Danskernes demokrati 00:00:00 Vignet starter Aktivitetsbilleder Seriens titel: Go dag Danmark 00:00:30 Kongefamilien vinker 00:00:54 Filmens titel: Danskernes Demokrati 00:01:00 Ved underskriftindsamling Musik Folkemængde, klapsalver: Hurra, hurra, hurra, hurra, hurra. Musik, aktivitetslydem Speak Danmark er et demokratisk land 00:01:07 Mand skriver under 00:01:09 Børn rækker hænderne i vejret Det betyder, at det er folket der bestemmer i samfundet 00:01:12 Billeder fra folketinget 00:01:16 Vi bestemmer, når vi vælger politikere. 00:01:20 Hos familie i køkkenet 00:01:29 Græsk ruin 00:01:36 Græske maerier og friser 00:01:57 Grønt træ, lille bondehus 00:02:08 Billede af skilt: 69 - Fynsk Bystævne Tingsted 00:02:18 På Københavns Rådhusplads Vi bestemmer, når vi diskuterer med hinanden derhjemmeeller på arbejdet Ordet "demokrati" stammer fra Grækenland og betyder folkestyre. Det var borgerne i Athen, der skabte demokratiet for flere Græske malerier og friser tusinde år siden. Det græske demokrati har kun holdt nogle få hundrede år. Alligevel har det siden hen været forbillede for alle andre demokratier. I Danmark har man fra langt tilbage i tiden haft tradition for at mødes og diskutere vigtige beslutninger. I mange landsbyer havde man et bystævne. Her mødtes byens betydningsfulde mænd for at ordne landsbyens anliggender. Rådhusklokkerne ringer
00:02:26 00:02:32 Statue af Kong Frederik den femte til hest Royale malerier Speak: Danmark har ikke altid været et demokratisk land. Indtil 1849 var Danmark regeret af en enevældig konge. Kongen og hans ministre bestemte næsten alting. Der var ingen valg og ingen politiske partier. Under enevælden var der heller ikke ytringsfrihed. Man kunne altså ikke frit sige sin mening, og hvis man gjorde det, risikerede man at blive landsforvist eller komme i fængsel. 00:02:53 Bølger Christiansø 00:03:00 Nærbillede af øen Foto af Jacob Dampe En fængselscelle 00:03:15 Bølger, havet 00:03:25 Nærbilleder af grundloven 00:03:58 Folketinget 00:04:16 Christiansborg set udefra 00:04:23 I folketingssalen med folketingsmedlemmet Morten Helveg Petersen 00:04:56 Talerstolen i folketing Talerstolen i bruget På en lille ø udenfor Bornholm sad en mand som Jacob Dampe i fængsel i 25 år. Han havde kritiseret kongens måde at styre landet på, og det straffede kongen ham for. Danmark blev et demokratisk land i 1849, da kongen afgav sin magt, og Danmark fik sin første grundlov. Grundloven gælder for alle borgere i det danske samfund. Dette er fundamentet for demokratiet i Danmark. Grundlovens vigtigste rettighed er den personlige frihed. Det betyder at alle mennesker har ret til at bestemme over deres eget liv. De må skrive og sige hvad de vil. De må frit dyrke deres egen religion uden at blive forfulgt, og de må frit vælge hvilket parti de stemmer på. Danmark styres i dag af folketinget, som er en forsamling af politikere, der er valgt af folket. Det er folketinget, der udpeger regeringen. Regeringen kan godt bestå af flere partier, der arbejdersammen Folketinget ligger i København på Christiansborg. Folketingsmedlem, Morten Helveg Petersen: Og hvis I kigger jer omkring her i folketingssalen, så vil I se 179 stole. Der er 179 medlemmer af Folketinget. Regeringen sidder hér. Det store parti Socialdemokratiet sidder hér. Enhedslisten, SF, Det Radikale venstre, CD, Dansk Folkeparti. Hele vejen herovre sidder Konservative og partiet Venstre. Min hverdag som politiker består i at diskutere lovforslag, at være med til at lave love, at diskutere hvad er godt, hvad er skidt i de forskellige lovforslag. Og til det bruger vi talerstolen, som I kan se heroppe. Talerstolen bliver brugt til, at politikere fra de forskellige partier løber op og fortæller, om de
synes at et lovforslag er godt eller skidt. 00:05:07 Folketingsmedlemmet Morten Helveg Petersen i folketingssalen 00:05:31 I folketingssalen Billeder af afstemning 00:05:48 Dronningens limousine kører ind på Christiansborg 00:05:57 Dronningen stiger ud af limousinen 00:06:08 Folketingsmedlemmet Morten Helveg Petersen 00:06:29 Dronning Margrethe i folketinget sammen med resten af kongefamilien 00:06:46 Folketingsmedlemmet Morten Helveg Petersen 00:06:59 Billeder fra havnen og havet, fiskere Vi diskuterer altså hvordan skal vi lave love, hvad skal indholdet være af lovene, og i det hele taget har godediskussioner om hvordan skal lovgivningen se ud i Danmark. Og når vi så har diskuteret et stykke tid, så skal vi stemme, og som I kan se her, så har vi et panel, hvor der er forskellige knapper, som vi trykker på, når vi skal afgøre om lovforslag skal vedtages. Speak:Når politikerne skal stemme om et nyt lovforslag, kan man stemme enten for eller i mod eller helt undlade at stemme. Det er flertallet af stemmer der afgør resultatet. Jubelråb fra folkemængde Morten Helveg Petersen:Danmark er et demokrati, og samtidig har vi et monarki. Og vi er jo fantastisk glade for dronning Margrethe og kongehuset, og mange spørger sig selv, hvordan kan de to ting hænge sammen. Men kigger man på den danske grundlov, som i øvrigt ligger her ude i forhallen til Christiansborg, jamen så står der jo at kongen bestemmer alt. Vores grundlov er helt tilbage fra 1849, men selvom der står i grundloven, at kongen eller dronningen bestemmer alt, så er det jo ikke sådan i virkelighedens verden, og det er slet ikke sådan i Danmark i dag, hvor dronningen kun har en formel rolle. Hun repræsenterer Danmark ude i den store verden og gør et godt stykke arbejde, synes jeg. Det det betyder konkret er, at når vi vedtager love i folketinget, så skal dronningen skrive dem under, men det er altså kun formelt at hun skriver det under. Og jeg tror på at hvis dronningen blandede sig i det politiske arbejde en dag, så ville vi også have nogle storeproblemer. Og det gør hun heldigvis ikke, og derfor kan det godt fungere, så vi både har et demokrati og et monarki. Musik 00:07:18 Speak:Hvis man spørger danskerne, hvad demokrati er, får man mange forskellige svar. 00 0 23 Fi k J h K i D k i k ikk
00:07:23 fiskeren Johnny Kristensen 00:07:45 I haven, interview med gartneren Dominique Kofod Fisker, Johnny Kristensen: Demokrati kan man ikke bare sådan lige definere sådan entydigt, synes jeg ikke. Det er meget svært. Altså nogle steder så er demokrati meget godt, andre steder så er det noget bæ. Der er nødt til for eksempel på en båd at være én til at træffe beslutningen, om det er en stor båd eller en lille båd eller en skib på en 200 tons. Der er nødt til at være én der træffer beslutningen, færdigt arbejde. Dér kan man ikke have demokrati. Gartner, Dominique Kofod: For mig demokrati det er ligesom en rigtig smuk blomsterbed, hvor planterne har forskellig højde, forskellig styrke, forskellige farver, og de alle sammen kombinerer sig selv til netop at gøre hvad de skal; et smukt bed. Sådan kunne det også være med mennesker, hvis man tog hensyn til alle deres forskelle og deres kvaliteter. Så kunne man opnå også den mål man har sat sig til, det vil sige, måske have det godt alle sammen. 00:08:16 Christiansborg 00:08:20 den tidligere formand for folketinget, Erling Olsen 00:08:45 Udenfor valgsted på Østerbro 00:09:07 en vælger fra Østerbro 00:09:28 Indenfor ved valgsted på Østerbro Tidligere formand for folketinget, Erling Olsen: Demokratiet er i sit inderste væsen ikke bare flertalsstyre, som nogle mener det er, nej, det er først og fremmest en pligt til og forsøge og snakke sig til rette om de fælles ting under gensidig hensynstagen og under respekt for andre personer og respekt for andres meninger. Det er demokratiets inderste væsen. Speak: I dag har alle statsborgere, der er fyldt 18 år, valgret til folketinget. Til de lokale valg i kommuner og amter har man også valgret, selvom man ikke er dansk statsborger. Kvindelig vælger fra Østerbro: Altså jeg synes det er vigtigt at stemme, fordi det er den demokratiske ret vi har. Jeg synes det er meget vigtigt for mig sådan en valgdag at komme ned og give min stemme til kende. Og jeg føler også, at jeg har noget at skulle have sagt, i og med at jeg kan gå ned og stemme, fordi der er mange lande, hvor man ikke har mulighed for det, og det har vi i Danmark, og det er vigtigt at værne om den ret. Og jeg synes egentlig også at det er en pligt. Mumlen og baggrundsstøj 00:09:35 Speak: Ved valgene kan man stemme på de politiske partier, man ønsker skal sidde i folketinget. Valgene er hemmelige, så ingen kan se, hvem man
stemmer på. Ved en folkeafstemning stemmer man "ja" eller "nej" til vigtige politiske spørgsmål. Det er vigtigt at alle borgere afgiver deres stemme, så regeringen kan se hvad befolkningen mener. 00:10:16 musikeren Ataf 00:10:42 pensionisten Inger Musiker, Ataf Hvorfor det er vigtigt at stemme? Det er det fordi at så har man medbestemmelse i de store beslutninger, som bliver taget. Og.jeg synes det er et privilegium at kunne stemme, simpelthen altså. Fordi så føler jeg ikke at der er nogen ting som ligesom bliver dikteret til mig, men at jeg har mulighed for enten at gå imod det eller stemme i mod det simpelthen, ikke?! Deltage i debatten. Ældre mand: Er det vigtigt at stemme?! Hun hører skidt. Pensionisten Inger Jamen så afgjort Ældre mand: Ja Pensionist, Inger: Så afgjort, det har jeg gjort hele mit liv. Ældre mand: Ja. Pensionist, Inger: Og det føler jeg altså det er en borgerpligt. 00:10:54 gymnasieeleven Patricia 00:11:16 Spillemand med lirekasse og tøjabe, gadebilleder 00:11:34 Københavns rådhus Gymnasieelev, Patricia: Altså når vi går ind og stemmer og sætter vores kryds, så.så.altså så bidrager vi jo også med vores.vores idéer.eller.ej, måske mere vores mening om hvordan det hele skal fungere.så jeg vil sige, er det ikke folkestyre?! (griner). Lirekassemusik Speak: I de danske amter og kommuner er der lokale parlamenter, som træffer beslutninger i lokalområdet. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan kommunens penge skal fordeles. Hvor meget skal der gå til børnehaver, til skoler, plejehjem og undervisning af indvandrere. Det er almindelige folkevalgte mennesker, der sidder
i kommunalbestyrelsen mennesker der vil have indflydelse på, hvad der foregår i deres lokalområde. 00:12:08 På borgerrepræsentantens kontor Borgerrepræsentant, Hamid El Mousti: Lige for tiden der mangler 50 millioner i kassen, du (griner) Kvinde på kontoret: Ja det gør der sikkert du. Det er jo trist nok, ikke?! Borgerrepræsentant, Hamid El Mousti: Jo (griner). 00:12:18 borgerrepræsentanten Hamid El Mousti 00:12:53 Ved en afstemning 00:13:05 borgerrepræsentanten Hamid El Mousti 00:13:27 Folk der cykler Borgerrepræsentant, Hamid El Mousti: Jeg får faktisk henvendelse hver eneste evige dag fra folk. E-mail, fax, telefon, brev. På gader og stræderne, når jeg går i Brugsen og i banken, man får næsten aldrig fred. En dag jeg var forleden på en restaurant og spise, og så kom en mand og ville lige, jeg skal lige høre på hans problemer, ikke altså, og det gør jeg gerne. Men nogle gange så er det lidt for meget, når fru Jensen ringer og brokker sig over at busstoppestedet den er flyttet 50 meter længere, ikke altså, og det vil hun ikke finde sig i. Ordstyrer: Vi går videre til afstemningen om anden og tredje plads under ét, slutter afstemningen nu. Borgerrepræsentant, Hamid El Mousti: Det er det jeg kan virkelig godt lide ved det danske demokrati; at man snakker og snakker og snakker og snakker indtil man bliver enige, selvom man ved at man har flertal. Men man vil gerne have at alt det man beslutter holder. Ikke at ved næste valg at det hele bliver kulsejlet. Det er det der kendetegner dansk politik. Musik Speak: Den demokratiske tankegang præger alle dele af det danske samfund. Hvis man eksempelvis har en fælles interesse eller et politisk mål, kan man frit stifte en forening. I en forening træffer medlemmerne alle beslutningerne sammen. 00:13:47 Ved andelsboligforeningen generalforsamlings Foreningslivet er et vigtig led i den demokratiske tradition. En meget almindelig type foreninger i Danmark er andelsboligforeningen. Andelshaver:.Denne her ansøgning kom for to måneder siden. Ordstyrer til mødet, ung mand: Ja ja, men vi kan skrive brev til ham, at vi ikke synes
det er rimeligt at vi selv skal betale for det, fordi at sagen er blevet syltet. 00:14:03 andelsboligforeningsformande Jonas Danx Whitehornn 00:14:33 Til generalforsamlingen Andelsboligforeningsformand, Jonas Danx Whitehorn: Andelsboligforeningens højeste myndighed, som man siger - og det gælder for alle andelsforeninger er generalforsamlingen, hvor man træffer beslutninger for eksempel ved flertal eller ved 2/3- dels flertal, nogle gange ved enighed om hvordan foreningen skal udvikle sig, og alle væsentlige beslutninger skal også tages op der. Den mødes jo normalt kun en gang om året, så derfor så er den daglige drift udlagt til bestyrelsen, som så er valgt af generalforsamlingen. Andelshaver, kvinde.du taler med Torkil om at få en tilladelse. Ordstyrer til mødet, ung mand: Nej, men ved du hvad, seriøst Sille, seriøst, tager vi ikke og kører den.kører op der, og så bare ind, ikke? Andelsboligforeningsformand, Jonas Danx Whitehorn: Men altså der står faktisk i vedtægterne, at man som andelshaver skal spørge bestyrelsen, før man går i gang med et bygningsarbejde, som inddriver den fælles ejendom, ikke? Andelshaver, kvinde: Mmh, ja. Andelsboligforeningsformand, Jonas Danx Whitehorn: Men altså der står så også, at bestyrelsen skal, hvad hedder det, skal godkende det her arbejde indenfor en rimelig frist. 00:14:55 andelsboligforeningsformanden Jonas Danx Whitehorn 00:15:19 HT-bus Andelsboligforeningsformand, Jonas Danx Whitehorn: Når der skal træffes beslutninger i en andelsboligforening, så kan det være svært at administrere demokratiet. Det kan være svært først at skulle diskutere sig frem til en enighed, men så også samtidig at se, at nu når vi altså til den linie, hvor der skal træffes en beslutning og så erkende at man måske ikke er helt enige, når der skal træffes en beslutning, men at så træffer man en beslutning, der tilgodeser så mange som muligt. Lyde fra HT-værkstedet 00:15:26 Speak: På de danske arbejdspladser er medarbejderne med til at planlægge deres eget arbejde og vælge deres
egen tillidsmand. En tillidsmand taler de ansattes sag overfor arbejdsgiverne. 00:15:41 tillidsmanden Fischer 00:16:14 Tillidsmanden Johnny Fischer 00:16:31 tillidsmanden Johnny Fischer Tillidsmand, Johnny Fischer: Nogle af de opgaver som en tillidsmand kan rende ind i, det er, at man kan være med i problemer, hvis det er sådan Johnny en fortolkning af en overenskomst; får jeg det i løn som jeg skal have? Arbejder jeg for meget eller for lidt? Arbejder jeg for mange timer i træk? Men det kan også være problemer af social karakter, det vil sige det kan være at der er nogle der er for meget syge, så er vi med til samtaler. Det kan være problemer, hvor der måske er skilsmisse, hvor kollegaen måske skal have noget hjælp også. Men det er hovedsageligt overenskomstmæssige spørgsmål, som vi har med at gøre. Tillidsmand, Johnny Fischer: Skovvejen. Speak: En stor del af tillidsmandens arbejde er at finde frem til et kompromis mellem medarbejderens og ledelsens ønsker. Tillidsmand, Johnny Fischer: For det handler også om for en tillidsmand i en demokratisk situation, eller hvor man har de der demokratiske øvelser, at kunne turde at sige fra, rejse sig op og sige: "Jamen det er jeg ikke enig med jer i." Men det gælder jo egentlig i alle forum at man tør at sige fra. Det er mange gange ikke at alle tør det. Det og have indflydelse har også en konsekvens, og den konsekvens er, at man også må tage ansvar, og det er jo det som vi som tillidsmænd i hverdagen egentlig må gøre. Så man kan sige, vi er nødt til at tage ansvar for at få indflydelse også, og det er en del af det at være i en demokratisk proces, vil jeg mene. 00:17:06 Demonstration børnehavelederen Susanne Elling Speak: Hvis medarbejderne ikke kan blive enige med arbejdsgiverne, kan de vælge at strejke. Børnehaveleder, Susanne Elling: Jeg mener det er en aktionsform, som er nødvendig en gang imellem indenfor vores fag eller for alle fag. Det er den måde vi kan gøre opmærksom på os selv på, og det er den måde at vi kan få den gruppe, som vi nu har med at gøre det vil sige børn og forældre til at se, hvad det er der gør, altså hvad det er vi er så dygtige til, og hvorfor det så vigtigt at fastholde det niveau, der er i daginstitutionerne. Og det er den måde vi kan gøre politikerne
opmærksomme på, at det her, det vil vi ikke være med til længere. 00:17:52 Demonstration Man prøver at snakke sig frem til det, men når man ikke kan nå et fælles mål, så er det at der så bliver nedlagt arbejde, strejket eller holdt faglige møder. 00:18:08 Avistrykkeri 00:18:15 Speak: Danmark er der ikke censur på aviser, fjernsyn og radio. Medierne udtrykker alle politiske meninger, og de har stor indflydelse på den politiske debat. chefredaktøren Per Knudsen Chefredaktør, Per Knudsen: Det er hele fundamentet for et frit samfund og et demokrati, at man som borger har adgang til fri information. Ytringsfriheden, det at vi alle kan sige vores mening, og det man kalder informationspligten, det at alle borgere i et samfund skal kunne få besked om, hvad der foregår. Og det er måske noget, der i danske ører lyder meget naturligt, men hvis man ser på det på globalt plan, så findes der faktisk 5, op mod 5 milliarder mennesker i over 100 lande, som ikke har pressefrihed i dag, og dermed heller ikke demokrati, så det er en meget vigtig del af demokratiet. 00:19:12 Avistrykkeri 00:19:17 Speak: Ofte har medierne afgørende indflydelse på politikernes beslutninger. Men mange mener, at medierne skader den politiske diskussion, fordi de er blevet for sensationslystne. 00:19:31 På politistationen 00:19:45 politiassistenten Jette Estoft 00:20:08 Politiet ved en demonstration Telefon ringer. Politiassistent, Jette Estoft: Nørrebro nærpoliti, det er Jette. Har du fået stjålet din cykel? Det var ikke så godt. Så må vi have den efterlyst. Politiassistent, Jette Estoft: Politiets rolle i et demokratisk samfund er at sørge for, at de love og vedtægter, som folketinget vedtager, de Jette Estoft bliver overholdt. Politiet skal sørge for, at der er ro og orden i Danmark, og vi skal passe på at der ikke bliver begået forbrydelser, og hvis der alligevel bliver det, så skal vi efterforske dem og forhåbentligt opklare dem. Motorcykelstøj, demonstranter der råber
00:20:23 politiassistenten Jette Estoft 00:20:36 Demonstration Politiassistent, Jette Estoft: I et demokratisk land som Danmark må man godt demonstrere. Det kræver blot, at man har søgt om tilladelse til det, og at man så efterfølgende overholder de bestemmelser, der står i den tilladelse man får. Unge demonstranter: Styrk den internationale solidaritet, styrk den internationale solidaritet, styrk den internationale solidaritet. 00:20:47 Speak: Politiet må ikke arrestere folk, fordi de holder et politisk møde. Ifølge grundloven har alle ret til at forsamles offentligt. 00:20:58 Ved kirken 00:21:02 Der er religionsfrihed i Danmark. Det vil sige, at alle frit må praktisere deres tro, uanset om de er kristne, muslimer, jøder eller buddhister. I et demokrati skal man respektere hinandens tro og meninger men gør vi nu også det i Danmark? 00:21:22 Præsten Anne Braad 00:22:12 multikunstneren Erik Clausen Præst, Anne Braad: Der er jo sket det igennem de senere år, at vi beklageligvis har kunnet se, at det ser ud som om det danske samfund er usædvanligt intolerant overfor fremmede. Det kan vi ikke selv forstå, tror jeg, fordi vi er da sådan et lille hyggeligt folk. Men jeg er ikke i tvivl om at det har at gøre, i hvert fald og måske er det meget vigtigt, at det har at gøre med vores forhold til vores egen religion. Det har at gøre med at vi selv er holdt op med at udøve religion udover juleaften. Altså vi har simpelthen fået det skåret ned til det minimum, og det vil sige folk der faktisk beder imod Mekka eller går i moskeen eller synagogen, eller hvad det er, det opfatter vi som meget, meget betænkeligt og mistænkeligt og dermed er der altså skabt basis for et meget stort fremmedhad. Multikunstner, Erik Clausen: Og her i Danmark kom det også pludseligt ind, at man nogen skulle være mere danske end andre, hvad der er fuldstændig absurd så lige pludselig begyndte man at kigge på hinanden og tænke hvor er hun fra, hvor er han fra? Er der lidt jøde i ham der? Er der sådan lidt iraner der? Er ham Clausen i virkeligheden en skabstyrker, eller hvad er det, ikke? Og det er jo frygt, det er angst. Det er jo ikke at sprede den ud. Det er jo fuldstændigt ligegyldigt. Så tænker jeg, jamen så kunne det være meget sjovt at være lidt Klodshans, ikke at være så klog, for så
kunne det i disse tider i Danmark være meget rart at være farveblind. Så kan du slet ikke se forskel på folk, så er alle lige. Nu skal vi rende og måle. Det er ubehageligt. 00:22:52 formanden for det etniske råd Azam Javadi 00:23:19 multikunstneren Erik Clausen 00:24:12 Gadebilleder Formand for det etniske råd, Azam Javadi: Og der siger jeg at demokratiet har et problem, og det er der stadigvæk, fordi det kan vi se gennem de problemer der er for mange etniske minoriteter, inddragelse af etniske minoriteter i samfundsbeslutninger, der hvor beslutningerne for borgerne bliver taget, det afspejler at etniske minoriteter er blandt de marginaliserede grupper. Der ligger min kritik i forhold til demokratiet. Multikunstner, Erik Clausen: Der sker nemlig det, i det danske demokrati har vi en masse skjulte dagsordner, hvis du siger din mening, så skal du passe lidt på. Der er ikke frit slag for at sige sin mening. Der er mange steder i institutioner, oven i købet i fællesejede institutioner som sundhedsvæsenet og meget andet, der har man et mellembegreb, en rigtig sippet tante til demokratiet, som hedder Fru Loyalitet. Du er illoyal, hvis du udtaler dig kritisk, om det plejehjem du arbejder på. Båt, nu støder vi sammen med ytringsfriheden. Hvad er det hvad er det for et begreb? Derfor kan jeg som klovn og som satiriker få danskerne til at grine og sige, at det kan da godt være at der er nogle der optræder med tørklæde, men der er endnu flere danskere der optræder med mundkurv. Hvad for et af de to hovedbeklædninger er mest hensigtsmæssigt, når det kommer til stykket? Det er rent faktisk rigtigt. Speak: Et demokratisk samfund fungerer kun, hvis der er debat. Ved at kritisere forskellige forhold og komme med forslag til forandringer er man med til at udvikle demokratiet. 00:24:25 Musik. 00:24:32 I køkkenet hos familie der bager sammen Pige: Ja, men hvis nu jeg skal have deciliter, ikke, hvor meget er det så? Dreng: Hvad skal der mere i? Far: Jamen så skal du op til. Mor: Deciliteren, hvor er den henne.? Far:
Vi skulle faktisk have smeltet margarine først i gryden Pige: So! Mor: Jamen det gør vi da bare. 00:24:48 Speak: Den demokratiske tankegang præger næsten alle områder af samfundet. I danske familier er både børn og voksne med til at bestemme. 00:24:59 drengen Emil 00:25:16 faren Jørgen Aagaard 00:25:47 Unge ved computere i skolen Dreng, Emil: Hvis det skulle være sådan med personer, hvem der bestemte mest, så synes jeg det skulle være mor. Men jeg synes ellers at vi bestemmer sådan sådan meget lige, lige meget, synes jeg. Far, Jørgen Aagaard: Selvfølgelig er det vigtigt, at vi som forældre hele tidengiver dem en oplevelse af, at de også bliver lyttet til, og at de allerede som små føler, at de også er med til at bestemme, så de efterhånden de bliver større jamen så føler de naturligt at de bestemmer, men de ikke bestemmer mere, end at det også altså er noget, som de føler, at vi vil kunne acceptere, at de gør. Musik. 00:26:00 Speak I skolen har eleverne medindflydelse på deres egen undervisning. Eleverne kan stemme om, hvilket emne de vil arbejde med. Men det er stadig læreren, der bestemmer, hvordan de skal arbejde med det. 00:26:15 Klasselokale, en afstemning blandt eleverne Lærer: Vi starter bagfra: Hvor mange kunne tænke sig Sydafrika? Hvor mange kunne tænke sig vi arbejdede med Sydafrika 1, 2. Hvor mange kunne tænke sig noget med Sydamerika? 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9.Martin, det bliver opdaget, det der med to hænder, jeg tæller dig kun for en
Sfinx Film/TV Bemærkning til læreren: Ved udskrivning af dialogen har vi konsekvent bibeholdt "forkerte" ord og ordformer, fordi vi mener, det kan bruges i sprogundervisningen.