Danmarks Indsamling: Betalte for at undgå radiospots

N Y H E D S B R E V E T 25. J A N U A R 2 0 0 8 U G E 4 Danmarks Indsamling: Betalte for at undgå radiospots Opfindsomheden kendte ingen grænser, da der i denne uge blev samlet ind til børn i Afrika i DRs distrikter Vi får garanteret ballade for det. Men det er jo i en god sags tjeneste, så hvad pokker... Manden, der forudser ballade, er Morten Teilmann- Jørgensen fra P4 Trekanten. Den gode sag var den store Danmarks Indsamling, som kører i denne uge, og hvis overskud går til at hjælpe sygdomstruede børn i Afrika. Og brøden: En lytter fik for et indsamlingsbidrag på 500 kroner lov til at slippe for at høre på spots for andre programmer i radioen torsdag morgen fra 7.30 til 8.00. På samme radiostation har en lytter købt sig til retten til at optræde som vært i morgenradioen i et kvarter i næste uge. 5.500 kroner gav det i indsamlingskassen. Opfindsomheden har været stor landet over. P4 Syd og P4 Fyn har således været på container- og genbrugspladsrov for at finde ting og sager, der kunne sælges videre på auktion. Andreas Munk fra P4 Fyn var en tur i Svendborg for at fiske et sofabord op af en container - det blev solgt videre for 600 kroner. Et maleri fra en genbrugsplads i Odense gik for godt 2000 kroner. Klunseriet indbragte i alt 3000 kroner på Fyn og 16.170 kroner i P4 Syds område. En af topscorerne var sådan et gammelt vægur, der har så meget lyd i sig, at man i hvert fald ikke er i tvivl om, hvad klokken er, hvis man bliver holdt vågen af det, som journalist Jens Kodal fra P4 Syd udtrykker det. P4 Bornholm har skrabet 75.000 kroner ind til Danmarks Indsamling ved at holde radio-auktion over en række oplevelser såsom biografbesøg, kunstmuseumsbesøg med frokost og wellness-ophold. Folk har kunnet byde - og overbyde hinanden direkte i radioen, og det har givet bonus, fortæller projektchef Erik Nielsen. 1

DR Københavns morgenværter Ole Jacobsen og Charlotte Striib har ugen igennem opfordret lytterne til at sende SMS er, der hver især betyder et bidrag til indsamlingen på 150 kroner. Fredag eftermiddag nærmede dette indsamlingsresultat alene sig 400.000 kroner. Hos P4 Sjælland er det journalist René Sabro Pedersen, der har koordineret indsatsen og en auktion over en serie billetter til en koncert med det britiske rockorkester Status Quo, som først afgøres endeligt lørdag formiddag lidt før kl. 10. P4 Nordjylland har inviteret lytterne i zoologisk have i Ålborg lørdag for en lav entrepris, der til gengæld går ubeskåret til Danmarks Indsamling. Her skæver Gitte Sørensen bekymret til den lokale vejrudsigt. Det ser desværre ud til træls vejr. Men så må vi jo fortælle folk gennem radioen, at man sagtens kan gå i Zoo i regnvejr, siger hun. Ikke alt med indsamlingen er gået lige glat. 7 distrikter har i samarbejde kørt en konkurrence, hvor man har kunnet vinde kro-ophold rundt om i landet ved at sende bidrags- SMS er til indsamlingen. TDC udtrak de mulige vindere. Men da jeg skulle ringe rundt til telefonnumrene på listen, havde de to første vindere aldrig hørt om konkurrencen. Den ene blev så sur, at han knaldede røret på. Til gengæld blev den næste så glad, at hun på stedet donerede 500 kroner ekstra, fortæller Morten Teilmann-Jørgensen fra P4 Trekanten. Danmarks Indsamling kulminerer lørdag aften med bl.a. et stort DR1-transmitteret indsamlingsshov, der sendes fra Nationalbanken i København. bnc/kit DRs reporter i Afrika Niels Christian Lang, der normalt sidder ved mikrofonen på P4-Radioaviserne, er i disse dage i Afrika for at sende indslag hjem om sine oplevelser - bl.a. fredag formiddag fra det hospital, som Læger uden grænser driver i Liberias hovedstad Monrovia. Det var et meget stærkt indslag, for lige som Niels Christian blev stillet igennem døde et lille barn lige i nærheden af, hvor han stod. Og det påvirkede selvfølgelig ham, ligesom man i baggrunden kunne høre at moderen brød sammen i fortvivlelse, fortæller Diana Bach der som vært for P4 Formiddag har været med til at fortælle lytterne om indsamlingen. I indslaget beskrev Niels Christian Lang hospitalet og arbejdet hos Læger uden grænser: 2

Det er et ufatteligt stykke arbejde de gør her. Det er et gammelt laset hospital, hvor der er plads til 167 patienter, og der ligger 320 lige i øjeblikket - to børn i hver seng plus deres familier, som er her for at passe dem, fortalte han. Man kunne også høre Niels Christian Langs overvejelser med hensyn, hvor langt man kan nå med de økonomiske bidrag, som han og kollegerne nu appellerer til danskerne om at give. Det hjælper rigtig, rigtig meget. Jeg havde selv min tvivl, inden jeg tog afsted. Min søn gav mig de 26, 50 kr. som han har sparet op, og det var enormt sødt og jeg tænkte, at det er tanken, der tæller - men 26,50 hjælper jo ikke ret meget. Men det gør det! Malariamedicin, der kan redde et liv og som er livsvigtig her koster 10-15 kr. Det koster 6,90 at kurere en diarre, det koster 29 kr. at kurere en lungebetændelse, som de også dør af. Så de 150 kr. man kan ringe ind må være nogle af de bedste penge, man nogensinde har givet ud. Niels Christian Lang skriver om sine oplevelser i Afrika i en blog på indsamlingens hjemmeside kit Billigere at genoplive fortiden Det ser ud til snart at være slut med, at redaktioner, der laver programmer hvor fortiden vækkes til live, må se deres penge fosse ud af kassen, fordi de skal betale for, at hvert eneste af de gamle radio- og tv-optagelser, de henter i arkiverne, bliver digitaliseret. I stedet tegner der sig en ordning, hvor DRs programproducerende divisioner betaler et éngangsbeløb for resten af 2008 - og derefter kan medarbejderne bruge løs af arkivguldet. Siden årsskiftet har der lydt klagesang fra flere redaktioner, fordi de pludselig skulle til at betale for noget, der hidtil har været gratis, nemlig at vække de gamle stemmer og ansigter til live. Det var noget, der kunne mærkes i de i forvejen barberede programbudgetter - en debat, der også har kunnet følges på det seneste her i DRåbens spalter. Kritikken er nu blevet hørt: I stedet for styk-afregningen, som belastede bestemte afdelinger temmelig meget, bliver der altså i stedet tale om en slags abonnementsordning, hvor der betales én gang for alle. Ordningen kommer til at gælde for resten af 2008 og kan træde i kraft allerede i februar eller marts, hvis divisionscheferne siger endegyldigt ja til at betale det beløb på mellem en halv og en hel million, der kræves for at båndene kan digitaliseres. 3

Det bliver dog kun de nyere af de gamle bånd, der på den måde bliver gratis at bruge. For tv gælder det optagelser på båndformaterne Beta SP, Digital Beta og DVC Pro. På radiosiden er det kvarttomme-spolebånd, der ikke skal betales ekstra for. Skal der hentes optagelser fra andre båndformater, koster det bånd for bånd, oplyser områdechef for Arkivservice Per Gad-Hansen. bnc Velkommen på dr.dk's nye forside "Vi er dybt afhængige af, at vores kollegaer synes, at det er en god idé." Sådan siger projektleder på dr.dk Petter Åttingsberg forud for lanceringen af dr.dk's nye forside, der skal dække hele DR i langt højere grad end den gamle forside, og som skal leve af bidrag fra alle producerende afdelinger. Så hermed er opfordringen givet videre til alle afkroge af huset, der har en god forsidehistorie: Bare kom an! Forsiden bliver lanceret for den store offentlighed 4. februar, men her den sidste halvanden uge bliver forsiden prøvekørt internt i DR. Petter Åttersberg og de tre nye forsideredaktører - alle fundet internt i DR - inviterer alle til at kigge med under ombygningen og komme med input i ugerne op til den rigtige premiere. Ideen med forsiden er at der skal være det samme liv og den samme dynamik på hele siden, som vi i dag kender det fra dr.dk/nyheder - og så skal der være meget mere journalistisk indhold. Derfor vil pinden også være bemandet alle ugens syv dage fra 07.00 til 18.00. "Vi skal være lynende hurtige, og der skal hele tiden ske noget. Forsiden skal være samlingssted for hele DR med indhold fra radio, tv og net. Og det skal IKKE bare være programomtaler og henvisninger, men være meget mere indholdsrettet. Indholdet på forsiden skal virkelig være i sync med det, der sker i DR. Både når det handler om sport, nyheder, kultur, børneprogrammer osv. Og vi vil gerne lave hele indholdspakker. Man kunne fx lave en X-Factorpakke, hvor der både var debat, blog og et interview med Thomas Blachmann, fordi han er blevet så kontroversiel. Eller på nyhedsniveau kunne man lave en pakke, der afspejler regeringskrisen lige nu," siger Petter Åttingsberg. Målet med forsiden er ikke bare at fastholde de 350.000-400.000 brugere, der besøger dr.dk dagligt, men at tiltrække endnu flere - og hele tiden holde sig for øje at DR er til for ALLE danskere. Derfor er det også nødvendigt med leve- 4

rancer fra hele huset. Følg med i hele DR Hvor katten er tokken? "Vi vil gerne have det sådan, at når man går ind på dr.dk, så er man opdateret på alt, hvad der sker i DR. Der skal være et miks, så der altid er noget af interesse for alle danskere. Det lyder som en enorm opgave, for vi er jo kun tre mennesker, men vi har ufattelig mange strenge at spille på i det her hus, og vores leverancer skal komme fra alle vores kolleger. Fra nyhederne, sporten, kultur, aktualitet og videnskab, Århus..." siger Petter Åttingsberg, der håber på masser af samarbejdsvilje fra hele huset. "Det er jo uopdyrket land, og jeg er meget spændt på det. Hvis nu der er et eller andet godt i Aftenshowet, får vi så materialet, eller skal vi lave det hele selv? Jeg satser også meget på et stærkt samarbejde med distrikterne, så vi kan afspejle, at vi er landsdækkende, både i forhold til nyhedshistorier, men også med alle mulige andre historier fra det regionale system. Jeg håber virkelig, det kommer til at lykkes, for her har vi noget, som vores konkurrenter fra Jyllands-Posten, Berlingske osv. ikke kan hamle op med - de har måske en lokalreporter, men vi har et virkelig godt udbygget regionalt system, som fuldt ud kan matche TV 2's." Det er Pernille Jansen, Peter Freltoft og Jakob Kristiansen fra DR Programspecialister, der i de seneste måneder har knoklet med at udvikle den nye forside sammen med Solvejg Fjord og Mette Myhlendorf m.fl. fra DR Design. Kommentarer og input kan sendes til forside@dr.dk mjz Hvad gør man, når studiet går ned, eller printeren ikke vil printe, eller man skal lave en autosignatur, eller ens brugerid er blevet låst, eller man får et hvilket som helst andet teknisk eller praktisk problem, man ikke selv kan løse? Så kalder man ud i rummet: FLEMMING eller JØRGEN, eller hvad han nu hedder, ham det vidunderlige, tekniske geni, der ved alt om det hele og kommer springende fra sin travle rute, hver gang man råber op. Sådan er han nemlig, den gode "tok" - også kendt som Teknisk Område Koordinator. Eller sådan var han, for nu er alle tok'erne i DRs programproduktion blevet omdøbt til ressourcespecialister og er rykket sammen i en central enhed. I stedet for at råbe efter hjælp hos sin faste tok, skal man maile til rssourcespecialisternes fællespostkasse, RS-inbox, eller - ved akutte, udsendelseskritiske problemer - ringe til en hotline. 5

"Vi har gjort det for at støtte bedst muligt op om den nye struktur med divisionerne. Ved at samle gruppen centralt, sikrer vi, at vi har overblikket over alle vores produktioner og over de behov, vi har - fx når vi skal købe udstyr. Det giver en fantastisk vidensdeling, for vi får en meget bedre føling med, hvilke behov der er på tværs af divisionerne og kan nemmere og hurtigere trække på hinanden fagligt," siger projektchef Mette Lima. Ifølge hende har mange af rs'erne savnet det faglige fællesskab før, men nu sidder de sammen med nogen, der faktisk forstår, hvad de snakker om, og som de rigtig kan "nørde med", som hun siger. Ikke plads til produktionsvagter Ud over at rs'erne er flyttet sammen i deres egen afdeling, betyder omlægningen at medarbejderne ude i de forskellige "projekter" selv må klare mange af de praktiske opgaver med at skifte printerpatroner og bestille nye mobiltelefoner, som flere af de gamle tok'er ellers tog sig af. Og det er også slut med at bruge rs'erne i produktionen: "Nogle af rs'erne har haft deciderede produktionsvagter, men det har de ikke mere. Der er rigtig mange opgaver i det daglige, og det er meget svært at planlægge en arbejdsdag, hvis rs'erne også skal fylde huller i vagtplanen. Samtidig er det vigtigt, at rs'erne bibeholder kendskabet til måden, vi producerer vores programmer på, så det kan selvfølgelig aftales at "hyre" en mand til en specifik opgave eller projekt. Det kan være en afgrænset videoproduktion, et valg, eller en festival," siger Mette Lima. Set fra ressourcespecialisternes side er den største forandring - og ulempe - at de mister det tætte personlige kendskab til medarbejdere og produktionsforhold, når de ikke længere er tilknyttet faste afdelinger. Før kendte man sine lus på travet, og man kunne lugte, hvilke opgaver og problemer, der var under opsejling. Fx kunne man nå at opfange det, hvis der kom en ny TBA'er eller praktikant og få oprettet vedkommende som ny bruger i tide. Nu kan brugeroprettelser komme til at trække mere ud, fordi den daglige kontakt mangler. "Det er klart, at det er akilleshælen ved det her," siger Mette Lima og fortsætter: "Hvis man før havde ansvaret for 30-40 mennesker og kendte hver enkelt af dem, så er det klart, at det i starten kan være forvirrende at skulle forholde sig til så mange flere mennesker. Det er en proces, vi er i fuld gang med, og indtil vi har været omkring alle projekterne og fået sagt pænt goddag, virker det uoverskueligt. Og så 6

kræver det også, at projekterne er bedre på forkant med at få opgaver meldt ind til RS-gruppen, for vi kan ikke på samme måde som før håndtere opgaver, som skulle have været løst i går." I den forbindelse peger Mette Lima også på, at der stadig mangler kontaktpersoner ude i projekterne og divisionerne, som rs'erne kan henvise til, når noget ligger uden for deres eget område. "Det er meget vigtigt, at vi får det på plads snarest, for så kan rs'erne meget bedre hjælpe. Lige nu vil man opleve at få det svar: "det er ikke en opgave, vi varetager, og vi ved desværre ikke, hvem der kan hjælpe." Vi skal derhen hvor vi kan sige: "hvis du kontakter xx, så får du den rette hjælp," siger Mette Lima. mjz Debat: Lad os ikke blive rørstrømske Tillykke med X-factor - men... Sidste uges debat om DRs nye underholdningsprogram X- Factor fortsatte, da Kristian Leth, DR Fiktion skrev, at det, der gør X-factor til meget bedre tv end hedengange Popstars og så meget andet dårligt reality-talent-pinlighedstv netop er, at dommerne ikke holder sig tilbage i deres kritik. At der bliver rullet med øjnene og slået ud med armene, og at dommerne tør være teatralske. De foregående danske forsøg på denne slags programmer har lidt under at udgive sig for at være tv om MUSIK. Det er X-Factor ude over, hvilket er et stort plus. Før har disse programmer ligefrem prætenderet at handle om de her ligegyldige amatører, der kommer ind ad døren, mens X- Factor (ligesom den senere reality-bølge verden over) lykkeligvis ikke støtter sig til samme hykleriske krykke. Her er vi ikke i tvivl om, at deltagerne er pauseklovnene og underholdningen, mens dommerne er heltene. De er os. Det er deres entusiasme og pinlighed på deltagernes vegne, som vi deler. Det er selvfølgelig ikke en dansk opfindelse, men stammer fra original-konceptet. Folk, der melder sig til X-Factor er imponerende bevidste om dette. De er ikke stakkels eller sørgelige, for de har - mere end nogen andre - set de udenlandske programmer til hudløshed. De græder, som manus foreskriver, og de jubler på samme måde. Og derfor er X-Factor skidegodt tv: Fordi det IKKE er musik-tv, og fordi det IKKE handler om deltagerne. Men fordi det er skamløst og skidesjovt. Og avisforsiderne er bare endnu en del af dramaet. Kerstin Freiesleben, der startede debatten, er helt med på, 7

hvad det er, der gør, at X-Factor er et underholdende program: At jeg selv, i et eftertænksomt øjeblik, kan synes, at det er dårlig stil at lade sig underholde af, at rigtige levende mennesker bliver ydmyget, er en anden snak. Det bliver det jo ikke nødvendigvis mindre underholdende af, og hvis den umiddelbare spænding og underholdningsværdi er det vigtigste, så er målet jo nået. Tillykke med det. Jeg synes bare ikke det er for børn, og stik mig bare en tudekiks, for jeg kan da godt tage mig selv i at være trist over, at chefredaktionen ikke er enig med mig. X-Factors ofre er selv ude om det Så sluk for flimmeren X-Factor er god læring for børn og voksne Christian Kjeldsen, DR Medier, har en baggrund som talentspejder i et pladeselskab og ved, hvad de modtager af henvendelser. Han hører til dem, der synes, at de, der stiller op til X-Factor og lignende udsendelser, selv beder om, at han slår sig på lårene af grin over deres manglende talent eller sangstemmer: X-Factor er et superkoncept, og jeg må sige, at alle tilløb til lignende programmer på dansk tv i de sidste seks-otte år fremstår som det rene vand ved siden af dette rendyrkede stykke underholdning - for det ER underholdning og ikke noget som helst andet. Blachman er øretæveindbydende som dommer - men hvor er det da befriende, at der endelig er en dommer, der tager bladet fra munden. Når folk går ind til et projekt som X- Factor og synger som en mejetærsker, må de forvente, at dommerne dømmer folk ude og direkte fortæller dem, hvorvidt de kan synge eller ej. Alt andet ville være snyd og unødig leflen. Spørgsmålet er, hvorvidt produktionsselskaber - og dermed DR - har fortalt folk, hvad der ventede dem. Det er en helt anden og etisk diskussion, de ansvarlige helt sikkert har taget og har styr på. PS!! Og ja - min ringetone er udskiftet med X-Factor udgaven af Carpenters. STOR HUMOR! Tommy Zwicky, SKUM TV, stak Kerstin Freiesleven en tudekiks: Ingen programmer er for ALLE. Hvis du ikke mener, at X- Factor er noget for dine unger, så sluk. Sværere behøver det ikke at være. Ole Damgaard, P4 Danmark mente, at X-Factor rummer faktisk rigtig god læring for alle - børn såvel som voksne: 8

I alt for mange år har vi haft en trend, der har kørt på, at enhver amatør har ret til "15 minutes of fame" - og vi har i medierne skamredet den trend. Amatørerne har martret os fredage og lørdage i bedste sendetid på alle kanaler. Og vi har endog båret dem videre til underholdningsshows - ja sågar Melodi Grand Prix. (Seneste eksempel er en walisisk telefonsælger, der af "folket" og umusikalske journalister er blevet udråbt til at være Pavarottis arvtager - på trods af at han har oplagte problemer med at ramme tonerne). For tre uger siden kom jeg ved en fejl til at stille ind på X- Factor. Fejl, fordi jeg forventede, at det ville være det sædvanlige talentløse taletshow. Nu kan jeg ikke misse et afsnit - jeg må se det hver fredag. Endelig et underholdings-koncept med den klare pointe: Du må godt tro du er noget, men hvis du vil berøve os vores tid, må du fandme komme med noget, der rykker! Skadefryd... nej, jeg fryder mig over - rent professionelt - at en række drømmende fantaster får ren besked - uden omsvøb. Rullende øjne, højlydte suk og andre dommertilkendegivelser - tjah det er ikke andet end hvad man i øvrigt skal forvente, hvis man stiller sig frem i offentligheden uden at have noget i bagagen. Kære Kerstin - det er rigtig god lærdom at give videre til vores børn: Hvis I vil være noget i offentligheden, så må I altså hæve jer op over almindelighederne. Og endnu mere lærdom til forældrene, der ofte er de værste til at drive børnene afsted til amatørauditions. Måske kunne de tre dommere også lære os i DR noget om kvalitetsvurdering. Forleden havde jeg en såkaldt sanger igennem på telefon. Han havde sendt mig sin nye, håbløse cd, som han mente skulle præsenteres i radioen. Havde ringet på min telefonsvarer gentagne gange, og jeg havde øvet mig i den sædvanlige: nej, øh, din musik passer altså ikke liiiige ind i vores koncept, osv. osv. Da jeg fik ham i røret, slog en tanke ned i mig: Hvad ville Thomas Blachman have sagt, og pludselig hørte jeg mig selv sige til den håbefulde: Hvordan kan du egentlig tillade dig at spilde min tid med sådan en gang lort? Vi fik en snak om kvalitet - og jeg fornemmer at vi skiltes som uenige - men ikke uvenner. Vi har både som modtagere og afsendere brug for den klare holdning til professionalisme. Og vi savner så meget dem, der kan skelne mellem lort og lagkage. 9

Så tak til X-Factor. Vi kan allesammen lære noget hver fredag aften. Debat: Inline uenighed Tak for Inline-løsningen Tusind tak, brokkehoveder Selv om kommunikationsdirektør Henriette Rald og KUVformand Stig Paulsen sluttede sidste uges debat med et tilsagn om en mindre rigoristisk Inline-tvang for medarbejderne, fortsatte debatten, da Jens Ørnfeldt Gaul, DR TES Broadcast Produktion, skrev: En browser er ikke det første, jeg har brug for, når jeg logger på en computer. I forvejen tager det lang tid at logge på en computer her i DR Byen, og nu skal vi så vente endnu længere. Til gengæld er der så åbnet mulighed for som i "gamle" dage at kunne ændre startsiden. Tak for det! Er der nogen, der kan forklare fornuften i, at vi skal kigge/vente på en internet browser når vi logger ind på en pc? Hvad bliver det næste? Før man kan logge ud, starter Work-place? Peter-Mikkel Pihl Rasmussen, DR-P4 Sagde tak for den mindelig løsning: I forhold til at skulle sidde og klikke væk fra Inline 50 gange i løbet af en dag, kan jeg fint leve med, at den starter op i Inline, skrev han. Janus Hasseriis, DR Medieudvikling, var til gengæld ikke tilfreds og kunne se et mønster: En klassisk DR-oplevelse. De få og højtråbende sejrede over flertallet. Så i stedet for at det dovne mindretal brugte en brøkdel af den tid, det tager at skrive et brokkeindlæg til DRåben, på at lave deres egne genveje, skal samtlige DRmedarbejdere nu generes af en tvungen opstart af Internet Explorer, hver eneste gang computeren startes. Hvor mange skal nu, mindst en gang om dagen, vente på at lukke en browser, de ikke umiddelbart har brug for, sammenlignet med hvor få, der reelt bruger Internet Explorer som hovedarbejdsredskab? Det er vist ikke et regnestykke, der giver et positivt resultat, hvis vi skal se tidsøkonomisk på det. Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi som DRmedarbejdere generelt var lidt bedre til at se det kloge og nødvendige for DR som organisation i beslutninger a la Inline-startsiden, i stedet for kun at se regler og begrænsninger for individet. I det her tilfælde endda det dovne individ. Og så kunne jeg godt have tænkt mig, at den udmærkede Google toolbar til Internet Explorer var blevet tilbudt de medarbejdere, der bruger Google meget. Samtidig kunne de mest almindelige alternative startsider som eksempelvis en 10

tom side og WebCMS være udbudt som shortcuts via "software til denne pc". Men tusind tak, brokkehoveder! Jeg skal tænke på jer hver eneste morgen fra nu af. Kollektivet frem for individet? Grim lugt i kælderen Jubilæer Peter-Mikkel Pihl Rasmussen svarede, at han fik kuldegysninger og følte sig hensat til tidligere tiders "kollektivet frem for individet" med argumentationen om, at kolleger er dovne og at skal tænke på organisationen: Jeg er ikke nogen lille DR-soldat, men ansat af DR til at udføre et stykke arbejde. Jeg er glad for mit arbejde, men det er klart, at jeg vil påpege, hvis man indfører ting, der gør arbejdet mere besværligt. Hvis du er utilfreds med beslutningen, så kæmp dog for nogle individuelle løsninger i stedet for at udråbe alle dem der er uenige til at være dovne. Jeg er sikker på, at vores dygtige it-folk sagtens kan redde de personer, der føler sig stærkest generet af at browseren åbner automatisk. Steen Pagh, snedker i DR Visuelt Udtryk, spurgte om man ikke kunne foretage sig noget, der kunne fjerne den dårlige lugt i kælderen under DR Byen. Marianne Fox, der er miljøleder for byggeprojektet svarede: Den ubehagelige lugt er desværre et udbredt i hele kælderen og endda også op i huset nogle gange. Vi beklager det meget og har arbejdet på at løse problemet i et stykke tid. Lugten stammer ikke fra affald men fra udsugningen i køkkenet, som har afkast i varegården i Segment 3. Filtrene viste sig at være defekte og blev derfor skiftet for et stykke tid siden. Udskiftning af filtrene har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt, bl.a. fordi der produceres mere mad end forventet og emhætten derfor ikke kan følge med. For at komme problemet til livs, arbejder vi nu på at flytte afkastet op over taget, hvor det med en "jet" vil blive kastet så højt op og spredt, så det ikke bliver til gene for hverken os eller naboerne. Vi forventer at være klar med den nye løsning om 1-2 måneder og håber, at I vil bære over med lugten i kælderen så længe. Den er på ingen måde farlig, men... jo, den er ret slem! Projektleder Susanne Rebenstorff Lund kan 1. februar fejre sit 25 års jubilæum i DR, og områdechef for Visuelt Udtryk, Tanja Lauridsen, skriver: 11

Susanne kom til DR med en uddannelse som parykmager. Parykværkstedet var en del af sminkegruppen. Efterspørgslen efter håndlavede parykker er faldet gennem årene, og Susanne har i takt med det overtaget flere administrative opgaver. I de senere år som planlægger for kostume og sminke, og fra 1. februar 2007 desuden som projektleder for sminken. Sammen med det er det en selvfølge for Susanne, at hun ved siden af stadig bestyrer DRs paryklager. Susanne har et stort overblik, og der er ikke mange planlægningsopgaver, hun ikke får på plads. Fra en enkelt person der lige skal sminkes nu, til en fredag aften at skaffe seks ekstra sminkører til næste dags live sending fra H. C. Andersen show i Parken. Man hører tit Susanne sige ja, hvis du spørger mig - men det behøver man ikke altid for at høre hendes mening. Den får man serveret i klar tale, hvor en skovl er en skovl. Ofte efterfulgt af et bredt grin. Men man er ikke i tvivl om, at hun mener det. Sminke/kostumes gavekasse bestyres af Susanne, og meget betegnende har hun ikke bare ønsket sig et maleri af sine kolleger, men også selv været ude for at vælge det! Så er der styr på det! Susanne, du ønskes stort tillykke med jubilæet fra os i Visuelt Udtryk, og vi ser frem til mange kommende grineture. Programtekniker Tor Schelke kan 1. februar fejre sit 40 års jubilæum i DR. I den anledning skriver redaktionschef Pia Kielstrup: Tor er et utrolig venligt, tålmodigt og pligtopfyldende menneske. Han kender Christiansborg som sin egen bukselomme, da han de sidste par år har haft fast base på Christiansborg som programtekniker. Han er tilknyttet den politiske redaktion og hjælper dagligt med at fotograferer og redigere indslag på Borgen. Ind imellem oplever han at skulle hjælpe tre-fire journalister, der hiver i ham fra alle sider, men Tor siger nødigt nej til nogen. Han prøver at nå det hele, også selv om madpakken så må vente. Og har han et ledigt øjeblik, sørger han for at lægge alting til rette, så journalisterne lettere kan redigere deres indslag. Anja Westphal fortæller: Når jeg kommer ned og skal redigere, så har Tor altid hentet materialet ind i pc en og gjort materialet klart til klipning, også selv om han ved, at jeg selv skal redigere det. Det må være en drøm at have en tekniker som Tor tilknyttet sin redaktion. 12

Tor er også altid fleksibel hvad gå-hjem-tidspunktet angår. Sker der noget sent, så bliver han og hjælper til. De eneste dage han melder fra, er hvis han har reserveret en billet til en teaterforestilling på Det kongelige med hustruen. For journalisterne er det altid trygt at have Tor i nærheden. Er der problemer med teknikken på Borgen, så er Tor klar. Han får stille og roligt redigeringsanlægget op at køre, når det er nede. Da linjerne til DR Byen drillede, var det ligeledes Tor der fik sat fokus på problemstillingen og fik en fejlfinding i gang, så det i dag fungerer fint. Tor er den generelle problemløser på Christiansborg når det gælder teknikken, og han gør det med et smil på læben. Som Anja siger: Ham vil vi nødig undvære. Tor, du ønskes et stort tillykke med dit 40 års jubilæum fra os i DR Nyheder. Vi glæder os til mange gode år sammen med dig fremover. Ledige stillinger Nyhedsjournalist/nyhedsvært til DR Sjælland Er du til såvel hurtige nyheder som dybdeborende reportage? Kan du sætte dagsordenen i dit lokalområde og levere den historie, som bliver samtalestof i kantinen og skurvognen, så har DR Sjælland et jobtilbud, der matcher dig. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionsleder Kim Palm, 28 54 34 25 eller redaktionschef Mette Grønnegaard, 21 60 82 10. I forbindelse med samtaler gennemfører vi en stemmeprøve. Skriv 31/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest mandag den 4. februar kl. 12. Se opslag: Programmør til spilproduktioner i DRs Ungdomsredaktion Perspektivs Ungdomsredaktion søger en erfaren programmør, der kan deltage i to store produktioner - den syrede chatverden Hundeparkens kommende version 2 og et MMObrætspil om vikingetiden. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionsleder Bjarke Ahlstrand, bah@dr.dk 20 19 84 20 eller redaktionschef Ulrik Skotte, usk@dr.dk, 21 69 06 41. Skriv 30/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest fredag den 8. februar kl. 12. Se opslag: 13

Projektkoordinator DRs Ungdomsredaktion søger en projektkoordinator, der skal indgå som en central person i vores team af journalister, konceptudviklere, designere og kodere. Vi leverer spil, tv og net til den yngre del af DRs målgruppe. Gennem tiden har vi stået bag ting som Skum, Hundeparken, Drengene fra Angora, Hjerteflimmer, Boogie, Yallahrup Færgeby og meget mere. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionsleder Bjarke Ahlstrand, 2019 84 20, bah@dr.dk, eller redaktionschef Ulrik Skotte, 2169 0641, usk@dr.dk. Skriv 32/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest fredag den 1. februar kl. 12. Se opslag: WEB grafiker dr.dk er danskernes foretrukne indholdssite. Over 1 mio. klikker forbi dr.dk hver uge. Det gør forsiden af dr.dk til en effektiv og vigtig platform for markedsføring og information om DRs programmer og aktiviteter på alle DRs kanaler. Vil du vide mere om stillingen som web-grafiker til dr.dk, er du velkommen til at kontakte Helle Rasmussen på hras@dr.dk. Skriv 33/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest fredag den 8. februar kl. 12. Se opslag: Vært og tilrettelægger til Det Elektriske Barometer Barometerredaktionen søger en ung, dedikeret, troværdig og nysgerrig stemme, der vil være med til fortsat at skabe Danmarks mest personlige talerør for alternativ musik og den alternative ungdom. Lav en prøve på maks. 10 minutter med Det Elektriske Barometer, som du synes det skal lyde. Med dig som vært, med dine valg af musik og med lyttertanker hentet fra Barometerets Tankevæg, som du finder på dr.dk/barometer. (Lydkvaliteten er ikke altafgørende - det er din stemme og de valg du træffer der er vigtige). Send cd en sammen med en motiveret ansøgning og cv. Stillingen er deltid (ca. 2 dage om ugen) Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Mikael Pass, mipa@dr.dk, 28 54 84 50. Vi glæder os 14

til at høre dig. Skriv 34/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest mandag den 25. februar kl. 12. Se opslag: WEB-journalist til DR Aktualitet Webcenteret i DR Aktualitet efterspørger en webjournalist til en seks måneders TBA-ansættelse. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektleder Claus Mackinney-Valentin på clva@dr.dk, eller 35 20 82 60 eller redaktionschef Ole Hjortdal 35 20 82 00. Skriv 35/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest mandag den 4. februar kl. 12. Se opslag: DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, kit@dr.dk Journalist Mia Jørgensen 35 20 41 91, mjz@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 15