Underudvalget Tema og udviklingsudvalget

Referat Underudvalget Tema og udviklingsudvalget 22.11.2006 kl. 15:00 Mødelokale 83, Åbybro

Underudvalget Tema og udviklingsudvalget 22.11.2006 Punkter på åbent møde: 37. Opfølgning på opstartsmødet i Skovsgård 1 38. Samarbejde med Vesthimmerland Kommune om det kommende Leaderprogram 3 Punkter på lukket møde: Afbud:

Underudvalget Tema og udviklingsudvalget 3 22.11.2006 37. Opfølgning på opstartsmødet i Skovsgård 1849-5477/ Lars Haagensen Sagsfremstilling Ca. 80 borgere, embedsmænd og politikere valgte at bruge lørdag den 28. oktober på at diskutere den fremtidige landdistriktspolitik for Jammerbugt Kommune. På opstartsmødet blev mødedeltagerne inddelt i 13 grupper, alle grupper diskuterede de fire nedenstående spørgsmål: 1. 2. 3. 4. Diskuter den foreslåede køreplan Diskuter den foreslåede tidsplan Diskuter den foreslåede geografiske inddeling ift. afholdelse af udviklingsværksteder Diskuter hvilke politik områder landdistriktspolitikken skal omhandle. Det blev fremhævet under diskussionen efter gruppearbejdet: - At borgerne skal kunne se sig selv i arbejdet - At det skal være klart hvad intentionerne med landdistriktspolitikken er - At lokalområderne skal bevilliges frie midler - At udviklingsværkstederne skal holdes en gang om året - At landdistriktspolitikken år for år kan være tematiseret - Der skal være sparring til projektgrupperne - Organisationsplanen bør vendes på hovedet - Klar kommunikation, minus indviklet sprog - Benyt postvæsnet og medier i forbindelse med invitation til udviklingsværksteder - Der skal være møder for landområderne - Der skal etableres grupper der dækker hele kommunen - Man skal lokalt kunne modtage bistand fra udviklingsafdelingen - Der skal afsættes ekstra ressourcer til udviklingen af landdistriktspolitikken - Tidsplanen strækker sig over for lang en periode - Man kan justere og rette fejl undervejs - Hvornår og hvordan skal landdistriktspolitikken evalueres - Fjerritslev skal tilføjes - Undgå at det tangerer sogneråd - Man skal ikke udelukkende kopiere den gl. model - Der skal være fokus på bosætning, byfornyelse, minus rod - Flere stier og bevarelsen af naturen ikke flere sommerhuse - Forskønne udvalgte bygning. Se det fulde referat af de enkelte gruppers kommentarer og forslag i vedlagte

Underudvalget Tema og udviklingsudvalget 4 22.11.2006 bilag. Bilag: Referat af landdistriktspolitik Indstilling Det indstilles at udvalget diskuterer de forslag og kommentarer deltagerne på mødet i Skovsgård havde, i forhold til de fire spørgsmål til gruppearbejde i relations til den planlagte køreplan. Bilag: Referat fra opstartsmødet den 28.10.06 Underudvalget Tema og udviklingsudvalget, den 22.11.2006 Køreplanen fastholdes. Der foretages dog følgende ændringer: Organisationsplanen vendes på hovedets og forenkles Fjerritslev opføres i listen over steder, hvor der afholdes udviklingsværksteder, ligesom Kaas og Moseby samt Sdr. Saltum og Saltum deles, så der afholdes udviklingsværksteder i alle byer. Der udarbejdes forslag til skabelon og tidsplan af udviklingsværksteder til udvalgets møde i januar. De i sagsfremstillingen opstillede pinde blev drøftet. Der udarbejdes særskilt notat om drøftelsen med henblik på tilbagemelding til deltagerne i opstartsmødet Fraværende: Henry Kronborg (V) Tilbage til toppen

Underudvalget Tema og udviklingsudvalget 5 22.11.2006 38. Samarbejde med Vesthimmerland Kommune om det kommende Leaderprogram 1849-5482/ Lars Haagensen Sagsfremstilling 10. oktober offentliggjorde Fødevareministeriet Lovforslag til Lov om udvikling af landdistrikter (landdistriktsloven) høringsperioden er afsluttet. Lovforslaget har fire hovedmål, som er at fremme: Stærkere konkurrencekraft i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne Varierede landskaber, rig natur og rent miljø Attraktive levevilkår i landdistrikterne, der bidrager til at styrke sammenhængen mellem land og by Lovforslaget skal fremme erhvervsudvikling inden for jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren ved blandt andet at understøtte en tættere sammenhæng mellem forskning, udvikling, afprøvning, demonstration og anvendelse inden for de nævnte sektorer. Lovforslaget skal bidrage til hurtigere udbredelse af ny viden på området. Landbruget, gartneriet og skovbruget står desuden over for skærpede miljøkrav og forbrugerønsker til udbuddet af kvalitetsfødevarer, herunder til økologiske fødevarer. Lovforslaget skal fremme en produktion, der er konkurrencedygtig og bæredygtig på samme tid. Kommissionen har i de fælles strategiske retningslinier, som er vedtaget af Rådet, sammenfattet de nuværende udfordringer i landdistrikterne til at være: Socioøkonomiske udfordringer lave indkomster, lavere erhvervsfrekvens for kvinder, mindre udviklet servicesektor, færre højtuddannede og færre med adgang til bredbånd. Miljømæssige udfordringer ammoniakudledning, eutrofiering, jordforringelse og faldende biodiversitet samt klimaforandringer. Forordningen stiller krav om, at medlemsstaten skal etablere samarbejde (partnerskab) mellem myndigheder, andre relevante offentlige myndigheder og interesseorganisationer m.v. Partnerskabet skal omfatte forberedelse og monitering af den nationale strategiplan, såvel som forberedelse, implementering og monitering af det nationale program. Nærmere regler herom vil blive fastsat ved

Underudvalget Tema og udviklingsudvalget 6 22.11.2006 bekendtgørelse. Samarbejdet kan vedrøre følgende ordninger: - - - Gennemførelse af lokale udviklingsstrategier for at nå målene i en eller flere af de andre akser. Gennemførelse af samarbejdsprojekter. Drift af lokale aktionsgrupper. - Nationalt landdistriktsnetværk. Det er et overordnet princip for landdistriktsprogrammet, at der sikres en høj grad af lokal indflydelse på de dele af programmet, der har særlig lokal/regional betydning. Det betyder, at forordningens akse 3 om livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af økonomien overvejende søges gennemført ved hjælp af Leader-metoden. Leader-metoden vil også i et vist omfang blive inddraget ved aktiviteter, som hører til de andre akser. Leader-metodens væsentlige karakteristika er, at lokale aktionsgrupper udarbejder en lokal udviklingsstrategi for området. De disponerer over et budget under landdistriktsprogrammet og kan inden for rammerne af dette budget prioritere og indstille projekter, der bidrager til gennemførelse af udviklingsstrategien. Fødevareministeriet træffer endelig beslutning om tilskud. For programmet samlet set, bliver der derfor tale om to procedurer: 1. 2. En procedure med lokal indstilling, hvor der centralt hovedsagelig er tale om legalitetskontrol. Ved lokal indstilling menes Leader-metoden - og dermed indstilling fra den lokale aktionsgruppe. En procedure, hvor støtteudmåling og tilsavnsgivning er baseret på centralt forankrede retningslinjer. Fødevareministeren vil fastsætte de overordnede rammer for aktionsgruppernes sammensætning blandt andet med henblik på at sikre god koordinering med kommuner og regioner. Den eller de relevante kommunalbestyrelser og det regionale vækstforum vil altid være repræsenteret i aktionsgruppens bestyrelse. I henhold til forordningen skal de lokale aktionsgrupper udarbejde en lokal udviklingsstrategi. De lokale aktionsgruppers arbejde skal fremme borgerinddragelse og nærdemokrati. Civilsamfundet i aktionsgruppens område bør således i videst mulig omfang inddrages i forbindelse med udarbejdelse af den lokale udviklingsstrategi og efterfølgende ved dens gennemførelse. De lokale udviklingsstrategier skal samordnes med regionale og kommunale interesser og strategier. Strategierne skal godkendes af det regionale vækstforum efter høring i kommunen, inden den sendes til godkendelse i

Underudvalget Tema og udviklingsudvalget 7 22.11.2006 Fødevareministeriet. For at understøtte processen med etablering af lokale aktionsgrupper og med at igangsætte og koordinere aktiviteter under programmet kan der ansættes en landdistriktsrådgiver/koordinator. Som udgangspunkt bør der være en rådgiver for hver lokal aktionsgruppe. Landdistriktsrådgiveren skal i øvrigt fungere som bindeled mellem de lokale aktionsgrupper og Fødevareministeriet. Landdistriktsrådgiverne ansættes lokalt og kan medfinansieres via landdistriktsprogrammet. Da bekendtgørelsen til loven endnu ikke er bekendtgjort, er det endnu uklart hvilke retningslinier der kommer til at gælde for hvilken geografi de enkelte Aktionsgrupper kan eller må dække. Det forventes, at den kommende bekendtgørelse vil anbefale et samarbejde mellem to eller flere kommuner, når de fremtidige aktionsgrupper skal etableres. På den baggrund har formanden for Sammenlægningsudvalget i Jammerbugt Kommune ført drøftelser med formanden for Sammenlægningsudvalget i Vesthimmerland Kommune om at etablere et samarbejde omkring etableringen af en fælles Lokalaktionsgruppe, der dækker Vesthimmerland Kommune og Jammerbugt Kommune. På mødet blev Mogens Gade og Jens Lauritzen enige om at indstille til de respektive sammenlægningsudvalg, at de to sammenlægningsudvalg tager skridt til at der etableres en fælles aktionsgruppe for de to kommuner. Indstilling Det indstilles at Tema/udviklingsudvalget indstiller til Sammenlægningsudvalget, at der tages en princip beslutning om at Jammerbugt Kommune søger at indgå i et samarbejde med Vesthimmerlands Kommune om fælles deltagelse i det kommende Leaderprogram herunder etablering af en fælles aktionsgruppe. Bilag: Underudvalget Tema og udviklingsudvalget, den 22.11.2006 Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

Underudvalget Tema og udviklingsudvalget 8 22.11.2006 Underskrifter Helle Bak Andreasen (V) Henry Kronborg (V) Karl Schrøder (A) Lars Jørgen Holt (V) Mogens Wiese (V) Niels Chr. Hem (V) Susanne Hjorth Hansen (A)

En Hel Kommune Udvikling og implementering af en fælles landdistriktspolitik Projektbeskrivelse efterår 2006 Referat af opstartsmødet i Skovsgård den 28.oktober 2006

Indhold 1 INDLEDNING...2 2 VISIONER FOR OG MED LANDDISTRIKTSPOLITIKKEN I JAMMERBUGT KOMMUNE VED BORGMESTER MOGENS GADE...2 3 FORSLAG TIL ORGANISERING VED HELLE BAK ANDREASEN FORMAND FOR TEMA/UDVIKLINGSUDVALGET...4 4 GRUPPEARBEJDE...5 4.1 Spørgsmål...5 4.2 Referat af de enkelte gruppers diskussion...6 5 JOHANNES NØRREGÅRD FRANDSEN...15 6 VAGN OLSEN...16 7 AFSLUTNING OG OPSUMMERING VED SUSANNE HJORT HANSEN...16 8 ORDBOG...17 1

En hel Kommune 1 Indledning Lørdag den 28.oktober 2006 afholdte Tema/Udviklingsudvalget, på vegne af Jammerbugt Kommune, opstartsmøde for udviklingen/udarbejdelsen af en landdistriktspolitik for Kommunen. Formålet med opstartsmødet var primært at diskutere hvordan man sikre en bred folkelig forankring i forbindelse med udviklingen og implementeringen af landdistriktspolitikken. Da formålet med opstartsmødet var at høre borgernes kommentarer og forslag, er referaterne af gruppearbejdet gengivet i fuldlængde, endvidere er refereret pointerne fra de enkelte oplæg. 2 Visioner for og med landdistriktspolitikken i Jammerbugt Kommune ved Borgmester Mogens Gade Mogens Gade lagde i sit oplæg vægt på vigtigheden i at have store ambitioner med en landdistriktspolitik, og vægt på, at landdistriktspolitik skal være handlingsorienteret. For at styrke denne proces har Jammerbugt Kommune afsat 2,3 millioner på budgettet i 2007 til landdistriktsudvikling. Forventningen er at dette beløb gennem medfinansiering kan blive til mange spændende projekter. Mogens Gade lagde i sit oplæg vægt på, at både landdistriktsudvikling og borgerinddragelse er på dagsordenen i Jammerbugt Kommune netop derfor har man valgt at nedsætte Tema/Udviklingsudvalget udvalget skal sikre udvikling i landdistrikterne og en proces omkring borger og brugerinddragelse. Formålet med en landdistriktspolitik, er at sikre en rimelig service til borger og erhvervsliv gennem: Fortsat erhvervsudvikling Øget bosætning Øget turisme Liv i lokalområderne 2

Mogens Gade gav udtryk for i sit oplæg, at en landdistriktspolitik kan afløse den meget negative snak om afvikling og afløse den med en mere positiv fokus på udvikling. Derfor skal der nedsættes et landdistriktsudvalg, som skal sætte fokus på Jammerbugt Kommunens fremtid. Formålet er at skabe en handlingsorienteret landdistriktspolitik, der klart fordeler ansvaret for udviklingen i Jammerbugt Kommune. Der ligger både et kommunalt og lokalt ansvar for at skabe udvikling og en del af initiativerne må nødvendigvis komme nedefra men Mogens Gade pointerede, at det på samme tid skal stå klart, at kommunen er klar til at bakke op om lokale initiativer, bl.a. gennem evt. økonomisk støtte og dialog om de muligheder, der findes - der skal være en klar kanal for hvordan man kommer i kontakt med kommunen i forbindelse med landdistriktsudvikling. Mogens Gade fremhævede også sammenhængen mellem lokalområderne og kommunens centerbyer. Hvor lære sætningen, er, at centerbyerne er afhængig af lokalområder i fortsat udvikling ligesom det omvendte er tilfældet. Derfor er det afgørende for at landdistriktspolitikken kan bliver en succes at erkende, at vi har et fællesansvar for at fortsat udvikling kan blive en realitet Og at der ikke er et konkurrenceforhold mellem de enkelte lokalområder men et fællesskab. Landdistriktspolitikken vil blive en central politik i den nye Jammerbugt Kommune og vil blive styrende i udviklingen af Jammerbugt Kommune. Mogens Gade fremhævede i sit oplæg, at faren ved politikker, er, at de kan komme til at stå på hylden og samle støv for at undgå dette, skal der nedsættes et landdistriktsudvalg, som skal holde landdistriktspolitikken levende. Mogens Gade kunne i sit oplæg informere om, at Jammerbugt Kommune har taget initiativ til et samarbejde med Vesthimmerland Kommune om det nye landdistriktsprogram et samarbejde, der kan være med til økonomisk at realisere projekter i vores kommune. Et vigtigt formål med landdistriktspolitikken er også iflg. Mogens Gade at sikre borger og brugerinddragelse. Der skal beskrives en Jammerbugtmodel for hvordan vi gør her de ressourcer ildsjæle og andre engagerede besidder kan være med til at udvikle en model for et unikt lokaldemokrati vi skal ikke opleve en situation hvor afstanden mellem borger og politiker bliver større. En af Tema/Udviklingsudvalgets opgaver bliver at udvikle denne model og der skal ikke være tvivl om, at kommunen ønsker dialog uanset emne. Mogens Gade afsluttede sit oplæg, ved endnu engang at pointere, at kodeordet omkring proces med udviklingen af landdistriktspolitik- 3

ken er dialog og takke for, at mødedeltagerne har valgt at bruge en dag på dette vigtige område. 3 Forslag til organisering ved Helle Bak Andreasen formand for Tema/udviklingsudvalget Helle Bak Andreasen præsenterede i sit oplæg nedenstående organisationsmodel. Udviklingsafdeling Tema/Udviklingsudvalget LAG Landdistriktsudvalget Lokale udviklingsværksteder Udviklingsforum Leader - Koordinator Input til LDP Lokale projektgrupper Alle borgere & foreninger Organiserings model for landdistriktsarbejdet. Helle Bak Andreasen lagde, i sin præsentation af forslaget, vægt på, at det overordnede formål med modellen er at skabe udvikling i alle lokalsamfund i Jammerbugt Kommune, gennem et tæt samarbejde mellem borgere og politikere i Jammerbugt Kommune. Endvidere lagde Helle Bak Andreasen vægt på, at formålet med organisationen er at støtte lokaleinitiativer og projektgrupper, ved at sikre en let adgang til kommunal rådgivning og støtte i forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelser og ansøgninger til fonde og puljer. Helt centralt i modellen er de lokaleudviklingsværksteder, der skal afholdes i ca. 20 25 lokalområder i Jammerbugt Kommune. På 4

udviklingsværkstederne skal områdets borgere/beboere i fællesskab formulere en politik for hvordan de ønsker at skabe udvikling i deres lokalområde. Helle Bak Andreasen pointerede i sit oplæg, at det endnu ikke er fastlagt hvor mange udviklingsværksteder, der skal afholdes, og hvordan kommunen skal inddeles i geografiske enheder Helle Bak Andreasen efterspurgte især på dette område mødedeltagernes holdning. Endvidere er det endnu ikke afgjort hvilke politik områder, der skal være centrale i Jammerbugt Kommunes landdistriktspolitik. På hvert enkelt udviklingsværksted, skal der efter demokratiske principper vælges en repræsentant, der skal repræsentere lokalområdet i Landdistriktsudvalget Landdistriktsudvalget skal sikre, at landdistriktspolitikken ikke bliver statisk men løbende er under udvikling, endvidere er det tanken, at Landdistriktsudvalget skal være med til at sikre og skabe netværk og fællesprojekter på tværs af lokalområderne i Jammerbugt Kommune. Intentionen er endvidere, at Landdistriktsudvalget skal indstille projekter til kommunalstøtte efter nærmere endnu ikke definerede regler til Tema/Udviklingsudvalget, Tema/udviklingsudvalget træffer den endelige beslutning. Helle Bak Andreasen informerede endvidere om, at Jammerbugt Kommune vil forsøge at blive en del af det nye Leaderprogram men at hun ikke på dette møde vil komme nærmere ind på temaet, da lovgivningen endnu ikke er på plads. 4 gruppearbejde Til gruppearbejdet var der formuleret 4 konkrete spørgsmål, som Tema/Udviklingsudvalget ønskede at høre borgernes meninger til De fire spørgsmål fremgår af afsnit 4.1. 4.1 Spørgsmål 1. Intentionen med den foreslåede organisationsplan er, at den skal gavne de enkelte lokalsamfund - Diskuter den foreslåede organisationsplan. 2. Diskuter den foreslåede Tidsplan. 3. I forbindelse med udviklingen af landdistriktspolitikken i gl. kommuner Fjerritslev, Brovst og Aabybro blev der afholdt 15 udviklingsværksteder, af nedenstående skema fremgår i hvilke lokalområder de enkelte udviklingsværksteder blev afholdt. Fjerritslev Brovst Aabybro Pandrup (forslag) Thorup Klim Skovsgård Nørhalne Ingstrup Ørebro Tranum Biersted V. Hjermitslev 5

Hjortdal Brovst Aabybro Saltum & sdr. S. Trekroner Halvrimmen Birkelse Blokhus & Hune Arentsminde Gjøl Pandrup Øland Kaas & Moseby Diskuter om der skal holdes udviklingsværksteder efter denne model, eller om udviklingsværkstederne skal dække større eller mindre geografiske områder. 4. Med udgangspunkt i de opstillede visioner og mål diskuter hvilke politik områder der skal være centrale i landdistriktspolitikken for Jammerbugt Kommune (ex. kultur, infrastruktur, turisme osv.). 4.2 Referat af de enkelte gruppers diskussion I dette afsnit er de enkelte gruppers tilbagemeldinger fra gruppearbejdet gengivet. Gruppe 1: 1. Vi er enige med både Mogens Gade og Helle Bak Andreasen i, at borgerne og de ressourcer, der er i lokalsamfundene, skal i centrum. Vi synes dog ikke, at borgerne og deres vej gennem systemet er nemt at finde i organisationsplanen. Hvis kommunen skal drage nytte af de idéer, der opstår og de ressourcer, der findes og kan engageres, så skal der være tydelige døre/veje, så borgerne og foreningerne kan se, hvor de skal gå hen og der skal også gerne være nogen til at åbne døren for dem og hjælpe dem til rette. Dette forstået på den måde, at indkomne idéer og forslag, der præsenteres skal modtages i en positiv ånd, og der skal gives støtte. Denne støtte skal ikke nødvendigvis være økonomisk, det kunne også være i form af råd, vejledning og påskønnelse. Vi mener, organisationsplanen skal vendes på hovedet, så det tydeligere fremgår hvem der er i centrum. (Som det blev foreslået i den overhead, der blev vist på mødet) 2. Som almindelige borgere, har vi svært ved at forholde os til tidsplaner i det kommunale system. Vi ved simpelthen ikke hvor hurtigt eller langsomt I arbejder, og vi er ikke sikre på, at det er ligesom når projekt-grupper arbejder, hvor det altid skal gå så stærkt, fordi vi ønsker at se resultater, hellere i dag end i morgen. Vi kan kun henstille til, at I bruger den tid der nu kræves for, at I får det gjort ordentligt. Vi foreslår desuden, at der bliver indlagt succes-kriterier og en plan for evaluering af f.eks. organisationsplanen. 3. De enkelte lokalsamfund skal have mulighed for at ytre sig i spørgsmålet om, hvorvidt de vil have udviklings-værksted i deres 6

lille samfund. Det er ikke befordrende for dialogen, at systemet henover hovedet på dem bestemmer, at de skal slåes i hartkorn med et eller flere andre lokal-samfund. Der vil også være den risiko, at den lille by, med det høje aktivitets-niveau, vil blive trukket ned af en sammenlægning med en større by, der har et lavere engagement. Så i hvert tilfælde i forbindelse med det første møde, det første udviklingsværksted, skal der spørges, om de enkelte samfund er interesseret i at have deres eget. Som organisationsplanen ser ud nu, så er landdistrikts-udvalget i forvejen en stor, bred gruppe, og dens handlekraft vil ikke stækkes væsentligt ved at øge antallet med repræsentanter fra nogle flere lokalsamfund. Der er ikke tilstrækkelig med deltagere til stede på mødet her, til at spørgsmålet, vil kunne besvares i dag. Der er ikke udsendt en dagsorden, hvoraf det fremgår, at der skulle træffes beslutning herom. 4. Vi mener, at de fokus-punkter, der er blevet nævnt, er både rigtige og vigtige for kommunen at fokusere på, og derfor skal de naturligvis også med i det arbejde, der skal koordineres i forbindelse med landdistriktspolitikken. Men uanset, at man ikke mener en liste udgør en prioritering, så vil den have en prioriterende effekt. Vi vil derfor gerne tegne et nyt billede af fokusområderne for landdistriktspolitikken - se nedenstående skitse! Der blev nævnt et forslag om, at udvalgte temaer, skulle være gennemgående i de enkelte år. Det kan vi ikke gå ind for, da det vil fjerne fokus fra behovsskabte idéer på bekostning af nogle, der kunstigt søges indpasset i et tema. Vi diskuterede også et branding af Jammerbugt Kommune, og efter at have været rundt om mange ting, som vi synes der betyder noget, så endte vi ved: Jammerbugt en modig og troværdig kommune. Livskvalitet i lokalsamfundene Erhverv Bredt forstået, så det er både beskæftigelse, samt bl.a. turisme og landbrug Natur- og kulturressourcer 7

Gruppe 2 1. Formål med lokale udviklingsværksteder: - vælge repræsentanter til landdistriktsudvalget - diskutere visioner for udviklingsprojekter Ønske: - at udviklingsværkstederne mødes 1 gang pr. år. - være bagland for repræsentanter i landdistriktsudvalget. - være idé udviklingsplatform - være ultra demokratisk, da alle kan deltage 2. OK 3. Skoledistrikter 4. Naturbevaring, skolepolitik, infrastruktur, cykelstier, kollektiv trafik, bosætning borgere som ambassadører. Kommunen: byggegrunde, skoler, institutioner. Ungdomspolitik: tilbyde noget der er interessant for de 13-18- 20årige i lokalområdet. Gruppe 3: 1. Gruppen er enig om, at der bør være mulighed for en pil direkte fra alle borgere & foreninger direkte til landdistriktsudvalget. Dog er det OK, at der kan laves små grupper og den store gruppe Udviklingsværksteder. Alt efter hvor idéerne opstår, vil ansøgninger også dannes i de forskellige grupper. 2. OK 3. Antal foreslået grupper kan være større (Morup og Klim f.eks. hver sin gruppe) Kunne også i stedet sikre sig, at der er repræsentanter fra hele det område, som gruppen repræsenterer. Men selvfølgelig kan grupperne indbydes til samarbejde, alt efter projekt/emne. Alle områder i øst og vest skal informeres, så man kan finde evt. samarbejdspartnere. 4. Nævnte områder er OK Vigtigt at infrastruktur er ude i alle hjørner. Gruppe 5: 1. Den foreslåede organisationsplan, synes vi, ser fornuftig ud. Dog med det forbehold, at kommandovejen ikke må blive for lang og 8

bureaukratisk, når borgere og foreninger har initiativer og gode ideer de gerne vil have en tilbagemelding på. 2. Tidsplanen ser fornuftig ud 3. Vi synes ikke det er en god idé at slå Saltum & Sdr. Saltum samt Kaas & Moseby sammen i fælles udviklingsværksteder, med den begrundelse, at selv om det kan synes som om der er samhørighed byerne imellem, så er der stor forskel på hvordan man prioriterer opgaver og arrangementer. Der er meget større sammenhold og gejst i Sdr. Saltum og Moseby end i Saltum og Kaas. Vi er nervøse for, at der en rimelig stor risiko for, at ildsjælene forsvinder hvis overskueligheden ikke er der. Det må ikke ske. Vi kan derimod ikke se nogen hindringer for et vist samarbejde f.eks. borgerforeninger imellem. 4. Naturen er fremherskende i den ny storkommune med den lange kyststrækning. Den skal vi værne om, så den er til fælles glæde for både turister og fastboende. Vi mangler cykelstier flere steder, så det bliver mere sikkert at færdes til og fra sommerlandet. En bedre offentlig trafik står også højt på ønskesedlen. Er det en god idé forsat at plastre naturen til med sommerhuse, kan naturen, vejene og miljøet fortsat bære det? Vi kunne godt tænke os en mere liberal bosætningspolitik, sådan at det f.eks. bliver muligt at drive små erhverv i nedlagte landbrugsbygninger. Alternativet er til at få øje på: forsømte ejendomme som bliver beboet af sociale klienter eller også totalt forfald. Så kunne vi godt tænke os hjælp planløsning - penge til byfornyelse. En kortere snor til husejere, som ikke holder deres grund og fortov, så naboer og byen er tjent med det. Det skal være indbydende når vi få turister til landsdelen. Blokhus ser jo til skræk og advarsel lukket og forladt ud de 10 måneder om året. Tillukkede sommerbutikker med affald flydende rundt om og snavsede vinduer, knuste flasker og tomme øldåser i gaderne. Det er det syn man bliver mødt af størstedelen af året. Det må der gøres noget ved. Gruppe 7: 1 og 3. Alle borgere & foreninger + selvetablering / selvorganiserede grupper (Opsøges ved hjælp af P&T + Medier) Savner Ny 2008 organisationsplan med EFTER STRUKTUR. Vigtigt at huske ALLE, også lokalsamfundet 2. OK tidsplan 9

4. Bosætning er afhængig af god infrastruktur, arbejdspladser, Offentlig service som børnepasningstilbud osv. og kulturelle tilbud. Gruppe 8: 1. Organisationsplanen blev drøftet og fundet OK. Begrebet udviklingsværksted blev drøftet og der var forslag om, at der blev fundet et andet ord for udviklingsværksted det kunne f.eks. være idéværksted. Om det kunne kaldes borgermøde blev også drøftet, men fundet for kedeligt. Der var i gruppen udbredt enighed om, at det ville være positivt hvis der var mulighed for at få unge mennesker til at deltage i værkstederne, og at det måske er nødvendigt med en gulerod af en eller anden slags for at få denne gruppe med. (vi havde ikke noget forslag til gulerod ) Endelig var der enighed om, at værkstederne var et meget vigtigt element i processen. 2. Er Tidsplanen OK - Gruppen fandt tidsplanen realistisk 3. Diskuter modellen for udviklingsværksteder Den forslåede decentrale model for værkstederne fandt gruppen var den helt rigtige nemlig at det sker så decentralt som muligt. 4. Hvilke politikområder skal være centrale i landdistriktspolitikken. Et centralt element bør være kulturliv på alle niveauer det findes - men ikke alle er klar over det og det bør udvikles. Gruppen fandt, at de øvrige elementer i landdistriktspolitikken er musik turisme erhverv kunst og infrastruktur. Der var forslag om oprettelse af en kulturkalender, som skulle annonceres for hver 14. dag i lokalaviserne endelig skulle en kulturkalender være tilgængelig på Jammerbugt Kommunes hjemmeside. Gruppe 10 1. Vi mener, at man skal stræbe efter af få en så flad organisation som muligt. Der skal ikke være for mange led imellem borger og kommune. Måske vil det være bedst, om borgere med ideer, kan gå direkte til udviklingsafdelingen for at undgå, at en kontaktperson i lokalsamfundet sorterer i projekter og kommer til at virke som et filter. Desuden mener vi ikke, at der må gå for lang tid imellem, borgere fremsætter forslag og ideer, til der kommer respons 10

tilbage fra kommunen. "Ildsjæle" vil gerne i gang med projekter så hurtigt som muligt. 2. Den ser umiddelbart ok ud. Det er en god idé at have en tidsramme/et sluttidspunkt. Vi mener ikke, at det må tage længere tid end 1 år. Det er vigtigt, at vi kommer videre, at vi orienterer os om de ting, der sker i de andre nye kommuner omkring os, og at vi får indflydelse i en større sammenhæng. 3. Det er svært at sige, om der skal være færre eller flere lokalområder. Det vil nok vise sig hen ad vejen. Det er dog nødvendigt, at de forskellige projekter kommer op i Landdistriktsudvalget, så projekter, der har fælles interesser, kan få mulighed for at samarbejde. Vi skal fremstå som en samlet kommune og ikke 20 små grupper, der hiver i hver sin retning. 4. Der må arbejdes på infrastrukturen, også til andre kommuner. Det tager f.eks. for lang tid at komme fra Aabybro ind til Aalborg om morgenen (en 3. limfjordsforbindelse). Måske skal vi på længere sigt være opmærksom på aktiviteter, der kommer i Aars og længere nede i landet og dermed satse på en bedre forbindelse over Aggersund. Med hensyn til bosætning vil det være en idé at tilbyde mere attraktive byggegrunde, f.eks. ved skovområder. Det vil også kunne fremme sagen, om kommunen får tilladelser m.m. i forbindelse med byggeri hurtigt igennem. Præsentation af byggegrunde og ejendomme på nettet, er en oplagt måde at komme i kontakt med folk uden for kommunen. Vi kender 3-4 tilfælde, hvor familier fra Sjælland er kommet i kontakt med sælger over nettet og har købt huse i kommunen. Gruppe 11 Drøftede signalværdien i at vende organisationsplanen med borgere & udviklingsværksteder i top. Begreber må ikke være for fremmede for lokalbefolkningen sørg for, at den almene borger ved, hvad der bliver sagt. Kan repræsentanter til landdistriktsudvalget evt. udvælges efterfølgende på udviklingsværkstedet. Forretningsgangen i en plan, så der kan skabes overblik over, hvad hvert organ producerer. Forenklingen af organisationen for bedre overskuelighed, da den kun skal vise kompetence fordelingen. 11

Der mangler evt. forretningsgang som særskilt plan. Udviklingsværksted kræver min 1 politiker til stede dvs. 2-3 stk. pr. uge jf. tidsplanen. Evt. andre udbydere end LandboNord evt. DGI. Ildsjælene har først og fremmest fællesskabet at hente her. Alle ideer skal høres må ikke politisk dræbes. Hvem udarbejder det første udkast til landdistriktspolitik? Enkelte områder kan forekomme små men der kan være historiske barrierer for et samarbejde. Projektgrupper må ikke dø hen, mens der udarbejdes en landdistriktspolitik. Politikerne må acceptere arbejdsgrupper om ALLE emner, men evt. viderebringe en forespørgsel til relevant politisk udvalg. Gruppe 12 1. For mange lag, en tung model, for lang beslutningsvej, for mange p-pladser, der skal være faste mødedage for landdistriktsudvalget, og dermed faste deadlines 2. Tidsplan for lang vi skal i gang, rette fejlene hen ad vejen. Nyt byråd skal fungere i tre år det første år går med planlægning. 3. Husk at Fjerritslev og Aabybro også skal med. Vi er ikke enige i de foreslåede 15 områder Ikke kopier tidligere opdelinger Nyt: Områderne skal dannes ud fra emnerne (f.eks. bosætning, sundhedspolitik, skolepolitik, erhvervsudvikling) 4. Uddannelse, kultur, natur, infrastruktur, sundhedshus, teater, hospital, hospice Nye områder til kommunen: Amts opgaver og stats opgaver til kommunen Fremtidigt kendetegn for Jammerbugt Kommune: Første røgfri kommune i Danmark Gruppe 13: Man burde overveje, at tematisere udviklingsværkstederne, så de holdes 1 gange årligt med i alt fire temaer pr. by-periode som i alt dækker bredden i kommunens landdistriktspolitik. ex. Turisme, 12

erhvervsudvikling, bosætning i landdistrikter, skole/kultur og natur. Vi synes også, man skal overveje, at de personer som vælges fra de lokaleudviklingsværksteder til landdistriktsudvalget skal repræsentere den forening hvis formål er at være paraply for et lokalsamfunds foreningsliv fx en borgerforening eller en borger og erhvervsforening. Vi mener, det er uheldigt, hvis man vælges som enkeltperson og derfor ikke har et bredt, demokratisk valgt bagland at hente inspiration fra og informere tilbage til. 13

Torben Reese forslag til organisation Torben Reese argumenterede for under diskussionen af gruppearbejdet, at den foreslåede organisationsdiagram er svær at forstå for personer, der ikke beskæftiger sig med emnet dagligt. Derfor foreslog Reese, at man vender organisationen på hovedet da det vil formidle intentionen i diagrammet bedre Reese foreslog, at Tema/udviklingsudvalget tog udgangspunkt i nedenstående model. Forslag til organiserings model af landdistriktsarbejdet Alle borgere & foreninger i landdistrikterne Input til LDP Lokale udviklingsværksteder Udviklingsafdelingen. Lokale projektgrupper Lag Leader - Koordinator Landdistriktsudvalget Udviklings forum Andre beslutnings myndigheder Tema / Udviklingsudvalget Udviklingsafdelingen 14

5 Johannes Nørregård Frandsen Johannes Nørregård Frandsen tog i sit oplæg udgangspunkt i hvilke konsekvenser det har fået for vores måde at leve og være sammen på, at rum og tid er udtømte hvormed Frandsen argumenterede for, at vor tids teknologiske fremskridt gør, at det ikke har nogen betydning hvor i verdenen man befinder sig for, at man kan være on! Derfor er det Frandsens vurdering, at det er afgørende når man taler landdistriktsudvikling, at måden hvorpå, man sikre, at Jammerbugt Kommune er on, er ved at sikre, at der i Jammerbugt Kommune findes et dækkende høj hastigheds net. Frandsen kom endvidere i sit oplæg ind på, at det vigtig når man taler udvikling, at vi husker vores historiske rødder i den danske landbokultur, herunder de religiøse normer og værdier fra kristendommen. Derfor er det vigtig, at man i forbindelse med udviklingen af en landdistriktspolitik tager udgangspunkt i de tre nedenstående værdier: Artefacts: Sådan er her, sådan gør vi Sociofacts: Sociale fællesskaber Mentefacts: Bevidsthed og dybe værdier. I sit oplæg kom Frandsen også ind på en række forhold, det er vigtig at diskutere i forbindelse med udviklingen af en landdistriktspolitik: Borgerindflydelse: - Indflydelse på hvad? - Indflydelse for hvem? - Indflydelse til hvem? Landdistrikter hvad er det? - Landbrug - Kulturlandbrug - Små industrier - Håndværk - Pendlere - Overførselsindkomster Hvor vil I hen? - BYER 15

- NATUR - UDVIKLING - STILSTAND - BILLEDER - IDENTITET En måde at strukturere arbejdet på, kunne være at udarbejde et ressourcekatalog ex. indeholdende en oversigt over: Landbrugsjord, herlighedsværdi, turismeanlæg, naturnatur, rekreativitet, transportkorridor, udvikling, uddannelser, iværksætteri, foreninger, særlige grupper, kirke og sogn, oplysning (levende og døde), folkeligt liv, traditioner, ungdomskultur, økonomi, institutioner, kultur og kulturelle kræfter, geografi, byer, lokale, halvnære, sansepositioner, dynamoer og transportveje En anvendelig model til dette arbejde kunne være at benytte SWOT analyser over de enkelte temaer. SWOT analysen indeholder en gennemgang af (Styrker vs. Svagheder og muligheder vs. Trusler). 6 Vagn Olsen Som afslutning på opstartsmødet var journalist Vagn Olsen inviteret til, gennem sine møder med fremmede kulturer at drage paralleller til kulturen i Jammerbugt Kommune. Vagn Olsen viste gennem klip, fra de TV programmer han har produceret for DR, hvor forskelligt livet er indrettet, bl.a. dikteret af geografiske og kulturelle betingelser. Og der er dog nødvendigvis ikke de store forskelle på de ønsker og mål vi har med livet. Klippene viste også, at vi som borger i Jammerbugten, mht. ønsker og mål med livet, kan have mere tilfælles med en beduin end vi har med vores nabo, og det som binder verdenen sammen er de moderne kommunikationsmidler. 7 Afslutning og opsummering ved Susanne Hjort Hansen Næstformand i Tema/Udviklingsudvalget Susanne Hjort Hansen afsluttede dagen med at opsummere de input Tema/Udviklingsudvalget havde fået gennem gruppearbejdet og den efterfølgende diskussion. Susanne Hjort Hansen gav udtryk for, at udvalget havde fået en række konkrete bud på hvordan organisationsforslaget kunne forbedres og på hvordan landdistriktsarbejdet kunne komme godt fra start men at hun ikke kunne love, at udvalget vil kunne imødekomme samtlige forslag, der var kommet frem i løbet af dagen. 16

Susanne Hjort Hansen fremhævede, at Tema/Udviklingsudvalget på det næste udvalgsmøde, vil diskutere de forslag, der kom frem under gruppearbejdet mht. om organisationsplanen skal vendes rundt, mht. geografien for antallet af udviklingsværksteder, og om hvilke politikområder der skal indgå i landdistriktspolitikken. Susanne Hjort Hansen afsluttede med at sige tak for, at så mange havde valgt at bruge en lørdag på at diskutere den fremtidige landdistriktspolitik for Jammerbugt Kommune. 8 Ordbog I dette afsnit vil vi forsøge at forklare ofte brugte begreber eller udtryk i forbindelse med landdistriktsarbejdet. LAG er en forkortelse af begrebet lokale aktionsgrupper. LAGene har en central rolle i Eu's landdistriktsudvikling. Medlemmerne i de lokale aktionsgrupper er repræsentanter for lokale foreninger, organisationer, erhvervsmæssige interessenter og myndigheder og har således alle en tilknytning til lokalområdet. Den lokale aktionsgruppes opgave er at koordinere LEADER (EU program) aktiviteterne i deres områder ud fra en udviklingsplan, som gruppen har udarbejdet, og er ansvarlig for at gennemføre. I Danmark er der pt. udpeget 12 lokale aktionsgrupper for LEADER+. De er overdraget en betydelig del af driften af LEADER+ aktiviteterne i deres områder. Det betyder, at de har ansvaret for at indstille projekter, som kan falde ind under den lokale udviklingsplan inden for en dertil udmeldt bevillingsramme. Landdistriktskoordinator er ansat af den lokale aktionsgruppe og referere direkte til LAG. Landdistriktskoordinatoren bistår med rådgivning til LAG og lokaleprojektgrupper. Landdistriktspolitik - En landdistriktspolitik tager udgangspunkt i et bestemt lokalområde, hvor omdrejningspunktet er de mennesker, som bor i området. Overordnet kan det formuleres således at: En landdistriktspolitik samtænker kommune/regionplanen med sektorpolitikkerne med sigte på at udvikle lokalsamfundene og landsbyerne. En landdistriktspolitik udarbejdes på basis af viden om lokale forhold og udviklingsønsker fra borgere, som bor i landdistrikterne. En landdistriktspolitik er i modsætning til de fleste andre politikker kendetegnet ved at være afgrænset geografisk frem for emnemæssigt. Alle sektorpolitikker kan indgå i en landdistriktspolitik afhængigt af behovet i det enkelte lokalområde. Det geografiske afsæt betyder, at en landdistriktspolitik er tilpasset de lokale udfordringer. En landdistriktspolitik er ikke en landsbypolitik. Udgangspunktet bør være hele områder dvs. både det åbne land og landsbyen som helhed samt relationerne til andre landsby- 17

er, centerbyen og større byområder. Det lokale afsæt lægger op til at inddrage lokalbefolkningen, foreninger og det lokale erhvervsliv herunder landbruget - i udformningen af en landdistriktspolitik. En inddragelse af de lokale interesser styrker fokus på de lokale behov og muligheder. Landdistriktspolitikkens styrke er netop borger- og interesseinddragelsen, som kan være med til at skabe sammenhæng mellem borgernes ønsker for lokalsamfundene og kommunens eller amtets politik. I sin konkrete udformning er en landdistriktspolitik en strategiog handlingsplan for udvikling i lokalområdet. Dette kan for eksempel inkludere en beskrivelse af aktivitets- og projektmuligheder i forskellige lokalområder. Ydermere kan det være hensigtsmæssigt, at landdistriktspolitikken også indeholder en finansieringsplan i form af oplysninger om de økonomiske forudsætninger for gennemførelsen af forskellige initiativer. Landdistriktsprogram er en paraply for en lang række delprogrammer med EU-støtte, der sorterer under Fødevareministeriet. LEADER metoden Kernen i LEADER metoden er, at der skal etableres et partnerskab af lokale aktører en såkaldt lokal aktionsgruppe bestående af medlemmer udpeget af de lokale myndigheder, den private sektor og foreningslivet i fællesskab. Denne gruppe vil efter opnået godkendelse hos de forvaltende myndigheder få selvstændig planlægnings- og beslutningskompetence. I fællesskab udarbejder den lokale aktionsgruppe en udviklingsplan og gennemfører nyskabende projekter. Se evt. mere www.leader.dk. Projektgruppe i denne sammenhæng en gruppe der bl.a. kan opstår i forbindelse med et udviklingsværksted. Projektgruppen arbejder med at realisere et konkret projekt. Tema/Udviklingsudvalg - I forbindelse med konstitueringen i Jammerbugt Kommune blev det besluttet at oprette udvalget Tema/Udviklingsudvalget. Iflg. Styrelsesvedtægt for Jammerbugt Kommune har udvalget to primære opgaver: at udarbejde en politik for landdistrikternes udvikling og en politik for borgernes inddragelse i den politiske beslutningsproces. Helle Bak Andreasen (V) er formand for udvalget, Susanne Hjort Hansen (A) er næstformand de resterende medlemmer af udvalget er: Carl Schrøder (A), Henry Kronborg (V), Mogens Wiese (V), Lars Holt (V), Christian Hem (V). Vicekommunaldirektør Mogens Fransen er sekretær for udvalget. Udviklingsafdeling er som udgangspunkt til for at løse opgaver for resten af organisationen opgaver som Kommunalbestyrelsen, Direktionen eller ledere ønsker at få sat fokus på og at få prio- 18

riteret ressourcer til. Det vil derfor være karakteristisk for opgaveløsningen, at den især i forbindelse med større opgaver løses i et samspil med den øvrige organisation. Det kan typisk være i en eller anden form for projektorganisering. Udviklingsafdelingen vil i sådanne projekter skulle kunne bidrage med projektleder, projektmedarbejder eller sekretariatsbetjening af projektgruppen alt efter behov og ønsker. Der vil også være opgaveområder, hvor det er Udviklingsafdelingen, som har opgaven, men også her vil det være naturligt, at der samarbejdes med det område, det drejer sig om. Endelig vil der også være en række mindre opgaver, som medarbejderen vil løse alene. Det vil typisk dreje sig om ad-hoc opgaver, som er formuleret af og bestilt af direktionen. Udviklingsværksted er en gennemarbejdet metode, der er en god metode til: at virkeliggøre fælles ideer og visioner, til at søge fællesnævnerne i stedet for modsætningerne, til af at tage udgangspunkt i egne visioner i stedet for andres. Udviklingsværkstedet ligner fremtidsværkstedsmodellen, men indeholder ikke den problemfasen. Et udviklingsværksted indeholder således 3 faser. Disse er: En statusfase, hvor der sætte fokus på styrker og ressourcer, en visionsfase, hvor deltagerne får frit spil til at komme med ideer og visioner for den fremtidige udvikling og en realitetsfase, hvor visionerne prioriteres og der udarbejdes konkrete handlingsplaner for realisering af visionerne. Har du andre begreber eller udtryk du gerne vil have uddybet er du meget velkommen til at kontakte Lars Haagensen på telefon nr. 96 44 56 25 eller E-mail lah@jammerbugt.dk. 19