Energirenovering af en- og tofamilie træhuse i Grønland.

Relaterede dokumenter
Energirenovering af en-og tofamilie træhuse i Grønland

27. Oktober

Passivhuse & renovering

EUDP workshop 31. oktober visioner, vilkår og barrierer

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

energirigtig arkitektur

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Sammen om BedreBolig. Individuel energirenovering i fællesskab. Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0.

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

INDVENDIG EFTERISOLERING UDEN DAMPSPÆRRE MEN MED KAPILLARAKTIVE PLADER EKSEMPEL: FOLEHAVEN

Analyse af energimærker for parcelhuse

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Traneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

Energi i bygningsplanlægning

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Bygningers energiforbrug

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar Janus Hendrichsen - Energirådgiver

TEMADAG OM LAVTEMPERATUR- FJERNVARME 12. NOVEMBER 2015 Dorte Skaarup Larsen

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

COAT HOUSE

Forslag til renovering af Dyssegården i Næstved. Ole Kjærulffs Tegnestue MAA + Passivhus.dk

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Skal jeres ejendom have et løft?

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012

Bondehuset. Energirigtig

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts Janus Hendrichsen - Energirådgiver

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

GALGEBAKKEN INFORMATIONSMØDE

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

1. Vurder hele boligen

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BoligEftersyn Sags nr BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november NNN Adresse By

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Energirigtig boligventilation

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Lavt forbrug. Højt forbrug

Større bygge- og renoveringsprojekter

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Markedet for energieffektivisering

Skimmelpotentiale i moderne krybekældre i forbindelse med boksbyggerier. Lektor Søren Peter Bjarløv, Sektionen for Bygningsdesign

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

mod en 2020-lavenergistrategi

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Beregning af energibesparelser

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Den almene boligsektor i 2050

TILFREDSHED: BLIVER BEBOERNE MERE TILFREDSE MED INDEKLIMAET I ENERGIEFFEKTIVE BOLIGER? H E N R I K N. K N U D S EN

FACADEISOLERING, DER VIRKER

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Levende Kulturarv - på bygningens præmisser

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Energirigtig boligventilation

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Energimærke. Lavt forbrug

Løsninger der skaber værdi

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

SUNDBY-HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 23 FREDENSVEJ / VIKTORIAGADE Sundby-Hvorup Boligselskab, afd. 23 FREDENSVEJ / VIKTORIAGADE. Afd.

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Transkript:

Innovation i Arktis Konference 1. 2. marts 2011 Energirenovering af en- og tofamilie træhuse i Grønland. 02-03-2011 Søren Peter Bjarløv Associate Professor

Baggrund: Dataindsamling 2009 i Sisimiut Research i grønlandske træhuse 2009 og 2010 Artikel: Bjarløv SP, Vladykova P, The potential and need for energy saving in standard family detached and semi detached wooden houses in artic Greenland, Building and Environment (2011), doi:10.1016/j.buildenv.2010.1 Ansøgning om midler til forskningsprojekt om dokumentation af brugbar metode til renovering af grønlandske typehuse

Hvorfor er det vigtigt at energirenovere de grønlandske boliger? Stigende energipriser Utætte konstruktioner Utidssvarende isolering og kuldebroer

Stigende oliepriser Kilde: Energy Information Administration.

Utætte konstruktioner Indtil for nogle få år siden anbefaling om ventilationsriste i alle rum Dampspærren er ikke tæt i samlinger mv. Energirenoveringen i 1980 erne havde ikke fokus på tæthed Ingen varmegenvinding

Utidssvarende isolering og kuldebroer Jo ældre bolig, desto mindre isolering I huse, der er opført frem til 2006, vil der generelt være et potentiale for efterisolering

Hvor stort er potentialet for energirenovering?

Hvad karakteriserer opførelsen af de grønlandske en- og tofamiliehuse? Lang materialetransport Intensiv planlægning og organisation Ofte baseret på boliglåneordninger Hovedsageligt opført af træ Afmålte mængder byggematerialer, importeret, pakket, og sendt over hele Grønland Faglærte håndværkere med assistance fra beboerne Fra slutningen af 1940 erne og stort set op til i dag

Type 18D huse:

Plan af stue og første sal type 18D

En generel gennemgang af bygningen

Kuldebroer U værdi: 0,59 W/m2.K

Luftfugtighed og temperatur inde og ude logget med HOBO RF [%] Ester Eva Ude Stue Sove værelse Tagrum Stue Sove værelse Tagrum GNS. 41.50 39.71 44.04 33.77 38.90 41.12 74.46 MIN 25.21 29.74 34.26 25.02 23.57 31.86 48.70 MAX 55.74 61.05 55.50 48.55 55.24 52.87 86.31

Temperatur 3 uger August/September 2009

Lufttæthed

Gennemsnitlig og renoveret model Gennemsnit 18D Nuv. Bygningsregle ment uden v. genvinding Nuv. Bygningsregle ment med v. genvinding Skønnet fremtidig LEH Passiv Hus Zone 1 (2.1 W/m 2, net area) Passiv Hus Zone 2 (2.1 W/m 2, net area) Væg U- værdi [W/(m 2 K)] /[mm] A Tag U-værdi [W/(m 2 K)] /[mm]* Gulv U-værdi [W/(m 2 K)] /[mm]* Vinduer U- værdi[w/(m 2 K)] 0.388 (100+0) 0.348 (100+0) 0.341 (100+0) 0.202 (100+150) 0.191 (100+150) 0.160 (100+200) 0.202 (100+150) 0.191 (100+150) 0.160 (100+200) 0.126 (100+300) 0.122 (100+300) 0.122 (100+300) 0.084 (100+500) 0.072 (100+600) 0.076 (100+550) 0.066 (100+650) 0.076 (100+550) 0.066 (100+650) 2.0 1.8 1.8 1.1 0.8 0.7 Ψ [W/(m K)] 0.25, 0.03,0.1 0.25, 0.03, 0.1 0.25, 0.03, 0.1 <0.01 <0.01 Infiltration [h -1 ] 0.62 0.5 0.5 0.1 0.05 0.05 Varmegenvinding - - 0.80 0.80 0.80 0.85 Indendørs temperatur [ C] 23.0 20.0 20.0 20.0 20.0 20.0 Etageareal[m 2 ] 65 70 70 76 57 B 57 B

Energiramme for Zone 1 = Energiramme for Zone 2 = 420 + 510 + 280 e 325 e

Dugpunkt beregning

Principiel energirenovering af typehus

Energiforbrug og CO 2 udledning Energi forbrug (GWh/år) CO2 (tons CO2/år) I dag 217 53.000 Lavenergi 29 6.000 Besparelse (%) 87 86

Prøvehus holder teorien: Teori: Besparelse på 87% af energiforbruget til opvarmning af en- og tofamiliehusene fra før 2006 Rumtemperatur: Forudsætning 20 grader realitet p.t. 23 grader Hvordan sikres en varmegenvinding af 80% af den producerede varme i huset? Varmegenvindingssystem Tæthed

3-årigt projekt Krav til metoder til energirenovering af de grønlandske træhuse: Teknisk funktionsdygtige Forholdsvis enkle at udføre Enkle at vedligeholde Robuste, både mekanisk og teknisk Ingen fugtgener med f.eks. skimmelforekomster Lovet energiforbrug Arkitektur Udføres mens beboerne bor i husene

Forslag til følgegruppe Repræsentant (embedsmand) fra Grønlands Selvstyre Repræsentant fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur: Janus Køster (jks@nanoq.gl) Repræsentant fra Klima- og Energikontoret Repræsentant fra INI Repræsentant fra Grønlands Arbejdsgiverforening (GA): Karsten Klausen (klausen@ga.gl) Repræsentant fra Foreningen af Tekniske Rådgivere (Teknikkikkut Siunnersuisartut Peqatigiiffiat eller TSP) Repræsentant fra Danmarks Tekniske Universitet, Arne Villumsen (av@byg.dtu.dk)

Vidensformidling De grønlandske myndigheder Ejerne af en- og tofamilieboligerne De grønlandske rådgivningsfirmaer De udførende entreprenører og håndværksfirmaer

Dataindsamling I Sisimiut August 2009