ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER. Hjælpeordning Lov om social service

Transkript

1 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Hjælpeordning Lov om social service

2 Titel: Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Hjælpeordning. Lov om social service 77. Udgiver: Ankestyrelsen, juli ISBN nr.: Opsætning: Ankestyrelsen Tryk: Ankestyrelsens trykkeri Hjemmeside: Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

3 Indhold 1. Resumé 2. Ankestyrelsens anbefalinger 3. Undersøgelsens baggrund, formål, metode og omfang 4. Regelgrundlaget 5. Den materielle vurdering 6. Formalitetsvurdering 7. Afgørelsernes overensstemmelse med kommunernes retningslinjer 8. Afgørelserne fra de sociale nævn 9. Bilag bilag 1 oversigt over deltagende kommuner og nævn bilag 2 regelgrundlaget bilag 3 Sociale Meddelelser bilag 4 Uddrag af socialministeriets vejledning nr. 58 af 10. marts 1998 bilag 5 Definition af kommunetyper bilag 6 Ankestyrelsens arbejdsskemaer ved måling af kommunesagerne

4 1. Resumé Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. 77 i lov om social service (serviceloven). Ankestyrelsen har vurderet legaliteten af kommunernes og nævnenes afgørelser om hjælpeordning. Formålet med undersøgelsen er blandt andet at undersøge og belyse visitationskriterierne for tildeling af hjælp efter servicelovens 77 i en række udvalgte kommuner og nævn samt belyse omfanget af den tildelte hjælp. Formålet er ligeledes at belyse tendenser i kommunernes praksis i 2000 sammenholdt med I undersøgelsen er indgået i alt 140 sager om bevilling eller afslag på hjælpeordning efter 77 i serviceloven. Heraf er 119 afgørelser truffet af 26 kommuner, dertil kommer 21 ankesager fra 5 sociale nævn, jf. bilag 1. Akterne i de enkelte sager er gennemgået af Ankestyrelsen med henblik på at vurdere, om de trufne afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis den materielle vurdering. Ankestyrelsen har alene erklæret sig uenig i afgørelser, der er truffet af de lokale myndigheder, hvis afgørelsen efter Ankestyrelsens vurdering er i klar modstrid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Kommunesagerne Undersøgelsen viser for de kommunale sagers vedkommende, at kommunerne i 64 pct. af sagerne (76 sager) har truffet afgørelser, der er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. I 6 pct. af de kommunale sager (7 sager) har Ankestyrelsen erklæret sig uenig i afgørelsen, og i de resterende 30 pct. (36 sager) har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsens rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger. Ankestyrelsen har i en del af de modtagne sager haft vanskeligt ved at vurdere afgørelsernes overensstemmelse med lovgivningen og praksis og har derfor udtrykt tvivl om afgørelsens materielle rigtighed. Den primære årsag hertil har været, at der i mange sager har været for få oplysninger om, hvorvidt betingelserne for hjælp efter servicelovens 77 har været opfyldt. Det mangelfulde oplysningsgrundlag har været særlig udpræget i de sager, hvor den målte afgørelse var en opfølgning på en tidligere bevilling. Det mangelfulde oplysningsgrundlag har overvejende relateret sig til kravet om, at borgeren skal have et plejeog ledsage-behov, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan dækkes efter andre bestemmelser, herunder særligt reglerne om personlig og praktisk bistand efter servicelovens 71 og ledsageordning efter servicelovens 78. Ankestyrelsen havde i flere sager vanskeligt ved at vurdere, i hvilket omfang den bevilgede hjælp dækkede borgerens behov for hjælp. Dette skyldtes, at en del kommuner ikke havde konkretiseret, hvilket behov de udmålte timer skulle dække. Henset til at udgangspunktet for hjælp er, at der ydes hjælp døgnet rundt, finder Ankestyrelsen ikke, at der generelt kan stilles krav om, at bevillinger efter servicelovens 77 specificeres time for time. Ankestyrelsen finder imidlertid, at det af hensyn til såvel borgeren som til dokumentation i forbindelse med senere opfølgning af bevillingen vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne i videst muligt omfang redegør for sammenhængen mellem borgerens behov for hjælp og omfanget af den bevilgede hjælp. I en del af de sager, hvor Ankestyrelsen har været i tvivl om, hvorvidt sagen var tilstrækkeligt oplyst, og/eller har været i tvivl om afgørelsens lovmedholdelighed, har tvivlen været understøttet af, at det bevilgede antal hjælpetimer har været af forholdsvis begrænset omfang. Ankestyrelsen finder, at det umiddelbart må anses for tvivlsomt, om der er tale om et så massivt hjælpebehov som forudsat i servicelovens 77, såfremt der udmåles ganske få timers hjælp ugentligt. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at udgangspunktet for hjælp efter servicelovens 77 er, at der ydes hjælp til døgndækning. 1

5 Ankestyrelsen har i flere sager vurderet, at det ikke var dokumenteret, at borgeren havde et tilstrækkeligt højt aktivitetsniveau. I den overvejende del af disse sager fandt Ankestyrelsen det videre ikke dokumenteret, at borgerens behov for hjælp ikke kunne dækkes efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Ankestyrelsen har i flere sager konstateret, at der enten ikke var foretaget fradrag eller ikke forelå oplysninger om, hvorvidt der, i forbindelse med bevilling af en hjælpeordning, var foretaget fradrag for bistands- og/eller plejetillæg. Den materielle vurdering, herunder oplysningsgrundlaget, er nærmere gennemgået i afsnit 5. Ankestyrelsen har endvidere gennemgået sagerne med henblik på en vurdering af, om myndighederne har overholdt de forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige krav til sagsbehandlingen formalitetsvurdering. Lidt over halvdelen af de målte afgørelser var opfølgninger på en allerede bevilget hjælpeordning. I en del af disse opfølgningssager forelå der ikke dokumentation for, at kommunen foretog opfølgning mindst 1 gang årligt. Den overvejende del af afgørelserne vedrørende hjælpeordning var skriftlige, hvorimod en del af afgørelserne om fradrag for bistands- og plejetillæg i forbindelse med bevilling af hjælpeordning ikke var meddelt skriftligt til borgeren. Oplysning om fradrag var ofte alene noteret i kommunens journal. Resultaterne af formalitetsvurderingen er gennemgået i afsnit 6. Undersøgelsens resultater giver ikke noget entydigt billede af tendenserne i den kommunale sagsbehandling i perioden fra 2000 til Der ses dog en tendens til, at antallet af bevillinger er dalende i perioden, og at afslag og delvise afslag er stigende. Tilsvarende ses et fald i dokumentationen for de fire væsentligste betingelser for at få bevilget en hjælpeordning. Dette gør sig særligt gældende, for så vidt angår dokumentationen for, at modtageren er i stand til at administrere hjælpeordningen, at modtageren har et højt aktivitetsniveau, og at behovet ikke kan dækkes på anden måde. Tendensen, for så vidt angår dokumentationen for at modtageren er omfattet af personkredsen, er mindre udtalt, om end den også er dalende. Der ses desuden en stigende tendens til, at hjælpeordningen kombineres med hjælp efter servicelovens 71. Det bemærkes dog, at der er tale om et relativt lille talmateriale, hvorfor resultaterne, for så vidt angår tendenser i kommunernes sagsbehandling i perioden, skal tages med et vist forbehold. Nævnssagerne For de sociale nævnssagers vedkommende har nævnene i 81 pct. af sagerne truffet afgørelser, der er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. I 19 pct. af nævnssagerne har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsernes rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger. Ankestyrelsen har ikke erklæret sig uenig i nogle af nævnssagerne. Nævnet har i 38 pct. af sagerne stadfæstet kommunens afslag på en hjælpeordning, og i 19 pct. af sagerne har nævnet stadfæstet kommunens afslag på at yde flere ugentlige hjælpetimer. I 10 pct. af sagerne har nævnet ændret kommunens afslag til en bevilling af hjælpeordning. I 29 pct. af sagerne har nævnet været nødsaget til at hjemvise kommunens afgørelse til fornyet behandling i kommunen. Den materielle vurdering, herunder oplysningsgrundlaget, er nærmere gennemgået i afsnit 8.1. I 10 pct. af sagerne fandt Ankestyrelsen anledning til at knytte nogle bemærkninger til nævnets sagsbehandling for så vidt angik begrundelse, partshøring, helhedsvurdering og borgerinddragelse. 2

6 Resultaterne af formalitetsvurderingen er gennemgået i afsnit 8.2. Nævnssagerne har ikke givet anledning til bemærkninger i forbindelse med nævnets anvendelse af retssikkerhedslovens Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af undersøgelsen anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne særligt må have øget opmærksomhed på følgende forhold: Oplysningsgrundlag Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning til at gøre opmærksom på nødvendigheden af et fyldestgørende oplysningsgrundlag, herunder anvendelse af bestemmelsen i offentlighedslovens 6 om notatpligt. Specifikation af hjælpeordningens omfang Ankestyrelsen finder, at det af hensyn til såvel borgeren som dokumentation i forbindelse med senere opfølgning af bevillingen vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne i videst muligt omfang redegør for sammenhængen mellem borgerens behov for hjælp og omfanget af den bevilgede hjælp. Antallet af udmålte hjælpetimer Ankestyrelsen vurderer, at undersøgelsens resultat giver anledning til at fremhæve, at kommunerne bør være særligt opmærksomme på om betingelserne i servicelovens 77 er opfyldt i tilfælde, hvor det overvejes at udmåle et forholdsvis begrænset antal hjælpetimer. Ledsagebehov/aktivitetsniveau Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning til at gøre opmærksom på, at der alene kan bevilges en hjælpeordning hvis borgeren har et pleje- og ledsagebehov af et sådant omfang, at det ikke kan dækkes efter andre bestemmelser. Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på at der i de tilfælde, hvor der ikke er dokumenteret et aktivitetsniveau af et vist omfang, eventuelt alternativt kan være grundlag for at yde hjælp efter servicelovens 76 kombineret med hjælp efter servicelovens 78. Bistands- og plejetillæg Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning til at gøre opmærksom på, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret individuel vurdering af, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang der er grundlag for at foretage fradrag på grund af et bistands- og/eller plejetillæg i forbindelse med bevilling af hjælpeordning. Opfølgning Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning til at understrege kommunernes forpligtelse til løbende at sikre sig at bevillingerne er i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne foretager opfølgning mindst 1 gang årligt. Borgerinddragelse Ankestyrelsen finder, at kommunerne skal være opmærksomme på om borgeren i tilstrækkelig grad er inddraget i sagsbehandlingen. 3

7 Skriftlighed Ankestyrelsen anbefaler, at alle afgørelser meddeles borgeren i en skriftlig afgørelse. Partshøring, begrundelse og klagevejledning Kommunerne bør i højere grad være opmærksom på disse regler, herunder hvorvidt afgørelsen er udtryk for et delvist afslag, hvor der skal gives klagevejledning. For så vidt angår nævnssagerne anbefaler Ankestyrelsen, at nævnene særligt må have øget opmærksomhed på: Partshøring, begrundelse, helhedsvurdering og borgerinddragelse. 3. Undersøgelsens baggrund, formål, metode og omfang 3.1 Baggrund og formål I forlængelse af økonomiaftalerne for 2004 er der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af de kommunale parter med henblik på udarbejdelse af en plan, der understøtter en mere stabil udgiftsudvikling på handicapområdet. Som led i arbejdet med udgiftsplanen er nærværende praksisundersøgelse iværksat. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvorvidt kommunernes og nævnenes praksis for at bevilge eller give afslag på en hjælpeordning efter servicelovens 77 er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. I den forbindelse vil visitationskriterierne og omfanget af den tildelte hjælp efter servicelovens 77 blive nærmere belyst i en række udvalgte kommuner og nævn. Derudover har Ankestyrelsen inddraget omfanget af anden hjælp efter serviceloven, herunder servicelovens 71-73, 76, 84 og 78. Endelig forventes undersøgelsen at kunne bidrage til at belyse tendenser i kommunernes praksis i 2000 sammenholdt med Ankestyrelsens praksisundersøgelser medvirker til at sikre en koordinering af praksis mellem de instanser, der træffer afgørelser i sociale sager, og til at sikre borgeren en ensartet behandling på landsplan. Resultaterne af Ankestyrelsens praksisundersøgelser indgår i øvrigt i den dialog, som Ankestyrelsen fører med de lokale myndigheder, og danner derved grundlag for den vejledning, som Ankestyrelsen og de sociale nævn yder. 3.2 Undersøgelsens metode og omfang I en praksisundersøgelse foretager Ankestyrelsen en gennemgang af sagerne primært med henblik på en materiel vurdering og dermed afgørelsens korrekthed i forhold til lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Desuden foretager Ankestyrelsen en formalitetsvurdering af sagerne, herunder en vurdering af de særlige krav til skriftlighed, borgerens inddragelse mv., som de konkrete typer af sager giver anledning til. I formalitetsvurderingen indgår ligeledes en vurdering af, om de forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige regler overholdes. Da praksisundersøgelsen kun omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune og nævn, vil undersøgelsen ikke sigte på at belyse praksis vedrørende afgørelser om hjælpeordning i den enkelte kommune, men i kommunerne som helhed og tilsvarende for nævnene. Ankestyrelsen har vurderet såvel afgørelsernes materielle indhold som formaliteten i de indsendte afgørelser. Praksisundersøgelsen er gennemført i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense kommuner samt i 22 kommuner fra alle amter i landet. Desuden omfatter undersøgelsen de sociale nævn i Statsamtet Århus, Statsamtet Nordjylland og Statsamtet København. En liste over de deltagende kommuner og nævn 4

8 fremgår af bilag 1. Kommunerne har indsendt i alt 119 sager. De sociale nævn har indsendt 21 nævnssager. I 2002 var der hjælpeordninger i Danmark 1. De 140 afgørelser om hjælpeordninger, der indgår i nærværende praksisundersøgelse, udgør således omkring 10 pct. af hjælpeordningerne på landsplan. Det giver efter Ankestyrelsens opfattelse et fint indblik i den praksis, der har dannet sig omkring bevilling af eller afslag på en hjælpeordning. Med henblik på at belyse tendenser i kommunernes praksis over tid var det hensigten, at der i undersøgelsen skulle indgå afgørelser fra 2000 og fra Det var imidlertid ikke muligt at indhente et tilstrækkeligt antal afgørelser kun fra disse to år, hvorfor der i undersøgelsen indgår afgørelser fra samtlige år i perioden 1999 til 2004, dog således at der er flest sager fra henholdsvis 1999/2000 og 2003/2004. De indsamlede data er i en række af rapportens tabeller om de kommunale sager inddelt i 3 tidsperioder, som udover de førnævnte omfatter årene 2001/2002, med henblik på at belyse en eventuel udvikling i kommunernes sagsbehandling over tid. Fordelingen af de indhentede afgørelser på årstal og kommunetype fremgår af tabel 3.1. Som det ses, indgår der relativt få sager fra kategorien øvrige kommuner og tilsvarende relativt mange fra bykommuner. Det skyldes, at en del af de deltagende øvrige kommuner ikke har været i stand til at indsende det ønskede antal afgørelser. Et antal af de øvrige kommuner er på denne baggrund erstattet af bykommuner. Tabel 3.1 Opgørelse over det samlede antal kommunale sager i praksisundersøgelsen fordelt på afgørelsesår og kommunetype. Opgjort i antal og i procent. Kommunetype 1999 og og og 2004 I alt antal procent antal procent antal procent antal procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Note: på grund af decimalafrunding summer procenttallet ikke til 100 Det er væsentligt at fremhæve, at der er tale om en stikprøveundersøgelse, hvor der er indhentet et relativt lille antal sager fra det enkelte år. Det betyder, at udfaldet af enkeltsager kan have væsentlig betydning for tendenserne fra år til år. De i rapporten angivne tendenser skal ses i lyset heraf, særligt for så vidt angår kommunetypen øvrige kommuner. 3.3 Kommunesagerne I alt 22 kommuner, jf. bilag 1, blev anmodet om at indsende 4 sager hver, 2 sager fra 2000 og 2 sager fra De 5 store kommuner (København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense) blev anmodet om at indsende i alt 10 sager 5 fra hver tidsperiode. Halvdelen af de indsendte afgørelser skulle være truffet inden 1. december 2003 efter servicelovens 77, den anden halvdel inden den 1. december Samtlige akter i sagerne skulle medsendes. Der skulle ikke sendes afgørelser, som var anket til det sociale nævn. Undersøgelsen omfatter flere mænd end kvinder med hjælpeordning. Der er flere kvinder i alderen år end mænd, der har en hjælpeordning, til gengæld er der flere mænd end kvinder i alderen år, der har en hjælpeordning, jf. tabel Socialministeriets Rapport om kortlægning af støtten til handicappede med betydelige og varige funktionsnedsættelser, analyse af udviklingsscenarier og styringsinstrumenter samt grundlag for en handlingsplan for handicappedes botilbud fra juni

9 Tabel 3.2 Antal kommunale afgørelser fordelt på alder og køn Borgerens køn Borgerens alder I alt Mand Kvinde I alt Samlet set er der bevilget en hjælpeordning i 99 af de 119 kommunesager. Der er givet 8 afslag og 11 delvise afslag, jf. tabel 3.2. Dertil kommer en enkelt sag, hvor der oprindeligt var bevilget en hjælpeordning, men hvor kommunen efterfølgende ændrede bevillingen til hjælp efter servicelovens 76, stk. 2. Ændringen var begrundet med, at borgeren ikke længere havde behov for ledsagelse. Borgeren var ikke interesseret i at opretholde hjælpeordningen. Tabel 3.3 Kommunale afgørelser fordelt i forhold til afgørelsens resultat. Opgjort i antal og procent Kommunale afgørelser Antal Procent Bevilling Afslag 8 7 Delvist afslag 11 9 Andet 1 1 I alt Antallet af bevillinger er faldende i de deltagende kommuner hen over årene 1999 til 2004, jf. tabel 3.4. Tilsvarende er der en stigning i de delvise afslag og afslagene. Hvor andelen af bevillinger i 1999 og 2000 var 90 pct., er denne andel i 2003 og 2004 faldet til 78 pct. Tilsvarende er antallet af rene afslag i samme periode steget fra 3 pct. til 8 pct. Det bemærkes dog, at der er tale om et relativt lille talmateriale, hvorfor resultatet skal tages med et vist forbehold. Tabel 3.4 Kommunale afgørelser fordelt i forhold til afgørelsens resultat og årstal. Opgjort i antal og procent. Kommunale afgørelser 1999 og og og 2004 I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Bevilling Afslag Delvist afslag Andet I alt Note: på grund af decimalafrunding summer ikke alle procenttal til 100. Note: Procenttallene er beregnet i forhold til det samlede antal afgørelser fra et pågældende år. 3.4 Nævnssagerne Der er indhentet i alt 21 sager fra de sociale nævn i Statsamterne i København, Århus og Nordjylland. Afgørelserne er ligeledes truffet efter servicelovens 77. Sagerne er udvalgt og indhentet efter samme fremgangsmåde, som beskrevet ovenfor under kommunesagerne. Der skulle ikke sendes afgørelser, som var påklaget til Ankestyrelsen. Nævnet har i 38 pct. af sagerne stadfæstet kommunens afslag på en hjælpeordning, og i 19 pct. af sagerne har nævnet stadfæstet kommunens afslag på at yde flere ugentlige hjælpetimer. I 10 pct. af sagerne har nævnet ændret kommunens afslag til en bevilling af hjælpeordning. I 29 pct. af sagerne har nævnet været nødsaget til at hjemvise kommunens afgørelse til fornyet behandling i kommunen. 6

10 4. Regelgrundlaget Lov om social service: 77. Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse. Sagerne er vurderet ud fra de regler og udsendte Sociale Meddelelser, der var gældende på det tidspunkt, som sagerne vedrører. Lovteksten til de relevante formelle sagsbehandlingsregler fremgår af bilag 2. I bilag 3 er endvidere medtaget den Sociale Meddelelse, der er henvist til. 5. Den materielle vurdering af kommunesagerne 5.1. Generelle bemærkninger I forbindelse med indkaldelse af sagerne har Ankestyrelsen anmodet om, at samtlige akter i sagen blev indsendt. I sager, som var en opfølgning på en tidligere bevilling, har Ankestyrelsen anmodet om at få kopi af den oprindelige bevilling. Derudover har Ankestyrelsen anmodet om akter om eventuelt fradrag i hjælpeordningen på grund af bistands- og plejetillæg, akter som belyser i hvilket omfang hjælpeordningen er kombineret med andre former for hjælp efter serviceloven, akter der godtgør, at modtageren er i stand til at varetage arbejdsgiverfunktionen, akter der beskriver modtagerens aktivitetsniveau samt oplysning om opfølgning på bevillinger efter servicelovens 77. Under gennemgangen af sagerne fandt Ankestyrelsen imidlertid flere tilfælde, hvor det fremgik af sagerne, at der var indhentet oplysninger om borgeren, sendt skriftlig afgørelse eller medsendt en klagevejledning, som ikke fremgik af det indsendte materiale. Ankestyrelsen har endvidere i flere tilfælde bemærket manglende overholdelse af notatpligten. Det har på den baggrund i en række sager været vanskeligt for Ankestyrelsen at vurdere, hvorvidt de trufne afgørelser udelukkende var begunstigende for ansøgerne. Det har ligeledes været svært at vurdere, hvorvidt de trufne afgørelser var lovmedholdelige den materielle rigtighed. Dette skyldes primært, at oplysningsgrundlaget var for spinkelt. Ankestyrelsen skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på notatpligten i offentlighedslovens 6 og pligten til at opbevare kopi af samtlige afgørelser. Det fremgår af offentlighedslovens 6, at i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller hvor myndigheden på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Ankestyrelsen skal bemærke, at styrelsen ved praksisundersøgelsen alene har vurderet sagerne på baggrund af den foreliggende dokumentation. 7

11 I forbindelse med kravene til begrundelse og klagevejledning bemærkes, at hovedparten af afgørelserne er bevillinger, hvor der er givet fuldt medhold, og hvor der ikke stilles samme krav til en begrundelse og klagevejledning som ved afslag, eller hvor der ikke er givet fuldt medhold. Endvidere har der været en del mundtlige afgørelser, hvor der ikke er krav om samtidig begrundelse eller samtidig klagevejledning Materiel vurdering De indsendte sager er gennemgået med henblik på en vurdering af hvilket udfald, sagerne ville have fået, hvis lovgivningen og Ankestyrelsens praksis blev fulgt i alle henseender. I 64 pct. (76 sager) af de kommunale sager er kommunens afgørelse og Ankestyrelsens bedømmelse sammenfaldende. Ankestyrelsen har erklæret sig uenig i 6 pct. (7 sager) af de kommunale sager. I 30 pct. af sagerne (36 sager) har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsens korrekthed ud fra de oplysninger, der forelå i sagen, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1 Kommunale afgørelsers overensstemmelse med lovgivning og praksis i antal og procent, fordelt på kommunetype. Kommunetype Enig Uenig I tvivl I alt antal procent antal procent antal procent antal procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Note: på grund af decimalafrunding summer ikke alle procenttal til 100. Der ses ikke væsentlige tendenser over tid i graden af enighed. 5.3 Ankestyrelsens bemærkninger til kommunesagerne Det skal indledningsvis bemærkes, at Ankestyrelsen ved vurderingen af afgørelsernes lovmedholdelighed som udgangspunkt alene har forholdt sig til, om betingelserne for at bevilge en hjælpeordning har været opfyldt. I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen har været uenig i eller i tvivl om afgørelsens lovmedholdelig, har det således været begrundet i, at Ankestyrelsen enten ikke har fundet, eller ikke har kunnet vurdere, om betingelserne for bevilling af hjælp har været opfyldt. Ankestyrelsen har som følge heraf ikke erklæret sig uenig i eller i tvivl om en afgørelse såfremt betingelserne for hjælp, herunder personkreds, aktivitetsniveau mv., har været opfyldt, men hvor det alene har kunnet diskuteres, hvor mange timer den pågældende skulle have udmålt for at få dækket sit hjælpebehov, og hvor det udmålte timetal ikke har været åbenbart urimeligt. Baggrunden herfor er, at udmålingen af antallet af timer i høj grad beror på konkrete individuelle vurderinger, og at udgangspunktet efter servicelovens 77 er, at der ydes hjælp døgnet rundt, medmindre borgeren ønsker mindre hjælp. Ankestyrelsen har imidlertid noteret sig, at der i sagerne har været stor variation med hensyn til, hvordan kommunerne har begrundet og opgjort de enkelte bevillinger. Nogle kommuner har udarbejdet forholdsvis specificerede oversigter over borgerens behov for hjælp i løbet af et døgn, hvorefter det samlede hjælpebehov er gjort op. Andre kommuner har ikke udarbejdet sådanne specificerede oversigter. Henset til, at udgangspunktet er hjælp døgnet rundt, finder Ankestyrelsen ikke, at der generelt kan stilles krav om, at bevillinger efter servicelovens 77 skal specificeres time for time. Ankestyrelsen vurderer dog samtidig, at det af hensyn til såvel borger som af hensyn til dokumentationsmulighederne i forbindelse med en senere opfølgning af sagen vil være hensigtsmæssigt, såfremt kommunen i et vist omfang specificerer den udmålte hjælp. I det omfang der ikke foreligger en nærmere specifikation af, hvad de udmålte timer skal anvendes til, herunder hvilke behov de dækker, synes det således vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang de udmålte timer rent faktisk dækker behovet. 8

12 5.4 Ankestyrelsen uenig Som det fremgår af ovennævnte tabel 5.1 og tabel 5.2 har Ankestyrelsen erklæret sig uenig i 7 afgørelser. I det følgende gennemgås de sager, hvor Ankestyrelsen var uenig med kommunens afgørelse. Sag 37: Den første sag vedrørte en 55-årig kvinde, som havde pådraget sig en hjerneskade efter hjerneblødning. På tidspunktet for kommunens afgørelse om bevilling af hjælpeordning efter servicelovens 77 var kvinden ved at blive udskrevet fra hospitalet. Kvinden fandtes svært hjerneskadet, og der var oplysninger om, at der var behov for talepædagog, hjemmepleje samt fysio- og ergoterapeutisk bistand. Der forelå ingen dokumentation eller formodning i øvrigt for, at kvinden havde et aktivitetsbehov og/eller at hun ville være i stand til at administrere ordningen. Ankestyrelsen vurderede, at afgørelsen om at bevilge hjælp efter 77 ikke var i overensstemmelse med lovgivningen, hvorefter der stilles krav om, at ansøgeren har et aktivitetsniveau af et vist omfang, og at ansøgeren skal kunne administrere ordningen. Ankestyrelsen fandt således, at ansøgers funktionsniveau på det foreliggende grundlag var for dårlig til, at hun var omfattet af målgruppen i servicelovens 77. Sag 56: Den anden sag vedrørte en 32-årig kvinde, som led af dissemineret sclerose. Det var oplyst, at hun var gift og havde 2 børn, hvor det yngste var et spædbarn. Kommunen bevilgede en hjælpeordning på 15 timers ugentlige hjælp. Bevillingen var begrundet med, at kvinden havde behov at få passet det mindste barn et par timer hver eftermiddag, således at kvinden kunne få hvile. Der forelå ikke i øvrigt oplysninger om, at kvinden selv havde et massivt pleje- og pasningsbehov som forudsat i servicelovens 77, og kvinden modtog ikke i øvrigt hjælp til personlig pleje mv. Ankestyrelsen vurderede, at afgørelsen om at bevilge hjælp efter 77 alene til pasning af kvindens spædbarn ikke var i overensstemmelse med lovgivningen, hvorefter der skal være tale om et pleje-, overvågnings- og ledsagebehov, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Sag 71: Den tredje sag vedrørte en 28-årig kvinde som led af en muskelsvindslidelse. Lidelsen var midlertidigt forværret efter en fødsel. Det var blandt andet oplyst, at kvinden ikke selv kunne løfte barnet og at der derfor var akut behov for hjælp i forbindelse med ægtefællens genoptagelse af arbejdet. Kommunen havde bevilget en hjælpeordning med 50 ugentlige hjælpetimer samt ekstra timer, når ægtefællen var ude at rejse. Der forelå ikke oplysninger om, at kvinden selv havde et pleje-, overvågnings- og ledsagebehov som forudsat i servicelovens 77. Kvinden kunne selv klare sin personlige hygiejne, færdes på egen hånd, klare indkøb mv. Ankestyrelsen fandt ikke, at afgørelsen var i overensstemmelse med lovgivningen, idet kvinden ikke, på det foreliggende grundlag, havde et pleje- og ledsagebehov som forudsat i servicelovens 77. Sag nr. 17: Den fjerde sag vedrørte en 65-årig mand, som ifølge det oplyste havde fået bevilget en hjælpeordning på 164 timers ugentlig hjælp efter servicelovens 77. Det var oplyst, at manden var svært spastisk efter en voldsom hovedlæsion. Det fremgik af journaloplysningerne i umiddelbar tilknytning til bevillingen, at manden i stigende grad virkede fjern, lukkede øjnene og sov. Hustruen havde ingen fornemmelse af, at manden havde nogen egentlig kontakt med de mennesker der omgav ham. Manden var permanent sengeliggende og kom ikke udenfor lejligheden. Ankestyrelsen fandt ikke, at afgørelsen var i overensstemmelse med lovgivningen, idet manden ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger havde et aktivitetsniveau og ej heller evnen til at administrere ordningen som forudsat i servicelovens 77. 9

13 Sag nr. 19: Den femte sag vedrørte en 51-årig kvinde, som havde dissemineret sclerose samt depressioner. Kvinden havde tidligere fået bevilget hjemmehjælp kombineret med en ledsagerordning efter servicelovens 78. Det viste sig imidlertid, at det næsten var umuligt at overtale kvinden til at komme ud af lejligheden. Efter en operation som medførte, at kvinden fik det fysisk bedre bevilgede kommunen hjælpeordning 6 timer ugentligt. Der forelå ingen oplysninger om ansøgers aktivitetsniveau, bortset fra de tidligere anførte problemer med at få kvinden uden for boligen. Ankestyrelsen fandt ikke, at afgørelsen var i overensstemmelse med lovgivningen, idet der ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger var dokumentation for, at kvinden havde et aktivitetsniveau som forudsat i servicelovens 77. Kvindens behov for ledsagelse syntes herefter at kunne tilgodeses ved bevilling af en ledsageordning. Sag nr. 28: Den sjette sag vedrørte en 67-årig mand, som led af fremskreden ALS. Manden havde et massivt pleje- og overvågningsbehov, men intet aktivitetsniveau som forudsat i servicelovens 77. Det var oplyst, at manden var næsten permanent sengeliggende, og at det var hustruen der administrerede ordningen. Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med lovgivningen, idet der ikke var beskrevet et aktivitetsniveau som anført i servicelovens 77. Det fremgik af sagen, at afgørelsen var en opfølgning på en tidligere bevilling. Da manden led af en meget alvorlig og hastigt progredierende lidelse, som inden for relativ kort tid medfører døden, kan det ikke udelukkes, at kommunens tidligere bevilling har været i overensstemmelse med lovgivningen. Kommunens beslutning om at fortsætte bevillingen efter den indtrådte forværring kan herefter være udtryk for en tilbageholdenhed med at fratage borgeren hjælp i en meget vanskelig periode for borgeren. Sådanne betragtninger indebærer imidlertid ikke, at afgørelsen herved bliver lovmedholdelig. Kommunen burde alternativt have overvejet at yde hjælpen efter servicelovens 76, stk. 2. Sag nr. 32: Den syvende sag vedrørte en 39-årig mand, som havde en kronisk blærelidelse i huden. Det var oplyst, at han skulle bandageres, havde en dårlig gangfunktion og at hans fingre var vokset sammen. Kommunen havde bevilget en hjælpeordning med 57 ugentlige hjælpetimer. Det var oplyst, at hjælperne skulle yde hjælp til praktiske gøremål i hjemmet, personlig pleje og praktiske gøremål omkring huset. Der forelå ingen oplysninger om aktiviteter i øvrigt. Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med lovgivningen, idet der ikke forelå oplysninger om, at ansøger havde et aktivitetsniveau som forudsat i servicelovens Ankestyrelsen i tvivl I de fleste af de sager, hvor Ankestyrelsen har udtrykt tvivl vedrørende kommunens afgørelse om hjælpeordning, skyldes tvivlen, at Ankestyrelsen ikke har kunnet vurdere afgørelsens materielle rigtighed på grund af utilstrækkelige oplysninger. Der henvises til de uddybende bemærkninger herom i det følgende afsnit. 5.6 Oplysningsgrundlag Det er en grundlæggende forudsætning for at kunne træffe en korrekt afgørelse, og en væsentlig retssikkerhedsgaranti for borgeren, at sagen er tilstrækkelig oplyst. Det fremgår, at Ankestyrelsen i 13 pct. af sagerne ikke fandt, at sagsoplysningen samlet set var tilstrækkelig, og i 13 pct. var Ankestyrelsen i tvivl herom, jf. tabel

14 Tabel 5.2 Opgørelse over hvorvidt sagsoplysningen samlet set er tilstrækkelig. Fordelt på antal sager og kommunetype i antal og procent. Kommunetype Ja Nej I tvivl I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Note: Antal sager i alt dækker dels over det samlede antal sager, der indgår i undersøgelsen, dels opgjort på de 3 kommunetyper. Hovedstadskommunerne er blevet lidt dårligere til at oplyse sagerne tilstrækkeligt, bykommunerne lidt bedre og for gruppen af øvrige kommuner er oplysningsgrundlaget stort set uændret. Samlet set er kommunerne blevet bedre til at oplyse sagerne i tidsperioden, jf. tabel 5.3. Tabel 5.3 Opgørelse over hvorvidt sagsoplysningen samlet set er tilstrækkelig. Opgjort i antal sager og procent. Kommunesager 1999 og og og 2004 Svar i alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I tvivl Sager i alt Visitationskriterierne Det følger af servicelovens 77, at kommunen yder hjælp til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Det følger videre af såvel lovbemærkninger som Socialministeriets vejledning vedrørende servicelovens 77, at det er en forudsætning for hjælp efter servicelovens 77, at der er tale om et behov, som ikke kan dækkes efter reglerne om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 71ff. og/eller ledsagerordning efter servicelovens 78 samt, at det medfører merudgifter, der ikke kan dækkes af plejetillægget til førtidspension. Det følger videre, at udgangspunktet er, at hjælpen efter servicelovens 77 er hjælp døgnet rundt, medmindre pågældende selv ønsker at være alene i nogle af døgnets timer. Det skal i forlængelse af ovennævnte bemærkes, at kravet om, at behovet ikke skal kunne dækkes på anden måde, i praksis vil have nær sammenhæng med de øvrige betingelser, idet manglende opfyldelse af betingelserne om pleje- og ledsagebehov typisk indebærer, at behovet vil kunne løses på anden måde. Ankestyrelsen har i undersøgelsen påset, i hvilket omfang der i sagerne var dokumentation for, at modtageren opfyldte betingelserne for hjælp efter servicelovens 77. Resultatet fremgår af tabel 5.4. Det bemærkes, at der har manglet dokumentation for flere af visitationskriterierne i flere af sagerne. Tabel 5.4 En opgørelse over, i hvilket omfang der i sagerne var dokumentation for et eller flere af betingelserne for hjælp efter servicelovens 77. Fordelt på antal sager og kommunetype i antal og procent. Kommunetype Omfattet af personkredsen Et højt aktivitetsniveau I stand til at administrere Behovet kan ikke dækkes på anden Antal sager i alt ordningen måde Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Note: Antal sager i alt dækker dels over det samlede antal sager, der indgår i undersøgelsen, dels opgjort på de 3 kommunetyper. Note: Besvarelserne summer ikke til 100 procent, da det var muligt at afgive flere svarmuligheder Der manglede dokumentation for, at ansøger var omfattet af personkredsen i servicelovens 77 i 13 pct. af sagerne. I 29 pct. af sagerne manglede der dokumentation for ansøgers aktivitetsniveau, og i 13 pct. af sagerne var der ikke dokumentation for, at ansøger var i stand til at administrere hjælpeordningen. Endelig 11

15 manglede der dokumentation i hele 31 pct. af sagerne for, at behovet ikke kunne dækkes på anden måde. Når dokumentationen i sagerne sammenholdes med antal bevilgede ugentlige hjælpetimer ses, at der er dokumentation for de fire visitationskriterier i stort set alle sager, hvor der er bevilget timer, mens det særligt kniber med dokumentationen i sager med færre end 20 hjælpetimer pr. uge. Der var således 9 hjælpeordninger i alt, hvor det ugentlige antal hjælpetimer var mindre end 20. Kun i 4 af disse 9 hjælpeordninger var der tilstrækkelig dokumentation for, at modtageren var omfattet af personkredsen. I 5 af de 9 sager, var der tilstrækkelig dokumentation for, at modtageren havde et højt aktivitetsniveau, i 7 sager var der dokumentation for, at modtageren var i stand til at administrere ordningen, og kun i 3 af de 9 sager, var det dokumenteret, at behovet ikke kunne dækkes på anden måde. I sager, hvor der er bevilget flere end 100 hjælpetimer pr. uge, kniber det særligt med at få dokumenteret, at modtageren har et tilstrækkelig højt aktivitetsniveau, og at behovet ikke kan dækkes på anden måde, jf. tabel 5.5. Tabel 5.5 Opgørelse over sager, hvor dokumentationen for visitationskriterierne var tilstrækkelig i sagerne, sat i forhold til det bevilgede antal ugentlige hjælpetimer. Opgjort i antal. Det faktiske antal I stand til at Behovet kan ikke Omfattet af Et højt Antal sager i ugentlige administrere dækkes på anden personkredsen aktivitetsniveau alt hjælpetimer ordningen måde Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Uoplyst <20 pr. uge pr. uge pr. uge pr. uge pr. uge eller flere Note: Procenttallene er beregnet i forhold til det samlede antal sager i undersøgelsen med det angivne antal ugentlige hjælpetimer. Dokumentationen i sagerne er samlet set blevet ringere henover årene fra 1999 til Dette gør sig gældende for samtlige 4 visitationskriterier, men det er særligt dokumentationen for, at behovet ikke kan dækkes på anden måde og dokumentationen for, at ansøger har et tilstrækkelig højt aktivitetsniveau, der påkalder sig opmærksomhed. Der var således kun tilstrækkelig dokumentation for disse to betingelser i ca. 2/3 af sagerne i 2003 og 2004, jf. tabel 5.6. Tabel 5.6 En opgørelse over, i hvilket omfang der i sagerne var dokumentation for et eller flere af betingelserne i servicelovens 77. Fordelt på antal sager og kommunetype i antal og procent. Visitationskriterier 1999 og og og 2004 I alt Omfattet af personkredsen Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Et højt aktivitetsniveau I stand til at administrere ordningen Behovet kan ikke dækkes på anden måde Antal sager i alt Note: Antal sager i alt dækker dels over det samlede antal sager, der indgår i undersøgelsen, dels fordelt på årstal. Note: Besvarelserne summer ikke til 100 procent, da det var muligt at afgive flere svarmuligheder Hovedstadskommunerne er bedre til at dokumentere betingelsen om, at ansøger skal have et højt aktivitetsniveau, end såvel bykommuner som øvrige kommuner. Resultatet skal dog tages med et vist forbehold, idet de 6 sager fra øvrige kommuner skal ses i forhold til, at der kun indgår 11 sager i alt i undersøgelsen fra kategorien øvrige kommuner, jf. tabel

16 Tabel 5.7 Opgørelse af i hvilket omfang det er dokumenteret, at ansøger har et højt aktivitetsniveau, fordelt på kommunetype og årstal, opgjort i antal og procent. Kommunetype Visitationskriterium: har et højt aktivitetsniveau 1999 og og og 2004 I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Note: Procenttallene er beregnet i forhold til det samlede antal sager i undersøgelsen fra den pågældende kommunetype, og fra det pågældende årstal. Til gengæld er hovedstadskommunerne klart ringere i 2003 og 2004 til at dokumentere, at behovet ikke kan dækkes på anden måde, jf. tabel 5.8. Tabel 5.8 Opgørelse af i hvilket omfang det er dokumenteret, at behovet ikke kan dækkes på anden måde, fordelt på kommunetype og årstal, opgjort i antal og procent. Kommunetype Visitationskriterium: at behovet ikke kan dækkes på anden måde 1999 og og og 2004 I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Note: Procenttallene er beregnet i forhold til det samlede antal sager i undersøgelsen fra den pågældende kommunetype, og fra det pågældende årstal I en del sager fandt Ankestyrelsen, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger om, hvorvidt hjælpebehovet kunne løses på anden måde. I forhold til aktivitetsniveauet forelå der i en lang række sager meget begrænsede oplysninger om, at pågældende havde et aktivitetsniveau, som ikke på det foreliggende kunne tilgodeses ved bevilling af ledsagerordning efter servicelovens 78, hvorefter der kan ydes hjælp til 15 timers månedlig ledsagelse. Eksempel sag 60: Kommunen havde bevilget 40 timers ugentlig hjælpeordning til en 50-årig kvinde med sclerose. Det var oplyst, at kvinden var blevet stærkt invalideret af sclerosen i løbet af det seneste år. I forhold til aktivitetsniveauet var det oplyst, at kvinden havde behov for ledsagelse til svømning og transport til København til undersøgelse ca. 1 gang månedligt. Der forelå ingen oplysninger om andre aktiviteter. Ankestyrelsen fandt ikke, at der forelå tilstrækkelige oplysninger om kvindens aktivitetsniveau, og fandt det herefter på det foreliggende grundlag tvivlsomt, hvorvidt kvinden var berettiget til hjælp efter servicelovens 77. Kvindens behov for ledsagelse syntes på det foreliggende at kunne være tilgodeset med en ledsagerordning efter servicelovens 78. Ligeledes synes der i en del af sagerne på det foreliggende - at foreligge et plejebehov, som var af så begrænset omfang, at behovet umiddelbart synes at kunne tilgodeses via bestemmelserne i servicelovens 71 og eventuelt 76. Eksempel sag 79: En kommune havde bevilget 30 timers ugentlig hjælpeordning til en 20-årig mand, som var delvis lam i ben, krop og arme. Det var oplyst, at pågældende var permanent kørestolsbruger. Manden var selvhjulpen for så vidt angik personlig pleje mv., kunne selv spise og komme i seng om aftenen. Han havde dog brug for hjælp til at få bukser, strømper og sko på. Manden havde endvidere et begrænset ledsagebehov. Ankestyrelsen fandt, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger var tvivlsomt, om manden havde et så massivt pleje- og ledsagebehov, at det ikke kunne tilgodeses via servicelovens 71 og 78. I 13 pct. af sagerne mangler dokumentation for, at modtageren af hjælpeordningen er omfattet af personkredsen, jf. tabel 5.9. Det samme gør sig gældende for så vidt angår dokumentation for, at 13

17 modtageren af hjælpeordningen også er i stand til at administrere ordningen. Der er samlet set et fald på 12 pct. point i antallet af sager i perioden, hvor det er tilstrækkeligt dokumenteret, at modtageren er i stand til at administrere ordningen, jf. tabel Tabel 5.9 Opgørelse af i hvilket omfang det er dokumenteret, at ansøger er omfattet af personkredsen, fordelt på kommunetype og årstal, opgjort i antal og procent. Kommunetype Visitationskriterium: Omfattet af personkredsen 1999 og og og 2004 I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Note: Antal sager i alt og procenttallene er beregnet i forhold til det samlede antal sager i undersøgelsen fra den pågældende kommunetype. Tabel 5.10 Opgørelse af i hvilket omfang det er dokumenteret, at ansøger er i stand til at administrere hjælpeordningen, fordelt på kommunetype og årstal, opgjort i antal og procent. Kommunetype Visitationskriterium: i stand til at administrere hjælpeordningen 1999 og og og 2004 I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Note: Antal sager i alt og procenttallene er beregnet i forhold til det samlede antal sager i undersøgelsen fra den pågældende kommunetype. 5.8 Særligt om udmålingen af timer I en del af de sager, hvor Ankestyrelsen har været i tvivl om, hvorvidt sagen har været tilstrækkeligt oplyst og/eller været i tvivl om afgørelsens overensstemmelse med lovgivning og praksis, har tvivlen været understøttet af, at det bevilgede antal hjælpertimer har været af forholdsvis begrænset omfang. I 20 pct. af de sager, hvor der enten var bevilget eller givet delvist afslag, var der bevilget døgndækning eller døgndækning med ekstra timer. I 78 pct. af sagerne var der bevilget mindre end døgndækning, jf. tabel Tabel 5.11 Kommunale afgørelser om bevillinger og delvise afslag fordelt i forhold til Døgndækningen. Opgjort i antal og procent Kommunale afgørelser Bevilling Delvis afslag I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Døgn-dækning (24 timer pr. døgn) Døgn-dækning med ekstra timer Mindre end døgn-dækning Ikke oplyst I alt Antallet af bevillinger, hvor der gives mindre end døgndækning, er faldet en smule i perioden. Tilsvarende steg døgndækning fra 13 pct. i 1999/2000 til 15 pct. i 2003/2004. Tabel 5.12 Kommunale afgørelser om bevillinger og delvise afslag fordelt i forhold til døgndækningen. Opgjort i antal og procent og fordelt på årstal. Kommunale afgørelser 1999 og og og 2004 I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Døgn-dækning (24 timer pr. døgn) Døgn-dækning med ekstra timer Mindre end døgn-dækning Ikke oplyst I alt

18 Figur 1.1 angiver, hvorledes det ugentlige timetal fordeler sig i sagerne, hvor der er bevilget en hjælpeordning. Figur 1.1 Kommunale afgørelser fordelt i forhold til det ugentlige antal bevilgede hjælpetimer. Opgjort i procent Uoplyst 5-9 Procent Figur 1.2 Bevilling af hjælpeordning fordelt i forhold til det faktiske timetal og årstal. Opgjort i procent Uoplyst /2000 pct. 2001/2002 Pct. 2003/2004 Pct. Det fremgår af ovennævnte, at der i 23 pct. af de sager, hvor der var bevilget en hjælpeordning, var bevilget 39 timer ugentligt eller derunder. Nogle af disse bevillinger var kombineret med anden hjælp i form af hjælp til personlig pleje mv. efter servicelovens 71, i andre tilfælde fremgik det af sagen, at ansøger selv havde ønsket et mindre antal hjælpetimer, idet ansøgeren eksempelvis fik megen hjælp af familien i det daglige. Det fremgår af figur 1.2, at det særligt er i afgørelserne fra 2003 og 2004, at det ugentlige antal hjælpetimer ligger i intervallet mellem 20 og 39. I nogle af de sager, hvor der ikke var oplysninger i sagen, som indikerede, at pågældende fik hjælp fra anden side samtidig med, at pågældende fik hjælp efter 77 i et omfang, som lå under 39 timer ugentlig, har Ankestyrelsen fundet, at det var tvivlsomt, om afgørelsen var lovmedholdelig. Ankestyrelsen skal dog samtidig gøre opmærksom på, at Ankestyrelsens tvivl i alle tilfælde har været understøttet af de øvrige oplysninger i sagen om karakteren af funktionsevnenedsættelsen, plejebehov og aktivitetsniveau. Ankestyrelsen finder således generelt, at det må anses for tvivlsomt, om der er tale om et så massivt hjælpebehov som forudsat i servicelovens 77, når der alene er tale om hjælp svarende til ca. 30 timer ugentligt. Ankestyrelsen finder derfor, at undersøgelsens resultat giver anledning til at fremhæve, at kommunerne bør være særligt opmærksomme på, om betingelserne i servicelovens 77 er opfyldt i tilfælde, hvor det overvejes at udmåle et forholdsvis begrænset antal hjælpetimer. Det relativt beskedne antal bevilgede timer i mange af sagerne kan selvfølgelig også skyldes, at modtagerne ikke er kompenseret i tilstrækkelig grad. Ankestyrelsen skal i den forbindelse også henlede opmærksomheden på, at udgangspunktet for hjælp efter servicelovens 77 er, at der ydes hjælp til døgndækning. 5.9 Særligt om opfølgningsafgørelser Ud af de 119 kommunale afgørelser var de 64 sager opfølgningssager og 55 sager var ikke opfølgningssager. Tabel 5.13 er en opgørelse over, hvorvidt det ugentlige timetal blev sat op, ned eller om bevillingen bortfaldt som følge af opfølgningen. 15

19 Tabel 5.13 Opgørelse over resultatet af opfølgningen på en tidligere afgørelser. Opgjort i antal og procent. Resultat af opfølgningen Antal Procent Bevillingen ændret Heraf er - timetallet sat op timetallet sat ned bevillingen bortfaldet 3 5 Bevillingen uændret I tvivl 4 6 I alt Note: pga afrunding summer procenttallene ikke til henholdsvis 48 og 100 En del af de sager, hvor Ankestyrelsen har været i tvivl om afgørelsernes lovmedholdelighed på grundlag utilstrækkelige oplysninger, har været sådanne opfølgningsafgørelser. Ankestyrelsen har således fundet flere eksempler på sager, hvor det i forbindelse med opfølgningen alene var noteret i kommunens journal, at der var uændrede forhold, hvorfor bevillingen fortsatte uændret. Dette selvom der i øvrigt forelå oplysninger i sagen om borgerens lidelse og/eller aktivitetsniveau, som umiddelbart indikerede, at det nøje skulle vurderes, om hjælpen fortsat skulle ydes og i givet fald i hvilket omfang. Ankestyrelsen finder på den baggrund, at undersøgelsen giver anledning til at fremhæve, at det - uanset at der er tale om opfølgningsvurderinger - er væsentligt, at der foreligger dokumentation for, at betingelserne for at modtage hjælp efter servicelovens 77 fortsat er opfyldt. En sådan dokumentation kan eksempelvis være i form af et notat, hvori ansøgerens aktuelle funktionsniveau, behov for hjælp og aktivitetsniveau beskrives Kombination med anden hjælp I 37 pct. af sagerne fremgik det, at hjælpeordningen var kombineret med anden hjælp efter serviceloven i form af personlig og praktisk hjælp mv., jf. 71, 73, 73a og 84 (i form af aflønning af hjælp), jf. tabel Tabel 5.14 Opgørelse over hvorvidt hjælpeordningen er kombineret med andre former for hjælp, opgjort i antal og procent, fordelt på årstal 1999 og og og 2004 I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Med andre hjælpeformer Ingen andre hjælpeformer Antal sager i alt Hjælpeordninger efter serviceloven kombineres i stigende omfang med andre hjælpeformer. Således er 31 pct. af sagerne fra 1999/2000 kombineret med andre hjælpeformer, men det tilsvarende er 44 pct. af sagerne i 2003/2004, der er kombineret med andre hjælpeformer. Der ses imidlertid ingen sammenhæng mellem bevilling af en hjælpeordning med et relativt lille antal ugentlige hjælpetimer og bevillinger af anden hjælp efter serviceloven, jf. tabel Tabel 5.15 Fordeling af sager, hvor der var bevilget anden hjælp efter serviceloven, i forhold til det bevilgede antal ugentlige hjælpetimer. Opgjort i antal. Det faktiske antal ugentlige hjælpetimer Servicelovens 71 Servicelovens 73 Servicelovens 73 a Servicelovens 84 Andet Antal sager i alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal Uoplyst <20 pr. uge pr. uge pr. uge pr. uge pr. uge eller flere I alt

20 I halvdelen af de sager, hvor hjælpeordningen var kombineret med anden form for hjælp, var der tale om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 71. I en fjerdedel var hjælpeordningen kombineret med hjælp efter servicelovens 84 om merudgifter ved forsørgelsen, jf. tabel Tabel 5.16 Opgørelse over i hvilket omfang hjælpeordningen er kombineret med andre former for hjælp. Fordelt på antal og procent. Hjælpeform Antal Procent servicelovens servicelovens servicelovens servicelovens 73 a 2 5 servicelovens Andet Antal sager i alt Note: Samme ansøger kan være bevilget en eller flere af de anførte former for hjælp, hvorfor summen Note: ud af de 119 kommunale sager, var hjælpeordningen kombineret med anden form for hjælp i 44 sager. Hjælpeordninger er i stigende omfang kombineret med hjælp efter servicelovens 71. Denne kombination faldt fra 42 pct. i 1999/2000 til 25 pct. i 2001/2002 for derefter at stige til 63 pct. i 2003/2004, jf. tabel Der må dog tages forbehold for tendensen, henset til det relativt lille antal hjælpeordninger, der er kombineret med anden hjælp. Tabel 5.17 Opgørelse over, i hvilket omfang hjælpeordningen er kombineret med andre former for hjælp. Opgjort i antal og procent, fordelt på årstal. Hjælpeform 1999 og og og 2004 I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent servicelovens servicelovens servicelovens servicelovens 73 a servicelovens Andet Antal sager i alt Note: Samme ansøger kan være bevilget en eller flere af de anførte former for hjælp, hvorfor summen af de angivne hjælpeformer overstiger det samlede antal sager. Af samme årsag summer procenttallene ikke til 100. I en del af disse sager var det ikke oplyst hvor mange ugentlige timer, der var bevilget efter eksempelvis servicelovens 71. De plejeopgaver, der blev ydet hjælp til efter servicelovens 71, var i stedet kvalitativt beskrevet. I nogle sager var det eksempelvis oplyst, at der blev ydet hjælp til personlig pleje om morgenen, før hjælperen kom eller anført, at hjemmeplejen forestod vending og toiletbesøg om natten, hvor der ikke var hjælpere til stede. Det følger af Socialministeriets vejledning, at hjælpeordningen kan kombineres med andre hjælpeforanstaltninger, fx personlig hjælp, omsorg pleje mv., dog kun i det omfang den pågældende selv fortrækker det. I de fleste tilfælde, hvor hjælpeordningen var kombineret med hjælp efter servicelovens 71, fremgik det imidlertid ikke klart af sagens akter, hvorvidt borgeren selv ønskede at få det samlede hjælpebehov dækket via hjælpeordningen. Ankestyrelsen kunne derfor ikke vurdere, om den kombinerede hjælp var i overensstemmelse med det i vejledningen anførte. Ankestyrelsen skal dog samtidig gøre opmærksom på, at Ankestyrelsen ikke har forholdt sig principielt til rækkevidden af det i vejledningen anførte, idet valgfriheden formodentlig skal ses i lyset af, at hjælp efter servicelovens 77, som udgangspunkt, ydes døgnet rundt. Ankestyrelsen finder således ikke, at det klart fremgår af hverken lov eller vejledning, hvorvidt, og i givet fald i hvilket omfang, borgerens valgfrihed kan begrænses i de tilfælde, hvor der ikke er behov for hjælp hele døgnet. 17

21 I 45 pct. af sagerne forelå der oplysninger om, at hjælpeordningen var kombineret med andre former for hjælp end hjemmehjælp mv. Det drejede sig om eksempelvis hjælp til kørsel til/fra arbejde eller uddannelse efter aktivloven eller servicelovens 103. Der var endvidere i nogle sager oplysninger om, at borgeren under ophold på uddannelsesinstitution modtog andre former for bistand i form af eksempelvis sekretærhjælp. Endelig forelå der i en del af sagerne oplysninger om, at borgeren havde fået bevilget nødkald til brug for tilkald af hjemmepleje i nattetimerne. I en del af ovennævnte sager forelå der desuden oplysninger om, at kommunen i forbindelse med bevilling af hjælpeordningen havde ydet hjælp til dækning af udgifter til forsikringer, annoncering, ekstra udgifter til hjælperne og lignende efter servicelovens 84 om nødvendige merudgifter. I forhold til det oplyste om dækning af ekstraudgifter til hjælperne skal Ankestyrelsen henlede opmærksomheden på, at det følger af Socialministeriets vejledning, at ekstraudgifter i forbindelse med hjælperne, for eksempel billetter til ledsagerne kan bevilges efter servicelovens 77. Ankestyrelsen finder ikke i øvrigt, at kommunernes bevilling af anden hjælp giver anledning til bemærkninger. Hjælp efter servicelovens 72, hvorefter kommunen sørger for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ses ikke at være anvendt i kombination med en hjælpeordning i undersøgelsen Inddragelse af pleje- og bistandstillæg I 73 sager fremgik det af sagen, at ansøger modtog bistands- eller plejetillæg. I 46 tilfælde fremgik dette ikke af sagen, jf. tabel Tabel 5.18 Opgørelse af modtagere af bistands- eller plejetillæg, opgjort i antal og procent, fordelt på årstal og og og 2004 I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Modtager tillæg Modtager ikke tillæg I alt Som det fremgår, er tillægget ikke anvendt til betaling af hjælpeordningen, hverken helt eller delvist, i godt halvdelen af de sager, hvor det fremgik, at borgeren modtog et tillæg. I en fjerdedel af sagerne er det ikke oplyst, hvorvidt tillægget i et eller andet omfang er anvendt til betaling af hjælpeordningen, og i den sidste fjerdedel er bistands- eller plejetillægget anvendt helt eller delvist til betaling. Nedenstående er en opgørelse af, i hvilket omfang tillægget i de 73 sager er anvendt helt eller delvist til betaling af hjælpeordningen. Tabel 5.19 Opgørelse over sager, hvor bistands- eller plejetillægget er anvendt helt eller delvist til betaling af en hjælpeordning. Fordelt på antal og procent Bistands- eller plejetillæg I alt Antal Procent Anvendt helt eller delvist Ikke anvendt Ikke oplyst I alt Note: Pga decimalafrunding summer procenttallet ikke til 100 Der ses ikke nogen udvikling over tid i omfanget af bistands- eller plejetillæggets anvendelse til betaling af hjælpeordning. Som det fremgår af ovennævnte, var der således i en del af de modtagne sager enten ikke foretaget fradrag eller ikke oplysninger om, hvorvidt der var foretaget fradrag for bistands- og/eller plejetillæg i forbindelse med bevilling af en hjælpeordning. 18

22 I de sager hvor der ikke forelå oplysninger om, hvorvidt kommunen havde overvejet hel eller delvis inddragelse af tillæggene til betaling af hjælpeordningen, kunne Ankestyrelsen ikke vurdere, hvorvidt kommunen havde været opmærksom på, at der skulle foretages en vurdering heraf. I de tilfælde hvor der var taget stilling til fradrag, men hvor kommunen ikke havde foretaget fradrag, var det i nogle sager anført, at det bevarede tillæg skulle anvendes til at dække ekstra udgifter i forbindelse med ledsagelse. Eksempelvis entréudgifter for hjælperen. I de sager hvor kommunen havde foretaget et fradrag, fandt Ankestyrelsen flere eksempler på, at kommunen havde beregnet fradraget forholdsmæssigt. Kommunen foretog således eksempelvis fradrag for plejetillægget svarende til 2/3, hvis der var bevilget hjælpetimer svarende til 2/3 døgndækning. Ankestyrelsen finder umiddelbart ikke, at en sådan beregningsmetode er i overensstemmelse med reglerne og Ankestyrelsens praksis, jf. Social Meddelelse C Det fremgår heraf, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, i hvilket omfang hjælpeordningen dækker borgerens behov for pleje mv. I en del af de sager, hvor der var taget stilling til spørgsmålet om fradrag, forelå der ingen oplysninger om, hvad kommunen havde tillagt vægt ved vurderingen. Ankestyrelsen kunne derfor ikke vurdere, om kommunens afgørelse herom var lovmedholdelig. Endelig har Ankestyrelsen noteret sig, at den overvejende del af afgørelserne om fradrag ikke var meddelt borgeren i en skriftlig begrundet afgørelse. Oplysning om fradrag var ofte alene noteret i kommunens journal og/eller anført som en mindre tilføjelse til bevilling af hjælpeordning. Ankestyrelsen finder, at de ovenfor gengivne resultater giver anledning til at henlede opmærksomheden på, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret individuel vurdering af hvorvidt, og i givet fald i hvilket omfang, der er grundlag for at foretage fradrag for bistands- og/eller plejetillæg i forbindelse med bevilling af en hjælpeordning. Ankestyrelsen finder endvidere, at det må anbefales, at afgørelser om fradrag for pleje- og/eller bistandstillæg meddeles borgeren i en skriftlig begrundet afgørelse. Ankestyrelsen skal dog samtidig bemærke, at de forholdsvis få antal sager, hvor der var foretaget fradrag, formodentlig skal sammenholdes med det forhold, at borgerne i langt de fleste sager ikke havde fået bevilget døgndækning efter servicelovens 77. I det omfang der ikke er bevilget hjælp døgnet rundt, vil der således henset til personkredsen i servicelovens 77 - ofte være en formodning for, at hjælpeordningen ikke dækker alle borgerens pleje- og ledsagebehov. I sådanne tilfælde vil der herefter ikke være grundlag for at foretage et fuldt fradrag for pleje- og/eller bistandstillæg. 6. Formalitetsvurdering Ankestyrelsen har som led i undersøgelsen gennemgået sagerne med henblik på en vurdering af, om myndighederne har overholdt de forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige krav med hensyn til sagsbehandlingen i de indsendte sager. I formalitetsvurderingen indgår i denne undersøgelse blandt andet en vurdering af følgende forhold: Begrundelse Partshøring Klagevejledning Opfølgning Helhedsvurdering og borgerinddragelse 19

23 Tabel 6.1 Antal kommunale sager med dokumentation for udvalgte formalitetskrav. Procent i parentes. Formalitetskrav Tilstrækkelig Utilstrækkelig I tvivl I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Begrundelse Partshøring Klagevejledning Helhedsvurdering Borgerinddragelse Resultat og vurdering af, hvorvidt kommunerne i tilstrækkelig grad har fulgt op på sagerne, behandles i punkt Begrundelser Pligten til skriftlig begrundelse fremgår af forvaltningslovens 22 og 24, se lovteksten i bilag 3. I 83 pct. af sagerne (99 sager) har Ankestyrelsen vurderet, at der har været tale om bevillinger. I 7 pct. af sagerne (8 sager) var der tale om afslag og i 9 pct. (11 sager) var der tale om delvise afslag. Den sidste sag var en ændring af en eksisterende bevilling om hjælpeordning til hjælp efter servicelovens 76, stk. 2 om kontant tilskud. Til orientering bemærkes, at de delvise afslag typisk vedrørte situationer, hvor borgeren havde fået bevilget en hjælpeordning med færre timer end ansøgt. I en del af afgørelserne har det, som tidligere nævnt, været vanskeligt at vurdere, om ansøgerne reelt havde fået bevilget de ønskede timer, idet der kun i ganske få sager forelå konkrete oplysninger om, hvor mange timer der var ansøgt om. Ankestyrelsen har imidlertid ved sin vurdering af afgørelserne valgt at lægge til grund, at ansøgerne har fået fuldt medhold, medmindre der i sagen forelå oplysninger som kunne tyde på, at ansøgeren ikke havde fået bevilget det ønskede timetal og/eller fik dækket det ønskede behov. Efter forvaltningsloven stilles der alene krav om at få en begrundet afgørelse såfremt denne er skriftlig og ikke giver ansøgeren fuldt medhold. 67 pct. af afgørelserne var meddelt ansøger skriftligt, jf. tabel 6.2 Tabel 6.2 Opgørelse over, hvorvidt der foreligger en skriftlig afgørelse. Fordelt på antal sager og kommunetype i antal og procent. Antal sager Ja Nej I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Af de 39 sager, hvor der ikke foreligger en skriftlig afgørelse i sagen, fremgik det af journalnotater i 5 sager, at ansøgeren havde fået en skriftlig meddelelse om afgørelsen. I 34 sager forelå der ingen skriftlig meddelelse om afgørelsen til ansøger. 71 pct. af afgørelserne var således meddelt i skriftlig form. Efter Ankestyrelsens opfattelse kan det imidlertid anbefales, at alle afgørelser meddeles i skriftlig form af hensyn til dokumentation og retssikkerhed, også selv om der er tale om en positiv afgørelse set fra borgerens synspunkt. Skriftligheden synes særlig vigtig, hvor flere forhold indgår i afgørelsen om hjælpeordning, herunder oplysning om timetal samt eventuelt særlig pulje af timer til brug for ekstra behov. I betragtning af, at den overvejende del af afgørelserne var bevillinger, hvor der ikke efter forvaltningsloven stilles krav om begrundelse, har Ankestyrelsen reelt alene skulle forholde sig til, om et mindre antal af afgørelserne var i overensstemmelse med kravene i forvaltningslovens 24, stk. 1. Det drejer sig om de 19 20

24 sager, hvor der enten var givet afslag eller delvist afslag. Af disse 19 afgørelser har Ankestyrelsen fundet, at 7 afgørelser, svarende til 6 pct. af alle afgørelser, ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav. Dertil kommer, at Ankestyrelsen var i tvivl i 6 sager, svarende til 5 pct.. Eksempel på en utilstrækkelig begrundelse: Sag 113. En kommune havde givet afslag på hjælp efter servicelovens 77. I begrundelsen var der henvist til indholdet af servicelovens 77 og oplyst, at ansøger ikke opfyldte betingelserne, idet der ikke var et overvågningskrav, ligesom kommunen skønnede, at ansøgers aktivitetsniveau uden for eget hjem ikke lå på så højt et plan, at en hjælpeordning kunne iværksættes. Ansøger var derfor henvist til at søge om pleje og pasning i eget hjem efter hjemmeplejereglerne i lov om social service, eventuelt som privat antaget hjemmehjælp. Ankestyrelsen fandt ikke, at begrundelsen var i overensstemmelse med forvaltningsloven. Ankestyrelsen vurderede således, at kommunen i afgørelsen burde have angivet indholdet af de konkrete oplysninger, der var tillagt vægt ved kommunens vurdering af, om ansøger opfyldte kravene om henholdsvis overvågning og aktivitet. Ankestyrelsen finder, at alle afgørelser bør meddeles skriftligt, og at en skriftlig afgørelse ledsages af en begrundelse, der angiver de hovedhensyn, som kommunen har lagt vægt på, såfremt afgørelsen ikke giver ansøgeren fuldt medhold. 6.2 Partshøring Ankestyrelsen har ved gennemgangen af sagerne vurderet i hvilket omfang, der burde have været foretaget partshøring. Resultatet er, at der burde have været foretaget partshøring i 8 sager. Partshøring er foretaget i 2 bykommunesager. I 2 andre bykommunesager og i 3 hovedstadskommunesager er partshøringen ikke foretaget. I den sidste sag var Ankestyrelsen i tvivl om, hvorvidt der var foretaget partshøring, jf. tabel 6.4. Tabel 6.4 Opgørelse over, hvorvidt der skulle være foretaget partshøring. Fordelt på antal sager og kommunetype i antal og procent. Antal sager Ja Nej I tvivl I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Undersøgelsen viser, at langt den overvejende del (88 pct.) af kommunesagerne var i overensstemmelse med forvaltningslovens krav om partshøring, jf. forvaltningslovens 19. Dette resultat skal dog sammenholdes med, at der alene var en formodning for, at der skulle have været partshørt i maksimalt 14 af 119 sager. I de tilfælde hvor Ankestyrelsen var i tvivl om, hvorvidt der skulle foretages partshøring, skyldtes tvivlen som oftest, at Ankestyrelsen var i tvivl om, hvorvidt der var tale om en begunstigende afgørelse eller ej. Eksempel hvor partshøring skulle være foretaget: Sag 26. En kommune gav afslag på hjælp efter servicelovens 77. Forud for afgørelsen var der afholdt hjemmebesøg, hvor ansøgers hustru var til stede. Ansøger var netop blevet indlagt på sygehus og kunne derfor ikke selv deltage. Efter hjemmebesøget havde kommunen blandt andet noteret i journalen, at hjælpeordningen afhang af yderligere undersøgelser på hospitalet. Kommunen traf imidlertid afgørelsen uden at indhente yderligere oplysninger. Kommunen havde ikke partshørt ansøger over notatet i journalen. Ankestyrelsen fandt, at der skulle have været partshørt over det anførte i notatet, således at ansøger kunne blive opmærksom på, at kommunen påtænkte at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. 21

25 Ankestyrelsen finder, at kommunerne bør være mere opmærksomme på partshøringsreglerne. 6.3 Klagevejledning Pligten til at give klagevejledning fremgår af forvaltningslovens 25, se lovteksten i bilag 3. Tabel 6.5 Opgørelse over, hvorvidt klagevejledningen er i overensstemmelse med fvl. 25. Fordelt på antal sager og kommunetype i antal og procent. Antal sager Ja Nej I tvivl I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Note: pga decimalafrunding summer ikke alle procenttal til 100. I 6 pct. af kommunesagerne, hvor der ikke var givet fuldt medhold, var klagevejledningen ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens 25, enten fordi klagevejledningen ikke var angivet i afgørelsen, ikke var vedlagt afgørelsen, eller fordi klagevejledningen måtte anses for utilstrækkelig, jf. tabel 6.5. I 8 pct. af sagerne var Ankestyrelsen i tvivl om, hvorvidt klagevejledningen var i overensstemmelse med forvaltningslovens 25. Dette skyldtes, at Ankestyrelsen enten ikke kunne vurdere, om der var givet fuldt medhold, eller der var tale om tilfælde, hvor det var angivet i afgørelsen, at klagevejledningen var vedlagt, men ikke fremgik af sagsakterne. Ankestyrelsen kunne således ikke vurdere, hvorvidt der var givet korrekt klagevejledning. Eksempel på utilstrækkelig klagevejledning. En kommune havde i klagevejledningen oplyst, at klagefristen på 4 uger skulle regnes fra afgørelsens dateringsdato. Ankestyrelsen fandt vejledningen forkert, idet klagefristen ifølge retssikkerhedslovens 67, stk. 1 regnes fra tidspunktet, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen. 6.4 Opfølgning I 63 sager fremgik det, at der var foretaget 1 eller flere opfølgninger af behovet for hjælp efter SL 77, eller Ankestyrelsen var i tvivl om, hvor ofte der var fulgt op på bevillingen. I 46 sager var spørgsmålet ikke relevant, idet der var tale om førstegangsbevillinger. I 10 sager fremgik det ikke, om der var foretaget opfølgning, jf. tabel 6.6. Tabel 6.6 Opgørelse i antal og procent over, hvor ofte der følges op på bevillingen Antal sager Antal Procent Opfølgning ikke relevant da 1. gangs bevilling/afslag Opfølgning fremgår ikke af sagen 10 8 Opfølgning fremgår af sagen I alt Hvor ofte følges op på bevillingen Mere end 1 gang årligt gang årligt gang hvert andet år 6 10 Sjældnere end 1 gang hvert andet år 4 6 I tvivl I alt I 68 pct. af sagerne var det oplyst, at der blev fulgt op på bevillingen 1 gang årligt eller oftere. En sådan praksis er efter Ankestyrelsens opfattelse i overensstemmelse med reglerne, herunder Socialministeriets vejledning. Det fremgår blandt andet heraf, at kommunen mindst 1 gang årligt bør sikre sig, at 22

26 hjælpeordningen fungerer efter hensigten og herunder vurdere om og i givet fald i hvilket omfang, borgeren opfylder betingelserne for at modtage hjælpen. Det forhold, at der i 32 pct. af sagerne ikke forelå dokumentation for at kommunerne foretog opfølgning mindst 1 gang årligt, og/eller hvor det ikke kunne vurderes, hvor ofte det blev foretaget opfølgning, giver herefter Ankestyrelsen anledning til at understrege kommunernes forpligtelse til løbende at sikre, at bevillingerne er i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen skal i forhold til den mangelfulde opfølgning i øvrigt henlede opmærksomheden på, at de borgere, som i de modtagne sager havde en hjælpeordning for størsteparten led af progredierende lidelser, herunder eksempelvis sclerose. I det omfang, der er tale om lidelser, som løbende ændrer sig, og hvor behovet for hjælp typisk vil ændre sig i takt med lidelsens udvikling, vil det efter Ankestyrelsens opfattelse være så meget desto mere væsentligt, at der sker en løbende opfølgning. Ankestyrelsen finder, at kommunerne bør sikre, at der sker en løbende opfølgning sagerne. 6.5 Helhedsvurdering og borgerinddragelse Helhedsvurdering: I langt de fleste sager - 88 pct. - fandt Ankestyrelsen, at afgørelsen var truffet på baggrund af en helhedsvurdering, jf. tabel 6.7. Tabel 6.7 Opgørelse over, hvorvidt afgørelsen er truffet på baggrund af en helhedsvurdering. Fordelt på antal sager og kommunetype i antal og procent. Antal sager Ja Nej I tvivl I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt I 4 pct. af sagerne fandt Ankestyrelsen dog ikke, at sagen var vurderet på baggrund af en helhedsvurdering. Eksempel på utilstrækkelig helhedsvurdering Sag 28. En kommune havde bevilget en hjælpeordning til en borger som led af fremadskridende ALS. Der forelå ikke oplysninger om, at kommunen havde overvejet alternative muligheder for at yde hjælp. Ankestyrelsen fandt ikke, at bevillingen var lovmedholdelig. Der henvises til bemærkningerne herom i afsnit 5.4. I forhold til kravet om helhedsvurderingen vurderede Ankestyrelsen, at kommunen burde have overvejet at yde hjælp efter andre bestemmelser i serviceloven, herunder eksempelvis servicelovens 76. Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at kommunen i den konkrete sag havde foretaget en fornøden helhedsvurdering. I 8 pct. af sagerne, hvor Ankestyrelsen var i tvivl om, hvorvidt der var foretaget en helhedsvurdering, skyldtes det ofte, at sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyst. Ankestyrelsen finder, at kommunerne i højere grad bør være opmærksomme på alternative muligheder for hjælp, herunder servicelovens 76. Borgerinddragelse: I den langt overvejende del af sagerne (79 pct.) fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at antage, at borgeren ikke var blevet inddraget i forbindelse med behandlingen af sin sag. Medvirken var enten dokumenteret ved, at borgeren selv havde indgivet/indsendt ansøgningen, givet møde i forvaltningen, haft telefonisk kontakt med forvaltningen eller ved hjemmebesøg, jf. tabel

27 Tabel 6.8 Opgørelse over antal sager, fordelt efter hvorvidt det er dokumenteret, at borgeren har medvirket ved behandlingen af sin sag. Fordelt på kommunetype i antal og procent. Antal sager Ja Nej I tvivl I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt I 19 pct. af sagerne forelå der ikke dokumentation for, at borgeren havde været inddraget i sin sag om hjælp efter servicelovens 77. I nogle tilfælde vil borgerinddragelsen imidlertid samlet set kunne anses for tilstrækkelig, selvom det ikke er dokumenteret, at borgeren selv har medvirket. Det kan for eksempel være i de tilfælde, hvor borgeren har valgt at lade ægtefællen/forældrene eller anden partsrepræsentant varetage kontakten med kommunen. Der kan også være tale om situationer, hvor det ikke direkte fremgår af sagens akter, at borgeren har været inddraget, men hvor det alligevel på baggrund af beskrivelserne af eksempelvis hjælpebehovet i kommunens journal synes tydeligt, at borgeren har været inddraget. Ankestyrelsen har herefter samlet set fundet borgerinddragelsen utilstrækkelig i 4 pct. af sagerne, mens Ankestyrelsen har været i tvivl om hvorvidt borgerinddragelsen har været tilstrækkelig i 16 pct. af sagerne, jf. tabel 6.9. Tabel 6.9 Opgørelse over, hvorvidt borgerinddragelsen samlet set har været tilstrækkelig. Fordelt på antal sager og kommunetype i antal og procent. Kommunetype Ja Nej I tvivl I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Eksempel på utilstrækkelig borgerinddragelse: Sag 35. Kommunen havde bevilget en hjælpeordning på 13 timer ugentlig til en mand som netop var fyldt 18 år. Der forelå ingen ansøgning i sagen og ingen oplysning om, hvorvidt bevillingen var i overensstemmelse med mandens og/eller forældrenes ønske. Umiddelbart syntes der blot at være tale om en videreførelse af den hjælp, borgeren havde modtaget før det 18. år efter servicelovens 28. Ankestyrelsen fandt borgerinddragelsen utilstrækkelig. I lighed med det ovenfor nævnte om helhedsvurdering skyldtes Ankestyrelsens tvivl om borgerinddragelsen i de fleste tilfælde et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagerne. I en del tilfælde havde Ankestyrelsen nok en formodning om, at borgeren var blevet inddraget. Kontakten mellem borger og kommunen var imidlertid ikke tilstrækkelig dokumenteret i sagens akter, og Ankestyrelsen kunne derfor ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om inddragelsen samlet set var tilstrækkelig. Ankestyrelsen finder det umiddelbart både overraskende og betænkeligt, at borgeren ikke var direkte involveret i en så relativ stor andel af sagerne. Dette særligt fordi en hjælpeordning i udtalt grad er en personlig ydelse, som har stor indflydelse på borgerens daglige tilværelse, og hvor borgeren samtidig skal fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Bevilling af en hjælpeordning stiller således løbende krav om engagement fra borgerens side. Ankestyrelsen finder, at kommunerne i højere grad bør påse, at der foreligger dokumentation for, at borgerne er inddraget tilstrækkeligt i forbindelse med sagsbehandlingen. Henset til, at bevilling af en 24

28 hjælpeordning påfører borgeren en række opgaver i forhold til administration af ordningen, må det således anbefales, at kommunerne allerede på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen inddrager borgeren. Formalitetsvurderingen i øvrigt Ankestyrelsen har udover de ovenfor nævnte formalitetskrav vurderet, om kommunernes sagsbehandling i øvrigt har givet anledning til bemærkninger. Som det fremgår af tabel 6.10 er dette tilfældet i 35 pct. af sager. Tabel 6.10 Opgørelse over, om sagen har givet anledning til bemærkninger i øvrigt i forbindelse med formalitetsvurderingen. Fordelt på antal sager og kommunetype i antal og procent. Antal sager Ja Nej I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt En del af bemærkningerne vedrører det forhold, at afgørelser om hjælpeordning af hensyn til dokumentation og retssikkerhed bør meddeles i skriftlig form. I flere sager har der samtidig alene foreligget en indstilling om hjælpeordning med henblik på behandling i kommunens socialudvalg. Ankestyrelsen har i disse sager haft vanskeligt ved at vurdere, om indstillingen svarer til den bevilling, borgeren har modtaget efterfølgende. I et par sager har Ankestyrelsen endvidere anført, at kommunen i forbindelse med bevilling af hjælpeordning, samtidig burde have oplyst, hvor meget hjælp borgeren eventuelt fortsat modtog efter andre bestemmelser, herunder servicelovens 71 om personlig og praktisk hjælp. Endelig er der flere bemærkninger om manglende oplysninger om, hvorvidt borgeren modtager bistandsog/eller plejetillæg, og hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang der er foretaget fradrag heri samtidig med bevilling af hjælpeordning. En stor del af sagerne har i forhold til dokumentationen i sagerne givet anledning til at henvise til notatpligten i offentlighedslovens 6. I nogle sager har kommunen udleveret en række bilag om administration af hjælpeordning mv. til borgeren. Da der er mange praktiske forhold, der skal løses af borgeren i forbindelse med varetagelse af arbejdsgiverrollen, synes grundig (skriftlig) orientering af borgeren særdeles vigtig. 7. Afgørelsernes overensstemmelse med kommunernes retningslinjer I forbindelse med Ankestyrelsens indkaldelse af sager til praksisundersøgelsen har Ankestyrelsen anmodet om at få tilsendt kommunernes eventuelle retningslinjer for hjælpeordningen. Ankestyrelsen har modtaget retningslinjer for hjælpeordningen i 36 af de målte sager svarende til 30 pct., jf. tabel Tabel 6.11 Opgørelse over, hvorvidt kommunen har vedlagt retningslinjer for hjælpeordningen Fordelt på antal sager og kommunetype i antal og procent. Antal sager Ja Nej I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hovedstadskommuner Bykommuner Øvrige kommuner I alt Ankestyrelsen finder i alle tilfælde, at de indsendte retningslinjer var i overensstemmelse med loven. Ankestyrelsen finder dog, at 1 af de trufne afgørelser var i strid med kommunens fastsatte retningslinjer, 25

29 mens Ankestyrelsen i 2 tilfælde fandt, at der var tvivl om, hvorvidt afgørelserne var i overensstemmelse med retningslinjerne. Afgørelse hvor der var uoverensstemmelse mellem afgørelse og retningslinjer: Sag 28. Kommunen havde bevilget hjælpeordning 168 timer ugentligt til en ansøger som led af ALS. Det var oplyst, at ansøger stort set kun var sengeliggende. Der forelå ingen oplysninger om aktiviteter og ej heller øvrige oplysninger, som indikerede at der ville blive tale om et aktivitetsniveau som nødvendiggjorde særlig støtte. Det var videre oplyst, at hustruen administrerede ordningen. Det fremgik blandt andet af kommunens retningslinjer for hjælpeordning, at forudsætningen for at få hjælp efter servicelovens 77, at pågældende har eller kan få et aktivitetsniveau som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig intensiv støtte. Det fremgik videre, at der stilles krav om at pågældende er i stand til at administrere ordningen. Ankestyrelsen vurderede, at kommunens bevilling ikke var i overensstemmelse med det oplyste i retningslinjerne om hverken aktivitetsniveau eller kravet om, at pågældende skal kunne administrere ordningen. Ankestyrelsen skal i øvrigt samtidig henlede opmærksomheden på, at Ankestyrelsen også fandt, at kommunens afgørelse var i strid med lovgivningen. Der henvises til det oplyste herom i afsnit 5.4. Afgørelser hvor der var tvivl om overensstemmelse mellem afgørelse og retningslinjer: Sag 21. Kommunen havde bevilget hjælpeordning 168 timer ugentligt til en 67-årig ansøger som havde følger efter polio, og som ifølge det oplyste var respiratorpatient. På grund af mangelfuldt oplysningsgrundlag kunne Ankestyrelsen ikke umiddelbart vurdere, om afgørelsen var truffet som opfølgning på en tidligere bevilling, herunder i hvilket omfang der i givet fald var ændringer i forhold til den tidligere bevilling. Der forelå ingen nyere oplysninger om pågældendes funktionsniveau herunder aktivitetsniveau. Sag 21 vedrørte samme kommune som i ovennævnte sag 28. Der henvises derfor til det ovenfor anførte om retningslinjerne. I forhold til den aktuelle sag fremgik det imidlertid også af retningslinjerne, at en person som havde fået bevilget en hjælpeordning, kunne beholde hjælpeordningen efter det fyldte 67. år så længe, pågældende opfyldte betingelserne. På grund af de sparsomme oplysninger om ansøgerens aktuelle funktionsniveau, herunder særligt aktivitetsniveauet, kunne Ankestyrelsen ikke vurdere, om afgørelsen var i overensstemmelse med retningslinjerne. Det bemærkes, at Ankestyrelsen også var i tvivl om, hvorvidt den trufne afgørelse var i overensstemmelse med lovgivningen. For så vidt angår sidstnævnte henvises til afsnit 5.5. Sag 29. Kommunen havde bevilget en hjælpeordning på 35 timer ugentligt til en yngre kvinde, som var lam fra underlivet og nedefter. Det var oplyst, at ansøgeren havde problemer med siddesår og ufrivillig vandladning. Der forelå en del beskrivelser af ansøgerens aktiviteter, men ingen nærmere beskrivelse af ansøgerens behov for hjælp til personlig pleje og bistand i eget hjem. Det fremgik blandt andet af kommunens retningslinjer for hjælpeordningen, at forudsætningen for at bevilge en hjælpeordning blandt andet var, at pågældende i høj grad er afhængig af andre i almindelige daglige funktioner, og som har et massivt behov for pleje, overvågning eller ledsagelse. Der skulle endvidere være tale om et behov, som ikke kunne dækkes ved almindelig personlig hjælp, omsorg og pleje mv. Henset til de manglende oplysninger om ansøgerens behov for hjælp til personlig pleje og praktisk bistand fandt Ankestyrelsen det tvivlsomt, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med kommunens retningslinjer. Ankestyrelsen skal samtidig oplyse, at Ankestyrelsen også grundet det mangelfulde oplysningsgrundlag var i tvivl om afgørelsens lovmedholdelighed. 26

30 8. Afgørelserne fra de sociale nævn Ankestyrelsen har ikke vurderet afgørelserne fra de sociale nævn i forhold til et tidsmæssigt perspektiv. Det skyldes, at der er få sager 21 i alt og at afgørelserne er truffet spredt i perioden fra 2000 til Dette er, efter Ankestyrelsens vurdering, et for spinkelt og spredt grundlag at udlede noget om eventuelle tendenser i nævnenes sagsbehandling i forhold til et tidsmæssigt perspektiv. Undersøgelsen viser blandt andet, at der er flere kvinder end mænd, der har klaget til de sociale nævn over kommunens afgørelse om hjælpeordning efter 77, jf. tabel 8.1. Tabel 8.1 Antal nævns afgørelser fordelt på alder og køn Borgerens køn Borgerens alder I alt Mand Kvinde I alt Den materielle vurdering De indsendte nævnssager er gennemgået i Ankestyrelsen med henblik på en vurdering af, hvilket udfald sagerne ville have fået, hvis lovgivningen og Ankestyrelsens praksis blev fulgt i alle henseender. Udfaldet af denne vurdering af nævnssagerne fremgår af tabel 8.2. Tabel 8.2 Antal nævnssager fordelt efter Ankestyrelsens vurdering af, om afgørelsen samlet set er i overensstemmelse med lovgivning og Ankestyrelsens praksis. Procent i parentes. Ankestyrelsens vurdering Enig Uenig I tvivl I alt antal procent antal procent antal procent Antal procent I alt I 81 pct. (17 sager) af nævnssagerne er nævnets afgørelse og Ankestyrelsens bedømmelse sammenfaldende. I 19 pct. af sagerne (4 sager) har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsens korrekthed ud fra de oplysninger, der har ligget i sagen. Ankestyrelsen har ikke været uenig i nogle af nævnsafgørelserne. Nævnet har i 38 pct. af sagerne stadfæstet kommunens afslag på en hjælpeordning, og i 19 pct. af sagerne har nævnet stadfæstet kommunens afslag på at yde flere ugentlige hjælpetimer. I 10 pct. af sagerne har nævnet ændret kommunens afslag til en bevilling af hjælpeordning. I 29 pct. af sagerne har nævnet været nødsaget til at hjemvise kommunens afgørelse til fornyet behandling i kommunen, jf. tabel 8.3. Tabel 8.3 Opgørelse over udfaldet af nævnets afgørelse. Opgjort i antal og procent. Nævnets afgørelse Antal Procent Stadfæstet kommunens afslag på hjælp efter Stadfæstet kommunens afslag om bevilling af flere timer 4 19 Ændret kommunens afslag på en hjælpeordning til bevilling 2 10 Delvis ændret afgørelse, delvis stadfæstelse 1 5 Hjemvist kommunens afgørelse 6 29 Antal sager i alt Note: pga decimalafrunding summer procenttallet ikke til 100. Ankestyrelsens bemærkninger til nævnssagerne Ankestyrelsen i tvivl Som det fremgår af tabel 8.2, har Ankestyrelsen været i tvivl om lovmedholdeligheden af 4 afgørelser. Sag 19: Nævnet havde tiltrådt kommunens afgørelse, hvorefter der var givet afslag på en ansøgning om døgndækning til en ansøger, som var bevilget 16 hjælpetimer i døgnet. Kommunen havde anført i afgørelsen, at ansøgerens behov for at blive vendt i sengen om natten kunne dækkes af hjemmeplejen og 27

31 etablering af nødkald. Kommunen havde endvidere tilbudt, at ansøger kunne få udvidet hjælpeordningen med en ekstra time hver aften. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der var behov for 24 timers hjælp. Nævnet lagde vægt på, at kommunen var indstillet på at yde ekstra hjælp om aftenen, det oplyste om muligheden for etablering af nødkald samt, at ansøgeren var bevilget bistandstillæg, som eventuelt ville kunne anvendes til betaling for ekstra hjælp. Ankestyrelsen finder, at det som udgangspunkt beror på en konkret vurdering, hvorvidt der er grundlag for at få hjælp til døgndækning. Ankestyrelsen fandt det imidlertid tvivlsomt, hvorvidt nævnets (og kommunens) afgørelse var i overensstemmelse med det anførte i punkt 70 i Socialministeriets vejledning af 10. marts Det fremgår heraf, at hjælpeordningen kan kombineres med andre hjælpeforanstaltninger, for eksempel personlig hjælp, omsorg og pleje mv., dog kun i det omfang den pågældende selv foretrækker det. Ankestyrelsen skal dog samtidig oplyse, at Ankestyrelsen ikke har forholdt sig principielt til rækkevidden, af det i vejledningen anførte. Sag 4: En kommune havde nedsat et bevilget antal hjælpetimer og samtidig ændret fradraget for ansøgerens plejetillæg fra 35 pct. til 80 pct. Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling. I hjemvisningen var imidlertid alene omtalt spørgsmålet om fradrag for plejetillæg. Nævnet sås ikke at have taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse af antallet af hjælpetimer, hvilket tillige måtte anses for indanket. Ankestyrelsen var enig i hjemvisningen af spørgsmålet om fradrag for plejetillæg, men var i øvrigt i tvivl om afgørelsens lovmedholdelighed, idet nævnet ikke sås at have taget stilling til det indankede spørgsmål om antallet af bevilgede timer. Sag 17: En kommune havde givet afslag på ansøgning om hjælpeordning til en 30-årig kvinde, som havde haft gigt siden 1-årsalderen. Det var oplyst, at ansøger havde en gangdistance på meter. Ansøger anvendte kørestol udendørs, men ingen ganghjælpemidler indendørs. Det var oplyst, at ansøger havde brug for hjælp til bad, påklædning af underkroppen og praktiske opgaver i hjemmet, herunder rengøring. Ansøger havde behov for ledsagelse til foreningsarbejde, koncerter, svømning mv. Ansøger var for nylig blevet tilkendt mellemste førtidspension. Det var oplyst, at ansøger var bevilget hjemmehjælp om morgenen samt hjælp til rengøring og, at ansøger herudover var bevilget en ledsageordning. Ledsageordningen var imidlertid ikke blevet udnyttet i nogen tid, idet ansøger fandt ordningen ufleksibel. Nævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet fandt ansøger berettiget til en hjælpeordning. Nævnets afgørelse var baseret på en samlet vurdering af ansøgers funktionsniveau, alder, sociale forhold og aktiviteternes omfang. Nævnet tilbagesendte samtidig spørgsmålet om udmåling af timer til fornyet vurdering i kommunen. Ankestyrelsen fandt det umiddelbart tvivlsomt, om ansøger på det foreliggende grundlag var berettiget til en hjælpeordning. På baggrund af de foreliggende oplysninger synes det således tvivlsomt, om ansøgeren var omfattet af personkredsen i servicelovens 77, hvorefter der stilles krav om, at ansøgeren skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som medfører, at pågældende ikke, eller kun i meget begrænset omfang, kan bevæge sig og udføre almindelige daglige funktioner. Umiddelbart synes ansøgers behov at kunne tilgodeses med hjælp efter servicelovens 71 om personlig og praktisk hjælp samt ledsagelse efter servicelovens 78. Sag 10: En kommune havde truffet afgørelse om at fratage en borger sin hjælpeordning. Afgørelsen var begrundet i, at ansøgeren ikke kunne administrere ordningen. Nævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt ansøger berettiget til hjælpeordningen. Nævnet fandt således ikke, at det kunne anses for dokumenteret, at ansøger ikke kunne administrere ordningen. Ankestyrelsen fandt, at afgørelsen af om ansøgeren var i stand til at administrere ordningen beroede på en konkret vurdering. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at det på det foreliggende grundlag var tvivlsomt om 28

32 ansøger havde et aktivitetsniveau som forudsat i servicelovens 77. I forhold til aktivitetsniveauet forelå der således modstridende oplysninger herom i sagen. De seneste oplysninger i sagen indikerede imidlertid, at ansøger ikke længere kom ud af sin bolig. Ankestyrelsen kunne ikke vurdere om nævnets afgørelse var lovmedholdelig. Oplysningsgrundlag I 1 sag fandt Ankestyrelsen, at der var tvivl om, hvorvidt der var tilstrækkelig dokumentation i sagen for, at klager var omfattet af personkredsen i servicelovens 77. Ankestyrelsen fandt, at de resterende 20 sager samlet set var tilstrækkeligt oplyst. Ankestyrelsen i tvivl Sag 10: Kommunen havde frakendt en hjælpeordning med henvisning til at ansøgeren ikke kunne administrere ordningen. Nævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet lagde herved vægt på, at det ikke efter nævnets opfattelse kunne anses for dokumenteret, at ansøger ikke kunne administrere ordningen. Ankestyrelsen fandt, at det beroede på en konkret vurdering, hvorvidt ansøger kunne administrere ordningen. Ankestyrelsen fandt det imidlertid tvivlsomt, hvorvidt det var dokumenteret, at ansøger havde et aktivitetsniveau, som kunne berettige til hjælp efter servicelovens 77. De seneste oplysninger om ansøgers aktivitetsniveau indikerede umiddelbart, at ansøgeren ikke havde aktiviteter udenfor hjemmet. Særligt om udmåling af timer Det udmålte antal hjælpetimer i nævnenes afgørelser giver ikke anledning til særlige bemærkninger. Der er således når der bortses fra de sager, hvor der var givet afslag på hjælpeordning og de sager, hvor nævnet har hjemvist sagen til fornyet vurdering og afgørelse i kommunen tale om et forholdsvis lille materiale, som alt andet lige ikke kan give et generelt indtryk af hjælpens omfang på samme måde som i de 119 kommunale sager. Modtagelse af anden hjælp Det bemærkes, at Ankestyrelsen, i forbindelse med gennemgangen af nævnssagerne, har registreret alle tilfælde, hvor det af sagen fremgik, at der var ydet hjælp til personlig pleje, praktisk bistand, ledsagelse mv. efter anden lovgivning. De angivne resultater er således ikke nødvendigvis udtryk for, at hjælpeordningen eksempelvis var kombineret med hjælp efter servicelovens 71. Da de fleste af nævnssagerne vedrørte indankede kommunale afgørelser om afslag på hjælp efter servicelovens 77, var der derimod typisk tale om, at borgeren i stedet var visiteret til hjælp efter servicelovens 71 og 78 (ledsageordning). Tabel 8.4 Opgørelse over hvorvidt klager modtager andre former for hjælp end hjælpeordning, opgjort i antal og procent Klageren får anden hjælp Antal Procent Får anden hjælp Får ingen anden hjælp 8 38 Antal sager i alt Som det fremgår, modtog 62 pct. (13 sager) af klagerne hjælp efter andre bestemmelser i servicelovens end efter servicelovens 77, jf. tabel 8.4. Det fremgår af tabel 8.5, hvilken hjælp de pågældende modtog. Tabel 8.5 Opgørelse over hvilken anden hjælp klagerne fik. Fordelt på antal og procent. Hjælpeform Antal Procent servicelovens servicelovens Andet 7 54 Note: da samme person kan modtage hjælp efter flere af servicelovens bestemmelser, summer tabellen ikke til 100 pct. Den ene sag, hvor der var ydet hjælp efter servicelovens 84, vedrørte hjælp til dækning af udgifter til sondemad. 29

33 I de 7 sager, hvor der var ydet anden hjælp, var der overvejende tale om hjælp til ledsagelse efter servicelovens 78. Det var dog i en enkelt sag oplyst, at borgeren havde fået hjælp efter aktivlovens 46 og 63, mens det fremgik af en anden sag, at borgeren var bevilget kaldeanlæg. Inddragelse af bistands- og plejetillæg I de tilfælde hvor det fremgik, at tillægget ikke var anvendt til betaling for hjælpeordningen, var det oplyst, at tillægget kunne anvendes til betaling for ekstra hjælp og, i en enkelt sag, til indgangsbilletter for hjælperne i forbindelse med ledsagelse. I 62 pct. af nævnssagerne (13 sager) modtog klagerne bistands- eller plejetillæg, heraf blev tillægget anvendt helt eller delvist til betaling af en hjælpeordning i 31 pct. af tilfældene (4 sager), jf. tabel 8.6 og 8.7. Tabel 8.6 Opgørelse af modtagere af bistands- eller plejetillæg, opgjort i antal og procent. Antal Procent Modtager tillæg Modtager ikke tillæg 8 38 I alt Tabel 8.7 Opgørelse over sager, hvor bistands- eller plejetillægget er anvendt helt eller delvist til betaling af en hjælpeordning. Fordelt på antal og procent Bistands- eller plejetillæg I alt Antal Procent Anvendt helt eller delvist 4 31 Ikke anvendt 7 54 Ikke oplyst 2 15 I alt Formalitetsvurdering Som i kommunesagerne har Ankestyrelsen foretaget en formalitetsvurdering af nævnssagerne. Ankestyrelsen har særligt vurderet: Begrundelse Partshøring Klagevejledning Helhedsvurdering og borgerinddragelse Tabel 8.8 Antal nævnssager med dokumentation for udvalgte formalitetskrav. Procent i parentes. Formalitetskrav Tilstrækkelig Utilstrækkelig I tvivl I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Begrundelse Partshøring Klagevejledning Helhedsvurdering Borgerinddragelse Begrundelse Det følger af retssikkerhedslovens 70, 1.pkt., at Ankestyrelsens og de sociale nævns afgørelser skal være skriftlige og begrundede. Omfanget af begrundelsespligten er beskrevet i forvaltningslovens 22-24, jf. bilag 2. Alle nævnsafgørelser var skriftlige. 90 pct. (19 sager) af nævnsafgørelserne var begrundet i overensstemmelse med kravene i forvaltningsloven. 10 pct. af afgørelserne (2 sager) var utilstrækkelig begrundet. 30

34 Utilstrækkelig begrundelse: Sag 4: Den indankede afgørelse vedrørte spørgsmål om såvel nedsættelse af timetal som yderligere inddragelse af plejetillæg til betaling for hjælpeordning. Nævnets afgørelse indeholdt alene en stillingtagen til spørgsmålet om inddragelse af plejetillæg, som blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Ankestyrelsen fandt, at det indankede spørgsmål om fastsættelse af timetal efter servicelovens 77, skulle have været behandlet af nævnet og begrundet i den skriftlige afgørelse. Sag 22: Nævnet stadfæstede kommunens afslag på hjælpeordning. Nævnet lagde vægt på, at ansøger dels havde behov for praktisk og personlig hjælp, som kommunen havde tilbudt at yde ansøger efter servicelovens 71, dels havde behov for ledsagelse, som kommunen havde tilbudt ansøger støtte til efter servicelovens 78. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøger var tilkendt bistandstillæg, som ansøger kunne anvende til dækning af ansøgers behov for ledsagelse udover det, der ville kunne dækkes efter servicelovens 78. Ankestyrelsen fandt, at der i begrundelsen skulle have været henvist til betingelserne i servicelovens 77 og de faktiske oplysninger i sagen, som blev tillagt vægt ved nævnets vurdering. Partshøring Pligten til at foretage partshøring fremgår af forvaltningslovens 19, jf. bilag 2. I 80 pct. af de sager, hvor der skulle have været foretaget partshøring, havde nævnet foretaget partshøring. I 20 pct. svarende til 1 sag, hvor der skulle have været partshørt, var der ikke blevet partshørt. Eksempel på sag hvor der skulle have været partshørt: Den ene sag drejede sig om en ansøger, som havde fået afslag på bevilling af hjælpeordning. Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet havde, under sagens behandling i nævnet, fra kommunen modtaget kopi af en statusattest fra ansøgers egen læge. Der forelå ikke dokumentation for, at nævnet havde partshørt ansøger over oplysningerne i statusattesten. Ankestyrelsen fandt, at nævnet skulle have partshørt ansøger over oplysningerne i statusattesten, idet oplysningerne heri indgik i nævnets begrundelse for afgørelsen, og idet nævnet stadfæstede kommunens afslag på hjælpeordning. Klagevejledning Pligten til at give klagevejledning fremgår af forvaltningslovens 25, jf. bilag 2. Som det fremgår af tabel 8.8 var samtlige nævnsafgørelser ledsaget af en korrekt klagevejledning. Helhedsvurdering og borgerinddragelse Undersøgelsen viste, at nævnene i 90 pct. af sagerne (19 sager) havde foretaget en tilstrækkelig helhedsvurdering. I 10 pct. af sagerne (2 sager) var Ankestyrelsen i tvivl om, hvorvidt der var foretaget en tilstrækkelig helhedsvurdering. Tvivl om tilstrækkelig helhedsvurdering: Nævnet havde tiltrådt kommunens afslag på hjælpeordning. Såvel nævn som kommune lagde vægt på, at ansøger ikke havde et tilstrækkelig højt aktivitetsniveau. Under sagens behandling havde ansøger bl.a. oplyst, at ansøger ville genoptage en række aktiviteter. Det var videre oplyst, at ansøgers helbredsmæssige situation var forværret. Ankestyrelsen fandt, at særligt det oplyste om aktivitetsniveauet kunne have givet anledning til at gøre ansøger opmærksom på muligheden for at indgive ny ansøgning, såfremt forholdene ændrede sig. 31

35 I forhold til vurderingen af borgerinddragelsen viste undersøgelsen, at borgerinddragelsen samlet set var tilstrækkelig i 90 pct. af sagerne (19 sager). I 5 pct. (1 sag) af sagerne var Ankestyrelsen i tvivl om, hvorvidt borgerinddragelsen havde været tilstrækkelig, og i de resterende 5 pct. (1 sag) fandt Ankestyrelsen inddragelsen utilstrækkelig. Utilstrækkelig borgerinddragelse: Sag 1: Nævnet havde tiltrådt kommunens afslag på hjælpeordning. Nævnet havde forud for afgørelsen modtaget en statuserklæring fra kommunen. Nævnet havde ikke partshørt ansøgeren over oplysningerne i erklæringen. Der er i øvrigt tale om samme sag, som er refereret i afsnit 2.2 om partshøring. Ankestyrelsen fandt borgerinddragelsen utilstrækkelig, idet ansøger, efter Ankestyrelsens opfattelse, skulle have været partshørt over statuserklæringen. Tvivl om tilstrækkelig borgerinddragelse: Sag 7: Nævnet havde tiltrådt kommunens afslag på hjælpeordning. Forud for nævnets afgørelse havde nævnet modtaget et brev fra en bekendt til ansøgeren. Det fremgik bl.a. heraf, at ansøgeren ikke var bekendt med sagens akter. Ankestyrelsen fandt, at det modtagne brev burde have givet nævnet anledning til at rette henvendelse ansøger og få oplysning om, hvorvidt ansøger ønskede aktindsigt. 8.3 Særligt om nævnets prøvelse i henhold til retssikkerhedslovens 69 Halvdelen af de målte nævnsafgørelser var truffet efter den 1. juli 2002, hvor formuleringen i retssikkerhedslovens 69 blev ændret. Efter den. 1. juli 2002 har bestemmelsen følgende ordlyd: 69. Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål. Ankestyrelsen har ikke fundet eksempler på sager, hvor nævnet har tiltrådt en kommunal afgørelse med henvisning til retssikkerhedslovens 69. Ankestyrelsen finder heller ikke, at der i de indsendte sager er tilfælde, hvor bestemmelsen burde have været nævnt. I 2 tilfælde havde nævnet ændret kommunens afgørelse om afslag på hjælpeordning. Ankestyrelsen finder, at nævnenes prøvelse i de to sager er en retlig prøvelse i overensstemmelse med retssikkerhedslovens 69. I begge tilfælde fandt nævnet, at kommunen havde lagt vægt på ulovlige kriterier. Sag 10: Den ene sag vedrørte et tilfælde, hvor kommunen havde frakendt en bevilget hjælpeordning med henvisning til, at ansøgeren ikke kunne administrere ordningen. Kommunen havde blandt andet lagt vægt på, at ansøger var synshandicappet, hvorfor der var risiko for, at ansøgeren blev snydt. Kommunen havde videre lagt vægt på, at ansøger tidligere havde haft sin tidligere ægtefælle ansat, som havde været sigtet for socialt bedrageri. Nævnet fandt ikke, at kommunen kunne tillægge de nævnte forhold betydning i forhold til kravet om, at modtager skulle kunne administrere ordningen. For så vidt angik ansættelsen af den tidligere ægtefælle, havde nævnet noteret sig at tiltalen imod manden var opgivet og at manden efter pres fra kommunen blev fyret som hjælper. Sag 21: Den anden sag vedrørte et tilfælde, hvor kommunen havde nedsat en i mange år løbende hjælpeordning fra 42 til 40 timer, uden at kommunens afgørelse indeholdt en begrundelse for nedsættelsen. På en telefonisk forespørgsel fra nævnet oplyste kommunen, at nedsættelsen var sket på grund af, at to 32

36 voksne sønner var flyttet hjemmefra og at der derfor ikke længere var så megen rengøring og vask. Nævnet fandt ikke, at kommunen kunne lægge vægt på dette forhold. Selvom der tidligere, da ansøgerens sønner boede hjemme, var mere vasketøj og øget rengøring, var der også flere til at hjælpe ansøger. Der var ikke sket ændringer i modtagerens personlige og helbredsmæssige forhold. 33

37 Bilag 1 Endelig deltagerliste i praksisundersøgelsen om hjælpeordningen efter servicelovens 77 Følgende statsamter har deltaget med sager i praksisundersøgelsen: Statsamtet København Statsamtet Århus Statsamtet Nordjylland Statsamtet Ringkøbing Statsamtet Vejle Statsamter der måtte udgå af undersøgelsen på grund af manglende afgørelser om bevilling/afslag på hjælpeordning efter servicelovens 77: Den Sociale Sikringsstyrelse Statsamtet Ribe Statsamtet Fyn Statsamtet Sønderjylland Statsamtet Frederiksborg Følgende kommuner har deltaget med sager i praksisundersøgelsen: København Frederiksberg Odense Aalborg Århus Gentofte Hvidovre Helsingør Karlebo Roskilde Sorø Næstved Bornholms Regionskommune Svendborg Esbjerg Grindsted Horsens Kolding Vejle Ikast Ebeltoft Randers Silkeborg Sydthy Hjørring Hobro Kommuner, der måtte udgå af undersøgelsen på grund af manglende afgørelser om bevilling/afslag på hjælpeordning efter servicelovens 77. Slangerup Lejre Tønder Frederikshavn Græsted-Gilleleje (Modtaget 1 sag, hvor afgørelsen manglede. Sagen udgik herefter). 34

38 Regelgrundlaget Hjælpeordning Bilag 2 Uddrag af serviceloven Kapitel 14 Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. 71. Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter Kommunen sørger for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 73. Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 73 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunen sørger for tilbud om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. 74. Kommunen sørger for, at de opgaver, der er nævnt i 71-73, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. Kontant tilskud m.v. 76. Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 71 og 72, kan kommunen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person, som passer den pågældende. Stk. 4. Kommunen kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb på grundlag af anslåede udgifter. 77. Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse. Stk. 3. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 1, skal kommunen følge fremgangsmåden i 131 b. 35

39 Ledsagelse og kontaktperson 78. Kommunen yder 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, jf. stk. 1, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år. Stk. 3. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunen fastsætter retningslinjer herfor. Stk. 4. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 650 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunen efter anmodning fra modtageren. Stk. 5. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælpeordning efter 77. Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen. Formelle regler Om helhedsvurdering: Retssikkerhedsloven 5. Kommunen og amtskommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning om vejledning. Kommunen og amtskommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Om inddragelse af borgeren: Retssikkerhedsloven 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Om sagsoplysning: Officialmaksimen. Som udgangspunkt er det myndighedens ansvar, at der er indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at sagen kan afgøres. Princippet er nu lovfæstet i retssikkerhedslovens 10, jf. lov nr. 398 af 28. maj 2003, som trådte i kraft den 1. juli Om klageinstansernes prøvelse: Retssikkerhedslovens 69. Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål. Om partshøring: Forvaltningsloven 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet dem lejlighed til at Fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Om begrundelse: Forvaltningsloven 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftlig, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Forvaltningsloven 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. 36

40 Om klagevejledning: Forvaltningsloven 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 37

41 Social Meddelelse SM C Bilag 3 Resumé: En del af bistandstillægget kunne efter en konkret vurdering anvendes til delvis betaling af hjælpeordning, så samme behov ikke blev dækket af to forskellige ydelsesarter. Hvor stor en del af bistandstillægget, der kunne anvendes til betaling af hjælpeordningen, måtte bero på en konkret vurdering af, i hvilket omfang ansøger havde udgifter i forbindelse med behov for personlig bistand/hjælp, der ikke var omfattet af hjælpeordningen. Sagsfremstilling: Sagen vedrørte en 41-årig mand med dissemineret sklerose. Han modtog højeste førtidspension og bistandstillæg efter 16, stk. 1, i lov om social pension. Kommunen bevilgede hjælpeordning med 75 1/2 timer ugentligt efter 77, stk. 1, i lov om social service. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at 80 % af bistandstillægget skulle medgå som egen betaling af hjælpeordningen. Omfanget af hjælpeordningen blev tiltrådt af det sociale nævn, men nævnet ændrede kommunens afgørelse om delvis inddragelse af bistandstillægget til betaling for/dækning af hjælpetimerne. Nævnet begrundede afgørelsen med, at det fremgår af lovbemærkningerne til 77, at det alene er plejetillægget, som kan anvendes til delvis betaling af hjælpen. Nævnet fandt derfor ikke lovgrundlag for, at der kunne ske inddragelse af bistandstillægget til betaling på samme måde. Den del af nævnets afgørelse, der vedrørte anvendelse af bistandstillægget til betaling af hjælpeordningen, blev af kommunen indbragt for Ankestyrelsen. I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen blandt andet, at kommunen dækkede ansøgerens fulde hjælpebehov efter 77, plus tilkaldemulighed fra hjemmeplejen om natten. Kommunen havde hidtil inddraget bistandstillægget med 80 %, idet de resterende 20 % var til egen disposition til dækning af øvrige udgifter i forbindelse med handicappet, for eksempel ekstra entréudgifter for hjælperne. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om bistandstillægget helt eller delvist kunne anvendes til betaling af hjælpeordning efter 77, stk. 1. Afgørelse: Ankestyrelsen fandt, at en del af ansøgerens bistandstillæg efter 16, stk. 1, i lov om social pension kunne anvendes til delvis betaling af hjælpeordningen efter 77, stk. 1, i lov om social service. Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at ansøgeren som følge af den betydeligt nedsatte funktionsevne ansås for at have behov for personlig bistand/hjælp, der var omfattet af både reglerne om bistandstillæg og reglerne om hjælpeordning. Da ansøgeren tidligere var tilkendt bistandstillæg skulle det ved ydelse af hjælpeordningen vurderes, om der var grundlag for helt eller delvist at anvende bistandstillægget til betaling af en del af hjælpeordningen, således at det sikredes, at det samme behov ikke blev dækket af to forskellige ydelsesarter. Ankestyrelsen lagde vægt på, at bistandstillæg tilkendes personer, hvis invaliditet medfører, at de til stadighed må have personlig bistand af andre, jf. 16, stk. 1, i lov om social pension. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at hjælpeordning til pleje, overvågning og ledsagelse kan gives til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte, jf. 77, stk. 1, i lov om social service. 38

42 Ankestyrelsen lagde i øvrigt vægt på, at ansøgerens behov for personlig bistand/hjælp efter en konkret vurdering delvist måtte anses for dækket med den tilkendte hjælpeordning, således at en del af bistandstillægget kunne anvendes til delvis betaling af hjælpeordningen. Da ansøgeren imidlertid måtte antages fortsat at have en række behov for bistand, der ikke var dækket af hjælpeordningen, var der ikke grundlag for at anvende hele bistandstillægget til delvis betaling af hjælpeordningen. Der var således heller ikke grundlag for frakendelse af bistandstillægget på grundlag af hjælpeordningen. Ankestyrelsen tog ikke ved afgørelsen stilling til, hvor stor en del af bistandstillægget, der i dette tilfælde skulle anvendes til betaling af hjælpeordningen. Ankestyrelsen fandt, at det måtte bero på en konkret vurdering af, i hvilket omfang ansøgeren havde udgifter i forbindelse med behov for bistand/hjælp, der ikke var omfattet af hjælpeordningen efter 77, stk. 1, i lov om social service. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse. 39

43 Bilag 4 Uddrag af Socialministeriets vejledning nr. 58 af 10. marts 1998 om Sociale tilbud til voksne med handicap Personkreds Personkredsen omfatter som udgangspunkt personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som medfører, at de pågældende ikke eller kun i meget begrænset omfang kan bevæge sig og udføre almindelige daglige funktioner. Hjælpen kan ydes til såvel pensionister som ikke-pensionister. Det klassiske eksempel er personer, som pga. respirationsinsufficiens har behov for sådan hjælp. Ordningen kan også stilles til rådighed for andre stærkt fysisk handicappede, hvis situation er at sidestille med respirationshandicap. Det drejer sig især om handicap, som medfører, udbredte lammelser eller andre vidtgående fysiske handicap, som især medfører at den pågældende ikke eller kun i meget begrænset omfang kan bevæge sig og udføre almindelige daglige funktioner. Hertil kommer en række betingelser, som medfører, at personkredsen er langt snævrere end personkredsen ved en række af de øvrige handicapkompenserende ydelser. Det drejer sig om personer, - som i høj grad er afhængige af andre i almindelige daglige funktioner, og som har et massivt behov for pleje, overvågning eller ledsagelse, - hvis behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. Dette kan skyldes, at hjælpen har så personlig karakter, at den pågældende selv skal kunne vælge sine hjælpere, og hjælpefunktionen i øvrigt skal dække opgaver, som går ud over, hvad der normalt dækkes af hjemmehjælp, herunder ledsagefunktioner, - som har eller formodes at kunne få et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig intensiv støtte, - som selv er i stand til at administrere ordningen, således at de fungerer som arbejdsgivere over for hjælperne. Det vil typisk dreje sig om personer, som skal til at opbygge en selvstændig tilværelse eller fastholde en sådan på trods af et svært fysisk handicap, f.eks. personer, som flytter fra forældrehjemmet, eller som uddanner sig. Har en person fået bevilget en hjælpeordning, beholder vedkommende ordningen så længe han/hun opfylder betingelserne også efter det fyldte 67. år. Målgruppen kan også omfatte personer med hjerneskade i den udstrækning, de opfylder betingelserne om aktivitetsniveau og er i stand til at administrere kontantydelsen, dvs. ansætte den nødvendige hjælp og fungere som arbejdsgivere over for hjælperne Betingelser for ydelse af hjælpeordning Betingelser om aktivitet Det er en betingelse for tildeling af hjælp efter denne bestemmelse, at vedkommende har eller kan få et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig intensiv støtte. Det er ikke muligt, at give en mere nøjagtig beskrivelse af hvilke kriterier for et højt aktivitetsniveau, der berettiger til en hjælpeordning. Det vil altid bero på en konkret vurdering. I denne sammenhæng må det tages med i betragtning, at mange modtagere ikke kan have et højt aktivitetsniveau uden at få bevilget en hjælpeordning. Da der i overvejende grad er tale om personer, der er berettiget til højeste pension med bistands eller plejetillæg, kan der imidlertid ikke forventes et aktivitetsniveau svarende til erhvervsarbejde el. lign., men der kan f.eks. være tale om organisations- og foreningsarbejde, deltagelse i fritidsundervisning, kulturelle, uddannelsesmæssige og sportslige aktiviteter m.v. Det at have ansvaret for et eller flere børn, som vedkommende bor sammen med, kan også i sig selv være tilstrækkelig, selv om den pågældende kun i meget begrænset omfang kan påtage sig noget af det praktiske selv. 40

44 Betingelser om administration Det er endvidere en betingelse for hjælp efter denne bestemmelse, at vedkommende er i stand til at administrere ordningen og fungere som arbejdsgiver overfor hjælperne, jf. kapitel 7.4. om administration og arbejdsvilkår. En person, der f.eks. har haft en hjælpeordning i en årrække, men ikke længere er i stand til at administrere den, er ikke længere berettiget til ordningen. Der kan i dette tilfælde overvejes andre ordninger, f.eks. hjælp efter 76. Andre betingelser Det er også en forudsætning for tildeling af hjælpen, at der er tale om behov, som ikke kan dækkes efter reglerne om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., og at det medfører merudgifter, som ikke kan dækkes af plejetillægget til førtidspension. Det er ligeledes en forudsætning, at behovet ikke kan dækkes ved en ledsageordning efter 78. Modtagere af hjælpeordning efter denne bestemmelse kan ikke samtidig få ledsagelse efter 78. Boformer undtaget Personer, der lever i boliger, hvor hjælp efter er tilrettelagt for flere beboere med henblik på afhjælpning af særlige behov, gennemførelse af udviklingsforløb etc. baseret på bl.a. fællesskab i hverdagen, vil som udgangspunkt ikke have ret til hjælpeordning, i det omfang hjælpen dækkes efter de nævnte bestemmelser. Baggrunden er, at den individuelt tilrettelagte hjælpeordning vil kunne modvirke sigtet med den særlige tilrettelæggelse af hjælpen, som er baseret på fællesskab i hverdagen Udmåling af hjælpen Udmåling Hjælpens udmåling bør foregå efter en nøje individuel behovsvurdering og med udgangspunkt i, hvad den pågældende selv kan klare. I vurderingen tages der stilling til, hvilke funktioner hjælperne skal dække, i hvor mange timer og på hvilke tidspunkter. Udmåling af hjælpen foretages i et samarbejde med den pågældende selv og med fornøden sagkundskab og bistand fra personer med kendskab til hjælpeordningernes funktion og formål, f.eks. de amtskommunale konsulenter. Udgangspunktet for hjælpen er, at den skal dække hele døgnet, men der er ikke noget til hinder for, at den pågældende får udmålt et mindre antal timer, hvis han/hun ønsker det. Det kan f.eks. være på grund af et ønske om at være alene nogle timer, eller at en pårørende f.eks. kan og vil påtage sig hjælpefunktionerne nogle timer. Man må dog være opmærksom på, at familie, herunder ægtefælle eller andre, som frivilligt påtager sig sådanne funktioner, får hvile og fritid i tilstrækkeligt omfang til at kunne klare egen daglig tilværelse. Der er ikke hjemmel til at pålægge ægtefællen at varetage disse udvidede pleje-, overvågnings- og ledsagefunktioner, men ægtefællen kan - hvis han/hun ønsker det - godt ansættes som hjælper. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med mere end 24 timers hjælp. Dette kan skyldes, at det er nødvendigt at være to om arbejdet i visse situationer, f.eks. når vedkommende skal løftes. Det kan ligeledes være nødvendigt i forbindelse med ferie eller sygdom. Hjælpeordningen kan kombineres med andre hjælpeforanstaltninger, f.eks. personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., dog kun i det omfang den pågældende selv foretrækker det. Forholdet til plejetillægget Da hjælpeordninger også kan gives til modtagere af social pension, må det ved fastsættelse af hjælpen i hvert enkelt tilfælde vurderes, i hvilket omfang et tilkendt plejetillæg skal indgå ved udmåling af hjælpen. Hvis hjælpen udmåles, så den dækker alle ledsage-, pleje- og overvågningsbehov, er udgangspunktet, at hele plejetillægget skal anvendes til betaling af en del af hjælpeordningen, eller at plejetillægget frakendes. 41

45 I andre tilfælde vil kun en del af plejetillægget skulle fradrages i beløbet til hjælpeordningen. Størrelsen af fradraget afhænger af, hvilke behov den pågældende forudsættes at skulle dække med plejetillægget uden for hjælpeordningen. I enkelte tilfælde vil der ikke skulle ske reduktion på grund af plejetillægget. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er behov for at dække mange vanskeligt definerbare småfunktioner ved siden af hjælpeordningen. Invaliditetsydelse kan modtages sammen med hjælpeordning og skal ikke medgå til betaling af nogen del af hjælpeordningen. Udgifter til hjælperne Der kan ved udmålingen af hjælpen også være tale om at udmåle et særskilt beløb til dækning af de direkte udgifter i forbindelse med hjælperne, f.eks. ekstra billetter til ledsagerne m.v Administration og arbejdstilrettelæggelse Aflønning af hjælpere Aflønning af hjælperne bør normalt ske efter de almindelige regler i overenskomst om aflønning af hjemmehjælpere m.v. Der skal i udmålingen af beløbene tages højde for skat, feriepenge, ATP, forsikringer, ferie m.v. Forsikring Med hensyn til forsikringer har Arbejdsskadestyrelsen udtalt, at en arbejdsgiver har forsikringspligt i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven, når vedkommende selv ansætter og aflønner private hjælpere. Kommunen bør vejlede brugeren om at sørge for tilstrækkelige forsikringer, herunder mod arbejdsskade ved rejser i udlandet. Mange private forsikringer dækker også ansvar for medhjælp i husholdningen. Hvis dette ikke er tilfælde, bør der også tegnes en erhvervsansvarsforsikring. Administration Stk. 2 angiver, at den pågældende selv skal være i stand til at administrere ydelsen og tilrettelægge hjælpen. Hjælperne skal ansættes af den pågældende selv, som også er ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse og vejledning af hjælperne. Brugeren er også ansvarlig for udbetaling af løn, opgørelse af de timer, der skal betales for, skat, indbetaling af f.eks. ATP- bidrag, udregning og udbetaling af feriepenge m.v. Modtageren kan dog f.eks. aftale, at kommunen efter anvisning fra modtageren udbetaler løn direkte til hjælperne, indberetter skat m.v., eller modtageren kan rekvirere hjælp til at varetage lønudbetaling m.v. fra et privat servicefirma. Som led i sin rådgivningsvirksomhed bør kommunen, især i forbindelse med igangsættelse af hjælpeordningen hos den enkelte, være behjælpelig med de praktiske ting, så som annoncering, ansættelsesforhold m.v. Det skal i denne sammenhæng oplyses, at en hjælper ikke må være under 18 år. Udgangspunktet for hjælpeordningen er dog, at ansættelsesforholdet, herunder hjælpernes kvalifikationer, arbejdstid m.v. er en sag mellem brugeren og hjælperne. Arbejdsvilkår Forudsætningen for at hjælpeordningen skal kunne opfylde den handicappedes behov for hjælp er, at ordningen kan tilrettelægges fleksibelt. Der er tale om hjælp af en så personlig karakter, at det er nødvendigt, at der er et absolut tillidsforhold mellem parterne. Det er derfor også vigtigt, at brugeren forstår at tage hensyn til den ansatte hjælpers arbejdsbetingelser, men serviceloven indeholder ingen regler om hjælperens arbejdsforhold m.v. 42

46 Arbejdsministeriets regler Brugeren skal være opmærksom på, hvad der gælder for en arbejdsgiver ifølge Arbejdsministeriets regler. Det skal i denne sammenhæng præciseres, at der er tale om arbejde i arbejdsgiverens (brugerens) private husholdning. Dette arbejde er omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område, jf. arbejdsmiljølovens 2, stk. 3. Det vil sige, at arbejdsmiljølovens bestemmelser vedr. arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler m.v. gælder for dette arbejde. Reglerne om f.eks. arbejdstid, arbejdsstedets indretning og bedriftssundhedstjeneste gælder derimod ikke for dette arbejde. Når en person skal løftes, flyttes og plejes skal dette foregå på en for hjælperen forsvarlig måde. Arbejdet skal kunne udføres på en måde, så der kan arbejdes i hensigtsmæssige arbejdsstillinger, og uden at der foretages tunge løft. Vurdering af, hvornår der skal bruges tekniske hjælpemidler, kan foretages ud fra Arbejdstilsynets vejledende At-meddelelse om vurdering af løft. Instruktion Instruktion af hjælperne varetages af modtageren af hjælpen i samarbejde med forvaltningen, jf. kommunens almindelige vejledningspligt eller eventuelt gennem kursusvirksomhed for hjælperne Opfølgning og tilsyn Kommunerne har i medfør af 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på. Kommunen bør mindst en gang om året sikre sig, at hjælpeordningen fungerer efter hensigten og bl.a. - om behovet for hjælp er i overensstemmelse med den udmålte hjælp - om modtageren får den pleje, overvågning og ledsagelse, som var hensigten med ordningen - om modtageren opfylder betingelserne for hjælpen, herunder betingelserne for at kunne fungere som arbejdsgiver - om modtageren tilrettelægger, og hjælperen udfører arbejdet tilfredsstillende - om der er for hyppige hjælperskift, der kan give anledning til en særlig indsats. 43

47 Bilag 5 Definition af kommunetyper Når der i rapporten er henvist til kommunetyperne: hovedstadskommuner, bykommuner og øvrige kommuner, refererer dette til inddeling i kommunegrupper efter bymæssighed (Geokode 1). Oplysningerne er baseret på oplysninger om byernes størrelse ved byopgørelse 1. januar Bymæssighedshovedgrupperne anvendt i rapporten har hver omkring en tredjedel af landets indbyggerantal. Hovedstadskommuner, der omfatter København og Frederiksberg kommuner, samt København, Frederiksborg og Roskilde amter. Bykommuner, der omfatter kommuner, hvis største by ved opgørelsen 1. januar 2003 havde mindst indbyggere. Øvrige kommuner, der omfatter resten af landets kommuner. 44

48 j. nr Den Sociale Database Kommunesager Ankestyrelsens praksisundersøgelse 2004 Lov om social service 77 om hjælpeordningen Identifikation af sagen Løbenummer: Dato (anføres dd/mm/åå): Sagsbehandlerens initialer: Tryk 'ok' for at fortsætte

49 1. Grundoplysninger 1.1) Borgerens alder: 1.2) Borgerens køn: nmlkj Mand nmlkj Kvinde 1.3) Kommune 1.4) Kommunenummer: 1.5) Dato for afgørelsen: (anfør dd/mm/åå) Eventuelle bemærkninger Tryk 'ok' for at fortsætte

50 2. Kommunens afgørelse 2.1) Hvad er kommunens afgørelse i forbindelse med ansøgningen om hjælpeordning ( 77)? nmlkj Bevilling (herunder uændret bevilling) nmlkj Afslag (herunder bortfald) nmlkj Delvist afslag nmlkj Andet (skal uddybes) Hvis andet, hvilket? 2.1a) Hvis du har svaret 'bevilling' eller 'delvist afslag' i spg. 2.1, hvor mange timer ugentligt har borgeren da fået bevilliget hjælp? nmlkj Døgn-dækning (24 timer pr. døgn) nmlkj Døgn-dækning med ekstra timer nmlkj Mindre end døgn-dækning nmlkj Ikke oplyst Det faktiske ugentlige timetal for hjælpen Eventuelle bemærkninger 2.2) Er afgørelsen en opfølgning på en tidligere afgørelse? nmlkj Ja nmlkj Nej Eventuelle bemærkninger 2.2a) Hvis du har svaret 'ja' i spg. 2.2, er fortsættelsen af hjælpeordningen da? nmlkj Ændret

51 nmlkj Uændret nmlkj I tvivl (skal uddybes) Hvis du har svaret 'i tvivl', begrund hvorfor: 2.2b) Hvis du har svaret 'ændret' i spg. 2.2a, hvordan er det ugentlige timetal da ændret? Det fremtidige faktiske ugentlige timetal for hjælpen nmlkj Det ugentlige timetal er sat op nmlkj Det ugentlige timetal er sat ned nmlkj Bevillingen er bortfaldet Anfør ændringer i antal timer Eventuelle bemærkninger Tryk 'ok' for at fortsætte

52 2. Kommunens afgørelse - fortsat 2.3) Hvis du har svaret 'afslag' i spg. 2.1, hvilke af nedenstående årsager har kommunen anført? sæt gerne flere krydser gfedc Ansøger er ikke omfattet af personkredsen gfedc Ikke tilstrækkelig højt aktivitetsniveau gfedc Ikke i stand til at administrere hjælpeordningen gfedc Behovet kan dækkes på anden måde ( 71ff) gfedc Andet (skal uddybes) Hvis andet, hvilket? 2.4) Fremgår det af sagen, at der er foretaget 1 eller flere opfølgninger af behovet for hjælp efter 77? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj Ikke relevant pga. 1. gangs bevilling Eventuelle bemærkninger 2.4a) Hvis du har svaret 'ja' i spg. 2.4, hvor ofte har opfølgningen fundet sted? nmlkj Mere end 1 gang årligt nmlkj 1 gang årligt nmlkj 1 gang hvert andet år nmlkj Sjældnere end 1 gang hvert andet år nmlkj I tvivl (skal uddybes) Hvis i tvivl, uddyb hvorfor? 2.5) Fremgår det af sagen, at ansøger modtager bistands- eller plejetillæg? nmlkj Ja

53 nmlkj Nej 2.5a) Hvis du har svaret 'ja' i spg. 2.5, er tillægget da helt/delvist anvendt til betalingen af hjælpeordningen? nmlkj Ja (fremgår af sagen) nmlkj Nej (fremgår af sagen) nmlkj Ikke oplyst Hvis 'ja', anfør i hvilket omfang: 2.6) Fremgår det af sagen, at hjælpeordningen er kombineret med andre former for hjælp? nmlkj Ja nmlkj Nej 2.6a) Hvis du har svaret 'ja' i spg. 2.6, hvilke andre former for hjælp er hjælpeordningen kombineret med? sæt gerne flere krydser gfedc Servicelovens 71 gfedc Servicelovens 72 gfedc Servicelovens 73 gfedc Servicelovens 73a gfedc Servicelovens 84 gfedc Andet (skal uddybes) Hvis andet, hvilket? 2.6b) Hvis du har svaret 'ja' i spg. 2.6, hvilket omfang modtages andre former for hjælp i? Servicelovens 71(timer pr. uge) Servicelovens 72 (timer pr. uge) Servicelovens 73 (timer pr. uge) Servicelovens 73a (timer pr. uge)

54 Servicelovens 84 (angiv om timer pr. uge eller kr.) Andet Eventuelle bemærkninger Tryk 'ok' for at fortsætte

55 3. Den materielle vurdering 3.1) Er der dokumentation i sagen for følgende områder? gfedc At ansøger er omfattet af personkredsen gfedc At ansøger har et højt aktivitetsniveau gfedc Er i stand til at administrere hjælpeordningen gfedc At behovet ikke kan dækkes på anden måde Eventuelle bemærkninger 3.2) Er sagsoplysningen samlet set tilstrækkelig (officialmaksimen) til at træffe den trufne afgørelse? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj I tvivl Svaret skal uddybes: 3.3) Er kommunens afgørelse om bevilling af eller afslag på hjælpeordningen efter servicelovens 77 samlet set i overensstemmelse med lovgivning og Ankestyrelsens praksis? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj I tvivl Hvis du har svaret 'nej' eller 'i tvivl', skal svaret uddybes: Anfør relevante SM'ere Tryk 'ok' for at fortsætte

56

57 4. Helhedsvurdering og borgerinddragelse 4.1) Er afgørelsen truffet på baggrund af en helhedsvurdering (RTL 5)? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj I tvivl (skal uddybes) Eventuelle bemærkninger 4.2) Er det dokumenteret, at borgeren har medvirket ved behandlingen af sin sag (RTL 4)? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj I tvivl (skal uddybes) Eventuelle bemærkninger 4.2a) Hvis du har svaret 'nej' i 4.2, er det da dokumenteret, at sagsbehandlingen har været tilrettelagt sådan, at borgeren har haft mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj I tvivl (skal uddybes) Eventuelle bemærkninger 4.3) Vurderes det samlet set, at borgerinddragelsen har været tilstrækkelig? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj I tvivl (skal uddybes)

58 Eventuelle bemærkninger Tryk 'ok' for at fortsætte

59 5. Formalitetsvurderingen 5.1) Foreligger der en skriftlig afgørelse på sagen? nmlkj Ja nmlkj Nej 5.1a) Hvis du har svaret 'nej' i spg. 5.1, fremgår det da af sagen, at borgerne har fået en skriftlig meddelelse om afgørelsen? nmlkj Ja nmlkj Nej Eventuelle bemærkninger 5.2) Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22 og 24? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj I tvivl (skal uddybes) Hvis du har svaret 'i tvivl', skal du uddybe svaret: 5.3) Skulle der efter FVL 19 og 20 have været foretaget partshøring? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj I tvivl (skal uddybes) Hvis du har svaret 'i tvivl', skal du uddybe svaret: 5.3a) Hvis du har svaret 'ja' i spg. 5.3, er der foretaget partshøring? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj I tvivl (skal uddybes)

60 Hvis du har svaret 'i tvivl', skal du uddybe svaret: 5.4) Er klagevejledningen i overensstemmelse med FVL 25 og Ankestyrelsens praksis? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj I tvivl (skal uddybes) Hvis du har svaret 'i tvivl', skal du uddybe svaret: 5.5) Har sagen i øvrigt givet anledning til bemærkninger i forbindelse med Ankestyrelsens formalitetsvurdering? nmlkj Ja nmlkj Nej Eventuelle bemærkninger Tryk 'ok' for at fortsætte

61 6. Kommunens retningslinjer for hjælpeordningen 6.1) Har kommunen vedlagt retningslinjer for hjælpeordningen? nmlkj Ja nmlkj Nej Eventuelle bemærkninger 6.1a) Hvis du har svaret 'ja' i spg. 6.1, er den trufne afgørelse da i overensstemmelse med kommunens retningslinjer? nmlkj Ja nmlkj Nej Hvis du har svaret 'nej', skal du uddybe svaret: Tryk 'ok' for at afslutte