Design og ledelse af kreative processer. River-jumping som metode

Relaterede dokumenter
Kreativitet og kunstnerisk udvikling. Niels Lehmann, leder af Institut for Æstetik og Kommunikation

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur

Fagbeskrivelse for Krea

kreativitetslaboratoriet

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Hund/fører forhold Social fællesskab 2019

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Skal alle være kreative?

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Almen Studieforberedelse

DESIGN OG LEDELSE AF KREATIVE PROCESSER

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Vej- og Trafiknetværket. Den Kreative Platform. Jonna Langeland Christensen

Fra idé til virksomhed på 6 uger. Accelerator. - Et iværksætterkursus

Bygaden Linjevalg 2018/19

Verden i klassen Klassen i verden -fortællingen i billede og lyd. En workshop for 4. og 5. klasse

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Kunstfagene i en kreativ tidsalder. Niels Lehmann Institutleder for Institut for Æstetik og Kommunikation

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Audit beskrivelser for PL

Evaluering og æstetisk læring i XXX

Talentets motivation. Rasmus Henning, Europamester Lars Smith, TRI4 elite team. Viljen til at vinde kommer indefra

Ny stuktur for 10 klasse på Øse Efterskole. Lasse, Camilla og Jane

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice

Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Den innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL

MBNT Mindfulness-baseret kursus i naturterapi

Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur:

Pædagogisk udviklingsforum. Berit Ryhammer Udviklingskonsulent cand.cur., MLP -

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Undervisningsbeskrivelse

Innovationspædagogik og kreativitet

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

Billedkunst (valgfag) Fælles Mål

Innovationskompetence

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

transfaglighed Drømmen om

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Håndværk og design KiU modul 2

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

Undervisningsplan for faget drama

Den refleksive leder Lederens arbejde med sig selv

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG

Grænser. Overordnede problemstillinger

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Hjemmeopgave Designskolen Kolding. Hjemmeopgaven er i år opdelt i 2 dele, og du skal løse begge dele.

Transkript:

Design og ledelse af kreative processer River-jumping som metode 1

Kursets tre dimensioner Idégenerering Teater som træning Improvisation Anvendt teater Teater som metode Idéudvikling Devisingteater Teater som form Idéselektion

Principper bag metoden Hovedsynspunkt: kreativitet handler om at handle med udgangspunkt i en bestemt indstilling ikke om bestemte egenskaber (talenter) Derfor improvisationsteater som træningsbane. Improvisation i mediet teater er baseret på tre grundlæggende kreativitetsprincipper : 1) Konkretisering, materialitet og sanselighed frem for abstrakt begrebslighed = LAD RAMMEN / REGLEN BESTEMME HVAD DU SPILLER IND 2) Parathed, nutidigt nærvær fremfor fremtidsorienteret målstyring = FOKUSER UDELUKKENDE PÅ OPGAVEN 3) Affirmation og bekræftelse af indspil frem for kritisk afvisning af muligheder = SKAB EN ATMOSFÆRE HINSIDES GODT OG ONDT SIG JA TIL ALT 3

4 R er som metode til at få problemet AARHUS spidset (What If Compagny: Sticky Wisdom) Reformuleringer Reformuler problemet gennem et Værk (1. fernisering) Relaterede verdener Beskriv, tegn, find billeder som viser, hvordan andre har løst samme problem i andre sammenhænge Revolutioner Revolutioner problemet gennem Værk II (2. fernisering), baseret på regelbrud (overdrivelse, modsigelse, reducering, omvending) Randomiserede forbindelser Beskriv problemet via helt andre forbindelseslinier, fx i narrativ form eller som digt med 5 tilfældige ord

Eksempel på springet fra 1. til 2. værk Problem reformuleret via værk I Problem revolutioneret via værk II Første værk med fokus på at have en proaktiv tilgang til det at arbejde kreativt Andet værk med fokus på at etablere en ramme at være re-aktiv i

Hvad sker der, når man går ind i AARHUS kunstfeltet først? Dette skifte (mellem værk 1 og værk 2) har ændret min optik fuldstændig i forhold til min tilgang og indstilling til arbejdet med kreativitet ( ) I mit oprindelige udgangspunkt har jeg i alle mine undervisningsforløb haft svært ved at rumme, når fx kursisterne blev sure, utilfredse eller på anden vis har givet udtryk for modstand. Jeg har i disse situationer forsøgt at glatte ud, skabe en god stemning, løse problemet og afhjælpe den spændingsfyldte situation og netop ikke at udsætte løsningen. Min erkendelse indebærer nu, at dette måske har haft den stik modsatte effekt. (fra kursists eksamenssynopsis)

Hvordan AARHUS opretholdes teori-praksis spændingen? Nietzsche s dannelsesteori om lidelse får en særlig værdi, idet mine forløb i høj grad ofte handler om væsentlige processer og situationer i menneskers dannelsesproces. Kreative processer er ikke noget, der skal iscenesættes som romantiske, spændingsløse forløb, hvor man som kursist har det let, enkelt og ligetil og til sidst finder vejen til drømmen. Det er derimod nødvendigt med lidelse, spænding og kaos som drivkræfter til at skabe en bevægelse mod et handlingsfelt, hvor handlingen kommer ud af en anelse om noget, man ikke kan kende resultatet af, og bliver født som en reaktion på noget helt konkret. Dermed bliver den kreative fordring til subjektet, som kan være et pres, erstattet af de objekter og materialer man reagerer på, hvilket (jeg vurderer) frisætter enorme energiressourcer. (fra kursists eksamenssynopsis)

Hvorfor kunsten? Hvorfor søger vi mod kunsten i vores jagt på kreativitet? To svar Lateral tænkning og den særlige affirmative kreativitetsindstilling er en selvfølgelighed i kunstneriske sammenhænge også selvom det ikke nødvendigvis formuleres på den måde Kunst ordner mulige betydninger på en alternativ, ikkebegrebslig og sanseligt orienteret måde, der åbner for en flertydighed af fortolkningsmuligheder

Kunstens måde at skabe orden på via Nietzsche AARHUS MYTHOS LOGOS Dionysos Kunst Apollon Videnskab Sokrates Kaos Æstetisk orden Begrebslig logik Dobbelt pointe: 1) Dionysisk kraft og apollinsk orden lige uomgængelige dimensioner i kunsten 2) En helt anden form for orden end den begrebslige orden

Visuel teknik som metode i problemløsningsfasen (idéselektion) Et enkelt eksempel på, hvor dan man kan træne reaktivitet i problemløsningsfasen Problem: Hvordan får vi gymnasieelever til at? Hvordan kan man løse problemet i forhold til det her billede? 10

PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 11

PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 12

PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 13

PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 14

PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 15

PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 16

PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 17

PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 18

PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 19

PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 20

PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME AUTHOR TITLE 21

Idé-si Lav en liste over alle problemløsninger på en vertikal linie Oplist kriterier for udvælgelse af løsninger på en horisontal linie, fx: Innovativt potentiale Gennemførbarhed Komfort Holdbarhed Uddel point til alle problemløsningsforslag i forhold til hvert kriterium: 1 acceptabel imødekommelse af kriteriet 0 kriteriet imødekommes ikke 2 god imødekommelse af kriteriet

Pressemeddelse Det kreative team anvender fiktion til at hjælpe med idéselektionen Teamet skriver præsentationen i form af en pressemeddelelse henvendt til offentligheden repræsenteret ved kritiske journalister for på den måde at finde en positiv vinkel og træne sig i mødet med et skeptisk publikum Opgave: Præsenter den mest slagkraftige problemløsning som en pressemeddelelse Hvad er det nye? Hvem er det synd for? Hvordan kan det nye tiltag gøre det bedre for dem, det er synd for? Med andre ord: det melodramatiske skema