J.A.K. bladet Pædagogik og E-læring E-læring er en undervisningsform, som er kommet for at blive. Den udvikling, der er sat i gang, lader sig ikke stoppe. Af Lise Marie Steinmüller Den E-læringsform, der er mest opmærksomhed omkring for tiden, både inden for uddannelsesinstitutioner og den offentlige og private sektor, er en kombination af tilstedeværelses-undervisning og læring på nettet med mulighed for kommunikation i et konferencesystem. Hvad er E-læring? E-læring eller elektronisk læring dækker over to centrale begreber. Det elektroniske står for, at elektronikken på en eller anden måde indgår i læringsfasen. Elektronikken kan bestå af formidling af fagstof gennem video, cd-rom, Internet, Intranet og kan være kombineret med kommunikation gennem elektroniske konferencesystemer, e-mail, fax eller telefon. Kommunikationen foregår dog oftest i asynkrone konferencesystemer, hvilket vil sige, at den lærende og underviseren ikke er koblet på systemet på samme tid. Det andet centrale begreb er læring. Læringen står for, at der er fokuseret på den vidensforøgelse, som sker hos modtageren. Den lærende er sat i centrum, og det centrale er denne persons behov for at kunne øge sin viden. Formidlingen af viden er i et vist omfang individualiseret, og undervisningen er blevet til vejledning og konsulentbistand. Uddannelsesst eder vælger of t e E-læring af én af t o årsager: 1. For at den studerende, der er i praktik, kan træne teori, som de oplever et behov for og for at opretholde kontakten til skolen. 2. For at skabe øget mulighed for differentiering i forbindelse med tilstedeværelses-undervisning. Erhvervslivet vælger of t est E-læring af f ølgende årsager: 1. Skabelse af grundlag for selvstudium i forbindelse med efteruddannelse 2. Skabelse af mere tid på interne kurser ved, at en del stof konverteres til E-
læring. Formålene med at inddrage elekt ronisk vidensf ormidling i undervisningen kan være mange. Det kan f x være ønsket om: 1. Differentiering i forhold til de stærke og svage sider, deltagerne møder med. 2. Målretning af videntilegnelse i form af materiale, der tager vide hensyn til, hvad deltagerne skal bruge den konkrete viden til på sigt. 3. Skabelse af øget rum og tid til emner, som kræver fysisk tilstedeværelse ved, at en del af stoffet gennemgås i et E-læringsmiljø. 4. Muligheder for selvstudium, som ofte kan være en hjælp til at få arbejdet med et givent stof i eget tempo. 5. Fleksibilitet i form af, hvor og hvornår man skal lære. 6. Skabe mulighed for just in time læring. Kombinationsmulighederne er mange. Men uanset hvilken kombination man vælger, åbner E-læring store muligheder for, at den enkelte studerende eller medarbejder selv kan vælge tilrettelæggelsen af sin kompetenceudvikling. At man selv er med til at tilrettelægge sin kompetenceudvikling gør, at motivationen for at lære bliver større. Hvilket yderligere understøttes af, at det elektroniske materiale skaber gode muligheder for at differentiere fagindholdet. Den lærende får altså en fornemmelse af, at indholdet er individualiseret.ved at give flere valgmuligheder og anvende interaktivitet i det elektroniske materiale bliver den lærende den aktive og den udfarende i læringsprocessen. Dette er med til at skabe øget ansvarlighed hos den lærende. Det er derfor afgørende, at udviklerne af E-materialer gør brug af spændende, afvekslende og pædagogiske formidlingsformer, som kan støtte læringsprocessen. Materialet skal med andre ord give inspiration, så den lærende støttes og dermed øger sin motivation. Typisk opnås dette ved en stor grad af interaktivitet, hvor den lærende bliver aktiv i valg af emner og veje gennem emnerne. Anvendelsen af interaktivitet sammen med visualisering af begreber gør også, at den lærende - ud over selv at vælge vejen gennem stoffet - lettere kan tilegne sig den nye viden. E-læring og int erakt ionen mellem mennesker Der bliver ofte sat spørgsmålstegn ved, om E-læring har en reel plads i det danske uddannelsessystem.
De danske uddannelsestraditioner bygger bl.a. på demokrati, åbenhed og dialog. For at fastholde disse grundlæggende principper er det nødvendigt at lave en grundig bearbejdelse af det virtuelle miljø, e-læringen skal foregå i. En mulig måde at sikre fastholdelsen af de danske undervisningstraditioner med den store interaktion mellem aktørerne i undervisningen er at organisere undervisningen i hold, som støtter dialogen. Dialogen kan sikres ved, at undervisningen er problembaseret, idet denne indgangsvinkel til stoffet øger de studerendes lyst til at diskutere og samarbejde om en mulig løsning. Læring i formelle og uformelle miljøer Læring foregår både i formelle og uformelle miljøer. Dialogen i E- læringsklasser er ofte kendetegnet ved at være formel og meget fagligt relateret i modsætning til almindelig undervisning, som kan være præget af spontanitet og diskussion, der ligger i periferien af det faglige indhold. Ved traditionel undervisning opleves ofte en større dialog i de uformelle miljøer, idet den studerende her er mere afslappet og er en del af et selvvalgt miljø. Dette gælder også for fjernundervisning, og man er derfor nødt til at være sig bevidst, at der foregår en læring, som ligger uden for det, man kan følge på skærmen, idet den studerende vil tage sin nye viden med i nærmiljøet og der få ikke målbar/kontrollerbar viden, som så igen bringes med tilbage i det formelle læringsmiljø. Til gengæld vil den faste faglige struktur og den mere målrettede dialog ofte vise, at det er nemmere at nå pensum end i traditionel undervisning. Problembaseret læring Formålet med at anvende problembaseret læring er, at de studerende skal forstå frem for at huske. Den pædagogiske ide i at anvende problembaseret undervisning er, at de studerende får mulighed for, under studiets forløb, at I undervisningen bør der konstruere egen viden. Princippet er netop gøres meget ad af at få ført kendetegnet ved, at man tilegner sig kommunikat ionen ind i forståelse for indbyrdes sammenhænge og undervisningsrummet, så får indsigt i anvendelsesmuligheder. Det vil deltagerne får en faktisk sige, at undervisningen skal tage fornemmelse af at være en udgangspunkt i indbyrdes overordnede del af et hold. sammenhænge - ved at beskrive et problem, der er relevant for deltageren. Det anvendte problem vil ofte være komplekst
og inddrage viden fra flere områder. Der appelleres derfor ikke til evnen til at kunne huske, men snarere til at kunne gennemskue indbyrdes sammenhænge - altså til indsigt og forståelse. Dette fører til, at deltagerne - efter endt forløb - i øget omfang formår at konstruere forskellige løsningsmodeller, hvorved det lærte kan anvendes i analytiske processer. Er en deltager i stand til at tænke analytisk, vil han også uvilkårligt kunne udtænke løsningsmodeller til nye problemstillinger og således have muligheden for at lære uden for undervisningsrummet. Han har dermed lært at lære og har nu en mulighed for selv at arbejde videre. Dertil kommer, at løsningen af problemer er en god indgangsvinkel til etablering og sikring af dialog mellem de studerende. Hold-organisering Formålet med at anvende holdorganisering er, at de studerende får mulighed for at lære sammen. I undervisning bør der gøres meget ud af at få ført kommunikationen ind i undervisningsrummet, så deltagerne får en faktisk fornemmelse af at være en del af et hold. Dette er med til at styrke lysten til at lære, fordi det bliver synligt for den enkelte, at der er andre, der sidder med de samme overvejelser i forbindelse med løsningen af skitserede problemstillinger. Holdorganiseringen giver derudover underviseren mulighed for at give samlede beskeder, så alle på holdet arbejder ud fra den samme viden. Det vil igen sige, at alle deltagerne har adgang til den samme opsummerede viden. For de studerende betyder holddialogen, at de kan indgå i debatter og der lære af hinanden og hinandens erfaringer. Det bliver altså ikke kun underviseren og den enkelte, der styrer læringsprocessen. Holdorganiseringen er altså med til at understøtte ønsket om interaktion mellem de studerende, fordi de har en afgrænset gruppe af deltagere at forholde sig til. Dialog-et ablering Formålet med at etablere dialog er, at de studerende får mulighed for at indgå i en egentlig interaktion i stil med traditionel undervisning. Dialog er et af de væsentligste elementer i dansk undervisning og er udtryk for en tro på, at mennesker lærer bedst sammen med andre. Dialogen giver mulighed for, at deltagerne kan komme til orde i undervisningsmiljøet og dele ud af de erfaringer, de har med sig. Dette er med til at styrke den problembaserede indfaldsvinkel til læringen og giver mulighed for, at der kan
tages udgangspunkt i den virkelighed, som den enkelte deltager er del af. Dialogen giver altså de studerende mulighed for at lære sammen og støtte hinanden i læringsfasen. Det giver tryghed at vide, at der er mulighed for at få hjælp både fra underviseren og fra andre på holdet. Deltagerne bør derfor opfordres til at bruge hinanden og indgå i egentligt gruppesamarbejde om løsningen af de problemstillinger, der danner basis for undervisningen. Dialogen i det skriftlige miljø har derudover den store fordel, at personer, der normalt har svært ved at komme til orde i den traditionelle undervisning på grund af fx generthed, tilbageholdenhed eller usikkerhed på egen forståelse, får skabt rum og mulighed for at komme til. Det er et kendt fænomen, at personer, som ikke viser den store aktivitet i tilstedeværelses-undervisningen, får skabt sig en plads i det virtuelle miljø - og derved indgår aktivt i diskussioner og problemløsninger. E-læring i fremtiden E-læring er en meget fleksibel undervisningsform, men er også en undervisningsform, der kræver grundig afgrænsning af målgruppen, herunder det faglige niveau, formidlingsform og pædagogisk metode. Det er derfor væsentligt, at materialeudvikleren og underviseren, der skal anvende E-læring, forholder sig til den pædagogik, som egner sig denne formidlingsform. Det er også vigtigt, at underviserne og brugerne er med til at præge indholdet og udformningen af materialet, så det sikres, at der udvikles med afsæt i de danske undervisningstraditioner, og at der ikke bliver tale om kopiering af udenlandske undervisningsformer, som ikke altid harmonerer med dansk tradition. Omvendt er det også væsentligt, at underviserne erkender, at fx multimedie-designere har stor viden om formidling af budskaber, og at disse kan formidle fagligt stof, så der opstår helt nye forståelses-dimensioner hos den lærende. Fremtiden vil altså både være en udfordring i form af udviklingen af nye individualiserede undervisningsformer i samarbejde med helt nye faggrupper - og i form af håndtering af nye læringsformer. For eet er nok sikkert, at uanset hvad man mener om E-læring, så er det kommet for at blive. Den udvikling, der er sat i gang, lader sig ikke stoppe. Så hvis man vil have mulighed for at præge fremtidens undervisning og materiale, er det nu, man skal i gang.
Lise Marie Steinmüller, cand. jur. fra december 1990. Har undervist i mange forskellige juridiske områder samt EU forhold på følgende uddannelser: HHX, HG, Den Sociale Højskole, Merkonom. Har derudover været tilknyttet Århus Retshjælp i ca.10 år. I forbindelse med sin undervisning været i kontakt med mange forskellige målgrupper, (alder, kvalifikation og kompetence). Var i 4 år faglig pædagogisk konsulent for en af Århus Købmandsskoles HH afdelinger. Afsluttede i juni 1999 PD studiet med hovedopgave i pædagogik og organisation. Blev ved samme lejlighed ansat ved @ventures, som er et fjernundervisningsnetværk for 28 handelsskoler. Netværket har til formål at udbyde kompetencegivende uddannelser som fleksibel læring. Der arbejdes i den forbindelse bl.a. med pædagogik, teknik, formidling og udvikling af elektronisk undervisningsmateriale. Er ansat som leder af det Pædagogiske Center for fleksibel læring, hvilket er en underafdeling af @ventures. J.A.K. bladet
Avis Mobil ebladet Abonnement tv: TV: Se verdens første 3- dobbelt backflip på BMX Annoncer Shop Foto nationen: Vind billet: Skal du være Kesslers fanebærer? Dagens Tilbud Job Musikbutik epn.dk jobz onen.dk tgt.dk Søg Indtast søgeordsø G Vejret i dag: 17 Fo rsiden Nyheder Spo rt Fo dbo ld f lash! T V nat io nen! kup! Biler Sex & samliv Side 9 Ferie Musik Services Dine Penge Sundhed Fødevarer Vin Små skridt Løb Test & Tjek Elektronik & spil Rejser TjekBenzin Sundhed 1 Otte skønhedstips fra videnskaben 11:4 3 Sundhed Flere tyskere vil dø af farlig tarmbacille 11:4 1 1 Dine Penge 1 Boligejerne får ingen prisstigninger 10:56 Sundhed Tarmsyg dansker har ikke været i Tyskland 10:26 1 f- Fast psykol gi Nu kan du få coaching, terapi og psykologikonsultationer på nettet, men ifølge Dansk Psykolog Forening skal man være varsom med den nye terapiform 17:36, 08. sep 2010 Karina Richmann Lundorff
Nu kan du få terapi online via for eksempel et webkamera (Colourbox.com) Se st o rt billede Del Seneste i Kup Otte skønhedstips fra videnskaben 11:4 3 Tarmbakterie går i flere danske nyrer 10:26 Her er de største nyheder i 'FIFA 12' 09:51 180.000 billige boliglån står for fald 08:32 Lungeeksperter: Danmark svigter rygerne 06:00 Guldfarvet Porsche til kineserne 22:4 4 Flere danskere syge af diarréagurk 14 :38 Tilbud er helt agurk i Netto 11:4 3 7 Kom m entarer Komment ér art iklen her! 13 De l 0 Del på Messenger! Send art ikel Jesper Buch, der er manden bag Just-Eat, er gået i luften med et nyt iteventyr. Nu kan forbrugere via hjemmesiden www.mentaline.com møde psykologer, coaches og terapeuter. Når den rette er fundet, kan forbrugeren betale med sit dankort og få en online-konsulation via et webkamera eller blot via en mikrofon i computeren. Formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, mener dog, at både behandlere og psykologer skal være varsomme med den nye behandlingsform. - Man skal huske på at gå til psykolog, det er altså ikke det samme som at købe en pizza, siger han. Lidt f orskning på området Ifølge ham er der endnu ikke nok forskning på området til at sige, om kontakten og relationen mellem parterne er den samme over et for eksempel et webkamera. - Hovedpointen er, at hvis man som professionel begiver sig ind på det her område, kan man risikere ikke at få alle de informationer, man TV fra Gumball: Han ejer 197 monsterbiler 11:26 Torino TV: Luksusbil til folkepriser 23:18 Fiat 500 med centermotor 17:00 Ni danskere smittet af diarréagurker 15:53 Flere dødsofre for bakterieagurker 11:39 Sådan undgår du den farlige tarmbakterie 15:58 Google: Betal med din mobiltelefon 15:27 Du bliver fed af dit arbejde 15:02 D- vitaminer i fremtidens mad 15:01 P-piller gør dig IKKE tyk 13:23 Farlige agurker - nu også i Danmark 11:19 Det vidste du ikke om sexkræft 10:13
har behov for. Det er i stor udstrækning relationen og kontakten, der er med til helbrede. Graden af kontakt er ligefrem proportional med helbredelseseffekten. Hvis ikke man får den nødvendige information, så kan meget komme til at gå galt, forklarer Roal Ulrichsen. Han påpeger, at hvis ikke brugeren får den rigtige hjælp, kan det ødelægge mere, end det gavner. - Det kan være værre at tro, at man har fået hjælp, uden faktisk at have fået den, end det er slet ikke at have fået hjælp. For så tænker man, hvis det her ikke hjælper, må der være noget helt galt med mig, når nu jeg har fået hjælp, forklarer Roal Ulrichsen. Ifølge Jesper Buch selv er det dog ikke et problem at etablere en nær forbindelse mellem parterne: - Teknologien er i dag så langt fremme, at Internettet ikke er en begrænsning i forhold til et nært møde mellem to eller flere parter. Tværtimod. Vi forventer, at Mentaline.com med alle de fordele og muligheder, der er, bliver fremtidens mødested for at modtage coaching, undervisning og terapi, lyder det fra Jesper Buch i en pressemeddelelse. Danskerne er klar Niels Ole Finnemann, der er professor ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Århus Universitet, vurderer, at danskerne vil være åbne over for den nye terapiform. - Hvor stort markedet det er, det er svært at sige, men selvfølgelig er der nogle, der synes, det kunne være spændende at prøve. Vi har jo mange års erfaring med at bruge datingsites, facebook og sociale sider, så almindelig
facebook og sociale sider, så almindelig personlig kommunikation på nettet, det er vi klar til, forklarer han. Ifølge ham er det primært de 25-45-årige, der vil afprøve den nye mulighed: - Den sociale kommunikation på nettet, det er overvejende de yngre generationer. Selvfølgelig er der også mange ældre, som bruger facebook og snakker med børnebørnene og så noget, men de er knap så opsøgende af nye ting. De holder sig mere til de kendte vaner, forklarer Niels Ole Finnemann. Recommend 13 Anbef al artiklen til dine venner på Facebook Derfor går vi amok i trafikken 08:31, 24. jul 2010 Lær at date af en coach 09:38, 18. o kt 2007 René Dif springer ud som coach 16:17, 01. maj 2008 Project place Europas førende online service til projektsamarbejde. Prøv gratis! www.projectplace.dk Single kvinder i Danmark! Der er single kvinder i Danmark som søger den rigtige mand. Prøv nu www.be2.dk Billigst e f orsikringer? Find den bedste forsikring! Udfyld ét skema og få flere tilbud tjenestetorvet.dk/forsikring Vejret næst e 24 t imer Vejret 10 dage f rem» København 17» Odense 18» Århus 16» Aalborg 15» Esbjerg 15 Kom hurtigt i gang med at kommentere Log på ekstrabladet.dk
Log på ekstrabladet.dk med din facebook-profil 7 Kommentarer Sorteret med nyeste sidst n! Log ind Luk Kim d. Fedt Så kan man æde løs i fastfood, og bagefter blive bekræftet i at du ikke er for tyk, men det bare er skønhedsidealerne der er forkerte.....im loving it... +4 Tip en ven Skrevet d. 8 september 2010 kl. 17:52 Tip moderator Søren An.... Niels Ole Finnermann, glemmer ligesom bare lige at overveje det faktum, at psykologhjælp på ingen måde kan sættes i samme bås, som fucking datingsider og facebook. Hvad er der lige sket her? Har manden(professoren!) ikke fået den nødvendige information om problemet, eller er han bare komplet idiot? Jeg er meget i mod det her koncept. Det kan sikkert hjælpe svage mennesker der tror de har selvtillidsproblemer og anden piveri i den dur, men folk der virkeligt har svære psykiske lidelser, skal gå langt uden om det her. Det er jo slet ikke tæt på at være professionelt nok, om ikke andet, så har du ingen garanti for at det er en professionel psykolog der sidder i den anden ende. Jeg er på Roal Ulrichsens side. Det her kan godt gå hen og skade mere end det vil gavne, hos dem som rent faktisk har brug for psykologhjælp. Se alle kommentarer til artiklen Seneste nyt på ekstrabladet.dk Sigtet i dobbeltdrab ville sælge kamera 12:14 AaB dropper Zaza 12:07 Dræbersneglene vil have vand 12:00 Bordinggaard vrager Lumb til U21- EM 12:00 Michael Rasmussen med i Danmark Rundt 11:4 8 Mest læste på ekstrabladet.dk Dødsbilist var stjernestiv 10:4 6, 30. maj Medina dedikerer ny single til ekskæresten 09:58, 30. maj Stripperkongen vil bryde tavsheden 10:23, 30. maj Derfor kastede FCK- fansene med badedyr 08:18, 30. maj Derfor rammer tarmbacillen
Politiet rykker ud til porno på maxvolume 11:4 4 Otte skønhedstips fra videnskaben 11:4 3 Flere tyskere vil dø af farlig tarmbacille 11:4 1 kvinder 09:56, 30. maj USA truer med at lukke Texas 11:30, 30. maj Sådan skal danskerne spille i Europa 11:33, 30. maj Liverpool- fans håner Ferguson 10:32, 30. maj LIGE NU PÅ FORSIDEN... dedikerer ny single til eks-kæresten - I princippet vil jeg Politi rykker ud til porno på max-volume
- I princippet vil jeg gerne holde mig ædru Digterpræsten Johannes Møllehave mangler stadig svar på sin klage over politivold, efter han blev lagt i håndjern og røg en tur i asfalten Stiv Møllehave lagt i håndjern Ugens mest omtalte brandert hyldes Møllehaves søn: Gider ikke være f lov over f ar længere Ung dødsbilist var stjernestiv Kyllingen med i Post Danmark Stripperkongen vil endelig tale ud Den svenske konge badede nøgen med strippere Sådan skal danskerne spille i Europa Derfor kastede FCK-fansene med badedyr Anklager i Brønderslevsagen: Døm faren for sadistisk vold ekstrabladet.dk og ekstrabladet.tv f ra A-Å 0-9 112 1224 - Tip os! 1224 - Tip Ekstra Bladet A Abonnement Anden sport Anmeldelser Danmarksfilm Dansk fodbold Dine Penge DK Albumanm. DK kendte DK Musiknyt E Ekstra Bladet Cup Ekstra Bladet FAQ Ferie Film, tv & radio flash! Fodbold Forsiden Foto Fødevarer H J K Koncertanm. Kongelige Konkurrencer Kontakt os Krig og katastrofer kup! L Musikbutik N nationen! nationen.tv Nyheder Nyhedsbreve Nyhedsticker O Om ophavsret S Samfund Services Sex & samliv Shop Side 9 Side 9 screensaver Skole Skolefodbold Test & Tjek Tilbud Tilmeld nationen! TjekBenz in TV Trav Travklub TV- Guiden V
B Biler Biler / Find værksted Bøger C Cykling D Dagens Bedste Tilbud Effekten Ekstra Bladet Guld Elektronik & Spil Erotikbloggen Events Event & kultur Events & konkurrencer F Håndbold Sex & samliv I Int. Albumanm. Intl fodbold Intl kendte Int. Musiknyt Landsholdsfodbold Live Livsstil M Massage og Escort Min Side Musik P Poker Politik R Rejser Resultater RSS- feeds Skriv læserbrev Spil Sport Spørg Joan Ørting Sundhed Superliga screensaver T Verden på vrangen Videnskab og teknik VIn Breaking News RSS Mo bil Services Nyhedsbreve Screensaver St art side Artikler TV Indtast søgeord SØG Abo nnement Anno ncer: På ekstrabladet.dk I avisen Tast selv Massageannoncer Om Ekst ra Bladet Ophavsret Perso ndat a po lit ik Chefredaktør: Geir Terje Ruud Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Udgiver: JP/Politikens Hus A/S Ekst ra Bladet Rådhuspladsen 37 1785 København V Telefon 33 11 13 13 Fax 33 14 10 00 Ko nt akt o s
AKT UELT & PUBLIKAT IONER PROFESSION & FAG LØN & ARBEJ DSVILKÅ R OM FORENINGEN UDDANNELSE & KURSER PSYKOLOG NYT SØ G DU ER HER: Fo rside Aktuelt S end en mail til din klient Presse Ko ntakt In Eng lish Links Print T ip en ven Nyhedsoversigt Hovedkalender Formandsblog Debat Presse Presseklip om DP Publikationer Nyhedsbreve Send en mail til din klient Spro get skal være klart o g præcist, når du rådgiver på net t et. Iro ni o g f o rt o lkninger åbner f o r misf o rst åelser, når du ikke mø der klient en ansigt t il ansigt. Skærmmøde Af Bille Sterll Til april åbner Dansk Psykolog Forening for et helt nyt kur-sus i rådgivning på nettet. Kurset lo ver deltagerne teo retisk viden o g fo rskningsresultater side o m side med praktiske fæ rdigheder. Bag kurset står psykolog Eric Allouche, som arbejder med at rådgive misbrugere i Slagelse Ko mmune. - Jeg oplever i brevkassen på nettet, at der findes proble-mer, som kan løses ved at skrive. Problemer, som er forholdsvis tydelige og begrænsede og har en overskuelig løsning, hvor folk har brug for et godt råd, for eksempel til at komme ud af et hashmisbrug. Rigtig mange misbrugere vil helst ikke i ko ntakt med behandlingsverdenen, og de ville aldrig møde op på et kommunalt center, så en mail kan være den lille ting, der gør, at det ikke er så farligt, siger Eric Allouche. Han er selv uddannet i den klassiske psyko analyse, hvo r et terapifo rløb med hans egne ord sjældent tager mindre end syv til ti år med tre samtaler om ugen. Han holder også fast i, at det fysiske møde og relationen mellem terapeut og klient vejer tungt. Men i hans nuværende arbejde med misbrugere har nettet vist sig at være en værdifuld vej til at nå især de unge. - Unge finder kærester på nettet og er online hele dagen. De går på nettet, før de skal til lægen, så de selv har en idé om deres diagnose. De mødes med vennerne på facebook og i andre virtuelle fællesskaber. Vi skal ikke underkende, at der kan ligge følelser i det. Det er et brud i forhold til gamle dage, mener Eric Allouche. Rådgivning på nettet kan fo regå direkte via chat eller web-kamera eller fo rskudt via e- mail, og risikoen for at møde en dårlig terapeut er ifølge Allouche ikke større på nettet end i den fysiske verden. Men hvor psykologer er uddannet til at tage i mod klienter ansigt til ansigt, er arbejdet på nettet stadig i en wild west -fase, so m mangler fæ lles standarder for kvalitet og udveksling af erfaringer. De færreste er dog i tvivl om, at computeren og den virtuelle verden er kommet for at blive. Derfor er det naturligt for NETVÆRK KREDSE SEKT IONER SELSKABER PSYKOLOG FORUM HER LO GGER DU IND Me d le msnr. G le mt d it p asswo rd? Lo g ind Ve jle d ning DEBAT PÅ HJEMMESIDEN LOG IND Udvis respekt o g saglighed. Der er åbent fo r ko mmentarer på mange artikler o g blo gs på www.dp.dk. Redaktio nen følger med o g fjerner upassende eller ano nyme ko mmentarer. LÆS REGLER FOR DEBAT Psyko t erapeut isk Selskab: St il krav Dansk Psykoterapeutisk Selskab efterlyser fo rskning o g klare
psyko lo ger at undersøge de nye ko ntaktfo rmer, mener Dansk Psyko lo g Fo rening: - Nettet og e-mailen er en kontaktform for os alle. Når vi taler kontakt og kommunikation, er det også interessant at tale om coaching, undervisning og terapi. Derfor skal vi tage det ind og undersøge det, udbyde kurser og skabe debat, så vi får dygtige psykologers indspil til, hvad det kan, og hvad det ikke kan, siger formand Roal Ulrichsen. Mø des o gså ansigt t il ansigt Da psykolog Anne-Marie Thuesen for nogle år siden boede i Dubai, spurgte man i det danske konsulat, om hun kunne tage imod danske klienter bosat i den lille oliestat. Hun fik den idé, at der måske sad flere danskere i udlandet, som gerne ville i kontakt med en dansksproget psykolog. I dag er psykologisk rådgivning over nettet en af de muligheder, Anne-Marie Thuesen tilbyder fra sin praksis i Virum. - Terapi og rådgivning er to forskellige ting, og derfor kalder jeg det rådgivning. Jeg er helt enig i, at relationen mellem klient og terapeut er vigtig. Men man kan godt skabe en relation online, der er blot tale om en anden slags relation. Det kræver struktur at skrive en mail, og allerede i den proces får du sorteret i, hvad du vil have hjælp til. Mails er gode til at skabe struktur og komme frem til, hvad det handler om. Mens chat giver tid til refleksio n o ver det, du har skrevet, mens du sidder o g venter på svaret. Efterfølgende har jeg hele histo rikken på skrift, så jeg er helt o pdateret til næ ste ko nsultatio n, siger hun. Nogle af de klienter, som begynder online, dukker senere op ansigt til ansigt i Anne- Marie Thuesens praksis. Andre begynder med samtaler o g læ gger måske en o nlinekonsulta tion ind, hvis de ikke har mulighed for at møde op. - Jeg holder mig mest til at stille åbne spørgsmål for at få dem til at reflektere, jeg drager ikke ko nklusio ner eller analyserer deres adfæ rd. Det er nu o gså min meto de ansigt til ansigt. Men jeg tænker mig grundigt om, når jeg skriver. Jeg skal skrive meget præcist. Bordet fanger, når jeg skriver, og det er en meget intens konstruktion, mener Anne-Marie Thuesen. Deklarat io nen skal være i o rden - Skriveterapi er jo en gammel meto de, so m har do kumen-teret effekt. Der er masser af følelser i skrift, som vi aktiverer på godt og ondt, masser af selvskabte billeder og projektioner. Så vi skal formulere os meget eksplicit og tydeligt. Metakommunikation er et kodeord for os, siger erhvervspsykolog Mads Schramm. For ti år siden skrev han speciale om terapi på nettet, og han er medforfatter til bogen www.næ rko ntakt.net, udgivet på Dansk Psyko lo gisk Fo rlag. I dag er han medejer af firmaet Netpsyko lo ger, so m blandt andet tilbyder psyko lo gisk rådgivning via mails til medarbejdere i de virkso mheder, han arbejder fo r. I flere virkso mheder har det væ ret et stående tilbud, at medarbejderne ano nymt kunne skrive til psykologen om alt fra mobning, stress og konflikter med kolleger til mere private pro blemer. - Nettet er rigtig godt til at få taget hul på tingene. Det giver erkendelser og større bevidsthed at se det hele på skrift. Det er go dt til eksternalisering: Når pro blemerne kommer på skrift eller op på skærmen,er de lettere at tage fat i, end når de er inden i efterlyser fo rskning o g klare retningslinjer fo r både visitatio n, udredning, teknologi, metode og etik. Selskabet er kritisk over for terapi på nettet og pointerer, at det kan være risikabelt for klienten, som måske ikke får den relevante behandling, selv o m han eller hun får det indtryk. På den anden side erkender selskabet, at nettet og skærmen for mange mennesker er en væ sentlig kontaktflade, og vil arbejde for, at der bliver stillet specifikke krav til en ny netpraksis. No gle studier viser effekt, men der har i disse tilfælde været tale om udredning ved perso nligt fremmøde. Således vil netbaseret kommunikation i nogle tilfælde være et væsentligt supplement til psyko lo gisk praksis. Det er go dt fjernsyn (30.3.11) Hjerneskadecentre lukker på stribe (30.3.11) De sponsorerede løbebørn (16.3.11) Kampen mod kiloene (2.3.11) Sådan lykkes varigt væ gttab (2.3.11) Børn af den digitale tidsalder (16.2.11)
dig selv. Firmaer so m Mentaline, der tilbyder terapi o g co aching o ver nettet, skræ mmer ikke Mads Schramm. Tværtimod ser han det som et gennembrud, hvis en penge- og itstærk virksomhed for alvor går ind på markedet. Det væsentlige er ikke, om det foregår på en skærm, men om deklarationen er i orden, sikkerheden på plads og ko ntrakten med klienten klar o g tydelig: - Hvis en klient går fra min ko nsultatio n efter tre kvarter o g aldrig vender tilbage, kan jeg jo heller ikke gøre noget. Jeg er ydmyg over for, hvad nettet kan, og jeg forstår den skepsis, mange føler. Men det er også en vej til at nå nye klienter. Bille Sterll, jo urnalist, Dansk Psyko lo g Fo rening KOMMENTARER ER VELKOMNE Udvis respekt o g saglighed. Ano nyme indlæ g slettes. Læs regler for debat her. Pro blembørn går galt i psykiatrien (3.2.11) Send en mail til din klient (21.1.11) Efterløn - Ikke her! (22.12.10) Søges: 3.000 nye job (22.12.10) Børn svøbt i ord (9.12.10) Hurtigst muligt i job efter sygdom (25.11.10) Efterløn (11.11.10) Svar på oprindeligt indlæg: Skriv direkte i kommentarboksen. Svar på kommentarer: Klik på det gule "v" til højre på selve kommentaren. Kursuspro gram Do rthe Paaske 21-0 1-20 11 11:23 Hej Berit, i vores kursusprogram kan du holde dig opdateret med hensyn til, hvad der udbydes af kurser i psykologisk rådgivning på nettet. Du finder kursuspro grammet her: http://www.dp.dk/uddannelse/kurser/kursusprogram%202011.aspx Venlige hilsner Do rthe Paaske Ant al svar: 0 yderligere o plysninger Be rit Ze hng raff 20-0 1-20 11 15:50 Hej!Jeg synes det lyder rigtigt spæ ndende- har selv gået med tanker o m rådgivning o ver nettet- perfekt med et kursus! Vil meget gerne ho ldes o rienteret om datoer Ant al svar: 0 Skriv kommentar:
Indhold O ve rskrif t Navn E- mail adre sse Hvad e r 5 + 5?*: (Det t e skal vi vide f o r at undgå aut o mat iserede indlæg) Se nd mail ve d nye ind læg TILFØ J Dansk Psyko lo g Fo rening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Fiskergade 41-4. sal, 8000 Århus C Tlf. +45 35 26 99 55 Fax: +45 35 25 97 37 E-mail: dp@dp.dk Akt uelt Nyhedso versigt Dansk Psyko lo g Fo renings Ho vedkalender Fo rmandsblo g Debato versigt Presse Presseklip o m fo reningen Publikatio ner Nyhedsbreve Pro f essio n o g Fag Evidensbaseret praksis Psyko lo giske undersøgelser Behandling Psyko lo ger i psykiatrien Depression og angst So matik Linksamling Lø n & Arbejdsvilkår Nyt fra Løn & Arbejdsvilkår Kalender om Løn og Arbejdsvilkår Urafstemning praksiso verensko msten Offentligt ansat Privat ansat Senio r Jo bsøgende Arbejdsmiljø Selvstæ ndig Studerende Tillidsrepræ sentanter Om f o reningen Bestyrelse Fo reningens po litik Medlemskab Etiknæ vn Udvalg og fagnævn Fo rmandsko llegiet Sekretariat Foreningen i tal Mødebo o king Ledige stillinger Om hjemmesiden Uddannelse & Kurser Nyt fra Uddannelse & Kurser Kurser DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011 Psyko lo guddannelse Auto risatio n Vejledning til kursusudbydere Internatio nalt Specialist o g superviso r Psyko lo g Nyt Anno ncer Artikelarkiv Klummen (lat. co lumna) Seneste nummer Seneste 12 numre Levering Om bladet Udgivelsesplan 20 11 Abo nnement
EMU- forside SkoleKom SkoDa Materialeplatformen Fagenes Infoguide skrivopgave Lexin Udviklingslandene Iværksætter Webetik Tilgængelighed e- museum Natur og miljø Bæredygtig udvikling Udviklingsprojekter Uddannelsesforum Træneren E- læringsmoduler Brug it Eudtube Fle re we bste de r...» UNI Login søg I t - t e m a e t s a r t i k e l b a s e Ud skriv O m Skriv til RSS De l me d It -t emaet s art ikelbase f o rside Artikler fra It-tema Arkiv med art ikler f ra Designværkst edet Alle artikler Børn og it Brugbarhed Designpro cessen Grafik o g fo rmater Ko mmunikatio n Lyd og video Nye medier Ophavsret og jura Tips og råd Undervisning o g it Webstandarder Fo rfattero versigt Virtual Communities - til hvad, hvorfor & hvornår? Af journalist Abelone Glahn, Amedia 03/09 2001 Flere o g flere firmaer o g fo reninger har o pdaget, at nettet er eminent til i mere eller mindre fo rpligtende form at forbinde mennesker, der måske har svært ved at finde hinanden fysisk ude i det virkelige liv. Brugerne kommer igen og igen, især hvis de her kan få dækket alle tænkelige vinkler af deres særlige interesse. Det handler o m co mmunities - interessefæ llesskaber - på nettet. Indho ld Et demokrat isk f ællesskab Indledende overvejelser Hvad indeholder et communit y Eksempler Links Virtual Co mmunities kan o versæ ttes med interessefæ llesskaber på nettet. Her kan man uafhæ ngigt af tid o g sted mødes med andre, der deler ens interesse. Det er ikke alene fo reninger o g o rganisatio ner, der har fundet ud af at lave dette elektro niske klubhus. Det er i stigende grad o gså firmaer o g mere ko mmercielt o rienterede instanser, der har fundet ud af at knytte stamkunderne til sig o g frugtbart udnytte en to vejsko mmunikatio n, der ellers sjæ ldent o pstår. En kundehenvendelse ved disken i en off road-udstyrsforretning om forkerte snørebånd i et par vandrestøvler resulterer sjæ ldent i, at pro ducenten æ ndrer sin støvle, men en go d diskussio n på nettet kan vise, at mange andre har været irriteret over nylonsnørebåndene, og at der er ræson i at skifte dem ud med en anden type - og måske kommer kunden samtidig med et tip til en særlig god rute i Himalaya med adressen på et billigt o vernatningssted. Et demokratisk f ællesskab Nyhedsbrev Tilmeld dig til IT-temaets nyhedsbrev E-mail Tilmeld Afmeld
Brugerne af et community behøver ikke at have mere end én ting til fælles, nemlig passionen for den pågæ ldende ting. Det fæ lles udgangspunkt er imidlertid afgørende fo r, o m et co mmunity kan fastho lde sine interessenter, eller o m det udvandes. Artikler af Abelone Glahn Netfæ llesskaber adskiller sig fra, hvad der i øvrigt fo regår på nettet ved at indeho lde en vis gensidig forpligtelse, en forståelse og udnyttelse af det interaktive og et ønske om kendskab til hinanden. Dialogen forpligter både den deltagende, og den, der har stillet muligheden for dialogen op - man giver ordet til alle, og det skal man kun gøre, hvis man har mod på at lytte til det også. Det erfarede USA's største on-line community for landmænd på nettet, @griculture on line [1], da de trofaste postgrupper tog magten, fordi redaktionen havde undladt at fortælle brugerne om en nødvendig designændring af debatsiden, der skulle gøre den lettere at bruge. Læs hele hist o rien. Fo r firmaer, der seriøst varetager dialo gen med kunderne, er et co mmunity uvurderligt i fo rho ld til at få respons fra kunderne på et produkt. Co mmunities kan o prettes midlertidigt o mkring events, eller de kan fungere so m SkoleKom [2], Danmarks største dialogforum for faglige og pædagogiske diskussioner, der over mange år har samlet lærere og elever. Her kan man bl.a. skabe elektroniske klasseværelser, lokalt eller på tværs af skoler. Disse mere eller mindre so ciale netvæ rk o nline har o gså en vis alder - en virtuel fo rsamling, der har eksisteret i seks uger er ikke et ægte community. Det bør vare længere. Indledende overvejelser Før man o pretter et co mmunity, bør man o verveje o mko stningerne ved vedligeho ldelsen. Nogle tror, at bare der oprettes et debatforum eller en chat, er den hellige grav velforvaret, og brugere vil komme helt af sig selv og kommunikere frugtbart om erfaringer og råd, men virkeligheden kræver, at nogen hjælper dialog på vej, holder tråden, kommer med nye input og sorterer i indlæg - hvis der ikke er åben adgang fo r alle ytringer. Overvej o gså, hvilket o mfang aktiviteterne skal have. I begyndelsen vil mange co mmunities centrere sig om en postgruppe, men man bør overveje, i hvilken takt tingene skal udvide sig til at omfatte sådan noget so m; handel med pro dukter, der er relevante fo r målgruppen, internt bytte-køb-salg, ko ntingent, kalender o g ikke mindst fysiske aktiviteter: Modsat hvad man måske skulle tro, er det faktisk et ret vigtigt element at mødes fysisk også. Mange co mmunities kunne i princippet leve læ nge udelukkende på nettet, men det viser sig, at de fysiske møder, events, seminarer eller bare sludre-sammen-træ f styrker co mmunityet. Endelig ligger der en meget sto r o vervejelse i, hvo rdan man vil håndtere to vejsko mmunikatio nen. Er man o verho vedet interesseret i den, når det ko mmer til stykket? Vil man fo r eksempel rette sig efter kritik, eller er man parat til at æ ndre sit pro dukt/fo rretningsetik/markedsføringsplan, hvis brugerne vender fingeren nedad? Sæ rligt de ko mmercielle co mmunities skal o verveje dette.
Mange tror, at de kan klare kontakten med kunderne/brugerne ved at åbne for mails, og gør sig ikke klart, at der ikke er tale o m en Klageskranke, hvo r klager kan syltes eller afvises. Her skal der investeres i svar, o g i ko nkrete handlinger, såfremt der o prettes mulighed fo r dialo g. Hvad indeholder et community Indholdet i communities kan variere fra kun at være en mailgruppe til at omfatte en hel verden, der indebæ rer medlemskab, møder, rabato rdninger o g events. Det er typisk, at der ud over informative sider, hvor brugeren kan læse sig til informationer i fred og ro, er et interaktivt o mråde med udveksling af erfaringer, chat - enten live eller tidsfastsat, brevkasser, fæ lles begivenhedskalendere og postlister. Især de sidste er ofte nerven i et godt community. Man kan mange steder tilmelde sig en postliste og få korrespondancen ind i sit almindelige postprogram, frem for hver gang at skulle logge sig ind på hjemmesiden for at deltage i debatten. Postlisten bruges da også til at læ gge o plysninger ud o m væ sentlige nye artikler eller andre tiltag på hjemmesiden, sådan at man kan følge med i communityet uden hver dag at skulle ind og se, om der er sket noget nyt. Eksempler T villinge-co mmunit y f ungerer so m en slags f o rening Et fo reningsagtigt eksempel er www.tvillinger.com [3], so m ikke kræ ver medlemskab, men so m samler alle dem, der selv er eller har tvillinger, samt alle dem, der er interesserede i tvillinger. Det eneste, de har til fælles, er tvillinger, men tilgangen til - og interesseområdet indenfor - dette kan være vidt forskelligt, alt efter o m man er sko lelæ rer, der har fået et sæ t tvillinger i klassen, er vo ksen tvilling, der søger andre, so m har mistet medtvillingen, eller er nybagte fo ræ ldre, der vil høre råd o m do bbeltamning. Man kan deltage i åbne debatter, få hjælp via et panel bestående af professionelle, der har med tvillinger at gøre i det daglige, og man kan vælge at deltage i mindre po st grupper, der er inddelt efter interesse eller alder. T ilbudsf o rmiding t il hele f amilien Co mmunityet www.4kidsfamily.dk [4] tilbyder, men kræ ver ikke medlemskab o g har flere ko mmercielle tilbud til en bredere kreds, idet det henvender sig til hele familien. Her finder der ikke en egentlig rådgivning sted, o g der er heller ikke po stgrupper. Helle Lund, direktør, siger: - Det er på sin vis godt nok at have Hr. og Fru Hansen til at fortælle om deres situation, men du kan komme til at gøre mere skade end gavn, hvis du giver det udtryk af at være en egentlig rådgivning. Du kan gøre det via debat, og den er åben på 4Kidsfamily, men den giver heller ikke udtryk af at være noget andet. Til gengæld har sitet valgt at skemalægge chats med forskellige emner, hvor en fagperson er gæst. Her kan man godt spørge en professionel til råds. Fagligt f o rum f o r int ernet jo urnalist er Et eksempel på et fagligt forum er www.dona.dk [5], som er foreningen for internetjournalister. Det kræver i princippet medlemskab, der giver adgang til fo reningens arrangementer til en bedre pris, men indtil videre er postlisten gratis og åben og tæller flere end 900 deltagere. Her formidles jobannoncer, kursustilbud, og der læ gges vigtige artikler ud, so m generelt handler o m jo urnalistik o g internet. Her tages o gså po litiske emner op, og foreningen har i kraft af at kunne samle en ellers fuldstændig spredt interessegruppe på tværs af traditionelle fagforeningsskel blandt andet været med til at afdække lønforhold i en temmelig kaotisk branche. Ko mmercielt mø dest ed f o r 400.000 spilleent usiast er
Et ko mmercielt o g meget vellykket udenlandsk eksempel er gigantfirmaet Gameplays [6] co mmunity, der samler 400.000 interesserede om en lang række computerspil produceret af firmaet, og som udveksler erfaringer, tips, tests og spiller med hinanden på tværs af såvel geografiske som sproglige og kulturelle grænser. Det interessante er, at en række frivillige står for vedligeholdelsen. Læs her hvo rdan. Links 1. USA's førende community for landmænd på nettet, @griculture on line: www.agricult ureo nline.co m [Red: Webstedet er tilsyneladende ikke tilgæ ngelig læ ngere.] 2. Skolekom, dansk dialogforum for faglige og pædagogiske diskussioner: www.sko leko m.dk 3. Community om og for tvillinger i alle aldre: www.t villinger.co m/ 4. Co mmunity fo r familien: www.4 kidsf am ily.dk 5. Co mmunity fo r internetjo urnalister www.do na.dk 6. Spillefirmaet Gameplay: www.gam e play.co m 7. Abelo ne Glahns ko nsulentvirkso mhed inden fo r co mmunity co nstructo rs: www.am e dia.dk 8. Byg dit eget co mmunity i skabelo n eller benyt elementer: www.gro upcare.dk Revision: 05/11 2010. www.e mu.dk 2011.
"I'm Blogging This A Closer Look at Why People Blog Bonnie A. Nardi, Diane J. Schiano, Michelle Gumbrecht, Luke Swartz Blogs combine the immediacy of up-to-the-minute posts, latest first, with a strong sense of the author's personality, passions, and point of view. We investigated blogging practice to ask, Why do people blog? We found that bloggers have many varied reasons for letting the world in on what they are thinking. Figure One. An image from a blog in our study showing the blogger s daughter in a blogging T-shirt. Methods and Sample We conducted in-depth interviews with bloggers primarily in and around Stanford University. Textual and quantitative analyses of blog posts were performed. We used a class blog to familiarize ourselves with blogging. Audiotaped in-person and phone interviews were conducted between April and June 2003. The interviews were conversational in style but covered a fixed set of questions about informants blogs, blogging habits, thoughts on blogging, and use of other communication media. Most informants were interviewed at least twice, with follow-ups in person, or via phone, email or instant messaging. Informants blogs were read throughout the writing of this paper. Twenty-three people, 16 men and 7 women, aged 19 60, were interviewed. All lived in California or New York. They were well-educated, middle-class adults in school or employed in knowledge work or artistic pursuits. We developed the sample by searching Google s Stanford portal (http://www.google.com/univ/stanford/) for blog and weblog, creating an initial list of Stanford-hosted blogs. We also contacted a few bloggers we knew personally. We then snowballed the sample, asking informants for other bloggers to contact. Pseudonyms are used when discussing specific informants. Permission was obtained for all quotes and images. 1
Blogging Practices Our informants typically found blogs through other blogs they were reading, through friends or colleagues, or through inclusion of the blog link in an instant message profile or homepage, or another blog. Most blog pages reserved space for linking to other blogs. Some bloggers posted multiple times a day; others as little as once a month. Sometimes bloggers poured out their feelings or ideas; sometimes they struggled to find something to say. One informant stopped blogging when he inadvertently hurt the feelings of a friend he mentioned. He took down his blog and later put up another, but this time without advertising the URL in his Instant Messenger profile. Other bloggers experienced blog burnout and stopped blogging for various periods. We found tremendous diversity in blog content, even in our small sample. On the serious side, Evan, a graduate student in genetics, posted commentaries on science and health, covering topics such as AIDS, heart disease, science education, and healthcare policy. On the other end of the scale blog-as-personalrevelation Lara, an undergraduate, wrote: I've come to realize rather recently that I can't regret that I didn't form any romantic attachments [editor's note: my phrases for such things are always overly-formal to the point of stupidity, and I don't know why or what to use instead, but bear with me] because, at the end of the day, a boyfriend would have taken away from all the awesome things that happened with people in the dorm, and all the great friendships that I formed and that will hopefully continue after this year (if you're reading this blog, you're most likely one of those people). Thinking back to the last couple of years, it's pretty obvious that I was really stifled by my insular, extremely time-consuming group of friends, and part of my discontent stemmed from a relative dearth of fun, casual relationships with interesting people. My friends are great, but they are also tightly-knit to the point of being incestuous, and when I hang out with them it is difficult to maintain the time and energy necessary to play with other people. This post encouraged a future connection to friends while working through emotional issues. Most bloggers were acutely aware of audience, even in confessional blogs, calibrating what they would and would not reveal. Lara s post appears highly personal, but she also kept a private paper diary! Many had a personal code of ethics that dictated what went into their blogs, such as never criticizing friends or expressing political opinions that are openly inflammatory. Not that bloggers eschew controversy quite the opposite but they express themselves in light of their audience. One blogger of liberal political opinions sometimes wrote posts she knew would irritate her Republican uncle. She was just tactful enough to keep lines of communication open. Another blogger kept his writing suitable for a family audience: Yeah My mom mentioned something that was in [my blog] my grandma reads it, too; she just got the Internet.It means that I kind of have to censor less cursing and stuff. Blogging provides scope for an enormous variety of expression within a simple, restricted format. Why Do People Blog? We discovered five major motivations for blogging: documenting one's life, providing commentary and opinions, expressing deeply felt emotions, articulating ideas through writing, and forming and maintaining community forums. These motivations are by no means mutually exclusive, and can come into play simultaneously. Blogs to Document my Life Many informants blogged to record activities and events. Harriet, a Stanford graduate student, blogged to "document my life," for her family and friends in Iceland, as well as for fellow students. Blogs were used by many as a record to inform and update remote others of the author's activities and whereabouts, often including photos. Depending on the audience and content, a blog could be a public journal, a photo album, or a travelogue. 2
Don, a technology consultant, called blogs be-logs because he believed blogging was used to log your being. This took a serious turn for Don when his wife became gravely ill. Don took over her blog to document her health condition through text and photos. Blogging was an important way for Don to communicate during this time: [Blogging is helpful] when people s lives are compromised in some way when [my wife] was sick, [I] was going through [the] hospital with the lens of how can I share this with others? Keeping family and friends abreast of life events was a key use of blogging. Katie, a graduate student, said she blogged to relate her life to others by telling her continuing story in close to real-time. Even Evan, whose blog was primarily about scientific subjects, used his blog to let his friends know of his whereabouts, and sometimes to report a cold or other minor disturbance in his life. Arthur, a Stanford professor, and several others, found blogging a superior alternative to mass emails: [I started blogging] to communicate with friends and family, as well as [for] professional connections. It s easier than sending lots of email "I ll just put it on my blog." It s a way to take care of mass email, rant, speculate Why use blogs to "document my life" instead of email? Arthur saw blogging as involving less overhead (such as addressing) than email, with added scope for other communications including "rants," and speculation. Several bloggers emphasized the broadcast nature of blogging: they put out information and no one need respond unless they wished to. Blogs were not intrusive. No one was "forced to pay attention," observed Lara, as they are with email. Readers read in a "voluntary" manner, when convenient. But then, why not a webpage? A blog is of course a kind of webpage. What drew both writers and readers to blogs was the rhythm of frequent, usually brief posts, with the immediacy of reverse chronological order. A writer could put up something short and sweet, anticipating that her audience would be checking in regularly. Readers knew they would be likely to get fresh news of friends, family, and colleagues, in the restful format of the blog, with no work-related emails hovering and without the distractions often found on homepages. Several informants saw homepages as more "static" than blogs, more formal and carefully considered, and somewhat less authentic. Jack, a poet and avid blogger, said, [With a webpage] you don t hear their voice in the same way. Blogs as Commentary: A Point of View, not Just Chatter While some find blogs a breakthrough form of democratic self-expression [2], the darker side of the stereotype casts blogs as indulgent chatter of little interest to anyone but the blogger. Many informants were sensitive to this characterization and emphasized that they blogged to comment on topics they found pertinent and important. A blog, said one, can be a point of view, not just chatter. Sam, a technology consultant, was well-informed about information technology and politics in developing countries. He started blogging to comment on a conference he attended, but then he decided to devote his blog to technology in developing countries in general: [My blog started as] a critique on [a] conference called World Summit on the Information Society, which was a project that began a few years ago by the International Telecommunications Union...I was kind of interested in the way people reacted to it, putting a lot of resources into this conference, so I started tracking that and I got very discouraged with what was going on. So I just switched to information technology in developing countries as a theme [for my blog], so that s really about all I ll write about, looking at it from a critical standpoint. Part of the allure of blogs is the easy way they can move between the personal and the profound. Alan, a historian of science, started a post by documenting his life, describing an incident in which his daughter wanted to watch a Sesame Street clip. He added commentary on how DVDs make it very easy to treat movies not as whole works, but collections of scenes. He ended the post with a discussion of John Locke s worries about the way numbering Biblical verses would change people s perceptions of the Bible (with a 3