Region Midtjylland. Udmøntning af Palliationsplan. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. august Punkt nr. 22

Relaterede dokumenter
Plan for den palliative indsats i Region Midtjylland

Regionsrådet. Anvendelsen af hospicepladser i 2010

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2013

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2016

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2017

Notat. Udmøntning af midler til styrkelse af den palliative indsats

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2014

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Kapacitet på hospicerne og udgifter forbundet med en udvidelse på Hospice Søholm og Gudenå Hospice

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Hospicepladser til børn Region Midtjylland

Få mere livskvalitet med palliation

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Uddybende notat til Forretningsudvalget vedr. eventuel udvidelse af Hospicekapaciteten i Region Midtjylland.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Midtvejsevaluering for projektet vedr. etablering af et regionsdækkende. (projektnr ).

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Status på forløbsprogrammer 2014

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Forslag om etablering af 14 midlertidige særlige pladser i Regionspsykiatrien Vest, Holstebro, eller Regionspsykiatrien Midt, Viborg

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Den palliative indsats

Kommunerne Dato: i den midtjyske region:

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Sebastian Cristoffanini

Bilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

Notat. Udredning omkring bassinleje i Region Midtjylland

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

AKUTPLAN. Rubrik. for Region Midtjylland. Underrubrik. kort fortalt. Forslag i høring: 20. juni 14. september. Region Midtjylland

Palliationsplan II. Regionshuset Viborg

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)

Årsmøde DMCG-PAL Netværk for palliative sygeplejersker i RM

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Palliative tilbud til personer med ALS

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om udmøntning af 5 mio. kr. i budget 2008 til uddannelse af flere anæstesisygeplejersker i Region Midtjylland

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

En værdig død - hvad er det?

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Projekt Kronikerkoordinator.

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis.

Notat om status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen for Region Midtjylland

Hvad er der ikke fundet plads til af nye initiativer i 2009

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Egen læge Hospitalsafdeling Andre

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Region Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Midler til løft af ældreområdet

Region Midtjylland. Hospitalsenheden Vest. Hovedtjenestested er Regionshospitalet Herning, Onkologisk afdeling palliativt team.

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Notat om døgndækkende akutlægebil i Herning

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Notat om Krop og Kræft

Notat. Forslag til øget kapacitet og bedre kapacitetsudnyttelse på MR-området

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSOMRÅDET

Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i Psykiatrien

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Palliativ indsats i kommunerne

Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Udmøntning af budgetmidler til psykiatrien og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Transkript:

Region Midtjylland Udmøntning af Palliationsplan Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 22

Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 87280000 www.regionmidtjylland.dk Plan for den palliative indsats i Region Midtjylland Med palliativ indsats menes lindrende behandling og pleje af svært syge og døende patienter, hvor helbredelse ikke er mulig. Den palliative indsats varetages af både primær- og sekundær sektoren. Regionen har ansvaret for den højt specialiserede palliative indsats. Regionens palliative indsats er dels et tilbud til den enkelte patient, hvor der kan tilbydes hjælp af både fysisk, psykisk og åndelig karakter, dels et tilbud om undervisning og supervision af primærsektorens indsats på området. Dato 4.9.07 Søren Lihn Tel. +45 8728 4437 soeren.lihn@stab.rm.dk Side 1 Den palliative indsats er ikke organiseret inden for rammerne af et traditionelt lægevidenskabeligt speciale, men varetages af et tværfagligt personale. Denne plan omhandler Region Midtjyllands palliative indsats. Den beskriver den aktuelle indsats, de aktuelle udfordringer og indeholder forslag til udviklingen af denne. Repræsentanter fra de palliative team og hospicerne i regionen har - på linje med gennemgangen af de lægelige specialer - udredt det palliative område. Udredningen indgår i grundlaget for dette forslag til palliativ plan. Status I de senere år er der kommet langt mere fokus på behandling og pleje af svært syge og døende patienter (palliativ indsats), et område der tidligere har været underprioriteret i det danske sundhedsvæsen. Man har i stigende grad erkendt vigtigheden af denne indsats som et led i et velfungerende og sammenhængende sundhedssystem. Samtidig er sket en stor udvikling indenfor de medicinske behandlingsmuligheder med henblik på symptom lindring, og der er udviklet bedre psykologiske og sociale indsatser. Den palliative indsats i Danmark har således været et udviklingsområde de sidste 5-10 år og er fortsat et udviklingsområde.

Fra Sundhedsstyrelsen, amt og kommuner samt faglige selskaber er der i denne 10-års periode kommet flere vejledninger og retningslinier på området, f.eks.: 1996 Sundhedsstyrelsen, Omsorg for alvorligt syge og døende om hospiceprogrammer og andre initiativer indenfor den palliative indsats. Redegørelsen omfatter en beskrivelse af den palliative indsats i Danmark til brug for amternes og kommunernes sundhedsplanlægning. 1999 Sundhedsstyrelsen, Faglige retningslinier for den palliative indsats Dette er et supplement til ovenstående, hvor man har bestræbt at beskrive den aktuelle viden og erfaring inden for en række områder og derud fra angive vejledende faglige retningslinier og anbefalinger. 2001 Amtsrådsforeningen, Sundhedsministeriet og Kommunernes Landsforening Hjælp til at leve til man dør hvor man blandt andet understreger betydningen af, at der er valgmuligheder for den døende i den sidste tid, i forhold til hvor man ønsker at opholde sig. 2004 Dansk Selskab for Almen Medicin udgiver en klinisk vejledning for palliation i primærsektoren for praktiserende læger og hjemmesygeplejersker. Formålet er at forbedre behandling og støtte til svært syge og døende patienter i hjemmet. 2005 Sundhedsstyrelsen definerer personalesammensætningen i et palliativt team. 2005 Sundhedsstyrelsen, Kræftplan 2. Her fremlægges der forskellige problemstillinger og anbefalinger i forhold til den palliative indsats. Blandt andet tilrådes det at speciallægers, sygeplejerskes og andre sundhedsfaglige gruppers uddannelse i palliativ indsats støttes. I disse publikationer fremhæves, at hvis indsatsen over for svært syge og døende mennesker skal fungerer efter hensigten, er der behov for: en beredvillighed til at løse opgaven i primær og sekundær sektor et højt vidensniveau i primær og sekundær sektor et velorganiseret samarbejde mellem de involverede instanser, det vil primært sige egen læge, hjemmeplejen, de palliative team, hospicer og de sengeafdelinger på sygehusene, der skal modtage patienterne ved behov for indlæggelse et velfungerende tværfagligt ekspertteam, der kan servicere såvel borgeren som de professionelle i primær og sekundær sektoren. Den regionale palliative indsats udgår fra de palliative team ved hospitalerne og fra de fire hospicer beliggende i Region Midtjylland, men den palliative indsats gør ofte på tværs af sektorgrænserne. Den palliative patient er således ofte fælles patient mellem hospitaler/palliative team, praktiserende læger og den kommunale hjemmepleje og evt. hospice, da patienten snart er indlagt, snart hjemme for evt. at afslutte forløbet på hospice. Der har i flere af de tidligere amter været indgået aftaler om ansvars- og opgavefordelingen for den palliative indsats. Palliative team Sundhedsstyrelsen har defineret et palliativt team som et team af eksperter sammensat af følgende faggrupper: Læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, præster og socialrådgiver. Opgaven for de palliative team er: at varetage koordineringen af den palliative indsats mellem de forskellige instanser Side 2

at rådgive såvel primærsektoren som sekundærsektoren om behandlingen af almene palliative patienter i samarbejde med primærsektoren og sekundærsektoren at tage sig af behandlingen af patienter med komplicerede palliative problemstillinger og forløb at undervise og videreformidle viden om palliativ indsats at medvirke til udviklingen af den fremtidige palliative indsats, blandt andet gennem en forskningsindsats. Der er på nuværende tidspunkt gennemført en vis udbygning af det palliative område i Danmark. Denne udbygning er indtil nu sket uens over landet. Denne forskellighed præger også de tilbud, der i dag gives borgerne i forskellige dele af Region Midtjylland. Organisering af palliative team i Region Midtjylland Der er i dag palliative team ved Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Viborg og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. I forhold til personalesammensætning er alle team ikke fuldt udbyggede i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I tabel 1 og tabel 2 vises en skematisk oversigt over de nuværende palliative enheder bestående af palliative senge og palliative team samt aktiviteterne ved disse i 2006. Tab. 1 Palliative enheder i Region Midtjylland Herning Randers Silkeborg Skive/Viborg Århus Egne senge 3 - - 1 3 Bemanding - læger 2 0,5 0,6 2 2 - sygeplejersker 3 2,7 2,8 4,5 - psykolog 0 0,6 0,55 0,55 - socialrådgiver 0 0,5 * - fysioterapeut 0 1 0,5 1 - præst 0 * * 0,25 -sekretær 0,9 0,5 0,55 1,5 * er tilknyttet teamet, men ansat på sygehuset Side 3

Tab. 2 Aktiviteter ved de palliative team i Region Midtjylland - 2006 Herning Randers Silkeborg Viborg Århus Total Antal henviste 288 240 187 169 296 1180 - hjemmebesøg 225 76 329 980 - tilsyn på sygehus 2 1851 1018 738 262 - telefonkontakt 1871 1527 725 1714 - ambulante kont 1. 172 254 52 Døde 151 163 119 226 - på sygehus 56 63 - i hjemmet 62 72 - andre steder 30 28 Opfølgende samt. 136 73 1 I blandt andet Randers anvendes ambulant kontakt hyppigt som erstatning for et hjemmebesøg, idet lægenormeringen ikke muliggør besøg i patientens eget hjem 4 4 4 71 83 72 3 2 Da man ikke disponerer over egne senge, er man i Herning (til den 1. juli 2007), Randers og Silkeborg afhængig af at kunne indlægge patienterne på andre afdelinger og derefter gå tilsyn på patienterne der. 3 Deraf døde de 34 personer på Hospice Søholm og de 20 på Skovbakkehjemmet i Odder. 4 Der er ikke foretaget registrering af dødssted. En stor del af de patienter, der får bistand fra de palliative team, er ramt af en kræftsygdom, men også patienter med andre uhelbredelige sygdomme kan have behov for den tværfaglige palliative bistand. I tabel 3 vises antallet af kræfttilfælde i forhold til befolkningen, antal kræftdødsfald i forhold til antal kræfttilfælde, samt hvor stor en del af de kræftdøde, der har været i kontakt med et palliativt team. Tab. 3 Befolkningsunderlag og samlet forbrug af ydelser, Region Midtjylland Befolkning 1.230.736 Antal kræfttilfælde* 6338 Kræfttilfælde, ex hud* 5365 Antal kræftdødsfald* 3183 i % af alle tilfælde 60 % Henvist til palliativt team** 1180 i % af kræftdøde i regionen 37 % * Tal fra 2001, som er de senest tilgængelige tal. ** Antallet af henvisninger til Palliative Team er opgjort som alle henvisninger modtaget i 2006, der vil være en lille gruppe, med andre diagnoser end cancer (under 5 %). Det fremgår af tabel 3, at de palliative team i 2006 tilsammen vurderede og behandlede 1180 patienter. Side 4

I Region Midtjylland svarer det til at ca. 35 % af de kræftpatienter, som dør af deres sygdom, henvises til behandling eller vurdering i et palliativt team. Fordelingen af ydelser er meget varierende. Dette afspejler det enkelte teams organisering og forskellige personaleressourcer, f.eks.: disponerer teamet i Århus over 3 senge på onkologisk afdeling, hvor behandlingen varetages af lægerne ved det palliative team, hvilke betyder et mindre antal tilsyn på indlagte patienter på andre afdelinger. er lægebemandingen i Randers af et omfang, der gør muligheden for at tilse patienten i eget hjem begrænset. modtog Hospice Søholm 127 patienter i 2006. Ankerfjord Hospice åbnede de første 6 pladser den 14. august 2006, og har nu 12 pladser i drift. I 2006 blev 22 patienter modtaget på Ankerfjord Hospice. Hospice I løbet af 2007 vil der være i alt 4 hospicer i drift i Region Midtjylland med i alt 48 pladser. Tab. 4 Oversigt over hospicerne i Region Midtjylland Hospice Antal pladser I drift fra Hospice Søholm 9 + 2 kommunale rekreationspladser 1998 Anker Fjord Hospice 12 Medio 2006 Hospice Limfjord 12 Medio 2007 Hospice Djursland 15 Ultimo 2007 Region Midtjylland er i henhold til Bekendtgørelse nr. 846 af den 26. juli 2006 forpligtet til at indgå aftaler om driften af 40 hospicepladser på selvejende institutioner. Anker Fjord Hospice, Hospice Limfjord og Hospice Djursland er alle selvejende institutioner. Region Midtjylland har dermed driftsoverenskomst med selvejende institutioner om driften af 39 pladser og råder derudover over 9 pladser på det kommunalt ejede og drevne Hospice Søholm. Der er på foranledning af Århus Kommune drøftelser i gang om, at Region Midtjylland fra 2008 overtager driften af Hospice Søholm. Der er forskelle på de fire hospicers økonomiske og andre betingelser, jævnfør at de er startet op af tre tidligere amter og en kommune. Region Midtjylland vil fra 2008 vurdere behov og mulighed for en vis harmonisering. Tab. 5 Aktiviteter for hospicer Region Midtjylland 2006 Ankerfjord Limfjord** Djursland*** Søholm Pladser 12 12 15 11 Henviste 37* - - 438 Indlagte 22 137 Gennemsnitlig liggetid 28,6 26,8 * Åbnede august 2006 ** Åbnede juni 2007 *** Åbner november 2007 Side 5

Hospicerne af omfattet af frit-valgsreglerne, hvorfor borgere fra Region Midtjylland undertiden tager ophold på hospice uden for regionen, og borgere bosat uden for regionen tager ophold på et hospice her i regionen. Borgere fra Region Midtjylland tager f.eks. ophold på Sct. Maria Hospice i Vejle og Kamillianergården i Ålborg. Det forventes, at udbygningen af hospicepladser i Region Midtjylland vil bidrage til, at flere borgere fra Regionen tager ophold på et hospice beliggende i regionen. Personale ved den palliative indsats Personalet ved hospicer og palliative team er tværfagligt sammensat. Lægerne rekrutteres fra forskellige specialer. Aktuelt er der 7 fuldtidsansatte og 3 deltidstilknyttede læger. Af disse har de 6 gennemgået den Nordiske Diplomuddannelse i palliativ medicin (Nordic Specialist Course in Palliative Medicine). For sygeplejerskerne gælder, at der er tale om personale med bred klinisk erfaring der ansættes i stillingerne, og for hovedparten gælder at de har en supplerende uddannelse og en rækker kurser i palliativ indsats bag sig. Der findes ikke en samlet specialistuddannelse indenfor palliativ indsats for sygeplejersker. Flere CVU er tilbyder et 7 ugers modul i palliation som led i en diplomuddannelse. De ansatte fysioterapeuter, socialrådgivere, præster og psykologer er typisk personer med en bred faglig uddannelse og erfaring bag sig. På landsplan arbejdes der i øjeblikket på at etablere et uddannelsestilbud på master niveau i palliativ indsats for disse faggrupper. Behandlingen Kræftpatienter Behandlingen foregår som en tværfaglig indsats med henblik at opnå en maksimal symptomlindring og den størst mulige livskvalitet for patienten. Indsatsen omfatter både behandling og omsorg under indlæggelse og i eget hjem, og et af målene er at sikre patienten mulighed for at opholde sig mest muligt i eget hjem, hvor hovedparten af patienterne helst vil være. Det kræver en indsats overfor patienten, men også støtte og omsorg til de pårørende, som dels vil være påvirkede af situationen, dels ofte varetager en betydelig plejemæssig indsats for at muliggøre at patienten kan være i eget hjem. Endelig er der en indsats af rehabiliteringskarakter overfor de efterlevende med henblik på at hjælpe dem videre efter dødsfaldet. Den lindrende medicinske behandling består primært i lindring af symptomer som smerter, kvalme og åndenød. Ofte med behandlinger der kan administreres i hjemmet. Dertil kommer behandlinger med stråleterapi, bisfosfonater (behandling af komplikationer til knoglemetastaser) og lignede der kan kræver kortvarig indlæggelse på sygehus. Andre patienter Det er ikke kun kræftpatienter der i den sidste fase af livet kan være belastet af mange og svære symptomer, tilsvarende kan ses ved patienter med kronisk obstruktiv lungeinsufficiens (KOL), hjerteinsufficiens, dissemineret sclerose og andre neurologiske sygdomme. Side 6

Udfordringer Demografi Antallet af kræftpatienter forventes at stige yderligere i de kommende år, blandt andet som en følge af den stigende gruppe ældre. Selv om der løbende sker betydelige forbedringer af kræftbehandlingen, har det samlede antal kræftrelaterede dødsfald ikke ændret sig væsentligt de senere år som følge af den stadigt stigende kræfthyppighed. Et lignede forhold vil givet gøre sig gældende de kommende år. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år I takt med at de onkologiske behandlingsmuligheder øges vil stadig flere kræftpatienter modtage aktiv behandling af deres sygdom i længere tid. Der vil derfor komme en større og større gruppe patienter, der vil have behov for et parallelt forløb på en onkologisk og en palliativ enhed. Ligeledes vil man i takt med den længere overlevelse med metastaserende kræftsygdom se mere komplekse problemstillinger, for eksempel flere patienter med hjernemetastaser. En patientgruppe der stiller store krav til den palliative indsats. Da behandlingen af selve kræftsygdommen vil få denne sygdom til at antage et mere kronisk forløb, vil der komme stadig større fokus på området i de kommende år i takt med, at mulighederne for symptomlindring forbedres. Samtidig vil der være et behov for kvalificering af den generelle støtte og omsorg for den døende patient og dennes familie. I de kommende år forventes en stigende indsats overfor terminale patienter med andre sygdomme end kræft. En indsats, der skal finde sted i samarbejde med de relevante medicinske afdelinger og egen læge og den kommunale hjemmepleje. Der forventes at komme nye lægemidler, der kan bruges i den symptomlindrende behandling. Forskning og udvikling Der er i dag mangel på evidensbaserede (vidensbaserede) behandlinger, og en del af de behandlinger, der i dag gives, hviler på et spinkelt videnskabeligt grundlag. Der er derfor behov for at få etableret evidensbaserede nationale retningslinier for den palliative indsats. Det vil kræve en øget klinisk forskning og udvikling. Dertil kommer forskning og udviklingsprojekter til vurdering af, hvordan den palliative indsats optimeres på det organisatoriske niveau med henblik på opgavefordeling, samarbejdsstrukturer og intern kommunikation i sundhedsvæsenet. På nationalt plan er der iværksat planer om etablering af en fælles klinisk database, og i forbindelse med udmøntningen af RIKK-midlerne (pulje til styrkelse af infrastrukturen i kræftforskningen) blev der afsat penge til etablering af en sådan database, men der blev ikke bevilliget midler til de øvrige enheders arbejde med dataindsamling m.m. Personale Med den generelle mangel på personale i sundhedsvæsenet vil den største udfordring på området blive at tiltrække nye medarbejdere og at fastholde de allerede ansatte. Arbejdet med svært syge og døende er Side 7

psykisk krævende, hvorfor det er væsentligt at skabe gode rammer om arbejdet for at fastholde medarbejderne. Det drejer sig blandt andet om supervision og gode muligheder for faglig udvikling. Planlægningsmæssige udfordringer Strukturreform Strukturreformen med regionsdannelse, dannelse af nye kommuner og en forestående hospitalsplan stiller krav til udvikling af nye samarbejdsrelationer mellem de palliative team og primærsektoren bestående af bl.a. praktiserende læge, kommunal hjemmepleje, plejehjem og mellem de palliative team og hospitalsafdelinger. Der er behov for at opmærksomhed på området i forbindelse med revision af sundhedsaftalerne mellem kommuner og region, og på baggrund af erfaringer fra det tidligere Vejle Amt kan der evt. være grund til at vurdere potentialet i at inddrage de privatpraktiserende fysioterapeuter i den palliative indsats over for patienter i eget hjem. Varetagelsen af den palliative indsats i den sydlige del af Region Midtjylland (den nordlige del af det tidligere Vejle Amt) forestås ind til videre af Det Palliative Team ved Vejle Sygehus (Region Syddanmark). Der forventes ligeledes at være et betydeligt forbrug af pladser på Sct. Maria Hospice i Vejle, især af borgere i denne sydlige del af regionen. Samarbejdet internt i det regionale sundhedsvæsen I udredningen af området peges der på, at der er behov for at patienter, som befinder sig i et palliativt forløb, har en stamafdeling og aftaler om åbne indlæggelser udvikling af en hurtigere intern kommunikation mellem de palliative team, hospicerne og de ofte flere parallelle behandlende afdelinger udvikling af samarbejdet mellem de palliative team og de fire hospicer med henblik på en optimal udnyttelse af hospicepladserne en analyse af behov og efterspørgsel i forhold til de palliative tilbud i de forskellige geografiske områder i regionen, jævnfør den store variation i befolkningstætheden, med henblik på et opdateret plangrundlag for fremtidige beslutninger om f.eks. udbygning af hospicekapaciteten implementering af forventede nationale kliniske retningslinjer for den palliative indsats. Historisk betingede forskelle i serviceniveau Det palliative område er under opbygning. Styrkelsen af det palliative område i det nuværende Region Midtjylland blev tidligst påbegyndt primært i Århus-området og i den sydlige del af regionen (den nordlige del af det tidligere Vejle Amt). Udbygningen af de palliative team i Randers, Silkeborg, Viborg og Herning har derfor endnu ikke bragt disse op på samme niveau som Det palliative Team ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Alene teamet ved AUH-Århus Sygehus lever op til Sundhedsstyrelsens krav om tværfaglighed. Forskning, udvikling og uddannelse Opbygningen af en regional udviklings- og kompetenceenhed er påbegyndt i forbindelse med Det Palliative Team ved AUH-Århus Sygehus. Enheden har udover forskning og udvikling også ansvar for at udbyde kurser i palliation for de øvrige grupper i primær- og sekundærsektoren, der er involveret i arbejdet med uhelbredeligt syge og døende patienter, f.eks. fysioterapeuter, psykologer, hospitalspræster, socialrådgivere og sekretærer. Enheden er etableret af det daværende Århus Amt, og der er således behov for at tage stilling til udviklingen af denne til en regional dækkende enhed. Side 8

Lægedækning på hospice uden for almindelig arbejdstid. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med ydelse af driftstilskud til etablering og drift af Anker Fjord Hospice, Hospice Limfjord og Hospice Djursland stillet krav om, at der efter en etableringsfase etableres døgndækkende palliativ lægebetjening. Det forventes, at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den igangværende specialegennemgang præciserer kravene til lægebetjeningen af hospicerne. Forslag til handleplan I. Udbygning af de palliative team Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland tog i efteråret 2006 til efterretning, at Sundhedsstaben indsendte ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriets såkaldte Hospicepulje 2006. Ansøgningen havde til formål at skaffe midler til en udbygning af de palliative team, så der ved seks enheder (Århus, Randers, Viborg, Herning, Silkeborg og Horsens) mod nu fem kan etableres team i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens krav til tværfaglig sammensætning. Ansøgningen havde endvidere til formål at skaffe midler til en styrkelse af et regional udviklingscenter på det palliative område med udgangspunkt i udviklingsenheden ved Det Palliative Team ved AUH-Århus Sygehus. Ansøgningen på i alt 11,8 mio. kr. for årene 2007 og 2008 blev desværre ikke imødekommet. Administrationen foreslår, at der sker en udbygning af de palliative team, således at team ved seks enheder kan bemandes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens krav til faglig sammensætning. Det vil medføre årlige driftsudgifter på ca. 5 mio. kr. II. Udvikling af en regional udviklings- og kompetenceenhed Administrationen foreslår, at der gives mulighed for at udvikle en regional dækkende udviklings- og kompetenceenhed på det palliative område med udgangspunkt i udviklingsenheden ved Det Palliative Team på AUH-Århus Sygehus. Enheden skal opsamle viden og erfaring og udvikle og gennemføre en regional uddannelsesplan indenfor det palliative område. Enheden skal udvikle og løbende gennemføre kurser rettet mod personalet i primær sektoren, bl.a. på baggrund af erfaringerne med afviklede kurser i de tidligere Århus og Vejle amter. Enheden skal også gennemføre kurser for ansatte på hospitalerne. Endelig bør der løbende afholdes kurser for de øvrige faggrupper, som er involveret i arbejdet med svært syge og døende patienter. Det drejer sig om fysioterapeuter, psykologer, hospitalspræster og sekretærer. Enheden skal også sikre, at de forskellige uddannelsesaktiviteter løbende evalueres, så det sikres, at de får den ønskede indflydelse på den daglige praksis. Et fælles regionalt uddannelsesprogram vil bidrage til ensartet høj kvalitet i den palliative indsats i hele regionen. Side 9

Lokale specialister fra de seks team vil indgå i undervisningen på kurserne, hvorved kurserne vil bidrage til den lokale netværksdannelse og dermed styrke samarbejdet til gavn for patienter, som opholder sig i eget hjem. Enheden vil også kunne varetage den erfaringsopsamling, der er beskrevet ovenfor i forhold til afdækning af det fremtidige behov for udbygning af hospicekapaciteten og deltage i tilrettelæggelse af samarbejdsprojekter mellem palliative team, hospicer og primær sektoren i kommunalt regi. Enheden bør fuldudbygget bestå af en fuldtids akademisk medarbejder, en sygeplejerske og en sekretær. Enheden arbejde vil blive gennemført i samarbejde med Region Midtjyllands Uddannelsesafdeling. I forhold til den nuværende udviklingsenhed er der således behov for at tilføre et årligt budgetbeløb på ca. 1 mio. kr. III. Hospiceområdet Den udbygning af hospiceområdet, som er planlagt af de tidligere amter, der indgår i Region Midtjylland, er endnu ikke tilendebragt. Først ved udgangen af 2007 vil der være tre selvejende institutioner med 39 pladser og et kommunalt drevet hospice med 9 hospicepladser i almindelig drift. Region Midtjylland er som tidligere nævnt forpligtet til at indgå aftale om driften af 40 pladser på selvejende institutioner. Det fremgår af udredningen foretaget af Repræsentanter fra de palliative team og hospicerne, at der baseret på udenlandske erfaringer må forventes at være behov for 60 hospicepladser i Region Midtjylland. Region Midtjylland råder ved udgangen af 2007 over 48 hospicepladser. Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland vedtog i efteråret 2006 et plangrundlag for det regionale hospicetilbud, som indebærer, at der bør indhøstes erfaringer med efterspørgslen efter hospicepladserne på Anker Fjord Hospice, Hospice Limfjord og Hospice Djursland, før end der eventuelt tages initiativ til oprettelse af flere hospicepladser. Det er fortsat Administrationens vurdering, at det foreløbigt i 2008 er grund til at afvente udviklingen på de fire hospicer i regionen, hvoraf de to først er taget/bliver taget i brug i 2007, inden der tages stilling til et evt. behov for yderligere udbygning af hospicekapaciteten. På baggrund af Sundhedsstyrelsens krav om døgnbetjent palliativ lægebetjening på hospicerne anbefaler Administrationen, at der når Sundhedsstyrelsen har afsluttet den igangværende specialegennemgang iværksættes en udredning af, hvordan der i Region Midtjylland kan udvikles en døgndækkende lægebetjening på de fire hospicer. En lægebetjening skal dels leve op til kravene om en højt specialiseret indsats på hospicerne, men skal også tilrettelægges under hensyn til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse og med respekt for mangelen på læger med palliativ ekspertise. IV. Regionalt sundhedssamarbejde om det palliative område Det foreslås, at samarbejdet om den palliative patient bliver et fast element i sundhedsaftalerne til sikring af sammenhængende patientforløb for denne målgruppe. R:\Hospitalsplanlægning\SL\Hospice generelt\plan for den palliative indsats i Region Midtjylland-3.dot Side 10

Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Regionsrådet Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 87280000 www.regionmidtjylland.dk Udmøntning af Palliationsplan for Dato 06.06.08 Region Midtjylland 1. Baggrund./. Regionsrådet godkendte den 26. september 2007 en plan for den palliative indsats i Region Midtjylland. Søren Lihn Tel. +45 8728 4437 soeren.lihn@stab.rm.dk Side 1 Regionsrådet vedtog samtidig at søge at indarbejde merudgifter på ca. 6 mio. kr. i Budget 2009, som følger af planens forslag om en udbygning af de palliative team, og at en detaljeret handleplan for denne udbygning skulle forelægges Regionsrådet i foråret 2008. I forhold til hospiceområdet besluttede Regionsrådet at afvente efterspørgslen i 2008 på de nuværende hospicer, før der evt. tages initiativ til at oprette flere hospicepladser, idet Rådet anmodede om at få et overblik over situationen medio 2008. Der blev den 19. maj 2008 afholdt temamøde for Regionsrådet, hvor der blev givet en status. Dette notat indeholder også en kortfattet status for hospiceområdet i Region Midtjylland. 2. Udbygning af de palliative team Palliationsplanen indeholder forslag om en udbygning af de palliative team, således at der etableres et sjette team ved Regionshospitalet Horsens, og således, at alle palliative team opnår den tværfaglighed, som anbefales af Sundhedsstyrelsen og en bemanding tilpasset det enkelte teams befolkningsunderlag. Baggrunden er, at normeringen på de eksisterende fem palliative team i Århus, Randers, Silkeborg, Viborg og Vest er ret forskellig. Hertil kommer, at den sydøstlige del af regionen fortsat betjenes af Det Palliative Team ved Vejle Sygehus.

I efteråret 2006 fremsendte Region Midtjylland en ansøgning til det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums såkaldte Hospicepulje. Ansøgningen havde til formål at skaffe midler til en udbygning af de palliative team, så der ved seks enheder (Århus, Randers, Viborg, Herning, Silkeborg og Horsens) mod nu fem kan etableres team i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ansøgningen på i alt 11,8 mio. kr. for årene 2007 og 2008 blev desværre ikke imødekommet. Aktivitet i de palliative team 2007 I de følgende tabeller vises aktiviteten i de palliative team, idet det bemærkes, at der ikke foreligger aktivitetstal for den sydøstlige del af regionen, som betjenes af Det Palliative Team ved Vejle Sygehus. Henviste patienter 2007 Århus 341 Herning 267 Randers 204 Viborg 168 Silkeborg 165 I alt 1145 Tilsyn på hospitalsafdelinger 2007 Århus 300 Herning 1356 Randers 736 Viborg 173 Silkeborg 957 I alt 3522 Hjemmebesøg 2007 Århus 964 Herning 390 Randers 122 Viborg 312 Silkeborg 400 I alt 2188 I forlængelse af Regionsrådets vedtagelse af Palliationsplanen den 26. september 2007 foreslås en udbygning af de palliative team med virkning fra 2009, så hvert team kommer til at bestå af: 1-3 læger afhængig af patientunderlag 2-4 sygeplejersker afhængig af patientunderlaget 0,5-1,0 psykolog afhængig af patientunderlaget 0,5-1,0 fysioterapeut afhængig af patientunderlaget 0,5-1,0 sekretær afhængig af patientunderlaget Side 2

For at kunne leve op til denne basisbemanding er der behov for at tilføre de eksisterende team følgende personale og budget (2007 P/L) og for at etablere et sjette team: AUH-Århus Sygehus (Århus + Samsø kommuner 302.600 indbyggere) Nuværende normering: 3,0 læger 4,0 sygeplejersker 0,5 psykolog 1,0 fysioterapeut 1,0 sekretær 0,1 socialrådgiver Behov for opnormering: 0,5 psykolog 228.000 kr. Hospitalsenhed Vest (Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkjøbing, Struer kommuner 284.200 indbyggere) Nuværende normering: 3,0 læger 3,0 sygeplejersker 1,0 fysioterapeut 1,0 sekretær Behov for opnormering: 1,0 psykolog 456.000 kr. Regionshospital Viborg (Viborg + Skive kommuner 140.440 indbyggere) Nuværende normering: 2,0 læger 2 sygeplejersker 0,2 fysioterapeut 0,2 socialrådgiver 0,5 sekretær Behov for opnormering: 0,5 psykolog 228.000 kr. 0,3 fysioterapeut 112.000 kr. Side 3

Regionshospital Randers (Randers, Favrskov, Nr.Djurs, Sdr. Djurs kommuner 219.100 indbyggere) Nuværende normering: 2,0 læger 3,0 sygeplejersker 1,0 fysioterapeut 0,7 psykolog 0,5 sekretær 0,5 socialrådgiver Behov for opnormering: Er fuldt bemandet Regionshospital Silkeborg (Silkeborg Kommune 87.400 indbyggere) Nuværende normering: 0,7 læge 2,8 sygeplejersker 0,6 psykolog 0,5 fysioterapeut 0,6 sekretær Behov for opnormering: Er fuldt bemandet. Jf. reduktionen af optageområdet som følge af etablering af et team i Horsens foreslås normeringen reduceret med 0,8 sygeplejerske -284.000 Regionshospital Horsens (Horsens, Skanderborg, Odder, Hedensted kommuner 203.300 indbyggere) Nuværende normering: - ingen normering. Horsens og Hedensted kommuner dækkes af Det palliative team på Vejle Sygehus, og Odder Kommune af Det Palliative Team på AUH-Århus Sygehus. Behov for normering: 2 læger 1.559.000 kr. Side 4

3 sygeplejersker 1.063.000 kr. 0,5 fysioterapeut 187.000 kr. 0,5 psykolog 228.000 kr. 0,5 sekretær 164.000 kr. I alt 3.201.000 kr. Udgifter i alt til udbygning af de palliative team ca. 3.941.000 kr. i 2007 P/L. For Region Syddanmarks betjening af den sydøstlige del af Region Midtjylland blev der i 2007 afregnet 1,1 mio. kr. Denne udgift bortfalder ved etablering af team i Horsens Nettomerudgiften til teamudvikling vil således andrage ca. 2.841.000 kr. (2007 P/L). Det skal bemærkes, at nogle af de palliative team siden vedtagelsen af den palliative plan er blevet styrket personalemæssigt inden for hospitalernes almindelige budgetramme. I ovenstående fordeling er der sket en tilpasning af de palliative teams dækningsområder, således, at f.eks. betjeningen af Odder Kommune er flyttet fra AUH-Århus Sygehus til Regionshospitalet Horsens og Skanderborg Kommune fra Regionshospitalet Silkeborg til Regionshospitalet Horsens. 3. Udvikling af en regional udviklings- og kompetenceenhed Palliationsplanen indeholder forslag om med udgangspunkt i udviklingsenheden ved Det Palliative Team på AUH-Århus Sygehus at udvikle en regional dækkende udviklings- og kompetenceenhed. Enheden skal opsamle viden og erfaring og videreudvikle og gennemføre en regional uddannelsesplan inden for det palliative område over for primærsektoren og øvrige hospitalsafdelinger. Nuværende normering af Udviklingsenheden ved Det Palliative Team ved AUH-Århus Sygehus: 0,2 læge 0,7 klinisk sygeplejespecialist 0,3 psykolog 0,3 sekretær Behov for opnormering: 0,7 akademiske medarbejder 324.000 kr. 0,5 sygeplejerske 178.000 kr. 0,7 sekretær 229.000 kr. Driftsmidler 500.000 kr. I alt 1.231.000 kr. Merudgift til udvikling af udviklings- og kompetenceenhed vil andrage ca. 1.231.000 kr. (2007 (P/L) Det skal bemærkes, at Kræftens Bekæmpelse, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Foreningen for Palliativ Indsats, Gruppen af Ledere i Hospice, Palliative Teams og Enheder og Hospice Forum har med tre-årig støtte fra Trygfonden (8 mio. kr.) og Kræftens Bekæmpelse (1,5 mio. Side 5

kr.) har besluttet at etablere og drive et landsdækkende Palliativt Videnscenter med adresse hos Kræftens Bekæmpelse i København. Det landsdækkende center skal sikre faglig udvikling og høj faglig kvalitet i den samlede palliative indsats. 4. Hospiceområdet Palliationsplanen indeholder forslag om, at det foreløbigt i 2008 er grund til at afvente udviklingen på de fire hospicer i regionen, hvoraf de to først er taget i brug i løbet af 2007, inden der tages stilling til et evt. behov for yderligere udbygning af hospicekapaciteten. I forbindelse med behandlingen af forslag til Palliationsplan den 26. september 2007 anmodede Regionsrådet om at få et overblik over situationen medio 2008. På Regionsrådets temamøde om palliation den 19. maj 2008 modtog Rådet et sådant overblik. I det følgende bringes nogle af informationerne fra temamødet. Hospicepladser Region Midtjylland er forpligtet til at indgå overenskomst med selvejende institutioner om driften af 40 hospicepladser. Region Midtjylland har i øjeblikket overenskomst med de tre selvejende institutioner Anker Fjord Hospice, Hospice Limfjord og Hospice Djursland om driften af 39 pladser. Hertil kommer samarbejdet med Århus Kommune om driften af Hospice Søholms 9 hospicepladser. Jf. Regionsrådets beslutning på møde den 26. september 2007 forventes Hospice Søholm at blive omdannet til en selvejende institution med driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Herved vil antallet af pladser på selvejende institutioner med driftsoverenskomst med Region Midtjylland udgøre 48-50 pladser. Regionsrådet har i foråret 2008 modtaget ansøgning om at indgå overenskomst om driften af 12 pladser på henholdsvis et Hospice Østjylland og et Hospice Midt. Ansøgerne er orienteret om, at ansøgningerne vil indgå som en del af beslutningsgrundlaget, når Regionsrådet på baggrund af erfaringerne fra 2008 atter vil se nærmere på området. Aktivitet på hospicerne 2007 I den følgende tabel vises aktiviteten på hospicerne, idet det bemærkes, at alene Hospice Søholm og Anker Fjord Hospice har været i drift i hele 2007. Henvist Visiteret Afvist Optaget Belægning/% Opholdstid/dage Anker Fjord 260 253 7 186 90,3 19,7 Limfjord 14/6-31/12 108 97 11 59 84,6 på 8 pladser 25,8 Djursland 1/11-31/12 63 56 7 26 72,8 19 Søholm 286 274 12 92 92 31 Side 6

I den næste tabel vises status for de patienter, der blev udskrevet fra hospicerne i 2007 Død Eget hjem Plejehjem Hospital Anker Fjord 125 51 4 6 Limfjord 8 pladser 14/6-31/12 44 6 2 1 Djursland 1/11-31/12 12 3 1 0 Søholm 89 1 1 1 Aktivitetstallene ændrer ikke på Administrationens anbefaling af at afvente driftsåret 2008, før end der tages stilling til evt. behov for at ændre på antallet af hospicepladser. Administrationen vil i samarbejde med hospicerne og de palliative team udarbejde fælles visitationsretningslinjer til hospice. Disse retningslinjer skal sikre en målrettet og præcis anvendelse af hospicepladserne og skal tydeliggøre arbejdsdelingen mellem hospice og de palliative senge og mellem hospice og den primære sektor. Med virkning fra 2009 vil hospicerne være omfattet af de almindelige krav om produktivitetsforbedringer. Døgnbetjent palliativ lægedækning på hospice På baggrund af Sundhedsstyrelsens krav om døgnbetjent palliativ speciallægebetjening på hospicerne anbefalede Administrationen i Palliationsplanen, at der når Sundhedsstyrelsen har afsluttet den igangværende specialegennemgang iværksættes en udredning af, hvordan der i Region Midtjylland kan udvikles en lægebetjening på de fire hospicer. Aktuelt betjenes hospicerne i dagtiden af palliative læger fra de palliative team. Uden for normal arbejdstid betjenes hospicerne af lægevagten, dog bortset fra Anker Fjord Hospice, hvor der fra starten har været etableret en døgndækkende vagtordning fra Det Palliative Team i Herning. Hospice Limfjord og Hospice Djursland fik i forbindelse med etableringstilskud fra Statens Hospicepulje i en opstartsperiode dispensation fra kravet om døgnbetjent speciallægebetjening. Opstartperioden kan med rimelighed fastlægges til at udgøre de to første driftsår, hvor hospicerne modtager driftstilskud fra Statens Hospicepulje. Dvs. at opstartsperioden for de to hospicer udløber henholdsvis medio og ultimo 2009. Sundhedsstyrelsens specialegennemgang er endnu ikke afsluttet og det vides ikke på nuværende tidspunkt, i hvilket omfang lægebetjeningen af hospicerne bliver berørt. Så indtil videre gælder Sundhedsstyrelsen vejledning om, at der til hospice skal være adgang til lægeekspertise på speciallægeniveau alle døgnets 24 timer, i hvert fald på telefonbasis. Side 7

Administrationen anbefaler, at der fra 2010 afsættes en ramme på 2 mio. kr., inden for hvilken Administrationen i samarbejde med hospitalsledelserne udarbejder forslag til en døgndækkende speciallægebetjening, som det økonomisk og rekrutteringsmæssigt er realistisk at gennemføre i Region Midtjylland. 5. Oversigt over merudgifter forbundet med forslaget til realisering af palliationsplan 2009 2010 og frem Teamudvikling 2,8 2,8 Udviklings- og Kompetenceenhed 1,2 1,2 Døgndækkende speciallægevagtordning på tre hospicer 0,0 2,0 I alt 4,0 6,0 R:\Hospitalsplanlægning\SL\Hospice generelt\notat om udmoentning af Palliationsplan.dot Side 8