Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor vi skal fejre kvindebevægelsens sejre. Det er vores bedstemødres og mødres, og måske også nogen af jer, der er her i dags, fortjeneste at min generation af kvinder har ret til abort, længere barsel og at vi har ret til at arbejde i stedet for at stå derhjemme. Og det vil jeg da gerne benytte lejligheden til at sige tak for! Tak fordi i kæmpede, og tak fordi i bliver ved. Det gør min egen generation også For der er masser at kæmpe for i dag. Vi har en regering der er løbet fra stort et alle deres løfter, også på ligestillingsområdet. Ingen øremærket barsel til far, som ville være både godt for far og barn, og for ligestilling på arbejdsmarkedet. Ingen kønsopdelte lønstatistikker der er brugbare til at sætte fokus på hvordan vi får ligeløn, og intet forbud mod sexkøb. Der er 18 % forskel på mænd og kvinders løn, der er ikke de samme rettigheder på arbejdsmarkedet. Alligevel skal vi på en dag som i dag høre på at kvinderne har vundet uddannelseskapløbet. At drengene taber på folkeskolens indretning. For alle ved jo at alle drenge er vilde og kan lide at slå med en hammer, og alle piger er stille og kan lide at sidde stille og læse og skrive helt som om der ikke er forskel på børn. Jeg tror at alle der har arbejdet med børn, eller har børn ved at ingen børn der er ens. Og jeg håber da at langt de fleste kan tænke sig til at der også findes stille drenge og vilde piger. Generaliseringen betyder desværre at debatten bliver ret opstillet, og det hjælper ingen, for hvis både drenge og piger skal vinde i folkeskolen, handler det jo netop om at vi holder op med at tage udgangspunkt i børnenes køn, men tager udgangspunkt i børnenes person i stedet.
Men når vi kigger på tallene kan jeg godt se at langt flere piger får en videregående uddannelse, end drenge. Men hvad værre er - de drenge der ikke får en uddannelse, og de piger for den sags skyld har alle sammen ufaglærte forældre. Det betyder at vi ikke i dag, bruger vores uddannelsessystem til at gøre op med de uligheder der er i samfundet. Det fortæller mig at hvis vi skal sikre at alle har lige muligheder i uddannelsessystemet skal vi ikke lave uddannelse efter køn. Vi skal lave uddannelse efter hvordan vi kan gøre op med de uligheder der i vores samfund. Derudover synes vi skal holde fast og minde os selv om, at det er rigtigt positivt at mange unge kvinder i dag får en videregående uddannelse. Selvom der er flere kvinder end mænd i uddannelsessystemet, er kvinderne bagud i lønkapløbet, og hvis vi kigger på hvem der bestemmer i uddannelsessystemet er det stadig primært mænd. Så jeg køber ikke at der er kommet ligestilling fordi der er flere kvinder der får en uddannelse og jeg køber ikke at det er et kapløb mellem kønnene. Når vi så kigger andre steder hen i samfundet er der bestemt heller ikke kommet ligestilling. Fx er de mennesker der ender i prostitution er oftest kvinder Og lige præcis prostitutionsdebatten er nok den debat, hvor der tales i flest absolutter. Hvor positionerne er mest fastlåste, og hvor flest fastholder, at netop de har patent på sandheden. Debatten har i alt for lang tid haft tendens til at fokusere på den enkelte i prostitution. Dermed har de ulige magtforhold mellem mænd og kvinder, hele undertrykkelsen og udnyttelsen været mærkeligt fraværende. I Danmark ses prostitution som et socialt problem. Det er det også. Men ikke kun. Prostitution er også et spørgsmål om ligestilling.
Det gamle mantra om, at kvindekamp og klassekamp er hinandens forudsætninger, gælder om nogen steder på prostitutionsområdet. Prostitution er undertrykkelse, og det er primært kvinder, der bliver undertrykt. Netop fordi det er undertrykkelse, er det en kamp, der ikke bør overlades til hverken den enkelte kvinde eller til det enkelte køn. Kampen for ligestilling mellem kønnene, kampen for frigørelse fra fastlåsende kønsstrukturer er en kamp for alle. Alle der ønsker et frit og ligestillet samfund, hvor den enkelte har lige muligheder og lige adgang til at leve det liv, de ønsker, kan ikke stiltiende se til, at så mange må leve under de usle forhold, som prostitution i langt størstedelen af tilfældene fører med sig, og de konsekvenser, som den enkelte må udholde: fysisk, psykisk og sundhedsmæssigt. Alt sammen på baggrund af nogle fastlagte fordomme og normer omkring seksualitet mænds såvel som kvinders. For nej. Mænds seksualitet er ikke fra naturens side hverken mere aggressiv, voldsom eller ustyrlig end kvinders. Og kvinders seksualitet er ikke fra naturens side mere blød, føjelig og pæn end mænds. Og det er i øvrigt både mænd og kvinder der er ofre for denne fastlåste opfattelse. Seksualiteten er meget mere kompleks end det. Den er afhængig af, hvem vi er som individer, og dens udtryk er i høj grad afhængig af de strukturer, vi er vokset op under, og de forventninger, omgivelserne stiller til, hvordan man er en rigtig mand og en rigtig kvinde. jeg generelt ikke er glad for forbud så mener jeg at i situationer, hvor handlinger går ud over andre mennesker, kan et forbud være det rigtige skridt. Alt for ofte ligger fokus på de prostituerede, og man glemmer fuldstændig den anden part i det her: Kunderne!
Sjældent bliver der sat spørgsmålstegn ved mænds ret til at købe sex, og sjældent diskuteres mænds deltagelse og medansvarlighed for de følger, som et liv i prostitution i langt de fleste tilfælde fører med sig. Derfor støtter jeg en kriminalisering af prostitutionskunder. Fordi jeg mener, at kunderne har et medansvar for de skader, deres adfærd forårsager, og fordi vi ikke kan opnå nogen samfundsmæssig forandring uden at problematisere dette. Kun derved viser vi, at vi tager kvinderne alvorlige og tager de overgreb, de udsættes for, seriøst. Akkurat som vi som samfund tager alle mulige andre former for overgreb alvorligt ved at stille en eller anden form for konsekvens op over for den ansvarlige. Men kriminaliseringen af kunderne er langt fra nok i sig selv. Kriminaliseringen er kun en meget lille del af den indsats, der er nødvendig for at komme den skadelige del af prostitution til livs. Som samfund er vi jo nødt til at stille alternativer op for de kvinder, der ser prostitutionen som eneste udveje for at overleve. For mange kvinder er det nemlig den eneste vej. Jeg synes egentlig tidligere og nu desværre afdøde landsholds træner Richard Møller satte det fint på spidsen han sagde nemlig: jeg tror ikke ludere står på gaden på grund af liderligheden, men fordi de er nød til det. Og lige præcis fordi også er et spørgsmål om fattigdom skal derfor skal vi stille alle de nødvendige midler til at rådighed for de kvinder, som er kommet ud af prostitutionen og give dem mulighed for at leve videre på trods af de følger, et liv i prostitution har påført dem. Men som samfund skal vi også være i stand til både at kunne forebygge, at kvinder ender i prostitution, og at mænd ender med at blive kunder. Og her er det altafgørende, at debatten fortsætter og ikke kun handler om forbud. Både omkring de skader, prostitution forvolder, men så sandelig også omkring de myter og fastlåste forestillinger, som mænd og kvinders seksualitet er omkranset af.
Først når kvinder og mænds seksualitet frigøres fra forestillingerne om, hvordan en rigtig mand og en rigtig kvinde bør opføre sig, først da kan vi begynde at tale om et samfund uden prostitution. Når mænd og kvinders seksualitet sidestilles og ligestilles og ikke begrænses eller indsnævres af nogle forældede krav om, hvordan seksualitet skal udleves, først da kan vi undgå undertrykkelse camoufleret som sex. Derfor er jeg rigtig glad for og stolt af at Enhedslisten har fået indført et større fokus på køn i den nye pædagoguddannelse, så den næste generation af pædagoger er bedre rustede til at tale med børn og unge om netop forskellighed i seksualitet. Og vi burde jo ikke stoppe her; hvis seksualundervisningen bliver bedre i folkeskolen, tror jeg at unge vil få et bedre forhold til deres egen krop og seksualitet og til andres, og jeg tror at det kan hjælpe til at bryde de fastlåste normer der eksistere i dag Seksualitet er jo heldigvis ikke en statisk størrelse, og derfor kan netop det at vi bliver bedre til at tale om det ændre meget. Ligestillingen mellem kønnene og frigørelsen fra de kønsnormer, samfundet opstiller, er fuldstændig afgørende for, at vi kan sikre, at sex foregår på baggrund af frivillighed. Først da kan vi være sikre på, at alle parter indgår på lige fod og på baggrund af lyst - uafhængigt af hvor, hvornår, hvordan og med hvem og hvor mange man så gør det med. Og det synes jeg da egentlig er et passende og ganske befriende budskab at komme med her i dag på 8. marts. Jeg mener ikke at kampen for at sikre ligestilling på arbejdsmarkedet og andre steder i samfundet er slut, det mener jeg heller ikke at kampen for et forbud mod sexkøb er bare fordi et flertal på Christiansborg har besluttet det. Tværtimod, så betyder det at vi skal kæmpe videre og gøre hverdag til en kampdag. God 8. marts