Nye muligheder når ferien skal holdes

Nye muligheder når ferien skal holdes

Den nye ferielov giver mulighed for at overføre ferie men det kræver enighed både mellem parterne og på den enkelte arbejdsplads, hvis feriereglerne skal fraviges. Ferieplanlægning er for mange familier et stort puslespil, som kan være svært at få til at gå op. Den nye ferie l o v, som trådte i kraft 1. januar i år, giver b å de lønmo dt a ge re og virksomhe der større frihed til at a f t a l e, hvordan og hvornår ferien skal ho l de s. Ifølge loven skal arbejdsgiveren de s uden tage he nsyn til børnefa m i l iers øns ke om at placere ferien i sko l e s o m me r f e r ie n. Den gamle ferie l o v, der har rødder tilbage til 1 9 3 0 e r ne, ændres ikke i sin grund s t r u k t u r. Men de r i nd f ø res en række nye fleksible mu l ig he de r, som åbne r op fo r, at der i højere grad kan tages he nsyn til ind i v i- duelle behov både hos virksomhe der og me da r b e j de re. Den nye lov giver helt nye valgmuligheder på en række områder: Du kan nu vælge, om du vil holde hele din optjente ferie, eller om den femte ferieuge skal opspares til senere. Desuden kan du vælge at afvikle din ferie i dage eller timer. For at beskytte lønmodtagernes rettigheder bedst muligt hviler den nye ferielov på det princip, at de generelle ferieregler kun kan fraviges, hvis det sker som led i en kollektiv overenskomst. Formålet med denne pjece er at gennemgå hovedpunkterne i den ændrede ferielov. Nærmere oplysninger om de enkelte bestemmelser fremgår af bekendtgørelsen og vejledningen til loven se litteraturlisten. 2 3

Ferielovens grundregler Overførsel af ferie De nye bestemmelser i ferieloven ændrer ikke ved de kendte, indarbejdede ferieregler, som bygger på fem hovedprincipper: Alle lønmodtagere har ret til fem ugers ferie i henhold til ferieloven. Derudover har mange lønmodtagere ret til en sjette ferieuge, som er gennemført via overenskomsterne, og som administreres forskelligt inden for de berørte brancher og sektorer. Den sjette ferieuge er ikke omfattet af ferielovens regler. Retten til betalt ferie oparbejdes i optjening s å ret, de r f ø l ger ka l e nde r å ret. Den optjente ferie afho l des i ferie å- ret fra den efterfølge nde 1. maj til 30. april året efter. En lønmodtager har kun ret til at få udbetalt feriepenge, såfremt ferien holdes. Der er dog enkelte undtagelser fra denne hovedregel. A r b e j d s g i v e ren skal løbende indbetale ferie go dt g ø- relse til FerieKonto, som udbetaler feriegodtgørelsen, når og hvis ferien holdes. Mange lønmodtagere afholder i stedet ferie med sædvanlig løn fra arbejdsgiveren. Derudover udbetales et ferietillæg på 1 pct. F o r æ l de de og uhævede ferie p e nge bliver sammen me d re nt e r ne af Ferie Ko nto, fo rdelt mellem Arbejdsma r kedets Ferie fo nd og staten. De private ferie fo nde får fo r t- sat udbetalt en andel af den uhævede ferie go dt g ø re l s e. En af de vigtigste nyskabelser i den ændrede ferielov er retten til at overføre ferie fra ét ferieår til et andet. Tidligere var det et krav, at ferien skulle være afholdt inden ferieårets udløb, men denne hovedregel bliver der nu mulighed for at fravige, hvis parterne på arbejdsmarkedet er enige herom. Det kan ved kollektiv overe ns ko mst aftales, at optjent f e r ie udover fire uger (20 da ge) kan overføres til de t f ø l ge nde ferie å r. Det betyde r, at der kan overflyttes mellem en og fem ferie da ge fra året før. Samtid ig ud v i- des retten til at ho l de me re end fem ugers ferie i fer ie l o v e ns fo r s t a nd med det antal da ge, der overføre s. Det er kun muligt at overføre ferie, hvis der findes en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager. Selv om ferieoverførsel forudsætter en kollektiv aftale, har ansatte på en ikke-overenskomstdækket virksomhed også mulighed for at aftale ferieoverførsel med deres arbejdsgiver i det omfang, den mest udbredte overenskomst på det pågældende faglige område giver adgang til ferieoverførsel. Forinden skal arbejdsgiveren meddele Arbejdsdirektoratet, hvilken kollektiv overenskomst der henvises til og for hvilke medarbejdergrupper. 4 5

Ferieaftaler i industrien og det grønne område Ferie kan holdes i timer Inden for LO-området er der bl.a. indgået en ferieaftale mellem CO-Industri og Dansk Industri som en del af industriens overenskomst. Den giver netop mulighed for, at de omfattede lønmodtagere kan indgå aftaler med deres virksomhed om at overføre en uges ferie til det efterfølgende år. I alt kan der opspares 10 feriedage i op til to år. På tilsvarende måde har organisationerne inden for det grønne område SALA, NNF m.fl. indgået kollektive ferieaftaler, som bl.a. giver mulighed for lokalt at aftale overførsel af ferie. Inden for dette område har der været enighed om, at der må overføres op til 1 uges ferie pr. år, og at den ekstra uges ferie skal være afviklet, inden der på ny kan aftales at overføre yderligere feriedage. Bemærk, at det alene er ferie, der er optjent, efter at loven trådte i kraft 1. januar 2001, som kan overføres. Det betyder, at der første gang kan overføres fra ferieåret 2002-03 til det efterfølgende ferieår 2003-04. En forudsætning for, at den opsparede ekstra ferie faktisk kan holdes, er dog at lønmodtageren er ansat på den samme arbejdsplads i det pågældende ferieår. Tiltræder man et nyt arbejde, bortfalder retten til at holde mere end 5 ugers ferie. Den del af den optjente feriegodtgørelse, som ligger udover 25 dage, udbetales da ved fratræden. En indgået aftale om ferieoverførsel kan eventuelt kombineres med en aftale om, hvornår den opsparede ferie skal afholdes. Der kan også træffes aftale om, at ferien under alle omstændigheder skal afvikles, inden arbejdsgiveren kan afgive evt. opsigelsesvarsel. En anden ny s kabelse i loven me d f ø re r, at ferien nu både kan optjenes og afvikles i time r. Så bere g nes ferien ikke i da ge, men i time r. Derfor vil den samlede ferie ikke n ø d v e nd igvis blive på fem uger re g net i da ge. Hvis lønmodtageren har været ansat på arbejdspladsen i hele optjeningsåret, har han eller hun dog krav på mindst 4 ugers betalt ferie regnet i dage. Beregning af ferie i timer fremfor dage forudsætter en kollektiv aftale. 6 7

Ferie med løn eller feriegodtgørelse Udbetaling af feriepenge Den nye lov giver mulighed for ved kollektiv overenskomst at aftale, at lønmodtagere, der ellers ikke opfylder betingelserne for at holde ferie med løn, alligevel kan få udbetalt løn under ferie i stedet for at modtage feriegodtgørelse. Omvendt vil der også være mulighed for at aftale, at lønmodtagere, der har ret til løn under ferie, i stedet kan opspare feriepengene via FerieKonto. Det er normalt en betingelse for ret til ferie med løn, at lønmodtageren er månedsvist ansat med fuld løn både under sygdom og på søgnehelligdage. Feriegodtgørelse kan kun i særlige tilfælde udbetales, uden at ferien skal holdes samtidig. Det kan f.eks. ske, når der er tale om varigt ophør på arbejdsmarkedet som følge af alder eller sygdom. Derudover kan feriepengene udbetales i forbindelse med flytning til udl a ndet, hvis lønmo dt a ge ren samtid ig fra me l der sig CPR-registret (Det Centrale Personregister). Hvis det drejer sig om mindre feriepengebeløb, vil de kunne udbetales til lønmodtageren ved fratræden. 8 9

Børnefamilier og skoleferie Ferie kan udsættes ved sygdom Det er arbejdsgiveren, som efter fo r h a nd l i ng med lønmo dt a ge ren fastsætter tidspunktet fo r, hvornår ferie n s kal ho l de s. Men det præciseres i loven, at arbejdsgiveren så vidt mu l igt skal imøde ko m me me da r b e j de re ns ø ns ker dog under he ns y nt a gen til virksomhe de ns tarv. Hvis lønmo dt a ge re med sko l e s ø ge nde børn øns ker at ho l de de res ho v e d f e r ie i sko l e r nes somme r f e r ie, er arb e j d s g i v e ren fo r p l igtet til bl.a. at tage he nsyn hertil i fo r- b i ndelse med ferie p l a n l æ g n i ngen for det ko m me nde år. Hvis man som lønmodtager bliver syg, inden den planlagte ferie begynder, har man ret til at udskyde ferien til et senere tidspunkt. Som det nu er præciseret i loven, begynder ferien på den første normale arbejdsdag i ferien. Hvis man bliver syg i weekenden, og ferien starter på en mandag, så har man ret, men ikke pligt til at vente med at holde ferie til senere. Det er altså op til den enkelte, om man vil udsætte ferien til senere eller ej. Før den nye ferielov trådte i kraft, var det praksis, at lønmodtageren selv måtte bære risikoen for sygdom opstået efter sidste arbejdsdag før ferien. Det er dog en betingelse for at afblæse ferien, at arbejdsgiveren underrettes hurtigst muligt om, at ferien alligevel ikke afholdes som følge af sygdom. Ved raskmelding inden for den planlagte ferieperiode kan lønmodtageren vælge enten at genoptage arbejdet og således få udskudt antallet af feriedage, der ikke blev afholdt grundet sygdom, eller at afholde resten af den planlagte ferie. 10 11

Fra 6- til 5-dages uge Aftaler i stedet for lovgivning Den nye lov inde ho l der en teknisk ændr i ng i bere g- n i ngen af ferie u ge ns længde. Hidtil har optjening s p r i n- cippet bygget på en 6-da ges arbejdsuge, så der optjenes og afho l des 30 ferie da ge (fo rdelt på fem uge r ). Dette ændres nu, så der ved en 5-da ges arbejdsuge f re mover kun optjenes ret til 25 ferie da ge fo rdelt på fem uge r. Det betyde r, at der for hver måneds ans æ t t e l s e nu optjenes ret til 2,08 da ges ferie det følge nde år. For lønmo dt a ge re, der fortsat arbejder i en 6-da ges arb e j d s u ge, har dire k t ø ren for Arbejdsdire k t o ratet fa s t s a t n æ r me re regler se evt. vejledningen til ferie l o v e n. Ferieloven bygger på det princip, at den viger for kollektive aftaler. Det vil i praksis sige, at den (kun) gælder på områder, hvor arbejdsmarkedets parter ikke har indgået alternative ferieregler. Til gengæld giver den ændrede lov nu mulighed for, at de lovfæstede regler kan fraviges, både når det er til gunst og til ugunst for lønmodtagerne. Formålet er her at sikre størst mulig aftalefrihed på arbejdsmarkedet. Hvor lovens regler kan fraviges ved kollektiv overenskomst, betinger det, at forhandlingsparten på lønmodtagerside som minimum er en lokal fagforening, der er medlem af en landsdækkende organisation. Fordelen ved aftaler fremfor lovgivning er, at de i praksis bedre kan tilpasses forholdene i den enkelte branche eller på den enkelte virksomhed. I tilfælde af at en aftale overtrædes, vil den krænkede part kunne få sagen behandlet i det fagretlige system. 12 13

Arbejdsmarkedets Ankenævn Aktuelle bøger m.v. om ferieloven Det er Arbejdsdirektoratet, som fremover skal administrere den ny ferielov og udstede nye bekendtgørelser og lignende efter behov. Hvis der indgås en kollektiv aftale, vil det være muligt for arbejdsmarkedets parter at fravige de udfyldende regler, som fastsættes af direktoratet. Det bliver Arbejdsdirektoratet, som skal træffe afgørelser om fortolkning af feriereglerne, medmindre disse er aftalt ved kollektiv overenskomst. Hvis det er tilfældet, skal uoverensstemmelser afgøres i det fagretlige system. Klager over Arbejdsdirektoratets afgørelser indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvor både lønmodtage re og arbejdsgivere er re p r æ s e nt e ret. Afg ø re l s e r, som træffes af ankenævnet, er endelige og kan ikke ankes til andre administrative myndigheder, men kan indbringes for domstolene. Ferieudvalgets betænkning om ferielov nr. 1375/1999. D a nsk Arbejdsgiverfo re n i ng: Ko m me nt e ret ferie l o v v/flemming Dreesen, 2000. Ole Hasselbalch: Ferieloven, 2000. Vejledning nr. 169 af 20. november 2000 om ferie. Bekendtgørelse nr. 1034 af 20. november 2000 om ferie. Nye muligheder når ferien skal holdes ISBN: 87-7735-521-0 LO-varenr: 4355 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark, maj 2001 Produktion: Jydsk Centraltrykkeri Papir: Omslag: 200g. Scandia 2000, indhold: 100g. Scandia 2000 Layout: LO s grafiske værksted Sat med: Officina Sans og New Century Schoolbook 9,7/12,5 14 15

Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk Nye muligheder når ferien skal holdes ISBN: 87-7735-521-0 LO-varenr. 4355