BRANDVÆSEN. Forsvaret i civil tjeneste



Relaterede dokumenter
ÅRSMØDE 2014 I HERNING

SINE. Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet

ÅRSMØDE 2015 I FREDERIKSHAVN

ÅRSMØDE 2013 I AALBORG

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Fakta om SINE SINE Landgreven København K

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Fir sugeslanger. September CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

Åbent Referat for fællesmøde mellem Beredskabskommissionen og MED-Hovedudvalg

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ FREDERICIA

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018

Bilag 1. Østsjællands Bredskab er forkortet - ØSB Vestsjællands Brandvæsen er forkortet - VSBR

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Åbent Referat for Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag d. 3. september 2019 kl

for vagtcentralydelser under beredskabsområdet i Esbjerg Kommune.

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag d. 20. marts 2018 kl

NYHEDSBREV MARTS 2016

2. juni "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Åben Dagsorden for fællesmøde mellem Beredskabskommissionen og MED-Hovedudvalg

Indstilling. Radiokommunikationssystemet SINE. Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)

Bjarne Nielsen (V) ønsker ligeledes, at harmoniseringen af taksterne sker på samme tidspunkt som godkendelse af planen.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 8. december Kl. 8:30 i Brandstation Nord, Vintapperbuen 2, Kirke Hyllinge

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 4. maj 2016 kl Halsnæs Rådhus Direktionslokalet Rådhuspladsen Frederiksværk

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Seneste nyt om teknikken bag radionettet

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning

Center for Sundhed og Omsorg. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

BEREDSKABSKOMMISSIONEN

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Det indstilles: At beredskabskommissionen godkender dagsorden for mødet.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Referat af Beredskabskommissionens møde. Fredag d. 14. oktober 2016 kl Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab - At forebygge og begrænse følger af uønskede hændelser

Beredskabskommissionen

MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL

Referat af Beredskabskommissionens møde. 10. juni Afbud: Poul Erik Ibsen, Niels Henriksen og Peter Bring-Larsen

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ FREDERICIA

Oktober Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

Gulvbranchens og Gulvsektionens ordinære generalforsamlinger 2015

Opgaver Operativ afdeling

Referat. fra Beredskabskommission

3. Anmeldelse om større uheld og koordinering af ressourcer. 6. Ansvarsfordeling ved iværksættelse af ekstern beredskabsplan.

REDNINGSBEREDSKABET I HALSNÆS KOMMUNE

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

OM OS/ Med venlig hilsen Mikkel Jerger / Restauratør

Hvad er Hals Erhvervsforening. Hvorfor Tall ships race. Plan indtil nu. Leverandører. Hovedsponsorer. Sponsor eksponering. Økonomi.

Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør

Dagsorden HUNDIGE BOLDKLUB

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej Tølløse

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Transkript:

NR. 4 maj 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Forsvaret i civil tjeneste Da et russisk Antonov fly mavelandede i Kabul Lufthavn, holdt danske crashtendere parat med skumudlægning, men Forsvarets brand og redningstjeneste kan meget mere end det. Efter Seest-katastrofen har Forsvaret åbnet kraftigt for muligheder for civil indsats. Side 24-33

BRANDVÆSEN NR. 4 maj 2008 6. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 350,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, Beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame www.fingerprint.dk Telefon: 23 83 84 20 Indhold Leder: Beredskabet vil have en professions-bacheloruddannelse hvad vil ministeren? Af Sven Urban Hansen bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Navne Poul Eefsen død Af Gunnar Haurum og Peter Johansen... side 4 Kongelig hæder til sympatisk kværulant... side 5 FKB hædersbevisning til 11-årig pige... side 6 sine Forsvaret skal have nye radioer... side 7 SINE kan det, de andre ikke kan... side 8 Piloter trækker i nødbremsen... side 10 Vordingborg er 3. pilot... side 11 Sverige vil styrke kriseberedskabet for sikkerhedens skyld Af Niels Johan Juhl-Nielsen... side 12 Om to år begynder et nyt kapitel om risikobaseret dimensionering... side 13 Tagetage med klubværelser udbrændt... side 14 FKBs årsmøde 2008 Årsmøde i Roskilde... side 17 Foreløbigt program for Årsmødet... side 17 Program for ledsagere... side 18 Priser for deltagelse i Årsmøde 2008... side 19 Indkaldelse til generalforsamling... side 19 Overnatningsmuligheder... side 20 Priser for hotelværelser... side 21 Holstebro, Struer og Lemvig: 3-dobbelt licitation kan ikke give mange besparelser... side 22 Ren natur var ren rutine for pionererne... side 23 Venteliste i Ringsted... side 23 Brand og redning i flyvevåbnet Forsvaret er til rådighed for det civile samfund... side 24 Crashtendere med ekstraudstyr... side 26 Al radiokommunikation forsvandt ved Seest... side 29 Risikovurdering blandt kampfly... side 29 Udvidet ressource database... side 30 Danske Crashtendere i en gennemhullet lufthavn... side 31 Hvem sælger... side 34 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2008 er 26. maj 2008 2 BRANDVÆSEN

Leder: Beredskabet i Danmark vil have en professionsbacheloruddannelse hvad vil ministeren? Det er både ærgerligt og frustrerende, at Undervisningsministeriet nu på niende måned ikke har reageret på et forslag om udvikling af en professionsbacheloruddannelse i beredskab. For der er ellers meget, der tyder på, at det vil være klogt at fastholde og styrke beredskabet mod de ulykker og katastrofer, der kan ramme Danmark. Forebyggelse og afhjælpning af terrorhandlinger, miljøkatastrofer eller mere dagligdags hændelser som ildebrande, trafikuheld og følgevirkninger af storme og orkaner kræver et geografisk bredt dækkende beredskab med et veluddannet personale. Og det har vi også nu i Danmark. Men det begynder at halte. For det varer ikke mange år før en væsentlig del af lederne i beredskabet skal på pension, og der mangler allerede nu folk til at tage over her og i det hele taget til at udfylde de tomme pladser, der bliver flere og flere af på forskellige niveauer. En vigtig årsag til problemet er, at redningsberedskabet har en kedelig særstatus som et professionsområde uden en dertil knyttet målrettet uddannelse. Bevares! Redningsberedskabet har en række funktionsbestemte uddannelser, som skal bestås for at løse enkeltstående opgaver, men ikke en samlet uddannelse som indgang til eksempelvis en leder- eller specialiststilling. Bred forankring Forslaget om professionsbacheloruddannelsen i beredskab er indsendt af det tidligere CVU Øresund i samarbejde med bl.a. os (FKB) og Beredskabsstyrelsen. Forslaget skitserer det grundlag for udvikling af uddannelsens indhold, sammensætning og struktur med teori og praktik og delvis integrering af Beredskabsstyrelsens funktionsbestemte uddannelser, som vi gerne vil arbejde videre med. Vi satser på en bred uddannelse med mulighed for specialisering sådan at den vil være interessant for os i kommunerne, det statslige redningsberedskab, forsikringsselskaber, Falck såvel som for andre arbejdsgivere, der i deres virksomhed har elementer af beredskab, planlægning og sikkerhed. Målet er at levere grydeklare medarbejdere og ledere til redningsberedskabet. Og praktikpladserne er allerede sikret! Samtidig regner vi også med, at uddannelsen får den spinoff effekt, at den forøgede fokus på uddannelse til redningsberedskabet også skaber interesse for forskning i beredskab og etablering af beredskabsrelaterede uddannelser på masterniveau. Forslaget til den nye professionsbacheloruddannelse blev sendt ind til Undervisningsministeriet i juli 2007 og vi må desværre konstatere, at der befinder det sig stadig. Undervisningsministeriet har ikke givet en lyd fra sig. Dette til trods for, at man i ministeriet udmærket er klar over, at udvikling og akkreditering af uddannelsen betyder, at det nemt kan tage halvandet til to år fra ministeriets GO, til den første studerende bliver optaget på uddannelsen. Redningsberedskabet beskæftiger næsten 10.000 mennesker på enten fuldtid eller deltid. Omkring 1.000 af disse er indsatsleder, holdledere, beredskabschefer, viceberedskabschefer, beredskabsinspektører, brigadechefer, kolonnechefer og meget mere. Vi synes, at Undervisningsministeriet skylder os alle i redningsberedskabet et svar snarest, og helst selvfølgelig således, at uddannelsen kan sættes i gang så hurtigt som muligt. Sven Urban Hansen Bestyrelsesmedlem i FKB og årsmødearrangør Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN 3

navne Poul Eefsen død Politidirektør og dybt engageret i alt med brandvæsen Af Gunnar Haurum og Peter Johansen En af dansk brandvæsens gode venner og trofaste støtter gennem mange år, fhv. politidirektør i København Poul Eefsen, er død den 8. april. Fra 1963 var Eefsen kontorchef og fra 1967 til 1975 afdelingschef i det kontor i Justitsministeriet, hvorunder brandvæsenet sorterede, og det var derfor ham, der i 1965 stod for oprettelsen af Statens Brandskole, og ham, der i 1971 foranledigede oprettelsen af Statens Brandinspektion. I samme periode var han formand for Brandrådet. Frem til 1975, hvor Eefsen blev politidirektør, var der et meget snævert samarbejde mellem ham og brandskolen/ brandinspektionen. Brandinspektionen udarbejdede således mange forslag til retningslinier for brandvæsenernes beredskab og materiel, uddannelse af personel, forskellige instrukser m.v., samt udkast til brandforebyggende foranstaltninger for en lang række industrier, og efterfølgende foranledigede Eefsen i justitsministeriet disse omsat til bekendtgørelser, tekniske forskrifter o.s.v. Gennem brandrådsrejserne tog han aktivt del i brandvæsenernes daglige arbejde. Også det internationale brandvæsensarbejde interesserede Eefsen. Han var medstifter af Dansk CTIF og var dens formand fra 1967 til 1975. Eefsen gjorde en omfattende og fremragende indsats for dansk brandvæsen. Med i en menneskealder Som den længstsiddende formand for den daværende Dansk Brandværns-Komité (DBK) fik Poul Eefsen stor betydning for DBK og dermed for efterfølgeren Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Han kom ind i DBKs bestyrelse i 1964 og blev valgt til formand i 1971 en post han bevarede indtil 1991, da DBK gennem en fusionsproces blev omdannet til DBI. Som formand var han personligt stærkt engageret i arbejdet med at udvikle DBKs faglige og økonomiske fundament. Herunder var han med til at integrere ATVs brandgruppe i DBK, at få anerkendt DBK som teknologisk serviceinstitut, at få startet en brandundersøgelsesfunktion op, samt at få etableret et tæt samarbejde med politiet i forbindelse med dette arbejde. Poul Eefsen var ligeledes primus motor i arbejdet med at få skabt tidsskriftet Brandværn, der blev etableret i fællesskab af DBK og Dansk Brandinspektørforening i 1975. Han blev formand for bladudvalget (bladets bestyrelse) og fortsatte på denne post efter etableringen af DBI og frem til sin pensionering som politidirektør i 1995. Dermed havde Poul Eefsen haft uafbrudt tilknytning til DBK/DBI gennem mere end 30 år. Poul Eefsen blev 82 år. Æret være hans minde. 4 BRANDVÆSEN

navne Sympatisk kværulant Udtrykket sympatisk kværulant er opfundet af Den georgbruunske Fonds stifter, Aksel Severin Sørensen, der levede et stille liv i en beskeden lejlighed i København, hvor han døde i 2004. Hans store interesse var bevægelser på aktiemarkedet, og ved at købe og sælge værdipapirer lykkedes det ham gennem årene at forøge en mindre arv til en betragtelig formue på i dag næsten 18 mio kr. Han testamenterede hele sin formue til en fond, der blev opkaldt efter en fjern slægtning i Vendsyssel. En eneboer, som Aksel Severin Sørensen også følte et åndeligt slægtskab med. Hvert andet år uddeler fonden priser til en eller flere sympatiske kværulanter eller sympatiske personer, der har brug for hjælp til retssager eller lignende. I år har bestyrelsen koncentreret sig om sympatiske kværulanter, og de i alt fem modtagere fik legatet overrakt på stifterens dødsdag, den 3. maj. Fonden kan ikke søges. Vi har hvad Tetra mangler... RES Q..! Kongelig hæder til sympatisk kværulant Afgående skolechef får 100.000 kr. for uegennyttig kritik Af Erik Weinreich Bjarne Kjems, tidligere skolechef for Beredskabsstyrelsens nu nedlagte Center for Lederuddannelse på Bernstorff Slot, er i forbindelse med sin fratræden blevet udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen og er samtidig blevet tildelt Hendes Majestæt Dronningens hæderstegn for 25 års god tjeneste i brandvæsnet. Bjarne Kjems har ydermere modtaget en helt speciel pris på ikke mindre end 100.000 kr. fra Den Georgbruunske Fond. Begrundelsen for tildelingen udspringer af et debatindlæg, som Bjarne Kjems skrev i Politiken, og hvor han uegennyttigt fremsatte kritiserende bemærkninger om bl.a. sammenlægningen af forsvaret og redningsberedskabet, og hvorved han løb en risiko for på ny at få problemer med sin ansættelse, idet han også tidligere havde fremsat kritiske udtalelser om redningsberedskabet. Som et led i Den georgbruunske Fonds formålsbestemmelse, vil Bjarne Kjems herefter have ret til at betegne sig som en sympatisk kværulant. Effektiv tekstalarmering Retursvar via GPRS/GSM GPS positionering Handy design Lav vægt - kun 110 gram Få ren besked: Salg & Service i Danmark mørkedal telecom a s Tåstruphøj 14 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 www.morkedal.dk BRANDVÆSEN 5

navne Trine Steensbeck Thorhauge fortjente både penge og hæder for sin resolutte reaktion, da hendes hjem på Sekærvej i Holsted brændte. Her sammen med sine forældre, Kristian og Heidi Thorhauge, samt sin lillesøster Annemette. Foto: Leif Nielsen. 11-årig pige reddede familien fra at indebrænde Belønnet med velfortjent hædersbevisning og 2.500 kr. fra FKB Af Erik Weinreich Familien var gået i seng i deres værelser på første sal, og alle sov. Kort før midnat vågnede 11-årige Trine ved, at hun hostede. Hun lugtede røg, og da hun åbnede døren, så hun høje flammer henne ved trappen. Hun fik hurtigt vækket sine forældre, og da de ikke kunne komme ned ad trappen, måtte mor, far, Trine og lillesøster Annemette på tre år kravle ud gennem et tagvindue og springe ned fra taget. Trine havde tilmed sin lillesøster i armene, da hun sprang, og ikke mindst den handling har hun siden fået stor ros for. Det var den 8. januar, og den lille familie nåede ikke engang at få tøj på, så mens mor og lillesøster løb over til naboen for at slå alarm og efterfølgende fik varmen der, varmede Trine og hendes far sig med et par hestedækkender. Da beredskabschef Ole Nøhr Christensen som den første nåede frem, fandt han et par sokker frem til den endnu barfodede far, mens Trine fik varmen i inspektørbilen. Det brændte kraftigt i baggangen, hvor trappen var, og hele huset var røgfyldt, så det var udelukkende Trines hurtige reaktion, der reddede familien. Nu slap alle uden fysiske mén, og selve brandskaden blev begrænset til en del af husets tagetage. Ole Nøhr Christensen beundrer Trine for hendes dåd og indstillede hende til den særlige hædersbevisning fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Og den fik hun i sidste måned på rådhuset i Vejen, hvor videborgmester Hardy Høll Nielsen, der også er medlem af beredskabskommissionen, bød velkommen med blomster og et kommunalt gavekort, hvorefter Ole Borch, der er medlem af FKBs bestyrelse, overrakte den nu 12-årige Trine Steensbeck Thorhauge FKBs hædersbevisning sammen med 2.500 velfortjente kroner. 6 BRANDVÆSEN

sine Forsvaret skal have nye radioer Forsvarets fremtidige behov er en langt større båndbredde, end Tetra systemet kan levere Af Erik Weinreich Forsvaret skal have nye radioer som erstatning for det nuværende, analoge Flora-system, der anvendes i flyvevåbnet. Flora er stabilt og opfylder for nuværende flyvevåbnets behov, men der er tale om et analogt radiokommunikationssystem af ældre dato, og Forsvarets aftale om brug af dets frekvensområde er ved at udløbe, oplyser major Michael Andersen fra Forsvarskommandoen. Forsvaret fokuserer fremadrettet mod at kunne deltage i netværksbaserede operationer, hvilket forudsætter kommunikationssystemer, der kan overføre store datamængder og hertil kræves et moderne, digitalt system, der også er fremtidssikret til kommende behov. Til det formål er hverken Flora-systemet eller Tetrateknologien kraftige nok, forklarer major Michael Andersen. Han er ikke imod Tetra som system, og Forsvaret bruger faktisk lige nu Tetra til lejrradiokommunikation i internationale operationer, men data-transmissionen (båndbredden) er bare ikke stor nok, og det vil den heller ikke være i den kommende Tetra-2 udgave. I stedet er Forsvaret for tiden ved at undersøge andre muligheder, bl.a. 3G-teknologien, der kendes fra mobiltelefoner, og som let kan overføre billeder, og det kan være en fordel at benytte et system, der allerede er udviklet til civilt brug. Dels fordi det er baseret på kommercielle standard produkter, og dels fordi teknologien er moden, og samtidig har masser af udviklingspotentiale. 50 SINE terminaler Forsvaret holdes ikke helt uden for beredskabets radiokommunikation, og der planlægges således indkøbt 50 terminaler både håndholdte og stationære, som skal placeres hos de enheder i Forsvaret, der i forskellige situationer kan forventes at skulle deltage i civile opgaver. Lige nu er man ved at undersøge præcis hvor hos enhederne, det skal være, og når de så er placeret, vil Forsvaret uddanne mandskab til at betjene dem og til at kende den procedure, som skal gælde inden for SINE strukturen, fortæller kaptajn Jens Assum fra Forsvarskommandoens operationsudviklingssektion. BRANDVÆSEN 7

sine SINE kan det, de andre ikke kan SINE projektet er fuld af myter. Her løfter Lars Hviid lidt af sløret omkring arbejdet i arkitekturgruppen og får aflivet i hvert fald nogle af myterne Af Erik Weinreich Vores udfordring er, at vi med SINR har en helt unik mulighed for at få forbedret vores radio kommunikation, så den ikke kun dækker de mange dagligdags situationer, men også de sidste få procent, hvor det er nødvendigt med den tværgående ledelse. Den chance får vi ikke én gang til den næste 20 år. Alt sammen kommer til at koste penge. Vi får mere, end haft hidtil, og vi kan ikke få et bedre system gratis, men betalingen ligger ikke i arkitekturgruppen. Det besluttes uden for vores manege, og det blander vi os ikke i. Men selvfølgelig er der kun skatteydere til at betale via stat, region og kommune. Denne udmelding kommer fra beredskabschef Lars Hviid, Tønder, der lige nu ved mere end de fleste danskere om de mulighederne i beredskabets nye radionet. De indsatstaktiske retningslinier beholdes Arkitekturgruppen er en af de vigtigste arbejdsgrupper i SINE projektet. En underarbejdsgruppe har i måneder knoklet med at finde den bedste struktur for, hvem der skal tale med hvem, hvornår, hvordan og på hvilke kanaler. Lars Hviid er medlem af gruppen, og han er ikke i tvivl om, at SINE nok skal komme til at virke og virke godt. Men Rom blev ikke bygget på én dag, og skal arbejdet gøres ordentligt, tager det tid. Masser af tid: Min holdning er, at teknik og komunikationsudstyr er et skabt som en hjælp til ledelse og sikkerhed for mandskab, og det skal passes ind, så det hænger sammen med de overordnede retningsliner, vi har. Hvis vi skal til at ændre i de indsatstaktiske retningslinier på grund SINE-Ready! Kender du menuen på en Nokia telefon - så kender du allerede EADS terminalen! SINE Zenitel Denmark A/S: Terminaler. Tilbehør. Applikationer. Installation Træning. Service. Rådgivning Zenitel Denmark A/S, Landsdækkende service, tlf 4343 7411, fax 4343 7522, www.zenitel.dk 8 BRANDVÆSEN Brand_marts08-185x130.indd 1 31/03/08 14:42:09

sine Målet er, at man automatisk tildeles en talegruppe, når man kører ud til et skadested, fortæller Lars Hviid, der har store forventninger til SINE. af SINE, så er vi ude på skråplan, det kan ikke være teknikken, der skal styre os, men omvendt. Vi er meget opmærksomme på, at i lige netop i skadestedskommunikation er der ikke andre, der bruger alle mulighederne i Tetra. Det er helt nyt på europæisk plan, og vi skal finde et system, der sikrer, at det kan bruges, og som overordnet kan passes ind med de indsatstaktiske retningslinier. Vi arbejder hen mod, at når vi kører ud til et skadested, får vi automatisk tildelt et skadestedssæt, så vi har en gruppe at køre på, og når vi så kører fra skadestedet, lukker denne gruppe. Vi ved, at vi skal arbejde i lukkede grupper, for ellers vil røgdykkerne ryge ud på det landsdækkende net, og så går det galt. Startet oppefra Vi er startet oppefra i planlægningen for at få den overordnede struktur på plads med netværksgrupper og lignende, og så arbejder vi os ned gennem strukturen. Det er en kæmpe udfordring, og der er mange andre ting end lige netop skadestedskommunikationen at tage hensyn til, når faciliteterne skal være de samme overalt. Vi skal finde en arkitektur, der kan bruges i pilot-kommunerne, og som efterfølgende også kan bruges i hele landet uanset kommunens struktur. Altså ikke kun på Lolland, men også i Viborg, på Rømø og i København. Og så er vi nødt til at præsentere noget, vi tror på virker. Det skal bare virke. Grundighed tager tid Der er hele tiden kommet nye udfordringer i processen, og det er nødvendigt at bruge den fornødne tid nu, også fordi vi samtidig skal lære en helt anden måde at tænke på, end vi er vant til. Vi er blevet klogere på en række områder og er gået lidt tilbage for at ændre nogle ting. De store skridt gik hurtigt, men det er også vigtigt at få de små ting med, og lige nu går de små skridt langsomt. I hele processen er det meget vigtigt at få det hele afprøvet i pilot-projektet og få en tilbagemelding omkring de tanker og ideer, vi har. Vi mødes en gang om måneden og er ved at finde nogle rigtig gode løsninger, hvor vi også tager hensyn til en masse organisatorisk og teknisk. Tetra er et godt system. Det er super kompliceret, og det er godt, vi er kommet i gang. Men vi ved, at når man starter noget nyt, vil der efterfølgende være en masse ting, der skal justeres. Det, der nu kommer ud fra arkitekturgruppen, skal være det, vi tror, virker hele vejen rundt, og så må alle justeringerne komme bagefter. Svær overgang De gamle radiosystemer er gode til hverdagshændelser, men vi har aldrig haft et system, der kan koble flere grupper sammen ved rigtig store hændelser. Det har vi efterlyst, og det får vi nu. Det er helt sikkert, at overgangen bliver vanskelig. Vi skal alle lære at tænke kommunikation på en ny måde, og der skal et grundigt uddannelsesprogram til, så alle fra den yngste brandmand til ældste chef kan blive fuldt fortrolig med systemet. Undervejs kan det godt ske, at vi går ind og rykker ved nogle af det plejer vi at gøre rutinerne! Jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt. Det skal bare køres rigtigt ind. Og så ved vi, at vi bliver aldrig 100 procent færdigt. Inden vi starter, skal vi have et niveau, så røgdykkernes sikkerhed er i top. Og så kører vi. En lille detalje i den forbindelse: Røgdykkere skal ikke dreje rundt på knapper ude på skadestedet. Tingene skal ske så automatisk som muligt. Her er det svært at lave noget simpelt i en kompliceret system. Det modsatte er langt lettere. RØGMASKINE TIL ØVELSESBRUG Den mest realistiske simulation af røg giver de bedste træningsforhold for brandmænd o.a. Brandøvelser med Smoke Trainer 112 skaber de bedste forudsætninger for at undgå en virkelig katastrofe. Ufarlig røg Efterlader ingen rester Mulighed for indstilling af røgmængde og intervaller Stor 6-liters dunk Let at håndtere og betjene. NYT PRODUKT TIL BRANDØVELSER Ring for demonstration! BRANDVÆSEN 9

sine Piloter trækker i nødbremsen Kommunerne aner ikke, om de kan blive straffet økonomisk for at bruge penge på SINE Af Erik Weinreich Guldborgsund og Lolland kommuner har meddelt Økonomistyrelsen, at det er nødvendigt med en afklaring vedrørende de økonomiske konsekvenser for SINE pilotkommunerne, før de kan fortsætte med materielanskaffelser og installationer. Det skyldes, at kommunerne ikke vil betale strafafgift til finansministeren for overforbrug på budgettet, så indtil videre er blusset skruet ned for pilot-projektet. Det to kommunalbestyrelser har skrevet til Økonomistyrelsen for over en måned siden, og ved redaktionens slutning havde styrelsen endnu ikke svaret. Så indtil vi har et løfte om, at vi ikke bliver straffet for at købe det nye udstyr, holder vi igen. I praksis har de to kommuner købt terminaler, kodet dem og begyndt Sepura SRG3500 Markedets eneste 10W Tetra radio med både gateway og DMO repeater. Sepura SRH3800 Markedets eneste bærbare Tetra radio med DMO repeater mulighed. Leverandør til Dansk Beredskabskommunikation & SINE A COMPANY IN THE VHF GROUP AS 43 74 44 60 www.radiocom.dk uddannelse af brandfolk. Terminalerne er også taget i brug til øvelser og bliver taget med på udrykninger, uden at de bliver brugt til den skarpe kommunikation, fortæller beredskabschef Peter Søe fra Guldborgsund. De øvrige deltagere i pilot projektet, blandt andet politi, forsvar, farvandsvæsen og ambulancer arbejder videre med hele processen. Dog deltager kommunerne fortsat i alle SINE møderne, for vi har ikke meldt os ud af arbejdet. Skeptisk Peter Søe er gået positivt ind i projektet og er 2-3 gange om ugen til møde omkring SINE, men han er også skeptisk: Systemet er ganske vist meget avanceret, men med den båndbredde der er stillet til rådighed, kan man ikke opnå de effektive kommunikationsmuligheder, man kan fra en mobiltelefon. Når jeg på et skadested skal kommunikere til min egen stab eller politiet, kan jeg fra en mobil sende levende billeder hjem. Det kan SINE ikke. Men en større båndbredde ville jo også være dyrere. Det havde ligeledes været en fordel, hvis man på forhånd havde fundet ud af, hvordan man skal bruge SINE rent talemæssigt. Man burde i god tid have nedsat arbejdsgrupper til at se på arkitekturen. Aftenarbejde Nu skal vi skal ud og opfinde den dybe tallerken, mens vi laver pilot-projektet. Vi har end ikke en manual på dansk i brugen af de nye terminaler. Arkitektur arbejdsgruppen har lavet en overordnet nummerering for talegrupper i det samlede net, mens vi selv har lavet nummerstrukturen til kommuner. Hver terminal har syv cifre, hvor de første tre cifre er fastlagt fra arkitekturgruppens side, mens vi selv har udarbejdet en nummerplan for de fire sidste numre. Og vi mener vi har fundet en løsning, der kan overføres til alle kommuner, så når man har et nummer i en kommune, kan man direkte overføre det til en anden. Vi har foreslået et system, så sidste ciffer altid fortæller, om man for eksempel ringer til en chauffør, en bil eller en indsatsleder, og i princippet kan nummeret svare til nummerpladen på en bil, så man kan få fat på en vognradio direkte ved at se nummerpladen. Selvfølgelig skal nummersystemet kunne bruges af både Sønderborg med over 20 brandstationer, af København med masser af køretøjer og af en lille kommune med én station og få sprøjter. Hvilken forskel? Næste problem er kontrolrums software. Terma, der har vundet licitationen, har tre kontrolrumsløsninger, men ingen kan fortælle, hvad den mindste kan bruges til, eller hvilken forskel der er på kontrolrums niveau-1 modellen til 40.000 kr. og en bærbar terminal til 10.000 kr. Den mest grundlæggende funktion i kontrolrummet må være styring af radioer, så man kan se, hvilke radioer, der skal tale sammen, og så man eventuelt kan lukke for brugen af en stjålen radio, og den ydelse kan niveau-1 ikke levere. Vi ved heller ikke nok om integrationspunkt 603, der skal kunne forbinde de gamle kontrolrum med det nye system. Man har ikke fra overordnet side været opmærksom på, at så mange har kunnet have interesse i et integrationspunkt, men det skal alle Falcks vagtcentraler eksempelvis bruge til sammenkobling mellem vagtcentralernes EVA-2000 system og SINE-nettet. Og det kan ikke være rimeligt, at alle skal udskifte deres nuværende kontrolrum med Termas nye og dyre løsninger, hvis det gamle fungerer godt, siger Peter Søe. 10 BRANDVÆSEN

sine Vordingborg er 3. pilot Penge på budgettet og håb om egen tilvalgs-løsning til kontrolrummet af Erik Weinreich Vordingborg Brandvæsen er som den tredje kommune koblet på SINEs pilotprojekt. Det vil på flere måder styrke erfaringsgrundlaget til gavn for alle, og i Vordingborg glæder beredskabschef Preben Jørgensen sig over, at han i hvert fald sparer 720.000 kr. til en niveau-3 vagtcentral: Vi i Vordingborg har nok fra starten været nogle af de mest positive. Jeg ved godt, at det er lidt af en balance, men jeg er sikker på, at om 3-4 år vil man undre sig over, hvordan har man kunnet undvære Tetra og SINE. Jeg er sikker på, at der er fordele ved systemet. Vi har også længe meldt ud, hvad vi vil have, og vi er nok den eneste kommune, der har sat penge af i 2008-budgettet til SINE. Det måtte blive et skud i tågen, så borgmesteren og jeg blev enige om, at to mio. kr. var nok. Nu kan vi så se, at en ny vagtcentral og terminaler m.v. bliver 2,3 mio. kr. Dog er der stadig usikkerhed om, hvordan vores telefonsystem skal bygges ind i SINE, Det har vi ikke styr på. Vi har et forfærdeligt telefon system, der nødvendigvis skal bygges om samtidig med, at vi får den nye nye vagtcentral, og jeg aner ikke, hvordan det kommer til at fungere, men det er formentlig et problem, der kun vedrører os. Vordingborg har således et rent kommunalt brandvæsen, hvor de to andre pilot-kommuner, Guldborgsund og Lolland, begge har kontrakter med Falck. Desuden har Vordingborg valgt en niveau-3 vagtcentral, mens Guldborgsund vil have niveau-2, og Lolland niveau-1. Desuden ligger Vordingborg praktisk som nabo til Guldborgsund Kommune, så alle tre pilot-kommuner danner et fælles, geografisk område. Kompensationen til Vordingborg er som nævnt en vagtcentral uden tilvalg til 720.000 kr., og Preben Jørgensen forventer samtidig at få del i den almindelige DUT-refusion fra Staten, så det endelige regnestykke kan godt blive positivt med mulighed for andre investeringer i beredskabet. Bl.a. har han et stort ønske om at forbedre sikkerheden for røgdykkerne. Eneste modydelse ud over at være forsøgskommune for de nye radioer bliver, at beredskabsmester Brian Larsen, der er Vordingborgs koordinator på SINE, skal deltage i en masse møder og senere også skal på turné, når nettet udrulles på Fyn og i Jylland. Håber på egen løsning Den nuværende vagtcentral i Vordingborg er ca. 10 år, og det er endnu uvist hvor meget, der kan genbruges. Brian Larsen har foreløbig hverken tænkt sig at købe nye tilvalg eller at integrere det, man har i forvejen. I stedet arbejder han med sin helt egen løsning: Vores nuværende ressourcestyring er fra Hardy Mortensen og IHM, og det er også dem, der skal levere software til Terma, så vi vælger at opgradere vores nuværende Com-4500 system til et Terma tilvalg 5 til at styre de tekniske installationer. Det skal vi bare lige aftale nærmere med Terma om. Alternativet vil være, at vi skal købe nyt, og tilvalgene kan så let komme til at koste lige så meget som selve kontrolrummet altså 600.000-800.000 kr. I øjeblikket har Vordingborg følgende tilvalg til sit kontrolrum: modtagelse af alle slags alarmer (ABA, nødkald, tyveri m.v.), disponering af køretøjer, portåbning og udkald til pagere. Som noget nyt indeholder det nye kontrolrum en radioplatform, hvorfra man kan disponere radioforbindelser og forbinde to terminaler med hinanden. Derimod er der endnu ikke fundet en erstatning for de backup-muligheder af egne servere, som Vordingborg Brandvæsen har nu. Kontrolrum til august Foreløbig har Vordingborg Brandvæsen bestilt kontrolrum og terminaler, og forventningen er, at de håndholdte terminaler skal i brug på øvelser i løbet af sommeren, og at kontrolrummet vil være installeret og oppe at køre i august. Pilot fordel For pilot-projektet er det en stor fordel at få Vordingborg med. Det giver en større bredde i de erfaringer, der skal høstes. BRANDVÆSEN 11

Ny svensk myndighed: Styrk kriseberedskabet for sikkerhedens skyld! Svensk forslag om en fælles myndighed for samfundsbeskyttelse og beredskab fra 1. januar 2009 Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker Svenskerne har i en årrække med rette været stolte over indretningen af deres kriseberedskab, selv om skuffelser og alvorlige svigt også har ramt dem. I en globaliseret og kompleks verden kan det ikke undre, at der på sikkerheds- og beredskabsområdet foregår en omfattende udvikling med omstruktureringer og opkvalificering. Den svenske regering har således foreslået Rigsdagen at oprette Myndigheden for Samfundsbeskyttelse og Beredskab (MSB). Ud fra et helhedssyn ønsker svenskerne med denne myndighed at skabe sammenhæng: (1) over sektorgrænser mellem alle ministerier, styrelser, regioner, kommuner, erhvervsliv m.v., (2) fra hverdagsrummet og køkkenet til den internationale scenes netværk, og (3) i en styrket indsats før, under og efter en ulykke eller en krise. Den nye myndighed skal som en drivende enhed sikre en sammenhængende støtte til det svenske samfund på fire områder: ved at forstærke kriseledelseskompetencen og formåen ved at styrke det operative niveau ved et intensiveret samarbejde på EU-niveau og internationalt og ved håndtering, opfølgning og videreudvikling af kriseberedskabet MSBs opgave bliver at beskytte menneskers liv og sundhed, samfundets funktioner og tilliden til en demokratisk samfundsmodel. For svenskerne er et godt kriseberedskab og en effektiv krisehåndteringsorganisation derfor en hjørnesten i samfundsudviklingen. Helhedssyn Svenskerne formulerer det således, at den nye myndighed ud fra et helhedssyn på samfundets kriseberedskab skal værne om befolkningens liv og sundhed, samfundets funktionalitet samt evnen til at opretholde grundlæggende værdier som demokrati, retssikkerhed samt menneskerettigheder. Hermed mener svenskerne, at man med den nye myndighed vil kunne øge livskvaliteten i det svenske samfund, og man betoner ydermere, at den nye myndighed skal indeholde et medborgerperspektiv. Den nye myndighed medfører nedlæggelse af Krisberedskapsmyndigheten, Räddningsverket og Styrelsen for Psykologiskt Försvar. Døgnbemandet krisehåndtering Men det kan ikke nok understreges, at den nye myndighed ikke selv varetager kriseledelsesopgaver. Disse opgaver ligger i henhold til ansvarsprincippet hos de berørte myndigheder. Fra 1. april 2008 har Sverige i øvrigt etableret et centralt, døgnbemandet sekretariat for krisehåndtering, Kansliet för krishantering. Den nye, selvstændige tvær-sektor myndighed, MSB, får blandt meget andet også ansvaret for beredskabets radiokommunikation (i Sverige Rakel, i Danmark SINE). I modsætning til Danmark fastholder Sverige i den nye myndighed et ansvarsprincip og reducerer det ikke til et sektoransvar. Men svenskerne går videre endnu, idet de i tilknytning til ansvarsprincippet betoner nødvendigheden af en god formåen til at samvirke med andre beredskabsaktører. Senest 1. september 2008 skal alle forhold omkring den nye myndighed være afklaret, herunder organisationsplan og budget for 2009. Når Svenskerne i andet halvår af 2009 overtager formandskabet i EU, og Danmark er vært for FN Klimakonferencen i København december 2009, skal vi nok få mere at høre om den svenske model for moderne krisehåndtering. Myndigheten för Samhällsskydd och beredskap er konklusionen på Proposition 2007/08:92, der bærer titlen Stärkt krisberedskap för säkerhets skull. Link: www.krisberedskapsmyndigheten.se 12 BRANDVÆSEN

Om to år begynder et nyt kapitel om risikobaseret dimensionering De umiddelbare tendenser fra de første planer er begrænsede ændringer Af Erik Weinreich 94 kommuner er færdige med deres risikobaserede dimensionering og har fået en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen om det planforslag, de har udarbejdet. Flere af disse kommuner mangler imidlertid ifølge oplysninger som Beredskabsstyrelsen er i besiddelse af at få planen godkendt i kommunalbestyrelsen. Et par kommuner har afleveret foreløbige planforslag til Beredskabsstyrelsen, og en enkelt kommune, Fanø, har lovet at aflevere planforslaget inden den 1. maj. Denne frist bliver overholdt, understreger beredskabschef Jan Jepsen, således at styrelsen kan behandle den, og den kan endelig godkendes i kommunalbestyrelsen inden den 30. juni. Dermed vil analyse- og planlægningsarbejdet for den risikobaserede dimensionering være overstået for denne gang, men planen skal revideres mindst en gang i hver kommunal valgperiode, så i 2010 skal kommunerne i hvert fald i gang igen. Den praktiske del Nu kommer så den praktiske del, implementeringsfasen, hvor planerne skal føres ud i livet, og den bliver givet meget krævende, fortæller Jan Petersen fra Civil Sektors Beredskab under Beredskabsstyrelsen, og her vil han meget gerne være med til at formidle erfaringer mellem kommunerne. Når styrelsens tre distriktsbrandinspektører i år besøger samtlige kommuner, vil de først og fremmest have fokus på de forslag, der skal føres ud i livet omkring blandt andet uddannelse, vagter og brandstationer, og ved samme lejlighed vil man kontrollere, om beredskabernes stamoplysninger i ODINregistret stemmer overens med virkeligheden og med beredskabsplanerne. Men ikke alle steder vil der være ændringer: For Fanøs vedkommende giver planforslaget således ikke anledning til ændringer i beredskabet, hverken det kommunale eller det frivillige. Netop på Fanø har man i mange år haft det frivillige engagement som en fasttømret del af stormflodsberedskabet, og heller ikke de mange stråtækte huse var nogen nyhed, siger Jan Jepsen. Ikke meget nyt Selv om det endnu er for tidligt at uddrage konklusioner fra de mange planforslag, mener Jan Petersen ikke, at de har medført store ændringer i beredskabet. Helt overordnet har de kommunale redningsberedskaber valgt at beholde de brandstationer de havde, og køretøjerne er også i stor udstrækning de samme. Der er dog sket visse tilpasninger, f.eks. omkring brandstationernes udrykningsområder og udskiftning af ældre køretøjer med nye og tidssvarende. Til gengæld er der meget stor forskel på omfanget af planerne, der spænder fra de helt små til meget store planer, men selv kortfattede planer har været velbeskrivende af forholdene i den enkelte kommune, siger Jan Petersen. Typisk har udrykningsstatistikken dvs. de hændelser, der har fundet sted været lagt til grund for scenarier i planerne, og som en af de positive dele af hele arbejdet nævner han, at rigtig mange beredskaber har inddraget andre myndigheder og samarbejdsparter f.eks. politi, forsyningsvirksomheder, sygehuse m.fl. i en brainstorming for at identificere de lokale risici. BRANDVÆSEN 13

brandfælde Tagetage med klubvære 45 mennesker evakueret ved storbrand i Hvidovre Af Erik Weinreich En stor beboelsesejendom i Hvidovre blev om morgenen den 20. april hærget af en kraftig brand. En mand omkom og ca. 45 mennesker blev evakueret og skal genhuses i måske et helt år. Dertil kommer enorme brand- og vandskader på bygning og indbo for slet ikke at tale om det pres, de mange beboere blev udsat for ved branden. Endnu kendes brandårsagen ikke. Der er tale om en 3-etages ejendom, bygget lige efter krigen. Den er i dag opdelt i ejerlejligheder, bortset fra tagetagen, hvor der var indrettet en snes klubværelser på hver omkring ti kvadratmeter. Beboerne delte toilet og køkken. Ved de årlige brandsyn er manglerne rettet, men beredskabschef Hilmer Christensen har hele tiden været klar over, at lige netop den slags små værelser giver en forøget brandrisiko. Der er gerne mange møbler og dermed høj brandbelasting på de enkelte værelser. Over halvdelen af beboerne var udenlandske håndværkere. Det var nok ikke de allerbedste boliger, og sådanne klubværelser giver en forøget brandrisiko. Det var da også på et af klubværelserne, at branden opstod ved 4-tiden om morgenen, formentlig hos den polske mand, der omkom ved Der er ikke meget tilbage af tagetagen, og de underliggende lejligheder har alle fået meget store vandskader. Foto: Ivan Bjørn, Brand-Vestegnen. 14 BRANDVÆSEN

brandfælde lser udbrændt branden, der ved alarmeringen allerede havde godt fat. Sikring af lejligheder Vestegnens Brandvæsen måtte have slukningshjælp fra Københavns Brandvæsen, og i alt deltog fire slukningstog og en ekstra vandtankvogn i indsatsen sammen med støttepunktet fra Greve, der blev tilkaldt til at fylde flasker. På et tidspunkt var der indsat fem røgdykkerhold både for at slukke og for at evakuere de mange mennesker, der i første omgang fik ly i en tilkaldt politibus, og som siden blev indkvarteret på hotel. Her fik de hver anden time en orientering om situationen, lige som der blev tilkaldt krisepsykolog, socialrådgiver og andre ressourcepersoner, som de kunne tale med. Efter slukningen fik beboerne lejlighed til ledsaget adgang til lejlighederne, hvor de kunne hente livsvigtig medicin, tøj, og vigtige dokumenter. Senere blev der opsat bygningshegn om ejendommen, samt sat hængelåse på dørene til de enkelte lejligheder. Både evakuering og slukning bød på ekstra udfordringer, som da en ældre beboere ikke ville ud på stigen, så han i stedet måtte udstyres med en redningsmaske og følges ned ad trappen. Der skulle også køles kraftigt mod strålevarme på nabobygningen, der ligger under fire meter væk. Samlet deltog 35 brandfolk i slukningen Flugtveje ok Betontrapper og flugtveje gav mulighed for en evakuering af ejendommen. Hilmer Christensen har tidligere anbefalet et ABA anlæg med alarmoverførelse til brandvæsenet til afsnittet med klubværelserne, men hverken det eller ekstra branddøre er noget, myndighederne kan kræve. Desværre er det fortsat brandkrav fra opførelsestidspunktet, der gælder for sådanne ejendomme. Der har været et lokalt varslingsanlæg, men ingen beboere har sat det i gang ved tryk på varslingstrykkene. Fremtiden Hilmer Christensen har efterfølgende taget initiativ til, at brandmeldinger om ild i lejlighed fra tilsvarende naboejendomme med klubværelsesafsnit vil medføre, at to slukningstog straks sendes af sted. Fra denne side ser det ud som om ilden har bredt sig til hele tagetagen, inden den brød gennem taget. Foto: Ivan Bjørn, Brand-Vestegnen. BRANDVÆSEN 15

fkbs årsmøde 2008 Årsmøde 2008 i Roskilde Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde holdes i år i Roskilde. Det sker i dagene 27., 28. og 29. august med Roskilde Kongres & Idrætscenter som centrum for møder og udstillinger af Sven Urban Hansen, årsmødearrangør i FKB I Roskilde er det muligt at samle alle årsmødets aktiviteter i Roskilde Kongres & Idrætscenter, og vi er overbevist om, at både medlemmer, gæster og udstillere får rigtig gode forhold. Brandpunkterne er placeret i Stadionhallen Hal C og på parkeringsarealet umiddelbart udenfor. Det hele med direkte tilknytning til årsmødets mødelokaler. Der er i år endnu engang en meget stor interesse fra udstillernes side, og vi ser frem til, at årets udstillere præsenterer flotte og spændende brandpunkter. Prisen for at deltage i årsmødet 2008 er tilpasset den almindelige prisudvikling. Vi fortsætter vores nye traditiom med, at årsmødets officielle åbning finder sted onsdag kl. 13.00, for på den måde at sikre større mulighed for at besøge den meget flotte udstilling. Som i de tidligere år har FKB indgået aftale med KongresKompagniet i Århus om at forestå administrationen i forbindelse med såvel tilmelding til møderne som hotelreservationer, hvor der på forhånd er reserveret det forventede antal hotelværelser. Hotellerne er beliggende spredt rundt i Roskilde og nærmeste omegn, hvorfor der indsættes busser i nødvendigt omfang. Kun tilmelding på nettet I år vil det som noget nyt udelukkende være muligt at tilmelde sig årsmødet on-line via foreningens hjemmeside www.fkbnet.dk. Her er der under fanebladet Arrangementer/Årsmøde oprettet et link til KongresKompagniet, hvor der er mulighed for at foretage on-line registrering. Mange læsere vil sikkert huske 2002, hvor vi sidst holdt årsmøde i Roskilde, så med disse gode oplevelser i erindringen, ønsker vi alle et godt årsmøde i Roskilde. Foreløbigt program for årsmødet Onsdag den 27. august Kl. 13.00 Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde åbnes ved Roskilde Kongres og Idrætscenter af formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, beredskabschef Peter Staunstrup, Odense Derefter byder borgmester Poul Lindor Nielsen gæster og deltagere velkommen til Roskilde. Kl. 13.30 Brandpunkter besøges Kl. 14.00 Last News Tetra i Danmark Under dette programpunkt vil vi forsøge at bringe en helt frisk status på processen med implementering af Tetra i det danske beredskab. Nærmere i det endelige program Kl 14.20 Kommunikation myndighederne imellem på et større skadested med SINE Politiinspektør J. Hedegaard, Rigspolitiet, vil komme med et indlæg om den fremtidige kommunikationsarkitektur. Kl. 14.40 Økonomien i SINE projektet KL giver en orientering om økonomien i forhold til kommunerne Kl. 15.00 Brandpunkter besøges Kl. 17.00 Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker Kl. 19.00 Kammeratskabsaftenen er som sidste gang, vi besøgte Roskilde, henlagt til området omkring Vikingeskibsmuseets museumshavn og værksteder I umiddelbar tilknytning til Museumsøen har vi som sædvanligt opstillet telt, hvor der vil være mulighed for at slukke tørsten og stille sulten ved en spændende grill-buffet. I teltet vil der være stemningsfyldt musik, lige som der på sædvanlig vis vil være mulighed for at deltage i lodtrækningen om et weekendophold i næste års værtsby Aalborg. Programmet fortsætter side 18 BRANDVÆSEN 17

fkbs årsmøde 2008 Fortsat fra side 17 Der er således endnu engang lagt op til et festligt gensyn med kollegaer og venner fra hele landet, så vi kan blive rystet godt sammen, og den gode brandmandsstemning er til stede, når årsmødet fortsættes næste dag. Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at en stor del af arrangementet foregår i det fri og i uopvarmet telt, hvorfor hensigtsmæssig påklædning anbefales. Torsdag den 28. august Kl. 09.30 Brandpunkter åbner Kl. 10.20 Forsvarsministerens syn på aktuelle emner i beredskabet Det er en stor glæde endnu engang at kunne byde beredskabets minister velkommen til FKBs årsmøde. Forsvarsminister Søren Gade vil indlede dagen med sit syn på aktuelle emner for Dansk Redningsberedskab. Kl. 10.55 Brandpunkter besøges Kl. 11.55 Nyt fra beredskabsstyrelsen Direktør Frederik Schydt, Beredskabsstyrelsen, vil komme med et indlæg om nyt fra beredskabsstyrelsen, herunder ikke mindst en opsummering af status på iværksættelse af initiativer som følge af beredskabsforliget, der blev indgået sidste år. Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.15 Brandpunkter besøges Kl. 13.45 Programpunktet fastsættes senere Kl. 14.15 Brandpunkter besøges Kl. 15.00 SINE erfaringer fra kommuner, der deltager i pilotdrift, og fra Københavns brandvæsen Kl. 15.45 Brandpunkter besøges Kl. 16.30 Brandpunkter lukker Kl. 18.30 Festaften i Roskilde Kongres & Idrætscenter Gæster, medlemmer og ledsagere bliver budt til festmiddag, underholdning og dans, til der serveres natmad kl. 01.00. Der bliver udarbejdet bordplan, der lægges frem på hotellerne og ved sekretariatet m.v. før festaftenen. Fredag den 29. august Kl. 09.00 Brandpunkterne besøges Kl. 10.00 Roskilde Kongres & Idrætscenter. Generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer for foreningens A-medlemmer Kl. 12.00 Frokost Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til at besøge brandpunkterne fredag formiddag fri entre. Program for ledsagere af Sven Urban Hansen, årsmødearrangør i FKB Traditionen tro har vi i samarbejde med vores værtsby arrangeret nogle spændende og oplevelsesrige ture og arrangementer i og omkring Roskilde, således at vores ledsagere og gæster får et godt og nuanceret indtryk af værtsbyen og den nærmeste omegn, mens der om torsdagen afvikles årsmøde og fredag generalforsamling. 18 BRANDVÆSEN

fkbs årsmøde 2008 Torsdag den 28. august Kl. 10.00 Afgang fra Roskilde Kongres & Idrætscenter, hvor deltagerne med bus kører mod Ledreborg Slot, hvor de ved ankomsten bliver mødt af guider, der vil vise rundt på et af de mest romantiske, privatejede slotte i Danmark Ledreborg blev bygget i 1740-45 af den daværende leder af Det Danske Kanceli under Christian den VI, lensgreve Johan Ludvig Holstein, og det har nu været Holstein-Ledreborg familiens domicil i over 250 år. Hovedbygningen indeholder en hel unik samling af møbler og malerier, næsten uberørt siden slottet blev bygget. Rundvisningen begynder på slotspladsen, hvor deltagerne bliver introduceret til selve stedet, hvorefter der fortsættes i marmorgangen, stuer, sale og gemakker. Endvidere kommer man til at se den smukke kirke samt det gamle køkken og fangehullet. Rundvisningen afsluttes i Familiesalen, hvor der nydes et glas kold champagne, mens guiden fortæller om denne specielle og særlige del af Ledreborg. Fredag den 29. august Kl. 10.00 Ledsagere, B-medlemmer og gæster, der ikke kan deltage i foreningens generalforsamling, inviteres til et spændende besøg hos Glas Galleriet. Se mere på www.glasgalleriet.dk Her vil deltagerne bl.a. få en demonstration af, hvorledes der arbejdes med det varme glas, og hvordan former og dekorationer bliver til i kunstnerens arbejde. Turen starter ved Roskilde Kongres og Idrætscenter kl. 10.00 og slutter samme sted ca. kl. 11.50. Kl. 12.00 Frokost i Roskilde Kongres og Idrætscenter Efter rundvisningen vil der være mulighed for et besøg i slotsparken. Kl. 12:30 kører bussen mod Restaurant Herthadalen, hvor der bydes på frokost Herthadalen har været et yndet udflugtsmål siden tiden omkring stavnsbåndets ophævelse i 1788. Dengang samledes daglejerne fra de omkringliggende gårde på Herthadalskroen for at synge, drikke og danse til den lyse morgen. Og det gør man stadigvæk! Men vi håber dog, at vores ledsagere kommer hjem inden den lyse morgen, idet bussen kører tilbage mod Roskilde ca. kl. 14.00 med forventet ankomst til Roskilde Kongres & Idrætscenter kl. 14.30. Priser for deltagelse i Årsmøde 2008 Arrangement pris pr. person Deltagergebyr inkl. reg. gebyr (ikke ledsager) Kr. 900,- Kammeratskabsaften onsdag Kr. 225,- Frokost torsdag Kr. 175,- Frokost fredag Kr. 175,- Ledsagertur torsdag Kr. 150,- Festmiddag torsdag Kr. 500,- Frokost fredag Kr. 175,- Ledsagerarrangement fredag Kr. 100,- Indkaldelse til generalforsamling I henhold til 4 i vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling fredag den 29. august 2008 kl. 10.00 i Roskildehallerne, Roskilde Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer. Seniormedlemmer og ikke-erhvervsaktive æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret. Dagsorden følger i næste nummer af Brandvæsen Peter Staunstrup, Formand for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN 19

fkbs årsmøde 2008 Overnatningsmuligheder Hotel Prindsen 4 stjernet hotel midt i Roskilde centrum. Hotellet er et af Danmarks ældste, og alle værelser er indrettet med stort respekt for hotellets klassiske arkitektur. Hotellet råder over både værelser og suiter, og i den nye afdeling findes der allergivenlige værelser. Hotellets gourmetrestaurant tilbyder frokost og aftenmenu. Hotellet har egen parkeringsplads. Se mere på www.prindsen.dk Scandic Roskilde Hotellet er beliggende tæt på Roskilde bymidte og med en flot udsigt over park og sø. Scandic Roskilde er et 3 stjernet hotel med alle moderne faciliteter. Hotellet har egen restaurant og fitness rum. Der er gratis p-pladser ved hotellet. Se mere på www.scandichotels.dk Karlslunde Strand Feriecenter 4 stjernet feriecenter beliggende i en stor strandpark, direkte til strand og fredet område, samt tæt ved skov og mose. De velindrettede lejligheder har to værelser, køkken og opholdsstue, og har alle adgang til enten balkon eller terrasse. Feriecentret har egen restaurant, og der er mulighed for at spille tennis i nærliggende tennisklub. Der er trådløs internetadgang og fri parkering. Karlslunde Strand Feriecenter ligger 20 km fra Roskilde. Se mere på www.folkeferie.dk Svogerslev Kro Svogerslev Kro ligger i fredelige og rolige omgivelser kun få kilometer fra Roskilde by og kun 30 km fra København. Kroen har sin helt specielle charme, hvor de stråtækte længer og den hyggelige atmosfære med bjælkelofter og indretning i almuestil danner en perfekt ramme om enhver selskabelig lejlighed. Kroen råder over 18 dobbeltværelser, alle med privat bad og toilet samt telefon. Kroen er landskendt for sit store udvalg i såvel danske som internationale specialiteter. Der er internetadgang fra lobbyen, og kroen har egen parkeringsplads. Se mere på www.svogerslevkro.dk Hotel Søfryd Hotel Søfryd er et lille hyggeligt hotel, beliggende i Jyllinge, 12 km fra Roskilde og direkte ud til Roskilde fjord og nær det gamle fiskerleje i Jyllinge. Fra haven er der direkte udsigt til fjorden. Hotellets hyggelige restaurant ligger med udsigt over fjorden og serverer klassiske retter, egns retter og franske retter. Fra de 26 værelser er der trådløst internet. Hotellet har egen parkering. Se mere på www.hotel-sofryd.dk Lindenborg Kro Lindenborg Kro ligger 10 km vest for Roskilde og med en skøn udsigt over Roskilde Fjord. På Lindenborg Kro findes 16 dobbeltværelser alle med eget bad og toilet. De ligger alle i rolige omgivelser, og de fleste med udsigt over Roskilde Fjord. Se mere på www.lindenborgkro.dk 20 BRANDVÆSEN