Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse

Relaterede dokumenter
Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Fårup Klit (skov nr. 76)

Kajholm (skov nr. 52)

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Mosbjerg (skov nr. 63)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Lilleheden Plantage (skov nr. 43)

Blokhus klitplantage (skov nr. 71)

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Grishøjgårds Krat (skov nr. 79)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og

Rønhede Plantage (Areal nr. 12)

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Mårup Kirke (skov nr. 50)

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Klostermarken - areal nr. 408

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Lisbjerg Skov Status 2005

Slettestrand (Areal nr. 93)

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Vandet plantage (Areal nr. 41)

Ålbæk Plantage (skov nr. 31)

Forslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt

Tversted Plantage (skov nr. 32)

Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507

Bunken Klitplantage (skov nr. 22)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Thy Statsskovdistrikt

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)

Viborg Plantage - areal nr. 401

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Skagen Klitplantage (skov nr. 21)

Vindum Skov - areal nr. 201

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339

Uggerby Plantage (skov nr. 42)

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Område 26 Undløse Nord

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Tranum klitplantage (skov nr. 72)

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53)

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Natura 2000 Basisanalyse

Plejeplan for Lille Norge syd

Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14)

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Skove og naturarealer. Areal ha kulturminder. Faciliteter/anlæg og stier. Rekreativ brug

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

OVERVÅGNING OG EVALUERING

Tolne Skov, Tolne Skovpavillon

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Transkript:

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående tabel og kort. Skovarealer Naturarealer m.v. Andre arealer Bøg 10,4 Søer m.v. 0,3 Slette 2,6 Eg 0,4 Eng 5,5 Ager 6,6 Andet løvtræ 2,2 Mose 0,9 Andet 0,5 Gran 1,7 I alt 14,7 6,7 9,7 31,2 Kort & Matrikelstyrelsen Lunken blev overdraget til staten i 1977 fra det tidligere fredningsplanudvalg. Fredningsplanudvalget erhvervede arealet 1969 med det formål at sikre et offentlige rekreative område. Lige som for Slettingen var her planer om råstof udvinding.

Geologi og jordbund Lunken ligger i randmorænebakkerne Jyske Ås. Bakkerne er dannet under et genfremstød af Nordøstisen for 16 til 15.000 år siden. Lunken er meget kuperet, med de højeste punkter omkring 80 m oh i den nordvestlige del, og de laveste punkter langs Nymølle Bæk langs arealets østrand. De geologiske jordarter er overvejende smeltevandssand, men også smeltevandsgrus og smeltevandsler findes i området. Smeltevandsleret er udnyttet i en lille nu opgivet råstofgrav ved vejen lige vest for naturskolen. I smeltevandssandet findes veludviklede podsoller med tydelige blegsandslag, humus-al og jern-al. Skoven Bøgen dækker ca. 70 % af det bevoksede areal, men dens kvalitet er stærkt præget af den tidligere kvæggræsning som har ført til flerstammethed for en del individer. Der er en del flotte røller i området. Et skovstykke bærer høj- og enstammede bøge, som bærer tydelige spor af at have været tidligere røller. Produktionen af bøg ligger på pk 8, hvilket er over distriktsgennemsnit. Der vil dog på trods af produktionspotentialet, ikke fremover være den traditionelle skovdrift der er i centrum, men stadigt den særegne natur med det dertilhørende friluftslivet der vil blive lagt hovedvægt på. Lunken bliver årligt besøgt af 18.000, hvor af 20 % af disse overnatter på områdets primitive overnatningsplads. Faciliteter i Lunken. Facilitet Information Pladser Veje og stier Bom 3 Bro 4 Grill 2 Shelter 3 Piktogramstander 2 Trappe 1 Vejnavneskilt 1 Grævlingeskjul 1 Træbro 1 Bygningen er udlånt til Brønderslev Kommunes Naturskole. Der er offentlige toiletter i bygningen. Den primitive overnatningsplads bliver fortrinsvis brugt af kommunens skoler og af Hjørring seminarium, men den regionale cykelrute Bollerruten (60) og en vandretursdel af Hærvejsruten (3) går forbi Lunken, så lejerpladsen bliver også brugt i den forbindelse.

Som det ses i tabellen herunder kommer der forholdsvis flere i Lunken for at opleve og studere naturen end som helhed end på resten af SNS Vendsyssel. Det der som står som anden aktivitet kan være lejrskole ophold. Aktivitetsfordelingen for Lunken i forhold til gennemsnittet. Aktivitetsfordeling i % 0 20 40 60 80 100 Oplevede naturen Sad stille Gik en tur Kørte en tur Motionerede Luftede hund Studerede naturen Var ude at ride Var på jagt Var ude at fiske Var på arbejde Var ved stranden Andet Lunken Middelværdi for NJ Natur Naturarealerne i Lunken omfatter, udover de gamle bøgestykker, kreaturgræsset eng, skovbevokset mose, lysåben mose og to småsøer. Engen (afd. 980b) er kulturpræget, men rummer en fin, nordvendt overdrevsskrænt med adskillige karakteristiske arter. Skovmoserne (afd. 980j og h) er bevokset med el og asp m.fl. Træerne i de to ellemoser (afd. 980j) er stævnet for mange år siden og står på vældpræget bund. I afd. 980k ligger en vældpræget mose på hældende terræn. Mosen er tidligere eng og endnu lysåben, men under tilgroning med pilekrat. Den sydlige af søerne er opstemmet af det vand, der samler sig fra mosen, mens den nordlige er sammengravet af tre tidligere småsøer. Kulturmiljø Ingen fortidsminder.

Bygninger En bygning, som blev opført til kontorer og maskinhus til det tidligere fredningsplanudvalg, bliver i dag anvendt til naturskole og offentlige toiletter. Gældende udpegninger Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan (2005): Området er udpeget som regionalt naturområde. Drikkevandsinteresser. Større uforstyrret landskab og særligt værdifuldt landskab. Vandløb i skoven er målsat til forureningsgrad I-II. Økologiske forbindelser. Internationale beskyttelsesområder 0,2 ha ligger i natura2000 område nr. 217 (Nymølle Bæk og Nejsum Hede), der består af habitatområde nr. 217. Arealet er en p-plads. Fredninger og vildtreservater P-pladsen ved Nymøllevej (afd. 981a) er sammen med omkringliggende arealer fredet ved Overfredningsnævnets kendelse af 24. februar 1964. Reg. nr. 02968.000. Arealet er 0,2 ha. Fredningens formål er at sikre almenhedens mulighed for ophold og færdsel og at sikre det landskabelige helhedsindtryk. Naturskov afd. litra art areal (ha) årgang naturskovsudpegninger 980 d BØG 2,62 1920 urørt skov år 1994 980 e BØG 2,19 1900 urørt skov år 1994 980 r EG 0,42 1991 urørt skov år 1994 i alt 5,23 Jagt Jagten administreres af Skov og Naturstyrelsen og udøves moderat som repræsentationsjagt for nye jægere og lokale jagtforeninger. Fiskeri Der er frit fiskeri i den nordlige skovsø, og fiskeriet kan frigives i de to andre søer når disse er renoveret og renset. Målsætninger Lunken er støttepunkt for Jyske Ås stien. Der vil også fremover blive satset på de mange lejerskolebesøgende og individuelle besøgende. I samarbejde med Brønderslev Kommune fastholdes naturskolevirksomheden og naturvejledningen i området.

Natur Bevaring af hhv. græsset eng/overdrev, skovmoser, lysåben mose og småsøer. Græsning bør fortsætte som hidtil, ligesom de længe urørte skovmoser fortsat overlades til fri udvikling. Den tidligere eng i afd. 980k hindres som minimum i at gro til med pil, men mulighederne for græsning eller høslæt bør undersøges. Der lysnes for den sydlige af søerne. Skovudvikling og naturnær skovdrift Lunken vil på sigt overgå til naturskov, hvor den dominerende hovedtræart vil være bøg suppleret med askemoser og ellesumpe i de lavere liggende partier omkring søer og vandløb. Enkelte nåletræer, som indfinder sig naturligt vil indgå sporadisk. På sigt kan området med urørt naturskov udvides til at omfatte alle de bevoksede arealer af Lunken. Plan og konsekvenser SNS Vendsyssel vil arbejde for at gennemføre bl.a. følgende i planperioden - Den primitive overnatningsplads skal renoveres. - Der skal evt. anlægges en lejrplads. - Stinettet og stifolderens vedligeholdelse skal afklares med Brønderslev Kommune. - Hvis der oprettes et høsletlaug, skal dette understøttes med passende faciliteter. - Der indføres frit fiskeri i områdets 3 vandhuller i planperioden Natur Græssede enge evt. høsletlaug oprettes. Den sydlige sø ved naturskolen planlagt oprenset i 2008. Den mellemste sø ved skovmosen oprenses og renoveres i første tredjedel af planperioden. Skov Der er udlagt følgende skovudviklingstyper. 11 Hovedtotal Driftsklasse Bøg 1 Bøg 10,1 10,1 2 Eg 0,4 0,4 4 Andet løvtræ 2,2 2,2 5 Picea-arter 1,7 1,7 9 Ubevokset 2,7 2,7 Hovedtotal 17,1 17,1 For hele Lunken er udlagt SUT 11, og de resterende arealer med nåletræ vil blive konverteret til løvtræ i perioden. Dette vil primært ske ved naturforyngelse, og plantning af indre skovbryn langs vej vest for naturskolen.