DRIFTSAFTALE 2015 Roskilde og Køge sygehuse a 2015
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen... 2 2.0 Sygehusets profil... 3 2.1 Beskrivelse af organiseringen af Roskilde og Køge Sygehuse... 3 2.2 Sygehusets profil og fokus... 5 Køge Sygehus... 5 Roskilde Sygehus... 5 2.3 Særlige indsatser... 6 Sygehusets strategi Patienten er Alt... 6 Roskilde Sygehus... 6 Implementering af programledelse... 7 Samling Plastik og mammakirurgi... 7 Samling Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicin... 7 Samling af neonatalogien... 7 Reorganiseringen af det palliative tilbud på Roskilde og Køge sygehuse... 7 3.0 Budget og aktivitetsmål for perioden... 8 4.0 Generelle indsatser/mål... 8 4.1 Ingen overnattende medicinske patienter på gangene.... 8 4.2 Erfarede ventetider... 9 4.3 Forskning... 9 4.4 Kvalitetsmål... 9 Værdi for borgeren... 10 Patienttilfredshed... 13 Sundhedsinnovation... 13 4.5 Servicemål... 13 Kategori 1: Livstruende sygdomme... 13 Kategori 2: Alle patienter... 14 5.0 Opfølgning på driftsaftalen... 14 Side 1
1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Region Sjællands virksomhed er baseret på ét integreret sygehusvæsen. Driftsaftalerne vedrører mål, aktiviteter og budget i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Driftsaftalen er indgået mellem: Regionsrådet og Roskilde og Køge Sygehuse Driftsaftalen er en overbygning på de almindelige relationer mellem Region Sjællands ledelse og Roskilde og Køge Sygehuse. Der henvises til regionens kompetenceregler, virksomheds- og ledelsesgrundlag m.m. Driftsaftalen skal overordnet fastholde vision og de fælles mål for Region Sjællands indsats på sundhedsområdet. Driftsaftalen skal ud fra disse sikre sygehuset de bedst mulige betingelser for at løse deres opgaver. Desuden skal driftsaftalen sikre regionens politikere et godt grundlag for beslutninger, der vedrører Roskilde og Køge Sygehuse. Region Sjællands ledelse og Roskilde og Køge Sygehuse er indstillet på, at driftsaftalen skal være omdrejningspunktet for dialogen mellem Region Sjællands ledelse og sygehuset om det aktuelle og det fremtidige aktivitets- og kvalitetsniveau. Denne aftale tilkendegiver og præciserer, i hvilken retning og ånd virksomheden skal arbejde, ligesom der sker en præcisering af de politiske mål og krav til serviceniveauet. Driftsaftalen har blandt andet til formål at synliggøre de krav og forventninger, Regionsrådet stiller til Roskilde og Køge Sygehuse synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar synliggøre mål for udviklingsretningen synliggøre de midler, som Regionsrådet stiller til rådighed for opgaveløsningen Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen Driftsaftalen tager afsæt i budgetaftalen for 2015, under mottoet: Region Sjælland skal være danmarksmester i sammenhæng både på sundhedsområdet og i arbejdet for udviklingen af regionen. Med vision og handlingsplan 2014-2017 er der lagt et solidt fundament for Region Sjællands virke i de kommende år, ud fra den strategiske målsætning om, at vi sammen skaber udvikling, nye muligheder og bedre sundhed Region Sjælland er til for dig. Budgetaftalen for 2015 har dermed til hensigt at skabe de bedste rammer for lettere at være patient smidigere overgange, og helhedstænkning og sammenhænge i regionens aktiviteter samtidigt med, at regionens målsætning om en økonomi i balance inden for rammerne af økonomiaftalen med regeringen og budgetloven, realiseres. Derfor bygges der videre på et Side 2
stærkt og bæredygtigt grundlag, der ikke mindst er baseret på personalets indsats og regionens fokus på høj kvalitet, effekter af indsatse, en solid økonomi og løbende effektiviseringer. 2.0 Sygehusets profil 2.1 Beskrivelse af organiseringen af Roskilde og Køge Sygehuse Sygehuset ledes af en sygehusledelse bestående af én sygehusdirektør og to vicedirektører. Sygehusets aktiviteter varetages på de to sygehusmatrikler i hhv. Roskilde og Køge. Udover placering af sygehuse i hhv. Roskilde og Køge varetages dialysefunktionerne på Nykøbing Falster Sygehus, de audiologiske klinikker i hhv. Slagelse og Nykøbing F., den ambulante ØNH-funktion i Nykøbing F., konventionel radiologi i Fakse samt jordemoderkonsultationer i Greve, Borup, Ejby, Roskilde og Jyllinge. Disse funktioner er organisatorisk placeret under de respektive afdelinger i hhv. Roskilde og Køge. Side 3
Side 4
2.2 Sygehusets profil og fokus Roskilde og Køge sygehuse varetager planlagt og akut behandling inden for en bred række af områder. Derudover varetager sygehusene specialiseret behandling inden for en lang række specialer. Sygehuset arbejder endvidere med forebyggelse og sundhedsfremme. Roskilde og Køge sygehuse er et kommende universitetshospital og arbejder aktivt for at uddanne, udvikle og forske på et højt niveau i samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Sygehuset varetager herunder regionens klinisk farmakologiske enhed, som på regionalt plan yder faglig støtte til beslutninger om lægemiddelbehandling i primær- og sekundærsektor. Køge Sygehus Sygehuset i Køge er regionens kommende universitetshospital samt et af regionens fire akutsygehuse og modtager akutte patienter i Akutafdelingen døgnet rundt. Sygehusets akutafdeling har 13 observationspladser til brug for kortere indlæggelser i Akutafdelingen. Sygehuset varetager akutte og planlagte aktiviteter inden for hovedområderne ortopædkirurgi, kirurgi, øre-næse-halskirurgi samt almen medicin. Derudover er regionens tand-mundkæbekirurgiske aktivitet fra 1. januar 2014 samlet i Køge. Sygehuset varetager endvidere specialiseret behandling (regionsfunktioner) inden for ovennævnte specialer bl.a. på områderne for endoskopisk kirurgi, fedmekirurgi, gastroenterologi, endokrinologi, hoved-halskirurgi, ørekirurgi samt ortopædisk kirurgi vedr. ryg, fødder, skuldre og knæ. Sygehuset i Køge har en stor planlagt og akut kirurgisk aktivitet med tilhørende opvågningsog intensivfaciliteter. Roskilde Sygehus Roskilde Sygehus er ét af regionens to specialsygehuse og varetager akut og planlagt behandling inden for en række specialer, bl.a. intern medicin, urologi, neurologi, onkologi, kardiologi, hæmatologi, dermatologi, øjensygdomme, gynækologi og obstetrik, pædiatri og plastikkirurgi. Sygehuset varetager endvidere specialiseret behandling (regionsfunktioner) inden for ovennævnte specialer. Sygehuset har døgnbemandet visiteret skadestue bemandet med sygeplejersker og ligeledes af læger i tidsrummet 12 22. Skadestuen i Roskilde hører organisatorisk under Akutafdelingen, Køge. Endvidere varetager sygehuset på det medicinske område Akut Diagnostisk Enhed, som varetager diagnostik og observation af akutte medicinske patienter som alternativ til akut indlæggelse. Tilsvarende varetages på det neurologiske område en TCI-klinik, hvor akutte apopleksi-patienter udredes og behandles ambulant inden for 24 timer som alternativ til akut indlæggelse i neurologisk regi. Sygehuset i Roskilde har en stor planlagt og akut kirurgisk aktivitet med tilhørende opvågnings- og intensivfaciliteter. Sygehuset udfører robotkirurgi inden for det gynækologiske, urologiske og organ kirurgiske område. Sygehusenes udviklingsmæssige fokus fremadrettet Der vil indtil etablering af det nye universitetshospital i Køge i 2020 ske en samling af specialer/funktioner i Køge og Roskilde bl.a. som følge af specialplanen. Dette vil sikre den fortsatte udvikling af regionens behandlingstilbud i perioden frem til 2020. Samlingen sker ud fra følgende principper Stort volumen der understøtter høj kvalitet Side 5
Forbedre muligheden for speciallæger i vagt hele døgnet i alle store specialer Fagligt samspil mellem specialer Sammenhængende behandlingstilbud Fagligt attraktive miljøer for uddannelse og forskning Bedre mulighed for rekruttering I 2015 vil sygehuset bl.a. have fokus på samling/hjemtag inden for neurologi, kirurgi og hæmatologi (akut leukæmi). Sygehuset vil endvidere i 2015 være aktivt involveret i arbejdet med det nye universitetshospital Køge, bl.a. ved deltagelse i relevante styregrupper, brugergrupper og projektgrupper. 2.3 Særlige indsatser Sygehusets strategi - Patienten er Alt Sygehusledelsen har under overskriften Patienten er alt sat ambitiøse mål for Roskilde og Køge sygehuse frem mod 2020. Strategien består af seks delstrategier og skal indfri ambitionerne om en ny, bedre og anderledes måde at drive sygehuse på, hvor drift, forskning, uddannelse og innovation er sidestillede indsatsområder. Et bærende element i strategien er sammenhængende forløb af højeste kvalitet. Det kræver et stærkt fokus fra både ledere og medarbejdere på tværs af afdelinger. De 6 delstrategier hvorom strategien er forankret: Patienten som partner Suveræn kvalitet Faglig styrke og dømmekraft Klar kommunikation Strømlinede forløb Partnerskaber og internationalisering Det er sygehusledelsens ambition, at strategien skal være det bærende element både i samspillet med omverdenen, i det daglige samarbejde med hinanden og i mødet med den enkelte patient. Milepæl: For hver af de seks delstrategier formuleres tre strategiske målsætninger for henholdsvis sygehuset, netværket (på tværs af afdelinger mm) og afdelingen. Opfølgning: Status pr. 31. marts 2015 og 31. august 2015 Roskilde Sygehus Det følger af budgetaftalen for 2015, at det skal undersøges hvor meget kapaciteten skal udvides på sygehusene i Roskilde og Køge for at opveje manglende ambulant kapacitet påuniversitetssygehuset i Køge. Regionshuset har på den baggrund i efteråret 2014 igangsat arbejdet med at konkretisering af sygehusplanen herunder præcisering af profilerne for sygehusene i Roskilde og Næstved. Når den konkrete profil for Roskilde Sygehus i 2020 er besluttet, vil sygehusledelsen som en naturlig del af det strategiske arbejde igangsætte planlægning, tilrettelæggelse samt implementering af den fremtidige drift af Roskilde Sygehus. Milepæl: Status implementering af profil for Roskilde Sygehus Opfølgning: 31. august 2015 Side 6
Implementering af programledelse Som led i Roskilde og Køge sygehus indsats for at sikre pakkeforløbspatienter den bedst mulige udredning og behandling inden for de af Sundhedsstyrelsen fastsatte tidsfrister, etableres programledelser for de enkelte pakkeforløb med deltagelse af Sygehusledelsen og relevante kliniske og parakliniske afdelinger. Formålet med etablering af programledelser er 3-sidet, nemlig at sikre 1) at det enkelte pakkeforløb overholder de af Sundhedsstyrelsen fastsatte fagligt begrundede ventetider, 2) at sikre, at det enkelte pakkeforløb er sammenhængende og optimeret sundhedsfagligt, organisatorisk og patientoplevet, 3) at sikre kontinuerlige forbedringer i patientforløbene gennem tværgående samarbejde, dialog og aftaler. Sygehusledelsen har i efteråret 2014 etableret programledelse for Pakkeforløb for lungecancer Pakkeforløb for Urologiske cancerformer (4 pakkeforløb) Hjertepakkeforløb (3 pakkeforløb) Milepæl: Status for programledelse for hjertepakker, lungekræftpakker samt urologiske kræftpakker. Opfølgning: 31. august 2015 Samling Plastik- og mammakirurgi Med budgetaftalen for 2015 er det besluttet at styrke behandling af brystkræft ved at etablere et center of excellence, hvilket indebærer en organisatorisk sammenlægning pr. 1. januar 2015 af den brystkirurgiske funktion i Ringsted med Plastikkirurgisk Afdeling i Roskilde. Samtidig udvider Region Sjælland tilbuddet om primære brystrekonstruktioner. Milepæl: Status for samling af den brystkirurgiske funktion i Ringsted med Plastikkirurgisk Afdeling i Roskilde. Opfølgning: 31. august 2015 Samling Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicin Det er besluttet at fremskynde den ifølge Sygehusplan 2010 planlagte samling af specialet Klinisk Fysiologi/Nuklear Medicin i Region Sjælland. Beslutningen om at fremrykke samlingen af specialet er truffet som følge af rekrutteringsmæssige udfordringer for de tre afdelinger i regionen i hhv. Køge, Næstved og Holbæk. Den organisatoriske sammenlægning sker pr. 1. januar 2015. Milepæl: Status for samlingen Opfølgning: 31. maj 2015 Samling af neonatalogien Forretningsudvalget behandlede på sit møde 15. september 2014 sag vedr. fremrykning af sygehusplanen herunder en samling og hjemtag af for tidligt fødte børn i 2015. Det fremgår, at der skal ses på mulighederne for at samle behandlingen af alle neonatale børn i regionen på Pædiatrisk Afdeling på Roskilde Sygehus. Kvalitet og Udvikling nedsætter arbejdsgruppe med henblik på en beskrivelse af samlingen. Milepæl: Status for samlingen Opfølgning: 31. maj 2015 Reorganiseringen af det palliative tilbud på Roskilde og Køge sygehuse Som led i implementeringen af sygehusets delstrategi om suveræn kvalitet, har Sygehusledelsen besluttet at reorganisere det specialiserede, palliative tilbud på Roskilde og Køge sygehuse. Det er ambitionen, at der etableres én samlet organisatorisk enhed beliggende i en klinisk Side 7
afdeling. Enheden vil bestå af ambulante funktioner på begge sygehusmatrikler og ét sengeafsnit. Milepæl: Status for reorganisering af det palliative tilbud Opfølgning: Status pr. 31. maj 2015 3.0 Budget- og aktivitetsmål for perioden I det følgende præsenteres de budgetforudsætninger, der danner grundlag for opfyldelse af driftsaftalen. 1.000 kr. netto Oprindeligt budget 2015 Udgiftsbaseret budget 2.427.541 Omkostningsbaseret 2.546.451 Målet for aktiviteten er årets beregnede baseline korrigeret for hjemtag, udvidelser og registreringsændringer m.m. Fokus på målrettet aktivitet Fokus skal øges på, at den enkelte patients behov for undersøgelser, behandlinger, pleje og efterkontroller skal være styrende for aktiviteten. Derudover forudsættes det enkelte sygehuse at identificere behandlingsområder, hvor nogle patienter med fordel vil kunne spares for forundersøgelser og/eller efterkontroller, sådan at antallet af ambulante besøg tilpasses patientens behov. Alternativt at indlæggelser på udvalgte behandlingsområder kan omlægges til ambulante forløb ud fra et hensyn til den enkelte patient. Videreførelse af indsatsen fokus på målrettet aktivitet for driftsaftalen 2014 I forbindelse med opfølgningen pr. 31. marts 2015 gives en status på de omlægninger af driften der er identificeret i 2014, og som implementeres fuldt ud i driften i 2015. I forbindelse med opfølgningen pr. 31. august giver sygehusenes en status på de områder der er identificeret i løbet af 2015 afledte af egne initiativer eller inspireret fra de andre sygehuse. 4.0 Generelle indsatser/mål 4.1 Ingen overnattende medicinske patienter på gangene. Alle overnattende medicinske patienter skal have plads på en patientstue jf. budgetaftalen. Den løbende månedlige indberetning om overnattende patienter fortsætter. Pr. 31. marts 2015 giver sygehuset en samlet status på realiseringen af målsætningen, herunder evt. konkrete handleplaner for de områder/afdelinger, hvor der fortsat er overnattende patienter på gangene. Ved opfølgningen pr. 31. august 2015 gives en status på realiseringen af de beskrevne handleplaner fra ultimo marts 2015. Side 8
4.2 Erfarede ventetider Indførsel af udredningsretten m.m. må fortsat ikke indebære, at tiden til behandling på regionens syghuse forlænges i forhold til den erfarede ventetid fra 2013 De erfarede ventetider fra henvisning til behandling opgøres månedligt og udviklingen følges i 2015 med henblik på at vurdere eventuelle tiltag, der sikrer at ventetiden for patientgruppen ikke stiger. Hvis den erfarede ventetid er forlænget skal sygehuset give en status over de tiltag og handleplaner der er iværksat for at imødegå den forlængede ventetid. 4.3 Forskning Region Sjælland har siden regionens dannelse arbejdet på en styrkelse af forskningens rolle i regionens sygehusvæsen ved at oprette faste forskerstillinger (lektorater/ professorater i kombinationsstillinger med overlægestillinger), forskeruddannelsesstillinger (ph.d.-forløb) og midler til realisering af lokale forskningsprojekter (Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond). Dette er bl.a. sket ved et styrket samarbejde med Københavns Universitet og Region Hovedstaden inden for rammerne af Københavns Universitetshospital. Sygehusene vil i 2015 at arbejde videre med udvikling og udbredelse af forskningsmiljøerne på sygehusene. Sygehusene forpligter sig til: At der arbejdes for at synliggøre forskningsindsatsen gennem formidling af initiativer og resultater. At sikre at alle afdelinger har udpeget en forskningsansvarlig overlæge. At alle læger i uddannelsesstillinger tilbydes at deltage i forskningsprojekter. At bidrage til at der opslås og ansættes professor- og forskningslektorer inden for de aftalte specialer i samarbejde med Den regionale Forskningsenhed. At der oprettes og understøttes Forskningsstøtteenheder på sygehusene i samarbejde med Den Regionale Forskningsenhed. At der udarbejdes en forskningsstrategi med afsæt i regionens Politik for sundhedsforskning 2015 2018. 4.4 Kvalitetsmål Det overordnede formål med kvalitetsmålene er at sikre vedvarende kvalitetsudvikling af den behandling, pleje og omsorg, som sygehusene leverer. Parallelt er der igangsat en lang række aktiviteter inden for det præhospitale område og i praksissektoren, herunder almen praksis, speciallægepraksis, kommuner og apoteker. Indsatserne understøtter kvalitetsudviklingen inden for det enkelte område og samtidig øges kvaliteten af hele det tværgående patientforløb. I denne driftsaftale specificeres de indsatsområder, der har politisk og udviklingsmæssigt fokus i det kommende budgetår. Områderne er dynamiske og kan ændre sig fra budgetår til budgetår. Sideløbende vil der, i den kommende kvalitetsorganisation, være et kontinuerligt fokus på kvalitetsudvikling og opfølgning på allerede implementerede kvalitetsindsatser. Side 9
Værdi for borgeren I lighed med tidligere år etableres der en incitamentspulje, der skal sikre målopfyldelse og dermed sygehusenes kontinuerlige fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Incitamentspuljen udgør 1,5 % af sygehusenes budget 2015 svarende til ca. 102,8 mio. kr. Somatikken har i alt 8 indsatser. Målopfyldelsen for de enkelte indsatser dokumenteres løbende i driftsaftaleopfølgningerne samt i opfølgningen ved udgangen af 2015. Overordnet skal sygehuset ved udgangen af 2015 dokumenterer, at der er arbejdet med alle indsatserne. Én eller flere indsatser kan således ikke udelades. Puljen udmøntes ved den første budgetopfølgning pr. 31. marts 2015. Nedenfor beskrives de enkelte indsatser og mål for samme. Indsatser for de somatiske sygehuse: 1. Opfølgning på Akkrediteringen 2. Patientsikkert Sygehus og reduktion af dødelighed 3. Høj faglig kvalitet RKKP 4. Driftsoptimering LEAN i stor skala 5. Patienten som partner 6. Kræft- og Hjertepakker 7. Udrednings- og behandlingsret 8. Medicinafstemning ift. det Fælles Medicinkort Ad. 1: Opfølgning på Akkrediteringen Alle sygehusene og Psykiatrien i Region Sjælland bliver akkrediteret hvert tredje år efter Den Danske Kvalitets Model (DDKM). Seneste survey fandt sted i juni 2014. I Værdi for borgeren 2015 vil journalaudit være et relevant mål. Ligeledes vil afholdelse af samt opfølgning på et internt survey i 2015 være et relevant mål. Ad. 2: Patientsikkert Sygehus og reduktion af dødelighed Det overordnede mål for udrulning af Patientsikkert Sygehus (PSS) i hele Region Sjælland er en forbedring af patientsikkerheden. I Økonomiaftalen 2013 mellem Danske Regioner og Regeringen er det aftalt, at dødeligheden skal reduceres med 10 % og antallet af skader med 20 %. For begge gælder at 2013 er baseline. Reduktion af dødelighed vil blive målt som reduktion i HSMR. Til at måle reduktion af skader er det nationalt besluttet at anvende Global Trigger Tool (GTT) som redskab. Sygehusene har i 2014 igangsat spredning af PPS på alle sygehuse, og der er aftalt overordnede delmål for perioden 2014-2016. Ad.3: Høj faglig kvalitet - RKKP Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP) omfatter blandt andet nationale sygdomsspecifikke standarder og indikatorer for følgende diagnoser- og sygdomsområder: Akut mavetarmkirurgi, Apopleksi, Diabetes, Fødsler, Hjerteinsufficiens, Hoftenære frakturer, KOL, Lungecancer, Brystkræft, Depression og Skizofreni. Side 10
Indsatsen retter sig mod målopfyldelse af de enkelte indikatorer og med sikring af datakomplethed. Ad. 4: Driftsoptimering Lean i stor skala (somatik) Borgerne i Region Sjælland kan på en række områder ikke få undersøgelser og behandling på hoved og regionsfunktionsniveau uden at skulle vente. Udrulning og fortsat udvikling af målstyringen i Lean i stor skala fortsættes i 2015. Som noget nyt vil Lean i stor skala fokusere på øget kapacitetsudnyttelse inden for ortopædkirurgi og endokrinologi. Kapacitetsudnyttelse inden for ortopædkirurgi og endokrinologi Sygehusene forpligter sig til samlet at forbedre kapacitetsudnyttelsen inden for hvert af de 2 specialer med afsæt i den gennemførte analyse. Indsatsen om at forbedre kapacitetsudnyttelse opdeles i to faser. For ortopædkirurgien er der et kollektivt mål om bedre ressource/kapacitetsudnyttelse som skal opnås via fællesvisitation, fokus på indikation og alternativ konservativ behandling, flytning af opgaver mellem sygehusene og hjemtagning. Initiativerne forventes at bidrage til en forbedret kapacitetsudnyttelse svarende til 5 %. På det endokrinologiske område fastsætter der i løbet af 2015 procesmål for den bedre kapacitetsudnyttelse. Ad. 5. Patienten som partner I 2014 er målet under indsatsen Patienten som partner, at der på alle relevante afdelinger eller på tværs af disse er igangsat mindst én indsats med afsæt i det Idé-katalog, der er udarbejdet af Netværk for brugerinddragelse og patientoplevet kvalitet. Idé-kataloget er udarbejdet med afsæt i resultaterne fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Kontaktpersonordningen Ifølge Sundhedsloven skal alle sygehuspatienter tilbydes en sundhedsfaglig kontaktperson, når indlæggelsesforløbet eller det ambulante forløb strækker sig over mere end to dage. Målopfyldelsen indberettes to gange årligt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Som et led i implementeringen af Patienten som partner inkluderes kontaktpersonsordningen til koordinering af de sundhedsfaglige ydelser under indlæggelse og i ambulante forløb samt sikre information til patient og pårørende om forløbet. Inden udgangen af 2014 har hvert sygehus lavet en handlingsplan for arbejdet med Patienten som partner med afsæt i den besluttede vision og strategi. Disse handlingsplaner har dannet grundlag for fastlæggelse af procesmål for indsatsen på det enkelte sygehus i 2015. Sygehusene sikrer: - at 95 % af alle patienter får tilknyttet en sundhedsfaglig kontaktperson - at 80 % af alle patienter oplever, at kontaktpersonen koordinerer patientforløbet. I samarbejde med sygehusene vil der blive udviklet en metode, der kan sikre dokumentation for målopfyldelsen. Side 11
Ad. 6: Kræft- og Hjertepakker Formålet med de nationalt udmeldte pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet er at tilbyde patienterne undersøgelser og behandling af høj kvalitet i veltilrettelagte forløb med klar information undervejs. Pakkeforløbene skal sikre, at patienterne får samme hurtige og korrekte behandling. Fuld målopfyldelse for det samlede forløb, hvor hele patientforløbet varetages i Region Sjælland. Fuld målopfyldelse for henvisningsperioden og udredningsperioden på forløb, hvor behandlingen varetages på højt specialiseret afdeling i anden region. Målopfyldelsen vurderes samlet for alle sygehusene under ét for at understøtte sammenhængende forløb og kapacitetsudnyttelse. De anførte målopfyldelser inkluderer de forløb, hvor der sundhedsfagligt er en begrundelse for årsagerne til forsinkelsen, eller det kan dokumenteres, at forsinkelsen er patientinitieret. Der tages udgangspunkt i den nye monitorering i Region Sjællands nye datasystem. Herudover foregår der en national monitorering, der ikke tager højde for anden sygdom og patientvalg. Her er der mellem regionerne aftalt 90 % overholdelse af pakkerne. Ad. 7: Udrednings- og behandlingsret Regionsrådet har besluttet, at alle patienter skal udredes inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Ligeledes skal patienterne efterfølgende behandles inden for maksimalt 30 dage. Sygehusene skal inden udgangen af 2015 dokumentere: - Fuld målopfyldelse for udredning og behandling, hvor patientforløbet varetages i Region Sjælland. Målopfyldelsen inkluderer forløb, hvor der sundhedsfagligt er en begrundelse for årsagerne til forsinkelsen, eller det kan dokumenteres, at forsinkelsen skyldes patienternes ønske til valg af behandlingssted, herunder at patienten har fået tilbud om udredning eller behandling i en anden region eller på privathospital, samt de forløb hvor der nationalt er kapacitetsmangel. Ad. 8: Medicinafstemning i forhold til det Fælles Medicinkort Alle patienter skal have foretaget medicinafstemning i forbindelse med udskrivelsen. Lægemiddelkomitéen (LMK) har udarbejdet en retningslinje vedrørende medicingennemgang, medicinstatus og medicinafstemning. LMK anbefaler, at der i Værdi for borgeren fokuseres på FMK-baseret medicinafstemning ved udskrivelse, da en sikring af medicineringen ved overgangen mellem sygehuset og primær sektoren er vigtigst i kvalitetssammenhæng. Minimum 90 % af alle patienter, der udskrives, får foretaget medicinafstemning ved udskrivelsen iht. retningslinjen. Side 12
Patienttilfredshed På det somatiske område gennemføres en Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) en gang hvert år. LUP er en spørgeskemaundersøgelse vedrørende indlagte og ambulante somatiske patienters oplevelser af deres undersøgelses- og behandlingsforløb. Formålet er at identificere og sammenligne forskelle i patienters oplevelser inden for udvalgte temaer og dermed give input til at arbejde med kvalitetsforbedringer. LUP 2014 offentliggøres maj 2015. På baggrund af undersøgelsens resultater identificeres ved opfølgningen lokale og regionale indsatsområder til kvalitetsforbedring samt handle- og tidsplaner for samme. Sundhedsinnovation Sygehusene forudsættes at styrke deltagelsen i innovationsprojekter og bidrag til realiseringen af de fastsatte innovationsmål. Sygehusene forpligter sig til: at indgå i de regionale innovationsprojekter, som fx projekter om Træning af svage partienter, mpsyk og Dysfagi under OPI platformen, der prioriteres i regionens Styregruppe for sundhedsinnovation, at udarbejde egne mål for innovation med afsæt i regionens Strategi for sundhedsinnovation. 4.5 Servicemål Servicemålene inddeles i to kategorier: Kategori 1: Livstruende sygdomme I henhold til bekendtgørelse af 21. december 2006 er der fastsat maksimale ventetider for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom. Med udgangspunkt i bekendtgørelsen gælder følgende servicemål, hvor der forventes fuld målopfyldelse: Servicemål Besked om dato for forundersøgelse/behandling Ventetid forundersøgelse Besked om dato for evt. behandling efter forundersøgelse Ventetid til behandling (maligne) Grænse 0-8 hverdage. 0-14 kalenderdage 0-8 hverdage 0 28 kalenderdage Side 13
Kategori 2: Alle patienter Per 1. januar 2013 blev der indført differentieret behandlingsgaranti, som indebærer, at fristen fastsættes til 2 måneder på grundlag af den gennemførte udredning, og 1 måned for patienter med mere alvorlige sygdomme. For alle øvrige patienter, der henvises til sygehusene, gælder følgende servicemål, hvor der forventes fuld målopfyldelse: Servicemål Grænse Besked om dato for forundersøgelse/behandling Tid for udredning* Ventetid til behandling fra henvisning 1 mdr.* Udsendelse udskrivningsbreve efter indlæggelse (epikriser) Ventetid skadestuen** Ventetid i ambulatorium** *Der fastsættes afdelingsspecifikke mål for 2015 ** 85 % målopfyldelse 0-8 hverdage 0-30 kalenderdage 0-30 kalenderdage 0-3 hverdage 0-60 min. 0-30 min. 5.0 Opfølgning på driftsaftalen Der følges løbende op på målene i driftsaftalen. Der foretages tre gange årligt opfølgning på driftsaftalen, som forelægges politisk. I 2015 foretages opfølgningen pr. 31. marts, 31. maj og 31. august. Opfølgning pr. 31. marts skal ses i sammenhæng med regnskab 2014. Opfølgning pr. 31. maj skal ses i sammenhæng med budgetlægningen for 2016. Opfølgningen pr. 31. august skal ses i sammenhæng med en vurdering af det samlede resultat for 2015. Opfølgning til det politiske niveau er en status på de centrale indsatser og sygehusenes specifikke indsatser. Sygehusene skal ved de enkelte opfølgninger give en samlet vurdering af sammenhængen mellem aktivitet, økonomi og kvalitet/service. I hver af opfølgningerne forventes det, at sygehusledelsen i sin redegørelse har fokus på det fremadrettede, herunder en synliggørelse af de prioriteringer sygehusledelsen har foretaget for at forbedre målopfyldelsen samt tids- og handleplaner herfor. Ovenstående tager afsat i den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Modellen tager udgangspunkt i en kvalitetscirkel der indeholder fire trin: Plan (planlægger kvalitetsforbedring) Udføre (indfører den) Undersøge (undersøger om det er lykkedes) Side 14
Handle (hvorefter der handles på det, der er fundet ud af) Systematikken i DDKM med tids- og handleplaner til planlagt kvalitetsforbedring er således et vigtigt redskab i såvel den interne som centrale styring. Side 15