunder problemer og ressourcer, en beskrivelse af de kommunale og private initiativer, en handlings- og tidsplan, et budget mv. Statsstøtte til områdefornyelse er en særskilt pulje, der kan søges hos Indenrigs- og Socialministeriet på grundlag af et program med strategi for inddragelse af lokale interesser. Ved områdefornyelse kan refusionen højst udgøre en tredjedel af kommunens udgifter (tilskud, indfasningsstøtte og tab på garantier) dog højst 10 mio. kr. Bygningsfornyelse Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde støtte til bygningsfornyelse af private udlejningsboliger, som er opført før 1950 og er væsentlig nedslidte. Målet med bygningsfornyelsen er at etablere tidssvarende opvarmning, toilet og bad for beboerne, og kan f.eks. være i form af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, nedrivning og opførelse af tilbygning. Typisk yder kommunen ikke støtte til forbedringsarbejder, da udgifterne hertil kan lægges på huslejen, men støtter derimod genhusning, hvis det bliver aktuelt. Bygningsfornyelse med kommunal støtte til ejerboliger og andelsboliger kan kun ske i tilfælde, hvor der mangler tidssvarende opvarmning, toilet og bad eller hvor boligen, hvis den er bygget før 1950, er væsentlig nedslidt. Hvis der er udarbejdet en energimærkning, kan der også ydes støtte til at fremme energibesparelsen i bygningen. Byfornyelsesbeslutningen kan også omfatte istandsættelse af forsamlingshuse o.lign. samt bygninger, der indeholder erhverv. Hvis bygningen er bevaringsværdig, kan beslutningen ligeledes omfatte ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger. Trist baggård i karré 222, Sennelsgade, kan friarealforbedres. Forfalden ejendom som ikke er egnet til beboelse. bygningsfornyelse (tilskud, indfasningsstøtte og tab på garantier). Friarealforbedring Kommunalbestyrelsen kan for at sikre tilfredsstillende og attraktive opholdsarealer, yde støtte til friarealforbedring, såfremt det vedrører fælles opholdsarealer for flere ejendomme. Friarealforbedring kan omfatte nedrivning af skure, rydningsarbejder, mindre reparationer, beskedne bygningsarbejder i form af udbedring af bygningsdele, som grænser direkte op til det fælles friareal. Friarealforbedring omfatter anlæg og møblering af opholdsarealerne, herunder etablering af fælleslokaler samt etablering af affaldssorteringssystemer. Svaneapoteket er et godt eksempel på en bygning, der kan sættes istand med byfornyelsesmidler. En anden mulighed er at et bygningsforbedringsudvalg går ind og støtter istandsættelsen. friarealforbedring (erstatning og kontant tilskud) Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger Kommunen vurderer om en beboelse er sundhedsfarlig. Skønnes en bolig eller dele af den at være sundheds- eller brandfarlig, kan der nedlægges forbud mod ophold og beboelse for mennesker - kondemnering. Kommunen kan derefter kræve bygningen nedrevet eller istandsat. 4 4
Kommunen kan yde tilskud til gennemførelse af forbedringsprojekter og i visse tilfælde erstatning i forbindelse med nedrivning. Hvis en bolig, som følge af kondemnering, skal fraflyttes, skal kommunen fremskaffe en erstatningsbolig med mulighed for indfasningsstøtte og godtgørelse af flytteudgifter. erstatningsboliger (støtte, erstatning og godtgørelse) og kondemnering (tilskud, erstatning, indgreb i bygningskonstruktioner og dækning af retableringsudgifter på naboejendomme). Svaneapoteket er opført i 1802 og har siden 1919 været fredet. Økonomi Den statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse og friarealforbedring i Randers Kommune var i 2009 4.800.000 kr. I 2010 er rammen 3.500.000 kr. Dvs. byrådet kan igangsætte projekter for 7 mio. kr. Dette kræver imidlertid at byrådet afsætter et beløb i budgettet. Hvis der ikke afsættes penge til byfornyelse, får kommunen heller ikke del i den af staten udmeldte udgiftsramme. At udgiftsrammen er vejledende betyder, at man ikke kan være sikker på at have hele beløbet til rådighed i slutningen af året. Rammen kan simpelthen være opbrugt andet steds. Derfor er det vigtigt at igangsætte projekterne så tidligt på året som muligt. Hvis udgiftsrammen ikke bruges, kan byrådet afgive den, men udgiftsrammen kan ikke overføres til det efterfølgende år. Bombardier har bl.a. en masse rumlige kvaliteter og muligheder, der kan sættes i spil, hvis området omdannes til en ny bydel. Når udgifterne kommer fra byfornyelse, kan kommunen i øvrigt låne 95% af nettoudgifterne jf. Lånebekendtgørelsens 2. 5