LOK~LHISTORISK TIDSSKRIFT FOR L0GST0R OG OMEGN 2.Arg. NR. 3. Fe br ua r 1 98 3.

LOK~LHISTORISK TIDSSKRIFT FOR L0GST0R OG OMEGN 2.Arg. NR. 3 Fe br ua r 1 98 3. I NDBOLD: Fa5te1a vn5baden.... 5.42 Ko mme nt a r........... 5. 34 Hvor fo r hedde r det 5adan? Fri1uf t55cene n....... 5.35 Fyr bakken.............. 5.45 L g5t0r 1 913......5. 4 0 Sk i b i k a nalen...... 5. 48

KR EJL u dkomme r med 4 numr e om ~re t, ca. september - november februar og april. Omfang 16 sider pr o nummer. Redaktion: N.H.Lin d har d. Ek speditio n: Balles boghandel, 0sterbrogade, 9670 Logs t or. Pos t giro: 1 50 4 7 46. Arsabonnement kr. 30.- Enkelte numr e 9.75. ISSN 0107-67 01. Tryk : Logstor Bogtr ykkeri. Der har v~re t g l ~deligt mange henvende l s e r o m spe r gs~ a l fra de t idligere numr e. De t er lykkedes at fa n avn pa fle r t a lle t a f per sonale t p a Mat h iasens kl ~defa b ri k og f l e r e h a r ud t a lt s i g om vandb ygningsvmsen e ts s l ~beba d p a bagsiden af nr.2. Me n h e lt ove rv~l den de h a r r e akt i onen v~r e t pa sp0r ~ sm a le t om Honolul u - La u rits. KRE J L h a r Eaet l ovn i ng pa en hel lill e " afhandling" o m ma nden. Af soet ningen kan vi helle r i k ke klage o ve r. Det har Val r et nodvend i gt a t soette oplaget i vejret, lig e som e kspeditio nen i Balles bog hande l Eorsoger at tileredsstille de mange, de r vi I have en komp l e t argang 1, ved at fo t o kop i ere udsolgte numre. Der e r stof nok fra Logs t er by, men de t kn i be r me r e f o r r es t en Qf kommunen. De r er l ove e t par arti k l e r, me n inge n v ed, hvor nar de du kker o p. Sa hv i s I ikke v ii risiker e, at de t blive r Legs t or by a l tsammen, sa Erem med ideerne. De t behove r ikk e a t v~re fajrdig e a rtikl e r. torventninqen5 qtcede I de nals t e numre kan bl. a. ventes: En p isto l fra slaget ved Lundby. Arkoeolog i s ke minder. Idette nummer begynder en ser ie (s. 45) am at komme til og Era L0gster "til lands, i til vands og l uften". Den v ii bl.a. handle om veje, jernba ner, ru t ebi ler, s kibe, vogne og postvoesen. For s i debillede t viser Li vobaden med passagerer. Par r e t i midt e n er inspekt0r J.Ke ller fra De Ke lle rske Ans t alter og hans hus tru. Bag v ed ses med s tok Li ves inspek ter Viggo Jensen og med hv i d kaske t s k i pper Ga l leby Pedersen. Baden er den gamle Liv0 bad, d e r opri ndelig va r en ga l ease, og i 19 26 b l e v a flest a f de n nuvajr ende bad, der netop er blevet kass eret. Billedet er fla ca. 1920. 34

Friluftsscenen At spille friluftsteater i Danmark har altid v~ret et voveligt foretag ende pa gr und af landets omskiftelige vejr. Alt for ofte har arrang0rerne siddet og ventet med et blik pa skyerne : Blive r det regn eller ikke? Men hvis vejrguderne er venligt sindede, kan det til geng~ld blive en uforglemmelig oplevelse. Som sa mange andre byer fik L0gst0r sit friluftsteater. Det skete i 1949, men inden da var der spillet f orestillinge r i fri luft. Det var tit i forbindelse med byfester. I midten af 1930'erne boede en mand ved navn Stephan Vogelius i L0gst0r. Om han havde e t bestemt arbejde v ides ikke, men hans kone ha vde en tandl~geklinik i 0storbrogade 12. Han var meget tea terinte resseret og tog initiativ til f lere store arrangementer. Et af dem var komedien : "Kongen kommer", der handlede om Fred e rik d en Syvende og grevinde Da n ner. vogelius s pillede selv ko n gen, mens gr e v i nden blev glimrende udf0rt af fru Ra s mussen, gift med installat0r I ngemann R. De k0rte i optog gennem byen, og der var en forest illing pa en primitiv scene i Christiansminde. Der er bevaret en del bille der, men teksten, som Vogelius bavde skrevet, kendes ikke. De t var i juni 1938. Ved en ande n l ejlighed blev der opf0rt e n komedie: "Marietta fra Bomhuset", ogsa skreve t af Voge 35

lius. Til det f o r mal var det gaml e bomhus pa hjarnet af Bredgade og 0s t e r b rogade blevet "genopf0rt" i br~dde r og sejldug. Hvad komed i en iavrigt handlede om, er det i k ke lykkedes at opspore. Efter a nden verdenskrig opstod tanken om e t rigtigt friluftst e a ter, sa ma n f o ruden egne komedier ogsa kunne mod tage t urneer. Der b l ev f oretaget e n indsamling til opbygn i ng af en scene i kabmand Ka i Simonsens anl~g, som han beredvilligt s tillede til r adig hed for fr iluftsteatret. Den e neste betingelse, han still ede, var at der under ingen om st~ndig h ede r ma tte holde s politi ske m0de r i a nl~g ge~. Den nedsatte arbejdsgruppe f i k s t ore tils kud fra byfesten, kaptajn Jensens fond og HAndv~rkerforenino I I ' ) <1 '% o o gen, der havde lavet en basar, og s t0rre eller mindr e tilskud fr a en l ang r~kke f oreninger, ogsa landbof o reninger. Tegningerne til scenen blev udacbejdet af l and ins pek t0r J.F. Skjelbo, og han ledede ogsa arbejde t med o pf0 r e l sen. I 1949 t og arbejdsgr uppen initiativet til e n s t 0t t e for en ing med navnet : "Fr iluftsscene ns venner ". Politiassi stent 0.C. Nielsen blev valg t ti l forma nd, Sk jelbo b l ev kasse r er, og skr~ dermester Hans Lundberg blev bade n ~s tf orma n d og sekre t ~r. Lund berg udtal t e pa gener alf orsamlingen, at de t var det eneste sted t l andet, hvor en pr i vatmand havde s tillet et anl~g t il r ad i ghed til sadanne forma l, og han h6 bede, a t man kunne leve op til den store gestus. Anden pinsedag, den 6.juni 1949, ku nne teat r et ind vies med e n velkoms t af fo r ma n den, 0. C. Nielse n. FDF - orkestre t s p ill ede, og sk r ~de r Lundberg fremsagde e t digt, de r var skrevet til l e j lighed e n. Teatre t s opf«:or e l se havde ialt kostet 10.885 kr. og 37 0 r e, som var kommet ind ved bid rag fra mange s i der. Na r de t blev sa billig t, var det ford i d e fles te h~ ndv~ rkere og andre arbejdede g ratis. 36

Om aftenen gik den f0rste forestilling over scenen. Det var Selma Lager15fs "Dunungen". De ca. 400 tilskuere var m0dt frem i vintert0j og med t ~pper, da vejret var keligt og bl~sende. Men som der star i a visreferatet:"stykket fik en s~rdeles p~n udferelse, og kun enkelte repliker gik tabt paa grund af bl~sten, der fik tr~ernes kroner til at bruse". Allerede den 29.juni var der igen forestilling pa teatret. Det var de lokale amaterer, der havde givet sig i kast med Shakespeares lystspil "HeIlig tre kongers aften" med blandt andre hotelejer Br0ndum Schmidt som Andreas Blegn~b, Kaj Andersen som Tobias Hikke og Hans Lundberg som narren. Det blev en stor succes, sa forestillingen matte gentages. "En tilskuer", skrev i avisen: Tilf~ldigt kom undertegnede ind paa Legst0r Friluftsscene forleden, da der prevedes paa Sha~espeares:"Hcllig tre kongers aften", og det f0rste indtryk, man fik af stykkets indramning, selve friluftsscenen, var p omp0st og skenhedsfyldt. De heje l0vtr~er hv ~ lver sig over scenen som korbuen i et kirkerum og medes i en linieren kuppel hejt over de medvirkende. S v~r e, smukke tr~er afslutter paa den naturligste maade begge sider af scenen og giver exterierets helhed den naturlige afslutning, der vii gl~de enhver naturelsker". Scenen blev beremmet fra aile sider, ogsa de kongelige skuespillere, der skulle give s~sonens hejdepunkt: Tourneen fra Det kongelige Teater med Shakespeares lystspil: "Trold kan t~mmes". "Helligtrekongers aften" med Lundbe r g som narren og de tre kvindelige med virkende, Tove Neve, Margit Hundrup og Ingrid N0rgaard. 37

Fores t i llingen blev afvi klet den 24.j uli, og blev e n 0 ko no misk fia sko. De n gav e t d und r e nde undersk ud. De r medvir kede e l le r s sa god e k r ~f t e r som Lily Br obe r g, Willi a m Ro senbe r g o g Rasmu s Chri s tianse n. Arra ng0r e rne havd e dog ikk e tabt modet. I d e n felg e nde vinte r satt e a ma t 0 r e rne dilettantforestill i ngen "S j us ke -Do rte " p a p r og r ammet og tj e nte de pe nge i nd, som var tabt om s om m e r e n~ De t gav a nled ning t il en "Cata Strofe " i "Jy llands- Posten": H aa n dv~ rk e r- L au ge t i L0gs t 0r b l ev blank f o r bomme l o mmer, da ko ngelige k u nstne r e va r g~s t e r sidst e somme r.,---------- - program foillckonujjt I I AlttfJ If 1.,/,..( KJIlII"'*If OJ FtNm4 Ill$lU persol'ltrllt: M 'lk t.r 5/.1,.1 flnlil IJrKORATI >NER '.\t.ffj ~ fin"" lid-*", Ill" l..yitilal>a' \'pt/j /1,ur l,1/' F~ /1,/,. II,.lC.crw Par. &R>J,,:\ ta.r-~ PT~nI.n::rI.IIIWIr. ",y.,!;tin.. p..f },.. &t.t,... T~r «x. f\ilrrow,.' r.whrtr....,. KOfIt PI J.P' ~ f/l"., LM" " 1f ~~hr }.,n nm 1\_...JJU<J r,.,.,.._ TJoonoIJ '-', ~~..'It n, JIt".011,"6 LlJUl " )non.. IWJ K,...,... CIV"'" Ovt"tt\.,1tRf.. --. _.T"" ClIJt,:.~ l.li..sm~t "'jot Porto.Hc I;!lt p"" KANOUNvLl fo*-ecmr I Ale.. t<,etkcn ~ Ifrlrubn,.,. l... All &d:.~( Koloadu..~ \ A.' IInnm.W'd ""'...,.r;-...,. LAb a..w... lku Vw..."" \~------~--------------~~--_/ [ GUN PfTERSl!.'J If..,,1. J.. f\, I' For hvem gad se d e n s t o r e kunst, n~, publikum b l ev borte, men de rimod e r man j o ke nd t med g amle "Sjuske -Do rte ". Saa det har man nu tage t op b l a ndt bye n s dile tta nte r, og spillet d e t til st ~. succes, saa det gav ma nge j a nter. Du sto re, ko ngelige kunst~ vil du e j ho l d es borte, s a a korn og v is o s Bodil Kj e r og lviet h i " S j u s ke- Dorte ". Der va r i 194 9 e nd nu e t a r rangement pa fri l uftsscene n. Den b l ev l e j et ae De inte rna tio na le d r engel ege i Legs t 0 r. De t s t ~v ne vil vi vende tilba g e til i a nden sammenh ~ n g. v e jre t var he l e tiden det u s ikr e i pl a nl~g nin ge n. F. e ks. ma tte Pov l Vende lboe -turneen med " Nitouc he" aflyse i 19 51, o g da Aa l borg- a mate rerne i 1953 s kulle opfer e "R0verne fr a Ro l d " ve d e n byf est, r eg nede det e nd n u kl.16, d a d e s kulle begynde. Avisen s krev : "Friluftsfor e stillinge n d er var fast sa t til kl. 16, udsattes til kl. 17, og paa dette t idspunkt var vejret fint. Folk medbrag t e av i ser til a n b ring else paa de vaa de b~ nk e, og da den muntre folk e ko med i e "Reverne fra Rold" begynd t e, var dec c a. 4 00 me nnesker paa t i l s k uerb~ nk ene ". Bl ade t me n te, a t d et var den be ds t e fo r estilling,som havd e v~ ret spillet pa f ciluftss c enen. Men kold t var det. Aa l bo r g Poli t iorkes t er leve r ede musikken, og de " f i k fol k ti l a t klappe i takt, dels af virkelig begejstring, dels a f kuldegysn i nge r". a t u r l i gvis ma tte de r ikke mang l e e n ko med i e af J o han S kj o l dbo r g, og i 19 55 ha vde byfe s t e n " La nd og by m0des " arcang er e t frilu f t seocestill i ngen: "Mi kkel La r se n s d r enge ". 38

Bade land og by havde l eve ret amat0rer til forestillingen, som f. eks. Kaj Andersen, der spillede Mikkel Lar sen, og l~rer "Malle -Pedersen", der var pastor N0rholm. Det blev en stor succes med 8-900 tilskuere. De morede s i g meget over de l oka l e kr~fter, ikke mindst havde Petra Bonde held med sin udf0relse a f Halte Sidsel. Oet var den sidste teaterforestilling pa scenen, men den havde v~ret brugt regelm~ss i g t af FDF, Norden og turistf oreningen, og de ho l dt ved et par Ar endnu. Oet sidste arrangement, der er regi s t reret, vai da "Nordjyske Folkekor" havde sanger st~vn e d. 12. juni 19 60. oerefte r la scenen s tille i et pa r a r, og i 1963 op h ~vedes kontra kten med Ka i S i monsen og f o r eningen "Friluftsscenens venner" blev opl ost. Den hy vej, som blevanl ag t mellem Mi chael S i monsensvej og Granlyvej, passerer hen over det bageste af scenen, men de t er s tadig muligt at se orkestergrave n og r e ster af tilskuerp l adserne. He r e r endnu et billede fra en komed i e, der blev spi l le t fo r f riluftst eatret var bygget, men h v a d er d e t for et s t y kk e? Som n r. 3 09 4 Era venstre kan genkendcs prokuris t Er ik Po u l sen 09 bog h a ndle r Kj eldsen, men jeg er si kker pa, a t l ~ s er n e kender mange f l e re. Hvem var det? 39

Legster 1913 Bladet "Ve rden og Vi" havde en serie beskrive lser af dans ke byer under titlen: " Den d a ns ke kobstads bi l ledbog". Den 22. august 1913 var t ur e n kommet til Logst0r. o et kan v~re inter essant at s e, hvad andre ;l1ener om byen, og se, hvormeget eller lidt der har gyldighed idag. Et meget stort anta l dage aaret rundt er det bl~sev e jr i L0gst0 r. Ud e n at v~re h~mmet af pla ntni n ger eller bakker komm e r vindene fra vest, nord og ost strygende fra fjorden lukt ind i byen, farer om hushjor nerne, f l o j t e r og piber i hver e n sp r ~k k e. De af aarets dage, p aa hv i lke vinden hviler og fjorden ligger blank som et spejl, e r snart talte. Oet sker dog, of t es t ved sommertid, og da er der herligt i Logstor. P ra de ret hoj e bakker, d e r mod syd sk ~ r m er byen, ha r man en henrivende udsigt ove r b y og fj ord. I b agg r u nde n ~se [ ma n ned ~ Her sku l le v i st st ~ : I for gru nden. paa de rode t a g e, kan folge beboernes f ~ r de n og trissen i qaard, i hav e og p aa gade. Midte n af bi llede t optages af fj o rde os blaalige f l ade, plettet af sk i benes hvide sejl. Baggrunden d a nnes af Aggersborgs bakkedrag, der er oversaaet med gaard e o g smaaha ver og kronet med en hvidk a l ket kirke, fra hvilken klok keklangen b~re s d ~mpet over fj ord e n i stille mo r gener og aftener. Me n v ed e fteraa r eller vinter, naar ve stenvinden koncerterer u ger i tr~k, naar skumtoppede bolger lober plaskende laogs moler 09 kajer, naar regnbyger sm~lder mod ruderne, da kan det imellem foles trist at v ~re i Logstor. Da holder beboerne sig, saa v i dt gor ligt, bag de lukkede dore og dyr ke r l ~ snio g, kortspil og and en t i dsf ordr iv. Saaledes er vejrliget i Logstar. Mrerkeligt nok synes det i kke i synderlig grad at pr~ge 40

beboerne, der e r et sind igt, godmodigt og lig e v ~g tigt f o l k e f~r d. - De adspr e d elser, der bydes Logstor i a ne rne, er faa o g smaa. Om s o mme r e n foret ages undertiden ud flug t e r til Ve s t e r havet elle r t il egnens sm a askove, de r a Ile ligger r e t f jernt fra byen. En y nde t sonoagsfornojel se er det at gaa hen paa jernbanestatio nen og se togene komme oq gaa. Her er jo f remmode ansigter, og her udfolder ungdommen en en s mule usk y ldig flirt. Bn del aj byens hono ratiores samles hver e ft e rmiddag paa bye ns fineste hotel, d rikker t e p unsch og d rofter bynyt. Fruerne ho l der i mens kaf f esel ska ber i hj e mme ne. Passiare n gaa r d a liv ligt - damerne i Legs t or e r g o d t s kaarne f or t ung ebaandet. Skont Legs t o r kun r umme r c a. 2400 sj~ le, findes de r i byen et anseeligt antal gader. De g aar i bugter og sving, og saa unde rligt det end lyder, kan fremmede mege t vel fare vild i Logstor. Naar undtages en enkelt, er gader n e ikk e bralagte 09 henligger derfor om vinteren i e t s o le, saa gude rne maa s ig for barme. Dette er a ntagelig grunde n til, a t Log s tori a nerne n~r er en s~rl i g fo r k~r lighed for tr~ s ko, selv ma tadorerne ynder dette fod t o j. Foro vrig t har man i de n sidste t i d f o rsog t at ove rtr ~kke gader ne me d t j ~ r eb eton, 09 disse for sog e r f a l de t s ~ rde l es he l d i gt ud. Hu s e ne i byen or n~s t e n aile l ave o g ua nse l ige. Fornylig e r d e t i 0 rst e t r e etag es h us b l eve t opfert og Logst o r ianeren skuer nu paa de t med stolthed, naar h~n passerer fo rbi. Folk i Legstor bliver let uvenne r, o g de afgor da i reg l e n deres me ll emv~re n d e ved pol em iker i byens avis. Saad a n ne sammenstod mellem borg e r ne sk a b e r k~ rko mmen t ' samt a l e stof og f 0lges - navnlig na a r det er honoratio r e s, der nappes - med l e v e nde interesse. Dog skal d e t tilfejes, a t beboer n e som o f t e s t hurtigt bliver perlev e nne r i g e n, og de t t jener Log s tori a ne rne til megen ~re, at der saa god t som ing e n standsforskel fin des i byen. A.ll.e omgaa s hinanden som li ge m~ nd paa en j ~ vn og fornojelig facon, hvilket antagel i g er g runden til, at a Ile se l s kabelige sammenkoms t e r i Legstor, baad e offe ntlige og pr ivate, er pr~gede af meget h umer og g emytlighed. n. 41

'fastelaons6dden Igennem adsk i l lige arhundreder var det skik a t samle ind ell er tigge naturalier eller penge sammen til ens egen fordel. Det g~lder f.eks. fastelavnsridningen pa landet, udkl~dte berns fastel avnsraslen, og ikke mindst sem~nds og fiskeres fastel avnsbad. Fastelavnsbaden var ogsa i begyndel sen de fleste steder kun en indsamling til sem~ndenes fordel, ejeblikkelig nydelse og en glad aften, hvis der kom penge nok ind ved indsamlingen. Optoget i L0gster bestod af en fint pyntet bad med omh~ngt l~rred, der havde pama l ede b01ger. Baden var anbragt pa en hestetruk ket vogn. Bemand i ngen var 4-6 roere i festdragt, officerer, styrmand, kaptajn og admiral, og som regel ogsa lodhiver og kok. Ende l ig fulgte selveste Neptun og hans trefork med baden. Nar optoget passerede nogle lavth~ngende telefontrade, leftede han dem over baden med sin trefork, ligesom Neptun ger, nar han lefter " l inien" over skibet, nar det passerer ~kvator. Offic ererne var som regel havnefogederne og lodserne, og i mange ar fungerede lods 0stergaard som en pragtfuld admira l. Mu1igvis den sidste tur med b den. Bi11edet er fra 1910 e 11er 1911. 42

Foran og bag b~den gik matroser med flag og en vagt p a fire gev~rbev~bnede s 0m~ n d. Endelig det a l lervi gtigs te: Ind s a mlingsb0sserne p a hver s ide af ba d e n forude n S0 m~ndenes ra s leb0sse r. Til a t oplive tur e n var d e r a n bragt musik under e t sol s ejl. Optoget g i k bye n rundt tre gange med start fr a ha vnepl adsen ve d Vester havn. F0rste tur va r e n pr ~ se nt a ti o n s tur for at g 0r e o p m~r k som p a fa s telavnsba den. De n begynd t e med kanonsal ut, og s ~ s atte optoge t sig i b ev~gelse. I spids e n gik en officer med dr a g e n sabe l. Anden tur var s elve indsamlingen. De t var l odhiver e ns opg ave at melde om " bundfor hol dene" undervejs og komme med v ittig hede r om byens borge r e. Admi ralen t a kkede f o r bid r a gene, og kom der et s~rl i gt s tor t b i d rag f r a til sk ue rne, f.e ks. 1 0 k r. e l ler derover, fik g ivere n e t hurra a f a Ile d e medvi r ke nde. Tre d i e t u r var t a kket uren, hvor s0m~ nd en e o f te blev be v ~ rt e t underv e j s med f o rske l lige drikke var er me d det resultat, at fle r e af delta gerne ik ke va r i stand til a t g e n nemf0re t u r e n. Fa s t e l a vns ba d e n i L0 g s t 0r blev udsend t af S0ma ndsunde r s t 0 ttelsesf o reninq e n, der var bl e ve t da nne t d e n 17. 3anua r 1 861. In i t i a t i vtagere n ti l opr e tte l sen va r d a v ~re n d e k0 bm a nd J e ns M0 r c h Thei l ma nn, der v a r b ye ns rigeste ma nd. Ved f o r e ningen s star t sk ~ n kede ha n e n p e ng egav e og sene r e t o tred iepar t er i jagt en "Svanen". 43

I vedt~gternes 1 star der bl. a.: "Foreningens formaal skal v~re ved fast maanedligt eller arligt bidrag under indtr~dende d0dsfald iblandt foreningens medlemmer at sikre de efterladte... ligesom ogsaa saadanne af foreningens medlemmer, som paa grund af alder og svagelighed kunne anses for v~rdige tr~ngende, en aarlig underst0ttelse. De f0rste fem ar af foreningens levetid skulle bruges til at opsamle en kapital, og der blev derfor ikke uddelt gaver, men i 1866 begyndte man uddelingerne til enker og andre. Samtidigt vedtog man at udsende en fastelavnsbad. Udbyttet skulle ikke kun v~re til hj~lp for foreningens medlemmer, men ogsa andre tr~ngende kunne komme i betragtning. Baden var ude omtrent hvert ar fra 1866 og til 1911, da kommunalbestyrelsen ikke mere ville give tilladelse til, at baden kom ud. Begrundelsen var, at der var sa megen anden social forsorg. Udbyttet af den f0rste fastelavnsbad var: Styrbords b0sse 105 kr. Bagbords b0sse 94 kr., ialt 199 kr. De blev fordelt i portioner til ialt 27 enker, altsa i gennemsnit godt 7 kr. til hver! Udbyttet kunne svinge en del fra ar til ar. I 1903 307 kr., i 1907 361 kr. og i 1911 525 kr. Derimod skulle 1905 have givet ca. 1500 kr. i ud bytte. Lagstors og Omegns Beboere.. Uagtd Dampskibsfarten er slandset paa. Liirnljorden, ere dog mine g~dv3nlige: Udsal~sstede"t.d i~l fu,"ynede med haardt Bred af forskjellige Sl.g. Pon. ille lle Den 17.januar 1911 fejrede foreningen sit 50-ars jubil~um med en fest pa hotel "du Nord". Der var henved 200 g~ster. Til festen havde hovmester P. Lund skrevet et vers som en omdigtning af "Holmens faste stok": Holmens faste stok lystigt gennem byen sejler, og I ved jo nok, efter skillinger vi pejler! Og '.lor admiral navigerer som den bedste. Er end vinden skral, vil han gerne med os feste; derfor glad vi gaar herhen for "du Nord" at g~ste. Her vi maden faar, og dans der forestaar. Hurra, hurra, hurra! Der var nok ingen af g~sterne ved festen, der t~nkte pa, at den sidste tur med fastelavnsbad en u l lerede var k0rt. S0mandsunderst0ttelsesforeningen fortsatte sin velg0renhed pa trods af fastelavnsbadens oph0r. I tidens 10b mod tog foreningen mange v~rdifulde gaver, bl.a. i 1903, hvor kaptajn Chr. Jensen og hustru sk~nkede "Schous stiftelse"til fribolig for enker og andre v~rdigt tr~ngende. I 1908 fik man et hus til, da skibsf0rer Fr. Springborg og hustru testamenterede et hus i Toldbodgade til fribolig. I arene omkring 1960 blev fas telavnsbaden genoplivet i en noget ~ndret skikkelse. Det var R0de Kors-hjemmet der foretog indsamlinger med en stor jolle pa en lastbil. Jollen var u bemandet, men forskellige udkl~dte figurer, bl.a. klovner, fulgte med ti] fods forsynet med rasleb0sser. Fastelavnsbaden k0rte nogle ar, men oph0rte igen f0rst i 1960'erne. 44

Hvurfur hedder del sodon? flyrbahhm Nu v ii de fleste nok sige, at na vnet skyldes det fyr, der s tar pa bakken, og det er fuldkomment rigtigt. Derfor var det mas ke rime ligere a t sp0rge, hvor for der netop star e t Eyr pa den bakke. Nar skibe skulle fra den ve s t lige Limfjord 0stpa f orbi L0g st0r, matte d e passere de n store hindring for s ejladsen: L0gst0r Grunde. Sa langt tilbag e, s om vi har efte rr e tninger, har klagerabene l ydt om vanskelig hederne her. I e n "Rejsejournal" fr a 1671 n~v n es, hvad de f o rskellige byer er ke n d t for. Legst0r far kun e et o rd : Grunde : Oet bedste landm ~rk e, nar man skulle over grundene, var N~s bor g k irke. Den blev der sejlet efter f o r at f inde den naturlige r ende vestfra. Vanskeligheden var bar e, at de t sand, som g rundene bes tar af, e r meget finkornet, sa man aldr ig kunne v~r e sikker pa, hvor r enden var efter en storm. Oet blev endnu besvillrl i gere af, at rende n.havde en barriere med varierende varddybde. Af og til var her 6-7 fod vand (ca.2 m.) og i lange tider knap 3 fod (85-90 centimeter. ) Fo r at komme over, ma tte skib ene l osses p~ do n ene s i de af grunden og s l ~ bes over til den Dnden, hvor de igen kunne lastes. r IJ ~ e t ~ l ds t e " bagfyr " fo r scjlr e nden var N~ s b or CJ Ki r ke. 45

Det kr ~ v ede godt vejr, da ma n elle rs kunne l igge og vent e i l ange tide r pa at passere. E t selskab fr a L0gst 0 r h a vde eneret pa at l~ t e s kibe ove r gr unden. De t kr ~vede en afg i f t, sam ogs a var me d til a t fo r dyre fr agt e n til og fra d e n vestlige Limfjord. Problemet har v ~ ret kendt i hvertfa ld Era 1610, hvad ma n kan s e a f Hald Lens r egnskabe r, hvor kongens ska ttekor n blev p~ lagt a fgift for at p a sse r grundene. Det va r ma s ke der f o r, a t kongen, Chr. 4., ind kaldt e til e t m0d e i 1637 fo r a t d e t kunne dis ku t e r e s, om det var mul i gt a t l a ve en s e jlrende, s sk i bene no r ma l t kunne. lobe i gennem uden a t skulle losse. Der kom i kke noge t ud a f m0d e t, og heller i k ke af f l e r e andre mo d e r og u nde rs0 gelse r senere. I 1694 var sokortdire kt or Jens So r ensen i Logst0r, da han var ve d a t ma l e op til d c t forste e g e n tlige sokort. I si n dagbog fra maj 1694 skrev han om grundene. Re nden ud til gr unden var 1/ 4 mil l a ng, og pa det laves te sted godt 3 f o d dyb. (ca. 1 m.) Undersogelse rne for t sa tte, og i 1 7 59 v ar o v er s k ipper S t avange r fra Holmen ovr e for a t opma le grunden. Pa d e t tidsp unkt var der stadig k u n 3 fad p 5 det l aveste. I et forsog pa at redde situat ionen uden at ofre de penge, der var nod v e nd i g e, havde regeringen be v i lge t en mud d e rmask ine. Den arbe j dede e ~ ha l v snes ar ude n res ulta t, og ma tte s tandse i 1771. Regeringen sendte sa kommandor Lous over for a t undersoge, hvad der kunne gores. Han kom til det r e s ultat, a t den e neste made a t fa en holdbar rende pa, var at 46

grave den i det faste land l angs stranden til Le ndrup. Det vill e efter beregningerne koste godt 185.000 rigsda l er, og det var r e geringen ikke villig ti l a t of r e. AIle fors0g pa at gr ave en rende ad mekanisk v e j var d0mt ti l at mi slykkes med datidens ma teriel. Til geng~ld v i s te naturen sine kr ~fte r ved e n s t o rm natten me llem den 28. og 29. marts 1775. Grunden blev flyttet flere h u nd r e de meter, og de r blev p10jet enr ende pa mindst 6 fods dybde. De t var nok til skibene pa den tid. Renden kr~vede lodsvejledning, som b l ev offentligg j ort i "J ydske Efterretninger " (Aalb. Stiftstidendes forg~nger) 22. sept. 1 775. Her star bl. a.:"paa det h0je l and s~nden for Ag ge rsund s h0j, paa Tholstrups marker, v ii ma n b l ive var 2de landmaor ker staaendes". Disse to mao rke r s kulle holdes 0 veret og i samme r e tning var de r gravet en rende ned ad bakken. Den l yste hvidt af kalken i j o r den. De n nye rende ferte ogsa t i l, at Legster Lodser i b l ev oprettet 1777. Lodsvej l edningen kunne nat u r l igvis kun b r uges om dage n, me n v a r e t stort fr e ms krid t. Desvaorr e sa n d e de renden ef t e rha nde n til, s a l odserne fik det mere og mere besvaorligt. L~gtese l skabe t kom i gen i sving, bl. a. havde l odser ne par t i [ o r etage ndet. Et nyt for slag til at grave en ka nal omkring Ar 1800 var steget til ca. 300. 000 rdl., og den e norme sum fik forslaget til at falde. I 1843 fik t o l d inspekter Barfred i Frederikshavn e n ide. Ha n k o n s tr u ered~ et appara t, de r skul Ie kun~e lave e n rende. De t var e n stor jernharve med 182 t aonder og en efterslaobende skraber a f ege trao. He l e h istorien sk ulle sl~ bes a f e t dampskib frem og tilbage. Regeringen 0jnede endnu e n chance til a t s lippe bi l lig t, og pr0 vede harven. E f t er e t par ma nede r h a vde den uddybet 3-4 tommer, og s tr0mmen ud j aovne d e sna r t fordybninge n. E ndelig ma tte regeringe n bekvemme s i g til at fa grave t en kanal i det faste l and. De t Dl ev vedtage t i 1 856, og ka na l e n kun ne indv ies i 1861 af Frederik d.7. Den havde da kostet ca 500. 000 rdl. (ca.l.ooo.o OO kr. ), hvoraf staten betalte 2/3 og byerne og landd i s trikter n e l a ngs fjorden beta lte re s te n. I 1901 havde de f o rbedred e gravemaskiner l ave t en rende d i rekte gennem grundene, og de r mat te sa opsti l les nye lan dm~ r ker. De r var b l.a. anbragt e n bake p a 0sterstrand. Det blev hurtig t e t enske fra s kibsfarte n at kunne sejle om natten, og den vestlige d e l ae Limfjorden blev ef t erhanden fyrbelyst. I 1 908, de n 1 3. maj, gav komrou nalbe s t yre l se n tilladelse til at opstille et fyr pa havnen med e t bagfyr pa ba kken ved Tol s tr up, og hermed var fyrbakken d0 bt. Bag fyret er et blin kfyr, som skal ses mellem d e to forfyr, nar sk ibene n ~rmer sig rende n fra vest. Det 1'1;;-. P O!ltclalllp lklb ~,Liimfjo.-tlen w., Capil. C W inding.. fga aer MID d a g (' D d. i s t e5 r p t ~ m b e r KI. 0, Cil Leg-8fHl' o g Thilited, adleboc dc Fregtrekllt, og Ti rs dag }o'orm, KI. 8 fr. Thislcd Ulh ase herti!. t - -SU Cll bof(j, n l ~( UQ 201l \161'.- - -, 3. '\I. t l t i! ", """ u, H r ~. ~li iilo i ~). b tn, t~,,,!!!~~li_~of SO~ ' rn.rr~ r. I U!fG~ / 47

Bagside n viser det eneste kend te fotografi ae et skib pa vej gennem Frederik den Syve ndes Kana l. Skonnerten, der er pa vej Era L0g s t0 f mod Le ndr up, er Eotograferet at de n kendte Eoto g ra f E1Eelt i 1906. Det v ar al t sa ef t e r at L0gstdr Grunde var b l e ve t g e nnemgravet, sa man ku nne sejle dir e kte ud i b redningen. Ma nge mind r e s kibe for e trak dog stadig at ga gennem kanalen, s om f 0 r s t blev lukke t i 1913. 48