UDKAST. Handlingsplan for det internationale samarbejde

Relaterede dokumenter
Handlingsplan for det internationale samarbejde

International strategi og handlingsplan for Region Syddanmark

Region Syddanmarks Internationale handlingsplan

Status for det internationale samarbejde

Udkast til strategisk referenceramme og indhold i en international strategi for Region Midtjylland

Region Midtjyllands internationale arbejde. Kontorchef Niels Erik Andersen, Regional Udvikling

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

International handlingsplan 2013 for Region Nordjylland

Fornyelse gennem globalt udsyn

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland

Etablering af Business Region North Denmark.

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Politik for Kulturhovedstad 2017

BRN. Strategi

CISUs STRATEGI

/ UDKAST. Fælles erklæring om regionalt samarbejde mellem Delstaten Schleswig-Holstein og Region Syddanmark

Bilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

UDKAST Resultatkontrakt for Foreningen EU og Internationalt samarbejde Syddanmark for

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Den internationale handlingsplan (forside)

Forankring og synliggørelse af den internationale dimension i Vækstforum for Region Midtjyllands Ervervsudviklingsstrategi

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Region Midtjylland. Vedtagelse af international strategi for Region Midtjylland. Bilag. til Forretningsudvalgets møde 1. april Punkt nr.

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde

Udkast til vision for det dansk-tyske samarbejde

Forslag til International handlingsplan 2013 for Region Nordjylland

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Baggrund, retningslinjer og ansøgningsvejledning for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 10 i handlingsplanen: Netværkssamarbejde om læring

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

EU set med lokale øjne Dansk konference i PoHeFa og Healthy Children Odense, 6. Juni Henriette Hansen, SDEO

Mobilitetsråd i Syddanmark

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen

Revision af den Regionale UdviklingsPlan for Syddanmark

! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version

1. Indledning Vision, mission, mål Aktivitetsområder Effektkæde for Copenhagen EU Office...5

KKR Syddanmark november Status for SDEO/Rasmus Anker-Møller

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

LAG Tønder.

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

International strategi

Notat. Vækstfora træffer afgørelse ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. ( 11, stk.

Lokal Agenda 21-strategi

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

Dagsorden. til mødet i Udvalget vedrørende landdistrikter 15. marts 2007 kl

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Beslutningsgrundlag for sammenlægning af creodk og Copenhagen EU Office

VORES TILBUD TIL SYDDANSKE KOMMUNER

9895/19 clf 1 ECOMP.2B

Dagsorden til møde i Økonomiudvalget

Rammer for handlingsplanen

Region Midtjylland. Region Midtjyllands internationale samarbejder. til Regionsrådets møde den 10. januar Punkt nr. 18

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Region Midtjylland Regional Udvikling. Referat. til møde i Vækstforum 4. april 2017 kl. 09:30 i Skriftlig høring. 19.

8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa.

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring

Kommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Bilag - Status på handlingsplan til international strategi for Regional udvikling 2013

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office

7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Referat fra møde mellem de sønderjyske kommune og Region

Frivillighedspolitikken

UDKAST TIL Samarbejdsaftale mellem Region Sjælland og Femern Belt Development

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

Notat om programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

HANDLINGSPLAN North Denmark-Brussels. North Denmark-Brussels. North Denmark-Brussels North Denmark-Brussels

Strategi og handlingsplan

Handlingsplan Bestyrelsen

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur

UDKAST. Handleplan og budget

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Fokus på rammebetingelser, erhvervsklynger og relationer

COPENHAGEN REGIONAL EU-OFFICE

Model for internationaliseringsstrategi

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Uddannelsesteam i Regional Udvikling. Oplæg til RUF den

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Bæredygtig erhvervsudvikling

Konference : REG LAB 05. Offshore Center Danmark Workshop - Torsdag d.10 februar 2005

Transkript:

Regional Udvikling UDKAST Handlingsplan for det internationale samarbejde 2010 2013 Resumé Region Syddanmarks internationale engagement omfatter to områder: det dansk/tyske grænseoverskridende samarbejde med Slesvig Holsten og det øvrige internationale samarbejde. Denne handlingsplan udmønter det øvrige internationale samarbejde, som er overordnet defineret i Region Syddanmarks Internationale strategi, der blev vedtaget af regionsrådet i 2007. Fokus i handlingsplanen er på regional udvikling, dog inddrages sundhed i den udstrækning, at det er relevant. Afsæt for det internationale samarbejde er de prioriteringer som bliver afstukket i Den Regionale UdviklingsPlan samt Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan. De skal understøttes gennem følgende overordnede formål: 1) Hente midler, 2) Tilføre viden og inspiration og 3) Opnå indflydelse. Den internationale handlingsplan lægger dermed op til en fokusering i regionens engagement. Region Syddanmark har og vil igangsætte en række aktiviteter for at opfylde formålene. Region Syddanmark vil etablere udvalgte, nye og målrettede samarbejdsrelationer med europæiske regioner på områder, hvor det giver effekt i forhold til Region Syddanmarks strategier for regional udvikling. I forhold til de eksisterende samarbejdsregioner prioriteres Guangdong provinsen i Kina, som i højere grad kan udnyttes til fordel for syddanske virksomheder på energi og miljøområdet. Samtidig går Region Syddanmark aktivt ind i arbejdet i udvalgte europæiske netværk og organisationer for at styrke regionens strategier inden for regional udvikling og i et vist omfang prioriteterne på sundhedsområdet. For at få det optimale udbytte, skal der sikres vidensdeling omkring det internationale arbejde. Det vil bl.a. ske gennem løbende afrapportering til det relevante udvalg, ligesom det internationale samarbejde på regionens hjemmeside skal synliggøres og udbygges. På årlig basis vil der blive lavet en opfølgning på handlingsplanen i form af en status på aktiviteterne samt en fremlæggelse af en aktivitetsplan for det kommende år til orientering og drøftelse i det relevante politiske udvalg. På denne vis finder der en løbende evaluering og justering sted af de internationale aktiviteter på baggrund af indhentede erfaringer og effekter. Aktivitetsplanen for 2010 2011 er vedlagt som bilag.

Vision og formål Region Syddanmarks internationale engagement foregår på flere geografiske niveauer, som vist i nedenstående figur. Denne handlingsplan omhandler det internationale samarbejde, der ligger udover det dansk tyske samarbejde. Som det fremgår af figuren omfatter det internationale samarbejde primært Europa og kun i mindre omfang verden uden for Europa. International strategi og handlingsplan Region Syddanmarks internationale handlingsplan danner rammen for de internationale aktiviteter i indeværende regionsrådsperiode 2010 2013 og gælder primært området regional udvikling. Overordnet set skal det internationale samarbejde understøtte de temaer og forretningsområder, som er fastlagt i Region Syddanmarks strategier for regional udvikling: Den Regionale UdviklingsPlan, Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan samt strategierne på uddannelses, kultur og bæredygtighedsområdet. Aktiviteterne på det internationale område vil blive tilpasset i overensstemmelse med den løbende fornyelse af de nævnte strategier. Rammerne for det internationale samarbejde i form af afsæt, formål og aktiviteter illustreres i denne model: Side 2 af 9

Inden for rammerne af Region Syddanmarks strategier for regional udvikling skal det internationale samarbejde således opfylde tre overordnende formål: Hente midler: Der skal skaffes midler til Syddanmark fra internationale puljer, særligt EUmidler. Derudover kan regionen afsøge og understøtte forretningsmuligheder i udlandet for syddanske virksomheder. Tilføre viden og inspiration: Region Syddanmark skal sørge for at indhente den nyeste viden om udviklingen inden for de strategiske satsninger samt indhente viden om den politiske udvikling på EU niveau Opnå indflydelse: Gennem målrettet arbejde skal Region Syddanmark sørge for at påvirke EU politikker og beslutninger, der er vitale for regionens udvikling. Regionen igangsætter en række målrettede aktiviteter for at opfylde disse mål. Sammenhængen mellem formål og aktiviteter illustreres af nedenstående figur: Formål Aktivitet Samarbejde med udenlandske regioner Europæiske netværk og organisationer Høringer/ lobby Internationale projekter International erhvervsservice Midler Viden X X X X X X X X Indflydelse X X Aktiviteterne er inddelt i fem overordnede kategorier, som hver især skal give effekt i forhold til et eller flere af de tre mål. Aktiviteterne vil blive uddybet i det følgende, dog med undtagelse af den internationale erhvervsservice, som varetages af det Syddanske Bruxelles kontor. Vidensdeling Et vigtigt formål med regionens internationale engagement er at opsamle viden om de nyeste internationale trends. Det er derfor væsentligt at sikre vidensdeling med bl.a. regionens erhvervsliv samt uddannelses og forskningsinstitutioner, når der f.eks. opstår relevante projektmuligheder. Regionens politiske og administrative repræsentanter har en forpligtigelse til at sikre denne vidensdeling, bl.a. gennem løbende afrapportering til det relevante udvalg, ligesom det internationale samarbejde på regionens hjemmeside skal synliggøres og udbygges. Administrativ støtte Der vil være administrativ støtte til rådighed for politikernes internationale engagement med udgangspunkt i de områder, som er nævnt i den internationale handlingsplan. Omfanget af den administrative støtte vil blive aftalt i forhold til den konkrete aktivitet samt ud fra en prioritering af de forhåndenværende ressourcer. Hvor regionsrådet derudover ønsker politisk repræsentation vil administrativ støtte skulle aftales fra gang til gang. Side 3 af 9

Evaluering Der vil årligt blive fulgt op på handlingsplanen i form af en status på aktiviteterne samt en fremlæggelse af aktivitetsplan for det kommende år til orientering og drøftelse i det relevante politiske udvalg. Dette har blandt andet til formål at sikre en løbende evaluering og justering af de internationale aktiviteter på baggrund af indhentede erfaringer og effekter. Aktivitetsplanen for 2010 2011 er vedlagt som bilag. Aktiviteter Samarbejde med udenlandske regioner Samarbejdet med udenlandske regioner skal bidrage til opfyldelsen af formålet om at indhente den nyeste viden og inspiration på Region Syddanmarks satsningsområder ved at lære af de regioner, der er i front på Regions Syddanmarks satningsområder. Samtidig skal samarbejdet bidrage til tiltrækning af midler ved at etablere kvalificerede partnerskaber, der kan danne basis for projektansøgninger inden for Region Syddanmarks satsningsområder, og i det omfang der er behov for det, understøttelse af forretningsmuligheder for syddanske virksomheder Nye, udvalgte og målrettede samarbejdsrelationer med udenlandske regioner Nye og udvalgte samarbejdsrelationer skal bidrage til følgende formål: Hente midler: Kontakter til relevante partnere, der kan indgå i fælles, kvalificerede projekter. Tilføre viden og inspiration: Samarbejde med regioner, der er langt fremme på Region Syddanmarks satsningsområder, og som kan give relevant viden og inspiration. Da Region Syddanmark blev dannet i 2007 blev der vedtaget en strategi for det internationale samarbejde. Regionsrådet besluttede efterfølgende at videreføre det samarbejde, som de tidligere amter i Syddanmark havde etableret med tre regioner (Guangdong i Kina; Malopolska i Polen og Olomouc i Tjekkiet). I mellemtiden er der opstået forstærket behov for at samarbejde med andre regioner med styrker inden for områder, som er relevante for Region Syddanmarks strategier for regional udvikling. Dette samarbejde skal etableres i en samarbejdsform, der er fleksibel og som kan udvikles efter behov. Kendetegnende for nye samarbejdsrelationer skal være en fokusering på udbytte i forhold til regionens aktiviteter og prioriteringer. Der indgås som udgangspunkt ikke faste samarbejdsaftaler med nye europæiske regioner, da det inden for Europa i vidt omfang er muligt at skabe kontakter og dynamiske samarbejde om konkrete temaer uden formelle samarbejdsaftaler. Regionen udvikler i perioden samarbejdsrelationer til enkelte udvalgte regioner med henblik på erfaringsudveksling, inspiration og ad hoc samarbejde inden for specifikke temaer. Der tages højde for at samarbejdet kan tilgodese både en politisk og en faglig administrativ interesse. Side 4 af 9

Eksisterende samarbejdsaftaler med udenlandske regioner De eksisterende samarbejdsaftaler fokuseres, så de kan bidrage til følgende formål: Hente midler: Kontakter til strategiske partnere, der kan styrke mulighederne ved ansøgning om midler til europæiske projekter samt afsøgning af mulighederne for at understøtte syddanske virksomheders forretningsmuligheder i samarbejdsregionerne. Region Syddanmark har på nuværende tidspunkt tre udenlandske samarbejdsaftaler, som er videreført fra henholdsvis Fyns og Vejle Amter. Samarbejdet med disse regioner fokuseres, så samarbejdsaftalerne bibeholdes, men aktiviteterne tilpasses og justeres i henhold til Region Syddanmarks strategiske prioriteringer. Således justeres samarbejdet med de to østeuropæiske regioner, polske Malopolska og tjekkiske Olomouc, så de kun aktiveres, når det giver mening i forhold til regionens satsninger. Det vil primært være i forhold til partnerskabsmuligheder ved søgning af EU midler. Samarbejdet med Guangdong redefineres. Kina er et højvækstområde og Guangdong provinsen har i disse år fokus på energi og miljøområdet, hvorfor samarbejdet i højere grad end tidligere kan forsøges udnyttet til fordel for syddanske virksomheder inden for disse områder. Administrationen vil undersøge om regionens erhvervsliv har behov for og ønske om, at der bliver arrangeret en politisk ledet erhvervsdelegation til Guangdong til understøttelse af virksomhedernes forretningsmuligheder i provinsen. Europæiske netværk og organisationer Arbejdet i de europæiske netværk og organisationer skal understøtte flere formål. For det første foregår der i organisationerne en bred erfarings og vidensudveksling mellem medlemsregionerne, og de er samtidig en vigtig kilde til viden om den aktuelle udvikling inden for relevante EU politikker. For det andet initieres der i organisationerne lobbyarbejde på europæisk plan, hvor de har adgang på højt niveau og i stort omfang accepteres som repræsentanter for regionale interesser. Endelig er de i forskelligt omfang fora for afsøgning af partnerskaber og samarbejdsmuligheder i forhold til europæiske projekter og repræsenterer dermed gode muligheder for netværksdannelse. Region Syddanmark er aktuelt medlem af en række europæiske organisationer, som er prioriteret og udvalgt på baggrund af regionens strategiske interesser og organisationernes styrkeområder. Undervejs i perioden kan det være i Region Syddanmarks strategiske interesse at op eller nedjustere aktiviteterne i organisationerne eller at tilslutte sig nye organisationer. I givet fald vil det tage udgangspunkt i de vedtagne strategier, og blive drøftet i det relevante politiske udvalg, f.eks. i forbindelse med den årlige opfølgning på den internationale handlingsplan. Der vil blive udarbejdet et formåls og faktablad for alle europæiske organisationer, som Region Syddanmark er medlem af. Formåls og faktabladene vil indeholde information om den respektive organisation, Region Syddanmarks formål med medlemskabet, væsentlige temaer for netværket, samt den politiske udpegning m.m. De opdateres i forbindelse med den årlige opfølgning på handlingsplanen. Faktabladene vil blive forelagt Udvalget for Regional Udvikling til orientering efter vedtagelsen af handlingsplanen. Side 5 af 9

AER (Assembly of European Regions): Deltagelsen i AER skal understøtte følgende formål: Hente midler: Mulighed for at indgå i europæiske projekter og få kontakter til relevante partnere. Tilføre viden og inspiration: Gennem deltagelse i det tematiske samarbejde mellem medlemsregionerne i arbejdsgrupper og ved seminarer. Opnå indflydelse: Input til høringssvar og deltagelse i AER s lobbyarbejde for varetagelse af regionernes interesser på europæisk plan. AER er med 270 medlemmer en af Europas største sammenslutninger af regioner. Organisationen arbejder for at fremme regionalisering i Europa og fremme regionernes interesser i forhold til de europæiske institutioner. Organisationen arbejder gennem tre komiteer: 1. Regional udvikling, 2. Sundhed og sociale anliggender og 3. Uddannelse og kultur. AER s styrker ligger dels inden for indflydelse på europæiske politikker i kraft af organisationens størrelse samt inden for indhentning af viden og erfaringsudveksling. Regionen deltager i AER regi i bestyrelsen, Komité 1 for Regional udvikling og Komité 2 for Sundhed og sociale anliggender. Følgende repræsentanter er udpeget af regionsrådet: Karsten Uno Petersen (bestyrelsen, Komité 1 og Komité 2), Preben Jensen (Komité 1) og Bo Libergren (Komité 2). Region Syddanmark har fravalgt deltagelse i AER s Komité 3 for Uddannelse og Kultur, da disse temaer i stort omfang dækkes af regionens medlemskab af EARLALL (se nedenfor). Preben Jensen er i efteråret 2010 valgt som næstformand i Komité 1 og Karsten Uno Petersen er valgt som næstformand i Komité 2, begge for en toårig periode. EARLALL (European Association of Regional & Local Authorities for Lifelong Learning): Deltagelsen skal bidrage til opfyldelsen af følgende formål: Hente midler: Mulighed for at indgå i europæiske projekter og få kontakter til relevante partnere. Tilføre viden og inspiration: Gode muligheder for erfarings og vidensudveksling med de andre medlemsregioner. Opnå indflydelse: Input til EARLALL s lobbyarbejde og høringssvar i forhold til europæiske politikker og programmer. Organisationen EARLALL har fokus på livslang læring og EARLALL samler nogle af Europas stærkeste regioner inden for kompetenceudvikling og innovation (Wales, Toscana, Baden Württemberg, Västra Götaland, Baskerlandet, Katalonien etc.). Region Syddanmark er repræsenteret ved Karsten Uno Petersen, som sidder i bestyrelsen og er ansvarlig for budget og regnskab (Treasurer). Side 6 af 9

CPMR (Conference of Peripheral Maritime Regions): CPMR er paraplyorganisation for seks geografiske kommissioner, hvoraf henholdsvis Nordsø og Østersøkommissionen udgør de to, som er relevante for Region Syddanmark. CPMR har stor indflydelse i EU som talsorganisation for mere perifere regioner i Europa. Arbejdet i kommissionerne, særligt Nordsø kommissionen, giver rigtig gode muligheder for projektudvikling og partnersøgning i forhold til INTERREG B. Politisk indflydelse på EU systemet kan ske gennem kommissionerne og videre gennem CPMR, som har stor indflydelse i EU som talsorganisation for mere perifere regioner i Europa. Region Syddanmarks aktive deltagelse fokuseres i Nordsøkommissionen, som står stærkt i forhold til INTERREG B. Nordsøkommissionen (NSC) Deltagelsen i Nordsøkommissionen skal bidrage til følgende formål: Hente midler: Kontakter og netværk med relevante partnere og indgå projektudvikling i forhold til INTERREG B Nordsøen. Tilføre viden og inspiration: Gennem deltagelse i det tematiske samarbejde mellem medlemsregionerne i arbejdsgrupper og ved seminarer. Opnå indflydelse: Gennem deltagelse i strategiudvikling og påvirkning i forhold til EU Kommissionen med særlig fokus på en Nordsø 2020 makroregional strategi og udformningen af det fremtidige INTERREG B program for Nordsøen Kommissionen har fokus på den generelle udvikling såvel som konkret projektudvikling i Nordsøområdet. Arbejdet i arbejdsgrupperne giver rigtig gode muligheder for projektudvikling og partnersøgning i forhold til INTERREG B for Nordsøen. Samtidig er kommissionens Executive Committee (bestyrelse) en vigtig indgang til påvirkning af europæiske politikker på området. I øjeblikket er der særlig fokus på udviklingen af en ny strategi for makroregionen Nordsøen svarende til den Østersøstrategi, der blev vedtaget på europæisk plan i 2009. Preben Friis Hauge blev som repræsentant for Region Syddanmark i april 2010 udpeget til næstformandsposten i Transportgruppen. Posten medfører samtidig møderet i NSC s Executive Committee (bestyrelsen). For at udnytte mulighederne i forhold til INTERREG B Nordsøen, vil der som udgangspunkt ske en administrativ deltagelse i de arbejdsgrupper, der er relevante for Region Syddanmarks strategier med henblik på afklaring af projektmuligheder inden for Nordsø programmet og evt. fremtidig politisk deltagelse. De strategisk relevante arbejdsgrupper er Transportgruppen (hvor Region Syddanmark allerede er aktiv), Gruppen for bæredygtig udvikling (herunder energi), Innovations og Uddannelsesgruppen samt Kultur og Turisme gruppen. Østersøkommissionen (BSC) Kommissionen har fokus på Østersøen, hvor der er langt flere aktører i med end i Nordsøen. Mulighederne for at opnå effekt gennem BSC vurderes at være mere begrænsede, og på den baggrund foreslås det at afvikle alle Region Syddanmarks aktiviteter i forhold til BSC. Regionen melder sig ud af kommissionen i forbindelse med førstkommende generalforsamling i maj 2011. Region Midtjylland er medlem af BSC s Executive Committee (bestyrelse). Region Syddanmark har hidtil haft suppleantposten, og ved generalforsamlingen i maj genudpegedes Region Syddanmark til Side 7 af 9

suppleantposten frem til generalforsamlingen i maj 2011, dog med status oktober 2010 uden angivelse af person. Nordisk Transportpolitisk Netværk Deltagelsen skal bidrage til følgende formål: Hente midler: Kontakter og netværk med relevante partnere og indgå projektudvikling i forhold til det fremtidige INTERREG B Nordsøen. Tilføre viden og inspiration: Gennem deltagelse i samarbejdet mellem medlemsregionerne, møder og seminarer. NTN fungerer som et uformelt netværk mellem regionspolitikere fra danske og norske regioner. Netværket har primært fokus på godstransport og kollektiv trafik, og styrker den europæiske dimension i de prioriteter Region Syddanmark har på transport området. Det foreslås at regionsrådet udpeger to repræsentanter til at følge arbejdet i Nordisk Transportpolitisk Netværk i resten af perioden. Vadehavsforum VadehavsForum er en uafhængig platform for diskussioner mellem forskellige interesser fra Vadehavsregionen. Medlemmerne i forummet er repræsentanter fra lokale og regionale myndigheder, landbrugssektoren, energisektoren, fiskeriet, turisterhvervene, industri og havne samt naturbeskyttelsesorganisationer fra Nederlandene, Nedersaksen, Slesvig Holsten og Danmark. Tilføre viden og inspiration: Samarbejde med interessenter, og som kan give relevant viden og inspiration. Thyge Nielsen er udpeget af regionsrådet som repræsentant for Region Syddanmark i Vadehavsforum. Lobbyarbejde/høringer Arbejdet skal bidrage til opfyldelse af følgende formål: Opnå indflydelse: Gennem samarbejde med Danske Regioner, møder med relevante beslutningstagere på europæisk niveau og deltagelse i høringer Arbejdet fokuseres først og fremmest på påvirkning af processen omkring EU s fremtidige budgetperiode 2014 2020 og tilrettelæggelsen af de fremtidige strukturfonde, dvs. Socialfonden og Regionalfonden, herunder INTERREG programmerne. Region Syddanmark skal arbejde aktivt for at sikre, at regionen også i næste budgetperiode får del i strukturfondsmidlerne samt at der tages højde for syddanske strategiske prioriteter i programmerne. Dette gøres gennem Danske Regioner og Regionsudvalget, eget lobbyarbejde samt deltagelse i EU s høringer og konferencer. Derudover vil Region Syddanmark i det omfang det er relevant og muligt påvirke beslutninger og politik på europæisk niveau. Side 8 af 9

Internationale projekter Det opsøgende arbejde og rådgivning i forhold til at sikre regionens aktører deltagelse i internationale projekter varetages primært af det Syddanske Bruxelles kontor. Region Syddanmarks egen deltagelse i internationale projekter skal opfylde følgende formål: Hente midler: Hente finansiering til aktiviteter. Tilføre viden og inspiration: Sikre erfaringsudveksling og indhentning af viden. Region Syddanmark kan indgå som partner i internationale projekter, der understøtter formålene om tiltrækning af midler og indhentning af viden, og som kan bidrage med merværdi til regionens arbejde inden for de strategiske prioriteter. Regionen kan derudover deltage i eller initiere yderligere internationale projekter, der kan give effekt i forhold til Region Syddanmark strategier for regional udvikling. Der vil løbende blive udarbejdet en oversigt der viser, hvilke internationale projekter som region Syddanmark deltager i. Side 9 af 9