Praksisundersøgelse. Om kommunernes bevilling af ledsageordning efter servicelovens 97

Praksisundersøgelse Om kommunernes bevilling af ledsageordning efter servicelovens 97

Indhold 1. Indledning...1 2. Sammenfatning og konklusion...1 2.1 Samlede resultat af undersøgelsen... 1 2.2 De væsentligste problemer... 1 2.4 Betingelser for at modtage hjælp til ledsagelse... 2 2.5 Hjemmelsgrundlag... 3 2.6 Klagevejledning... 3 2.7 Det Sociale Nævns anbefalinger til kommunerne... 3 3. Undersøgelsens baggrund, formål, omfang og metode...4 3.1 Baggrund og formål... 4 3.2 Omfang og metode... 5 4. Resultat af undersøgelsen vedrørende bevilling af ledsageordning...6 4.1 Oplysning om kommunernes afgørelser... 6 5. Den materielle vurdering af kommunernes afgørelser...7 5.1 Generelt om tildelingsbetingelser og personkreds i servicelovens 97... 7 5.2 Afgørelsens korrekthed... 9 5.3 Borgerens funktionsnedsættelse sammenholdt med afgørelsens korrekthed... 11 5.4 Oplysning af sagerne... 13 5.5 Dokumentation for den nedsatte funktionsevne... 15 5.6 I hvilken grad er det dokumenteret, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne?... 17 5.7 Kan borgeren efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold?... 18 5.8 Er der bevilliget 15 timers ledsagelse pr. måned?... 20 5.8 Er der truffet afgørelse om udgifter til ledsagers befordring og aktiviteter?... 22 6. Den formelle vurdering af kommunernes afgørelser... 23 6.1 Bemærkninger til afgørelsens form... 23 6.2 Bemærkninger til afgørelsens tydelighed... 23 6.3 Bemærkninger til hjemmelshenvisningen... 24 6.4 Bemærkninger til klagevejledning... 24 7. Bemærkninger efter høring af Ankestyrelsen og kommunerne... 26 Bilag 1: Regelgrundlaget for undersøgelsen... 29 Bilag 2: Udvalgte principafgørelser fra Ankestyrelsen... 38 Bilag 3: Indkaldelsesbrevet... 42 Bilag 4: Måleskema... 44 Bilag 5: Hovedresultater fra undersøgelsen... 49

1. Indledning Statsforvaltningen Hovedstaden, Det Sociale Nævn, har i 2011 gennemført en praksisundersøgelse af 14 kommuners afgørelser om bevilling af ledsageordning til voksne efter 97 i lov om social service (serviceloven). Der er i alle sager tale om afgørelser, hvor kommunerne har bevilliget en ledsageordning. Formålet med denne praksisundersøgelse er at undersøge kommunernes anvendelse af reglerne om ledsageordning efter servicelovens 97, herunder om kommunerne i tilstrækkelig grad sikrer, at det fornødne grundlag for at træffe en afgørelse er til stede. Praksisundersøgelsen er udarbejdet som et led i nævnets forpligtelse efter 78, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) til at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis på området. Kommunalbestyrelserne skal efter 79a i retssikkerhedsloven behandle Ankestyrelsens og nævnets undersøgelser af kommunens praksis på et møde. 2. Sammenfatning og konklusion Undersøgelsen har omfattet 139 kommunale afgørelser, hvor der er truffet afgørelse om bevilling af ledsageordning. 2.1 Samlede resultat af undersøgelsen Det samlede resultat af undersøgelsen har vist, at - 108 afgørelser, svarende til ca. 80 % af de undersøgte sager, er i overensstemmelse med regler og praksis. - 31 afgørelser, svarende til ca. 20 % af de undersøgte sager, ville være blevet ændret eller hjemvist til fornyet behandling, hvis der havde været tale om en klagesag. 2.2 De væsentligste problemer I de 31 sager, der ville have været ændret eller hjemvist, har de væsentligste problemer vist sig at være, at der manglede oplysninger i sagen. I den forbindelse vil nævnet fremhæve, at der for eksempel ikke var dokumentation for borgerens varige fysiske eller psykiske funktionsevne, at der ikke var dokumentation for, om borgeren kunne færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne, og at der ikke var tilstrækkelige oplysninger med hensyn til, om borgeren kunne efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Det har desuden vist sig, at kommunerne kan have vanskeligt ved at vurdere, om formålet med ledsageordningen opfyldes. PRAKSISUNDERSØGELSE 1

Kommunerne har i disse sager ikke i tilstrækkelig grad foretaget en helhedsvurdering, særligt i sager om psykisk syge og i sager om sjældne lidelser. Nævnet finder, at kommunerne skal være opmærksomme på, at der skal foretages en helhedsvurdering af sagen. Yderligere et væsentligt problem er, at kommunerne ikke har udformet klagevejledning tilstrækkeligt præcist og i enkelte sager er klagevejledningen direkte forkert. I undersøgelsen har nævnet både undersøgt sager, hvor kommunerne har givet fuldt ud medhold, og sager, hvor der er givet delvist medhold. I nogle af de undersøgte sager, hvor der er givet fuldt ud medhold, er der alligevel givet klagevejledning. Dette kan være misvisende for borgeren, der kan få det indtryk, at der kan opnås en forbedret retsstilling ved klage over kommunens afgørelse. Hertil kommer, at der i nogle af disse klagevejledninger har været fejl. 2.3 Oplysningsgrundlaget I de 108 sager, som er i overensstemmelse med gældende regler og praksis, er det vurderet, at oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt. Sagerne er generelt veloplyste med hensyn til omfanget af funktionsevnenedsættelsen, borgerens evne til at færdes alene og borgerens evne til at efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. I de 31 sager, som nævnet ville have ændret eller hjemvist, er oplysningsgrundlaget i 29 af sagerne ikke tilstrækkeligt til, at det kan vurderes, om der er grundlag for at bevillige hjælpen. Kommunerne har ikke sørget for at indhente fyldestgørende dokumentation for ansøgernes funktionsevne, evnen til at færdes alene og evnen til at efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk støtte. Disse sager ville alle være blevet hjemvist til kommunerne til fornyet vurdering af det ansøgte. I to af sagerne ville kommunernes afgørelser være blevet ændret, idet betingelserne for at tildele ledsageordning ikke er anset for at være opfyldt. Undersøgelsen har således vist, at der er en relativt stor andel af de undersøgte sager, hvor sagen er dårligt oplyst, men hvor kommunerne alligevel har bevilliget ledsagelse. Nævnet har derfor en formodning om, at kommunerne kender ansøgerne fra andre verserende eller tidligere sager. Der har i disse sager manglet oplysninger om funktionsniveau, diagnoser, evne til at efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold m.v. Sagerne har dog fremstået som om, kommunerne har haft flere oplysninger om ansøgerne, som burde have været medtaget i sagerne, og som burde have været sendt med til nævnet i forbindelse med praksisundersøgelsen. Der er derfor en mulighed for, at det er færre sager end de 29, som i realiteten er utilstrækkeligt oplyst. 2.4 Betingelser for at modtage hjælp til ledsagelse Det følger af servicelovens 97, at kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene. Retten til ledsagelse gælder uanset borgerens boform. Ledsageordningen er henvendt til voksne, der på grund af fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne ikke kan færdes alene uden for eget hjem. Da personkredsen i servicelovens 97 både omfatter fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, kan der være tale om personer PRAKSISUNDERSØGELSE 2

med syns- og hørehandicap, kørestolsbrugere, hjerneskadede, udviklingshæmmede og psykisk funktionsnedsættelse m.fl. Undersøgelsen har vist, at i de fleste sager havde ansøgeren en fysisk funktionsnedsættelse. I 16 sager havde ansøgeren et syns-, høre- eller talehandicap og i 41 sager havde ansøgeren en psykisk funktionsnedsættelse. Ved vurderingen af, om borgeren er berettiget til ledsagelse, skal der efter praksis lægges vægt på, om borgeren er afskåret fra at færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, om borgeren kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, om borgeren kan give udtryk for et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter, og om borgeren er bevidst om indholdet i aktiviteten. Undersøgelsen har vist, at i de fleste af de undersøgte sager var betingelserne for tildeling af ydelsen opfyldt. I 80 % af sagerne var afgørelsen således i overensstemmelse med regler og praksis på området. 2.5 Hjemmelsgrundlag Undersøgelsen har vist, at det i langt de fleste tilfælde klart I høj grad fremgår, hvilken afgørelse der er truffet, ligesom der i de fleste sager henvises til rette hjemmelsgrundlag. I 133 af sagerne fremgår det således af afgørelsen, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet. Kun i 6 af sagerne er der ingen oplysninger om hjemmelsgrundlaget. 2.6 Klagevejledning Der er alene lovkrav om klagevejledning ved skriftlige afgørelser, der ikke fuldt ud giver parten medhold. Kommunerne har ved mundtlige afgørelser en vejledningspligt om klagemuligheden. Hvis en afgørelse giver borgeren fuldt ud medhold, bør der ikke gives klagevejledning, da det kan give borgeren en urigtig opfattelse af, at han eller hun ville kunne opnå mere ved at klage. Når kommunen fremsender klagevejledning, skal klagevejledningen være korrekt. Undersøgelsen har vist, at der i 111 af de undersøgte sager, svarende til 80 %, er fremsendt en korrekt klagevejledning. I 28 af de undersøgte sager, svarende til 20 %, har kommunerne enten ikke fremsendt klagevejledning eller den fremsendte klagevejledning er forkert formuleret. 2.7 Det Sociale Nævns anbefalinger til kommunerne - Det anbefales, at kommunerne i højere grad sikrer sig, at oplysningsgrundlaget i alle sager er i orden, og at kommunerne sikrer sig tilstrækkeligt fyldestgørende dokumentation for ansøgerens funktionsevne, ansøgerens evne til at færdes alene og ansøgerens evne til at efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. PRAKSISUNDERSØGELSE 3

- Det anbefales, at kommunerne sikrer, at borgeren som altovervejende hovedregel modtager en skriftlig afgørelse og ikke en mundtlig afgørelse. En skriftlig afgørelse er vigtig dokumentation og tydeliggør, hvad der er besluttet og begrundelsen herfor. - Det anbefales, at kommunerne er mere opmærksomme på selve funktionsbeskrivelsen i sagerne, fremfor ansøgernes diagnose. Kommunerne skal sikre sig, at alle forhold af betydning for sagen inddrages. Ved anvendelse af funktionsevnemetoden vil kommunerne i højere grad kunne sikre, at de tilstrækkelige oplysninger fremgår af sagen. Derved vil det også i højere grad sikres, at der træffes en korrekt afgørelse. - Kommunerne skal være opmærksomme på at foretage en helhedsvurdering, særligt i sager om psykisk funktionsnedsættelse og i sager om sjældne lidelser. Kommunerne bør i alle sager anvende funktionsevnemetoden. Sagerne kan således ikke afgøres alene på diagnose eller på, om borgeren f.eks. sidder i kørestol. - Kommunerne skal udforme alle afgørelser i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, herunder reglerne om begrundelse. - Kommunerne skal udforme klagevejledninger, der er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler. Flere af de deltagende kommuner i undersøgelsen anvender en klagevejledning, som ikke er tilstrækkeligt præcis, eller som er direkte forkert. Et eksempel har været en klagevejledning, hvoraf det fremgår, at klagen skal sendes til Det Sociale Nævn, hvor den rettelig skal sendes til kommunen. Kommunerne bør derfor gennemgå deres klagevejledning. 3. Undersøgelsens baggrund, formål, omfang og metode 3.1 Baggrund og formål Undersøgelsen er et led i Det Sociale Nævns forpligtelse efter 78 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) til at koordinere, at afgørelser, som indbringes for Det Sociale Nævn, træffes i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. Som et led i denne opgave kan nævnet indhente sager til gennemsyn, jf. retssikkerhedslovens 79. Undersøgelser af praksis danner baggrund for dialog mellem nævnet og kommunerne om praksis, og gør det muligt for nævnet at målrette den vejledning, som nævnet skal yde overfor kommunerne. Nævnet kan ikke ændre konkrete afgørelser, som indgår i praksisundersøgelsen. Formålet med den aktuelle undersøgelse har været at undersøge, om bevilling af ledsageordning efter servicelovens 97 er i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. PRAKSISUNDERSØGELSE 4

3.2 Omfang og metode Følgende kommuner har deltaget i undersøgelsen: Frederiksberg, Bornholm, Ballerup, Vallensbæk, Hillerød, Gladsaxe, Gribskov, Furesø, Rødovre, Brøndby, Albertslund, Allerød, Ishøj, Rudersdal. Til brug for undersøgelsen har nævnet indkaldt 140 sager. Kommunerne blev inddelt i tre grupper baseret på indbyggertal. I de kommuner, der har færre end 30.000 indbyggere, indkaldtes seks sager, i kommuner med 30.000 til 70.000 indbyggere indkaldtes 11 sager og i kommuner med mere end 70.000 indbyggere indkaldtes 19 sager. Det betyder, at fra kommunerne Vallensbæk, Albertslund, Allerød og Ishøj blev der indkaldt seks sager. Fra kommunerne Bornholm, Ballerup, Hillerød, Gladsaxe, Gribskov, Furesø, Rødovre, Brøndby og Rudersdal blev der indkaldt 11 sager, og fra Frederiksberg kommune blev der indkaldt 19 sager. Kommunerne Ishøj og Vallensbæk har et samarbejde om behandling af sager vedrørende ledsageordning. Det har medført, at Ishøj kommune har indsendt 11 sager. Vi har modtaget 19 sager fra Frederiksberg, seks sager fra kommunerne Albertslund og Allerød og 11 sager fra hver af kommunerne Bornholm, Ballerup, Hillerød, Gladsaxe, Gribskov, Furesø, Rødovre, Brøndby samt 10 sager fra Rudersdal. I alt modtog vi 140 sager. I et enkelt tilfælde har nævnet ladet en sag udgå fra undersøgelsen. Sagen måtte udgå, da det fremgik af sagsakterne, at sagen omhandlede en afgørelse om afslag på ledsageordning. Sagen havde dermed ikke relevans for undersøgelsen af kommunernes bevilling af ledsageordning, og sagen udgik derfor fra undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter derfor 139 sager med følgende fordeling: Diagram 1: illustrerer antal af sager fordelt på kommuner. PRAKSISUNDERSØGELSE 5

I forbindelse med indkaldelsen af sagerne har nævnet anmodet om, at samtlige akter i sagen blev sendt med. Nævnet har ikke efterfølgende anmodet om yderligere akter i sagerne. Sagerne er derfor alene vurderet på baggrund af det foreliggende materiale. Nævnet har således lagt til grund ved undersøgelsen, at nævnet har modtaget samtlige akter i sagen. I indkaldelsesbrevet af den 2. marts 2011 er kriterierne for undersøgelsen beskrevet nærmere. Det fremgik af indkaldelsesbrevet, at kommunerne skulle indsende et nærmere angivet antal sager, hvor der var bevilliget ledsageordning efter servicelovens 97. Nævnet ville undersøge, hvorvidt kommunerne har overholdt betingelserne i lovgivningen ved bevilling af ledsageordning. Sagerne måtte ikke have været behandlet af Det Sociale Nævn. Indkaldelsesbrevet kan ses som bilag 3. For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne, skulle sagerne udvælges således, at den første sag vedrørte den seneste afgørelse før 1. april 2011, den anden sag vedrørte den næstsidste afgørelse før 1. april 2011 og så fremdeles. De indkaldte sager er gennemgået i forhold til det materielle indhold, det vil sige en vurdering af om sagerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis på området. Der er i sagerne desuden foretaget en formalitetsvurdering, det vil sige en vurdering af om de formelle regler er overholdt, herunder også om lovbestemmelser i forvaltnings- og retssikkerhedslovgivningen er overholdt. Der er ved gennemgangen af de indsendte sager benyttet et måleskema, som er udarbejdet i et samarbejde med Ankestyrelsen på baggrund af en af Ankestyrelsen udarbejdet skabelon til et måleskema med henblik på undersøgelse af kommunernes praksis. Måleskemaet er inddelt i 4 afsnit: 1. grundoplysninger 2. oplysninger om kommunens afgørelse 3. den materielle vurdering af kommunens afgørelse 4. vurdering af formelle regler i øvrigt Måleskemaet kan ses som bilag 4. Der er forud for undersøgelsen foretaget prøvemåling af fire af sagerne i samarbejde med Ankestyrelsen for at sikre en ensartet vurdering af sagerne. 4. Resultat af undersøgelsen vedrørende bevilling af ledsageordning 4.1 Oplysning om kommunernes afgørelser Køn: I 71 af de undersøgte sager, svarende til 51 %, var ansøgerne mænd. I 68 af de undersøgte sager, svarende til 49 %, var ansøgerne kvinder. PRAKSISUNDERSØGELSE 6

Diagram 2: illustrerer, at de undersøgte sager i høj grad fordeler sig ligeligt imellem mænd og kvinder. 5. Den materielle vurdering af kommunernes afgørelser Det Sociale Nævn har i praksisundersøgelsen vurderet 139 sager fra 14 kommuner, hvor der er truffet afgørelse om bevilling af ledsageordning. I dette kapitel vil lovgrundlaget for ledsageordningen blive beskrevet og derudover vil resultaterne af den materielle vurdering af sagerne blive gennemgået. I forbindelse med den materielle vurdering af sagerne er det blevet vurderet, om afgørelserne er i overensstemmelse med regler og praksis og om sagerne er oplyst i tilstrækkelig grad til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. 5.1 Generelt om tildelingsbetingelser og personkreds i servicelovens 97 Det følger af servicelovens 97, at kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen. Ledsagelse tilbydes personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. 97, stk.1, 2. pkt. Personer, der er visiteret til ordningen før folkepensionsalderen, bevarer retten til ordningen efter overgangen til folkepension. Personer, som har hjælpeordning efter 96, er ikke berettiget til ledsageordningen, jf. servicelovens 97, stk. 8. PRAKSISUNDERSØGELSE 7

Hvis borgeren i forvejen modtager ledsagelse i en form, der svarer til ledsagelse efter servicelovens 97, f.eks. som en integreret del af servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud, fradrages denne ledsagelse i de 15 timers ledsagelse pr. måned, jf. 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1390 af 12. december 2006. Personer, der har ophold i botilbud efter serviceloven, er berettiget til ledsagelse på lige fod med personer uden for botilbud, men ledsagelsen vil ofte være et led i botilbuddet. Retten til ledsagelse gælder således uanset boform. Ledsageordningen er i denne undersøgelse henvendt til voksne, der på grund af fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne ikke kan færdes alene uden for eget hjem. Da personkredsen i servicelovens 97 både omfatter fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, kan der være tale om personer med meget forskellige funktionsnedsættelser, herunder syns- og hørehandicap, kørestolsbrugere, hjerneskadede, udviklingshæmmede og psykiske funktionsnedsættelser m.fl. Ved vurderingen af, om borgeren er berettiget til ledsagelse, skal betingelserne for tildeling af ydelsen være opfyldt. Der skal efter Ankestyrelsens praksis lægges vægt på, om borgeren er afskåret fra at færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, om borgeren kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, om borgeren kan give udtryk for et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter, og om borgeren er bevidst om indholdet i aktiviteten. Ankestyrelsens principafgørelse C-25-00 beskriver praksis for tildeling af ledsageordning. Ledsagelsen tildeles efter en konkret vurdering af behovet for hjælp til ledsagelse. Betingelsen for at få hjælp til ledsagelse er, at borgeren selv skal kunne vælge sine aktiviteter. Borgeren må ikke have behov for socialpædagogisk bistand i forbindelse med ledsagelsen. De selvvalgte aktiviteter kan være biografture, indkøb, deltagelse i aftenskoleundervisning, sportsudøvelse, møder, ture i naturen etc. Brugeren bestemmer selv. Formålet med ledsagelsen er at medvirke til integration i samfundet af borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, ved at give borgerne mulighed for at deltage i selvvalgte fritidsaktiviteter. Det betyder, at ledsageordningen ikke kan anvendes i forbindelse med hjælp til at komme til og fra arbejde og kompetencegivende uddannelse, ligesom ordningen heller ikke kan anvendes til og fra lægebesøg, ridefysioterapi eller andre former for behandling. Ved sådanne behov for ledsagelse, må kommunerne vurdere borgerens behov efter servicelovens 85. Ledsagelsen omfatter ikke socialpædagogisk bistand, praktisk bistand i hjemmet og funktioner som støtteperson eller besøgsven. Kommunerne skal være særdeles opmærksomme på, at det ikke er en hindring for retten til ledsagelse, at der er behov for socialpædagogisk bistand i hjemmet. Selvom der er behov for socialpædagogisk bistand i hjemmet, medfører det ikke altid et tilsvarende behov i selve ledsagesituationen. Ved den materielle vurdering af, om kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med regler og praksis, er der i denne praksisundersøgelse lagt vægt på en helhedsvurdering af borgerens situation i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis. Herunder er der lagt vægt på: - borgerens evne til at færdes alene uden for hjemmet - borgerens evne til at efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold PRAKSISUNDERSØGELSE 8

- borgerens evne til at give udtryk for et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter - om borgeren er bevidst om indholdet i aktiviteten Der er desuden lagt vægt på, om sagerne i tilstrækkelig grad indeholder dokumentation for borgerens funktionsevne. Den ledsagede kan efter aftale med kommunen opspare timer inden for en periode på seks måneder. Der kan dermed være op til 90 timer til rådighed inden for en enkelt måned. Timer, der er opsparet, men ikke forbrugt, bortfalder efter seks måneder. Kommunerne fastsætter de nærmere retningslinjer for opsparing. Kommunen afholder udgiften til løn til ledsageren, samt befordring af ledsageren frem og tilbage fra stedet, hvor ledsagelsen begynder og afsluttes. Brugeren afholder udgifterne til egne udgifter til befordring, egne og ledsagerens udgifter til entre, billetter, fortæring og ledsagerens udgifter til befordring under ledsagelsen. Efter anmodning fra brugeren kan kommunen dække udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen med et nærmere fastsat beløb. Beløbet udbetales som et samlet beløb én gang årligt, og udbetalingen sker på baggrund af de sandsynliggjorte udgifter. Derudover kan kommunen afholde ledsagerens udgifter til aktiviteter såsom biografbilletter, til spisning m.v., hvis ledsagerens tilstedeværelse i det konkrete tilfælde skønnes nødvendig. I indeværende år (2011) er beløbet til ledsagerens udgifter fastsat til maximalt at udgøre kr. 775,00 årligt, jf. Vejledning om regulering pr. 1. januar 2011 af satser på Socialministeriets område (Ophæves 31/12 2011), nr. 93 af 16. november 2010. 5.2 Afgørelsens korrekthed Der er i alt vurderet 139 sager. I 108 af sagerne er afgørelsen i overensstemmelse med regler og praksis I 31 af sagerne ville afgørelsen blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag. Ved gennemgangen har det vist sig, at 29 sager ville blive hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Det blev i de 29 sager vurderet, at der manglede oplysninger i sagerne i et sådant omfang, at der ikke ville kunne træffes en afgørelse på det foreliggende grundlag. To af sagerne ville blive ændret på grund af formålet med ledsageordningen. PRAKSISUNDERSØGELSE 9

Diagram 3: illustrerer antal rigtige og forkerte afgørelser. Tabellen viser, at afgørelserne overvejende er i overensstemmelse med regler og praksis på området. Det Sociale Nævn vurderer, at kommunerne i de 108 sager har god forståelse for lovgivning og praksis vedrørende ledsageordningen. Som årsag til hjemvisning eller ændring af de 31 sager kan peges på følgende: - mangelfulde oplysninger - manglende dokumentation for den fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse - manglende dokumentation for, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne - mangelfuld oplysning om, hvorvidt borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. - manglende opfyldelse af formålet med ledsageordningen. Ved gennemgang af sagerne har det vist sig, at størstedelen af kommunerne træffer overvejende korrekte afgørelser. To kommuner har truffet en korrekt afgørelse i alle de undersøgte sager, og to kommuner har flere forkerte afgørelser end rigtige. PRAKSISUNDERSØGELSE 10

Diagram 4: illustrerer antal rigtige og forkerte afgørelser fordelt på kommuner. 5.3 Borgerens funktionsnedsættelse sammenholdt med afgørelsens korrekthed I 16 af sagerne havde ansøgerne et syns-, høre- eller talehandicap. Undersøgelsen har vist, at de 16 sager alle er i overensstemmelse med regler og praksis. I 50 af sagerne havde ansøgerne en neurologisk sygdom (herunder sclerose, parkinson, huntingtons chorea, apoplexi og lignende). Af de 50 sager er de 43 af sagerne korrekte, og de syv af sagerne, svarende til 14 % af denne type sage,r ville blive hjemvist, hvis sagen havde været en klagesag. I ni af sagerne havde ansøgerne sygdomme i bevægeapparatet (herunder gigt, rygsmerter, amputation, generelle muskelsmerter og andet). Af de ni sager er otte af sagerne korrekte og en enkelt sag ville blive hjemvist. I to af sagerne havde ansøgerne muskelsvind og muskelsygdom. Begge sager er korrekte. I 34 af sagerne havde ansøgerne lammelser og spasticitet (herunder cerebral parese). Af de 34 sager er 30 sager korrekte og fire sager, svarende til 13 % af denne type sager, ville blive hjemvist. I 41 af sagerne havde ansøgerne psykiske funktionsnedsættelser (herunder psykisk udviklingshæmning, autisme, kognitive dysfunktioner og psykisk sygdom). Af de 41 sager er de 30 sager er korrekte og 11 sager, svarende til 27,5 % af denne type sager, ville blive hjemvist. I 11 af sagerne havde ansøgerne anden fysisk funktionsnedsættelse. Af de 11 sager er de ni sager korrekte og to sager, svarende til 18 % af denne type sager, ville blive hjemvist. I 19 af sagerne havde ansøgerne andre lidelser end de ovenfor nævnte. Af disse 19 sager, er ni sager korrekte og 10 sager, svarende til ca. 53 % af denne type sager, ville blive hjemvist. I fem af de 10 sager, som ville blive hjemvist, fremgår der ingen oplysninger om diagnose. I PRAKSISUNDERSØGELSE 11

de øvrige fem sager er der tale om at borgeren lider af kromosomfejl og sjældne syndromer. Undersøgelsen har vist, at ved fordelingen af funktionsnedsættelser er der flere sager, hvor ansøgeren har mere end en lidelse. I 37 af de undersøgte sager har ansøgeren således to eller flere lidelser De neurologiske lidelser og psykiske funktionsnedsættelser vejer tungt i de undersøgte sager. Disse grupper af funktionsnedsættelser er karakteriseret ved, at der ikke alene er en fysisk hindring for, at borgeren ikke kan færdes alene, men at funktionsnedsættelserne og dermed også sagerne ofte er mere komplekse. De 50 sager, hvor borgeren har en neurologisk lidelse, omfatter både sager hvor borgeren sidder i kørestol og har behov for hjælp til at skubbe kørestolen og sager, hvor borgeren på grund af kognitive problemer ikke kan finde rundt på egen hånd, eller sager hvor borgeren har talevanskeligheder. I sager, hvor borgere har sjældne lidelser, hvor der ikke fremgår en egentlig diagnose og hvor borgeren lider af psykiske funktionsnedsættelser, har kommunerne sværere ved at foretage en korrekt vurdering af sagen. Nedenfor er et eksempel på en sag, hvor kommunens sagsbehandling har været mangelfuld. Eksempel sag nr. 95 Sagen drejer sig om en mand fra 1943 med diagnosen hydrocephalus (vand i hovedet). Manden er beskrevet som initiativløs. Sagsbehandlingen i sagen har været meget sporadisk. Der er ikke foretaget nogen funktionsevnebeskrivelse eller indhentet lægelige oplysninger til vurdering af funktionsevnenedsættelsen. Sagen illustrerer, at der tillige ved alvorlige og sjældne sygdomme er et krav om, at kommunerne skal anvende funktionsevnemetoden. I sager, hvor borgeren lider af syns-, høre- eller talehandicap og sygdomme i bevægeapparatet, foretager kommunerne i høj grad en korrekt vurdering i sager om bevilling af ledsagelse. Nedenfor ses et eksempel på en sag, hvor kommunen har foretaget en korrekt vurdering i en sag, hvor borgeren har synsnedsættelse og flere andre lidelser. Eksempel sag nr. 39 Sagen drejer sig om en mand fra 1957 med meget svagt syn og hukommelsesbesvær som følge af en hjerneskade. Sagen er i høj grad velbeskrevet med hensyn til funktionsevnenedsættelsen, evnen til at færdes alene og evnen til at efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk støtte. I denne sag får vedkommende udover en ledsageordning hjemmevejledning efter servicelovens 85. Anbefaling: PRAKSISUNDERSØGELSE 12

Det Sociale Nævn anbefaler, at kommunerne sikrer, at borgerens funktionsnedsættelser beskrives fyldestgørende. Derved sikres det i højere grad, at der træffes en korrekt afgørelse. Dette gælder særligt i sager, hvor borgeren lider af komplekse lidelser med meget forskelligartede symptomer og påvirkninger af funktionsevnen. 5.4 Oplysning af sagerne I 60 af de undersøgte sager, svarende til 43 % af sagerne, mangler der ingen oplysninger. I 51 sager, svarende til 37 % af de undersøgte sager, mangler der enkelte mindre væsentlige oplysninger. I 16 sager, svarende til 11 % af de undersøgte sager, mangler der flere og/eller væsentlige oplysninger og i 12 sager, svarende til 9 % af de undersøgte sager, mangler der afgørende oplysninger i sagerne. Diagram 5: illustrerer, at der mangler oplysninger i en stor del af sagerne. I 51 sager er det dog mindre væsentlige oplysninger, der mangler. I 16 sager mangler væsentlige oplysninger og i 12 sager mangler afgørende oplysninger, hvilket i alt svarer til 28 sager. Disse 28 sager ville alle være blevet hjemvist. Derudover ville tre af sagerne, som mangler mindre væsentlige oplysninger, ligeledes være blevet ændret eller hjemvist svarende til ovenfor, hvoraf det fremgår, at i alt 31 af de undersøgte sager ville blive ændret eller hjemvist. Eksempel sag nr. 70 I denne sag er det tvivlsomt, om selve afgørelsen kan karakteriseres som en bevilling. Kommunen skriver i afgørelsen, at der ikke er ansatte i kommunen, der kan ledsage borgeren. Der bevilliges således ledsageordning, men bevillingen kan i praksis ikke anvendes, idet borgeren henvises til selv at finde sig en ledsager. Sagen ville derfor blive hjemvist til kommunens nærmere afklaring af, hvordan ledsagelsen kan udføres. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at kommunerne har pligt til at yde ledsagelse som en naturalydelse, medmindre brugeren selv vælger at benytte sig af muligheden for at udpege en ledsager eller få udbetalt et kontant beløb til ansættelse af en ledsager. Det er således ikke hensigten med ledsageordningen, at borgeren selv skal finde sig en ledsager. PRAKSISUNDERSØGELSE 13

Eksempel sag nr. 27 I en anden af disse sager er der bevilliget ledsagelse til hospitalsbesøg, hvor ledsageren skal hjælpe med at huske, hvad lægen gav besked om under besøget. Dette er på grænsen af formålet med ledsageordningen, og hjælp til at huske beskeder har desuden karakter af socialpædagogisk bistand. Der er ikke oplysninger i sagen om, at der skal anvendes ledsagelse til andre aktiviteter. Da vi går ud fra, at kommunen har fremsendt alle relevante oplysninger i sagen, ville afgørelsen derfor blive ændret på grund af, at ledsageordningen ikke bliver anvendt til selvvalgte aktiviteter uden socialpædagogisk bistand. Der henvises til princippet i Ankestyrelsens principafgørelse C-8-06, hvoraf det fremgår, at der ikke kunne gives ledsagelse til rideterapi, da ledsagelsen ikke svarede til den individuelle ledsageordning efter serviceloven. Eksempel sag nr. 51 I den tredje sag har en kvinde med Downs syndrom fået bevilliget ledsageordning til at komme frem og tilbage til skole. Det fremgår af sagens oplysninger, at kvinden hidtil havde anvendt 18 timer i gennemsnit om måneden til ledsagelse. Ledsagelse til og fra skole kan ikke karakteriseres som selvvalgte aktiviteter i overensstemmelse med lovens formål. Desuden har kommunen ikke haft mulighed for at bevillige 18 timer til ledsagelse om måneden, da dette timetal går udover den lovfastsatte ramme på 15 timer om måneden. Kvinden i sagen er afskåret fra at få ledsagelse til selvvalgte aktiviteter, idet tidsrammen udfyldes helt af ledsagelse til og fra skole. Afgørelsen ville derfor blive ændret, idet formålet med ledsageordning er muligheden for ledsagelse til selvvalgte fritidsaktiviteter. Dette formål bliver ikke tilgodeset i afgørelsen. Daglig ledsagelse til og fra skole kan ikke umiddelbart karakteriseres som fritidsaktivitet. I sådanne sager bør kommunerne undersøge mulighederne for at yde hjælp til at komme til og fra skole efter anden bestemmelse i den sociale lovgivning, herunder servicelovens 85 og 117. Derudover kan der bevilges ledsagelse med 15 timer om måneden til borgerens selvvalgte aktiviteter. I de to sager, som ville være blevet ændret, har kommunerne givet bevillingerne uden hensyntagen til formålet med bestemmelsen i 97. I disse sager burde kommunerne have overvejet at give en bevilling efter servicelovens 85 til for eksempel ledsagelse frem og tilbage til skole og ledsagelse som hjælp i forbindelse med lægebesøg. I sag nr. 70 ville nævnet have hjemvist sagen på grund af manglende udpegning af en ledsager til borgeren. Dette har kommunen pligt til, medmindre borgeren selv peger på en ledsager. Nævnet finder dog, at borgeren har været berettiget til ledsageordningen, og derfor ændres denne afgørelse ikke. Nedenfor ses eksempler, hvor der enten ingen oplysninger mangler og et eksempel, hvor der mangler væsentlige oplysninger. Eksempel på en sag, hvor ingen oplysninger mangler - sag nr. 136 Sag om en kvinde i 60 erne med brud på rygsøjlen. Kvinden er lammet i arme, hænder, ben, blære og tarm. Kvinden sidder i el-kørestol. Sagen er en klassisk sag om ledsageordning på grund af fysisk funktionsnedsættelse. Sagen er veloplyst med hensyn til funktionsnedsættelse, manglende evne til at færdes uden ledsagelse, og det er oplyst, at kvinden kan efterspørge aktiviteter uden socialpædagogisk indhold. Selve afgørelsen er skrevet på kommu- PRAKSISUNDERSØGELSE 14

nens standardblanket, hvorpå kommunen har tilføjet en konkret og individuel begrundelse for bevillingen. Eksempel på en sag, hvor der mangler væsentlige oplysninger- sag nr. 130. Borgeren i denne sag lider af Klinefelters syndrom og udviklingshæmning. Der er oplysninger i sagen om, at borgeren har et stort behov for socialpædagogisk bistand i hverdagen, herunder også i forbindelse med at skulle ud af huset. Der er dokumentation i sagen for borgerens nedsatte funktionsevne. Der er også oplysninger om, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne. Sagen er således veloplyst med hensyn til den nedsatte funktionsevne ved udtalelse fra botilbud og psykologudtalelse. Sagen mangler dog oplysninger med hensyn til, om borgeren kan efterspørge aktiviteter uden socialpædagogisk indhold og om borgeren har behov for socialpædagogisk bistand i forbindelse med ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. I den forbindelse kan der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse C-17-03, hvor Ankestyrelsen er kommet frem til, at en ansøger, der var psykisk udviklingshæmmet på grund af kromosomfejlen Cri Du Chats Syndrom, ikke var berettiget til en ledsageordning. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke skønnedes at kunne efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Anbefaling: Det Sociale Nævn anbefaler, at kommunerne sikrer sig, at der er tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagerne til, at der kan træffes en korrekt afgørelse i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler om oplysning af sagen. I tilfælde af tvivl om borgerens evne til at efterspørge selvvalgte aktiviteter uden socialpædagogisk indhold, eller tvivl om borgeren har behov for socialpædagogisk bistand i forbindelse med ledsagelse, bør der således indhentes supplerende oplysninger til sagen. Det kan ikke udelukkes, at de undersøgte sager, som ville være blevet hjemvist, alle ville føre til bevilling af ydelsen, såfremt sagerne blev behandlet i Det Sociale Nævn. Som sagerne foreligger, er der dog ikke mulighed for at vurdere dette, idet sagerne på det foreliggende grundlag er for dårligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. 5.5 Dokumentation for den nedsatte funktionsevne I 35 af sagerne er der i høj grad dokumentation for borgerens varige fysiske eller psykiske funktionsevne. I 82 sager er der i nogen grad dokumentation for funktionsevnen. I 10 sager er der ringe dokumentation for den nedsatte funktionsevne, og i 12 sager er der ingen dokumentation for den nedsatte funktionsevne. PRAKSISUNDERSØGELSE 15

Diagram 6: illustrerer, i hvor stor grad der er dokumentation for borgerens fysiske eller psykiske funktionsevne. Undersøgelsen viser, at de undersøgte sager i langt de fleste tilfælde indeholder dokumentation for den nedsatte funktionsevne. I 22 sager, svarende til 15 % af de undersøgte sager, er der ingen eller kun ringe dokumentation for den nedsatte funktionsevne. Dokumentationen for den nedsatte funktionsevne fremgår i sagerne af indhentede lægelige oplysninger, samtaleskema-lignende oplysninger, oplysninger fra visitationsskema og beskrivelser i journalnotater. Eksempel på sag med høj grad af dokumentation for den nedsatte funktionsevne sag nr. 43 Borgeren i sagen lider af lammelse i den ene side af kroppen efter hjerneblødning og sidder i kørestol. Borgeren har ansøgt om ledsagelse til centre, biograf, café og måske til hjælp til køb af tøj og gaver. Den nedsatte funktionsevne er i sagen dokumenteret ved funktionsvurdering fra kommunens træningscenter, ved socialfaglig vurdering i forbindelse med ansøgning om førtidspension og ved vurderingsskema fra visitationen til hjemmehjælp. Det fremgår desuden af sagen, at kommunens sagsbehandler har kontaktet hjemmeplejen for at høre mere om borgeren. Der er endeligt foretaget hjemmebesøg hos borgeren. Eksempel på sag uden dokumentation for den nedsatte funktionsevne sag nr. 53. Sagen drejer sig om en mand fra 1990. Der er ingen oplysninger i sagen om diagnose eller funktionsniveau. Der er ansøgt om ledsagelse til ridning og svømning samt andre uspecificerede aktiviteter. Vedrørende sine helbredsforhold har borgeren henvist til tidligere fremsendt dokumentation. Denne dokumentation fremgår ikke af akterne. Han ønsker en vikar fra 1A. Til dette ønske har kommunen blot meddelt, at ledsagelsen varetages af Granbohus. Nævnet kan ikke af sagen se, om den ønskede vikar er ansat ved Granbohus. Sag nr. 53 er generelt dårligt oplyst, idet der ikke er oplysninger, om borgeren kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne, og der er heller ikke oplysninger om borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Sagen ville blive hjemvist til indhentelse af yderligere oplysninger. PRAKSISUNDERSØGELSE 16

Anbefaling: Det Sociale Nævn anbefaler, at kommunerne sørger for, at der i alle sager er fyldestgørende dokumentation for den nedsatte funktionsevne som et led i sagens oplysning. Det skal i den forbindelse understreges, at kommunerne bør være mere opmærksomme på at få beskrevet selve funktionsniveauet, hvorimod oplysninger om selve diagnosen er af mindre relevans. Det kan samtidig anbefales, at kommunerne anvender funktionsevnemetoden. Derved ville kommunerne få indhentet tilstrækkeligt med oplysninger til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. 5.6 I hvilken grad er det dokumenteret, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne? I 61 sager er der i høj grad dokumentation for, om borgeren kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne. I 55 sager er der i nogen grad dokumentation herfor. Det betyder, at i 116 sager, svarende til ca. 83 % af de undersøgte sager, er der dokumentation for, at borgeren ikke kan færdes alene. I de resterende 23 sager, svarende til ca. 17 % af de undersøgte sager, er der ringe eller ingen dokumentation for, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne. Diagram 7: illustrerer antal sager med dokumentation for at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne. Eksempel på sag med høj grad af dokumentation for om borgeren kan færdes alene sag nr. 18. Sag med yngre mand, som lider af muskelsvind og anvender kørestol. Der foreligger en socialfaglig vurdering af borgerens funktionsniveau. Vurderingen er foretaget på et møde med borgeren. Vurderingen henviser til underbyggende speciallægeerklæring. Det er oplyst, at borgeren har behov for hjælp til at skubbe kørestolen. I denne sag er der således indhentet god dokumentation for, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne. Det er vurderet, at sagen er i overensstemmelse med praksis. PRAKSISUNDERSØGELSE 17

Ankestyrelsen har i principafgørelse C-43-00 statueret, at en ansøger, der som følge af spastisk lammelse primært var kørestolsbruger, var berettiget til ledsagelse. Borgeren kunne transportere sig udenfor hjemmet i kørestol, men der var funktioner forbundet med aktiviteter uden for hjemmet, som ikke kunne klares uden bistand fra andre. Det indgik i bedømmelsen i Ankestyrelsen, at formålet med ledsageordningen er at medvirke til normalisering og integration i samfundet. Endvidere inddrog Ankestyrelsen, at det følger af servicelovens formålsbestemmelse, at formålet med hjælpen efter loven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Eksempel på sag, hvor der ikke er dokumentation for, om borgeren kan færdes alene sag nr. 75. I sagen er det oplyst, at borgeren lider af dissemineret sclerose. Der er ingen oplysninger i sagen om borgerens funktionsniveau, herunder er der ingen oplysninger om, at hun ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne. Borgeren har i sin ansøgning oplyst, at der er behov for hjælp til at køre kørestolen. Det er en betingelse for at få ledsageordning, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne. Kommunerne bør derfor også være opmærksomme på, at der skal være tilstrækkelig dokumentation for, om borgeren kan færdes alene. At borgeren færdes i kørestol er ikke tilstrækkeligt til, at der alene af den grund kan bevilliges ledsageordning. Det bør således undersøges nærmere, om borgeren er i stand til at færdes alene. 5.7 Kan borgeren efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold? I 120 sager (86 %) er der dokumentation i sagerne for, at borgeren i høj grad eller i nogen grad kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. I de resterende 19 sager er der enten ikke eller kun i ringe grad dokumentation for, at borgeren kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Diagram 8: illustrerer, at der i langt størstedelen af sagerne er dokumentation i sagen for, at borgeren kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. PRAKSISUNDERSØGELSE 18

De fem sager, hvor borgeren ikke kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, er alle blevet vurderet som forkerte og ville blive hjemvist eller ændret, hvis de havde været behandlet som klagesager i Det Sociale Nævn. Eksempel sag nr. 93 Sagen drejer sig om en kvinde fra 1988 som på grund af atypisk autisme, OCD og lettere retardering ansøger om ledsagelse til fredagscafe, frisør, tandlæge, rejser med videre. Af ansøgningen fremgår det, at der ansøges om ledsagelse samt støtte psykisk og socialt. Sagen er alene oplyst ved borgerens besvarelse af ansøgningsskemaet. Der foreligger ikke yderligere akter i sagen, og afgørelsen er ikke begrundet konkret, idet der er anvendt et standardskema til afgørelsen, hvor kommunen ikke har angivet en begrundelse. Eksempel sag nr. 94 Sagen drejer sig om en mand fra 1990 med medfødt kromosomfejl, OCD, Tourettes syndrom og ADHD. Manden ansøger om hjælp til at komme ud af hjemmet og eventuelt til sportsaktiviteter. Han tør ikke færdes på egen hånd. Som i ovenfor nævnte sag er der ikke yderligere oplysninger i sagen, og afgørelsen er ikke begrundet. Afgørelsen er en standardblanket. I disse to sager burde kommunen have indhentet supplerende oplysninger til beskrivelse af funktionsevnenedsættelsen samt evnen til ikke at kunne færdes alene i lokalområdet og evnen til at efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Eksempel på sag, hvor borgeren kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold sag nr. 127 Borgeren i sagen lider af psykisk funktionsnedsættelse i form af ADHD og retarderet psykomotorisk udvikling. Borgeren bor i bofællesskab, og kan ikke selv færdes på egen hånd, idet borgeren ikke kan finde vej eller anvende offentlig transport på egen hånd. Borgeren modtager socialpædagogisk bistand i forbindelse med botilbuddet. Det er velbeskrevet i udtalelser fra borgerens skoletilbud, at borgeren er i stand til at efterspørge aktiviteter uden socialpædagogisk indhold. Borgeren har selv givet udtryk for, hvilke aktiviteter der ønskes ledsagelse til. Sagen er veloplyst og i overensstemmelse med praksis. Eksempel på sag, hvor borgeren ikke kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold sag nr. 118 Sagen drejer sig om en borger, som har efterværn. Der er ingen oplysninger i sagen om diagnose eller funktionsniveau i øvrigt. Det oplyses i kommunens journalnotater, at borgeren kan færdes i nærmiljøet på mini crosser. Det oplyses også, at hun taber ting ved køkkenarbejde. Der er endelig oplysninger om, at borgeren er helt afhængig af støtte til at tage sig af økonomi, officielle henvendelser, forklaring af breve, styring af alkoholindtag og diverse praktiske opgaver. Der er ikke oplysninger i sagen om, hvorvidt borgeren kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, og sagen ville blive hjemvist, hvis den havde været en klagesag. Begge sager kan illustrere, at det ikke er en hindring for at få ledsageordning, at borgeren har behov for socialpædagogisk bistand i hjemmet. Betingelsen om at kunne efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold er udelukkende rettet mod selve ledsagesituationen. PRAKSISUNDERSØGELSE 19

En anden sag, der også kan illustrere, at der både kan bevilges socialpædagogisk bistand og ledsagelse på samme tid sag nr. 104 Sagen vedrører en mand, som ansøger om ledsagelse efter apoplexi, som har medført afasi og lammelser. Kommunen har bevilliget socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 blandt andet til overblik over økonomi, støtte til indkøb, kommunikation med omverdenen, læse og forstå post, deltagelse i møder med offentlige myndigheder og støttende samtaler. Derudover bevilges han ledsageordning, da han på grund af afasi har behov for hjælp til at gøre sig forståelig i forhold til sine omgivelser. Han er i stand til at efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, og afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis. Anbefaling: Det er en betingelse for at få ledsageordning, at borgeren kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Det Sociale Nævn skal derfor anbefale, at kommunerne sikrer sig, at sagerne oplyses i en sådan grad, at der ikke er tvivl om borgerens evne til at efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Kommunerne bør derfor foretage en helhedsvurdering af borgerens funktionsniveau, hvorved det også undersøges nærmere, om borgeren har behov for socialpædagogisk bistand i forbindelse med selve ledsagelsen. 5.8 Er der bevilliget 15 timers ledsagelse pr. måned? Personer, der opfylder betingelserne for at få ledsagelse, har ret til 15 timers ledsagelse pr. måned til formål, som brugeren selv vælger. Hvis en person i forvejen modtager ledsagelse i en form, der svarer til ledsagelse efter 97, f.eks. som en integreret del af servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud, fradrages denne i de 15 timers ledsagelse pr. måned. I 121 sager, svarende til 87 % af de undersøgte sager, er der bevilliget 15 timers ledsagelse pr. måned. I 16 sager, svarende til 11,5 %, er der bevilliget færre end 15 timers ledsagelse. I de resterende to sager, svarende til 1,5 % fremgår det ikke af det foreliggende, hvor mange timers ledsagelse der er bevilliget. PRAKSISUNDERSØGELSE 20

Diagram 9: illustrerer antallet af sager, hvor der er bevilliget 15 timers ledsagelse pr. måned. I de 16 sager, hvor der er bevilliget færre end 15 timer, skyldes det, at der er sket fradrag, fordi borgeren i forvejen modtager ledsagelse som et integreret led i servicetilbud i eget hjem eller i botilbud, jf. bekg. nr. 1390 af 12. december 2006, 5. Eksempel på sag, hvor der også ydes ledsagelse i botilbuddet - sag nr. 107 Sagen drejer sig om en borger, som bor på plejehjem. Borgeren lider af både fysiske funktionsnedsættelser og psykisk sygdom. Som sagen foreligger, har borgeren fået bevilget ledsagelse med 13 timers ledsagelse om måneden på grund af den fysiske funktionsnedsættelse. Det fremgår af sagen, at kommunen er i tvivl om personkredsopfattelsen, men finder alligevel borgeren omfattet under henvisning til Ankestyrelsens principafgørelse C-26-07. Borgeren modtager ledsagelse fra plejehjemmet og deltager i udflugter to-tre gange årligt. Kommunen har vurderet, at ledsagelse via plejehjemmet udgør to timer om måneden. Det Sociale Nævn vurderer, at afgørelsen er i overensstemmelse med praksis (C-26-07). Kommunerne skal i lignende sager være opmærksomme på Ankestyrelsens principafgørelse C-8-06, der vedrører ledsagelse som en integreret del af et servicetilbud i botilbuddet. I denne sag har Ankestyrelsen fundet, at ledsagelse, der gives af botilbuddet til lægeordineret ridefysioterapi, ikke var ledsagelse i en form, der svarer til den individuelle ledsageordning efter servicelovens 97. Timerne skulle derfor ikke fratrækkes ledsageordningen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at terapi var lægeordineret. Et andet eksempel på en sag, hvor der bevilges ledsagelse efter serviceloven 97 og hvor en del af ledsagelsen gives i botilbuddet: Eksempel sag nr. 35 Sagen drejer sig om en borger med nedsat psykisk funktionsevne, som bor i botilbud. Det fremgår af sagens oplysninger, at borgeren ønsker ledsagelse til Tivoli, forskellige byer i Nordsjælland og på ture i bus og tog. Kommunen bevilliger otte timers ledsagelse. Det fremgår ikke tilstrækkeligt klart af sagen, om borgeren modtager ledsagelse fra botilbuddet. Som sagen forligger oplyst, er der dog en formodning for, at borgeren modtager ledsagelse i sit botilbud, idet der er oplysninger om, at borgeren ønsker oplevelser på egen hånd, og botilbuddet kan sørge for en ledsager. Sagen er på den baggrund blevet vurderet til at være korrekt. Eksempel på en sag, hvor der er bevilget 15 timers ledsagelse sag nr. 103 Sagen vedrører en 60-årig kvinde, som er blevet lammet efter alvorlig sygdom og er kørestolsbruger. Kommunen har bevilget hende hjælpemiddelbil og merudgifter efter servicelovens 100. Kvinden ansøger om ledsagelse til arbejde, fysioterapeut og diverse arrangementer og får bevilget 15 timers ledsagelse om måneden. Kommunen beslutter af praktiske årsager, at kvindens ægtefælle kan ansættes som ledsager, idet hendes behov for ledsagelse ligger spredt ud på flere tidspunkter af dagen. Kommunen har med afgørelsen fraveget udgangspunktet i servicelovens 97, stk. 4, om, at der normalt ikke kan ske ansættelse af personer med nær tilknytning til den, der ansøger om ledsagelse. Dette er formentlig sket af hensyn til borgerens praktiske tilrettelæggelse af sin tilværelse. PRAKSISUNDERSØGELSE 21

Det skal til denne sag bemærkes, at formålet med ledsageordningen ikke er at anvende ledsagelsen i forbindelse med at komme til og fra arbejde. Afgørelsen er dog blevet vurderet som korrekt af flere grunde. Dels har kvinden også et ønske om ledsagelse til diverse aktiviteter, og dels er det oplyst i sagen, at kvinden er bevilget hjælpemiddelbil, som endnu ikke er leveret på tidspunktet for bevilling af ledsagelse. Det fremgår af sagen, at kvinden vil kunne benytte bilen på egen hånd, når hun er blevet fortrolig med bilen. Når bilen er leveret, er der alene behov for ledsagelse i forbindelse med kørestolskørsel i terræn, i forbindelse med at bære varer, og i forbindelse med behov for hjælp til personlig pleje. Ved behov for ledsagelse til og fra arbejde som en mere varig foranstaltning, bør kommunen overveje andre muligheder for løsning af behovet, herunder socialpædagogisk støtte eller støtte til befordring. 5.8 Er der truffet afgørelse om udgifter til ledsagers befordring og aktiviteter? I 92 sager (66 %) er der truffet afgørelse om udgifter til ledsagers befordring og aktiviteter. I 30 sager (21,5 %) er der ikke truffet afgørelse om udgifter til ledsagers befordring og aktiviteter. I de resterende 17 sager (12,5 %) fremgår der ingen oplysninger af sagerne, om der er truffet afgørelse om udgifter. Diagram 10: Illustrerer antallet af sager, hvor der er truffet afgørelse om udgifter til ledsagers befordring og aktiviteter. Undersøgelsen har vist, at i 32 af de 92 sager, hvor der er truffet afgørelse om ledsagers udgifter og befordring, fremgår det af en bevillingsblanket i sagerne, at udgifterne til ledsagerens befordring og andre aktiviteter kan dækkes med et angivet fast årligt beløb. Det fremgår af samme blanket, at borgeren skal anmode kommunen om dette beløb. Det Sociale Nævn fortolker formuleringen i blanketten således, at kommunen allerede har taget stilling til, at borgeren kan bevilges det årlige beløb til dækning af ledsagerens udgifter. Borgeren skal således efter nævnets opfattelse alene indsende dokumentation for ledsagerens udgifter for at få beløbet udbetalt. Et eksempel på en sådan sag: PRAKSISUNDERSØGELSE 22

Eksempel sag nr. 74 Denne sag drejer sig om en mand fra 1980. Borgeren ønsker ledsagelse til fitnesscenter og hjælp til indstilling af maskiner. I sagen er der truffet afgørelse om udgifter til ledsagerens befordring og aktiviteter, men der fremgår ingen beløbsstørrelse. Det fremgår af bevillingen, at der vil blive sat et beløb ind på NEM-kontoen. Beløbet skal dække befordring og andre aktiviteter. Nævnet finder, at kommunen konkret og individuelt skal vurdere, om der er udgifter til ledsagerens befordring og aktiviteter og med hvilket beløb. I den her omtalte sag er der ingen oplysninger om, at borgeren vil få udgifter til befordring og aktiviteter til ledsageren i forbindelse med hjælp i fitnesscenter. Sagen illustrerer, at kommunerne har vanskeligheder med at administrere ordningen. Nævnet har en formodning om, at kommunerne finder det administrativt lettere at indsætte et bestemt beløb til alle modtagere af ledsageordningen, fremfor at vurdere den enkelte sag konkret. Vi kan dog ikke af sagen se, om borgeren får det beløb, der er berettigelse til. 6. Den formelle vurdering af kommunernes afgørelser 6.1 Bemærkninger til afgørelsens form Kommunerne har overvejende anvendt skriftlige afgørelser med skriftlig klagevejledning eller skriftligt notat i kommunens journalark, hvor afgørelsen er meddelt mundtligt enten telefonisk eller ved et møde i kommunen. Ved de mundtlige afgørelser har kommunerne almindelig vejledningspligt. I 135 sager er der tale om en skriftlig afgørelse. I fire sager fremgår afgørelsen af journalnotat eller på anden vis. Eksempel sag nr. 11, afgørelse i skriftligt notat i kommunens journalark. Kommunen har i sagen besluttet at bevilge ledsagelse med 15 timer om måneden til kulturelle aktiviteter, fritidsinteresser samt større indkøb til en mand med både fysisk og psykisk funktionsevnenedsættelse. Det fremgår af journalnotat, at det drejer sig om ledsagelse, men der er ingen oplysninger om hjemmel. Da der er tale om en afgørelse om bevilling af 15 timer om måneden i overensstemmelse med servicelovens 97, må det formodes, at der er givet fuldt ud medhold, hvorfor sagen ikke i øvrigt giver anledning til bemærkninger. 6.2 Bemærkninger til afgørelsens tydelighed I langt størstedelen af sagerne, 133 ud af 139 af de undersøgte sager, fremgår det tydeligt, hvilken afgørelse kommunen har truffet. I de resterende seks sager, er der ikke truffet en tydelig afgørelse. Et sådan eksempel på en sag, hvor afgørelsen er utydelig, ses nedenfor. Eksempel sag nr. 33 Sagen drejer sig om en næsten blind mand fra 1968. Han har ansøgt om ledsagelse til løb, billard og til kørsel til store indkøb samt øjenlæge og kredsmøder i Dansk Blindesamfund. Ansøgeren kan benytte offentlig transport med ledsagelse. Det fremgår ikke af sa- PRAKSISUNDERSØGELSE 23

gen, hvor mange timer der er bevilget, og hvordan bevillingen i øvrigt er sammensat. Afgørelsen fremgår af en intern e-mail, hvor ledsagelsen bestilles. Der er ikke nogen begrundelse, og det kan ikke vurderes, om kommunen har opfyldt betingelserne om vejledning. Nævnet formoder, at afgørelsen er meddelt mundtligt. 6.3 Bemærkninger til hjemmelshenvisningen I 125 sager fremgår det med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet. I 14 sager fremgår der ikke noget hjemmelsgrundlag i afgørelsen. Eksempel sag nr. 13, afgørelse uden hjemmelshenvisning Kommunen har i sagen bevilget ledsageordning med 15 timer om måneden. Det fremgår af afgørelsen, at ansøgningen om ledsagerordning er godkendt, men der er ingen oplysninger om hjemmelsgrundlaget, hverken i afgørelsen eller i kommunens journalark. Anbefaling: Kommunerne skal udforme alle afgørelser i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, herunder også reglerne om begrundelse. Der er ingen almindelig regel om, at begunstigende forvaltningsakter skal være skriftlige. Det følger af forvaltningsloven, at skriftlige afgørelser skal være begrundede, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold. Selvom en afgørelse giver borgeren fuldt ud medhold, er det et udtryk for god sagsbehandlingsskik, at der træffes en skriftlig afgørelse for at præcisere ydelsens omfang, og at der foretages henvisning til de relevante retsregler. Det Sociale Nævn anbefaler, at kommunerne som altovervejende hovedregel giver borgeren en skriftlig afgørelse og ikke en mundtlig afgørelse. En skriftlig afgørelse er vigtig dokumentation og tydeliggør, hvad der er besluttet og hvorfor. Selvom en afgørelse giver borgeren fuldt ud medhold, bør afgørelsen indeholde en afgivelse af det retsgrundlag (lovregler, bekendtgørelser, praksis med videre), der er anvendt i afgørelsen. 6.4 Bemærkninger til klagevejledning Spørgsmålet om, hvornår, der skal gives klagevejledning, hænger sammen med begrundelsespligten. Skriftlige afgørelser skal begrundes, hvis der ikke gives fuldt ud medhold. For at vurdere, om der er givet fuldt ud medhold, skal myndigheden altid tage udgangspunkt i, hvad der er søgt om. Det følger af forvaltningsretlige regler, at der ikke skal gives klagevejledning i de afgørelser, hvor borgeren får fuldt ud medhold. Der bør ikke vedlægges en klagevejledning, eller vejledes om klagemuligheder, når borgeren får fuldt ud medhold. Borgeren kan i sådanne situationer få en fejlagtig opfattelse af, at der kan opnås en bedre retsstilling ved at klage. Vi skal hertil bemærke, at en sådan fejl ikke betyder, at afgørelsen som sådan er ugyldig. I situationer, hvor borgeren ikke får fuldt ud medhold, og hvor der skal vedlægges klagevejledning eller vejledes om klagemuligheden, skal klagevejledningen være korrekt. I 111 af de undersøgte sager har kommunerne orienteret korrekt om klageadgang, herunder ved korrekt klagevejledning. I nogle af disse sager, skulle kommunerne ikke have udleveret klagevejledning, idet borgeren fik fuldt ud medhold. I 28 sager har kommuner- PRAKSISUNDERSØGELSE 24

ne ikke orienteret korrekt om klageadgangen. I 18 af disse 28 sager har kommunen henvist til forkert klageinstans. I 15 tilfælde er der tale om, at kommunens standard klagevejledning henviser til, at der skal klages til Sikringsstyrelsen. I de øvrige tre tilfælde angives det i klagevejledningen, at der skal klages direkte til Det Sociale Nævn. Diagram 11: viser antallet af sager, hvor kommunen har orienteret enten korrekt (ja) eller forkert (nej) om klageadgang, herunder ved korrekt klagevejledning. Eksempel sag nr. 134, afgørelse med fejlbehæftet klagevejledning Det Sociale Nævn Kommunen har i denne sag bevilget ledsageordning med 15 timer om måneden. Kommunen har fremsendt en klagevejledning til borgeren. Det fremgår af klagevejledningen, at hvis borgeren ønsker at klage over selve ydelsen ledsageordning, skal klagen sendes til Det Sociale Nævn. Nævnets adresse er desuden oplyst i klagevejledningen. Denne klagevejledning er ikke korrekt. Klagen skal rettelig sendes til kommunen. Eksempel sag nr. 12, afgørelse med fejlbehæftet klagevejledning - Sikringsstyrelsen Sagen drejer sig om en mand fra 1975, som er kørestolsbruger på grund af paraplegi. Borgeren har ansøgt om ledsagelse til rejser, sport og sociale arrangementer. I afgørelsen har kommunen henvist til, at klagen kan indbringes for Den Sociale Sikringsstyrelse. Nævnet skal hertil bemærke, at Det Sociale Nævn i Den Sociale Sikringsstyrelse blev overflyttet til Statsforvaltningen Hovedstaden, Det Sociale Nævn, i forbindelse med strukturreformen. Kommunen skal derfor rette klagevejledningen. Selve klagevejledningen er i denne sag korrekt og sagen er ikke en af de ovenfor omtalte 28 sager, idet kommunen har oplyst korrekt om selve klageadgangen og om, at klagen skal sendes til kommunen. Det Sociale Nævn har derfor vurderet, at der er orienteret korrekt om selve klageadgangen. Eksempel sag med afgørelse uden klagevejledning sag nr. 113 I denne sag har en kvinde med sclerose ansøgt om ledsageordning til blandt andet bowling og træning. Kvinden bevilges ledsageordning og ønsker sin ægtefælle som ledsager, hvilket kommunen først mundtligt og siden skriftligt meddeler afslag på. Kommunens skriftlige afgørelse ledsages ikke af en klagevejledning. Det skal til denne sag bemærkes, at kommunen reelt har truffet to afgørelser. Den ene afgørelse omhandler ret til ledsage- PRAKSISUNDERSØGELSE 25

ordning. Den anden afgørelse vedrører afslaget på at få ægtefællen som ledsager. Kommunen bør begrunde afslaget og den korrekte klagevejledning skal beskrive, at der kan klages over, at ægtefællen ikke må være ledsager. Nævnet skal præcisere, at der alene skal gives klagevejledning til den, eller de dele af en afgørelse, hvor der ikke er givet fuldt ud medhold. Det skal i den forbindelse bemærkes, at i sager, hvor der gives fuldt ud medhold, er der ikke krav om klagevejledning, jf. forvaltningslovens 25, stk.1., 2. punktum. I det foreliggende tilfælde, hvor der skriftligt meddeles afslag på kvindens ønske om at få ægtefællen som ledsager, burde der være givet klagevejledning. I andre tilfælde er der en almindelig vejledningspligt for kommunen. En korrekt udformet klagevejledning kan være som følgende: Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse, kan du klage til statsforvaltningen x, Det Sociale Nævn. Klagen skal du sende til kommunen, adresse x Du kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. Vi skal have modtaget en eventuel klage senest den klokken Når kommunen har modtaget din klage, vil vi se på din sag igen. Vi vil tage stilling til, om vi kan give dig helt eller delvis medhold i din klage. Hvis vi ændrer afgørelsen, vil du få besked herom inden for 4 uger. Hvis ikke vi ændrer afgørelsen, sender vi din klage til Det Sociale Nævn sammen med sagens øvrige akter inden for 4 uger. Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan du skal klage, er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer x, mail x, eller adresse x Det er ikke et krav efter loven, og næppe heller efter god forvaltningsskik, at kommunen skriver dag og klokkeslæt for hvornår klagen skal være modtaget. Hvis kommunen imidlertid henviser til, at klagen skal være indgivet ved kontortids ophør, så bør de også skrive at kontortiderne fremgår af brevpapiret jf. Principafgørelse U-19-03. Anbefaling: Kommunerne skal udforme klagevejledninger, der er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler. Der kræves ikke, at en klage skal være skriftlig. Hvis en person klager telefonisk eller personligt, har kommunen pligt til at gøre notat om klagen. Klagevejledningen bør derfor ikke indeholde formuleringer som klagen skal sendes til eller klagen bør være skriftlig. 7. Bemærkninger efter høring af Ankestyrelsen og kommunerne Udkast til rapporten om praksisundersøgelsen blev den 7. december 2011 sendt til høring i de 14 deltagende kommuner samt Ankestyrelsen. De enkelte kommuner modtog sammen med rapporten de udfyldte måleskemaer vedrørende kommunens egne sager. Der er modtaget høringssvar fra tre kommuner og fra Ankestyrelsen. Den ene kommune havde ingen bemærkninger til rapporten. PRAKSISUNDERSØGELSE 26

Den anden kommune udtrykte tvivl om omfanget af dokumentationen for den konkrete funktionsnedsættelse, når afgørelsen var til gunst for borgeren. Kommunen bemærkede, at kommunen i en konkret sag ikke havde været i tvivl om, at borgeren var omfattet af personkredsen på baggrund af hjemmebesøg og godt kendskab til borgeren. Vi skal hertil bemærke, at de indsendte akter i den konkrete sag var meget sporadiske, og vi har gjort kommunen opmærksom på, at vi bør have alle sagens akter medsendt ved praksisundersøgelser, idet vi vurderer sagerne på de indsendte akter. Denne kommune ønskede samtidigt svar på, om der altid skal indhentes lægelig dokumentation og dokumentation for den konkrete funktionsnedsættelse, når afgørelsen er til gunst for borgeren. Vi skal hertil bemærke, at funktionsnedsættelsen skal være detaljeret beskrevet, eventuelt ved funktionsevnebeskrivelse, som er udarbejdet i forbindelse med et hjemmebesøg. Lægelig dokumentation er ikke et krav, hvis funktionsnedsættelsens omfang klart fremgår af de øvrige oplysninger i sagen. Det kan dog i den konkrete sag være nødvendigt med lægelig dokumentation. Den tredje kommune ønskede en kort gennemgang af kriterierne for Det Sociale Nævns målinger af sagerne. Ved målingerne har vi lagt vægt på, at ved kriteriet i høj grad og i nogen grad er sagen betragtet som korrekt i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Ved bedømmelsen i høj grad mangler der ingen oplysninger i sagen Ved bedømmelsen i nogen grad mangler der typisk få og/eller ubetydelige oplysninger i sagen, som ikke fører til, at sagen kan betragtes som forkert i henhold til lovgivning og praksis. De få oplysninger der mangler, forstyrrer ikke billedet af, at afgørelsen er korrekt, men det ville være optimal sagsbehandling at have enkelte yderligere oplysninger inddraget. Ankestyrelsen har haft følgende bemærkninger til praksisundersøgelsen: Ankestyrelsen finder, at der er tale om en god og dækkende rapport med fine pointer og eksempler. Ankestyrelsen har derfor kun nogle bemærkninger til beskrivelsen af kravene til klagevejledning og hvornår der er givet fuldt ud medhold. Spørgsmålet om, hvornår der skal gives klagevejledning hænger sammen med begrundelsespligten. Skriftlige afgørelser skal begrundes, hvis der ikke gives fuldt ud medhold. For at vurdere, om der er givet fuldt ud medhold, skal myndigheden altid tage udgangspunkt i, hvad der er søgt om. Vi mener, at det ville være hensigtsmæssigt om nævnet skrev det under pkt. 2.2 og/eller pkt. 6.4. At kommunen skal tage udgangspunkt i ansøgningen betyder i praksis i forhold til 97, at selv om loven jf. stk. 1 kun giver mulighed for at yde 15 timers ledsagelse, så kan borgeren have søgt om at få flere timer. I de tilfælde, hvor borgeren har søgt om flere timer PRAKSISUNDERSØGELSE 27

end loven kan give, skal afgørelsen begrundes og der skal gives klagevejledning (begrundelsen kan her begrænses til, at kommunen henviser til bestemmelsen og skriver, at der ikke er hjemmel til at fravige lovens maksimum og klageinstansens prøvelse vil omfatte dette spørgsmål). Hvis ansøger kun har søgt om de 15 timer, som der kan gives efter 97, stk. 1, og afgørelsen heller ikke indeholder andre delafgørelser, som ikke opfylder borgerens ønske, skal der ikke gives klagevejledning. Nævnets kritik burde præciseres i overensstemmelse hermed. I forhold til den generelle klagevejledning på s. 26 så passer den bedst til sager, hvor der er givet afslag på ledsagerordningen. I rapporten side 24 står, at det er en fejl, hvis kommunen har givet klagevejledning, selv om kommunen har givet fuldt ud medhold. Vi er enige i, at der ikke bør gives klagevejledning i disse tilfælde bl.a. ud fra som det står i rapporten at borgeren i sådanne situationer får en fejlagtig opfattelse af, at der kan opnås en bedre retsstilling ved at klage. Formuleringen s.24 at det betragtes som en fejl, at der vedlægges en klagevejledning kan imidlertid misfortolkes. Folketingets ombudsmand har sagt, at klagemyndigheder har en pligt til at påtale fejl ved en underinstans afgørelse, hvis fejlen er af betydning for den afgørelse, der er truffet. Vi kan henvise til vejledningen, der ligger på Ankestyrelsens hjemmeside http://ast.dk/page_pic/pdf/vejledning_om_klageinstansers_paatalepligt_19_03_2009_11 _39.pdf. Det forhold, at kommunen har givet en klagevejledning selv om kommunen har givet fuldt ud medhold er ikke denne type af fejl. Det er heller ikke en fejl, som kan føre til, at afgørelsen betragtes som forkert. Vi foreslår derfor, at udtrykket fejl for at undgå overfortolkning nedtones. Ankestyrelsen er i bemærkningerne kommet med et eksempel på, hvordan en klagevejledning kan udformes. Det Sociale Nævn skal bemærke, at rapporten er blevet rettet til efter Ankestyrelsens eksempel på side 26. PRAKSISUNDERSØGELSE 28

Bilag 1: Regelgrundlaget for undersøgelsen Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011. (Serviceloven) 97. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Stk. 3. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet. Stk. 6. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor. Stk. 7. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren. Stk. 8. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter 96. Stk. 9. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen. Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven, jf. bekendtgørelse nr. 1390 af 12. december 2006. PRAKSISUNDERSØGELSE 29

I medfør af 45, stk. 6, og 97, stk. 9, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006, fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til: 1) Unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens 45. 2) Personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens 97. Stk. 2. Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år. Stk. 3. Ledsageordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. 2. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. 1, stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunalbestyrelsen skal godkende og ansætte den udpegede person. Stk. 2. Efter servicelovens 97 kan kommunalbestyrelsen beslutte at tilbyde personer mellem 18 og 67 år, der opfylder betingelserne i 1, stk. 1, nr. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til ledsager, som de pågældende selv ansætter. Dette gælder også for personer, der bevarer retten til ledsagelse efter det fyldte 67. år. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet. Stk. 3. Udbetaling af et kontant tilskud til ledsagelse, jf. stk. 2, forudsætter, at brugeren selv er i stand til at administrere ledsageordningen, herunder at ansætte ledsagerne og være ansvarlig for tilrettelæggelse af ordningen. Brugeren kan dog aftale med kommunen, at kommunen efter anvisning fra brugeren og med accept fra ledsageren udbetaler løn direkte til ledsageren og forestår skattetræk m.v. Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget tæt tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter 1, stk. 1 eller 2. 3. Personer mellem 18 og 67 år, der opfylder betingelserne i 1, har ret til ledsagelse uanset boform. Dette gælder også for personer, der bevarer retten til ledsagelse efter det fyldte 67. år. Stk. 2. Unge mellem 16 og 18 år har ikke ret til ledsagelse, hvis de har et døgnophold efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 8. 4. Ledsageordningen indeholder ikke socialpædagogisk bistand, men udelukkende ledsagelse til aktiviteter, som brugeren selv bestemmer indholdet i, og ordningen er således begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. 5. Personer, der opfylder betingelserne for at få ledsagelse, har ret til 15 timers ledsagelse pr. måned til formål, som brugeren selv vælger. Stk. 2. Hvis en person mellem 18 og 67 år i forvejen modtager ledsagelse i en form, der svarer til ledsagelse efter 97, f.eks. som en integreret del af servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud, fradrages denne i de 15 timers ledsagelse pr. måned. Dette gælder også for personer, der bevarer retten til ledsagelse efter det fyldte 67. år. 6. Modtageren kan efter aftale med kommunen opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Der kan dermed være op til 90 timer til rådighed inden for en enkelt måned. Stk. 2. Modtageren kan efter aftale med kommunen opspare den kontante ydelse, jf. 2, stk. 2, inden for en periode på 6 måneder. Stk. 3. Ledsageordningen og en eventuel aftale om opsparing, jf. stk. 1 og 2, må tilrettelægges, så brugernes ønsker i videst muligt omfang kan imødekommes, men samtidig således, at ordningen bliver mulig at administrere for kommunen. Stk. 4. Forbrug af ledsagetimer svarer til den tid, der medgår til den enkelte ledsageopgave. Ledsagerens befordringstid mellem de enkelte opgaver medregnes ikke. PRAKSISUNDERSØGELSE 30

Stk. 5. Ved ledsagelse på rejser udover lokalområdet beregnes hjemrejse og/eller nødvendige ventetider eller eventuel overnatning for ledsager som forbrug af ledsagetimer. De beregnede ledsagetimer kan dog ikke overstige det tilsvarende antal fulde løntimer. 7. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde ledsagelse som en naturalydelse, medmindre brugeren selv ønsker at udpege en ledsager, jf. 2, stk. 1, eller ønsker et kontant beløb, jf. 2, stk. 2. 8. Kommunen afholder ledsagerens udgifter til befordring mellem de enkelte ledsageopgaver i lokalområdet. 9. Brugeren afholder sine egne og ledsagerens udgifter til befordring m.v. samt ledsagerens udgifter, hvis brugeren ønsker dennes tilstedeværelse under aktiviteter, der skal betales for, f.eks. biograf- eller restaurationsbesøg. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, efter anmodning fra brugeren, yde tilskud til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen. Der kan ydes tilskud med et beløb på op til 692 kr. årligt (2007 priser). Stk. 3. Beløbet udbetales som et samlet beløb én gang årligt. Udbetalingen sker på baggrund af de sandsynliggjorte udgifter, jf. den opgørelsesmetode, der skal anvendes ved beregning af kommunens dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens 100. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan desuden i forbindelse med den enkelte ledsageopgave efter en konkret vurdering yde udgifter til ledsagerens lokalbefordring. Hvis ledsagerens tilstedeværelse i det konkrete tilfælde skønnes nødvendig under aktiviteter, der skal betales for, kan kommunalbestyrelsen afholde udgiften hertil. Stk. 5. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, skal ikke være forbrugt, før der ydes hjælp efter stk. 4. 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunen giver ledsagere, der er udpeget af brugeren, jf. 2, stk. 1, en instruktion til arbejdet som ledsager. Instruktionen svarer til den, som gives til ledsagere, der i øvrigt er ansat i kommunens ledsagekorps. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kommunen tilbyder at foretage en instruktion, jf. stk. 1, af ledsagere, der ansættes af brugere, der modtager ledsagelse som et kontant tilskud, jf. 2, stk. 2. 11. Den kontante ydelse, som kommunalbestyrelsen skal udbetale til ledsagelse, jf. 2, stk. 2, kan maskimalt svare til de faktiske omkostninger, som kommunalbestyrelsen har ved at udføre en tilsvarende opgave. Kommunalbestyrelsen skal ved beregningen af beløbet medtage alle omkostninger til opgaven, jf. opgørelsesmetoden for kontant tilskud af hjemmehjælp efter servicelovens 95 stk. 2. Det medfører, at der ud over løn for op til 15 timers ledsagelse om måneden skal medtages omkostninger til administration i forbindelse med udførelsen m.v. Beløbet udbetales hvert kvartal. Stk. 2. Kommunen skal orientere de kommunale skattemyndigheder om de ledsageordninger, der etableres med kontant tilskud, jf. 2, stk. 2. 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. 1, stk. 2, har virkning for personer, der efter den 1. januar 1998 ved det fyldte 67. år er eller var visiteret til 15 timers ledsageordning om måneden. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 625 af 15. juni 2006 om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven ophæves. Vejledning om særlig støtte til voksne, jf. vejledning nr. 10 af 15. februar 2011. Kapitel 1 PRAKSISUNDERSØGELSE 31

Generelt om ledsagelse 2. Ledsagelse efter servicelovens 97 kan ydes til borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Borgere født før 1. juli 1960 vil således have mulighed for at få tilkendt ledsagelse efter servicelovens 97 frem til de fylder 67 år, selv om folkepensionsalderen for dem er under 67 år (65-66½ år). Ledsagelse tilbydes til borgere, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, f.eks. hjælp med at tage overtøj af og på, hjælp til toiletbesøg samt hjælp med kørestol og andre ganghjælpemidler. Ledsageordningen skal supplere servicelovens øvrige ydelser, men ikke erstatte dem og omfatter således f.eks. ikke praktisk hjælp i hjemmet. Borgere, der opfylder betingelserne for at få ledsagelse, har ret til 15 timer pr. måned, uanset hvad de pågældende ønsker at blive ledsaget til. Borgere, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, bevarer denne ret efter overgangen til folkepension. Kapitel 2 Formålet med ledsagelse 3. Formålet med ledsagelse er at medvirke til integration i samfundet af borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, ved at give borgerne mulighed for at deltage i selvvalgte fritidsaktiviteter. Ledsageordningen skal ses som et led i bestræbelserne på at øge mulighederne for selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse hos borgere med handicap. Borgere med handicap har som andre behov for at kunne komme hjemmefra, købe ind, gå til massage eller lignende, samt deltage i kulturelle og sociale aktiviteter, uden at skulle bede familie, venner eller medarbejdere i bomiljøet om hjælp. Både for borgere, der lever et relativt aktivt liv og for andre, der lever mere isoleret, vil ordningen kunne medvirke til, at de kan deltage i aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg. Kapitel 3 Personkredsen 4. Ledsagerordningen efter 97 ydes til borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelse ydes til borgere, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes uden for hjemmet uden ledsagelse. Ved vurdering af, om en borger er berettiget til ledsager efter servicelovens 97 skal der, jf. Principafgørelse C-25-00 lægges vægt på: At borgeren ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. At borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. At borgeren kan give udtryk for ikke nødvendigvis verbalt et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter. At borgeren er bevidst om indholdet i aktiviteten. Der henvises til Principafgørelse C-17-03: "En ansøger, der var psykisk udviklingshæmmet på grund af en kromosomfejl (Cri Du Chats Syndrom) var ikke berettiget til en ledsageordning. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke skønnedes at kunne efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold" PRAKSISUNDERSØGELSE 32

Der henvises endvidere til Principafgørelse 74-10: "En mand med afasi og tilstødende epilepsi efter apopleksi var omfattet af personkredsen for ledsageordning efter serviceloven. Den pågældende kunne ikke tale, skrive eller på anden måde gøre sig forståelig eller indgå i et samspil, der involverede kommunikation med andre end personer, der kendte ham godt.<..> Ankestyrelsen vurderede <..at en> ledsageordning i vidt omfang vil kunne afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne i relation til at færdes alene uden for hjemmet". Borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen, der opfylder betingelserne for ledsageordningen, har ret til ledsagelse uanset boform. Det skal dog indgå i vurderingen af, om ledsagelse kan ydes til en borger mellem 18 år og folkepensionsalderen, der har ophold i eget hjem eller i et botilbud efter serviceloven, i hvilket omfang der i forvejen ydes individuel ledsagelse som et led i det samlede tilbud, der ydes den pågældende, jf. 83 og 85. Det forhold, at ledsagelse foregår i små grupper (f.eks. 2-4 beboere), udelukker ikke, at dette kan betegnes som individuel ledsagelse, hvis den enkelte beboer selv har valgt den pågældende aktivitet med ledsagelse. Et eksempel kunne være, at en beboer ønsker at gå i biografen. Hvis en anden beboer har samme ønske, fratager dette ikke ledsagelsen dens individuelle karakter. 5. Ordningen omfatter ikke borgere med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Se dog Principafgørelse C-42-00: "Ansøger, som led af en organisk hjernelidelse (Gerstmanns syndrom), der grundlæggende var af somatisk karakter, fandtes omfattet af personkredsen for ledsageordningen, uanset at der var psykiske symptomer i et vist omfang". Borgere med en sindslidelse kan, hvis betingelserne herfor er opfyldt, få tilbudt en støtte- og kontaktperson efter servicelovens 99. Se nærmere herom i vejledning 2 til serviceloven. 6. Borgere, som har borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens 96 eller kontaktperson til døvblinde efter 98 forudsættes at få deres ledsagebehov dækket inden for disse ordninger. Kapitel 4 Tildeling af ledsager 7. Den kommunale myndighed træffer efter en konkret vurdering afgørelse om, om en borger opfylder betingelserne for at få ledsagelse. Denne afgørelse er uafhængig af, hvad ledsagelsen ønskes brugt til. Ledsagelse i forbindelse med et botilbud 8. Borgere, der opfylder betingelserne for ledsageordningen, har ret til ledsagelse uanset boform. 9. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ledsagelse til borger, der i forvejen modtager ledsagelse som en del af et samlet servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud, tages der ved den kommunale myndigheds vurdering af, om der er et yderligere ledsagerbehov efter denne bestemmelse, hensyn til den hjælp, der i øvrigt ydes den pågældende. Det vil typisk dreje sig om borgere, der har handicap, som bevirker, at de har behov for en meget beskyttet boform, men som alligevel er i stand til at efterspørge individuel ledsagelse, f.eks. til deltagelse i aftenskole, danseskole, biograf, idræt eller andre aktiviteter. Ledsagelsen skal give borgerne mulighed for at deltage i aktiviteter efter eget valg, uden at skulle bede medarbejdere i bomiljøet om hjælp. Ved tilrettelæggelse af ledsagelsen skal der tages hensyn til den hjælp, der i øvrigt ydes den pågældende som en integreret del af botilbuddet. Det betyder, at beboere, der i forvejen modtager individuel ledsagelse til en aktivitet, som de selv har valgt, men som de alene på grund af deres handicap ikke kan deltage i uden ledsagelse, ikke har krav på yderligere 15 timers PRAKSISUNDERSØGELSE 33

ledsagelse, men op til i alt 15 timers ledsagelse. Ledsageordningen skal ikke fungere som en erstatning for den socialpædagogiske bistand og anden form for hjælp. Ved vurderingen af, om en beboer i forvejen modtager individuel ledsagelse til en aktivitet i en form, der modsvarer ledsagelse efter 97, skal der blandt andet lægges vægt på, om der er tale om en aktivitet, som borgeren selv har valgt, og som ikke indeholder socialpædagogisk bistand. I Principafgørelse C-8-06 afgjorde Ankestyrelsen, at en aktivitet, som var lægeordineret, ikke var selvvalgt. Der kunne i den forbindelse ikke lægges vægt på, at den pågældende var glad for aktiviteten. Aktiviteter som besøg hos frisør, restaurant eller indkøb af mad og tøj var derimod selvvalgte, og dermed svarende til ledsagelse efter 97. Opsøgende arbejde 10. Mange borgere med handicap, vil selv søge ordningen. Erfaringerne viser dog også, at der er nogle borgere, der klart opfylder betingelserne, men som ikke efterspørger ordningen på grund af lang tids isolation, akut ændret livssituation eller mangel på muligheder, og hvor der kræves opsøgende arbejde for at få den enkelte til at gøre brug af tilbuddet. Kapitel 5 Ledsageordningens indhold 11. Brugeren bestemmer, hvortil ledsagelsen skal ske, og hvad der skal ske. Ledsagelsen omfatter ikke socialpædagogisk bistand. Ledsagelse som led i socialpædagogisk bistand efter servicelovens 85 gennemgås i Vejledning nr. 2 til serviceloven. Ledsagelse skal benyttes til selvvalgte aktiviteter, og skal derfor som udgangspunkt ikke benyttes til nødvendige lægebesøg, undersøgelser, lægeordineret rideterapi mv. Der henvises til praksisafgørelse C-38-07 og C-8-06. Der er ikke som udgangspunkt nogen begrænsning på i hvilket tidsrum der kan ydes ledsagelse. Ledsagelse kan således også ydes eksempelvis om aftenen. Der er ikke tale om, at ledsageren skal fungere som kontakt- og støtteperson eller besøgsven. Ledsageren skal være opmærksom på, at tiden ikke bruges til at sidde hjemme, men medvirke til opfyldelsen af det egentlige formål, nemlig at komme ud til ønskede aktiviteter. 12. Ledsageopgaven afspejler brugerens handicap og ledsagebehov. For brugere med fysiske handicaps kan ledsageren f.eks. støtte brugeren, når denne skal udendørs, finde varer under indkøb, tage dem ned fra hylderne og bære indkøbte varer hjem. Ledsageren kan hjælpe til med kørestolen ved besværlige passager, hjælpe brugeren på toilettet, køre bil for brugeren, eventuelt tage med ud i naturen, i biograf eller til andre forlystelser. For brugere som f.eks. spastikere eller andre, der har svært ved at gøre sig forståelig over for fremmede, kan ledsageren hjælpe til med kommunikationen. For blinde eller svagtseende kan der ligeledes hjælpes til med indkøb af dagligvarer eller tøj og gaver, eller med andre aktiviteter, hvor brugeren skal bruge hjælper, f.eks. motionere på tandemcykel, være med ved svømning eller andre fritidsaktiviteter. Ledsageren må være opmærksom på, hvordan brugeren har det, og være klar til at sørge for hjælp, hvis brugeren får anfald eller bliver dårlig. Kapitel 6 Opspareordningen 13. Brugeren kan inden for en periode på 6 måneder spare timer sammen. Timer, der er opsparet men ikke forbrugt, bortfalder efter 6 måneder. Opsparingen bortfalder ikke ved årsskifte. PRAKSISUNDERSØGELSE 34

Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinier for opsparing. Kommunalbestyrelsen skal vejlede brugeren om opspareordningen, f.eks. i forbindelse med visitationen. Ledsageordningen tilrettelægges, således at kommunalbestyrelsen har mulighed for i videst mulige omfang at imødekomme brugerens ønsker, men også således at ordningen bliver mulig at administrere. Det betyder, at tilrettelæggelse af arbejds- og ansættelsesforhold for ledsagerne kan gøre det nødvendigt for brugerne at indstille sig på, at ledsagelsen må foregå på et af de tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet. Brugerne må være indstillet på, at det i særlige belastningssituationer kan være vanskeligt at imødekomme alles ønsker om bestemte tidsmæssige placeringer. For at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem brugernes ønsker og kommunalbestyrelsens muligheder er det derfor vigtigt, at brugeren i god tid inden tidspunktet for den ønskede aktivitet træffer aftale med kommunen om, hvordan opsparingen skal tilrettelægges, og hvornår den skal bruges. Ved opspareordningen forudsættes det således, at kommunalbestyrelsen f.eks. kan fastsætte, at med mindre, der er truffet aftale om opsparingen, kan kommunalbestyrelsen vælge, at ikke forbrugte timer automatisk falder bort, alle timer i den indeværende måned skal anvendes, inden den opsparede tid bruges, brugen af den opsparede tid skal ske i rækkefølge fra den nærmest foregående måned og videre månedsvis bagud inden for de seks måneder, og at ikke forbrugte timer fra den første af de 6 måneder vil falde væk efter udløbet af 6 måneders perioden, hvis de ikke er blevet anvendt. Det betyder, at brugeren inden for en 6 måneders periode maksimalt kan disponere over 90 timer til forbrug eller opsparing, og således ikke i en given måned kan have mere end 90 timer til rådighed. Opspareaftalen kan indgås, når der er behov for det og således også hen over et årsskifte. Ledsagetimer kan ikke bruges på forskud. 14. Brugerens forbrug af ledsagetimer til den enkelte ledsageopgave beregnes, så antallet af timer som udgangspunkt svarer til det antal timer, hvor der i forbindelse med den enkelte ledsageopgave ydes løn til ledsageren. Det betyder, at brugere, der ønsker ledsagelse til rejser, må gøres opmærksomme på, at den ekstra tid, der medgår til ledsagerens tilbagerejse, fratrækkes i brugerens ledsagetimer. Under ledsageopgaver inden for lokalområdet gælder dette ikke. Eventuelle lønomkostninger til ledsageren imellem de enkelte ledsageopgaver afholdes af kommunalbestyrelsen. Hvis der i forbindelse med rejser er ventetid eller overnatning, som ikke honoreres som ledsagetimer, men efter andre takster, kan de beregnede ledsagetimer, som fratrækkes i brugerens ledsagetimer, ikke overstige et tilsvarende antal timer efter omregning til fulde løntimer. Kapitel 7 Tilrettelæggelse af ledsageordningen 15. Kommunalbestyrelsen har pligt til at yde ledsagelse som en naturalydelse, medmindre brugeren vælger at benytte sig af muligheden for selv at udpege en ledsager eller få udbetalt et kontant beløb til ansættelse af en ledsager. 16. Brugeren kan vælge selv at udpege en ledsager som ansættes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har fortsat arbejdsgiveransvaret, og skal dermed varetage den administration, der vedrører ordningen, herunder udarbejdelse af ansættelseskontrakt, løn, forsikring og arbejdsforhold. Aftale om den konkrete ledsagelsesopgave kan indgås direkte mellem bruger og ledsageren, men skal meddeles kommunalbestyrelsen som et led i opgørelsen af timeforbruget. Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om den udpegede ledsager kan anses for PRAKSISUNDERSØGELSE 35

egnet til opgaven. Af hensyn til kommunalbestyrelsens administration af opgaven bør det tilstræbes, at brugeren så vidt muligt begrænser antallet af ledsagere. 17. Kommunalbestyrelsen kan desuden vælge at tilbyde brugeren af ledsageordningen at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud, så brugeren selv kan ansætte en ledsager. Hvis brugeren vælger at få udbetalt ledsagerordningen som et kontant tilskud, overtager brugeren arbejdsgiveransvaret. Det indebærer, at brugeren er ansvarlig for ansættelse, lønudbetaling, skattetræk mv., opgørelse af de timer, der skal betales for, indbetaling af f.eks. ATP-bidrag og udregning og udbetaling af feriepenge. Brugeren kan dog aftale med kommunalbestyrelsen, at kommunalbestyrelsen efter anvisning fra brugeren og med accept fra ledsageren varetager praktiske opgaver såsom udbetaler løn direkte til ledsageren og forestår skattetræk mv. Hvis ydelsen udbetales som et kontant tilskud, kan beløbet maksimalt svare til de faktiske omkostninger, som kommunalbestyrelsen har ved at udføre en tilsvarende opgave. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ved beregningen skal medtage alle omkostninger til administration af ordningen, jf. opgørelsesmetoden for kontant tilskud af hjemmehjælp efter servicelovens 95, stk. 2. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at tilbyde brugeren at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud. Ved vurderingen af, om en bruger skal tilbydes at få ydelsen udbetalt som kontant tilskud, skal der lægges vægt på, om brugeren er i stand til at varetage arbejdsgiveransvaret. 18.. Begge muligheder giver brugeren af ledsagerordningen en mulighed for at vælge en ledsager, som har tid til at ledsage, når brugeren ønsker det. Samtidig vil brugeren i højere grad have mulighed for at vælge en ledsager ud fra interessefællesskab. Da ledsageordningen skal dække ledsagelse, der ligger ud over den ledsagelse, som en ægtefælle eller andre med nær tilknytning til brugeren ellers yder, kan der normalt ikke ske ansættelse af personer, der har nær tilknytning til brugeren af ledsageordningen. Kommunalbestyrelsen bør, som led i det almindelige tilsyn, sørge for, at ordningen fungerer tilfredsstillende. 19. Tilrettelæggelsen af ledsageordningerne kan gennemføres i et integreret samarbejde med handicap- og ældreorganisationerne. Erfaringerne har også vist, at kommunalbestyrelsen har haft udbytte af at inddrage borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i administration og tilrettelæggelse af ordningen. 20. For at kommunalbestyrelsen kan få mulighed for at imødekomme brugerens ønsker om ledsagelse, er det vigtigt, at det så vidt muligt i god tid aftales, hvortil og hvornår ledsagelse ønskes, således at kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge ordningen mest hensigtsmæssigt. Kapitel 8 Ledsagernes kvalifikationer 21. Ledsagerne bør rekrutteres blandt borgere, der har interesse i og/eller erfaringer med at arbejde med borgere med handicap. Det kan f.eks. være borgere, som tidligere har arbejdet inden for handicapområdet eller lignende, men der kan også være tale om borgere, som viser interesse for, venter på eller er i gang med en uddannelse inden for det sociale eller pædagogiske område. 22. Udgangspunktet er, at ledsagerne skal have en introduktion til arbejdet, også i de situationer, hvor brugeren selv udpeger ledsageren. Ledsageren bør have handicapkendskab, samt kendskab til etik og praktiske færdigheder i at udøve hjælpen, som f.eks. løfteteknik. 23. Ved valg af ledsagelse til den enkelte bruger skal der tilstræbes et interessefællesskab og så vidt muligt den samme ledsager til den enkelte bruger, ligesom det bør tilstræbes at finde en ledsager i samme aldersgruppe som brugeren. Kapitel 9 PRAKSISUNDERSØGELSE 36

Udgifter til aktiviteter og befordring 24. Brugeren afholder sine egne udgifter til befordring mv., og egne samt ledsagerens udgifter til biografbilletter, spisning osv., hvis brugeren ønsker ledsagerens tilstedeværelse. Endvidere dækker brugeren ledsagerens befordringsudgifter under ledsagelsen. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til dækning af udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med op til 761 kr. (2010 priser) årligt. Beløbet udbetales én gang årligt på baggrund af sandsynliggjorte merudgifter, svarende til den opgørelsesmetode, som anvendes til beregning af merudgifter efter servicelovens 100, jf. tillige afsnit III om nødvendige merudgifter efter servicelovens 100. Kommunalbestyrelsen kan desuden i forbindelse med den enkelte ledsageopgave efter en konkret vurdering yde udgifter til ledsagerens lokalbefordring i forbindelse med en ledsagelse. Hvis ledsagerens tilstedeværelse i det konkrete tilfælde skønnes nødvendig, kan kommunalbestyrelsen endvidere vælge at afholde ledsagerens udgifter til biografbilletter, til spisning mv. inden for rimelige grænser. Det årlige beløb på op til 761 kr. (2010 priser) skal ikke være opbrugt, før kommunalbestyrelsen yder hjælp i forbindelse med enkelte ledsageopgaver. Kommunalbestyrelsen yder dækning af ledsagerens befordringsomkostninger mellem de enkelte ledsageopgaver i lokalområdet. PRAKSISUNDERSØGELSE 37

Bilag 2: Udvalgte principafgørelser fra Ankestyrelsen 74-10: Personkreds Kommunikationshandicap En mand med afasi og tilstødende epilepsi efter apopleksi var omfattet af personkredsen for ledsageordning efter serviceloven. Han kunne ikke tale, skrive eller på anden måde gøre sig forståelig eller indgå i et samspil, der involverede kommunikation med andre end personer, der kendte ham godt. Ansøger var således reelt afskåret fra at kommunikere med personer, der ikke havde et nært kendskab til ham. Ankestyrelsen vurderede, at selvom ansøgeren kunne bevæge sig rundt i et større lokalområde ved egen hjælp, måtte besøg hos fx tandlæge, frisør, på bibliotek og i forretninger betragtes som væsentligt besværliggjort af hans manglende evne til at kommunikere. En ledsageordning vil i vidt omfang kunne afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne i relation til at færdes alene uden for hjemmet. Synshandicappede kunne efter en konkret og individuel vurdering være omfattet af den personkreds, der kunne modtage merudgiftsydelse. Afgørelsen beroede på, om synshandicappet for den enkelte havde konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og om synshandicappet medførte, at der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger. C-26-07: Fysisk funktionsevnenedsættelse sindslidelse botilbud En beboer i et botilbud, der både havde en fysisk lidelse og en sindslidelse, var omfattet af personkredsen i servicelovens bestemmelse om ledsageordning. Han var således berettiget til ledsageordning til aktiviteter, som ikke var en integreret del af botilbuddet. Beboeren havde i mange år haft sklerose og samtidig en psykisk lidelse i form af skizofreni. Den psykiske lidelse var sekundær i forhold til den fysiske lidelse, der var årsagen til funktionsevnenedsættelsen. C-48-06: Merudgiftsydelse Ledsageordning Personkreds - Synshandicap En synshandicappet mand fandtes efter en konkret vurdering ikke at have en så nedsat funktionsevne, at han var omfattet af den personkreds, der kunne modtage hjælp til dækning af nødvendige merudgifter. PRAKSISUNDERSØGELSE 38

Videre havde manden ikke ret til ledsageordning, da han ikke fandtes at opfylde betingelsen om ikke at kunne færdes alene udenfor hjemmet. Ledsageordningen fandtes således at være begrænset til personer, der på grund af en funktionsnedsættelse ikke kunne færdes alene udenfor hjemmet og deltage i aktiviteter m.v. uden altid at skulle bede andre om hjælp. C-8-06: Ledsagelse Integreret del af servicetilbud Botilbud Selvvalgte aktiviteter Ledsagelse, der gives af botilbuddet til lægeordineret ridefysioterapi, var ikke ledsagelse i en form, der svarede til den individuelle ledsageordning efter serviceloven. Timerne skulle derfor ikke fratrækkes ledsageordningen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at terapien var lægeordineret. Ledsagelse til aktiviteter på botilbuddets hjemmedage var derimod ledsagelse i en form, der svarede til ledsageordningen efter serviceloven. Timerne skulle derfor fratrækkes ledsageordningen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at de aktiviteter, der fandt sted på hjemmedagene, var selvvalgte. C-17-03: Ledsageordning Personkreds Kromosomfejl Psykisk udviklingshæmning Efterspørgsel af aktiviteter uden socialpædagogisk indhold En ansøger, der var psykisk udviklingshæmmet på grund af en kromosomfejl (Cri Du Chats Syndrom) var ikke berettiget til en ledsageordning. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke skønnedes at kunne efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. C-20-03: Ledsageordning Huntington Chorea Medtage børn Selvhjulpne Ansvar for børnene En ansøger, der er bevilget en ledsageordning, bestemmer selv hvilke aktiviteter han ønsker at blive ledsaget til. Ansøgeren kan også vælge aktiviteter sammen med sine børn. Medtagelse af børn i forbindelse med aktiviteter medfører ikke ændringer i ledsagerens opgaver, der uændret er at tage sig af brugeren. Det må derfor forudsættes, at børnene er selvhjulpne og at ansøgeren er i stand til at påtage sig det fulde ansvar for børnene, når de er med C-4-02: Ledsageordning Downs syndrom Færden alene udenfor hjemmet Større lokalområde En kvinde med Downs Syndrom, der kunne færdes alene i et større lokalområde, var ikke berettiget til ledsageordning. Ankestyrelsen vurderede således, at kvinden ikke opfyldte lovens betingelse om ikke at kunne færdes alene udenfor hjemmet. Ankestyrelsen lagde vægt på lovens ordlyd og inddrog formålet med hjælp efter lov om social service og formålet med ledsagelse og fandt, at ledsageordningen var begrænset til personer, der på grund af en funktionsnedsættelse ikke kunne færdes alene udenfor hjemmet og deltage i aktiviteter m.v. uden altid at skulle bede andre om hjælp. Ankestyrelsen lagde herefter vægt på, at selv om kvinden ikke kunne færdes alene overalt, kunne hun efter eget valg færdes alene i et større lokalområde, herunder i den by, PRAKSISUNDERSØGELSE 39

hvor hun boede, og hun kunne tage med bus til nabobyen. Hun kunne endvidere gå til tandlæge, frisør, på biblioteket, i svømmehal samt i forretninger og selv købe ind. C-43-00: Ledsageordning Færdes alene uden for hjemmet Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Spastisk lammelse Primært kørestolsbruger. Funktioner forbundet med aktiviteter uden for hjemmet Ansøger, der som følge af en spastisk lammelse primært var kørestolsbruger, var berettiget til en ledsageordning. Selvom ansøger kunne transportere sig selv uden for hjemmet i kørestol - og evt. bil - var der funktioner forbundet med aktiviteter udenfor hjemmet, som ikke kunne klares uden bistand fra andre. Det indgik i bedømmelsen, at formålet med ledsageordningen er at medvirke til normalisering og integration i samfundet. Endvidere følger det af servicelovens formålsbestemmelse, at formålet med hjælpen efter loven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Endelig henvistes til forarbejderne til loven, hvorefter ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de med denne direkte forbundne funktioner. C-42-00: Ledsageordning Personkreds Somatisk grundlidelse Organisk hjernelidelse Psykiske symptomer Ansøger, som led af en organisk hjernelidelse (Gerstmanns syndrom), der grundlæggende var af somatisk karakter, fandtes omfattet af personkredsen for ledsageordningen, uanset at der var psykiske symptomer i et vist omfang. C-25-00 Ledsageordning Brugeren selv bestemmer indholdet af aktiviteterne Verbalt sprog Administration af ordningen Botilbud Ophold på sygehus Efterspørgsel af aktiviteter uden socialpædagogisk indhold. Ankestyrelsen har i et principielt møde behandlet nogle sager om betingelserne for ledsageordningen. Generelt: Ved vurderingen af om der kunne bevilges ledsageordning lagde Ankestyrelsen vægt på: - om ansøgeren ikke kunne færdes alene uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - om ansøgeren ansås for at kunne efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold - om ansøgeren ansås for at kunne give udtryk for - ikke nødvendigvis verbalt - et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter og om ansøgeren var bevidst om indholdet. Ankestyrelsen lagde de foreliggende funktionsbeskrivelser til grund for afgørelserne. I Ankestyrelsens bedømmelse af sagerne indgik, at selve formålet med ledsageordningen er at medvirke til normalisering og integration i samfundet af personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Tillige følger det af servicelovens indledende formålsbestemmelse, at formålet med hjælpen efter loven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Ankestyrelsen fandt ikke at der i forbindelse med ledsageordningen kan stilles krav om, at ansøger selv er i stand til at administrere ordningen (sag nr. 2). Ankestyrelsen fandt det muligt at opfylde lovens betingelser med non-verbal kommunikation, forudsat det kan forstås hvilke aktiviteter brugeren ønsker at deltage i (sag nr. 3). PRAKSISUNDERSØGELSE 40

Ankestyrelsen fandt, at der kan bevilges en ledsageordning under langvarig indlæggelse på sygehus, idet retten til ledsagelse gælder uanset boform (sag nr. 5). I sag nr. 1 og 2 var ansøgerne berettiget til en ledsageordning til aktiviteter, som ikke var en integreret del af botilbuddene hvor ansøgerne havde ophold. I sag nr. 3 var ansøgeren ligeledes berettiget til en ledsageordning til aktiviteter, som ikke var en integreret del af servicetilbud i eget hjem. I sag nr. 4 var det ikke udelukket at ansøgeren kunne være i stand til at efterspørge individuel ledsagelse, uanset ansøgeren ikke havde noget verbalt sprog. Sagen fandtes ikke tilstrækkeligt belyst vedrørende ansøgers aktuelle funktionsniveau. I sag nr. 5 fandtes der under langvarig indlæggelse på sygehus at være hjemmel til at bevilge ledsageordning, hvis betingelserne efter en konkret vurdering er opfyldt. C-16-99: Ledsageordning Betydelig og varigt nedsat funktionsevne Færdes alene uden for hjemmet. En ansøger var ikke berettiget til ledsageordning, da der efter de objektive lægelige oplysninger ikke var påvist lammelser eller nedsat kraft i benene. Det var ikke godtgjort, at ansøger, som det var anført, var afhængig af kørestol ved afstande over 50 m. Ansøger fandtes således at være i stand til at færdes alene uden for hjemmet. PRAKSISUNDERSØGELSE 41

Bilag 3: Indkaldelsesbrevet Til X Kommune Praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af ledsageordning for voksne efter servicelovens 97. Det Sociale Nævn i Hovedstaden gennemfører i 2011 en praksisundersøgelse af sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om bevilling af ledsageordning efter servicelovens 97, da nævnet vil undersøge, hvorvidt kommunerne har overholdt betingelserne i lovgivningen ved bevilling af ledsageordning. Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes praksis i sager om bevilling af ledsageordning. Der vil desuden indgå en vurdering af afgørelsernes korrekthed i forhold til lovgivningen og praksis det vil sige en materiel vurdering af kommunernes afgørelser. Undersøgelsen sker som led i Det Sociale Nævns forpligtelse efter retssikkerhedslovens 78 og 79 til inden for sit område at følge praksis i kommunerne. Vi skal hermed anmode kommunen om at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsens omfang Undersøgelsen gennemføres i følgende 14 kommuner: Frederiksberg, Bornholm, Ballerup, Vallensbæk, Hillerød, Gladsaxe, Gribskov, Furesø, Rødovre, Brøndby, Albertslund, Allerød, Ishøj, Rudersdal. Til brug for undersøgelsen indkaldes 140 sager. Kommunerne inddeles i tre grupper baseret på indbyggertal. I de kommuner der har færre end 30.000 indbyggere indkaldes 6 sager, i kommuner med 30.000 til 70.000 indbyggere indkaldes 11 sager og i kommuner med mere end 70.000 indbyggere indkaldes 17 sager. Det betyder, at kommunerne Vallensbæk, Albertslund, Allerød og Ishøj indsender 6 sager. Kommunerne Bornholm, Ballerup, Hillerød, Gladsaxe, Gribskov, Furesø, Rødovre, Brøndby, og Rudersdal indsender 11 sager og Frederiksberg kommune indsender 17 sager. PRAKSISUNDERSØGELSE 42

Metode og opfølgning Hver enkelt af de indsendte sager vil blive gennemgået og vurderet efter et måleskema, der er udarbejdet med udgangspunkt i de skabeloner til måleskemaer, som Ankestyrelsen har udarbejdet. Undersøgelsens resultater vil blive sendt til de deltagende kommuner. Hver enkelt kommune vil få mulighed for at kommentere undersøgelsens konklusioner og de måleskemaer, der bliver udfyldt for de sager, kommunen har indsendt. Først herefter vil den endelige rapport om undersøgelsen blive udarbejdet og offentliggjort. Hvilke sager indkaldes? Det Sociale Nævn skal anmode kommunen om at indsende 6 sager, hvor der er bevilget ledsageordning efter servicelovens 97 til undersøgelse. Sagerne udvælges således, at første sag vedrører den seneste afgørelse før 1. april 2011, den anden sag vedrører den næstsidste afgørelse før 1. april 2011 og så fremdeles, indtil de relevante antal sager er fundet. Sagerne må ikke være behandlet af Det Sociale Nævn. Samtlige akter i sagen fra hele forløbet bedes indsendt, herunder korrespondance, journalnotater osv. Det skal understreges, at alle oplysninger skal medsendes. Eventuelle grundoplysninger, for eksempel fra kommunens elektroniske registrering, som ikke fremgår af journaloplysningerne i den enkelte sag, skal medsendes. En eventuel klagevejledning, der har været vedlagt afgørelsen, skal også indsendes. Det Sociale Nævn går ved undersøgelsen ud fra, at kommunen har indsendt alle de oplysninger, der er i sagen. Hvis en oplysning derfor ikke fremgår af sagen, bliver sagen vurderet uden oplysningen. Nævnet kan ved vurderingen ikke fortolke en formodning ind om sagens fakta, hvis det ikke fremgår af sagen. Sagsakterne bedes indsendt i kopi, da originale akter ikke returneres. Det Sociale Nævn skal anmode om at modtage sagerne hurtigst muligt og senest den 19. maj 2011. Det Sociale Nævn bemærker, at der ikke vil blive mulighed for udsættelse af fristen for modtagelse af sagerne. Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til undertegnede på telefon 72 56 70 80. Med venlig hilsen Dorthe Bjerremand Erichsen fuldmægtig PRAKSISUNDERSØGELSE 43

Bilag 4: Måleskema Det Sociale Nævn for Hovedstaden Marts 2011 Måleskema til undersøgelse af kommunernes praksis Bevillingssager, servicelovens 97 Kommune Kommune nr. Sagsnr. Sagsbehandler (initialer) Identifikation af sagen 1. Grundoplysninger 1.1. Borgerens fødselsdato 1.2. Køn 1. Mand 2. Kvinde 1.3. hvilken funktionsnedsættelse hos borgeren er afgørelsen truffet på ba g- grund af? 1. Syns-, høre- eller talehandicap 2. Neurologisk sygdom (he r- under sclerose, parkinson, huntingtons chorea, ap o- plexi, o.a.) 3. Sygdom I bevægeapparatet (herunder gigt, rygsmerter, amputationer og generelle muskelsmerter o.a.) 4. Muskelsvind og muske l- PRAKSISUNDERSØGELSE 44

Bemærkninger: sygdom (herunder ALS o.a.) 5. Lammelse og spasticitet (herunder Cerebral parese o.a.) 6. Psykisk funktionsnedsæ t- telse (herunder psykisk udviklingshæmning, auti s- me, kognitive dysfunkti o- ner o.a.) 7. Anden fysisk funktion s- nedsættelse 8. Andet 2. Oplysninger om kommunens afgørelse 2.1. Dato for kommunens afgørelse om bevilling af ledsageordning? 1. Dato 2. Uoplyst Evt. bemærkninger: 3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse 3.1. er afgørelsen samlet set rigtig? 1. ja afgørelsen er i ove r- ensstemmelse med regler og praksis Bemærkninger: 2. 2. nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag. 3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst? 1. Ingen oplysninger mangler 2. Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler PRAKSISUNDERSØGELSE 45

Bemærkninger: 3. Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler 4. Afgørende oplysninger mangler 3.3. i hvilken grad er borgerens varige f y- siske eller psykiske funktionsevne dok u- menteret? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej, ikke dokumenteret 5, uoplyst Bemærkninger: 3.4. I hvilken grad er det dokumenteret, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej, ikke dokumenteret 5. Uoplyst Bemærkninger: 3.5. Kan borgeren efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold? 1. I høj grad 2. I nogen grad Bemærkninger: 3. I ringe grad 4. Nej PRAKSISUNDERSØGELSE 46

3.6. Er der bevilliget 15 timers ledsagelse pr. måned? 1. ja 2. nej 3. fremgår ikke Bemærkninger: 3.7. Hvis der er bevilliget færre end 15 timer, skyldes det da, at der er sket fr a- drag efter bekg. 5, stk. 2? 1. ja 2. nej 3. fremgår ikke Bemærkninger: 3.8. Er der truffet afgørelse om udgifter til ledsagers befordring og aktiviteter, jf. 97, stk 7 og bekg. 9? 1. ja 2. nej 3. fremgår ikke Bemærkninger: 4. Vurdering af formelle regler i øvrigt 4.1. Hvilken form har afgørelsen? 1. skriftlig afgørelse Bemærkninger: 2. skriftligt notat i komm u- nens journal 3. anden form 4.2. Fremgår det, hvilken afgørelse der er truffet? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. nej PRAKSISUNDERSØGELSE 47

Bemærkninger: 4.3 Fremgår det, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet? 1. ja 2. nej Bemærkninger: 4.4. Har kommunen orienteret korrekt om klageadgang, herunder ved korrekt klagevejledning? 1. ja 2. Nej Bemærkninger: 4.5. Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? 1. ja 2. nej Bemærkninger: PRAKSISUNDERSØGELSE 48

Bilag 5: Hovedresultater fra undersøgelsen Tabel 1: Køn Antal Procent Mand 71 51 Kvinde 68 49 I alt 139 100 Tabel 2: Funktionsnedsættelse hos borgeren sammenholdt med afgørelsens korrekthed. (Mulighed for angivelse af flere diagnoser) Rigtig forkert I alt Syns-, høre- og talehandicap 16 0 16 Neurologiske lidelser 43 7 50 Sygdomme i bevægeapparatet 8 1 9 Muskelsvind og muskelsygdom 2 0 2 Lammelse og spasticitet 30 4 34 Psykisk funktionsnedsættelse 30 11 41 Anden fysisk funktionsnedsættelse 9 2 11 Andet 9 10 19 I alt 147 35 182 Tabel 3: Er afgørelsen samlet set rigtig? Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis 108 80 Nej, Afgørelsen ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag 31 20 I alt 139 100 Tabel 4: I hvilket omfang er sagen oplyst? Antal Procent Ingen oplysninger mangler 60 43 Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler 51 37 Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler 16 11 PRAKSISUNDERSØGELSE 49

Afgørende oplysninger mangler 12 9 I alt 139 100 Tabel 5: I hvilken grad er borgerens fysiske eller psykiske funktionsevne dokumenteret? Antal Procent I høj grad 35 25 I nogen grad 82 59 I ringe grad 10 7 Nej 12 9 I alt 139 100 Tabel 6: I hvilken grad er det dokumenteret, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne? Antal Procent I høj grad 61 44 I nogen grad 55 40 I ringe grad 9 6 Nej 14 10 I alt 139 100 Tabel 7: Kan borgeren efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold? Antal Procent I høj grad 80 58 I nogen grad 40 29 I ringe grad 14 10 Nej 5 3 I alt 139 100 PRAKSISUNDERSØGELSE 50

Tabel 8: Afgørelsens korrekthed fordelt på kommuner Kommuner Afgørelsernes samlede korrekthed I alt antal Afgørelsen er samlet set rigtig Afgørelsen ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis det var en klagesag Albertslund 1 5 6 Allerød 6 0 6 Ballerup 10 1 11 Bornholm 10 1 11 Brøndby 9 2 11 Frederiksberg 18 1 19 Furesø 6 4 10 Gladsaxe 9 2 11 Gribskov 11 0 11 Hillerød 8 3 11 Ishøj 10 1 11 Rudersdal 6 4 10 Rødovre 4 7 11 I alt 108 31 139 Tabel 9: Oplysningsgrundlagets tilstrækkelighed fordelt på kommuner Kommuner Sagernes oplysningsgrundlag I alt antal Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler Albertslund 0 1 4 1 6 Allerød 6 0 0 0 6 Ballerup 7 3 0 1 11 Bornholm 6 4 0 1 11 Brøndby 4 6 1 0 11 Frederiksberg 12 7 0 0 19 Furesø 0 7 1 2 10 PRAKSISUNDERSØGELSE 51

Gladsaxe 5 4 2 0 11 Gribskov 11 0 0 0 11 Hillerød 8 0 3 0 11 Ishøj 1 9 1 0 11 Rudersdal 0 6 2 2 10 Rødovre 0 4 2 5 11 I alt 60 51 16 12 139 Tabel 10: Dokumentation for borgerens varige fysiske eller psykiske funktionsevne, fordelt på kommuner. Kommuner Er borgerens varige fysiske eller psykiske funktionsevne dokumenteret? I alt antal I høj grad I nogen I ringe grad Nej, ikke dokumenteret grad Albertslund 0 1 3 2 6 Allerød 0 6 0 0 6 Ballerup 3 7 0 1 11 Bornholm 3 7 0 1 11 Brøndby 3 8 0 0 11 Frederiksberg 5 14 0 0 19 Furesø 0 8 0 2 10 Gladsaxe 1 10 0 0 11 Gribskov 10 1 0 0 11 Hillerød 7 2 2 0 11 Ishøj 3 7 1 0 11 Rudersdal 0 6 2 2 10 Rødovre 0 5 2 4 11 I alt 35 82 10 12 139 Tabel 11: Dokumentation for at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne, fordelt på kommuner. Kommuner I hvilken grad er det dokumenteret, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af den nedsatte funktionsevne? I alt antal I høj grad I nogen I ringe grad Nej, ikke dokumenteret grad Albertslund 0 1 2 3 6 Allerød 4 2 0 0 6 PRAKSISUNDERSØGELSE 52

Ballerup 7 4 0 0 11 Bornholm 5 5 0 1 11 Brøndby 4 7 0 0 11 Frederiksberg 8 11 0 0 19 Furesø 2 6 0 2 10 Gladsaxe 5 4 2 0 11 Gribskov 10 1 0 0 11 Hillerød 9 0 2 0 11 Ishøj 6 4 1 0 11 Rudersdal 0 7 1 2 10 Rødovre 1 3 1 6 11 I alt 61 55 9 14 139 Tabel 12: Dokumentation for at borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Kommuner Kan borgeren efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold? I alt antal I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Albertslund 0 2 3 1 6 Allerød 4 2 0 0 6 Ballerup 7 3 0 1 11 Bornholm 8 3 0 0 11 Brøndby 6 5 0 0 11 Frederiksberg 16 3 0 0 19 Furesø 4 3 3 0 10 Gladsaxe 7 3 1 0 11 Gribskov 11 0 0 0 11 Hillerød 5 4 2 0 11 Ishøj 4 6 0 1 11 Rudersdal 4 3 3 0 10 Rødovre 4 3 2 2 11 I alt 80 40 14 5 139 PRAKSISUNDERSØGELSE 53

Tabel 8: Korrekt orientering om klageadgang, herunder ved korrekt klagevejledning, fordelt på kommuner Kommuner Har kommunen orienteret korrekt om klageadgang, herunder ved korrekt klagevejledning? I alt antal Ja Nej Albertslund 6 0 6 Allerød 5 1 6 Ballerup 9 2 11 Bornholm 7 4 11 Brøndby 11 0 11 Frederiksberg 18 1 19 Furesø 7 3 10 Gladsaxe 10 1 11 Gribskov 7 4 11 Hillerød 1 10 11 Ishøj 9 2 11 Rudersdal 10 0 10 Rødovre 11 0 11 I alt 111 28 139 PRAKSISUNDERSØGELSE 54

Statsforvaltningen Hovedstaden Borups Allé 177, blok D-E 2400 København NV Tel 7256 7000 hovedstaden@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk