Aarhus Kommune. Bemærkninger

Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2012

Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2012

Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag og regnskabsoversigt m.v. Indenfor hver enkelt sektor er bemærkningerne disponeret således: 1. Sektorens indhold og afgrænsning 2. Mål - herunder: Overordnede mål Delmål og målopfyldelse Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal 3. Sektorens indhold og afgrænsning Overordnet resume af sektorens økonomi Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. drift og personale Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. anlæg Beskrivelse af status for takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning 4. Øvrige forhold - herunder: Afrapporteringer og redegørelser for anvendelse af puljer m.v. Til supplering af regnskabsbemærkningerne er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af sektorafgrænsningen, af afvigelser mellem budget og regnskab samt af status vedrørende decentraliseringsområder. Denne beskrivelse, som primært foreligger på elektronisk form, er disponeret på følgende måde: 1. Sektorens kontomæssige afgrænsning 2. Specifikation af afvigelser mellem budget og regnskab 3. Status for områder med decentraliseringsordning Det samlede regnskabsmateriale indeholdende alle de nævnte afsnit er tilgængeligt på elektronisk form på Aarhus Kommunes hjemmeside under: "http://www.aarhuskommune.dk/politik/kommunensoekonomi/regnskab/". Papirudgaver af det samlede regnskabsmateriale vil være tilgængeligt hos Borgmesterens Afdeling, Budget og Regnskab.

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og beskæftigelse: Sektor 1.00 Socialforvaltningen... 1 Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen... 42 Sektor 1.70 Administration... 68 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø: Sektor 2.00 til 2.90 Magistratsafdelingen for Teknik og miljø (Administration, Arealudvikling Aarhus, Planlægning og Byggeri, Trafik og Veje, Natur og Miljø, Ejendomsforvaltningen, Aarhus Brandvæsen, Natur og Vej Service og AffaldVarme)... 71 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg: Sektor 3.30 Service for ældre og handicappede... 151 Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice: Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice... 173 Magistratsafdelingen for Børn og Unge: Sektor 5.50 Børn og Unge... 211 Borgmesterens Afdeling: Sektor 0.20 Budgetreserver... 279 Sektor 0.30 Administration m.v.... 282 Hovedkonto 7. Renter og finansiering... 300 Hovedkonto 8. Balanceforskydninger... 306 Hovedkonto 9. Finansiel status... 311 Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer... 318

Sektor 1.00 Socialforvaltningen

- 1-1.00 Sektorbetegnelse Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi, organisation og ydelser. 1.1 Socialforvaltningens serviceområde Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug. Fælles for indsatserne er, at de tager udgangspunkt i ressourcerne hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I Socialforvaltningen gennemføres følgende faser: Modtagelse, når borgeren henvender sig Undersøgelse i samarbejde med klient og relevante partnere Handleplan i samarbejde med borgeren Visitation/kontakt med samarbejdspartnere Selve det sociale tilbud samt opfølgning Afslutning. Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Kommunen har efter Serviceloven en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Ligeledes er der en forpligtelse til at sørge for, at forældre eller andre, der f orsørger et barn, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller lever under forhold, som udgør en risiko i forhold til barnets trivsel, samt til at støtte forældre med børns opvækst og udvikling. Det er i et vist omfang kommunen selv, der fastlægger serviceniveauet og afgør, hvilke hjæ lpeforanstaltninger, der skal sættes ind med. Tilbuddene omfatter børn, unge, og familiers ophold på døgninstitutioner og børn og u nges ophold i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, tilbud om døgnaflastningsophold m.v. Hertil kommer aktivitets- og behandlingstilbud i familiebehandlingen, familieværksteder eller lignende dagtilbud, særlige tilbud via Ungdomscentret, samt støtte- og kontaktordninge r for børn og unge, foruden særlige indsatser i de udsatte lokale boligområder. Ungdomscentret og SSP forestår herudover kriminalitetsforebyggelse i almindelighed. Desuden kan der ydes hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre med alvorligt syge børn eller børn med handicap. Endvidere ydes der halv friplads på dagtilbud til børn med handicap, og der kan gives hel eller delvis friplads, når der er særlige socialpædagogiske grunde. Endelig tager Børn og Unge Vagten sig af henvendelser om børn og unge uden for almindelig åbningstid. Tilbud til voksne med handicap Socialforvaltningen skal ifølge Lov om S ocial Service tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddene til voksne med handicap omfatter en bred vifte af botilbud (boformer, bofællesskaber, private botilbud og bostøtte), aktivitetstilbud beskæftigelsestilbud og samværstilbud samt specialundervisningstilbud. Voksenhandicap understøtter desuden arbejdet i frivillige og private organisationer, der er leverandør af ydelser til voksne med handicap

- 2-1.00 Sektorbetegnelse Herudover tilbyder Socialforvaltningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) og Ledsagelse (Ledsageordningen) til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne. BPA-ordningen gør det muligt for personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne at ansætte egne hjælpere. Ledsageordningen omfatter praktisk ledsagelse til personer, som ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne. Endelig kan Soc ialforvaltningen hjælpe med bolig, hvis borgeren har et boligsocialt problem, som ikke kan løses på andre måder. Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug Indsatsen for de særligt socialt udsatte foregår primært med udg angspunkt i Serviceloven. Alkoholbehandlingen og Center for Misbrugsbehandling yder også behandling efter Sundhedsloven. Tilbuddene til særligt socialt udsatte voksne omfatter ambulant behandling og døgnbehandling for stofmisbrugere samt behandling af alkoholmisbrugere, herunder også familiebehandling. Socialforvaltningen tilbyder desuden en række botilbud til hjemløse eller funktionelt hjemløse borgere. Tilbudsviften består af akutte botilbud og omsorgstilbud på forsorgsinstitutioner, trænende og støttende botilbud samt udslusningsboliger. Endelig er d er opsøgende tilbud og en række samværs- og aktivitetstilbud. Særligt er oprettet en beskæftigelsesrettet udførerenhed i Socialforvaltningen, der tilbyder borgere med andre problemer ud over ledighed en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats. Et væsentligt element i indsatsen over for særligt socialt udsatte er de frivillige og private organisationer med sociale formål, der bl.a. tilbyder samværstilbud for målgruppen, og som Aarhus Kommune yder tilskud til.

- 3-1.00 Sektorbetegnelse 1.2 Socialforvaltningens organisationsplan: Socialforvaltningen består af 3 driftsenheder samt et fælles sekretariat og et center f or socialfaglig udvikling. Forvaltningen understøttes endvidere af de fi re servicecentre: Økonomi, Ledelsessekretariat og Kommunikation, Personale og organisation samt IT. 1.3 De væsentligste lovregler og byrådsbeslutninger. Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at borgeren har et ansvar for sin egen situation. Den enkelte skal have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse sine problemer. Støtten gives både gennem krav til den enkelte og ved at tage u dgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og b ehov. Tilbuddene skal støtte den enkelte til at leve et selvstændigt liv, uafhængig af det sociale hjælpesystem. Desuden regulerer Sundhedsaftalen mellem Kommune og Region dele af socialpsykiatriindsatsen. Inden for Socialforvaltningens område har Byrådet vedtaget følgende politikker: Aarhus Kommunes Børn- og unge-politik (5. november 2008) Udviklingsplan for indsatsen i forhold til udsatte børn og unge (4. februar 2009) Hjemløseplanen (10. juni 2009)

- 4-1.00 Sektorbetegnelse 2. Mål for effekt og ydelser Det er Aarhus Kommunes vision at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. Overordnede effektmål Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Voksne med handicap skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med sindslidelse og særligt udsatte voksne skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Familier, børn og unge Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Delmål 1: Familier, børn og unge får det bedre (Effektmål) Der gennemføres resultatdokumentation for de væsentligste tilbud til børn og unge. Resultatdokumentationen er implementeret på ungeområdet, og der er i 2012 opstillet succeskriterier for de forskellige parametre. På børneområdet er resultatdokumentationen fortsat under udvikling. Der er fastlagt succeskriterier i budget 2013. I 2012 er det målet, at andelen af brugere på ungeområdet med progression eller fastholdelse skal udgøre: 60 % Udvikling og adfærd 65 % Familieforhold 60 % Skole og beskæftigelse 55 % Sundhedsforhold 55 % Fritidsforhold og venskaber 60 % Hverdagsliv 65 % Misbrug 60 % Kriminalitet

- 5-1.00 Sektorbetegnelse Herudover angives nøgletal for resultatdokumentation på om rådet for børn me d sociale vanskeligheder og børn med handicap. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Resultatdokumentation for udsatte unge Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Udvikling og adfærd 55% 60% -5 Familieforhold 53% 65% -12 Skole og beskæftigelse 51% 60% -9 Sundhedsforhold 50% 55% -5 Fritidsforhold og venskaber 47% 55% -8 Hverdagsliv 55% 60% -5 Misbrug 41% 65% -24 Kriminalitet 47% 60% -13 Anm: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets/den unges aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for det enkelte barns/den enkelte unges udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet/den unge, som sammenholdes med de mål, man satte sig for et halvt år forinden. I tabellerne ovenfor er opgjort, for hvor stor en andel det er tilfældet (når status sammenholdes med de mål, man satte sig et halvt år forinden) enten at progressionsmålet er opfyldt, at der er sket en progression, eller at fastholdelsesmålet er opfyldt. Der ses på alle områder afvigelser i forhold til budgetmålene. En forklaring kunne være, at der i 2012 er opstillet mere ambitiøse mål end tidligere for den enkelte unge, hvilket kan have indflydelse på den manglende opfyldelse af budgetmålene. Resultatdokumentation er desuden et forholdsvist nyt værktøj, der fortsat er under udvikling og implementering, ligesom det er et fortsat fokuspunkt at sikre en stærk registreringsdisciplin. Skole og beskæftigelse Der er et stort fokus på at sikre, at børn og unge, der modtager et tilbud i regi af Socialforvaltningen, også modtager et skoletilbud og udvikler sig i dette. 2012-resultaterne peger da også på en fremgang på fire procentpoint i andelen af unge, der opnår individuelle mål om progression eller enten oplever progression eller fastholdelse sammenlignet med 2011-resultaterne. Socialforvaltningen samarbejder med Magistratsafdelingen for Børn og U nge og Beskæftigelsesforvaltningen om en analyse af skole- og beskæftigelsesområdet. Analysen blev igangsat i slutningen af 2012 og afrapporteres ved regnskab 2013 sammen med en evt. handlingsplan. Sundhedsforhold I tråd med Aarhus Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014 arbejder Familier, Børn og Unge (FBU) på forskellige niveauer med en styrket sundhedsindsats. Udfordringerne på området er i nogle tilfælde relateret til udfordringer med at sikre den rette medicinhåndtering hos unge i efterværn eller egen bolig. Herudover iværksættes en op følgningsproces på en ræ kke tilbud for at afd ække og for klare resultaterne med henblik på læring og eventuelle tiltag.

- 6-1.00 Sektorbetegnelse Udsatte unge Udsatte unge* R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Udvikling og adfærd 61% 59% 64% 55% Familieforhold 62% 65% 55% 53% Skole og beskæftigelse 48% 58% 47% 51% Sundhedsforhold 42% 54% 55% 50% Fritidsforhold og venskaber 48% 57% 60% 47% Hverdagsliv 49% 58% 57% 55% Misbrug 54% 65% 49% 41% Kriminalitet 55% 58% 53% 47% *Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af den unges aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for den unges udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af den unge, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Der skal tages et mindre forbehold for sammenligninger med 2009- resultaterne på ungeområdet, da antallet af registreringer her er forholdsvist lavt. Ovenstående resultater viser andelen af unge, der har opnået progression: herunder andelen af unge som har opnået deres individuelt fastsatte mål på den givne faktor samt andelen af unge som har opnået progression i forhold til sidste måling. Hvis man imidlertid vurderer, hvor meget de unge har forbedret sig i forhold til deres indskrivningstidspunkt, viser det sig, at der er en gennemsnitlig forbedring hos de unge på 27 % siden de startede i tilbuddet, som det fremgår af tabellen nedenfor. Gennemsnitlig forbedring på ungeområdet i 2012 Gennemsnitlig forbedring på (%) Udvikling og adfærd 33 Familieforhold 25 Skole og beskæftigelse 25 Sundhedsforhold 21 Fritid og venskaber 21 Hverdagsliv 25 Misbrug 25 Kriminalitet 40 Gennemsnitlig forbedring 27 Anm.: Belastningsgrad for 2012. Gennemsnitlig udvikling ift. indskrivningstidspunktet. Udtrukket 27/2 2013. Note: Den gennemsnitlige forbedring er udregnet som et vægtet gennemsnit. Resultatdokumentation for udsatte børn På alle otte områder ses en positiv udvikling i andelen af børn, der oplever progression eller fastholdelse sammenlignet med resultaterne i 2011.

- 7-1.00 Sektorbetegnelse Effektnøgletal Udsatte børn* R 2011 R 2012 Udvikling og adfærd 68% 71% Familieforhold 56% 65% Skole og beskæftigelse 54% 65% Sundhedsforhold 60% 63% Fritidsforhold og venskaber 57% 66% Selvhjulpenhed 65% 72% Tilknytning 60% 66% Kriminalitet 45% 56% Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for barnets udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Skole og daginstitution På skole- og daginstitutionsområdet arbejder Socialforvaltningen på at sikre en positiv udvikling i skolegangen (jfr. Skole- og beskæftigelse for unge, se ovenfor) 2012-resultaterne viser en fremgang på 11 procentpoint i forhold til 2011. Resultatdokumentation for børn og unge med handicap Der ses for 2012 meget positive resultater på handicapområdet. Flere forhold peger dog på, at det nuværende koncept ikke er praksisnært og anvendeligt til at afdække udvikling på handicapområdet. Derfor er der igangsat en proces med videreudvikling af konceptet, så det i højere grad målrettes området for børn og unge med handicap. Udviklingen af konceptet sker i samarbejde med Region Midtjylland. Pilottesten af det nye koncept afsluttes ultimo juni 2013 og implementering påbegyndes efter sommeren 2013. Effektnøgletal Børn og unge med handicap* R 2011 R 2012 Udvikling og adfærd - 94% Familieforhold - 78% Skole og beskæftigelse - 83% Sundhedsforhold - 78% Fritidsforhold og venskaber - 78% Selvhjulpenhed - 81% Kommunikation - 83% Livsduelighed - 78% Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for barnets udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Effektnøgletal Andel børn og unge med progression eller fastholdelse R 2011 R 2012 Andel udsatte unge 56% 51% Andel udsatte børn 59% 66% Andel børn og unge med handicap - 81%

- 8-1.00 Sektorbetegnelse Delmål 2: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at børn, unge og deres familier udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er i eft eråret 2011 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt børn og unge over 12 år, som er anbragt i familiepleje og i foråret 2012 er gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt pårørende til alle børn og unge anbragt i familiepleje. Brugerundersøgelse Brugerundersøgelsen viste stor tilfredshed blandt de børn og unge over 12 år, der i er anbragt i en familiepleje. Brugertilfredsheden blev målt på tre parametre, jf. nedenstående tabel, og på alle parametre blev de opstillede effektmål opfyldt. Effektmål Familiepleje brugere (R2012) Andel brugere, der er R 2009*) R 2010 B 2011 R 2012 generelt tilfredse med servicen (Respekt, 80% - 80% 90% støtte, samarbejde og information) har en oplevelse af positiv udvikling 83% - 83% 86% tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering 68% - 68% 85% *) Døgninstitutioner Pårørendeundersøgelse I forhold til tilfredsheden blandt de pårørende til børn og unge i familiepleje viser undersøgelsen, at de pårørende er mindre tilfredse. Ud fra en samlet subjektiv vurdering udtrykte 77 pct. eksempelvis tilfredshed. Den samlede subjektive vurdering opfylder det fastsatte effektmål, men de to andre ligger lidt under. Det skal dog nævnes, at succeskriteriet vedrører det oprindelige succeskriterium til døgninstitutionsområdet. Effektmål Familiepleje pårørende (R2012) Andel pårørende, der er R 2009*) R 2010 B 2011 R 2012 generelt tilfredse med servicen (Respekt, 80% - 80% 75% støtte, samarbejde og information) har en oplevelse af positiv udvikling 80% - 80% 75% tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering 76% - 76% 77% *) Døgninstitutioner Udfordringer og iværksatte initiativer Tilbagemeldingerne fra brugere og pårørende fremstår positive og tilbagemeldingerne bruges i det fortløbende arbejde med styrkelse af familieplejeområdet jf. Aarhus Kommunes familieplejestrategi.

- 9-1.00 Sektorbetegnelse Der er u darbejdet en handleplan i forhold til håndteringen af de forbedringspunkter, der er indeholdt i undersøgelserne. Handleplanen indeholder følgende fokusområder: Myndighedsområdets samarbejde med forældrene Plejefamiliens samarbejde med forældrene Styrke plejefamiliens evne til at tale med barnet/den unge omkring venner og samværet med forældrene samt støtte til skolegang, uddannelse og job På myndighedsområdet er der på familiekontorerne gennemført en organisatorisk omlægning indebærende etableringen af særlige døgngrupper. Formålet hermed er at styrke den faglige indsats i.f.t. anbragte børn og unge herunder samarbejdet med forældre/pårørende, og sikre at der altid er en gruppe rådgivere der har erfaring i de særlige problemstillinger, der knytter til anbringelse af børn/unge. I forhold til styrkelsen af samarbejdet mellem forældre og plejefamilie har Familieplejecenteret i efteråret 2012 gennemført kursus i forældresamarbejde og samvær. I planlægningen af kursusforløb i foråret 2013 indgår flere kurser indeholdende bl.a. følgende elementer: At bringe børn i udvikling med hjertevarme, hjerneviden og nærværende øjeblikke Dilemmaer i samarbejdet Arbejdet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge Derudover er der i vejledningen af plejefamilier et særskilt fokus på samværsproblematikker i forhold til de særlige problemstillinger, der kan være ved anbringelse. I forhold til nye plejefamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund har der de seneste år været særligt fokus på plejefamiliens kompetencer til at tackle de særlige problemstillinger, der kan være ved anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Delmål 3: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) Andelen af anbragte i familiepleje skal i 2012 stige til mindst 38,4 % ud af samtlige anbringelser Andelen af anbragte i netværksfamilier skal udgøre mindst 4,4 % af alle anbringelser i 2012. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Budgetmålet for 2012 er opfyldt. Indsatsen med at øge a ndelen af børn og unge, der anbringes i familier, virker. Regnskabet for 2012 viser, at børn og unge, der anbringes i familie- og netværkspleje ligger 4,5 pct. point højere end budgetteret. Andel af anbragte i familiepleje Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel anbragte i familiepleje 42,1% 38,4% 3,7% Andel anbragte i netværksfamilier 5,1% 4,4% 0,7% Andel anbragte i familier 47,2% 42,8% 4,5% Anm.: Kommunale plejefamilier er medregnet i andel anbragte i familiepleje.

- 10-1.00 Sektorbetegnelse Gennem de seneste år, er der sket en ændring af anbringelsesmønstret i Aarhus Kommune. Andelen af børn og unge anbragt i famili epleje er steget kraftigt sammenlignet med øvrige anbringelsestyper, idet andelen for regnskab 2012 ligger 5,9 pct. point højere end regnskabet for 2011. Stigningen er sket inden for både almindelig familiepleje, netværkspleje og anbringelser i kommunale plejefamilier. Andel af pladser ud af samtlige anbringelser (%) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Andel anbragte i familiepleje 31,4% 31,9% 32,7% 28,0% 28,5% 32,8% 36,8% 41,5% Andel anbragte i kommunal familiepleje 0,1% 0,6% Andel anbragte i netværksfamilier 0 0,4% 0,9% 1,4% 2,1% 3,2% 4,4% 5,1% Andel af anbragte i familier 31,4% 32,3% 33,6% 29,4% 30,6% 36,0% 41,3% 47,2% Nøgletal (helårsanbringelser) 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal helårspladser i familiepleje 228 213 202 221 256 267 270 Antal pladser i kommunal familiepleje - - - - - 1 4 Antal pladser i netværksfamilier 3 6 10 16 25 32 34 Antal pladser i socialpædagogiske opholdssteder 128 106 108 131 142 118 87 Antal pladser i døgninstitutioner 288 289 295 308 302 263 217 Antal pladser i øvrigt *) 68 37 58 83 56 43 30 Antal pladser i alt 715 651 673 759 781 724 642 Anm.: Opgørelsen viser antallet af anbringelser, hvor Aarhus Kommune har betalingsansvaret, uanset om handleansvaret tilfalder en anden kommune eller ej. * Omfatter anbringelser på kost-, efter- og ungdomsskole og eget værelse. Ovenstående tabel viser et æn dret anbringelsesmønster. Der er samlet set et markant fald i antallet af anbringelser, så regnskabet for 2012 nu ligger på niveau med regnskabet for 2007. Samtidig er familie- og netværkspleje fortsat i stigning både procentuelt og i helårspladser på trods af et samlet faldende antal helårspladser. Gennemførte initiativer Årsagen til den høje grad af målopfyldelse skyldes en samlet effekt af en styrket familiepleje. Med familieplejestrategien er der: Sat fokus på kontinuerlig kvalitetsudvikling i familiepleje. Lagt øget vægt på ressourcerne i netværket. Derudover skete der en opbr emsning i almindelige anbringelser i slutningen af 2011. Effektmålet for flere anbringelser i familiepleje måles i helårspladser og en ændring i antallet af anbringelser i slutningen af 2011 slår først for alvor igennem i 2012. Det videre fokus Fremadrettet arbejdes der fortsat med at udvikle familieplejetilbuddene både i almindelig familiepleje og i netværksfamiliepleje. Konkret arbejdes der med: Fortsat opkvalificering og kurser til plejefamilierne. Fortsat fokus på de kommunale plejefamilier samt et større fokus på opdyrkning af netværksfamilier. Fra 2013 er der på alle familiekontorerne ansat medarbejdere, der har dette som særligt fokusområde. Budgetmålet er opjusteret i 2013.

- 11-1.00 Sektorbetegnelse Voksne med handicap Voksne med handicap skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Delmål 4: Effekten af rehabiliteringsarbejdet med personer med erhvervet hjerneskade. (Effektmål) I 2012 angives nøgletal for resultatdokumentation på hjerneskadeområdet. Status og målopfyldelse: Der kan ikke afrapporteres nøgletal på hjerneskadeområdet i 2012. Konceptet for r esultatdokumentation i f orhold til rehabiliteringsarbejdet med personer med erhvervet hjerneskade er udviklet. Resultatdokumentationskonceptet er udarbejdet ud fra de samme principper for resultatdokumentationen som gør sig gældende på området for familier, børn og unge samt Sindslidende og socialt udsatte voksne. Konceptet er dog udviklet således, at det er tilpasset målgruppen. Således er der med afsæt i ICF-konceptet 1 udviklet et resultatdokumentationskoncept bestående af otte faktorer. Konceptet for resultatdokumentation på sen hjerneskadeområdet skulle efter den oprindelige tids- og p rocesplan være pilottestet i 2 012. Det har dog taget l ængere tid end for ventet at udarbejde et fagligt solidt redskab samt at få den nødvendige it-understøttelse på plads. Konceptet afprøves derfor i 2013 i henhold til følgende tids- og procesplan: I april 2013 gennemføres der besøgsdage hos de tilbud, der deltager i pilotfasen Undervisning i brugen af redskabet samt indberetning af data gennemføres i april 2013 Udvikling af afrapporteringskategorier foregår i april og maj 2013 Redskabet afprøves i perioden april-oktober 2013 Herefter justeres og tilpasses redskabet i løbet af november- og december 2013 Der er løbende kontakt med tilbud, der deltager i projektet dvs. fra april til oktober måned Der afrapporteres en status på pilotprojektet til regnskab for 2013 Nøgletal for pilotprojektet forventes afrapporteret til regnskab 2014 Delmål 5: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med handicap udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. 1 ICF: WHO s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

- 12-1.00 Sektorbetegnelse Andel brugere, der er Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Generelt tilfredse med servicen 1 90% 90% 0% Har en oplevelse af positiv udvikling 2 78% 87% -9% Tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering af tilbuddene 3 85% 89% -4% Anm.: Der er anvendt en mere valid indeksberegning for 2012, hvorfor Regnskab 2008 og 2010 og budget 2012 er justeret, så tallene er sammenlignelige. Effektmål Andel brugere, der er 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Generel tilfredshed med servicen 1) - 91% - 90% - 90% Oplevelse af positiv udvikling 2) - 88% - 87% - 78% Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående 3) - 89% - 89% - 85% *: Der er anvendt en mere valid indeksberegning for 2012, hvorfor Regnskab 2008 og 2010 og budget 2012 er justeret, så tallene er sammenlignelige. Anm.: I 2012 var svarprocenten 75 % for boformer, 72 % for bofællesskaber og 49 % i bostøtten. 1) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Andelen af brugere, der ud af en subjektiv samlet vurdering betragter tilbuddet som enten godt eller enestående. Rapport foreligger 15. marts 2013 og lægges på Kommunens hjemmeside: http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/sociale-forhold-og- Beskaeftigelse/Socialforvaltningen/Effektstyring/Brugertilfredshed.aspx De samlede resultater vil sammen med en handleplan for opfølgning på resultater blive præsenteret for Socialudvalget inden maj måned 2013. Delmål 6: Ingen venteliste til dag- og beskæftigelsestilbud og bostøtte (Ydelsesmål) Enhver person over 18 år, der har behov og ønske om et dag- og beskæftigelsestilbud, skal have et tilbud senest ved udgangen af hvert kvartal Antallet af personer, optaget på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, følges med nøgletal Der er ingen venteliste til bostøtte for voksne med handicap. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Personer på venteliste til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dag- og beskæftigelsestilbud *) 0 0 0 Bostøtte for voksne med handicap 1 0 1 * Venteliste efter transaktionstid på 3 måneder. Det er lykkedes at nedbringe antallet af sager med forsinket iværksættelse fra 6 til 1 sag fra 3.-4. kvartal 2012. Denne sag er løst.

- 13-1.00 Sektorbetegnelse Myndighedsområdet foretager en månedlig opfølgning på borgere visiteret til bostøtte for at sikre at alle sager i værksættes hurtigst muligt inden for den accepterede sagsbehandlingstid fra visitationstidspunktet til iværksættelse. Ydelsesnøgletal Personer på venteliste til R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Dag- og beskæftigelsestilbud 0 0 0 0 0 Bostøtte for voksne med handicap 0 0 0 7 1 Ydelsesnøgletal R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Antal optagne på STU 33 74 96 123 139 Nøgletal Pladser i alt i dagtilbud for voksne med handicap R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Antal helårspladser 993 1005 1107 1008 934 Nøgletal Antalpladseribotilbudtilvoksnemed handicap Bostøtte i eget hjem ( 85) Bostøtte i botilbud 85 Bostøtte i bofællesskaber 85 R 2008 R 2009 N k R 2010 R 2011 R 2012 y a 269 319 t e 505 660 752 g 75 87 99 o 328 342 r 192 217 223 i s 4 7 22 94 98 e r 79 70 66 19 17 i 17 17 16 n 435 412 g 438 419 412 Botilbud i midlertidigt ophold 107 Egne boformer ( 108) Egne beskyttede boliger og plejehjem ( 192) Andre kommuner, regioner og private 85 I alt 1.145 1.188 1.310 1.477 1.590 Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Eksklusive pladser i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Ny kategorisering er indført, da der er stor forskel i tyngden og karakteren af indsatsen i bostøtten Fra 2010 til 2012 er pladstallet i alt steget med 21 %. S tigningen ses primært på bostøtte i egen bolig, som er udvidet med 49 % fra 2010 til 2012. I overensstemmelse med strategien om at blive mere selvforsynende med pladser i Aarhus Kommune er antallet af pladser kø bt i andre kommuner mv. reduceret med 6 % fra 2010 til 2012. Nøgletal: Bruttoventeliste Regnskab 2012 Pladstype Pladser der efterspørges Aflastning VH 6 Aflastning Døgntilbud 0 Boform 57 Bofællesskab 38 Bostøtte 1 Døgntilbud Børn og Unge 1 Privat opholdssted 0 Magistratsafd. for Sundhed og Omsorg 0 I alt Voksenhandicap 103

- 14-1.00 Sektorbetegnelse Nøgletal: Pladsbehovsopgørelse R 2006 R 2007 R 31/8 2008* R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Bostøtte - 93 78 149 16 0 1 Bofællesskaber - 2 18 20 24 50 14 Boformer 49 37 44 33 44 13 Aflastning -3-1 - 5 Døgntilbud til børn og unge -8-7 -12-14 -13 1 Samlet pladsbehov 82 136 126 198 58 80 34 * Opgjort i forbindelse med Budgetforlig 2009-2012 Anm.: Pladsbehovet udtrykker nettobehovet for pladser, hvis alle ventende får tildelt det tilbud, de venter på. Dvs. at pladsbehovet er fratrukket den aktuelle plads for de ventende personer, der har en plads i forvejen. Optællingen er sket på sidste dato i kvartalet. Sundhed og Omsorg laver egen venteliste til pleje- og ældreboliger. Optællingen omfatter alene personsager, hvor Aarhus er betalingskommune. I forbindelse med Budgetforliget for 2013 har Byrådet vedtaget at afvikle den eksisterende venteliste på voksenhandicapområdet. Der er derfor afsat driftsmidler på 17,5 mio. kr. i 2013 og 2014, 19,5 mio. kr. i 2015 og op til 27,5 mio. kr. i 2016 og frem. I sammenhæng hermed er der afsat anlægsmidler i 2013-2015 på i alt 37,6 mio. kr. til etablering af det nødvendige antal boliger i Aarhus. Der er på baggrund af dette opstillet et mål i 2013 om afvikling af ventelisten til boformer og bofællesskaber. Voksne med sindslidelse og udsatte voksne Voksne med sindslidelse og særligt udsatte voksne skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. Delmål 7: Effekt af misbrugsbehandlingen (Effektmål) Raten af succesfuld udskrivning skal udgøre: Afklaring/forbehandling: 90 % Døgnbehandlingsophold: 55 % Halvvejshuset: 50 % Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt.

- 15-1.00 Sektorbetegnelse Succesfuld udskrivning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Afklaring/forbehandling* Ingen særskilt indsats Døgnbehandlingsophold 83% 55% 28% Halvvejshuset 88% 50% 38% Anm.: Måling på afklaring/forbehandlingsafdelingen er ophørt i 2011, da tilbuddet er blevet nedlagt og i stedet blevet en integreret del af Behandlingsafdelingen. I 2012 er d elmålet om su ccesfuld udskrivning fra døgn behandling og Hal vvejshuset opfyldt. Afklaring/forbehandling udgår i 2013, mens succeskriterierne for døgnbehandling og Hal v- vejshuset hæves til 90 %. Succesfuld udskrivning 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Afklaring/forbehandling 89% 95% 93% 94% 86% - - Døgnbehandlingsophold 56% 56% 56% 40% 93% 93% 83% Halvvejshuset 42% 50% 65% 62% 57% 90% 88% Da delmålet om effekt af misbrugsbehandlingen vedrører en meget lille del af det samlede antal borgere i stofmisbrugsbehandling, er det besluttet at målet i 2013 udvides til også at omfatte et mål om reduktion eller ophørt forbrug af hash efter behandling i hashgruppe. Delmål 8: Effekt af socialpsykiatriens recoveryindsats (Effektmål) I 2012 følges resultaterne af recoveryindsatsen på udvalgte områder. Nøgletal afrapporteres til regnskab 2013. Konceptet for en recoveryorienteret resultatdokumentation i socialpsykiatrien er udviklet. Resultatdokumentationskonceptet er udarbejdet ud fra de samme principper for resultatdokumentationen som gør sig gældende på området for familier, børn og unge samt voksne med handicap. Konceptet er dog udviklet således at det er tilpasset målgruppen i socialpsykiatrien. Under inddragelse af både medarbejdere og brugere og med afsæt i recoveryorienteringen, er der udviklet et koncept bestående af følgende otte resultatdokumentationsfaktorer: bolig, uddannelse og beskæftigelse, fritidsaktiviteter, netværk, økonomi, fysisk helbred, psykisk helbred, misbrug. Pilotprojektet er gennemført og er nu under evaluering. Målinger afventes i f orbindelse med pilotprojektet, som forventes gennemført efter følgende milepæle: Koncept er udviklet og vedtaget i maj 2012 Opstilling af model for dataindberetning og udarbejdelse af vejledning til indberetning af data er udført sommeren 2012 Besøgsdage hos tilbud, der deltager i pilotfasen blev gennemført i juni Undervisning i brugen af redskabet samt indberetning af data blev gennemført i august Afprøvning af redskabet forløb fra september til og med januar Justering og tilpasning af redskabet foretages i februar 2013 Løbende kontakt med tilbud, der deltager i projektet Nøgletal afrapporteres til regnskabet for 2013.

- 16-1.00 Sektorbetegnelse Delmål 9: Effekt af alkoholbehandling (Effektmål) Efter 3 måneder i behandling må 63 % af brugerne ikke have et overforbrug af alkohol den seneste måned må 45 % af brugerne ikke have dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Status og målopfyldelse: Delmålet kan ikke afrapporteres repræsentativt. Effekt af alkoholbehandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel brugere uden overforbrug 64% 63% 1% Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned 51% 45% 6% Anm.: Antallet af registreringer udgør p.t. mellem 33 og 40 %, hvilket bevirker, at tallene er behæftet med nogen usikkerhed. En frafaldsanalyse viser, at tallene ikke er repræsentative for hele brugergruppen. Delmålet er under de givne forudsætninger meropfyldt i 2012, idet 64 % af brugern e ikke havde et overforbrug af alkohol den seneste måned, hvilket er 1 % -point over budgetmålet. 51 % havde derimod ikke dage med oplevede alkoholproblemer i 2012, hvilket er 6 % -point højere end budgetmålet. Det fremgår, at der er en positiv udvikling i regnskab 2012 i forhold til regnskab 2011- her kan sp ores en f orbedring på 1 procentpoint på målet Brugere uden overforbrug og en f orbedring på 7 % procentpoint for målet ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Nøgletal, Effekt af alkoholbehandling (%) Efter 3 måneder i behandling R 2010 R 2011 R 2012 Uden overforbrug af alkohol den seneste måned 71/115 85/135 64/106 Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned 62% 63% 64% 55/116 59/134 54/105 47% 44% 51% Anm.: Udtrækket måles tidsmæssigt fra udgangen af det pågældende kvartal og et år tilbage, f.eks. 31/3 2010-31/3 2011 for 1. kvartals-opgørelsen. Anm.: Opgørelserne er baseret på 3. mdrs. opfølgninger. Nøgletal, Effekt af alkoholbehandling (antal dage) Gennemsnitligt antal dage for alle brugere R 2010 R 2011 R 2012 Antal dage med overforbrug af alkohol den seneste måned *Antal dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned Indskrivning 14 14,4 13,3 Opfølgning 3,5 3,4 2,4 Afslutning 0,6 1,9 1,7 Indskrivning 16,3 17,6 16,6 Opfølgning 5,7 5,9 4,7 Afslutning 0,8 1,8 2,1 Anm.: *Udtrykker klientens subjektive problemer med alkohol. Problemer med alkohol dækker bl.a. drikketrang m.m. Resultaterne peger på en positive effekt af alkoholbehandlingen, for den gruppe der måles på. Således er det gns. antal dage, h vor brugerne oplever - (i) et overforbrug af alkohol eller (ii) alkoholproblemer - markant højere ved indskrivning sammenlignet med opfølgning og ved afslutningen af behandlingen. Målet fortsættes i 2013.

- 17-1.00 Sektorbetegnelse Delmål 10: Færre hjemløse I 2012 er målet: Antallet af unge på forsorgshjem ikke må overstige 10 Antallet af gadesovere ikke må overstige 10 Antallet af personer der løslades fra fængsel uden afklaring af boligsituation ikke må overstige 2 Antallet af personer, der udskrives fra hospital uden afklaring på boligsituation ikke må overstige 2 90 % af særligt socialt udsatte på forsorgsinstitutioners 110 afsnit (akut) må maksimalt opholde sig der i 120 dage. Status og målopfyldelse - Der er fulgt op på 2 af de 5 delmål Delmålet er ikke opfyldt Mål fra Hjemløseplanen Effektmål Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal gadesovere - 10% - Antal unge med ophold på forsorgshjem 85% 10% 75% Antal personer, der løslades fra fængsel uden afklaring på boligsit. - 2% - Antal personer, der udskrives fra hosp. uden afklaring på boligsit. - 2% - Anm: målene baserer sig på det samlede antal personer og ikke helårspersoner Antal gadesovere, antal løsladte uden afklaring samt antal udskrevne fra hospital uden afklaring opgøres i forbindelse med SFIs Hjemløsetællinger hvert andet år. Næste tælling finder sted i februar 2013. Effektmål R 2008 R 2009 R 2010* R 2011 R 2012 Antallet af gadesovere - 66 20 - Antallet af unge med ophold på forsorgshjem 137 115 40 85 Antallet af personer, der løslades fra fængsel - 10 4 - uden afklaring på boligsituation Antallet af personer, der udskrives fra hospital - 12 6 - uden afklaring på boligsituation Der laves en tælling hvert andet år i 2009, i 2011 og 2013. Tallene for 2013 afrapporteres i regnskab 2013. Antal unge på forsorgshjem. Målet om ingen unge på forsorgs hjem er ikke opfyldt, ide t 85 unge har ophol dt sig på f orsorgshjem i årets løb, hvilket er 75 flere end målet tilsiger. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne har siden Hjemløseplanens opstart i 2009 målrettet arbejdet med at nedbringe antallet af unge på forsorgshjem. Bl.a. er oprettet et ungetilbud i Grønnegade og et i Havnegade for Hjemløseplans midler. Grundet Hjemløseplanens udløb i 2013 vil der under Hjemløseplanen ikke blive lavet yderligere tiltag til unge i Hjemløseplanen. Fremadrettet vil tagene skulle finde sted i SUV s ordinære drift. Der vil derfor blive taget stilling til den fremadrettede ungeindsats ifm. budgetforhandlinger for 2014, hvor der bliver taget stilling til om SUV s tilføres midler til fortsættelse af Hjemløseplanen.

- 18-1.00 Sektorbetegnelse Effektmål R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Antallet af gadesovere 66 53 D a Antallet af unge med ophold på forsorgshjem 137 115 145 t a b 85 Antallet af personer, der løslades fra fængsel uden 10 5 r afklaring på boligsituation u Antallet af personer, der udskrives fra hospital uden d afklaring på boligsituation 12 13% * SFIs hjemløsetællinger foregår kun hvert andet år. **Tallene for 2012 kan ikke sammenlignes med tidligere års tal, da der er kommet en mere korrekt opgørelsesmetode i 2012. I tidligere år har der bl.a. ikke været renset for gengangere. Tidsfokuseret ophold Effektmål Voksne på forsorgshjem under 120 dage Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ophold under 120 dage 83% 90% -7% Målet vedr. voksnes opholdstid på forsorgshjem har ikke været opfyldt i 2012. Målet er kun opfyldt for 83 % af beboerne Årsager til ophold på forsorgshjem over 120 dage er: Borgere har ventet på plads indenfor psykiatrien i Aarhus Kommune. Borgere har ventet på plads indenfor forsorg-misbrug i Aarhus Kommune. Borgere har ventet på bolig enten via ordinær boligforening eller akut bolig via Den Social Boligtildeling. Der arbejdes i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne med at finde løsninger til alle tre problemstillinger, herunder: Skabe flow i de tilbud, som borgere på forsorgshjemmene er på venteliste til, gennem viderevisitering og evt. oprettelse af nye tilbud Der er nedsat en taskforce til at løse boligudfordringer. Taskforcen arbejder på tværs af Socialforvaltningens tre søjler og arbejder bl.a. på at få flere egnede boliger fra boligforeningerne. Der arbejdes ydermere på at overtage boligenheder fra MSO til oprettelse af nye tilbud eller til udlejning til SUV s borgergruppe Nøgletal Voksne på forsorgshjem under 120 dage R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 databrud* R 2012 Ophold under 120 dage 86 % 90 % 90 % 85 % 81 % 83 % *Databrud mellem 2011 og 2012 skyldes, at data nu trækkes fra Børn og Voksen systemet i stedet for, at der foregår optællinger ude på forsorgstilbuddene.

- 19-1.00 Sektorbetegnelse Nøgletal Voksne på forsorgshjem Pladser i alt R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012-74 74 61 80 86 85 89 Anm.: Pladserne er fordelt mellem Tre Ege og Østervang. Målet opretholdes i 2013. Delmål 11: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med sindslidelse og udsatte voksne udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Andel brugere, der er tilfredse med indsatsen i botilbud til voksne med sindslidelse (%) 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Generel tilfredshed med indsatsen 1) - - 87% - - 87% - Oplevelse af positiv udvikling 2) - - 75% - - 73% - Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående) 3) - - 82% - - 84% - Anm.: i 2011 var svarprocenten var 39 % (599/1415). Data er indsamlet med postbesørgede skemaer. 1) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Andelen af brugerne, der ud fra en subjektiv samlet vurdering betragter tilbudet som enten godt eller enestående Der er i 2011 gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på om rådet for Soci alpsykiatri og Udsatte Voksne. Undersøgelsen er ge nnemført blandt borgere i bostøtte, bofællesskaber og boformer. I tabellen ovenfor ses indekstallene for 2011 sammenlignet med tilsvarende undersøgelse i 2008. Det ses, at der er positiv fremgang i brugernes samlede vurdering af tilbudene. Resultatet i forhold til den generelle tilfredshed er tilsvarende resultatet i 2008. Mens der er sket et lille fald i brugernes tilfredshed med oplevelsen af positiv udvikling.

- 20-1.00 Sektorbetegnelse De samlede resultater blev sammen med en handleplan for opfølgning på resultater præsenteret for Socialudvalget i juni 2012. Ifm. hand leplanerne er gennemført nedenstående aktiviteter: Bostøtte: Afholdt bruger arrangement med udgangspunkt i brugertilfredshedsundersøgelsen på bostøtteområdet. Undersøgelsen blev præsenteret og efterfølgende drøftet. Der er udarbejdet referat fra mødet, som efterfølgende er drøftet på ledermøde og præsenteret for medarbejderne. Punkter fra brugermødet er taget med i den videre proces med at udvikle bostøtteområdet. Dette gøres i virksomhedsplanen for 2013 som er under udarbejdelse. Bofællesskaber: Afholdt møder med beboere i bofællesskaber. Brugerundersøgelsen er præsenteret og drøftet. Efterfølgende er resultaterne af drøftelser præsenteret og drøftet på ledermøde. Konklusioner vil blive taget med i den kommende udviklingsplan for CBH bofællesskaber 2013 som er under udarbejdelse. Center for Boområdet: I maj/juni 2012 blev resultaterne præsenteret for beboere og medarbejdere. I juni 2012 drøftede medarbejdergruppen den fremadrettede proces ift. undersøgelsens resultater, herunder analyse af svarene. På Haslekollegiet blev i september afholdt et fællesmøde for kvalitativ undersøgelse af de 2 temaer med lavest tilfredshed - selvbestemmelse over eget liv og støtte til mere samvær med andre udenfor Haslekollegiet. Undersøgelsen er resulteret i 2 målsætninger i den lokale udviklingsplan for 2013. På Tuesten Huse har der på et beboermøde været talt ønske om mere selvstændighed. Det er efterfølgende på personalemøde blevet udformet til den lokale udviklingsplan for 2013 i 2 målsætninger vedr. egen styring af medicin og adgang til at skrive i daglige noter/journaliseringssystem. Der her været opfølgning i ledergruppen vedr. boformernes arbejde med brugertilfredshedsundersøgelsens resultater i maj og i september. På ledermøde i marts 2013 vil igen ske en opfølgning i ledergruppen. Der måles ikke på området i 2012. Delmål 12: Ingen venteliste til dagtilbud og bostøtte (Ydelsesmål) For 2012 er målet: Der er ingen venteliste til dagtilbud for sindslidende Der er ingen venteliste til bostøtte for sindslidende. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Målgruppen er udvidet til udover at gælde sindslidende også at gælde udsatte og misbrugere.

- 21-1.00 Sektorbetegnelse Personer på venteliste til dagtilbud og bostøtte for sindslidende, udsatte og misbrugere Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal ventende til dagtilbud 7 0 7 Antal ventende til bostøtte 0 0 0 Note: I forhold til antal ventende til dagtilbud viser tabellen, hvor mange brugere der har ventet mere end 3 måneder på at modtage et tilbud (transaktionstid). I 2012 er målet om ingen venteliste til dagtilbud og bostøtte for s indslidende, udsatte og misbrugere, kun delvist opfyldt. Det skyldes, at mens ingen brugere har ventet på et bostøtteforløb, er der 7 personer, som har v entet på et dagtilbud udover transaktionstiden på tre måneder. Ventetiden på dagområdet i 2012 skyldes implementeringen af besparelser i dagområdet i 2011, hvilket har bevirket nedlukning af i alt 79 pladser. Borgere er blevet tilbudt kontaktsted i venteperioden. Ydelsesmål Personer på venteliste til dagtilbud, bostøtte, bofællesskaber og boformer for voksne med sindslidende, udsatte og misbrugere R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Databrud Dagtilbud 0 0 0 7 Bostøtte 0 0 4 0 *I 2010 er alene opgjort antal sindslidende på venteliste. Fra 2011 er ventelisten opgjort for både sindslidende, udsatte og misbrugere Nøgletal Personer på venteliste til dagtilbud, bostøtte, bofællesskaber og boformer for voksne med sindslidelse, udsatte og misbrugere R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Databrud Bofællesskaber 17 9 13 4 19 2 Boformer 6 3 5 7 12 1 Anm.: For bofællesskaber, boformer og dagtilbud relaterer opgørelserne sig til borgere, der står på venteliste efter en transaktionstid på tre måneder fra visitationstidspunktet, og hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Nøgletal: Optagelse, ventetid og antal ventende til dagtilbud (inklusiv frivilligt ventende) R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Antal nye personer optaget i dagtilbud - - 294 254 228 Gennemsnitlig ventetid (mdr.) Antal personer på venteliste, inkl. personer, der venter frivilligt på et tilbud 1 11 7 3 3 12 18 27 36 22 Nøgletal Pladsbehov for botilbud for voksne med R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 sindslidelse, udsatte og misbrugere (netto) Bostøtte -30-12 -13-24 Databrud* -19-13 Bofællesskaber 22 20 8 11 39 26 Boformer 14 0 10 20-7 -9 Pladsbehov i alt 6 8 5 7 13 4 *I 2010 er alene opgjort antal sindslidende på venteliste. Fra 2011 er ventelisten opgjort for både sindslidende, udsatte og misbrugere. Anm: Pladsbehovet udtrykker nettobehovet for pladser, hvis alle ventende får opfyldt/ tildelt det tilbud, de venter på. Dvs. at pladsbehovet er fratrukket den aktuelle plads for de ventende personer, der har en plads i forvejen.

- 22-1.00 Sektorbetegnelse Nøgletal Pladser i dagtilbud og botilbud for udsatte R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 voksne (interne og eksterne) Antal helårspladser i dagtilbud 316 277 251 259 Databrud* 348 307 Antal helårspladser i botilbud og bostøtte 1281 1313 1352 1362 1539 1604 Anm.: Opgørelsen af antal helårspladser, er en opgørelse af alle pladser hvor Aarhus Kommune er betalingskommune (dvs. både interne og eksterne tilbud). *Bemærk databrud mellem 2010 og 2011, hvilket skyldes, at voksne med sindslidelse ikke kan opgøres alene efter sammenlægningen af socialpsykiatri- og forsorgs-misbrugsområdet. Således fremstår tallene fra 2011 som en samlet opgørelse af brugerne i SUV og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med tallene fra 2010 og før. Det faldende antal pl adser i dagti lbud skyldes, at Aktivitetscenter Katrinebjerg lukkede 1/8 2011 (47 pladser) og dagtilbuddet Biffen lukkede pr. 30/11 2011 (32 pladser) i forlængelse af de byrådsbesluttede besparelser for 2011. Stigningen i botilbud og bostøtte skyldes primært, at flere borgere er visiteret til den rammestyrede 85 ydelse. Nøgletal: Pladstype R 2012 Pladser der efterspørges Aflastning Døgntilbud 0 Boform 9 Bofællesskab 30 Bostøtte 1 Døgntilbud Børn og Unge 0 MSO 1 I alt SUV 41 Nøgletal: Optagelse, ventetid og antal ventende til botilbud for voksne med sindslidelse, udsatte og misbrugere Bostøtte Gns. ventetid (mdr.) Nyindskrevne i perioden (pers.) Samlet antal indskrevne i perioden (pers.) Antal nettoventende (pers.) R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 0 0 0 0 0 0 364 407 341 371 447 487 976 994 1094 1177 1225 0 0 0 0 0 0

- 23-1.00 Sektorbetegnelse Bofællesskaber R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Gns. ventetid (mdr.) 9 6,7 7 7,5 8,4 3,7 Ventet over 3 mdr. 17 9 13 4 7 (pers.) 29 Nyindskrevne i 24 17 3 - - perioden - (pers.) Antal nettoventende 3 4 3 2 3 2 (pers.) Antal bruttoventende (pers.) 27 21 18 18 21 30 Boformer Gns. ventetid (mdr.) Ventet over 3 mdr. (pers.) Nyindskrevne i perioden (pers.) Antal nettoventende (pers.) Antal bruttoventende (pers.) Nettoventeliste (pers.) til botilbud i alt Bruttoventeliste (pers.) til botilbud i alt R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 5,3 3,9 6 5,1 9,7 3,5 6 3 5 7 10 8 12 6 17 - - - 3 1 4 2 2 1 32 29 23 24 12 8 6 5 7 4 5 59 50 41 56 33 3 38 Af nøgletalstabellen fremgår et lille fald i nettoventelisten til boformer og bofællesskaber. Dog er der en lille stigning i bruttoventelisten, som skyldes en stigning i efterspørgslen efter bofællesskaber. SUV arbejder på at imødekomme denne efterspørgsel med oprettelse af bofællesskabet i Grøfthøjparken, samt overtagelse af opgangsfællesskaber fra MSO. Overtagelsen sker i takt med, at de nuværende beboere flytter ud. Målet opretholdes i 2013.

- 24-1.00 Sektorbetegnelse Delmål 13: Sagsbehandling af god kvalitet (Ydelsesmål) For at forbedre effekten af indsatsen ønsker Aarhus Kommune hurtig behandling af brugere med stof- og alkoholmisbrug. Alle voksne med stofmisbrug, der ønsker behandling, skal have første samtale inden 5 hverdage fra første henvendelse. Alle skal have tilbudt, at anden samtale (behandlingssamtale) afholdes inden 14 dage fra første henvendelse. Alle voksne med alkoholmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 2 uger fra første henvendelse. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Ydelsesmål Voksne med stof- og alkoholmisbrug i behandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Stof: 1. samtale inden 5 dage 100% 100% 0% Stof: Iværksat behandling inden 14 dage* 99% 100% -1% Alkohol: Samtale inden 14 dage* 99% 100% -1% *Den lovbestemte behandlingsgaranti på 14 dage. Stofmisbrug 100 % af borgere med ønske om behandling for stofmisbrug har modtaget første samtale inden 5 hverdage fra første henvendelse, mens 99 % af borgerne med ønske om behandling for stofmisbrug har fået iværksat behandling indenfor 14 dage. Alkoholmisbrug 99 % af de borgere, der i 2012 har henvendt sig i Center for Alkoholbehandling (CfA), har modtaget første behandlingssamtale inden for 2 uger. Når borgeren ikke kan tilbydes samtale indenfor 14 dage, ori enterer CfA borgeren om muligheden for at søge alkoholbehandling et andet sted. Hermed overholdes den lovbestemte behandlingsgaranti. I 20 12 har CfA måttet orientere i alt 7 borgere om alternative behandlingssteder for at kunne overholde behandlingsgarantien. Ydelsesmål Voksne med stof- og alkoholmisbrug i R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 behandling 1. samtale inden 5 dage (stof) 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Iværksat behandling inden 14 dage (stof)* 99% 95% 98% 84% 78% 88% 99% Samtale inden 14 dage (alkohol) - 99% 100% 98% 100% 97% 99% Frem til 2011 var målet at der skulle iværksættes behandling indenfor 5 dage, målet er nu ændret til at følge sundhedslovgivning, så behandling skal iværksættes indenfor 14 dag. Dette er en væsentlig årsag til at tallene i 2009, 2010 og 2011 ligger lavt. Endvidere skal tages højde for at nogle af div. årsager frivilligt venter længere 14 dage. Nøgletal Voksne med stof- og alkoholmisbrug i R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 behandling Normering (stof) - 512 512 508 541 580 637 Gennemsnitlig belægning (stof) - 586 643 679 618 675 740 Normering (alkohol) - 360 360 360 360 360 484 Gennemsnitlig belægning (alkohol) - 203 337 427 504 578 447 Anm.: Normeringen på alkoholbehandlingen er fra 2011 til 2012 er hævet fra 360 til 487. Såfremt normeringen ikke blev hævet ville det have negative konsekvenser for taksten.

- 25-1.00 Sektorbetegnelse Den gennemsnitlige belægning i Alkoholbehandlingen er faldet fra 578 borgere i 2011 til 447 borgere i 2012. Årsagen til det markante fald i belægningen kan tilskrives et målrettet arbejde med at nedbringe den gennemsnitlige behandlingslængde. Arbejdet har betydet, at den gennemsnitlige behandlingslængde er nedbragt fra 276 dage i 2011 til 223 dage i 2012 et fald på ca. 19 %. Dette arbejde er kombineret med nye behandlingstilgange, som skal sikre en fortsat høj kvalitet i den ydede behandling. Den gennemsnitlige belægning for stofmisbrugere er steget med 5 % i gennemsnit pr. år siden 2007. Der er stigende efterspørgsel efter tilbud, der er udviklet til de nye primære målgrupper: Hashmisbrugere og brugere af A mfetamin og ko kain. Den stigende efterspørgsel er også en tendens på landsplan. Målet opretholdes i 2013. Generelt Delmål: Anvendelse af billigere døgntilbud (nyt produktivitetsmål) Der arbejdes målrettet for at sikre faldende gennemsnitspriser i Socialforvaltningen. I 2012 vil der løbende blive fulgt op på udviklingen i gennemsnitspriserne via nøgletal. Fra og med budget 2013 vil der udarbejdes fremadrettede målsætninger for produktivitetsstigningerne. Grundet ændrede opgørelsesmetoder kan gennemsnitspriserne på vok senhandicap og soci alpsykiatri og udsatte voksne ikke sammenlignes i 2008 og 2009. Status og målopfyldelse: Delmålet er afrapporteret. Gennemsnitspriser for døgntilbud (i 1.000 kr. - 2012 pl) R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Familier, Børn og Unge 825 724 686 652 Voksenhandicap 440 369 320 Socialpsykiatri og udsatte voksne 150 135 120 Total 375 334 292 Note: Det skal bemærkes, at der fortsat mangler en afklaring og ensartethed i forhold til målemetoden for gennemsnitspris. Konkret sætter manglende afregning i 2012 også en række begrænsninger i den sammenhæng. Tallene er derfor behæftet med en del usikkerheder. Det ses, at der samlet er sket en reduktion i gennemsnitspriserne fra regnskab 2011 til 2012. Der er følgende forklaringer: Familier, Børn og Unge: Faldet i gennemsnitpris er en følge af aktivitetsstrategien, hvor der er sket en omlægning fra dyrere tilbudstyper (fx døgninstitutioner og opholdssteder) til billigere tilbudstyper (fx familiepleje). Voksne med Handicap: Faldet i gennemsnitpris er en følge af, at der er sket en omlægning fra dyrere botilbud til billigere botilbud. Det skal ses i sammenhæng med, at der i forhold til køb af pladser i andre

- 26-1.00 Sektorbetegnelse kommuner/regioner/ private tilbud er forhandlet pris-reduktioner. Derudover er der gennemført flytninger fra disse pladser til Voksenhandicaps egne pladser, som er markant billigere. Endelig bemærkes, at tilgangen inden for Voksenhandicaps område mest muligt søges imødekommet ved bostøtte i egen bolig, som er den billigste af botilbuddene. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne: Faldet i gennemsnitpris skyldes en omlægning til mindre indgribende og billigere tilbud (Bostøtte og bofællesskaber). 3. Særlige indsatsområder Hensigtserklæringer Styrket sundhedsindsats I forlængelse af Byrådets hensigtserklæringer i forbindelse med budget 2011 arbejdes der for en styrket sundhedsindsats i Socialforvaltningens tilbud. Familier, Børn og Unge I resultatdokumentationen foretages der løbende statusvurderinger og opstilles mål for barnets og den unges udvikling i sammenhæng med handleplanen. Sundhedsforhold indgår som én af otte faktorer, der måles på. På ungeområdet er målet, at mindst 55 % ople ver enten udvikling eller opnår målopfyldelse i forhold til sundhed. Børneområdet følges med nøgletal. I 2012 vil der blive lavet en særlig afrapportering af resultaterne vedrørende sundhed. Hvor der er bemærkelsesværdige resultater, vil der blive foretaget dyberegående kvalitative undersøgelser og fremlagt udviklingsinitiativer i forhold til en styrket sundhedsindsats. Status og målopfyldelse: FBU har i overensstemmelse med Byrådets hensigtserklæringer arbejdet fokuseret for en styrket sundhedsindsats. FBU følger med resultatdokumentationen udviklingen på sundhedsområdet tæt. Det sker i såvel den kvartalsvise målopfølgning som i halv- og helårsrapporterne. Udgangspunktet er, hvordan den generelle sundhedspolitik kan omsættes i konkrete initiativer, så målsætningen om, at 60 procent af de unge i 2013 oplever progression eller fastholdelse af mål realiseres. I opfølgningen på 2012-årsrapporten (Ledelsesinformationsrapport til direktør og rådmand) i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse rettes et særligt fokus på sundhedsområdet for såvel børne-, unge- og handicapområdet gennem en kvalitativ proces for at identificere og analysere bemærkelsesværdige resultater med henblik på at iværksætte eventuelle tiltag, der kan styrke sundhedsindsatsen i FBU. I FBU omhandler sundhedsindsatsen kost og motion, samt indsatser i forhold til stofmisbrug og alkohol. Generelt er der et fokus på motion og overvægt blandt børn og unge. På flere af institutionerne er bevægelse gennem leg en del af hverdagen og er indlejret i pædagogikken, og der arbejdes meget på at oplyse omkring sund kost. I relation til sundhedsindsatsen vedrørende alkohol og stofmisbrug er der blandt andet et samarbejde internt i FBU omkring hashproblematik i enkelte områder i Aarhus Kommune.

- 27-1.00 Sektorbetegnelse Voksne med Handicap Generelt indgår der et sundhedsperspektiv i den samlede og helhedsorienterede pædagogiske og omsorgsmæssige indsats. I forlængelse af de omfattende besparelser og reduktioner af serviceniveauerne er der sket en opbremsning af en række specifikke sundhedsfremmende tiltag, f.eks. idrætsdage, generelle idræts- og friluftsaktiviteter, beboernes egen inddragelse i sund madlavning, nedlæggelse af lokale køkkener. På den baggrund er der behov for at nytænke og rekonstruere sundhedsindsatsen således at denne styrkes gennem nye innovative tiltag. Der vil derfor skulle udarbejdes en plan, der kan sikre en styrket sundhedsindsats i den generelle socialpædagogiske og omsorgsmæssige indsats under de meget ændrede forudsætninger med særlig fokus på kost, rygning, alkohol og motion, således at der i dagligdagen er styrket fokus på sundhed. Status og målopfyldelse: Socialforvaltningen har på området for voksne med handicap i 2012 gennemført et projekt om sundhedsfremme: Sundhedsfremme-Bevægelse-Inklusion, finansieret af Den Nationale Forebyggelsesfond. Fonden støtter projekter som forebygger nedslidning af personale. Projektets formål er at øge personalets fokus på egen sundhed, gennem øget bevægelse. Personalets fokus på bevægelse betyder også at der sættes flere fysiske aktiviteter i gang for brugerne. Projektet afsluttes i maj 2013. Socialforvaltningen har herudover igangsat et projekt om velfærdsteknologi, som området for voksne med handicap er blevet udvalgt til at deltage i. På området for voksne med handicap har man som en del af projektet testet velfærdsteknologiske hjælpemidler. Toilet/badestole og multifunktionstoiletter er testet på 3 udvalgte botilbud for borgere med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. I denne anledni ng har man indledt et sa marbejde med Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vedrørende indkøbsaftaler for ovenstående hjælpemidler. På området for voksne med handicap har Socialforvaltningen som led i implementeringen af kommunens sundhedspolitik valgt at sætte fokus på ulighed i sundhed. Socialforvaltningen er derfor i gang med at undersøge, hvor ofte borgere med handicap tilbydes generel sundhedsscreening hos egen læge. Planen for en styrket sundhedsindsats på området for voksne med handicap vil afhænge af resultatet af denne undersøgelse. Arbejdet med en styrket sundhedsindsats er fortsat et særligt indsatsområde i budget 2013 og vil blive afrapporteret i regnskab 2013. Socialpsykiatri og udsatte voksne Formålet med en styrket sundhedsindsats er at f orebygge den ulighed, der pt. eksisterer ift. sundhed blandt socialt udsatte. Sundhedsydelserne også ift. socialt udsatte - hører til i sundhedssektoren, hvor den rette sundhedsfaglige viden og kompetence forefindes. Ved at under støtte og styrke samarbejdet med Sundhedscentrene i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, kan Socialforvaltningen være med til at sikr e, at udsat te får de su ndhedsydelser, de har krav på, og være med til at understøtte en større rummelighed i indsatsen. Indsatsen vil bestå i at udbrede erfaringer fra samarbejdet med Sundhedscentret fra de igangværende projekter om tandpleje og rygestop. Erfaringerne skal bruge s til at styrke det fremadrettede samarbejde.

- 28-1.00 Sektorbetegnelse Der følges igennem en interessentundersøgelse op på, om Sundhedscentret oplever styrket kvalitet i samarbejdet med Socialforvaltningen. På baggrund af interessent-undersøgelsen udarbejdes en plan for det fremadrettede samarbejde med Sundheds-centrene. Status og målopfyldelse: SUV arbejder aktivt med borgernes sundhed mhp. at fremme deres livskvalitet. Der har været øget fokus på sundhed for målg ruppen. Dette blandt andet udtryk i øget fokus på somatisk sundhed, som ofte opleves som overset hos psykiatriske patienter. Dette øgede fokus ses som løftestang for implementeringen af de sundhedstiltag, der er startet med de nævnte projekter. Idrætsprojektet er implementeret i "Idræt på banen", rygestop er implementeret i samarbejdet med Folkesundhed Aarhus, tandplejeprojektet slutter i 2013, og der arbejdes med at forankre især den f orebyggende indsats. Endvidere er der på Forsorgshjemmet Østervang 3 korttidspladser til borgere med fysiske skader, ligesom der er tilknyttet sygeplejersker til SUV s opsøgende indsats. Ved at understøtte og styrke sa marbejdet med Sundhedscentrene, kan Socia lforvaltningen være med til at sikre, at udsatte får de sundhedsydelser, de har krav på, og være med til at understøtte en større rummelighed i indsatsen. Indsatsen vil bestå i at udbrede erfaringer fra samarbejdet med Sundhedscentret fra de igangværende projekter om tandpleje og rygestop. Erfaringerne skal bruges til at styrke det fremadrettede samarbejde. Interessentundersøgelsen er indtil videre gennemført som en del af den interne evaluering af de omtalte projekter, og vil blive omsat til drift medio 2013. Snitflade mellem socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet Opgavefordelingen mellem Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er på en række områder meget tæt forbundet. Det blev med budgetaftalen for 2011 aftalt, at den samlede opgavesnitflade mellem de to afdelinger skulle analyseres med henblik på eventuel ændring af opgavefordeling og finansieringsansvar. Forligspartierne har med budgetaftalen for 2012 besluttet, at redefinere formålet med analysen således, at det igangværende analysearbejde skal pege på løsninger i forhold til de fremadrettede ambitioner om en mere intelligent og effektiv opgaveløsning. Analysearbejdet skal være koordineret og i sammenhæng med det arbejde, som i øvrigt måtte blive igangsat med henblik på forberedelse af kommunens organisering fra 2014 og frem. Forligspartierne vægter endvidere, at d e to afdelinger fortsat har fokus på arbejdet med at revisitere og udvikle nye og billigere tilbud med henblik på at dæ mpe udgiftsvæksten mest muligt i perioden frem mod 2014 samt sikre størst mulig grad af koordineret og gensidig udnyttelse af ressourcerne. Status og målopfyldelse: I arbejdet for en mere effektiv og intelligent opgaveløsning har m an i Socialforvaltningen igangsat et projekt om velf ærdsteknologi, som området for voksne med handicap e r blevet udvalgt til at deltage i. Toilet/badestole og multifunktionstoiletter er testet på udvalgte botilbud for borgere med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. I denne anledning har man indledt et samarbejde med Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vedrørende indkøbsaftaler for ovenstående hjælpemidler. I Socialforvaltningen på området for Voksne med Handicap arbejdes der desuden på at etablere en styrket modtagelse af borgerne og opnå en bedre kvalitet i ansøgningsfasen, der kombinerer aktiv støtte og u dredning. Visionen er, at flertallet af ansøgere kan blive selvhjulpne og

- 29-1.00 Sektorbetegnelse kan klare sig i normalsamfundet med kortvarig støtte mens ansøgere med større behov efter en faglig udredningsfase kan visiteres til støtte fra de specialiserede tilbud i Voksenhandicap. Blandt andet ændres modtagelsen og visitation på ADHD-området, således at alle nye henvendelser om bostøtte screenes, før en egentlig sagsbehandling sættes i gang. Formålet er at klarlægge, om der er alternative opgaveløsere i spil inden for normalområdet herunder i Sundhed og Omsorg og Beskæftigelsesforvaltningen. Derudover er der i samarbejde med MSO etableret et BPA-team, som er et tværfagligt sammensat team, som har til formål at foretage opfølgning i alle ordninger, samt at kvalificere udredningen ved nye henvendelser. Socialforvaltningen forventer at implementere en strammere økonomisk styring samt fastsætte serviceniveau i løbet af 2013. Socialforvaltningen har desuden etableret et samarbejde mellem Myndighedsafdelingen og Magistraten for Sundhed og Omsorg og Be skæftigelsesforvaltningen for at styrke indsatsen på hjerneskadeområdet. Ved hjælp af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebygg else etableres en hjerneskadekoordineringsfunktion på tv ærs af magistratsafdelingerne og neurofaglig kompetenceudvikling af m edarbejdere inden for området. Indsatsen forventes at gi ve øget livskvalitet og bedre funktionsevne for den enkelte borger. Samlet set vurderes disse initiativer at føre t il en mere intelligent og ef fektiv opgaveløsning med bedre ressourceudnyttelse. Mere tid til borgerne Sociale Forhold og Beskæftigelse styrker den igangværende indsats, der skal øge den direkte borgerkontakt via regelforenkling og reduktion af unødig administrativ kontrol. Sigtet med initiativerne er at udfordre de nuværende stramme rammer for den sociale og beskæftigelsesmæssige indsats, så kræfterne kan prioriteres og tilpasses de borgere, som har mest behov for hjælp, frem for at blive brugt på unødigt bureaukrati. Såvel kommunale som nationale regelsæt skal derfor udfordres gennem iværksættelse af konkrete lokale initiativer samt initiativer, der relaterer sig til den nationale dagsorden. Medarbejdere, ledere og brugere vil aktivt blive inddraget i det videre arbejde. Indsatsen afrapporteres som led i budgetlægningen for 2013. Status og målopfyldelse: Familier, Børn og Unge Familier, Børn og Unge (FBU) ønsker i overensstemmelse med budskabet i budgettet for 2012 at sikre den bedst mulige tid og rum til den direkte borgerkontakt. Det er et vedvarende fokus, der bl.a. kommer til udtryk i organiseringen omkring opgaver og i tilrettelæggelse af smidige arbejdsgange. FBU arbejder såvel generelt som mere konkret med at minimere unødigt bureaukrati og sikrer den mest optimale opgaveløsning med afsæt i brugerbehov og inden for de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer. I 2012 kan nævnes følgende konkrete tiltag: Den nye underretningsenhed, der er placeret på Familiekontor Nord, er opstartet den 1. oktober 2012. I forbindelse med etableringen af underretningsenheden er den eksisterende registreringsmodel blevet udvidet således, at der udover en registrering af, hvorfra underretningen kommer, også registreres hvilke problemstillinger, underretningen vedrører. Det er med til at styrke den samlede ressourceindsats på området fagligt som administrativt og derved sikre de bedst mulige rammer for opgaveløsningen. Den forenklede registreringsmodel blev indlagt i KMD-Sag i juli 2012. Omlægningen af eksisterende sager i henhold til den nye registreringsmodel blev færdiggjort i september 2012. Med den nye registreringsmodel er indeholdt en reduktion i antallet af sagstyper, hvilket giver et bedre og tydeligere overblik over sags forløb og indsatser. Derudover er in-

- 30-1.00 Sektorbetegnelse deholdt en forbedret snitflade mellem Børn og Voksnesystemet og KMD-Sag, hvilket har medført at antallet af dobbeltregistreringer er mindsket og dermed skabt mere tid til den enkelte borger. Der har været nedsat en oprydningsgruppe bestående af repræsentanter fra såvel myndighedsområdet, udførerområdet og de faglige organisationer. I forbindelse hermed er opstillet en række forslag til forenkling af sagsgange og procedurer. Det videre arbejde med implementeringen heraf er indledt og vil fortsætte i 2013. Voksne med Handicap For at sikre mere tid til borgerne har Socialforvaltningen arbejdet med at kvalitetsudvikle sagsbehandlingsprocesserne i indsatsen for voksne med handicap. Der er ultimo 2012 etableret et fælles myndighedshus på området for børn og voksne med handicap og socialt udsatte voksne samt sindslidende. Det fælles myndighedshus skal give bedre muligheder for dialog og samarbejde på tværs af områderne og understøtte kontinuitet og effektivitet i sagsbehandlingen. Myndighedshuset på Grøndalsvej 1 i Viby har fælles reception. Myndighedsafdelingen har lagt en masterplan for de kommende års udvikling (2013-2015). Hovedpunkter er: Et LEAN projekt til start primo 2013, som skal gennemarbejde alle arbejdsfunktioner i myndighedsafdelingen med sigte på udvikling af kvalitet og forenkling i sagsbehandlingen. Kursus for alle medarbejdere i metode til sikring af bedre og mere ensartet sagsbehandling. Samlet betragtet skulle disse tiltag sikre en mere effektiv og kvalificeret sagsbehandling og hermed større helhed i indsatsen, kortere sagsbehandlingstider, og mere tid til borgerne. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne I 2012 har der i SUV været arbejdet med en fokusering af ressourcerne, således at der blev mest mulig tid til samarbejdet med borgerne. Et initiativ for at fokusere indsatsen har været, at afvikle den hidtidige bestillerplan og i stedet udarbejdes der hvert år i samarbejdet mellem Center for Myndighed og Center for Boområdet aftaler omkring pladskøb, kategorisering af pladser og forbrug af disse. Dette for at tilstræbe, at Center for Myndighed i videst muligt omfang kan få opfyldt sin efterspørgsel efter boformspladser internt i søjlen og for at sikre, at alle pladser udnyttes bedst muligt og at pladserne hele tiden, så vidt muligt, matcher den udvikling i efterspørgsel fra forskellige målgrupper, som er undervejs. Således har boområdet senest i samarbejde med bostøtteområdet lavet et samarbejde omkring tilbud til spiseforstyrrede på Boformen Windsor og i Center for Bostøtte i eget hjem. Dette initiativ sikrer at ressourcerne bruges mere optimalt og derved frigives ressourcerne til borgerne. Som en styrkelse af sammenhængende forløb for borgerne på tværs af centre og sektorer er der udar bejdet en række principper for helhedsorienteret rehabilitering som er under implementering. Dette for at borgerne får det rette tilbud på rette tid og personaleressourcerne udnyttes mere optimalt. For at styrke dette har Center for Myndighed iværksat uddannelse af medarbejderne i udredningsmetoder, der fokuserer udredningen, så borgeren i højere grad får den hjælp der efterspør ges og medar bejderressourcerne i udførercentrene kan f okuseres og netværk og civile aktører i højere grad kan inddrages. Derudover er der foretaget ini tiativer, der frigør ressourcer som kan fokuseres til borgerne f.eks. forenkling af klagesagsbehandlingen. Derudover er der iværksat initiativer til udvikling af velfærdsteknologi, der bl.a. skal føre til, at borgerne får en lettere adgang til kontakt med bostøtterne via web-løsninger, samt web-baserede nattevagtsløsninger på boformerne. Medarbejderne kan derved have en højere ATA-tid (Ansigt-Til-Ansigt tid), da der ikke skal bruges tid til transport m.m.

- 31-1.00 Sektorbetegnelse Socialforvaltningen 4. Supplerende nøgletal I dette afsnit gennemgås Socialforvaltningens aktivitet og pladsforbrug sammenlignet over årene samt pladsforbruget i forhold til budgettet for 2012. Samlet set er der tale om stigende aktivitet fra 2011 til 2012 på Voksen Handicap og Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, mens Familier, Børn og Unge har haft en faldende aktivitet. Generelt viser udviklingen, at der også i 2012 har været arbejdet med at omlægge tilbud fra dyrere til billigere tilbud indenfor fagligt forsvarlige rammer. Blandt andet er der sket et fald i antallet af anbringelser, der dækker over et fald på opholdssteder og en forøgelse af familieplejeanbringelser. Endvidere arbejdes stadig med sikre, at der ikke opstår venteliste på bostøtteområdet. På voksenområderne ses et stigende pres med reduceret serviceniveau på bostøtte. Familie, Børn og Unge Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune Familier, Børn og Unge R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2012 Afvigelse ANBRINGELSER UDEN FOR HJEMMET ( 52.3.7) OG DØGNOPHOLD FOR 18-22-ÅRIGE ( 76.3.1) Plejefamilier 256 266 270 293-23 Kommunale plejefamilier 212 237 4 9-5 Netværksplejefamilier 25 32 34 37-3 Socialpædagogiske opholdssteder 108 131 142 118 87 92-5 Kost- og efterskoler 32 29 18 34-16 58 83 Eget værelse 23 14 12 28-16 Døgninstitutioner* 295 308 302 263 217 232-15 Subtotal - Døgntilbud 673 759 780 722 642 725-83 ØVRIGE TILBUD Krisecentre mv. ( 109 og 110)** 26 24 32 31 38 29 9 Familiebehandling eller lign.*** 660 704 940 859 690 815-125 Ungdomscentrets dagforanstaltninger*** 296 326 342 248 307 273 34 Subtotal 982 1.054 1.314 1.138 1.035 1.117-82 TOTAL 1.655 1.813 2.094 1.860 1.677 1.842-165 * Døgninstitutioner: Tallet er eksklusive sikrede døgninstitutioner ** Krisecentre: Før 2010 er kun interne pladser medregnet. Fra 2010 medregnes alle pladser efter 109 og 110. 2010, 2011 og 2012 er derfor ikke sammenlignelig med tidligere år. *** Familiebehandling og Ungdomscentrets dagforanstaltninger: Fra 2010 er registreringsenheden ændret fra antal familier til antal helårspersoner og der er foretaget ændringer i afgrænsningen som følge af organisationsændringer. 2010, 2011 og 2012 er derfor ikke sammenlignelig med tidligere år.

- 32-1.00 Sektorbetegnelse På anbringelsesområdet er der anvendt 83 pladser færre end budgetteret i 2012. Det er samtidig 80 pladser lavere end resultatet for 2011. Anbringelsestallet har været faldende siden 2010 og er nu igen på niveau med forbruget i 2008. På øvrige tilbud ses den samme tendens. Den lave aktivitet dækker over stigende tendens til brug af plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier og en faldende udvikling i brugen af døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. En stigende andel af anbringelserne sker således i familiepleje, hvilket er en del af strategien på området. Voksen Handicap Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune VOKSENHANDICAP R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2012 Afvigelse BOTILBUD INTERNE* Bor i eget hjem ( 85) 269 319 505 660 752 718 34 Bofællesskaber ( 85) 192 217 223 225-2 328 342 Botilbud ( 85) 75 87 99 99 0 Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) 19 17 17 17 16 19-3 Midlertidige botilbud ( 107) 4 7 22 12 10 Længerevarende botilbud ( 108) 94 98 79 70 66 67-1 Subtotal 710 776 872 1.058 1.179 1.140 39 BOTILBUD EKSTERNE* Bor i eget hjem ( 85) 46 51 50 1 Bofællesskaber ( 85) 109 110 109 1 Botilbud ( 85) 109 108 108 0 Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) 1 1 1 0 Midlertidige botilbud ( 107) 48 47 50-3 Længerevarende botilbud ( 108) 106 96 104-8 Subtotal 435 412 438 419 412 422-10 TOTAL - Døgntilbud 1.145 1.188 1.310 1.477 1.591 1.562 29 DAGTILBUD INTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) 508 479 499-20 Aktivitets og samværstilbud ( 104) 87 108 96 12 Subtotal 544 580 608 595 587 595-8 DAGTILBUD EKSTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) 125 117 125-8 Aktivitets og samværstilbud ( 104) 288 230 256-26 Subtotal 450 425 499 413 347 381-34 TOTAL - Dagtilbud 994 1.005 1.107 1.008 934 976-42 Før 2011 er antal pladser i eksterne botilbud samt interne/eksterne dagtilbud kun opgjort samlet set. * Fra 2011 anvendes en lidt ændret definition af interne/eksterne botilbud. Tidligere har køb af pladser i andre magistratsafdelinger og andre dele af Socialforvaltningen (uden for Voksenhandicap) været medregnet som eksterne, mens alle pladser med Aarhus Kommune som driftsherre fra 2011 regnes som interne. Dette medfører en lille stigning i de interne botilbud og et tilsvarende fald i de eksterne. Salg af interne boformspladser til MSO er fratrukket. Der er samlet set anvendt 29 flere pladser på døgnområdet. På interne botilbud er der anvendt 39 pladser flere end budgetteret, og for eksterne botilbud er der samlet anvendt 10 færre pladser end budgetteret. Strategien med at reducere eksterne

- 33-1.00 Sektorbetegnelse pladskøb har haft større effekt end forventet. Der er samlet set anvendt 42 pladser mindre end budgetteret på dagområdet. Udviklingen i antal dagspladser er bremset de seneste regnskabsår, med undtagelse af det interne samværstilbud efter servicelovens 104 for personer med Asperger (Soras). Der er 8 pladser færre internt og 34 pladser færre eksternt. Faldet i de eksterne pladser skyldes, at strategien med at reducere eksterne pladskøb har større effekt end forventet. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune Socialpsykiatri og udsatte voksne R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B 2012 Afvigelse BOTILBUD INTERNE* Bor i eget hjem ( 85) 976 994 1.094 1.119 1.190 1.082 108 Bofællesskaber ( 85)** 229 247 249-2 276 286 266 Midlertidige botilbud ( 107) 64 62 71-9 Længerevarende botilbud ( 108) 77 84 53 43 30 16 14 Forsorgstilbud ( 110)***) 113 114 122 99 107 158-51 Subtotal 1.442 1.478 1.535 1.554 1.636 1.576 60 BOTILBUD EKSTERNE* Bor i eget hjem ( 85) 14 15 22-6 Bofællesskaber ( 85) 6 5 7-2 Botilbud ( 85) 86 76 84 3 2 0 2 Midlertidige botilbud ( 107) 13 20 17 3 Længerevarende botilbud ( 108) 37 33 39-6 Forsorgstilbud ( 110) 14 13 20 23 17 13 4 Subtotal 100 89 104 96 93 98-5 TOTAL Døgntilbud 1.542 1.567 1.639 1.650 1.729 1.674 55 DAGTILBUD INTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) 66 48 56-8 278 260 289 Aktivitets og samværstilbud ( 104) 264 245 294-49 Subtotal 278 260 289 330 293 350-57 DAGTILBUD EKSTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) 8 4 11-7 28 22 25 Aktivitets og samværstilbud ( 104) 13 11 15-3 Subtotal 28 22 25 21 15 25-10 TOTAL Dagtilbud 306 282 314 351 308 375-68 * Fra 2011 anvendes en lidt ændret kategorisering af botilbud, som medfører at 2011 ikke er helt sammenlignelig med tidligere år. Totalerne er dog sammenlignelige. Tallene er inklusiv salg af pladser til MSO. ** En række af de tidligere bofællesskaber er i 2011 omlagt til bostøtte i eget hjem (rammestyret område). *** Forsorgstilbuddene efter 110 viser et mindre pladsforbrug i forhold til budgettet på 51 pladser. Budget og forbrug indeholder såvel egne pladser som pladser solgt til andre kommuner. 2012 budgettet for egne pladser er 108 og pladsforbruget er på 98. Det svarer til et mindreforbrug på 10 pladser. Der er samlet set anvendt 55 pladser døgnpladser mere end budgetteret. Brugen af interne botilbudspladser viser såvel i forhold til regnskabet for 2011, som i forhold til budgettet for 2012 en samlet stigning. Især kan nævnes, at pladsforbruget på 85 bostøtteområdet er 108

- 34-1.00 Sektorbetegnelse pladser højere end budgetteret. Bostøtteområdet styres efter princippet om rammestyring og området oplever generelt en stor efterspørgsel. Der må ikke være venteliste til bostøtte. Der er samlet set købt 9 botilbudspladser mindre eksternt end budgetteret. Det falder i tråd med arbejdet med at nedbringe udgifterne til eksternt køb. På 110 forsorgsområdet er der købt 4 pladser mere end budgetteret. Da der er visitation i døren til forsorgstilbuddene er området vanskeligt styrbart. På dagtilbudsområdet er der samlet set anvendt 68 pladser mindre end budgetteret. På interne dagtilbud er der købt 8 pladser mindre end budgetteret. Det forklares med, at Arbejdskonsulenterne kan vælge at placere brugerne i andre sammenhænge så som private virksomheder. På aktivitets- og samværstilbud er der grundet besparelser og omlægninger et mindreforbrug på 49 pladser i forhold til budgettet. Eksternt er der for 103 beskyttet beskæftigelse købt 7 pladser mindre end budgetteret. Budgettet er prioriteret anvendt til enkelte dyre sager. 5. Ressourcer I forbindelse med regnskabet er det relevant dels at se på den langsigtede økonomiske holdbarhed af afdelingens udgiftsniveau i forhold til den byrådsvedtagne økonomiske ramme, og dels udgiftsniveauet i forhold til det ajourførte budget. På det decentraliserede driftsområde har Socialforvaltningen i 2012 haft et overskud på 15,0 mio.kr. i forhold til rammen. Det svarer til 0,8 pct. af rammen. I forhold til det ajourførte budget har Socialforvaltningen haft et mindreforbrug på 63,0 mio. kr. (3,3 pct. af budgettet). Forskellen mellem ajourført budget og ramme skyldes primært at der i forbindelse med regnskabet afdrages anlægsgæld for 15,9 mio. kr. og at der i budgettet indgår 33,7 mio. kr. vedrørende overførte projektmidler fra tidligere år. Den helt grundlæggende årsag til mindreudgifterne er hurtigere nedjustering til budgetniveauet 2013 via fortsat omlægning af tilbud på familie, børn og unge indsatsen. Herudover skyldes mindreforbruget generel forsigtighed i forbrugsforventninger og forbrugsanvendelser samt salgsindtægter over budgetteret niveau. Nedenfor redegøres for afvigelser i forhold til ajourført budget.

- 35-1.00 Sektorbetegnelse 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 100 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 2.738.038 2.422.872 315.166 304.659 10.508 0,4% Indtægter -437.858-62.477-375.381-287.177-88.203 25,2% Refusion -187.343-171.851-15.492-13.602-1.891 1,0% Nettoudgifter i alt 2.112.837 2.188.544-75.707 3.880-79.586-3,6% Anlæg: Udgifter 39.657 12.537 27.120 35.924-8.804-18,2% Indtægter -20.167-1.517-18.650-35.020 16.371-44,8% Nettoudgifter i alt 19.490 11.019 8.471 904 7.567 63,5% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift): * Sektor 102 1.842.546 1.916.660-74.115-11.069-63.045-3,3% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter -12.052-7.064-4.988 0-4.988 70,6% * Ikke-styrbare udgifter 282.343 278.947 3.396 14.949-11.553-3,9% * Anlæg 19.490 11.019 8.471 904 7.567 63,5% Nettoudgifter i alt 2.132.327 2.199.563-67.236 4.784-72.020-3,3% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab 2012 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 2.765,5 2.865,1-99,6-3,5 5.2 Drift og personale Driftsregnskabet udviser et nettoforbrug på godt 2,1 mia. kr. I forhold til det oprindelige budget er det en mindreudgift på 75,7 mio. kr. Der er tillægsbevilget 3,9 mio. kr. Herefter er der et samlet mindreforbrug på 79,6 mio. kr. i forhold til ajourført budget.

- 36-1.00 Sektorbetegnelse Af mindreforbruget vedrører 63,0 mio. kr. det decentraliserede område. På de ikke decentraliserede områder er der på de st yrbare udgifter et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. På d e ikke styrbare områder er der et mindreforbrug på 11,6 mio. kr. Anlægsområdet har et merforbrug på 7,6 mio. kr. På personaleområdet er der et fald i personaleforbruget fra regnskab 2011 til regnskab 2012 på 99,6 stillinger svarende til 3,5 %, som følge af besparelser, den generelle opbremsning samt ansættelsesstop i 2012. Opgørelsen er omfattet af en vis usikkerhed som følge af overgang til nyt lønsystem. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2012 er der på driftsbudgetterne givet tillægsbevillinger for 3,9 mio. kr. Der er tillægsbevilget -11,1 mio. kr. på det styrbare område og 14,9 mio. kr. til det ikke styrbare område. På det styrbare område (Sektor 1.02) er der givet følgende væsentlige tillægsbevillinger: 9,6 mio. kr. i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for 2011. Heri blandt andet 5,4 mio. kr. vedrørende salg af Graven og 4,0 mio. kr. til videreførelse af Christian IX s børnehjem - budgetforlig 2012. 8,7 mio. kr. i forbindelse med regnskabet for 2011. Hovedsageligt en tilpasning af indtægtsbudgettet vedrørende statsrefusion i dyre enkeltsager. Området håndteredes i 2012 som ikke styrbart. -11,7 mio. kr. i tekniske flytninger i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for 2012. De største bevillingsændringer vedrørte 13,1 mio. kr. i tilpasning af budget til dyre enkeltsager til aftalt niveau, -19,1 i konvertering af driftsmidler til anlæg (bl.a. 7 mio. kr. vedrørende istandsættelse af Møllegaarden og 7,2 mio. kr. vedrørende IT systemet CSC-Social) og -6,8 mio. kr. vedrørende en organisatorisk flytning af Lyngåskolen fra Socialforvaltningen til Beskæftigelsesforvaltningen. -17,7 mio. kr. som følge af forventet regnskab i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for 2012. Herunder overførsel til 2013 vedrørende Hjemløseplanen. På det ikke styrbare områder (Sektor 1.04) er de væsentligste tillægsbevillinger: 14,9 mio. kr. i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for 2011. 14,1 mio. af disse vedrørende forventet merforbrug hovedsageligt på Handicaphjælperordningen (BPA). 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Socialforvaltningens driftsregnskab indeholder samlet set en mindreudgift på 79,6 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Styrbare decentraliserede service områder (Sektor 1.02). På det styrbare decentraliserede område er der et samlet mindreforbrug på 63,0 mio. kr. i forhold til ajourført budget. I forhold til rammen er der en afvigelse på 15,0 mio. kr. Afvigelsen på 63,0 mio. kr. i forhold til ajourført budget kan forklares med et mindreforbrug på Familie, Børn og Unge området med 34,9 mio. kr., et mindreforbrug på Voksenhandicapområdet på 12,9 mio. kr. og et mindre forbrug på området for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne på 9,6 mio. kr. Andre områder inklusive dyre enkeltsager har tilsammen et mindreforbrug på 5,6 mio. kr.

- 37-1.00 Sektorbetegnelse På Familier, Børn og Unge området viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 34,9 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Dette mindreforbrug knytter sig til aktivitetsniveauet, der som nævnt under afsnittet om supplerende nøgletal har været lavere end forudsat i budgettet. Efter nogle år med merforbrug lykkedes det i 2011 at lande et tilfredsstillende regnskabsresultat. Bag dette årsresultat lå der imidlertid en meget hård økonomisk opbremsning, der betød, at Familier, Børn og Unge gik ind i 2012 på et lavere niveau, end budgettet for 2012 reelt tilsagde. Samtidig er der sket en hurtigere nedjustering til budget 2013 via fortsat omlægning af tilbud på familie-, børn- og ungeindsatsen På Voksenhandicapområdet er der i 2012 et mindreforbrug på 12,9 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Forklaringer herpå er blandt andet merindtægter vedrørende tidligere år (Sølund), merindtægt på udførercentrene, merbesparelser på ekstern køb og to vundne ankesager. Hovedparten er ekstraordinært og dermed ikke en del af den kontinuerlige drift. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne har samlet set et mindreforbrug på 9,6 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Mindreforbruget kan primært forklares med mindreforbrug vedrørende medfinansiering af færdigbehandlede patienter og udgiftsforskydninger i forbindelse med overgangen mellem børn og voksne. Andre områder i Socialforvaltningen centralt udviser et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært mindreudgift til IT, som følge af forsinkelse af nyt IT-system. Ikke decentraliserede styrbare serviceområder (Sektor 1.03) På det styrbare ikke decentraliserede område er der et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Området administreres af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Området omfatter driftsudgifter vedrørende boliger udlejet fortrinsvis til personer inden for Voksenhandicaps områder samt en mindre del til personer inden for Socialpsykiatri og Udsatte Voksnes område. Ikke styrbare service- og overførselsudgifter (Sektor 1.04) På ikke styrbare område er der en samlet et mindreforbrug på 11,6 mio. kr. På ikke styrbar service er der et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Der er en merudgift på hospitalspsykiatri (ambulant og stationær) på 2,5 mio. kr. I 2012 blev der givet en negativ tillægsbevilling på 4,5 mio. kr. Region Midt ændrede samtidig ind- og udskrivningsprocedure. Det har betydet større udgifter end forudset. På de øvrige serviceudgifter er der et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Heraf vedrører 3,2 mio. kr. sikrede døgninstitutioner. Området er delt mellem det styrbare og det ikke styrbare område. Der er sket et fald i ungdomskriminaliteten, hvilket har ført til færre anbringelser end budgetteret på de sikrede institutioner. På ikke styrbar overførsel er der et samlet mindreforbrug på 10,6 mio. kr. Ses der bort fra 1,6 mio. kr. vedrørende særligt dyre enkeltsager er der et mindreforbrug på 9,0 mio. kr. Heraf udgør merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste til familier til handicappede børn samt hjemmetræning et samlet mindreforbrug på 6,8 mio. kr. På merudgiftsydelser til voksne er der et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Heri indgår en berigtigelse af 50 % statsrefusion fra tidligere år med en indtægt på 0,9 mio. kr. vedrørende eksternt salg af pladser. Udgiftsniveauet på området vil i øvrigt variere fra år til år afhængigt af, hvor mange personer der ydes merudgiftsydelser til, og med hvilket beløb.

- 38-1.00 Sektorbetegnelse Anlæg (Sektor 1.05) På anlægsområdet er der et merforbrug på 7,6 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er tidsforskydninger i forbindelse med planlagte og budgetterede anlægs- og genopretningsprojekter. Der er en nærmere redegørelse for anlægsområdet under afsnit 5.3. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Såfremt Aarhus Kommunes samlede regnskab for 2012 giver mulighed herfor ønsker Socialforvaltningen at overføre 40,0 mio. kr. til energirenovering i 2013 2018, heraf vedrører 1,2 mio. kr. 2013. Desuden ønsker Socialforvaltningen 5,8 mio. kr. til 2013 til brug for en reserve til eventuel tilbagebetaling af statsrefusion vedrørende tidligere år. 5.3 Anlæg I forhold til MSB s korrigerede anlægsbudget er der et merforbrug på 7,6 mio. kr. i 2012. 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2012 er der i alt meddelt tillægsbevillinger for netto 0,9 mio. kr. (udgiftsbaserede 35,9 mio. kr., indtægtsbaserede på 35,0 mio. kr.). De væsentligste tillægsbevillinger omfatter: Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2011 på 8,7 mio. kr. som primært skyldes tidsforskydninger. Tillægsbevillingen i forbindelse med regnskabet 2011 22,2 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med Forventet regnskab 2012-23,2 mio. kr. Tillægsbevilling i forbindelse med budgetforliget for perioden 2012-2015, hvor ejendommen Holmstrupgårdsvej 22-24 blev sat til salg med en budgetteret bruttoindtægt på 9,0 mio. kr. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Anlægsområdet udviser et merforbrug på 7,6 mio. kr., som overvejende skyldes tidsforskydninger i form af mindreindtægter på -13,7 mio. kr. i forbindelse med planlagt salg af ejendommen Marselis Boulevard 179, samt mindreudgifter på 6,3 mio. kr. på diverse KBbevillinger. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har i regnskabsåret 2011 afsluttet 7 anlægsprojekter: Salgsprojekter sparekatalog I forbindelse med sparekataloger for Socialforvaltningen vedrørende 2011, blev en række bygninger sat til salg. Hovedparten af bygningerne kunne ikke sælges til den forudsatte pris grundet de vigende ejendomspriser på markedet. Mindreindtægten på 2,0 mio. kr. finansieres via en rammekorrektion på sektor 1.02. Skødstrup opførelse af 25 almene boliger Anlægsbevilling til opførelse af kommunalt bofællesskab til 25 voksne med fysisk og psykisk handicap. Endeligt anlægsregnskab vedtaget i byrådet den 20. februar 2013. Snåstrup Vestergård Anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. til køb af ejendommen Silkeborgvej 939, Harlev, med henblik på ombygning og udvidelse af stuehus med 2 akutpladser til samt udvidelse af kantinebygning. Graven 15 Ejendommen blev sat til salg som en del af budgetforliget for perioden 2012-2015. Mindreindtægten på 0,2 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på 5,65 mio. kr. finansieres via en rammekorrektion på sektor 1.02.

- 39-1.00 Sektorbetegnelse Holmstrupgårdsvej 22-24 Ejendommen blev sat til salg som en del af budgetforliget for perioden 2012-2015. Merforbruget på 0,1 mio. kr. i forhold til nettoindtægtsbevillingen på 8,8 mio. kr. finansieres via en saldokorrektion på sektor 1.42. Nørre Alle 25 værested Anlægsbevillingen på 4 mio. kr. blev bevilget i forlængelse af byrådets godkendelse af Hjemløseplanen for Aarhus Kommune til oprettelse af forsorgstilbud og døgnåbent værested i Kirkens Korshærs lokaler på Nørre Alle 25. Projektet er afsluttet i balance. Salg af Åhaven Marselis Boulevard 179 I forbindelse med indstilling om sammenlægning af Dalgaarden og Åhaven i 2007 blev det besluttet at sælge Åhaven med henblik på at finansiere ombygningsudgifter. Ejendommen har siden været anvendt til administrative formål, som nu er fraflyttet ejendommen. Ejendommen er sat til salg, men grundet situationen på ejendomsmarkedet, er det ikke realistisk at sælge bygningen på nuværende tidspunkt, derfor foreslås indtægtsbudgettet på 13,7 mio. kr. finansieret via en rammekorrektion på sektor 1.02 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. MSB har i regnskabsåret 2012 i alt 13 KB-bevillinger. Det samlede forbrug for disse bevillinger udgør 6,3 mio. kr. og vedrører en række mindre KB-bevillinger, som primært er anvendt til diverse genopretnings- og vedligeholdelsesprojekter indenfor magistratsafdelingens døgninstitutioner for børn og unge, aktivitetstilbud på voksenområdet samt opgradering af it-kabling og overfaldsalarmer. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Fra 2012 til 2013 overføres i alt 8,1 mio. kr., som modsvares af en overførsel på -10,3 mio. kr. fra 2013 til 2014 i forbindelse med indkøb af nyt it-system. Overførslen sker som følge af regeringens udmelding om loft over kommunernes bruttoanlægsudgifter.

- 40-1.00 Sektorbetegnelse 5.4 Status på områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 1.02 1.867.052-9.510 1.857.542 1.842.543 14.996 Samlet ramme i alt 1.867.052-9.510 1.857.542 1.842.543 14.996 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 1.02-357.672 14.996 14.580-328.095 I alt -357.672 14.996 14.580-328.095 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Socialforvaltningen har i 2012 et overskud i forhold til rammen på 15,0 mio. kr. Der er en negativ primo opsparing på 357,7 mio. kr. Netto saldokorrektionerne udgør 14,6 mio. kr. Det betyder, at Socialforvaltningens samlede gæld med udgangen af 2012 er på 328,1 mio. kr. Nedenstående tabel sammenholder forskellen mellem Socialforvaltningens ajourførte budget og ultimo rammen. I 1.000 kr. Note Ultimo ramme 1.857.542 Bufferpulje fra budgetforliget 2011-2014 *) 1) 16.335 Overførte projektmidler 1) 33.727 Anlæg uden ramme tilbageført 1) -510 Øvrige 1) 57 Øvrige området forventet regnskab 2011 2) 242 Tillægsbevilling i forbindelse med forventet regnskab 2012 3) -17.700 Nulstilling af anlægsgæld 4) 2.242 Nulstilling af anlægsgæld (Åhaven) 4) 13.656 Ajourført budget 1.905.591 *) Her gives helt eller delvist kompensation i form af en saldokorrektion. Note: 1) Forskel mellem budget og ramme ved budgetvedtagelsen. 2) Budgetbevilling i forbindelse med forventet regnskab 2011. 3) Budgetreduktion i forbindelse med forventet regnskab for 2012 (TB ultimo 2012) bl.a. vedrørende Hjemløseplanen til brug i 2013. 4) Rammereduktioner i forbindelse med regnskabet for 2012 til nulstilling af anlægsgæld.

- 41-1.00 Sektorbetegnelse De væsentligste forklaringer på forskellen mellem ajourført budget og ultimo ramme er, at der i forbindelse med regnskabet nulstilles anlægssager for 15,9 mio. kr. og at der i budgettet indgår 33,7 mio. kr. i budgettet vedrørende opsparede projektmidler fra tidligere år. Projektmidlerne vedrører især Hjemløseplanen og er anvendt til formålet. I forbindelse med regnskabet foretages enkelte rammereguleringer. Der er tale om budgetterede anlægssalg, der ikke har givet det forventede provenu. Anlægssalgene har i forbindelse med besparelsestiltag finansieret drift. Det manglende provenu fra salg tilbageføres i regnskab 2012 fra driften til anlæg. I alt 16 mio. kr. som vedrører: 13,7 mio. kr. vedrører manglende salg af Aahaven (Marseilisborg Allé) 2,0 mio. kr. i manglende provenu fra bygningssalg i sparekataloger på familieområdet (sparekataloger fra budget 2011) 0,2 mio. kr. i manglende provenu ved salg af Graven I forbindelse med regnskabet foretages saldokorrektioner for i alt 14,6 mio. kr.: Nyt lønskøn: Som følge af nyt lønskøn foretages en saldokorrektion på -3,5 mio. kr. Statsrefusion i dyre enkeltsager: -1,3 mio. kr. Området håndteres i 2012 som ikke styrbart, derfor saldokorrigeres merindtægterne. Barselsudligningsordningen: Som følge af den overordnede barselsudligningsordning i Aarhus Kommune, hvor magistratsafdelingerne på baggrund af de faktiske udgifter til barsel efterreguleres, skal Socialforvaltningen samlet set aflevere 2,1 mio. kr. til Borgmesterens Afdeling. Integrationsloven: Som følge af et stigende antal personer omfattet af integrationsloven i forhold til det forventede ved tillægsbevillingsansøgningen korrigeres med 0,5 mio. kr. Vedrørende fordeling mellem det styrbare og ikke styrbare område på sikrede døgninstitutioner er der en saldokorrektion på 0,1 mio. kr. Udmøntning af bufferpulje på 16,3 mio. kr., jf. Budgetforliget for 2011-2014 Teknisk korrektion på 4,7 mio. kr. vedrørende afskrivning af den selvejende institution Døgncentrets gæld. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Beskrevet under afsnit 5.2.3.

Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen

- 42-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Beskæftigelsesforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Beskæftigelsesområdet er et meget konjunkturfølsomt område, hvor udviklingen i samfundsøkonomien i høj grad er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Finanskrisens gennembrud i efteråret 2008 har efterf ølgende haft markant indvirkning på ledigheden. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et noget højere niveau. Bruttoledigheden, som er et u dtryk for den samlede ledighed, der også omfatter aktiverede, var i Aarhus på 2,8 % i december 2008, mens den i december 2012 var på 5,5 %. Bruttoledigheden i Landsdel Østjylland er på et lidt lavere niveau (5,3 %), mens de øvrige 6-byer har en højere ledighed, hvilket også gælder ledigheden på landsplan. Grundlaget for Beskæftigelsesforvaltningens indsats findes først og fremmest i Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af in dsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Derudover træffer Byrådet løbende beslutninger om prioriteringer af de forskellige indsatser og ikke mindst om iværksættelse af særlige indsatser. Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne kan i løbet af året følge med i m ålopfyldelsen på Arbejdsmarkedsstyrelsens informationsportal: Jobindsats.dk. Efter årets afslutning skal kommunerne foretage en resultatrevision, der efterfølgende forelægges Byrådet til godkendelse. Inden da har resultatrevisionen været i høring hos såvel Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Budgetmålene for 2012 blev bygget op omkring Beskæftigelsesministerens fire nationale mål for 2012. Beskæftigelsesforvaltningen havde i forbindelse med fastlæggelse af målene en dialog med Beskæftigelsesregionen omkring fastlæggelse af konkrete måltal. En dialog der også skal ses i sammenhæng med udarbej delsen af beskæftigelsesplanen, hvor måltallene også indgår. Udover de fire nationale mål på beskæftigelsesområdet eksisterer der ligeledes et nationalt tværgående mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målsætning udgør ligeledes et budgetmål for 2012 (og 2013). Den demografiske udvikling indikerer, at d er på længere sigt vil opstå et arbejdskraftunde r- skud, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den aldersbetingede afgang. Med andre ord er de t afgørende, at arbejdsstyrken forøges betragteligt i de kommende år. Beskæftigelsesforvaltningen skal derfor bidrage til, at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for. Det skal bl.a. ske via opkvalificering af de ledige. Beskæftigelsesforvaltningens primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at kunne begå sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Forvaltningen skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbyg ge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Beskæftigelsesforvaltningen har et tæt samarbejde med de private virksomheder med henblik på at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. En vigtig opgave er og så at afklare borgerens forsørgelsesgrundlag.

- 43-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Beskæftigelsesforvaltningens primære ydelser er: Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud Revalidering Job på særlige vilkår Førtidspension Sygedagpengeopfølgning Integration Afklaring af forsørgelsesgrundlag Udbetaling af økonomiske ydelser Beskæftigelsesforvaltningen er opdelt i tre driftsenheder/søjler: Jobcentret, Ydelsescentret og Udførerafdelingen, som understøttes af en stabsenhed, Fællessekretariatet. Beskæftigelsesområdet har igennem en årrække gennemgået betydelige forandringer lovgivningsmæssigt, ligesom de i ncitamenter, der regulerer og styrer indsatsen, har været under stor forandring. Aarhus Kommune har også foretaget ændringer i den måde, som centrale samarbejdspartnere organiserer sig på. Beskæftigelseschef Fællessekretariat Jobcenter Ydelsescenter Udførerafdeling 2. Mål for effekt og ydelser Budgetmålene for 2012 er som nævnt ovenfor bygget op omkring Beskæftigelsesministerens fire nationale mål for 2012. Beskæftigelsesregionerne har på baggrund af analyser af arbejdsmarkedet og efter dialog med de enkelte kommuner fastsat konkrete regionale måltal på hver af de fire ministermål. Ud fra de regionale målsætninger er der udarbejdet forslag til målsætninger for kommunerne i de såkaldte kommunebeskrivelser. Beskæftigelsesforvaltningen har efterfølgende haft en dialog med beskæftigelsesregionen om fastlæggelse af disse måltal for 2012. Det er meget vanskeligt at forudsige udviklingen i konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Og da de konkrete måltal til budgettet traditionelt er fastlagt allerede tilbage i foråret året forinden, vil forudsætningerne som oftest ændre sig i løbet af det efterfølgende år til halvanden. Det netop fordi beskæftigelsesområdet i høj grad er konjunkturafhængig. Fra Budget 2013 er målsætningerne på de fire ministermål gjort relative, hvor måltallene i stedet relaterer sig til udviklingen i løbet af året sammenlignet med den relative udvikling i de øvrige 6-byer (der har nogenlunde samme rammevilkår som Aarhus). Dermed tages der højde for udviklingen i konjunkturerne på arbejdsmarkedet.

- 44-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse I forbindelse med dette regnskab suppleres afrapporteringen på de i budgettet opstillede måltal med et overblik over udviklingen og niveauet i relation til 6-byerne. Niveauet er angivet som andelen af befolkningen i den pgl. målgruppe. Denne metode er allerede taget i anvendelse i relation til omsætning af ministerens målsætninger i Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Aarhus. Det skal også bemærkes, at de initiativer der skal understøtte at færre borgere fastholdes i ledighed og indsatser der har til formål at forebygge offentlig forsørgelse generelt, er udførligt beskrevet i Beskæftigelsesplan 2013, som er behandlet af byrådet i efteråret 2012. 2.1. Overordnede effektmål Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses mest muligt Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses mest muligt Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Mindst 95 % af de 24-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2013 De måltal der knytter sig til de enkelte delmål herunder er som nævnt oven for i høj grad fastsat af beskæftigelsesregionen på baggrund af forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet. 2.2 Delmål og målopfyldelse Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses mest muligt Delmål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til 5.435 personer pr. december 2012 Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal ledige i arbejdskraftreserven 6.461 5.435 1.026 2008 2009 2010 2011 2012 Antal ledige i arbejdskraftreserven 2.996 5.693 6.070 6.257 6.461 Antallet af arbejds markedsparate med mere end t re måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) er opgjort pr. december 2012 til 6.461 personer. Heraf var 5.373 på A- dagpenge og 1.088 på kontanthjælp. Til sammenligning udgjorde tallet pr. december 2011 i alt

- 45-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse 6.257 i reserven, svarende til en stigning fra 2011 til 2012 på 3 %. Måltallet på 5.435 er derfor ikke nået. Det skal bemærkes, at Aarhus andel af arbejds kraftreserven - set i forhold til befolkningen - er meget lav, når der sker sammenligning med de andre store kommuner, jf. tabel herunder. Figuren viser også, at Aarhus har fastholdt det forholdsvis lave niveau året igennem. Arbejdskraftreserven som andel af befolkningen ml. 16-66 år. December 2012 Aarhus 2,9 % Esbjerg 3,0 % Randers 3,2 % Aalborg 3,3 % København 4,2 % Odense 4,4 % Udviklingen i antal fuldtidspersoner i arbejdskraftreserven som andel af befolkningen. Jan 2012 december 2012 5,0% 4,0% 3,0% 3,5% 2,9% 2,0% 1,0% 0,0% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus 6by gnsn Kilde: www.jobindsats.dk Selvom Aarhus hører til blandt de kommuner, der har oplevet den mindste stigning i reserven gennem de senere år, er der fortsat en væsentlig udfordring i at sikre, at en større del af de nyledige hurtigt opnår (gen)beskæftigelse, samtidig med at antallet af længerevarende ledige reduceres. Særligt har det i 2011 og 2012 været en udfordring for jobcentret, at ledigheden blandt dimittender har været stigende. Såvel akademikere, professionsbachelorer (sygeplejersker, pædagoger og lærere) og nyuddannede med faglig baggrund har været hårdt ramt af virksomhedernes tilbageholdenhed. Dertil kommer besparelser i den offentlige sektor, der har betydet ansættelsesstop på flere områder. Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses mest muligt Delmål: Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 1.775 personer pr. december 2012

- 46-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tilgang til permanent offentlig forsørgelse 1.155 1.775-620 2008 2009 2010 2011 2012 Tilgang til permanent offentlig forsørgelse 1.930 1.877 1.896 1.872 1.155 Ministermålet vedrørende tilgangen af personer på permanent offentlig forsørgelse omfatter personer på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Tilgang til permanente forsørgelsesordninger det seneste år opgør antal personer, som de seneste tolv måneder (inklusiv den valgte måned) for første gang enten modtog ledighedsydelse, førtidspension eller kom i fleksjob. Regnskabstallet er opgjort pba status pr. december 2012. Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse er i 2012 faldet til 1.155 pr. december 2012, hvilket er 620 mindre end budgetteret. Målsætningen er derfor opfyldt. Til sammenligning var tallet pr. december 2011 på 1.872. Faldet på 717 personer svarer til et fald på 38 %. Muligheden for - på kort sigt - at påvirke antallet af førtidspensionstilkendelser har tidligere været begrænset. Fra 1. januar 2013 er der trådt en ny reform af fleksjob og førtidspension i kraft. Som konsekvens heraf kan unge under 40 år som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension. Beskæftigelsesforvaltningen har øget fokus på igangsætning af udviklingsforløb for de unge, herunder unge med fysiske og psykiske handicap, der via styrket samarbejde med virksomhederne - forsøges sluset ind på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I det hele taget er der øget fokus på forebyggelse, så førtidspensionering undgås. Dette øgede fokus vil også få betydning for antallet af tilkendelser i de kommende år. Byrådet har tidligere bakket op om, at Beskæftigelsesforvaltningen via investeringsmodeller styrker indsatsen overfor forskellige målgrupper. Udviklingsforløb for unge psykiatriske patienter med henblik på forebyggelse af førtidspension er dermed en lokal forløber for ressourceforløbene i førtidspensionsreformen, målrettet personer med psykiske problemer. Aarhus Kommune vil sikre at flere borgere med komplekse problemer ud over ledighed får en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem længerevarende ressourceforløb, hvor den enkeltes arbejdsevne udvikles over tid. Ressourceforløbene tilrettelægges ud fra den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse og vil bestå af relevante tilbud fra såvel beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, socialområdet samt sundhedsområdet. Essensen i ressourceforløbene er en systematisk tværgående indsats med én koordinerende sagsbehandler, som løbende sikrer koordinering og tilpasning af forløbet for den enkelte. Ressourceforløbene i Aarhus Kommune vil bl.a. bygge på erfaringerne fra udviklingsforløbene på Arbejdsmarkedscenter Midt, som blev udviklet før den nye reform af førtidspensions- og fleksjobområdet med det formål at begrænse tilgangen til førtidspension for unge under 40 år gennem længerevarende, helhedsorienterede forløb. Tilgangen af borgere på permanent offentlig forsørgelse som andel af befolkningen er lidt højere i Aarhus end i flere af de øvrige 6-byer, jf. tabel heru nder. Som det dog og så fremgår af figuren har Aarhus (sammen med Randers) dog oplevet et større fald end de øvrige 6-byer det seneste år.

- 47-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Tilgang til permanent offentligt forsørgede som andel af befolkningen ml. 16-66 år. December 2012 København 0,14 % Odense 0,41 % Esbjerg 0,44 % Randers 0,49 % Aarhus 0,52 % Aalborg 0,56 % Udviklingen i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse som andel af befolkningen. 2012 december 2012 Jan 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,52% 0,43% 0,20% 0,00% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde:www.jobindsats.dk Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus 6by gnsn Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Delmål: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses til 6.433 pr. december 2012 Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal unge på offentlig forsørgelse 7.506 6.433 1.073 2008 2009 2010 2011 2012 Antal unge på offentlig forsørgelse 5.177 6.743 6.990 7.452 7.506 Målgruppen omfatter modtagere af a- dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og f ørtidspension. Antallet af unge på offentlig forsørgelse har været stigende i Aarhus i de seneste år. Således også fra 2011 til 2012. Fra 7.452 til 7.506 personer. Måltallet på 6.433 er derfor ikke nået. Sammenlignet med øvrige 6-byer har Aarhus dog stadig en lav andel unge på offentlig forsørgelse, hvor Aarhus kun overgås af København, jf. tabel herunder. Derfor vil et fald i antallet alt andet lige være sværere at opnå end for de kommuner, der har en størr e andel unge på of-

- 48-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse fentlig forsørgelse. At Aarhus overgås af København på dette mål må tilskrives en kombination af en anden befolkningssammensætning, samt at der er flere studerende i København. Unge på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml. 16-30 år. December 2012 København 7,9 % Aarhus 9,1 % Aalborg 11,0 % Odense 11,8 % Esbjerg 12,3 % Randers 15,4 % 20% Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen. Jan 2012 december 2012 15% 10% 11,2% 9,1% 5% 0% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde: www.jobindsats.dk Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus 6by gnsn Som nævnt ovenfor er de unge særligt hårdt ramt af konjunktursituationen. Udover at nyuddannede herunder akademikere og professionsbachelorer - har svært ved at finde job, er der stadig forholdsvis mange unge uden uddannelse, der har arbejd et inden for områder med kortvarige jobs, midlertidige ansættelser, høj jobomsætning og meget høj konjunkturfølsomhed. Job der er forsvundet under den finansielle krise. Dette var også én af bevæggru ndene for at 95 % målsætningen blev understøttet af en handlingsplan med 23 konkrete initiativer. Det styrkede samarbejde med Børn og Unge bl.a. omkring handlingsplanen - bidrager derfor til at rette et ekstra fokus på de unge. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Delmål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 8.281 pr. december 2012 Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse 9.463 8.281 1.182

- 49-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse 2008 2009 2010 2011 2012 Antal ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse 7.524 8.278 8.693 9.174 9.463 Målgruppen omfatter modtagere af a- dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Antal ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget fra 9.174 i december 2011 til 9.463 i december 2012. Måltallet på 8.281 er således ikke nået. Ud af de 9.463 med baggrund i ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse modtog 44 % førtidspension, 30 % kontanthjælp, 11 % a-dagpenge og 7 % sygedagpenge. Det fremgår, at en meget stor an del af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere modtager førtidspension. Som en række analyser viser, tilkendes der ikke flere førtidspensioner i Aarhus Kommune end der er lovhjemmel til. Beskæftigelsesforvaltningen har dog fokus på at forebygge en stigning i tilkendelserne også for denne målgruppe, jf. delmål om permanente forsørgelsesydelser. Ligeledes i forhold til de unge efterkommere, hvor delmålet vedr. unge på offentlig forsørgelse også bidrager til øget fokus på denne gruppe. Den førnævnte reform af fleksjob og førtidspension vil bidrage til at øge fokus på en forebyggende indsats, hvor tilgangen til førtidspension skal nedbringes. Som tidligere analyser af området også viser, er der en række demografiske grunde til, at Aarhus har et forholdsvist højt tilkendelsesniveau på før - tidspensionsområdet fra denne gruppe. Bl.a. er mange flygtet fra krigshærgede lande, hvilket øger risikoen for førtidspension. Målsætningen er også fremadrettet at mindske antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse og at forebygge at gruppen mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det fremgår af tabellen herunder, at Aarhus har en høj andel af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på off entlig forsørgelse samlet set, og ligger på ni veau med Odense. Randers har en højere andel. Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse som andel af gruppen af ikke vestlige ml. 16-66 år. December 2012 København 29,4 % Aalborg 31,5 % Esbjerg 35,8 % Aarhus 42,7 % Odense 42,7 % Randers 43,6 %

- 50-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på offentlig forsørgelse som andel af befolkningsgruppen januar 2012 december 2012 45% 40% 35% 42,7% 37,6% 30% 25% 20% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde: www.jobindsats.dk Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus 6by gnsn Mindst 95 % af de 24-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2013 Delmål: Mindst 93 % af de 24-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2012 Status og målopfyldelse: Regnskab Budget Unge i uddannelse 93 % Afvigelse (R-B) 2008 2009 2010 2011 2012 Unge i uddannelse 85,5 % 84,8 % 86,2 % 88,6 % - 1 Målet følger den nationale målsætning på området, hvor 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller anden uddannelse på mindst samme niveau i 2015. Aarhus Byråd har besluttet at denne målsætning skal nås i Aarhus allerede i 2013. Ovenstående formulering af budgetmålet gælder derfor for 2012, og skal ses som et delmål for at nå 95 % i 2013. Med afsæt i budgetvedtagelsen for 2011 følger Børn og Unge og Sociale forhold og Beskæftigelse i fællesskab området tæt. Der udarbejdes en særskilt status på handleplanen vedr. 95 % målsætningen, der vedlægges regnskabet. 1 Den nyeste profilmodel på kommuneniveau er endnu ikke offentliggjort af Uni-C, hvorfor der ikke foreligger et regnskabsresultat for 2012 på profilmodellen. Den offentliggøres forventeligt inden udgangen af 2. kvartal 2013. Der vil blive afrapporteret på målet i forbindelse med den særskilte status på 95 % handleplanen.

- 51-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Nøgletal: Andel unge der påbegynder en ungdomsuddannelse eller 10. klasse umiddelbart efter afsluttet grundskole 2008 2009 2010 2011 2012 Andel unge i gang med uddannelsesrettet aktivitet eller 10. Klasse 94 % 95 % 97 % 97 % 98 % Kilde: Informationsportalen, MSB Som det fremgår, er 98 % af 2012 afgangsårgangen i gang med grundskole, ungdomsuddannelse eller forberedende eller udviklende aktivitet. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer Uddannelse til alle kommunale fritidsjob Forligspartierne blev i forbindelse med B2012 enige om, at Aarhus Kommune som en stor og mangfoldig virksomhed kan yde et værdifuldt bidrag ved at skabe fritidsjobs for unge, som er langt fra målet om ungdomsuddannelse og som ikke på egen hånd kan skaffe og fastholde et fritidsjob. Der aftaltes, at der fastsættes et måltal på 500 fritidsjobs i 2014 med indfasning fra 2012 (165 i 2012, 330 i 2013 og 500 i 2014) Status og målopfyldelse: Implementeringen af initiativet er forankret i en tvær magistratslig arbejdsgruppe med Det Tværgående Områdesamarbejde som tovholder. Initiativet har i efteråret 2012 fået tilknyttet følgeforskning fra Aarhus Universitet. Aktuelt er status; at der er skabt gode rammebetingelser for ordningen (manual for jobetablering, jobportal og formidling er på plads), og at målet om antal jobs er nået for 2012. Jobs oprettet særligt til målgruppen besættes løbende, og eksisterende jobs besættes med unge fra målgruppen i takt med, at de bliver tilgængelige. Det kan dog aktuelt ikke opgøres, om jobbene generelt er besat med unge i målgruppen. Der arbejdes på en løsning på dette. En vurdering af de udbudte jobs tyder på, at der er behov for at arbejde med bredere jobtyper, herunder mere kreative jobtyper, som i endnu højere grad vil hjælpe unge på kanten. Denne udviklingsopgave er en af de vigtigste i det nye år for at sikre kvaliteten af de yderligere jobs, der skal oprettes fremover. Værtsby for DM i Skills Foreningen Skills-Denmark afholder årligt i samarbejde med en værtsby DM i Skills. Formålene er flere, bl.a. at styrke erhvervsskolernes talenter ved at give dem mulighed for at blive Danmarks bedste og måske endog verdens bedste inden for faget. På den måde får de dygtigste elever en udfordring, der hindrer frafald, og eleverne får i almindelighed noget at stræbe efter, hvilket hæver overliggeren. DM i Skills styrker tiltagene indenfor 95 % målsætningen og sætter fokus på uddannelse for de unge på erhvervsuddannelserne, der omfatter de tekniske skoler, de merkantile fag og Social- og Sundhedsuddannelserne (SOSU). Status og målopfyldelse: DM i Skills blev afholdt i dagene 24. til 26. januar 2013 i og omkring NRGi Park og Arena. 268 unge dystede i 31 fag og otte demonstrationsfag. Dysten foregik på i alt 17.000 kvadratmeter, heraf 5000 kvadratmeter hal areal og 12.000 kvadratmeter fordelt i 22 telte på p-areal, stadi-

- 52-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse on og foran Arenaen. 36 klasse-hold deltog desuden i finalen i skolekonkurrencen for 9. klasser om fredagen. I løbet af de tre dage var der ca. 30.000 besøgende. Der er en forventning om, at der i de kommende år vil ske en stigende tilgang blandt de unge til erhvervsskolerne. DM i Skills har leveret et væsentligt bidrag til at synliggøre de muligheder der er inden for de erhvervsfaglige uddannelser. Personer med handicap i job gennem partnerskaber Der etableres et partnerskabssamarbejde mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og alle magistratsafdelingerne samt en række private virksomheder, så fx udviklingshæmmede m.fl. ansættes med løntilskud. Der gives støtte og vejledning både til de borgere med handicap, som ansættes, og til arbejdspladserne. Målet er, at mindst 40 personer med handicaps, som i dag arbejder på beskyttede værksteder, skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked i 2012. Projektet følger byrådets strategi om et mangfoldigt og rummeligt arbejdsmarked. Status og målopfyldelse: Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har i 2012 udviklet en model for inklusion af udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet. Gennem partnerskabsaftaler er der etableret praktikpladser for udviklingshæmmede med henblik på efterfølgende ansættelse i skånejob på virksomheden. Der er igangsat 40 forløb i 2012. Indsatsen fortsættes i 2013 med det formål at fastholde de udviklingshæmmede, som er kommet i skånejob og indgå yderligere partnerskabsaftaler om oprettelse af flere skånejob til udviklingshæmmede. Målsætningen er at etablere yderligere 60 forløb i 2013 (indsatsen indgår som særligt indsatsområde i 2013) Mere tid til borgerne Hensigterklæringen har haft til formål at Sociale Forhold og Beskæftigelse styrker den igangværende indsats, der skal øge den direkte borgerkontakt via regelforenkling og reduktion af unødig administrativ kontrol. Sigtet med initiativerne er at udfordre de nuværende stramme rammer for den sociale og beskæftigelsesmæssige indsats, så kræfterne kan prioriteres og tilpasses de borgere, som har mest behov for hjælp, frem for at blive brugt på unødigt bureaukrati. Såvel kommunale som nationale regelsæt skal derfor udfordres gennem iværksættelse af konkrete lokale initiativer samt initiativer, der relaterer sig til den nationale dagsorden. Status og målopfyldelse: Den aktive borger På beskæftigelsesområdet er tilgangen, at dem der kan selv, skal selv. Det betyder, at ressourcer bruges på dem, der har brug for det. Straksaktivering er et af de værktøjer beskæftigelsesforvaltningen benytter til at få nye ledige hurtigt i arbejde. For ledige med andre problemer end ledighed er tilgangen, at den ledige støttes til at kunne mestre sit eget liv. For denne gruppe har der i 2012 været øget fokus på rehabilitering. Målet er, gennem en koordineret, sammenhængende, vidensbaseret og tidsbegrænset indsats, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. I 2013 arbejder Beskæftigelsesforvaltningen med at definere og metodeudvikle beskæftigelsesmæssig rehabilitering og fra 2014 varetager Beskæftigelsesforvaltningen genoptræningsopgaver (som i dag ligger i MSO), så indsatsen i højere grad kan

- 53-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse foregå sammenhængende og koordineret og dermed i sidste ende give kortere forløb, der skaber mere tid til borgerne. Kanalstrategi Beskæftigelsesforvaltningen er årligt i kontakt med ca. 90.000 borgere i Aarhus Kommune og har ca. 2,4 mio. borgerhenvendelser om året. Der er i 2012 satset intensivt på kanalstrategi i MSB, hvor borgere flyttes fra dyre og tidskrævende henvendelseskanaler (personligt fremmøde, papirpost og usikre mails) til billigere kanaler (primært digital post og selvbetjeningsløsninger). I 2012 blev der udpeget 107 digitale ambassadører, som alle har gennemført et introkursus på to timer, primært i håndtering af digital post fra Borger.dk (e-boks). Der blev i 2012 satset på den interne oplæring af medarbejdere i selv at tilmelde sig digital post og benytte selvbetjeningsløsninger, så de kan vejlede borgere i at bruge systemet korrekt. Derudover er medarbejdere blevet undervist i at sende digitalt fra Outlook til borgere, og der er arbejdet med at sætte fagsystemer op til at sende post digitalt. Der er implementeret tre selvbetjeningsløsninger. Arbejdet fortsætter i 2013, hvor MSB s handlingsplan: Kanalstrategi 2.0 MSB sætter retning for det videre arbejde. Målet med det kanalstrategiske arbejde er, at skabe smartere løsninger, der kan skabe mere tid de borgere, der har behov for det. Digital post. Det er nu muligt jf. ovenfor - via sagsbehandlingssystemet at sende breve som såkaldt doc2mail. Det betyder, at breve digitalt sendes af sted til fjernprint og efterfølgende udsendelse. Forinden udsendelse verificeres hvert brev op mod digital post for tjek af om borgeren er tilmeldt digital post. Hvis borgeren er tilmeldt digital post, sendes brevet digitalt til borgeren. Hvis borgeren ikke er tilmeldt digital post, sendes breve på traditionel vis. I Ydelsescentret har alle medarbejdere, der arbejder i KMD Sag (sygedagpenge og førtidspension) gennem hele 2012 sendt breve ad denne kanal. Senest i slutningen af 2012 er det teknisk også blevet muligt, at der fra WorkBase kan sendes breve på denne måde. Det betyder, at breve fra jobcentret og fra ydelsescentrets kontanthjælpsafdeling nu også kan sendes på den måde. I forlængelse af dette er der i 2012 lavet kampagne i forhold til at få borgere til at tilmelde sig digital post. Primo 2012 var kampagnen rettet mod sygedagpengeområdet og førtidspensionsområdet. Senere i 2012 har der været kampagne for, at borgere i første omgang skulle tilmelde sig muligheden for at få udbetalingsmeddelelsen for kontanthjælp via digital post. Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at Aarhus Kommune har en forholdsvis stor andel af befolkningen tilmeldt digital post - 24 % - hvilket er højere end såvel Region Midtjylland som landets kommuner under ét (21 %). 3.2 Øvrige særlige indsatser Tiltag til begrænsning af antal personer på ledighedsydelse Fokus på dette område skal understøtte ministermålet om at begrænse tilgangen i antal personer på permanente forsørgelsesydelser. Med et h øjt niveau for fl eksjob følger også at der vil være en vis ledighed før eller mellem fleksjob. Med lavkonjunktur og pressede kommunale budgetter er også fulgt en stigning i antal personer på ledighedsydelse, ligesom det har været vanskeligere for jobcentrene at finde nye fleksjobpladser. I 2012 har jobcentret derfor intensiveret indsatsen overfor målgruppen.

- 54-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Jobcenter Aarhus modtog en bevilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på i alt kr. 3.093.000 til et projekt, Hurtig FleksJOBindsats, til gennemførelse i perioden maj 2011 til oktober 2012, hvor der var en forventning om 350 deltagere i form af nyvisiterede personer til fleksjob. Formålet med projektet var en hurtig og forstærket indsats for nyvisiterede fleksjobpersoner, der kommer fra sygedagpengesystemet. Med en hurtig indsats over for denne målgruppe forventedes en effekt i form af flere, der hurtigere kommer i fleksjob og dermed en generel nedbringelse af ledighedsperioderne for personer visiteret til fleksjob. Projektet havde en målsætning om, at 55 % af deltagerne skulle udsluses til fleksjob. En opgørelse viser at 57 % fik et fleksjob i forbindelse med deltagelse i projektet. I alt deltog 335 i projektperioden, dvs. stort set svarende til det forventede antal. Tabellen herunder viser, at antallet af personer på ledighedsydelse er faldet fra 1.369 i 2011 til 1.272 ved udgangen af 2012, svarende til et fald på 7 %. Antal ledighedsydelsesforløb (opgjort pr. december) 2008 2009 2010 2011 2012 Antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse 730 1.001 1.125 1.369 1.272 Tiltag til begrænsning af antallet af unge (psykisk syge) der tilkendes førtidspension Andelen af psykisk betingede tilkendelser af førtidspension til unge under 30 år var for hele landet i 2011 på 80 %. Andelen for Aarhus lå lidt højere, på 86 %. Målsætningen for 2012 var derfor at nedbringe andelen til minimum niveauet på landsplan. Beskæftigelsesforvaltningen har styrket den tidlige afdækning af målgruppen, styrket fokus på de tværfaglige indsatser og styrket koordinering aktørerne imellem. I jobcentrets Beskæftigelses- og uddannelsesstrategi fremgår det bl.a., at revalideringsindsatsen også vil blive opprioriteret. Det vil bl.a. kunne forhindre, at nogle unge umiddelbart tilkendes førtidspension. Som tidligere nævnt vil reformen af fleksjob og førtidspension betyde, at færre unge under 40 år får tilkendt en førtidspension også unge med psykiske lidelser. Som det fremgår af tabellen herunder, er antallet af tilkendelser af førtidspension til unge under 30 år faldet markant, fra 178 til 78, svarende til et fald på 56 %. Andelen af psykisk betingede tilkendelser er faldet fra 86 % til 78 %. 2 Udviklingen må tilskrives øget fokus på anvendelse af andre redskaber over for målgruppen, jf. de initiativer der er nævnt under det 2. delmål. Initiativerne har altså været igangsat inden reformen af fleksjob og førtidspension trådte i kraft. Reformen på området vil betyde et yderligere fald fra og med 2013. Psykisk betingede tilkendelser af førtidspension til unge under 30 år 2008 2009 2010 2011 2012 Antal tilkendelser i alt Antal psykisk betingede lidelser Andel psykisk betingede tilkendelser 144 149 186 178 78 123 124 154 153 61 85 % 83 % 83 % 86 % 78 % 2 Andelen på landsplan er endnu ikke opgjort hos Ankestyrelsen

- 55-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har i 2012 udviklet en model for inklusion af udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet. Gennem partnerskabsaftaler er der etableret praktikpladser for udviklingshæmmede med henblik på efterfølgende ansættelse i skånejob på virksomheden. Indsatsen fortsættes i 2013 med det formål at fastholde de udviklingshæmmede, som er kommet i skånejob og indgå yderligere partnerskabsaftaler om oprettelse af flere skånejob til udviklingshæmmede. Denne indsats indgår som særligt indsatsområde i Budget 2013. Dvs. at der fortsat vil blive forsøgt skabt tilknytning til arbejdsmarkedet efter tilkendt førtidspension. I løbet af 2012 er der etableret godt 40 job på private virksomheder til målgruppen. Forventningen er at der i 2013 vil blive etableret yderligere 60 stillinger. Langvarige sygedagpengeforløb En nedbringelse af antallet af forløb af over 26 ugers varighed var i 2009 og 2010 et budgetmål, bl.a. på baggrund af, at det har været et landsdækkende mål fastsat af ministeren. I løbet af 2010 lykkedes det at vende kurven for antallet af sygedagpengesager over 26 uger i Aarhus. Antallet af sager over 26 uger toppede medio 2010, men faldt derefter, hvor niveauet ultimo 2010 lå under niveauet for lange sygedagpengesager ultimo 2008 og det meste af 2009. Der skete et yderligere fald i 2011. Vurderingen var, at der f ortsat skulle være stor fokus på området i Aarhus. Derfor blev området også medtaget som særligt indsatsområde i 2012. Målsætningen var at fastholde den positive udvikling på området. Det fremgår af tabellen herunder, at antallet af længerevarende sygedagpengeforløb ligger på et lidt højere niveau i december 2012 sammenlignet med året før. Der er dog stadigvæk tale om et niveau, der er markant under niveauet i perioden 2008-2010. Den nye organisering i 2012 af jobcentret med en organisatorisk samling af sygedagpengeindsatsen i Job og Sundhed understøtter denne indsats, hvor målsætningen er, at antal lange sager skal fastholdes på et lavt niveau. Antal sygedagpengeforløb (opgjort pr. december) 2008 2009 2010 2011 2012 Antal sygedagpengeforløb over 26 uger 1.880 1.989 1.912 1.566 1.700 Antal sygedagpengeforløb over 8 uger 3.310 3.493 3.317 3.033 2.862 Ny dagsorden på beskæftigelsesområdet 6-byerne er i maj 2011 kommet med et fælles udspil til afbureaukratisering af beskæftigelsessystemet. Intentionen med udspillet er dels at pege på nogle områder og elementer i beskæftigelsessystemet, som er blevet til i den bedste mening, men som i det daglige arbejde med de ledige og med virksomhederne ikke opleves som meningsfulde, dels at give et bud på, hvordan der kan arbejdes hen imod skabelsen af et opti malt beskæftigelsessystem. Et beskæftigelsessystem båret af fleksibilitet og sammenhæng på tværs af aktører og s ektorer. Et beskæftigelsessystem præget af mindre kontrol og færre proceskrav og med en frugtbar balance mellem central styring og lokalt råderum. Et beskæftigelsessystem til gavn for borgere og virksomheder. Udspillet er bygget op om fire temaer, hhv.:

- 56-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Mindre statslig styring og større lokalt råderum 2. Fokus på effekt frem for proces 3. Større sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer og aktører 4. Medansvar og minimumsrettigheder frem for kontrol Efterfølgende er 6-byerne i 2011-2012 kommet med udspil rettet mod ungeledigheden, administrative lettelser samt et indspil til trepartsforhandlingerne. Beskæftigelsesforvaltningen vil også bl.a. i samarbejde med de øvrige 6-byer - give et væsentligt bidrag til et kvalificeret og effektivt beskæftigelsessystem. Omsætning af ny strategi på beskæftigelsesområdet I forbindelse med vedtagelsen af finanslovsaftalen i december 2010 samt Aarhus Kommunes budgetforlig for 2011 blev resultatet en budgetreduktion på 88 mio. kr. til indkøb af beskæftigelsesrettede aktiviteter. Med ud gangspunkt i såvel nye rammebetingelser som områdets overordnede ministermål for indsatsen blev en fornyelse af besk æftigelses- og uddannelsesstrategien gennemført hvilket danner grundlag for fremtidige indkøb af beskæftigelsesrettede foranstaltninger. I den nye beskæftigelses- og uddannelsesstrategi vil indsatsen foregå så tæt på det ordinære arbejdsmarked og i det ordinære uddannelsessystem som muligt. Der vil være en øget anvendelse af virksomhedsrettede tilbud til borgerne med færre køb af beskæftigelsesfremmende tilbud til følge. Samtidig målrettes indsatsen mod de opkvalificerende og erhvervsrettede uddannelser frem for lange og dyrere uddannelser. Herved opnås en besparelse som følge af færre køb af lange og dyre uddannelser. Som led i den nye strategi og effektueringen af besparelserne på området gøres der ligeledes op med et tidligere princip om vedvarende aktivering for kontanthjælpsmodtagere, ligesom straksaktivering for personer over 30 år ersta ttes af individuelle tilpassede forløb eller jobsøgningsforløb. Med omlægning af indsatsen med øget fokus på virksomhedsrettet aktivering var der en forventning om, at d er ville ske en øget andel aktivering/løntilskud på ordinære virksomheder i 2012. Som det f remgår herunder er and elen af kontanthjælpsmodtagere i praktik/løntilskud steget de senere år, også fra 2011 til 2012. Forventningen er derfor indfriet for 2012. Jobcentret forventer en fortsat stigende virksomhedskontakt i de kommende år, som et redskab til at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere. Det skal bemærkes at øget virksomhedssamarbejde er ét af ministermålene for 2013, jf. B2013. Andel kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettet aktivering 2008 2009 2010 2011 2012 Andel kontanthjælpsmodtagere i praktik/løntilskud 23 % 28 % 37 % 43 % 44 %

- 57-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Beskæftigelsesforvaltningen 4. Supplerende nøgletal Ledigheden i 6-byerne Aarhus Kommune foretager normalt sammenligninger med 6-byerne og landet som helhed. Nedenstående tabel viser antal ledige i procent af arbejdsstyrken. De viste tal er opgjort pr. december. Tabellen viser, at ledigheden er nogenlunde uændret fra 2011 til 2012 i Aarhus. Aarhus har fortsat den laveste ledighed blandt 6-byer og landet under ét. 2008 2009 2010 2011 2012 Aarhus 2,8 5 5 5,3 5,4 Esbjerg 2,4 5 5,4 5,4 5,7 Hele landet 2,9 5,7 6,1 5,9 5,9 Randers 2,6 6,6 6,7 6 6,1 Aalborg 3,8 6,4 6,5 6,4 6,1 København 4,6 7 7,6 7,4 7,6 Odense 4 6,8 7,5 8,1 7,8 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel AUP01. Statistikken omfatter arbejdsløshedsforsikrede dagpengemodtagere samt ledige, der modtager kontanthjælp Til trods for at Aarhus Kommune har en relativ lav ledighed set i forhold til de øvrige 6 byer og set i forh old til hele landet vil Aarhus kom mune blive markant underkompenseret på det såkaldte beskæftigelsestilskud 1 i 2012 (opgøres først endeligt medio 2013). Baggrunden for underkompensationen er Aarhus kommunes ledighedsudvikling siden 2010 har udviklet sig ugunstigt sammenholdt med landsdelens ledighed, se nedenstående tabel. Kommunens resultat på beskæftigelsestilskuddet er også fremadrettet afhængigt af hvordan den absol utte ledighed udvikler sig set i forhold til 2010 i relation med landdelen. 2008 2009 2010 2011 2012 Favrskov 342 806 1.021 916 938 Hedensted 217 817 1.064 834 800 Horsens 534 1.594 2.232 1.944 1.868 Norddjurs 417 772 1.005 926 984 Odder 190 376 467 435 425 Randers 928 2.058 2.744 2.493 2.499 Samsø 55 60 88 84 77 Silkeborg 654 1.553 2.070 2.031 2.011 Skanderborg 378 867 1.084 989 992 Syddjurs 427 728 949 881 884 Aarhus 3.353 5.391 6.887 7.119 7.615 1 Beskæftigelsestilskuddet kompenserer kommunerne under et for ændringer i udgifter til forsikrede ledige (adagpenge og løntilskud).

- 58-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Udviklingen i forsørgelsesydelserne Antal fuldtidspersoner 2008-2012 Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Kontanthjælp, forrevalidering Erhvervs- og uddannelsesrevalidering Introduktionsydelse / Kontanthjælp Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sygedagpenge A-dagpenge Forsikrede ledige i løntilskud I alt Antal personer 18-65 år Noter : 6.192 6.701 6.852 7.014 7.300 1.032 997 958 967 903 68 64 65 77 107 649 888 1.038 1.245 1.320 3.361 3.674 4.049 4.258 4.356 13.965 14.461 15.022 15.540 15.804 4.916 4.973 5.047 4.643 4.398 3.353 5.391 6.887 7.119 7.615 317 395 866 1.081 863 33.853 37.543 40.784 41.945 42.666 203.142 206.785 209.525 212.240 214.741 Jf. Jobindsats.dk. pr. 6. Marts 2013. Historiske tal justeret ift. tidligere bemærkninger. Fleksjob tal før 2010 baseret på egne opgørelser i MSB. Antal fuldtidspersoner svarer til antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse i det valgte tidsrum. Befolkning opgjort i årets 2. Kvartal. Danmarks Statistik FOLK1 Det samlede antal helårspersoner på kommunale overførsler er steget fra 2011 til 2012. Stigningen er hovedsageligt sket på A-dagpenge. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget en smule i forhold til 2011. Samlet er der i 2012 7.300 fuldtidsmodtagere af kontanthjælp. Niveauet for antallet af kontanthjælpsmodtagere er betinget af mange forhold. For det første afhænger tallet af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Dernæst er der en afhængighed til øvrige ydelser som førtidspension og revalidering mv. Antallet af personer med forsørgelsesgrundlag i form af revali deringsydelse eller løntilskud i forbindelse med revalidering er faldet en smule. Men niveauet er generelt meget stabilt. Det skal understreges, at det og så er m uligt at modtage revalidering med forsørgelsesgrundlag kontanthjælp. Antallet af personer på ledighedsydelse er steget markant de senere år. Der ses dog en opbremsning i væksten. Fra 2013 er der i ntensiveret fokus på området, blandt andet som følge af byrådsbesluttet investeringsmodel på området. Der er en særlig udfordring ift. de langvarige sager. Konjunktursituationen gør det vanskeligere. Forklaringen skal blandt andet også findes i skærpelsen på opfølgningen i sygedagpengesager som kan bevirke flere tilkendelser af fleksjob. Antallet af f ørtidspensionstilkendelser var i 2 012 på 910 og s åledes markant under 2011- niveauet på 1.446. Faldet skal ses i lyset af intensiveret indsats for unge kontanthjælpsmodtagere i udviklingsforløb mv. Fra 2013 er indført lovgivning om ressourceforløb som har til formål

- 59-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse at udvikle i sær unges arbejdsmarkedspotentialer i stedet for førtidspensionering. Antallet af tilkendelser overstiger dog fortsat antallet af personer der forlader førtidspensionssystemet, og dermed er det samlede antal borgere på førtidspension stigende. Det skal bemærkes, at ikke alle førtidspensionister er traditionelt passivt forsørgede. Eksempelvis var der i december 2012 471 førtidspensionister i et skånejob og derudover også en række dagforanstaltninger for fysisk og psykisk handicappede har førtidspensionister som målgruppe. På sygedagpenge området kan der konstateres et markant fald fra 2011 til 2012. Særligt er det lykkedes at reducere antallet af personer på langvarig sygedagpenge over 52 uger. Der er konstateret en stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte på kontanthjælp, set i forhold til de seneste år. Antal helårspersoner med kommunal medfinansiering i regnskabsåret 2012 I nedenstående tabel er ang ivet 2012 regnskab og bu dget for d e kommunale ydelser ekskl. sygedagpengesager før 5. uge og A-dagpenge før 8. Uge, da der her er 100% statslig finansiering. Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kontanthjælp 7.300 7.164 136 Erhvervs- og uddannelsesrevalidering 903 1.079-176 Kontanthjælp, Integrationsperiode 107 56 51 Ledighedsydelse 1.320 1.150 170 Fleksjob 4.356 4.216 140 Førtidspension 15.804 16.062-258 Sygedagpenge 3.199 3.704-505 A-dagpenge 6.150 3.700 2.450 Forsikrede ledige i løntilskud 863 968-105

- 60-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Øvrige aktiv ydelser: Beskæftigelsesforvaltningen har en række foranstaltninger, der vedrører ungeindsatsen. Antal helårspersoner 2008-2012 Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) 19 65 70 78 55 Skoleydelse på produktionsskoler 340 334 380 437 437 EGU -elever (ungeindsatsen) 101 129 125 127 124 Servicejob (forsikrede) 59 53 51 43 31 Der er i forbindelse med Job og vækstpakken i 2010 og 2011 igangsat en intensiveret indsats vedrørende ekstraordinære lære og praktikpladser, således at dette område er udbygget midlertidigt og fra 2012 er på normalniveauet. Af vigelserne fra budgetterne på EGU og de ekstraordinære lære- og praktikpladser skyldes usikkerhed på bl.a. frafald og en mindre overbudgettering af pladser i forhold til rammen på området. Antal helårspersoner i regnskabsåret Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) 55 60-5 Skoleydelse på Produktionsskoler 437 473-36 EGU -elever (ungeindsatsen) 124 129-5 Servicejob (forsikrede) 31 40-9 Produktivitetsmål for Beskæftigelsesforvaltningen: R2010 R2011 B2012 R2012 Antal placeringer i praktik / løntilskud for A dagpenge 11 12 12 10 modtagere pr. medarbejder i Jobcentret Antal Sygedagpengeforløb pr. medarbejder i Jobcentret 67 70 80 70 Kilde: Jobindsats antal påbegyndte aktiveringsforløb fordelt på forsørgelse og Aarhus Kommunes lønsystem Tallene vidner om et faldende antal sygedagpenge forløb blandt andet på baggrund af intensiv indsats. Herudover er der sket et fald i antal placerede i praktik og løntilskud. Faldet skyldes hovedsageligt lovændringer mindre vægt på tidlig og kontinuerlig aktivering og til gengæld mere vægt på direkte kontakt og vejledning/sparring mellem den ledige og jobcentret.

- 61-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Regnskabet udviser et samlet n ettoforbrug på godt 4,8 mi a. kr. I f orhold til de t oprindelige budget er der en merudgift på 124,0 mio. kr. Der er tillægsbevilget 152,2 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 28,2 mio. kr. svarende til 0,6 % af det samlede nettobudget. Resumé af regnskab 2012 Sektor 140 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 7.272.465 7.109.162 163.303 113.095 50.208 0,7% Indtægter -196.941-65.921-131.020-14.117-116.904 146,1% Refusion - 2.322.410-2.414.157 91.747 53.208 38.538-1,6% Nettoudgifter i alt 4.753.114 4.629.085 124.029 152.187-28.158-0,6% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 141 312.356 305.684 6.672 9.789-3.117-1,0% * Sektor 142 92.006 81.453 10.553 11.710-1.157-1,2% * Sektor 143 210.599 240.206-29.608-32.413 2.805 1,4% * Sektor 145 42.686 34.018 8.668 2.584 6.084 16,6% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Ikke-styrbare udgifter 4.095.468 3.967.724 127.744 160.517-32.773-0,8% * Anlæg 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 4.753.114 4.629.085 124.029 152.187-28.158-0,6% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab 2012 2011 (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - -% - Personaleforbrug 1.531,4 1.627,5-96,1-5,9

- 62-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse 5.2 Drift og personale Regnskabet udviser et samlet n ettoforbrug på godt 4,8 mi a. kr. I f orhold til de t oprindelige budget er der en merudgift på 124,0 mio. kr. Der er tillægsbevilget 152,2 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 28,2 mio. kr. svarende til 0,6 % af det samlede nettobudget. Der er budgetteret med 1.768 fuldtidsstillinger, og der har været et forbrug på 1.531 stillinger. I forhold til sidste år er personaleforbruget faldet med 96,1 fuldtidsstillinger. Faldet kan henføres til et fald i antal forsikrede ledige i kommunal jobtræning på 45. Disse stillinger henregnes teknisk til Beskæftigelsesforvaltningen til trods for at ansættelsesstedet er i de enkelte magistratsafdelinger. Det tilbageværende fald i fuldtidsstillinger skyldes hovedsagligt sparekatalogerne fra budgetforlig 2011 og 2012, omprioritering af ansættelse af EGU elever fra kommunal til privat ansættelse samt opsigelse af driftsaftale vedr. jobcenter Samsø. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto 152,2 mio. kr. i merudgifter til budget 2012. Det decentraliserede område De væsentligste tillægsbevillinger på de decentraliserede områder: På sektor 1.41 Administration, der omfatter de administrative udgifter, er der samlet tillægsbevilget 9,8 mio. kr. Af væsentligste tillægsbevillinger kan nævnes: -0,9 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2011 4,0 mio. kr. af mindre forbruget fra 2011 i forbindelse med regnskabet for 2011 Endelig er der tillægsbevilget 4,0 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af tillægsbevillingsindstilling for 2012, hvoraf: 5,5 mio. kr. er en flytning fra sektor 142 i forbindelse med egenfinansiering af investeringsmodeller og LVU indsatsen mv. 0,3 mio. kr. vedrører lov og cirkulæreprogrammet -1,7 mio. kr. vedrører flytning af budget vedrørende betjentkontrakt og IT medarbejder til sektor 1.70-0,4 mio. kr. vedrørende udbud. Der er uden rammekorrektion tillægsbevilget: -1,1 mio. kr. i form af tilpasning af forventet forbrug 2012 1,9 mio. kr. som følge af forventet ultimoramme regulering vedrørende administration af integrationsloven 1,9 mio. kr. som følge af forventet ultimoramme regulering til Nemrefusion. Sektor 1.42 Serviceudgifter omfatter administrative udgifter på kommunale beskæftigelsesprojekter og i forbindelse med anden aktør indsatsen, udgifter til ungdomsvejledning, STU indsatsen og Grundtilskud til produktionsskoler, Beskæftigelsesforvaltningens ejendomsdrift, lønrefusion på EGU området, samt udgift til beskyttede stillinger. Der er i alt tillægsbevilget 11,7 mio. kr. Heraf 5 mio. kr. med rammevirkning. 0,7 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2011 (overflytning af læringsforløb fra Socialforvaltningen).

- 63-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse 6,1 mio. kr. flyttet fra sektor 143 som følge af ændrede konteringsregler vedrørende psykologregninger. 6,8 mio. kr. er overført fra Socialforvaltningen vedrørende flytning af budgetansvar Lyngåskolen. 5,5 mio. kr. er overført til budgetsektor 141 vedrørende omprioriteringer i for bindelse med egenfinansiering af investeringsmodeller og LVU indsatsen mv. 2 mio. kr. er overført til budgetsektor 143 i forbindelse med omprioriteringer i Udførerafdelingen. Der er primært som følge af forventede merudgifter på STU - tillægsbevilget i alt 6,7 mio. kr. uden rammevirkning i forbindelse med tillægsbevillingen for 2012. Sektor 1.43 Overførselsudgifter omfatter følgeudgifter til aktivering med videre. Det være sig driftsudgifterne til kommunens arbejdsmarkedscentre samt udgifter i forbindelse med Jobcentrenes køb af uddannelse og kurser hos eksterne leverandører. Herudover omfatter sektoren udgifter til befordring, hjælpemidler, mentor, partnerskabsaftaler m.v. bevilget efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere lønudgifter til ekstraordinære lære- og p raktikpladser samt skoleydelse, vejledning og uddannelsesudgifter til erhvervsgrunduddannelsen EGU. På denne sektor er i alt tillægsbevilget -32,4 mio. kr. Heraf -10,5 mio. kr. med rammevirkning 0,7 mio. kr. i tillægsbevilling for 2011 (flytning af tolkebudget fra 144) I forbindelse med vedtagelse af regnskabet for -1,5 mio. kr. vedrørende budgetmodel 2010-11 forsikrede ledige. 6,1 mio. kr. til sektor 142 (ændrede konteringsregler vedrørende psykolog). -4,8 mio. kr. kr. vedrørende ændret opgørelsesmetode på rådighedsloftet, øvrige reguleringer på 1,2 mio. kr. Endelig er der uden rammekorrektion tillægsbevilget -21,9 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2012 (tilpasning til forventet forbrug). Sektor 1.45 Danskundervisning med efterregulering af ramme omfatter danskundervisning af personer omfattet af integrationsloven, Aktivloven samt selvforsørgende i øvrigt, som er berettiget til danskundervisning jf. danskundervisningsloven. Området er omfattet af decentralisering, men byrådet har vedtaget, at der er efterregulering af rammen til faktiske udgifter og indtægter. Der er tillægsbevilget 2,6 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2012. Ikke decentraliserede område Sektor 1.44 Ikke-styrbare udgifter. Det ikke-styrbare område omfatter overførselsudgifter i form af A-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, løntilskud, integrationsydelse, førtidspension, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og jobtræningsudgifter til forsikrede ledige. Herudover driftsudgifter til lægeerklæringer i forbindelse med sikring af rådighed i aktiveringsindsatsen m.v., bidrag til produktionsskoler, udgifter til integrationslovspersonernes aktiveringspro-

- 64-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse gram, repatriering, enkeltydelser i forbindelse med flytning, medicintilskud, mv. jf. aktivlovens bestemmelser. På det ikke-styrbare, ikke-decentraliserede område, sektor 1.44, er der i alt tillægsbevilget 160,5 mio. kr. Beløbet vedrører tillægsbevillingsindstilling for 2012. Især udmøntning af reserve vedrørende indfasning af karensperiode på A-dagpenge. Men også tilpasning til forventede udgifter på øvrige overførsler. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Beskæftigelsesforvaltningens regnskab indeholder samlet s et et mindreforbrug på 28,2 mio. kr. På det decentraliserede område sektor 141 til 143 er der et samlet mindreforbrug på netto 1,5 mio. kr. På sektor 1.41 Administration er der et samlet forbrug på 312,4 mio. kr. og et ajourført budget på 315,5 mio. kr. Der er således en afvigelse på -3,1 mio. kr. Dette skyldes summen af en række afvigelser i forhold til forventet regnskab. Tidsforskudte projektudgifter, hvor indtægten er registreret i 2012, men udgiften falder i 2013, samt større barselsindtægter end forventet er med til at skabe mindreforbruget. Modsat har der været flere udgifter vedrørende Skills i 2012 end forudsat ved tillægsbevillingen. Sektor 1.42 og 1.43 skal ses i sammenhæng, da mange udgifter i forbindelse med regnskabsafslutningen deles mellem sektorerne jf. forskellige fordelingsnøgler. Derfor kan der være visse usikkerheder i skønnene. Den samlede afvigelse (merudgift) i forhold til ajourført budget er på 1,6 mio. kr. På Sektor 1.42 Serviceudgifter er der et samlet forbrug på 92,0 mio. kr. og et ajourført budget på 93,2 mio. kr. Efter tillægsbevilling er der en mindreudgift på 1,2 mio. kr. På Sektor 1.43 Overførselsudgifter er der en samlet nettoudgift på 210,6 mio. kr. og et ajourført budget på 20 7,8 mio. kr. Der er s åledes en merudgift på 2,8 mio. kr. Merud giften kan primært henføres til flere aktiveringsudgifter end forudsat i septemberopfølgningen. Vedr. sektor 1.45 Danskundervisning med efterregulering af ramm e er der merudgift på 6,1 mio. kr. Danskundervisningen er via udbud udla gt til ekstern leverandør. Alle personer i danskuddannelseslovens målgruppe er berettiget til undervisning. Hovedparten af målgruppen består af arbejdskraftindvandrere og studerende på udvekslingsophold, og i m indre grad af flygtninge og familiesammenførte. En primær årsag til afvigelsen er, at leverandør har formået at fastholde kursisterne længere end i 2011. Dette har betydet flere beståede modultest pr. kursist, og dermed øgede udgifter. Herudover er der en ikke indregnet stigning i tilgangen af kursister i forhold til 2011 på 3,2 % stigning. Hovedparten af tilgangen sker i september oktober måned. På sigt vil det betyde, at kommunen kan hje mtage mere i re sultattilskud for bestået fuld danskuddannelse. Mellem 3.000 og 4.000 personer modtager årligt danskundervisning. På det ikke-styrbare område sektor 1.44 er der en samlet mindreudgift på 32,7 mio. kr. Den samlede afvigelse på det ikke-styrbare område er således på -0,8 %.

- 65-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Den samlede mindreudgift består af forskellige afvigelser i forhold til det forventede i tillægsbevillingsansøgningen. Nedenfor forklares de væsentligste afvigelser. På sygedagpengeområdet er der en mindreudgift på ca. 15,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes færre sager mellem 5-52 uger end forventet i tillægsbevillingen, herudover er niveauet for regresindtægter lidt lavere end forventet - på 16,1 mio. kr., hvilket dog er ca. 5,5 mio. kr. højere end forventningerne i forbindelse med byrådsbeslutning om regresindsatsen. Arbejdet med regres blev medio 2009 via udbud overdraget til privat aktør. På fleksjob og ledighedsydelsesområdet er der en mindreudgift på 35 mio. kr. Mindr eudgiften skyldes blandt andet, at det ultimo 2012 - pga. af omlægning af lønsystem - blev besluttet kun at udbetale fleksjobrefusion til kommunale arbejdsgivere frem til og med oktober. Det resterende beløb afregnes i 2013. Der er således kun afregnet for 11 måneder i regnskabsåret 2012. Afregningen til de kommunale institutioner foregår først i forbindelse med regnskabsafslutningen, og derfor vil skønnet i efteråret være forbundet med en vis usikkerhed. Med hensyn til ledighedsydelse har ca. 450 personer gået på ydelsen i mere end 18 måneder ud af de seneste 24 måneder. I disse tilfælde kan der ikke hjemtages refusion på ledighedsydelse. Niveauet svarer til forventningen i tillægsbevillingen. På kontanthjælpsområdet er der en ikke bevilget merudgift på ca. 11 mio. kr. Baggrunden herfor er flere på kontanthjælp og lidt færre på revalidering end forudsat i tillægsbevillingen. Der er konstateret et refusionstab på ca. 3,4 mio. kr. som følge af sanktionsreglen om manglende rettidighed, som ikke var indregnet i tillægsbevillingsansøgningen. Denne sanktionsregel er efter pres fra kommunal side suspenderet fra 2013. Der er en mindreudgift på ca. 6 mio. kr. på førtidspensionsområdet. Førtidspensionsudgifterne kan være vanskelige helt eksakt at forudsige pga. variationer i tilkendelsesmønsteret fra måned til måned, samt der kan være forhold som efterreguleringer, mellemkommunale regninger mv. Der har således været lidt færre nytilkendelser end forventet, samt en lidt større afgang af sager. Der er en merudgift på ca. 8 mio. kr. vedrørende A-dagpenge. Afvigelsen skyldes lidt flere A- dagpengemodtagere end forudsat i september 2012. På selvvalgt uddannelse er der en ikke bevilget afvigelse på 4 mio. kr. Der er en merudgift på løntilskud mv. vedr. forsikrede ledige på ca. 2 mio. kr. På de ikke styrbare serviceområde er der en mindreudgift på 1,1 mio. kr. Afvigelsen skyldes lidt lavere udgifter til arbejdsgiverfinansiering i forbindelse med kommunal jobtræning for forsikrede ledige. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. - 5.2.4 Diverse statusredegørelser - 5.3 Anlæg Beskæftigelsesforvaltningens anlæg fremgår af sektor 1.05.

- 66-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration 305.685 3.116 308.800 312.356-3.555 - Sektor 1.42 Serviceudgifter 79.953 5.041 84.994 92.006-7.012 - Sektor 1.43 Overførselsudgifter 240.206-10.524 229.682 210.599 19.084 - Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme 25.235 0 25.235 42.686-17.450 Samlet ramme i alt 651.079-2.367 648.711 657.647-8.935 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Korrektioner i øvrigt Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration 18.482-3.555 4.540 19.467 - Sektor 1.42 Serviceudgifter 6.571-7.012-553 0-994 - Sektor 1.43 Overførselsudgifter -2.894 19.083-22.786 0-6.597 - Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme 0-17.450 17.450 0 0 I alt 22.161-8.934-1.349 0 11.876 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 1.41 Administration viser en merudgift på 3,5 mio. kr. i forhold til rammen i 2012. Denne merudgift skal dog ses i forhold til saldokorrektionerne på i alt 4,5 mio. kr., som fremgår af ovenstående tabel. Der foreslås saldokorrektion på 2,0 mio. kr. til Nemrefusion, 1,6 mio. kr. som følge af model på integrationsområdet og 0,7 mio. kr. som følge af den vedtagnemodel på regresområdet. Yderligere saldokorrigeres der 0,9 mio. kr. for barselsordningen og -0,5 mio. kr. som følge af efterregulering af lønfremskrivningen for 2012. Efter saldokorrektioner er der et mindreforbrug i forhold til rammen på 1,0 mio. kr. Der er et overskud på 18,5 mio. kr. overført fra 2011 og et ultimo tilgodehavende på 19,5 mio. kr. Sektor 1.42 Serviceudgifter viser en merudgift på 7 mio. kr. i forhold til rammen. Afvigelsen skyldes primært merudgifter på konto 3.46 STU. På sektoren saldokorrigeres -0,5 mio. kr. grundet ændret lønskøn. Der er således en ultimo opsparing på -1 mio. kr.

- 67-1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Sektor 1.43 styrbar overførsel viser en mindre udgift på 19,1 mio. kr. Dette skyldes primært rent teknisk, at regulering af budgetmodel for aktiveringsområdet ikke rammekorrigeres, men saldokorrigeres. Der foreslås saldokorrigeret med -21,2 mio. kr. grundet budgetmodel 2011 2012 og -1,6 mio. kr. grundet barselsudligning og ændret lønskøn. Sektoren har således ultimo 2012 opsparing på -6,6 mio. kr. Merudgifter skyldes hovedsageligt, at aktivitetsjusteringen i aktiveringsindsatsen har været lidt mindre end budgetmodelreguleringen. Sektor 1.45 danskundervisning viser en merudgift i forhold til rammen på 17,5 mio. kr. Afvigelsen kan delvist henføres til aktivitetsstigning jf. bemærkningerne under afsnit 5.2.2, men også at rammen ikke oprindeligt er tilpasset budgetlægningen. Der foreslås jf. byrådsbeslutning saldokorrektion på 17,5 mio. kr. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år På sektor 1.41 Administration forventes det, at opsparingen hovedsagelig anvendes til tidsforskydning af eksterne projektmidler fra 2012 til 2013 og Skills. På sektor 1.42/1.43 forventes den akkumulerede gæld ikke at blive afviklet på kort sigt. En række udfordringer er årsag til dette. Dels er der også fremadrettet udgiftspres på STU området. Ændret lovgivning forventes ikke at ændre markant på dette f orhold. I f orbindelse med budgetforliget blev det besluttet at igangsætte en analyse på området.. Herudover er det i finanslovsaftalen for 20 13 besluttet, at reducere kommunernes rådighedsloft til f ordel for en række initiativer på ungeområdet. Disse initiativer og eventuelle midler vil kun delvist komme kommunerne til gode. Reduktionen af r ådighedsloftet betyder en mindre indtægt på sektor 1.43 på ca. 11 mio. kr. 6.1 Øvrige forhold Pr. 1. Januar 2013 er der indført nu lovgivning om etablering af ressourceforløb. Der vedlægges til regnskabsbemærkningerne notat, der beskriver hvorledes driftsudgifter til ressourceforløb fremadrettet styres ved en særlig budgetmodel. Pr. 1. Januar 2013 er der indført en særlig uddannelsesordning for personer der er falder for dagpengeretten. Der vedlægges notat der beskriver hvorledes disse uddannelsesudgifter foreslås som ikke styrbare. I forbindelse med budget 2013 blev det besluttet at viderefører investeringsmodel på sygedagpenge området i 2012. Der vedlægges et notat der beskriver opfølgningen på investeringsmodellen.

Sektor 1.70 Administration

- 68-1.70 Servicecentre og fællesfunktioner 1.70 Servicecentre og fællesfunktioner Sektor 1.70 omfatter tværgående servicecentre og tværgående fællesfunktioner i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Budgettet på sektor 1.70 indeholder således såvel servicecentrenes egne budgetter samt puljer, der er fælles for hele magistratsafdelingen, bl.a. fælles IT-udgifter og udgifter til betjentfunktion på social- og beskæftigelsescentre. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 83.259 83.109 150 381-231 -0,3% Indtægter -131 0-131 0-131 Refusion 0 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 83.128 83.109 19 381-362 -0,4% Anlæg: Udgifter 0 0 0 0 0 Indtægter 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 0 0 0 0 0 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): Sektor 1.70 83.128 83.109 19 381-362 -0,4% Nettoudgifter i alt 83.128 83.109 19 381-362 -0,4% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab 2012 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) ((2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - -% - Personaleforbrug 120,6 122,4-1,8-1,5% 5.2 Drift og personale Nettodriftsudgifterne udgør 83,1 mio. kr. Det oprindelige budget udgjorde 83,1 mio. kr., mens der er givet tillægsbevillinger på 0,4 mio. kr.

- 69-1.70 Servicecentre og fællesfunktioner Afvigelsen mellem forbrug og ajourført budget udgør således 0,4 mio. kr. i mindreudgifter svarende til 0,4% Personaleforbruget har været 1,5 procent lavere i 2012 i forhold til 2011. Faldet skyldes indfasning af besparelser i Servicecentrene. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet set tillægsbevilget 0,4 mio. kr. på sektoren. Dette beløb omfatter primært flytning af budget internt i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse til finansiering af forskellige fællesudgifter samt et forventet mindreforbrug på sektoren. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Afvigelsen er af marginal karakter. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der ansøges ikke om overførsel af midler til efterfølgende år. 5.2.4 Diverse statusredegørelser Der forventes korrektion af status som følge af mindreudgifter til barselsudligning på -0,6 mio. kr. og en statuskorrektion som følge af det endelige lønskøn på -0,2 mio. kr. A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: Sektor 1.70 77.109 5.342 82.451 83.128-677 Samlet ramme i alt 77.109 5.342 82.451 83.128-677 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: Sektor 1.70 15.556-677 -804 14.075 I alt 15.556-677 -804 14.075 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Som det fremgår, er der merudgifter i forhold til rammen på 0,7 mio. kr. Som anført ovenfor statuskorrigeres der samlet set 0,8 mio. kr. fra området.

- 70-1.70 Servicecentre og fællesfunktioner 6. Øvrige forhold Der foreslås tillægsbevilget 1,375 mio. kr. fra sektoren til sektor 1.00 Socialforvaltningen. Tillægsbevillingen vedrører udgifter til implementering af et nyt IT fagsystem i Socialforvaltningen. Det samlede budget for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse ændres ikke som følge af tillægsbevillingen.

Sektor 2.00 til 290 Magistratsafdelingen for Teknik og miljø (Administration, Arealudvikling Aarhus, Planlægning og Byggeri, Trafik og Veje, Natur og Miljø, Ejendomsforvaltningen, Aarhus Brandvæsen, Natur og Vej Service og AffaldVarme)

- 71-2.00 Teknik og Miljø Teknik og Miljø 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har ansvaret for kommunal planlægning og udvikling af byens infrastruktur. Teknik og Miljø skal herunder sikre rammerne for, at Aarhus udvikles som Vestdanmarks hovedby. Det omfatter bl.a., at der skal sikres plads til 75.000 ekstra indbyggere inden 2030. Samtidig skal Aarhus være en miljømæssig bæredygtig kommune, der er CO2-neutral i 2030. Der skal i den forbindelse være fokus på at sikre: En ren kommune, både med hensyn til affald og anden forurening En sikker kommune, f.eks. hvad angår forsyning, trafiksikkerhed og beredskab En smuk kommune, med gode rekreative muligheder på land og i by Endelig skal der sikres en effektiv og serviceminded drift. Teknik og Miljøs indsats er reguleret af en lang række sektorlove vedrørende de enkelte områder. Blandt de vigtigste byrådsbeslutninger kan nævnes: Kommuneplan 2009 og planstrategi 2011 Handlingsplan for De bynære Havnearealer (2001) Handlingsplaner for trafiksikkerhed og trafikmiljø, tilgængelighed, skoleveje, samt Cykelhandlingsplanen Midtby Trafikplanen Kollektiv Trafikplan (2010) Parkeringspolitik Letbaner i Aarhus (2005) Miljøhandlingsplan 2010-2011 Beslutning om CO2-neutralitet i 2030 (2009) Vandkvalitetsplan (2005) Vandforsyningsplan og spildevandsplan (2005 og 2011) Risikobaseret dimensionering af beredskabet (2008) Udbudskatalog (2007) Delplan for Varmeplan Aarhus (1980) Klimavarmeplan (2011) Affaldsplan (2009) Investeringsplaner for Varme og Affald (2008 og 2009) Teknik og Miljø er ansvarlig for en bred vifte af opgaver, herunder: Kommuneplan, byplanlægning og lokalplaner Jordkøb og byggemodninger Byggesager og ejendomsbeskatning Udvikling af byrummet Tilsynet med almene boligorganisationer, støttet nybyggeri og byfornyelse Trafikal infrastruktur Trafiksikkerhed, trafikmiljø og parkering Drift af vejanlæg Bestilling af kollektiv trafik Naturplanlægning og beskyttelse Skove, parker og legepladser Vand- og spildevandsplanlægning og myndighedsopgaver på området Virksomhedstilsyn, miljøtilsyn og miljøvagt, samt forurenede grunde Vandløbstilsyn og badevandskontrol

- 72-2.00 Teknik og Miljø Kirkegårde Kolonihaver Skadedyrsbekæmpelse Kommunale administrationsbygninger Udleje af kommunale lejemål, landbrugsjord m.v. Anvisning af boliger til børnefamilier i akut bolignød, ved genhusninger o.l. Brand- og redningsberedskab Fjernvarmeforsyning Renovation, genbrugsstationer og diverse genanvendelsesordninger Drift af affaldsforbrændingsanlæg og andre bortskaffelsesanlæg Teknik og Miljø er organiseret i syv forvaltninger og tre stabsfunktioner: Planlægning og Byggeri (*) Trafik og Veje (*) Natur og Miljø (*, t) Ejendomsforvaltningen (*, i) Aarhus Brandvæsen Natur og Vej Service (0) AffaldVarme Aarhus (t) Ledelsessekretariatet Arealudvikling Aarhus Fællesadministrationen Hver forvaltning og stabsfunktion er decentraliseret. Flere forvaltninger har herudover ikke-decentraliserede driftsområder (*). Enkelte forvaltninger er takstfinansierede, helt eller delvist (t), 0-budgetterede, helt eller delvist (0) eller indtægtsbudgetterede (i). Der er etableret en intern bestiller-udfører model mellem Natur og Vej Service på den ene side og Trafik og Veje og Natur og Miljø (samt en række andre kommunale forvaltninger) på den anden. Størsteparten af Natur og Vej Services opgaver konkurrenceudsættes dermed via udbud. Borger- og brugerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af Teknik og Miljøs opgaver. Det sker dels via mere traditionelle tiltag (høringer, borgermøder, inddragelse af lokalråd), men også via løbende undersøgelser af borgernes og brugernes tilfredshed med de leverede ydelser. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Aarhus som Vestdanmarks hovedby En ren, sikker og smuk kommune En miljømæssig bæredygtig og CO2-neutral kommune Effektiv drift og serviceminded drift De overordnede effektmål er nye. Det forventes, at opstillingen af tværgående mål for Teknik og Miljø kan være med til at fremme helhedstænkningen i magistratsafdelingen. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Overordnet mål: Aarhus som Vestdanmarks hovedby (effektmål) I 2030 rummer Aarhus 75.000 ekstra indbyggere i forhold til 2008, jf. Planstrategien 2008. Denne udvikling sikres bl.a. gennem bæredygtig byudvikling og en effektiv myndighedsbe-

- 73-2.00 Teknik og Miljø handling, gennem vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen, og gennem udbygningen af et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud. Delmål 1: [AUA] De seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb skal være i samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde i den seneste 10-års periode. Opkøbsomfanget søges varieret modsat konjunkturudviklingen. Der skal altid være parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer til salg, samt erhvervsarealer forberedt på byggemodning og salg. Der skal derfor i årets løb byggemodnes lige så meget som der sælges (ydelsesmål) Delmålet er ændret (sammenskrivning af hidtidige delmål). Status og målopfyldelse: Opkøb og salg af arealer Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Jordkøb (fire års gennemsnit), (ha) 68 50 18 Jordsalg (ti års gennemsnit), (ha) 57 50 7 Beholdning, parcelhusgrunde (stk.) 184 100 84 Beholdning, storparceller (stk.) 792 300 792 Beholdning, erhvervsarealer til salg (ha) 116 50 66 Opkøb og salg af arealer 2008 2009 2010 2011 2012 Jordkøb (fire års gennemsnit), (ha) 80,3 100,4 88,2 82,4 68,0 Jordsalg (ti års gennemsnit), (ha) 74,3 69,5 67,0 62,5 57,0 Beholdning, parcelhusgrunde (stk.) 230,0 225,0 199,0 181,0 184,0 Beholdning, storparceller (stk.) 745,0 848,0 878,0 827,0 792,0 Beholdning, erhvervsarealer til salg (ha) 56,3 101,6 94,4 103,0 115,8 Anm: Antal solgte parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer fremgår af afsnit 4, Supplerende nøgletal. Delmålet er ikke opfyldt, idet der er indkøbt ca. 11 ha mere end der er solgt. Det bemærkes, at først fra 2008 indgår det faktiske arealforbrug i opgørelserne (inkl. arealforbruget til veje, stier og grønne området). Salget af parcelhusgrunde er faldet i forhold til 2011, og salget ligger en del under det gennemsnitlige salg for den forudgående 25-års periode, som er på 110 for parcelhusgrunde. Salget af storparceller ligger over niveauet for de foregående tre år, men på et noget lavere niveau end årene før 2009. Der er ikke solgt erhvervsarealer i 2012. Det gennemsnitlige salg for den forudgående 25-års periode er på 19,1 ha. Delmål 2: [POB] Behandlingen af lokalplan- og byggesager skal være effektiv og med fokus på korte sagsbehandlingstider. Der skal løbende indarbejdes digitale løsninger til sagshåndtering og til kommunikation med bygherrer og borgere. Sagsbehandlingstiden for byggesager skal ligge under landsgennemsnittet (ydelses- og effektmål). Delmålet er ændret (sammenskrivning af hidtidige delmål). Desuden er måltallet vedrørende den gennemsnitlige, interne sagsbehandlingstid for byggesager øget med én dag, til maksimalt 15 dage. Det sker i medfør af regeringens "Væk med bøvlet" - pakke, der gælder fra 1. juli 2011. Pakken medfører, at man kan opføre visse garager mv. op til 35 m 2, uden anmeldelse til kommunen. Der er dog fortsat mange henvendelser vedr. denne type byggerier, og ændringen medfører derfor ikke en aflastning af forvaltningen. Men da de pågældende byggerier, som sagsbehandlingsmæssigt er i den lettere ende, ikke længere indgår i byggesagsstatistikken, vil den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de resterende sager stige.

- 74-2.00 Teknik og Miljø Status og målopfyldelse: Sagsbehandlingstider og klager Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Gns. tid, projektorienterede lokalplaner, uger 40 <40 0 Gns. tid, kommunale byudviklingsplaner, uger 45 <48-3 Gns. tid, byggesager (intern tid), dage Note 1 <15 Note 1 Gns. tid for byggesager ift. landsgennemsnit 133% <100% 33% Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Teknik og Miljø underkendes 5% <20% 0 Sagsbehandlingstider og klager 2008 2009 2010 2011 2012 Gns. tid, projektorienterede lokalplaner, uger 35 35 39 37 40 Gns. tid, kommunale byudviklingsplaner, uger 39 39 42 48 45 Gns. tid, byggesager (intern tid), dage 15 13 13 17 Note 1 Gns. tid for byggesager ift. landsgennemsnit - - 62% 122% 133% Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Teknik og Miljø underkendes 10% 0% 9% 5% 5% Note 1 = se redegørelse i afsnittet Byggesager nedenfor. Tidsforbruget er baseret på, at der i gennemsnit produceres op til 50 lokalplaner om året og ca. 4.400 byggesager årligt. Der vil altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Lokalplaner: I 2012 er 20 lokalplaner endelig vedtaget. Heraf kan de 15 betegnes som projektorienterede. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug for disse er beregnet til 40 uger. Fem lokalplaner kan betegnes som byudviklingsplaner. Det gennemsnitlige nettotidsforbrug er beregnet til 45 uger. Målet om en sagsbehandlingstid på henholdsvis maks. 40 og 48 uger er i gennemsnit opfyldt. 14 lokalplaner (70%) havde en sagsbehandlingstid på under 42 uger, tre lokalplaner (15%) havde en sagsbehandlingstid på mellem 42 og 52 uger, mens de resterende 3 lokalplaner (15%) havde en sagsbehandlingstid på mere end 52 uger. De tre lokalplaner med et nettotidsforbrug på mere end 52 uger er: LP 853 Bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Aarhus V I forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplan 853 er der brugt tid på opfølgende drøftelser, med henblik på endelig fastlæggelse af lokalplanens bevarende bestemmelser. LP 888 Herredsvejs forlægning mod vest I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen, har der været et forøget tidsforbrug på grund af koordinering med VVM og Kommuneplantillæg mv. LP 902 Centerområde ved Skæring Hedevej i Skæring Lokalplanen blev nedprioriteret i forhold til mere presserende projekter, da der ikke var aktuelle planer om at igangsætte realisering af lokalplanen.

- 75-2.00 Teknik og Miljø Byggesager: Målet om en nettosagsbehandlingstid på maksimalt 15 dage i gennemsnit er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre for 2012. I 2012 blev alle byggesagerne konverteret til et nyt byggesagssystem. Sagsbehandlingstiderne blev ikke overført til det nye system. Samtlige sager i det nye byggesagssystem skal derfor gennemgås manuelt, før det er muligt, at opgøre sagsbehandlingstiden. Der har ikke været ressourcer til at gennemgå sagerne endnu. Det forventes, at sagerne er gennemgået og at der kan leveres valide sagsbehandlingstider med udgangen af 2013. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2012 vil overskride måltallet ganske væsentligt, da der er gået meget tid til oplæring i det nye byggesagssystem og i forbindelse med konverteringen. Det nye byggesagssystem var nødvendigt, da det tidligere system var forældet og ikke klar til IT-springet. Måltallet om en maksimal nettosagsbehandlingstid på 15 dage er baseret på et gennemsnitligt sagsantal på ca. 4.400 sager om året. Der vil dog altid være stor variation i kompleksiteten fra sag til sag. Den lange ventetid, og ligeledes den lange høringstid, er et udtryk for en generel stor kompleksitet i byggesagerne samt udtryk for en tendens til at flere og flere sager sendes i partshøring. Fra budget 2012 er det vedtaget, at man fremover bruger Erhvervs- og Byggestyrelsens opgørelse om mål: Energistyrelsen har overtaget området med byggesagsbehandling. Oversigten over byggesagsbehandlingstider er derfor flyttet til Energistyrelsens hjemmeside: http://www.ens.dk/da- DK/byggeri/Byggesagsbehandling/tider/Sider/forside.aspx I henhold til oversigten er: Landsgennemsnittet for byggesagsbehandling 60 dage Aarhus Kommune har en byggesagsbehandlingstid på 80 dage. Sagsbehandlingstiden i oversigten er bruttosagsbehandlingstiden. Bruttosagsbehandlingstiden er målt fra anmodningen om byggetilladelse er modtaget og til byggetilladelsen er givet. Bruttosagsbehandlingstiden er inklusive den tid, der går hos ansøger og i forbindelse med høringer. Aarhus Kommune er igen i 2012 registreret som den kommune i landet, der har flest byggesager med i oversigten. Delmål 3: [POB] Antallet af relevante bomuligheder for studerende skal øges i takt med antallet af studerende (ydelses- og effektmål) Status og målopfyldelse: Bomuligheder Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Studerende 49.850 48.300 1.550 Bomuligheder i støttede ungdomsboliger 10.930 11.600-670 Ungdomsboliger/kollegier 788 788 0 Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 22% 24% -2% Dækningsgrad i alt 24% 26% -2% Bomuligheder 2008 2009 2010 2011 2012 Studerende 39.500 42.000 47.800 48.191 49.850 Bomuligheder i støttede ungdomsboliger 9.800 10.000 10.150 10.200 10.930 Ungdomsboliger/kollegier - 788 788 788 788 Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 25% 24% 21% 21% 22% Dækningsgrad i alt - 26% 23% 23% 24%

- 76-2.00 Teknik og Miljø Bomulighederne omfatter også almene familieboliger, der er ommærket til ungdomsboliger, og udlejningsaftaler med fortrinsret for unge til almene familieboliger. I de seneste 2-3 år er antallet af studerende i Aarhus vokset mere end uddannelsesinstitutionerne forventede i ungdomsboliganalysen fra 2010. Dette har medført, at delmålet ikke er opfyldt. Byrådet har i budgetforliget i 2010 opprioriteret nybyggeriet af ungdomsboliger i perioden 2011-2014, hvilket forventes at sikre en bedre målopfyldelse i de kommende år. Delmål 4: [TOV]Vejanlægsinvesteringerne skal bevares (effektmål) Efter visuel besigtigelse af vejene tildeles der skadespoint for hver vej, ud fra oplysninger om krakeleringer, revner, afskalninger m.v. Status og målopfyldelse: Skadespoint Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Klasse I, gennemsnit 2,1 <1,2 0,9 Klasse II, gennemsnit 3,1 <3,2-0,1 Klasse III, gennemsnit 2,5 <3,4-0,9 Skadespoint 2008 2009 2010 2011 2012 Klasse I, gennemsnit 1,2-1,4 1,5 2,1 Klasse II, gennemsnit 3,2-1,8 2,0 3,1 Klasse III, gennemsnit 3,4-2,8 2,5 2,5 Vejklasse I har en årsdøgnstrafik på mere end 10.000 køretøjer (indfaldsvejene, ringvejene, Lystupvej o.l.) Vejklasse II har en årsdøgnstrafik mellem 2.000 og 10.000 køretøjer (Rosenvangs Allé, Jernaldervej o.l.). Vejklasse III er villaveje o.l. Skadepointene fra 2009 kunne ikke genereres på grund af ændringer i Trafik og Vejes vejforvaltningsprogram. Skadepoint ser umiddelbart ud til at være steget i 2012 for de mest betydende veje, trods en rekordhøj aktivitet på udlægning af nye slidlag. Slidlagene udført i 2012 vil tidligst blive inddateret i vejforvaltningsprogrammet i maj 2013, og det vurderes derfor, at de reelle tal er uændrede fra 2011 til 2012. Inddateringen betyder, at strækninger med nyt slidlag får et skadepoint på 0, og dermed trækkes gennemsnittet ned. Med de budgetforbedringer der er givet fra 2011, forventer forvaltningen, at skadeniveauet fastholdes på 2011-niveau som minimum eller sænkes marginalt for de resterende veje i bymæssig bebyggelse. Til illustration af skadespoint er herunder vist eksempler på veje med tilhørende skadespoint.

- 77-2.00 Teknik og Miljø C.F. Møllers Allé (universitetsparken), skadespoint 1,37 Fynsgade (midtby), skadespoint 3,6

- 78-2.00 Teknik og Miljø Ellemarksvej (Marseliskvarteret), skadespoint 6,99 Delmål 5: [TOV] Antallet af offentligt tilgængelige p-pladser inden for Ringgaden skal opretholdes (effektmål) Status og målopfyldelse: P-pladser Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Offentlige tilgængelige p-pladser i alt 18.900 18.625 +275 P-pladser 2008 2009 2010 2011 2012 Offentlige tilgængelige p-pladser i alt - - 18.625 18.600 18.900 Der er sket en stigning i antallet af offentlige parkeringspladser i 2012. Dette skyldes dels optimering af gadeparkeringen i Aarhus Midtby samt etablering af private betalingsanlæg centralt i Indre By. Overordnet mål: En ren, sikker og smuk kommune Aarhus skal være kendetegnet ved en høj standard for renholdelse af byens parker og veje. Aarhus skal også være kendetegnet ved stadig byfornyelse og udvikling af de rekreative muligheder. Aarhus arbejder for større trafiksikkerhed og en tilstrækkelig og miljømæssig bæredygtig vejbelysning. Samtidig skal der sikres et effektivt brand- og redningsberedskab i hele kommunen. Akutte boligsøgende skal kunne genhuses. Der skal sikres en stabil og miljømæssig bæredygtig affaldsbortskaffelse og varmeforsyning. Delmål 6: [TOV] Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Aarhus Kommune skal reduceres (effektmål)

- 79-2.00 Teknik og Miljø Status og målopfyldelse: Dræbte og tilskadekomne Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dræbte og tilskadekomne, antal * 157 0 Dræbte og tilskadekomne 2008 2009 2010 2011 2012 Dræbte og tilskadekomne, antal 225 241 161 178 * *) Foreligger medio 2013 Tendensen har de seneste år samlet set været nedadgående med undtagelse af 2009 som har givet en lille stigning. 2010 har været særdeles gunstig primært som følge af en meget lang vinter, hvilket erfaringsmæssigt giver færre personskadeuheld. Antallet af dræbte og tilskadekomne viser i 2011 igen en lille stigning. Delmål 7: [NOM] Renholdelsen af byens parker og veje skal ligge på et højt, fagligt niveau (effektmål). Delmålet er nyt i 2012 og sikres bl.a. gennem Ren By-kampagnen. Status og målopfyldelse: Renholdelse af parker og veje Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Faglig vurdering; skala 1-5; - >3,5-1 er ringe, 5 er meget godt Renholdelse af parker og veje 2008 2009 2010 2011 2012 Faglig vurdering; skala 1-5; - - - - - 1 er ringe, 5 er meget godt Der er ikke foretaget en måling i 2012. Effekten for området er vanskelig at opgøre, men der er en tendens til at kunne sige, at indsatsen er højnet, hvilket Ren By kampagnen kan godtgøre, idet tilfredsheden hos borgerne er høj, jævnfør delmål 11 Renholdelse af Midtbyen. Der er i året arbejdet med at kvalificere et pilotprojekt, der vil løbe af stabelen på udvalgte arealer i 2013, hvor effekten af entreprenørindsats effektiviseres gennem nye indsamlingsmetoder, samtidig med at borgerne forventes at bruge affaldssystemet (beholderne) mere optimalt. Delmål 8: [NOM] Alle borgere skal have højst 500 meter til en park, et rekreativt område eller grønne ruter. De rekreative færdselsmuligheder i det åbne land skal forbedres. Træer, der fældes i Midtbyen, skal erstattes af nye træer, og det samlede antal skal øges (effektmål) Frem til udgangen af 2015 skal der nyplantes eller genplantes 1.000 træer i det offentlige byrum. Status og målopfyldelse: Afstand til park, etablering af rekreative stier, nyplantning/genplantning af træer i Midtbyen Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel boligområder med afstand under 500 m 81% 82% -1 Etablering af rekreative stier, km 2,6 1 1,6 Nyplantning/genplantning, stk. 81 250-169

- 80-2.00 Teknik og Miljø Afstand til park, etablering af rekreative 2008 2009 2010 2011 2012 stier, nyplantning/genplantning af træer i Midtbyen Andel boligområder med afstand under 500 m - 81% 81% 81% 81% Etablering af rekreative stier, km 1,0 1,0 2,2 2,0 2,6 Nyplantning/genplantning, stk. 81 Nye rekreative stier: ca. 1 km fra Samsvej til Giber Å ved Moesgård, 50 m i Mårslet og 500 m fra Mårslet til Vilhelmsborg, ca. 285 m ved Egå Engsø, 125 m i Lyseng kilen og ca. 600 m i Todbjerg. Nyplantning/genplantning, stk.: Der er ikke plantet så mange træer i 2012 som forventet. Det skyldes bl.a., at det har vist sig temmelig vanskelig at finde egnede plantesteder pga. tekniske forhold i gaderummene. Delmål 9: [ABR] Udrykningstiden ved akutte hændelser omfattet af beredskabslovgivningen (brand, redning og miljø) må maksimalt være 10 minutter til tæt bebygget område og 15 minutter til spredt bebyggelse (ydelsesmål) Status og målopfyldelse: Overskridelse af tidsfrister Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tidsfrist overskredet (antal) 4 0 4 Overskridelse af tidsfrister 2008 2009 2010 2011 2012 Tidsfrist overskredet (antal) 0 1 1 6 4 I 2012 har der været 1.797 udrykninger, hvoraf de fire overskred ovenstående målsætning. Overgang til et nyt indrapporteringssystem har imidlertid medført, at der ikke foreligger brugbare data for første kvartal af 2012. Årsagen til de fire overskridelser er: Dato Alarm Ankomstforklaring 08-04-2012 15:01 Ingen angivelse af egentlig årsag. Forsinkelse = 289 sekunder 09-07-2012 9:30 Indsatslederen angiver, at det skyldes tvivl om alarmens rigtighed, idet der umiddelbart forinden er udkoblet to brandalarmeringsanlæg på samme adresse. Forsinkelse = 68 sekunder 26-11-2012 6:37 Forklaring anført som forsinkelse i alarmeringen som følge af direkte henvendelse til Brandvæsenet i stedet for alarmering via 112. Forsinkelse = 22 sekunder 26-11-2012 9:55 Forklaring anført som ekspeditionstid som følge af omdisponeringer i vagtcentralen, da der allerede er indsats enheder til brand i en industribygning på alarmeringstidspunktet. Forsinkelse = 206 sekunder Forsinkelserne vurderes ikke at have haft konsekvenser. Delmål 10: [ABR] Mindst 65 % af tidsforbruget til brandsyn skal anvendes ude i de synspligtige virksomheder. Det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelsen af brandsyn må højst udgøre 1,0 time i gennemsnit pr. syn (ydelsesmål).

- 81-2.00 Teknik og Miljø Status og målopfyldelse: Brandsyn, tidsforbrug og -fordeling Budget Afvigelse (R-B) Timer pr. syn hjemme 1,1 1,0 0,1 Andel syn ude 58% 65% -7% Brandsyn, tidsforbrug og -fordeling 2008 2009 2010 2011 2012 Timer pr. syn hjemme 1,4 1,5 1,7 1,8 1,1 Andel syn ude 52% 42% 47 % 43% 58% Konsekvenserne af implementeringen af et nyt brandmyndighedsadministrationssystem i 2009-11 viser sig i 2012 i form af en væsentlig reduktion i hjemmetiden, som udgøres af den administrative del af brandsynet. Godt 58% af tiden er i 2012 anvendt til brandsynsaktiviteter hos brugerne, hvilket dog er 7% lavere end målsætningen. Delmål 11: [NOM] Det rene drikkevand skal sikres. Det sker bl.a. gennem fordobling af kommunens naturareal, skovrejsning, ekstensivering af landbrugsdrift på sårbare arealer samt gennem indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet. Kommunen skal senest ved udgangen af 2017 udarbejde og vedtage i alt 17 indsatsplaner dækkende områderne med særlige drikkevandsinteresser i kommunen. Med indsatsplanerne er der mulighed for at beskytte grundvandet mod pesticider og nitrat. Status og målopfyldelse: Indsatsplaner Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal (1)* 6-5 2008 2009 2010 2011 2012 Indsatsplaner Antal 0 0 0 0 (1)* *Under politisk behandling. Planen har været i 12 ugers offentlighedsfase. En indsatsplan for Beder området har været igennem offentlig høring og er forelagt Byrådet til endelig politisk behandling. Natur og Miljø arbejder desuden på fire nye indsatsplaner (indsatsområderne Stavtrup, Østerby, Storskoven og Åbo), som vil følge de principper for indsatsplanlægning, der vedtages i Indsatsplanen for Beder. På trods af en langsom opstart, forventes målet om de i alt 17 indsatsplaner at blive nået inden udgangen af 2017. Overordnet mål: En miljømæssig bæredygtig og CO2-neutral kommune Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Skovarealet skal forøges, og vandløb, søer, og Aarhusbugten skal opfylde kvalitetsmålsætningerne.

- 82-2.00 Teknik og Miljø Delmål 12: [TOV] Andelen af cykelture skal forøges (effektmål) Status og målopfyldelse: Cykelture Budget Afvigelse (R-B) Andel af samlet persontransport * 26% 0 Cykelture 2008 2009 2010 2011 2012 Andel af samlet persontransport - 19% 21% 17% * *) Foreligger medio 2013 Delmål 13: [TOV] Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiksystem skal afspejles af en høj anvendelsesgrad (effektmål) Status og målopfyldelse: Kunder i den kollektive bustrafik Regnskab Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Mio. passagerer - 39,9 0 Kunder i den kollektive bustrafik 2008 2009 2010 2011 2012 Mio. passagerer 39,4 - - - Indfasningen af den nye kollektive trafikplan i 2011 kan påvirke passagertallene. Med henblik på både at tilrettelægge et trafik tilbud, der kan tiltrække flere passagerer, og samtidig effektivisere kørslen med et reduceret kørselsomfang, blev en ny kollektiv trafikplan sat i drift 8. august 2011. I Byrådets beslutning om ny trafikplan indgik, at planen skal evalueres i 2014. Indfasningen af trafikplanen i 2011 har påvirket passagertallene. I første omgang med en faldende tendens (målt ud fra salg af billetter), der bl.a. afspejler, at der nu bliver kørt færre timer og med færre busser end tidligere. Ved udgangen af 2012 skønnes passagertallet at være stigende, da Aarhus Kommunes andel af Midttrafiks indtægter i 2012 har været højere end budgetteret af Midttrafik. Samtidig opleves, at der denne vinter har været flere passagerer i busserne end sidste vinter. Det har derfor været nødvendigt at indsætte ekstra kapacitet (dubleringsbusser) på nogle af de store buslinjer i myldretiden. Der er fortsat en forventning om, at passagertallet efter en indfasningsperiode på tre år vil være steget i forhold til før implementeringen af trafikplanen. Fra ultimo 2011 blev et system med automatisk stikprøve-passagertælling i bybusserne sat i drift. Systemet har dog endnu ikke indsamlet tilstrækkelig med data til, at der kan opgøres et rimeligt bud på samlet årligt passagertal i bybusserne. Dette vil først kunne opgøres i 2013. Indtil etableringen af det automatiske tællesystem har der ikke været udført løbende passagertællinger. I 2009 viste en manuel passagertælling et årligt passagertal på ca. 39,4 mio. passagerer i bybusserne.

- 83-2.00 Teknik og Miljø Delmål 14: [NOM] Skovarealet skal øges (effektmål) Status og målopfyldelse: Kommunalt skovareal Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Tilvækst, ha 44 50-6 Kommunalt skovareal 2008 2009 2010 2011 2012 Tilvækst, ha 0 18,5 44 Følgende arealer er opkøbt til kommunal skovrejsning og anlæg af skoven påbegyndt: Skov ved Østermøllevej i Trige Ny skov ved Østerby i Tranbjerg Arealopkøb til ny skov i Åbo Aarhus Kommune er afhængig af, at landmænd inden for de udpegede skovrejsningsområder ønsker at sælge deres jord til en pris, Kommunen finder rimelig. I 2012 blev budgetmålet for skovrejsning næsten nået. Delmål 15: [NOM] Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes, og den udledte forurening skal falde frem til 2015, jf. målene i Miljøhandlingsplanen (effektmål) Status og målopfyldelse: Kvalitetsmål og udledninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel afgørelser omgjort/hjemvist (af påklagede afgørelser) 10% <25% -15 Kvælstofudledning, virksomheder, ton 48 Kvælstofudledning, vandmiljø 461 Fosforudledning, vandmiljø 17 Kvalitetsmål og udledninger 2008 2009 2010 2011 2012 Andel afgørelser omgjort/hjemvist (af påklagede afgørelser) 0% 0% 17% 10% Kvælstofudledning, virksomheder, ton 6 56 48 54 48 Kvælstofudledning, vandmiljø 480 511 536 440 461 Fosforudledning, vandmiljø 18 19 19 17 Budgetmål for kvælstofudledningen fra virksomheder er opgjort med udgangspunkt i kvælstofudledningen i 2004. Målet er en 5 % årlig reduktion i forhold til foregående år. Således er målet for 2012 en reduktion på 33,7 % i forhold til 2004. Den faktiske akkumulerede reduktion er på 48 % i forhold til 2004-tallet.

- 84-2.00 Teknik og Miljø Delmål 16: [EJD] De kommunale bygninger skal energieffektiviseres (effektmål) Status og målopfyldelse: Elforbrug og CO2-udledning, kommunale bygninger Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Indeks for elforbrug, 2008=100 80 92-12 Indeks for CO2-udl. pr. ansat, 2008=100 91 96-4 Elforbrug og CO2-udledning, kommunale 2008 2009 2010 2011 2012 bygninger Indeks for elforbrug, 2008=100 100 95 94 80 80 Indeks for CO2-udl. pr. ansat, 2008=100 100 98 98 95 91 2012-tallet for CO 2 -udledning er en foreløbig prognose, da emissionsfaktorer for 2012 ikke er frigivet endnu. Faldet i elforbruget fortsætter i 2011 og 2012. Nedgangen skyldes overvejende de generelle tiltag til nedbringelse af energiforbruget i kommunale bygninger, blandt andet indsatsen i forbindelse med certificeringer på miljø- og energiområdet i Teknik og Miljø. Hvad CO 2 udledning pr. ansat angår, er der større usikkerhed med opgørelsen af antal medarbejdere i de forskellige bygninger på grund af en del flytninger i årets løb. Usikkerheden om antal medarbejdere i de forskellige bygninger hænger sammen med at der ikke er udarbejdet oversigter herom, da målet er nyt fra 2011. CO 2 udledningen er beregnet ud fra el- og fjernvarmeforbruget i administrationsbygninger. Målet vil blive udviklet i takt med at der udvikles metoder til at opnå målet om et CO 2 -neutralt Aarhus, samt fundet den nødvendige finansiering heraf. Opgørelsen omfatter administrationsbygninger, der administreres af Ejendomsforvaltningen. Administrationsbygninger, som står tomme i længere tid i løbet af året, tages ikke med i opgørelsen for det pågældende år.

- 85-2.00 Teknik og Miljø Delmål 17: [AVA] AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser, samt gennem bæredygtig produktion og effektiv drift. Status og målopfyldelse: Energibesparelser, tab i ledningsnet varmeproduktion, Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Realiserede energibesparelser, varme, MWh 45.283 38.000-7.283 Grøn varmeproduktion ift. 2008 32 % 34 % -2 % CO 2-emission ift. leveret varmemængde, t/gwh 130 130 0 Varmetab i Varmes ledningsnet 20 % 20 % 0 Vandtab i Varmes ledningsnet 44 <50-6 Energibesparelser, varmeproduktion, 2008 2009 2010 2011 2012 tab i ledningsnet Realiserede energibesparelser, varme, MWh 40.192 25.956 45.869 59.840 45.283 Grøn varmeproduktion ift. 2008 27 % 32 % 32 % CO 2-emission ift. leveret varmemængde, t/gwh 135 131 130 Varmetab i Varmes ledningsnet 19 % 20 % 21 % 21 % 20 % Vandtab i Varmes ledningsnet 51 49 47 51 44 Med baggrund i et energipolitisk forlig af 21. februar 2008 steg AffaldVarme Aarhus energibesparelsesforpligtigelse fra 20.150 MWh i 2007-2009 til 37.342 MWh i 2010. Strategien har hele tiden været at realisere så mange energibesparelser som muligt, da det i forhold til Energistyrelsen er muligt at overføre realiserede energibesparelser fra det ene år til det andet. Med det seneste energiforlig skærpes kravene til besparelserne, så AffaldVarme Aarhus besparelsesforpligtelser stiger til 66.500 MWh i 2013 og 2014 og til 76.000 MWh fra 2015. Den grønne varmeproduktion har ikke nået målet på 34 % i 2012. Varmeproduktionen i 2012 lå lidt over varmeproduktionen i 2011. Produktionssammensætningen fra 2011 til 2012 ikke er ændret, hvorved andelen af grøn varmeproduktion er næsten uændret. I 2012 blev Varmeforsyningsloven ændret, så der lovgivningsmæssigt nu er grønt lys for at gå videre med planerne om at omlægge produktionen på Studstrupværket til træpiller CO 2 -emissionen pr. leveret varmeenhed når budgetmålet, og er næsten identisk med sidste års resultat. Varmetabet (forskellen mellem købt og solgt varmemængde i distributionsnettet) må ikke overstige 20 %. Det beregnes som et gennemsnit for fem år. Set over den fem-årige periode fra 2008-2012 er det gennemsnitlige tab 19,8 %. Målet om vandtab er opfyldt, idet tabet er noget lavere end de maksimale på 50 m 3 /km ledning/år. Målet er nedsat til maksimalt 50 m 3 /km ledning/år i budget 2010 i stedet for det tidligere mål på 65 m 3 /km ledning/år. Udover utætheder i systemet indeholder det registrerede vandtab også vandforbrug i forbindelse med vandpåfyldning af nye byggemodningsområder samt ved renovering af ledningsnettet. Der er i 2012 igangsat en udskiftning af alle fjernvarmemålere over en 5-årig periode. Hovedformålet er at etablere fjernaflæsning af målerne, og der etableres også lækageovervågning på kundens varmeinstallation. Overordnet mål: Effektiv og serviceminded drift Teknik og Miljø skal sikre en effektiv drift, med fokus på god service overfor borgere og erhvervsliv.

- 86-2.00 Teknik og Miljø Delmål 18: [NOM,TOV,NVS,EJD,AVA] Der gennemføres løbende undersøgelser af borgernes og kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85 % af adspurgte borgere og kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål) Status og målopfyldelse: Undersøgelser af borger- og brugertilfredhed Tilfredshed med.. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Miljøtilsyn 94% >85% 9% Renholdelse i Midtbyen 85% >85% 0% Rottebekæmpelse - >85% - Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (internt) 95% >85% 10% Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (eksternt) - >85% - Genbrugsstationer - >85% - Nedgravede containere - >85% - Renovering af fjernvarmerør - >85% - Levering af fjernvarme - >85% - Kundeservice Affald - >85% - Kundeservice Varme - >85% - Udskiftning af varmemålere 89% >85% 4% Undersøgelser af borger- og brugertilfredhed 2008 2009 2010 2011 2012 Tilfredshed med.. Miljøtilsyn 92% 94% Renholdelse i Midtbyen 85% Rottebekæmpelse 92% Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (internt) 89% 95% 95% Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (eksternt) 100% 82% Genbrugsstationer 98% Nedgravede containere 85% 92% 90% Renovering af fjernvarmerør 83% Levering af fjernvarme 94% Kundeservice Affald 85% 92% 93% Kundeservice Varme 85% 92% 93% Udskiftning af varmemålere 89% Undersøgelserne foretages ikke nødvendigvis hvert år. Renholdelse i Midtbyen: Svaret er givet med baggrund i en konkret borgerundersøgelse og omhandler opfattelsen i grønne områder og parker. I 2012 er der gennemført en undersøgelse om kundetilfredshed med ydelser fra Grafisk Service (Kopicenter) blandt interne kunder. Over 95 % af kunderne var tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med Grafisk service og dens ydelser. AffaldVarme Aarhus har startet et projekt med udskiftning af over 50.000 varmemålere til radiostyrede fjernaflæste målere. Som en del af et pilotprojekt blev der lavet en kundetilfredshedsundersøgelse. Udskiftningen af målerne foretages af et eksternt firma. Undersøgelsen vedrørte kundernes oplevelse af opsætningen af de nye målere med fokus på servicen før, under og efter besøget ud fra de fastsatte servicekriterier. 89% af kunderne er tilfredse eller me-

- 87-2.00 Teknik og Miljø get tilfredse med den udførte service. Der har været planlagt kundeundersøgelser for såvel KundeserviceAffald som KundeserviceVarme, men de er begge udskudt til 2013. Delmål 19: [EJD] Den samlede udgift pr. m 2 bruttoetageareal til vedligeholdelsen af kommunens administrationsbygninger skal ligge inden for +/- 10 % af byggebranchens middelnormtal for vedligeholdelsesudgifter (V&S Byggedata) Status og målopfyldelse: Driftsudgifter til vedligeholdelse administrationsbygninger af Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Byggebranchens normtal, kr./ m 2 bruttoetageareal 130 - - Kommunens administrationsbygninger, kr./ m 2 bruttoetageareal 132 - - Indeks i forhold til byggebranchen 102 90-110 2% Driftsudgifter til vedligeholdelse af 2008 2009 2010 2011 2012 administrationsbygninger Byggebranchens normtal, kr./ m 2 bruttoetageareal 114 129 130 130 Kommunens administrationsbygninger, kr./ m 2 bruttoetageareal 110 107 139 132 Indeks i forhold til byggebranchen 96 83 107 102 Forvaltningens vedligeholdelsesudgifter ligger knap 2% over byggebranchens normtal, hvilket indikerer, at delmålet på +/- 10% er opfyldt i 2012. Ejendomsforvaltningens har haft store udgifter i forbindelse med renovering og modernisering på rådhuset i 2011 og 2012. Udgifterne for 2011 er justeret i forhold til regnskab 2011. Fra 2009 til 2012 har Ejendomsforvaltningen sammenlagt anvendt knap 3% mindre på vedligehold end byggebranchens normtal. Udgifter vedr. indvendige vedligeholdelsesarbejder, som de enkelte magistratsafdelinger selv igangsætter, indgår ikke i opgørelsen. Det vurderes at disse udgifter ikke kan påvirke indekset nævneværdigt. De midler, der er afsat i henhold til huslejemodellen og forbruget heraf, vil over en årrække blive sammenholdt med byggebranchens gennemsnitstal, så målopfyldelse vil tidligst kunne vurderes i forbindelse med evaluering af huslejemodel primo 2013.

- 88-2.00 Teknik og Miljø Delmål 20: [AVA] AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi Status og målopfyldelse: Afbrydelser, manglende indsamling, overskridelser Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Afbrydelser af varme, antal 259 <200 59 Afbrydelser af varme +12 timer, antal 7 0 7 Dagrenovation, indsamlet på dagen 99,94 % >99,90 % 0,04 % Overskridelse af krav i miljøgodkendelse på AffaldsCenter 7 0 7 Afbrydelser, manglende indsamling, 2008 2009 2010 2011 2012 overskridelser Afbrydelser af varme, antal 177 173 171 212 259 Afbrydelser af varme +12 timer, antal 0 1 1 3 7 Dagrenovation, indsamlet på dagen 99,70 % 99,90 % 99,95 % 99,93 % 99,94 % Overskridelse af krav i miljøgodkendelse på AffaldsCenter 1 3 1 3 7 Der har i 2012, fra 1. januar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december været 259 afbrydelser fordelt med 81 uforudsete og 178 planlagte. Den store stigning har været for de planlagte afbrydelser. Antal afbrydelser har været faldende fra 2007, men stiger igen fra 2011 primært pga. af et større renoveringsbehov af ledningsnettet og deraf følgende flere planlagte afbrydelser. Det forøgede aktivitetsniveau betyder, at en del af de planlagte afbrydelser er foretaget inden for fyringssæsonen. Afbrydelserne på mere end 12 timer skete alle i oktober. Under normale tømningsforhold er målet at have så få driftsforstyrrelser som muligt; dvs. at alt affald indsamles på den aftalte tømningsdag. Det vurderes at have været tilfældet i 2012. Indsamlingen af dagrenovation er stort set forløbet planmæssigt. I 2012 er 99,94 % af affaldet indsamlet på dagen, svarende til at 1.311 af tømningerne ikke blev udført på den aftalte tømningsdag. Der er både tale om uberettigede og berettigede overspringninger samt problemer i forbindelse med vejarbejder og nedbrud af biler. Implementering af elektroniske tags på alle affaldsbeholdere er i fuld gang i 2012, hvilket vil højne kvaliteten i affaldsindsamlingen, idet en on-line registrering vil gøre det muligt at følge alle indsamlingsruter. Ordningen bliver fuldt iværksat i 2013. Det er et mål, at der ikke forekommer overskridelser af grænseværdier for udledninger fra affaldsbehandlingsanlæg m.v. Der er fastsat en lang række grænseværdier for røg, spildevand, støj, lugt m.m. Der har i 2012 været syv enkelt-overskridelser af AffaldsCenters spildevandstilladelse. Årsagen til koncentrationsoverskridelserne er primært maskinnedbrud på Forbrændingsanlægget. De er alle behandlet i MEA-systemet som afvigelsesrapporter. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer fra tidligere budgetår Samling af Teknik og Miljø på færre adresser: Afdækningen af mulighederne er igangsat. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for et byggeri i Gellerup, der kan rumme størstedelen af Teknik og Miljøs funktioner og medarbejdere, et antal medarbejdere fra Sociale Forhold

- 89-2.00 Teknik og Miljø og Beskæftigelse, samt en række andre funktioner. På baggrund heraf afsøges i 2013 interessen for at indgå et offentligt-privat samarbejde om byggeriet, samt finansieringsmulighederne. 3.2 Hensigtserklæringer i budget 2012-2015 Afdækning af de eksisterende midler til vedligehold og genopretning: Bygningsgruppen har udarbejdet en rapport herom, som er afleveret til byrådet. Bygningsgruppens rapport indgik i det materiale, der lå til grund for Anlægskonferencen i februar 2012. I rapporten var bl.a. opgjort det årlige vedligeholdelses- og genopretningsbehov for kommunens bygninger for perioden 2012 til 2021. Behovene var opgjort for de enkelte magistratsafdelinger. For perioden som helhed er der et udækket behov på i alt 647 mio. kr. efter fradag for eksisterende budgetter. Opprioritering af byggesagsbehandlingen: I 2012-2014 opprioriteres området med i alt seks årsværk. Udgifterne finansieres af Planlægning og Byggeris opsparing inden for den udmeldte ramme til forbrug af opsparing. Opsparingen er et resultat af øget byggeaktivitet og dermed øgede gebyrindtægter. Opprioriteringen af byggesagsbehandlingen har ikke givet det ønskede resultat. Samtidig med at der er blevet mandet op, har der været et tilsvarende antal langtidssygemeldinger og et stort generationsskifte. Bygningsinspektoratet har i hele 2012 manglet byggesagsbehandlere. I samme periode er det tidligere byggesagssystem blevet udfaset og erstattet med byggesagssystemet (BSS). Sagsbehandlingstiderne er derfor ikke faldet som ønsket, men derimod steget meget. Generationsskiftet er afsluttet i første halvår af 2013. BSS er forudsætningen for at fremme digitalisering af byggesagsprocessen. I 2014 forventes det, at Aarhus Kommune begynder at bruge den fælleskommunale digitale løsning, Byg og Miljø. Byg og Miljø vil sammen med BSS være grundlag for en fuld digital byggesagsbehandling i 2015. Sideløbende med digitaliseringen af arbejdsgangene i byggesagsbehandlingen, er indsatsen med skanning af de historiske byggesager styrket. Renoveringer af belægninger langs Åboulevarden og Immervad: I 2012 er gennemført et udbud på vedligeholdelse af de mange granitbelægninger på gågaderne. Udbuddet betyder at belægningerne systematisk gennemgås med faste intervaller, og eventuelle skader umiddelbart herefter udbedres. Formålet er at man gennem en hurtigere reaktion på skader, forhindrer at større arealer bliver ødelagt. Renoveringen er udført i 2012. Begrønning af Bispetorv: Begrønningen af Bispetorv blev gennemført i 2012 og der er opstillet 55 blomsterkummer i alt i to forskellige størrelse og nogle med siddemulighed indbygget. 3.3 Øvrige særlige indsatsområder Antallet af cykelparkeringsmuligheder skal øges. Der er i 2012 blevet etableret 400 nye cykelparkeringspladser i Aarhus Midtby. 4. Supplerende nøgletal Tabellerne nedenfor viser udvalgte nøgletal for Teknik og Miljø. Ikke alle nøgletal opgøres hvert år, hvorfor der kan være brud i tidsserier. Nøgletallene er ikke budgetlagte, så der kan ikke vises afvigelser i forhold til regnskabstal.

- 90-2.00 Teknik og Miljø Arealudvikling Aarhus 2008 2009 2010 2011 2012 Jordforsyning Solgte parcelhusgrunde (antal) 133 151 190 70 55 Solgte storparceller (antal boliger) 291 23 40 71 100 Solgte erhvervsparceller (ha) 140,9 3,4 13,9 7,9 0 Planlægning og Byggeri 2008 2009 2010 2011 2012 Byggesager og støttet byggeri Byggesager (antal modtaget) 4.149 3.589 4.303 3.446 3.418 Godkendte skema B -sager *) 52% 14% 92% 81% 50% Afledt aktivitet af boligforbedringssager (faktor) **) 11,5 8,3 9,3 9,9 11,3 *) Kommunalt tilsagn til igangsættelse af alment byggeri. Nøgletallet afspejler i hvilket omfang Teknik og Miljø får igangsat alment nybyggeri senest året efter kvoteåret. **) Private tiltag, afledt af kommunale investeringer i boligforbedringer. Tallet viser, hvor mange private kroner, der investeres pr. kommunal krone. Trafik og Veje Trafik og vintertjeneste 2008 2009 2010 2011 2012 Trafikudvikling, Aarhus, indeks 100=2008 100 98 97 98 * Trafikudvikling, Hele landet, (indeks 100=2008 100 99 98 99 * Samlet energiforbrug (GWh) til vejbelysning 17,1 16,9 16,6 17,4 16,9 Forbrug af salt, gram pr. m2 off. Vejnet 10 10 14 11,4 10,4 Vedligeholdelse af kørebaner (inkl. stier), kr. pr. indbygger - 110,2 162,5 184,7 185,3 Vedligeholdelse af fortove (inkl. stier), kr. pr. indbygger - 38,8 37,5 51,6 58,3 Vintervedligeholdelse, kr. pr. indbygger - 78,7 250,5 124,4 104,3 Renholdelse, kr. pr. indbygger - 54,6 59,7 58,7 58,8 Vedligehold af kørebaner, kr. pr. 10 m2-37,7 49,4 56,8 66,4 Vedligehold af fortove, kr. pr. 10 m2-57,7 58,6 81,8 93,7 * Foreligger medio 2013.

- 91-2.00 Teknik og Miljø Natur og Miljø 2008 2009 2010 2011 2012 Natur og grønne områder Målsætning ikke opfyldt, km vandløb 79 71 70 68 93* Klager vedr. grøn pleje (antal) 23 19 0 0 0 Hærværk, udgift (1.000 kr.) 385 296 361 299 Affaldsindsamling, parker og veje (1.000 kr.) 780 922 758 Konkurrenceudsættelse, grønne opgaver 8% 8% 30% 45,9% 85% Deltagere i skov- og naturarrangementer (1.000 stk.) ** 188 239 235 490 - Kirkegårde Begravelser (antal) 144 133 132 119 114 Kremationer (antal) 2.262 2.334 2.280 2398 2461 Omkostningsdækning, kirkegårde, renholdelse af gravsteder 60% 73% 90% 103,8 101,7 Omkostningsdækning, kirkegårde, renholdelse af begravelser 47% 43% 93% 138,6 100,35 Omkostningsdækning, kirkegårde, urnenedsættelser 95% 101% 105% 81,1 75,1 Højtideligheder, Nordre Kirkegård (antal) 94 90 67 74 71 Højtideligheder, Vestre Kirkegård (antal) 660 664 681 566 639 Miljøtilsyn Miljøtilsyn, virksomheder (antal) 289 296 271 195 219 Miljøtilsyn, landbrug (antal) rutinetilsyn *** 87 77 83 92 62 Miljøtilsyn, landbrug (antal) rutinetilsyn plus klagesagskontroller o.l. *** 187 162 143 190 126 * Staten måler, om end sporadisk, vandkvaliteten i vandløbene. I henhold til disse målinger opgøres, hvor mange km vandløb, der ikke har opfyldt kvalitetskravene til vandløb, og målsætningen er derfor at alle vandløb lever op til kvalitetskravene. Nye skærpede beregningsmetoder er taget i brug i forbindelse med statens vandplaner, hvilket har betydet at længden af vandløb, der ikke lever op til vandkvalitetsplaner, er steget fra 68 km til 93. Km. Denne ændring er således alene udtryk for en skærpelse af kravene. Der udføres hvert år forbedringer, så flere vandløb kan opfylde målsætningen, og der er nu 321 km vandløb, som har målopfyldelse i henhold til de nye statslige vandplaner. ** Deltagere i skov- og naturarrangementer: Da naturformidlingen er nedlagt i 2011 er der ikke tal at angive for 2012. *** For Miljøtilsyn, landbrug er opgørelsen tilføjet det antal lovbestemte, rutinetilsyn, der er udført per år. Derudover er tallet for samtlige tilsyn udført per år opgjort som tidligere. Det indeholder bl.a. tilsyn i forbindelse med klagesager. Affaldsindsamling, parker og veje: Her er det udgiften til ekstraordinær affaldsindsamling, der måles på.

- 92-2.00 Teknik og Miljø Ejendomsforvaltningen 2008 2009 2010 2011 2012 Boliglejemål Antal ledigblevne lejemål i alt 167 148 144 158 158 Udlejning til genhusninger 42 21 26 35 45 Udlejet til flygtninge og indvandrere 0 0 0 0 0 Udlejet til akutte boligansøgere 51 49 39 39 42 Boliger til Studerende (Skejby Vænge) 74 78 79 69 71 Ikke udlejet, gns. antal dage 6 4 6 8 2 Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,4% 0,3% 0,4% 0,4% 0,2% Erhvervslejemål Antal ledigblevne erhvervslejemål 11 14 6 9 12 Ikke udlejet, gns. antal dage 19 85 70 67 42 Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,2% 1,1% 0,5% 0,2% 0,7% Udlejet til akutte boligansøgere Lejlighederne bliver ledige, når beboerne vælger at flytte, og som det fremgår af tabellen, ændrer det antal sig en del over årene. De lejligheder, som ikke udlejes til genhusninger eller til flygtninge/indvandrere, bliver udlejet til akutte boligansøgere. Udlejet til studerende (Skejby Vænge) Anvisningen af ledigblevne boliger på Skejby Vænge sker fra Kollegiekontoret, som også anviser boliger til alle kommunens kollegier. Erhvervslejemål Ejendomsforvaltningen råder over ca. 200 erhvervslejemål. Hertil kommer administration af Træskibs-, Fiskeri- og Lystbådehavnen for Kultur og Borgerservice Aarhus Brandvæsen 2008 2009 2010 2011 2012 Brandsyn Gennemførte brandsyn 1.906 2.131 1.841 1.989 2.100 Lovpligtige brandsyn 1.878 1.961 1.723 1.991 1.971

- 93-2.00 Teknik og Miljø AffaldVarme Aarhus 2008 2009 2010 2011 2012 Affald Boligenheder i alt 156.138 157.250 158.612 159.699 162.024 Bolig-enheder i alt, vægtet 111.532 112.365 113.285 114.216 115.897 Dagrenovation fra private husstande, tons 70.411 70.026 70.460 71.277 71.217 Samlet beholdervolumen, m 3 758.853 764.385 766.163 776.689 796.936 Affald på genbrugsstationerne, tons 128.776 124.993 120.086 128.666 116.965 Forbrændingsanlægget Tilførte mængder 229.783 216.537 236.675 240.503 243.747 Fraførte mængder 49.918 49.498 51.808 54.809 56.192 Farligt affald og Øvrige anlæg Farligt affald, Modtaget affald, tons 1.554 2.114 1.381 1.744 1.990 Behandlingsanlæg for byggeaffald, tons 86.100 62.866 69.670 79.783 76.275 Komposteringsanlæg for haveaffald, tons 44.391 46.276 41.206 44.459 45.917 Varmeplan Aarhus Salg af varme, GWh 2.905 3.139 3.631 3.155 3.287 Køb/Produktion af varme, GWh 3.029 3.269 3.762 3.265 3.410 Tab mv., GWh 124 130 131 110 123 Varme Salg af varme, GWh 1.948 1.960 2.107 2.194 1.962 Køb/produktion af varme, GWh 2.393 2.482 2.871 2.486 2.589 Varmetab mv., GWh 445 522 764 292 627 Tilsluttet areal, mio. m 2 19,1 19,3 19,5 19,8 20,0 Afregnede installationer, antal 48.766 50.106 50.792 51.610 52.231 Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø 2008 2009 2010 2011 2012 Byggesager pr. medarbejder 104 95 95 77 82 Brandsyn pr. medarbejder 318 355 307 332 350 Antal påstigninger pr. køreplantime *) 68 *) *) *) *) Der foreligger ingen data for de pågældende år.

- 94-2.00 Teknik og Miljø 5. Ressourcer Sektor 2.00 Administration 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 200 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 64.697 61.400 3.298 8.070-4.772-6,9% Indtægter -25.048-43.751 18.703 16.600 2.103-7,7% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 39.650 17.648 22.001 24.670-2.669-6,3% Anlæg: Udgifter 0 9.557-9.557-9.557 0 Indtægter 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 0 9.557-9.557-9.557 0 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 201 39.650 17.648 22.001 24.670-2.669-6,3% Ikke-decentraliseret område: * Anlæg 0 9.557-9.557-9.557 0 Nettoudgifter i alt 39.650 27.206 12.444 15.113-2.669-6,3% Specifikation af drift: Serviceudgifter i alt 39.650 17.648 22.001 24.670-2.669-6,3% * Heraf styrbare områder 39.650 17.648 22.001 24.670-2.669-6,3% Takstfinansierede områder i alt 0 0 0 0 0 Drift netto i alt 39.650 17.648 22.001-24.670-2.669-6,3% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab 2012 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 73,9 74,1-0,2-0,3% 5.2 Drift og personale Ændringen i personaleantallet skyldes overførsel af 3,0 medarbejdere til Arealudvikling Aarhus samt ændret kontering vedr. udlånt personale.

- 95-2.00 Teknik og Miljø 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.01 Administration, stabsfunktioner Der er i 2012 givet netto merudgiftsbevillinger på 24,7 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab september 2011 med en merudgift på 0,9 mio. kr. Forventet regnskab september 2012 med en merudgift på 22,1 mio. kr. Regnskab 2011 med en merudgift på 1,7 mio. kr. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.01 Administration, stabsfunktioner Der er nettomindreudgifter på -2,7 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes en mindreudgift på -0,2 mio. kr. til Arkitektur, Ny teknologi og Design, idet et budgetbeløb blev overført sent på året, samt et mindreforbrug på -2,4 mio. kr. i Fællesadministrationen pga. generel tilbageholdenhed for at sikre udmøntning af besparelser. Ved budgetlægningen for 2012 blev der indarbejdet en forbrugsmulighed på 2,5 mio. kr., som hermed ikke blev udnyttet. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er som udgangspunkt ikke adgang til overførsel af mindreforbrug vedr. 2012. Det er imidlertid vigtigt at få adgang til budgetbeløb på 0,2 mio. kr. vedrørende Arkitektur, Ny teknologi samt Design for at skabe et økonomisk fundament for projektet. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.02 Administration, stabsfunktioner Der er i 2012 ikke givet tillægsbevillinger. Sektorens anlægsprojekter er pr. 1. januar 2012 overdraget til Arealudvikling Aarhus. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er ingen ikke bevilgede afvigelser. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Sektoren har ingen afsluttede anlægsprojekter i 2012. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger Sektoren har ingen KB bevillinger i 2012. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsler, da sektoren ikke har anlægsprojekter.

- 96-2.00 Teknik og Miljø 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.01 LS 12.068-1.930 10.138 11.046-908 - Sektor 2.01 FA 1.539 29.600 31.139 28.603 2.536 Samlet ramme i alt 13.607 27.670 41.277 39.650 1.628 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2011 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2012 Nettotilgodehavende ultimo 2012 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: Sektor 2.01 LS: 2.429-908 1.521 Sektor 2.01 FA: 8.808 2.536 10.811 Fordeling af tilbagebetaling fra KMD -331 Barselsregulering 2012-164 Ændret lønskøn -22 I alt 11.237 1.628-517 12.348 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2012, der afviger med et samlet netto mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til rammen, overholder grænsen for overførsel af overskud. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Det opsparede beløb ultimo 2012 på 12,3 mio. kr. overskrider ikke grænsen for den maksimale opsparing. I forbindelse med budgetlægningen for 2012, blev der indarbejdet et forbrug af opsparingen på i alt 1,0 mio. kr., og i forbindelse med budgetlægningen for 2013 blev der indarbejdet et forbrug af opsparingen på i alt 1,3 mio. kr. Således at der er en disponibel opsparing på 10,0 mio. kr. Der er som udgangspunkt ikke adgang til budgettering af yderligere forbrug af opsparing i 2012. Som nævnt under 5.2.3 er det imidlertid vigtigt at få adgang til budgetbeløb vedr. Arkitektur, Ny teknologi og Design på 0,2 mio. kr.

- 97-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.10 Arealudvikling Aarhus 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Sektoren er nyoprettet pr. 1. januar 2012. Resumé af regnskab 2012 Sektor 210 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 5.819 0 5.819 3.556 2.263 63,6 Indtægter -70 0-70 -150 80-53,3 Refusion 0 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 5.749 0 5.749 3.406 2.343 68,8 Anlæg: Udgifter 281.984 0 281.984 325.749-43.765-13,4 Indtægter -201.210 0-201.210-308.114 106.904-34,7 Nettoudgifter i alt 80.774 0 80.774 17.635 63.139 358,0 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): - Sektor 2.11 5.749 0 5.749 3.406 2.343 68,8 Ikke-decentraliseret område: Anlæg: - Sektor 2.12 80.774 0 80.774 17.635 63.139 358,0 Nettoudgifter i alt 86.523 0 86.523 21.041 65.482 311,2 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2012 Personaleforbrug i regnskab 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 17,5 - - - 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2012 givet nettomerudgiftsbevillinger på 3,4 mio. kr. Oprettelse af Arealudvikling Aarhus, sektor 2.11: Nettomerudgift 3,9 mio. kr.

- 98-2.00 Teknik og Miljø Ophør af 0-budgettering: Mindreudgift -0,5 mio. kr. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.11, Arealudvikling, drift (decentraliseret): Der har netto været et ikke-bevilget merforbrug på 2,3 mio. kr. Merudgiften er en kombination af følgende: Det har ikke været muligt at foretage udkontering af alle udgifter vedr. skitseprojektering, da enkelte anlægsprojekter ikke var byrådsgodkente ved årets udgang. Personalereduktioner som det ikke har været mulige at effektuere i 2012 på grund af opsigelsesvarsler Manglende fleksjobrefusion, som først kommer til udbetaling i 2013. Mindreindtægt som følge af lavt salg af grunde, idet indtægten består af gebyr for skødeskrivning. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsel til efterfølgende år 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.12 Arealudvikling, anlæg, overført fra sektor 2.02 og 2.23 fra 1/1 2012. Der er i 2012 givet nettomindreindtægtsbevillinger på 370,8 mio. kr. Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011: 4,5 mio. kr. Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011, DBH: 0,4 mio. kr. Forventet regnskab 2012 og tillægsbevillinger 2012: 354,7 mio. kr. Forventet regnskab 2012 og tillægsbevillinger 2012, DBH: -20,4 mio. kr. Regnskab 2011, overførsler til 2012 fra sektor 2.02: 3,3 mio. kr. Regnskab 2011, overførsler til 2012 fra sektor 2.23: -101,1 mio. kr. Projekteringspulje: 1,0 mio. kr. Køb, godsbaneareal, DSB: 170,0 mio. kr. DBH, salg af areal til familie- og ungdomsboliger: -41,6 mio. kr. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.12 Arealudvikling, anlæg I 2012 er der ikke-bevilligede nettoafvigelser på 63,1 mio. kr. i nettomindreindtægter bestående af mindreudgifter på -43,8 mio. kr. og mindreindtægter på 106,9 mio. kr. Afvigelserne skyldes hovedsagelig:

- 99-2.00 Teknik og Miljø Boligformål De Bynære Havnearealer Mindreindtægt på 41,6 mio. kr. vedrører salg af areal på De Bynære Havnearealer til Brabrand Boligforening. Brabrand Boligforening deponerer salgsindtægten efter endelig vedtagelse af lokalplanen. Lokalplanen blev endelig vedtaget den 20. februar 2013. Mindreindtægten overføres til 2013. Der er ikke foretaget jordkøb fra Aarhus Havn i 2012. Mindreudgiften på -4,6 mio. kr. overføres til 2013. Boligformål, fortsat, ekskl. DBH: Ud over DBH er der merudgifter på 1,4 mio. kr. som skyldes merforbrug på flere projekter samt mindreforbrug på bl.a. KB Uafsluttede byggemodningsarbejder samt KB Magistratsgodkendte køb/salg af mindre boligarealer. Mindreindtægterne på 24,5 mio. kr. skyldes mindre aktivitet på området end forventet samt at markedet for storparceller til boliger næsten er gået i stå. Der overføres mindreudgifter på -16,1 mio. kr. og mindreindtægter på 14,8 mio. kr. til 2013. Erhvervsformål Nettoafvigelsen på 4,7 mio. kr. består af en mindreudgift på -9,6 mio. kr. og mindreindtægt på 14,3 mio. kr. Mindreudgiften vedrører primært KB Magistratsgodkendte køb/salg af mindre erhvervsarealer og KB Projekt Smukke Veje. Mindreindtægten skyldes mindre aktivitet på området end forventet. Der overføres mindreudgifter på -9,6 mio. kr. og mindreindtægter på 8,2 mio. kr. til 2013. Ubestemte formål Nettoafvigelsen på -4,5 mio. kr. består af mindreudgift på -30,9 mio. kr. samt mindreindtægter på 26,4 mio. kr. Mindreudgifterne vedrører primært opkøb af arealer til byudvikling samt mindreudgift på De Bynære Havnearealer - konsulentydelser, som skyldes tidsforskydning. Mindreindtægten skyldes primært manglende indtægter på tilbagekøb af deklaration. Der overføres mindreudgifter på -30,9 mio. kr. og mindreindtægter på -26,4 mio. kr. til 2013. 5.3.3 Oversigt over afsluttede anlægsprojekter Sektor 2.12 Arealudvikling, anlæg Harlev-Framlev lokalplan 12 (Bevillingsprogram 00087) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på -0,04 mio. i forhold til udgiftsbevillingen på 4,2 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. Der er en merindtægt på -1,0 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på 8,2 mio. kr. Salget er sket over 30 år, hvorfor der har været fastsat forskellige salgspriser, som er resulteret i en merindtægt. K. 6068. b.142. Vejlby lokalplan 286 (e3) (Bevillingsprogram 00121) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 1,2 mio. kr. i forhold til anlægsbevillingen på 5,6 mio. kr., hvilket primært skyldes en langstrakt byggemodnings- og salgsfase, herunder prisreguleringer og vedligeholdelsesarbejder. Merindtægten på -1,5 mio. kr. i forhold til anlægsbevillingen på 25,8 mio. kr. skyldes, at grundene er solgt for højeste bud. K. 7993. Elsted lokalplan 579, Indelukket 72 vp. (e3) (Bevillingsprogram 04319) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 25,5 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. Skødstrup lokalplan 325 b 216f 33 villaparceller (b01) (Bevillingsprogram 04677) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 0,05 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 7,9 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser.

- 100-2.00 Teknik og Miljø Elsted lokalplan 605 Asmusgårdsvej, 64 villaparceller (b01) (Bevillingsprogram 05452) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 20,8 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. Hjortshøj lokalplan 677 (b01) (Bevillingsprogram 05627) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 6,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bedre licitationsresultat end forventet samt mindre udgifter end forventet til ekstrafundering. Skødstrup lokalplan 679 Engskovvænget (b01) (Bevillingsprogram 05632) Anlægsregnskabet afsluttes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 5,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bedre licitationsresultat end forventet samt mindre udgifter end forventet til ekstrafundering. Byggemodning og salg af arealer, Bushøjvej i Holme (Bevillingsprogram 6317) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 5,1 mio. kr., hvilket primært skyldes dyrere licitationsresultat end forudsat samt uforudsete udgifter. Byggemodning og salg af arealer, Bushøjvej i Holme (Bevillingsprogram 6318) Anlægsregnskabet afsluttes med en merindtægt på -5,1 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på -16,2 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at grundene er solgt for højeste bud. K. 5978. B. 127, 7 storparceller v/elevvej (b03) (Bevillingsprogram 00066) Anlægsregnskabet afsluttes med en mindreindtægt på 0,08 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på -16,4 mio. kr. og mindreudgift på -0,3 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 11,4 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. K. 7981. Spørring lokalplan 347 Mosegårdsparken (Bevillingsprogram 04366) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på -1,7 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 12,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bedre licitationsresultat end forventet samt mindre udgifter end forventet til ekstrafundering. Skejby lokalplan 358, Brendstrupgårdsvej (e01) (Bevillingsprogram 04617) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på -7,9 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 36,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der var afsat beløb til flere veje end udført, idet omfanget af byggemodning var afhængig af salget. Der blev solgt meget store grunde i området, og funderingsudgifterne var små. En stor grund er endnu ikke bebygget. Her kan der komme ret store funderingsudgifter, som i givet fald skal afholdes under bevillingen Fællesudgifter og indtægter, salg uden for eksisterende erhvervsområder. Grunden har været solgt i lang tid, og der er ikke kendskab til kommende byggeri. Grunden tages ikke tilbage, idet det er en erhvervsgrund. Viby lokalplan 728 boligområde (b01) (Bevillingsprogram 06008) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 11,0 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 11,8 mio. kr., hvilket skyldes dyrere licitationsresultat end forudsat, uforudsete udgifter til ekstrafundering samt uhensigtsmæssigheder i baggrundsmaterialet til økonomiberegninger til brug for indstillingen. Byggemodning i Mejlby, lokalplan 503 (Bevillingsprogram 06248) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 7,4 mio. kr., hvilket primært skyldes dyrere licitationsresultat end forudsat samt uforudsete udgifter til Mejlbyvejs udvidelse ved Mejlbyparken.

- 101-2.00 Teknik og Miljø Byggemodning og salg af parceller, lokalplan 503 (Bevillingsprogram 06249) Anlægsregnskabet afsluttes med en merindtægt på -0,2 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på 18,1 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. K. 6848 Brabrand lokalplan 232 storparceller Jernaldervej (b03) (Bevillingsprogram 01391) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 8,0 mio. kr., hvilket primært skyldes en langstrakt byggemodnings- og salgsfase, herunder prisreguleringer og vedligeholdelsesarbejder. Mindreindtægten på 2,0 mio. kr. skyldes, at salget er sket over en 10 års periode, hvor det ikke har været muligt at opnå den forudsatte salgspris i henhold til indstillingen. K. 7722. b.182,2 Lisbjerg erhvervspark, detail (eb01) (Bevillingsprogram 03960) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 5,0 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. Hasselager, lokalplan 32, 8 storparceller (Bevillingsprogram 04772) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på -2,0 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 11,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bedre licitationsresultat end forventet samt mindre udgifter end forventet til ekstrafundering. Hasle lokalplan 656, Bronzealdervej Storparceller/butikgr (01) (Bevillingsprogram 05575) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på 0,09 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 2,3 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. K. 7445 b. 171 Tilst, lokalplan 379 (e03) (Bevillingsprogram 03226) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 1,8 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 17,3 mio. kr., hvilket primært skyldes en langstrakt byggemodnings- og salgsfase, herunder prisreguleringer og vedligeholdelsesarbejder. Der er desuden en merindtægt på -1,0 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på -49,4 mio. kr. Harlev, lp. 775, Byggemodning + salg 21 villaparc (Bevillingsprogram 06319) Anlægsregnskabet afsluttes med et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 11,4 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. Universitetsparken, salg af grundareal (Bevillingsprogram AN-07-223-002) Anlægsarbejdet afsluttes med en merindtægt på -0,02 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på -10,7 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. Lystrup salg af areal til Ringgården (b04) (Bevillingsprogram 05967) Anlægsregnskabet afsluttes med en indtægt som svarer til indtægtsbevillingen på 25,0 mio. kr. Der er et merforbrug på 0,04 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 0,05 mio. kr. LP 835, Tilst Byggemodning og salg af boligområde (Bevillingsprogram AB-08-223-007)) Anlægsregnskabet afsluttes med en merindtægt på -1,2 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på -79,9 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at grundene er solgt for højeste bud. Salg af grund v Polakhusene (Bevillingsprogram AB-10-223-011) Anlægsregnskabet afsluttes med et merforbrug på 0,01 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 0,2 mio. kr. og merindtægt på -0,007 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på -0,7 mio. kr. Der er således ingen væsentlige afvigelser. Salg af vejareal ved Søren Frichs Vej (Bevillingsprogram AB-10-223-013) Anlægsregnskabet afsluttes med en indtægt svarende til bevillingen. Bogføringen er imidlertid foretaget på forkerte projekter. Der er givet en selvstændig anlægsbevilling, men indtægten er i 2010 bogført på KB 2010 Stor - Bolig magistratsgodkendt køb/salg og i 2011 på ST.KB Magistratsgodkendt køb/salg boligareal.

- 102-2.00 Teknik og Miljø 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger Sektor 2.12 Arealudvikling, anlæg KB 2012 Uafsluttede Byggemodningsarbejder (bolig) (Bevillingsprogram KB-11-220-002) Der har været aktivitet på to etaper i 2012 med et forbrug på 0,2 mio. kr. svarende til en mindreudgift på -5,7 mio. kr. samt mindreindtægt på 1,1 mio. kr. Beløbene overføres til KB 2013, Uafsluttede byggemodningsarbejder, bolig. KB 2012 Magistratsgodkendte køb/salg af boligarealer (Bevillingsprogram KB-11-220-003) Der har været ringe aktivitet inden for området med udgifter på 0,5 mio. kr. samt indtægter på -0,1 mio. kr. Restbeløbene, som består af en mindreudgift på -8,4 mio. kr. samt mindreindtægter på 8,0 mio. kr., overføres til KB 2013 Bolig magistratsgodkendte køb/salg uden for eksisterende byggemodningsområder. KB 2012 Uafsluttede Byggemodningsarbejder (Bevillingsprogram KB-11-220-004) Der har været ringe aktivitet på etaperne i 2012 med et forbrug på 0,3 mio. kr. svarende til en mindreudgift på 0,1 mio. kr. samt mindreindtægt på 0,1 mio. kr. Beløbene overføres til KB 2013 Uafsluttede byggemodningsarbejder erhverv. KB 2012 Magistratsgodkendte køb/salg erhverv (Bevillingsprogram KB-11-220-005) Der har været ringe aktivitet inden for området med udgifter på 0,7 mio. kr. samt indtægter på -1,2 mio. kr. Restbeløbene, bestående af en mindreudgift på -6,4 mio. kr. samt mindreindtægter på 6,5 mio. kr., overføres til KB 2013 Erhverv magistratsgodkendte køb/salg uden for eksisterende byggemodningsområder. KB 2012 Projekt Smukke veje (Bevillingsprogram KB-11-220-006) Der har ingen udgifter været på området. Mindreudgiften på -2,5 mio. kr. overføres til KB Projekt Smukke veje. KB 2012 Opkøb af arealer til byudvikling (Bevillingsprogram KB-XX-223-001) Der er afholdt udgifter på 22,5 mio. kr. i forhold til bevillingen på 50,0 mio. kr. Mindreforbruget på -27,5 mio. kr., der skyldes forskydninger mellem årene, overføres til KB 2013 Opkøb af arealer til byudvikling. Der blev igangsat otte etaper. De fire største etaper er: 17,6 ha i Ølsted 6,0 ha i Malling 3,6 ha i Ølsted 2,6 ha i Trige 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Sektor 2.12 Arealudvikling, anlæg Der overføres i alt nettomindreindtægter på 29,8 mio. kr. til 2013, fordelt på følgende områder: Boligformål: nettomindreindtægter på 35,7 mio. kr., heraf DBH: 37 mio. kr.

- 103-2.00 Teknik og Miljø Erhvervsformål: nettomindreudgifter på -1,4 mio. kr. Ubestemte formål: nettomindreudgifter på -4,5 mio. kr. Der foretages ikke overførsler vedr. rammeudgifter og rammeindtægter for hhv. bolig- og erhvervsformål. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentralisering Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.11 Arealudvikling, drift 0 3.406 3.406 5.749-2.343 Samlet ramme i alt 0 3.406 3.406 5.749-2.343 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettoramme: Sektor 2.11 Arealudvikling, drift: 0-2.343 Regulering vedr. barselsfond Forrentning af underskud Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - I alt 0-2.343-123 -2.466 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2012 afviger med en samlet nettomerudgift på 2,3 mio. kr. i forhold til rammen. Underskuddet skyldes primært igangværende projekter, som ikke har kunnet afsluttes i 2012, men disse forventes afsluttet i 2013. -110-13 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Det forventes, at Arealudvikling Aarhus samlet set over årene 2012 og 2013 vil balancere.

- 104-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.20 Planlægning og Byggeri 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 92.698 113.175-20.477-11.277-9.200-9,0 Indtægter -13.850-20.329 6.479 1.150 5.329-27,8 Refusion -1.378-1.951 573 0 573-29,4 Nettoudgifter i alt 77.470 90.895-13.425-10.127-3.298-4,1 Anlæg: Udgifter 22.706 85.793-63.087-55.780-7.306-24,3 Indtægter -26.784-436.470 409.686 402.916 6.770-20,2 Nettoudgifter i alt -4.078-350.677 346.599 347.136-537 15,2 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): - Sektor 2.21 54.593 64.774-10.181-10.877 696 1,3 Ikke-decentraliseret område: - Sektor 2.22: - Styrbare udgifter 479 1.236-757 0-757 -61,3 - Ikke-styrbare udgifter 22.399 24.885-2.487 750-3.237-12,6 Anlæg: - Sektor 2.23 - Sektor 2.24-17.277 13.199 0 12.043 17.277 1.157-17.271 1.687 Nettoudgifter i alt 73.392-259.782 333.174 337.009-3.835-5,0 Resumé af udviklingen i personaleforbruget -6-530 0 3,9 Personaleforbrug i regnskab 2012 Personaleforbrug i regnskab 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 130,6 137,2-6,6-4,8 5.2 Drift og personale Ændringen i personaleforbruget skyldes primært overførsel af medarbejdere til Arealudvikling Aarhus samt personaletilgang som følge af opprioritering af byggesagsbehandlingen.

- 105-2.00 Teknik og Miljø 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.21, decentraliserede styrbare konti: Der er i 2012 givet nettomindreudgiftsbevillinger på -10,9 mio. kr. Oprettelse af Arealudvikling Aarhus, overførsel til ny sektor 2.11: Nettomindreudgift -3,8 mio. kr. Ophør af 0-budgettering: Mindreudgift -4,1 mio. kr. Tværgående besparelser i MTM, mindreudgift -0,1 mio. kr. Tværgående besparelser i MTM, mindreudgift -0,2 mio. kr. Forventet regnskab 2012 og tillægsbevillinger 2012: nettomindreudgift -2,7 mio. kr. Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, styrbare konti: Der er i 2012 givet nettomerudgiftsbevillinger på 0,75 mio. kr. Forventet regnskab 2012 og tillægsbevillinger 2012: Mindreudgift -2,25 mio. kr. Overførsel til Helhedsplanen: Merudgift: 3,0 mio. kr. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.21, decentraliserede styrbare konti: Der har netto været et ikke-bevilget merforbrug på 0,7 mio. kr. Dette er en kombination af et mindreforbrug på -0,3 mio. kr. vedr. afdelingens drift, samt en mindreindtægt på byggesagsgebyrerne på 1,0 mio. kr. Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, styrbare konti: Nettomindreforbruget på -0,8 mio. kr. skyldes primært, at udgifterne og indtægterne i forbindelse med "tilskud til andelsboligforeninger" er mindre end forudsat samt huslejetilskud til andelsboligforeninger ligeledes har været mindre end forventet. Udgifterne og indtægterne til indfasningsstøtte har ligeledes været mindre end forventet. Sektor 2.22, ikke-decentraliserede, ikke-styrbare konti: Der har i alt været et ikke bevilget nettomindreforbrug på -3,24 mio. kr. Et mindreforbrug på -4,36 mio. kr. skyldes primært, at udgifterne til ydelsesstøtte til almene boliger, ydelsesstøtte til byfornyelse, driftssikring, rentebidrag til byggeskader samt tinglysning skadesløsbreve ikke blev så store som forventet. Indtægterne fra sagsbehandlingsgebyr til støttet byggeri og refusion fra driftssikring til Skjoldhøjkollegiet er i alt blevet 1,12 mio. kr. mindre end forventet. Sagsbehandlingsgebyret er blevet 0,69 mio. kr. mindre end forventet som følge af fremrykningen af byggeprojekter og forøgelsen af byggeomfanget i forbindelse med nedsættelse af den kommunale medfinansiering af alment nybyggeri i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december 2010. Refusionen til driftssikring til Skjoldhøjkollegiet er blevet 0,44 mio. kr. mindre end budgetteret. Refusionen udgør 2/3 af den årlige udgift til driftssikring.

- 106-2.00 Teknik og Miljø 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Ingen overførsler til 2013. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.23, Planlægning og Byggeri, anlæg: Alle opgaver vedr. køb og salg af jord er pr. 1. januar 2012 overført til sektor 2.12 Arealudvikling Aarhus. Der er i 2012 givet nettomerindtægtsbevillinger på -17,3 mio. kr. Der er givet følgende tillægsbevillinger: Frikøb af servitut: -8,8 mio. kr. Frikøb af klausul: -8,5 mio. kr. Sektor 2.24, Byfornyelse: Der er i 2012 givet nettomerudgiftsbevillinger på 1,7 mio. kr. Der er givet følgende tillægsbevillinger: Regnskab 2011, overførsler til 2012: 8,1 mio. kr. Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011: 25,4 mio. kr. Forventet regnskab 2012 og tillægsbevillinger 2012: -31,8 mio. kr. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.23, Planlægning og Byggeri, anlæg Sektoren har ingen afvigelser Sektor 2.24 Byfornyelse: I 2012 er der ikke-bevilligede nettomindreudgifter på -0,5 mio. kr. vedrørende Byfornyelse. Afvigelserne er beskrevet nedenfor. Gårdforbedringer Under dette område har der i alt været nettomindreudgifter på -1,2 mio. kr., hvilket primært skyldes, at gårdforbedringerne i karré 331 og 336 er blevet billigere end forventet.

- 107-2.00 Teknik og Miljø Bygningsfornyelse Viser et nettomindreforbrug på -0,6 mio. kr. Mindreudgiften til bygningsfornyelse skyldes en kombination af almindelig tidsforskydning i projekterne samt den omstændighed, at tyngden af tilsagn/reservationer har ligget i slutningen af 2012. Dette betyder, at de afledte kommunale udgifter til støtte og genhusning m.v. ligger i 2013. Der overføres nettomindreudgifter på -0,6 mio. kr. til 2013. Byfornyelse af byrum Anlægsprojektet viser et nettomindreforbrug på -4,0 mio. kr. som skyldes tidsforskydninger i projektet. Der overføres 4,0 mio. kr. til 2013. Kollegierenoveringer mv. På baggrund af byrådsbeslutning den 27. juni 2012 blev det vedtaget at udbetale kommunalt tilskud til Hejredalskollegiet på 0,5 mio. kr. Udgiften burde have været afholdt via driften, men er desværre registreret som en anlægsudgift. I overensstemmelse med byrådsbeslutningen skal udgiften finansieres af anlægsrådighedsbeløbet. Derfor reduceres rådighedsbeløbet i 2013 med 0,5 mio. kr. Kollegiekontoret - frikøb Der har været en nettomindreindtægt på 4,8 mio. kr. som følge af at en hjemfaldsklausul ikke er blevet effektueret. Nettomindreindtægten overføres til 2013. 5.3.3 Oversigt over afsluttede anlægsprojekter Sektor 2.23, Planlægning og Byggeri, anlæg Frikøb af servitut, Marselis Boulevard (Bevillingsprogram AB-11-2233-001) Anlægsarbejdet afsluttes med en nettoindtægt på -8,8 mio. kr. svarende til bevillingen. Frikøb af tilbagekøbsklausul, ejendom på Randersvej (Bevillingsprogram AB-12-2233- 00100012) Anlægsarbejdet afsluttes med en nettoindtægt på -8,5 mio. kr. svarende til bevillingen. Sektor 2.24 Byfornyelse Karre 331, gårdforbedring (Bevillingsprogram AB-08-224-001) Anlægsarbejdet afsluttes med en mindreudgift på -1,0 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 5,0 mio. kr. og en mindreindtægt på 0,5 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på -2,5 mio. kr., i alt en netto mindreudgift på -0,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes en gunstig licitation. Karre 336, gårdforbedring (Bevillingsprogram AB-09-224-002) Anlægsarbejdet afsluttes med en mindreudgift på -1,2 mio. kr. i forhold til udgiftsbevillingen på 7 mio. kr. og en merindtægt på 0,6 mio. kr. i forhold til indtægtsbevillingen på -3,5 mio. kr., i alt en netto mindreudgift på -0,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes en gunstig licitation. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger Sektor 2.23 Sektor 2.23, Planlægning og Byggeri, anlæg Sektoren har ingen KB-bevillinger

- 108-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.24 Byfornyelse KB 2012, udgifter, bygningsfornyelse (Bevillingsprogram KB-XX-224-001) Der er afholdt udgifter på 13,3 mio. kr. og indtægter på -6,6 mio. kr. svarende til en mindreudgift på -1,4 mio. kr. og en mindreindtægt på 0,8 mio. kr. Baggrunden for mindreforbruget til bygningsfornyelse er en kombination af almindelig tidsforskydning i projekterne og den omstændighed, at tyngden af tilsagn/reservationer ligger i slutningen af året. Dette betyder, at de afledte kommunale udgifter til støtte og genhusning m.v. ligger i 2013. Indtægten er afhængig af udgiftsniveauet, da der er 50 % statsrefusion af udgifterne. Mindreforbruget overføres til KB 2013, Udgifter til bygningsfornyelse. KB 2012 Byfornyelse af byrum (Bevillingsprogram KB-12-224-001) Der er afholdt udgifter på 3,1 mio. kr. svarende til en mindreudgift på -4,0 mio. kr. pga. tidsforskydning. Mindreforbruget overføres til KB 2013, Byfornyelse af byrum. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Sektor 2.24 Byfornyelse Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomerudgifter på 0,5 mio. kr. til 2013. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentralisering Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.21 Planlægning og Byggeri 59.988-8.177 51.811 54.593-2.782 Samlet ramme i alt 59.988-8.177 51.811 54.593-2.782 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: Sektor 2.21 Planlægning og Byggeri: 21.902-2.782 Tilbagebetaling, KMD 45 Ændret lønskøn -124 Regulering vedr. barselsfond -462 Korrektion, større retssager 104 I alt 21.902-2.782-437 18.683 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

- 109-2.00 Teknik og Miljø 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2012 afviger med en samlet netto merudgift på 2,8 mio. kr. i forhold til rammen. Merforbruget skyldes en 3-årig midlertidig ressourceudvidelse på Bygningsinspektoratet, der finansieres af opsparing. Det medfører at sektorens nettotilgodehavende/opsparing reduceres. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektoren har en opsparet formue ultimo 2012 på 18,7 mio. kr. I forbindelse med budgetforlig 2012 blev det besluttet at opprioritere byggesagsbehandlingen med ansættelse af yderligere 6 årsværk over en periode på tre år, som skal finansieres af opsparingen med 3,0 mio. kr. årligt. Der er således disponeret over yderligere 6,0 mio. kr. i 2013-2014 til dette formål. Merudgiften i 2012 er kun på 2,8 mio. kr., da rekrutteringsprocessen har betydet, at ansættelse ikke har kunnet ske pr. 1.1. I forbindelse med budgetforlig 2013 blev det besluttet at investere i digitalisering af byggesagsbehandlingen, og hertil er der afsat 2,0 mio. kr. om året i perioden 2013-2016 svarende til et forbrug af opsparingen på i alt 8,0 mio. kr. Herudover er der anvendt 1,0 mio. kr. af opsparingen til finansiering af besparelser på 1,0 mio. kr. i 2013. Sektorens ikke-disponerede opsparing er hermed reelt på 3,7 mio. kr.

- 110-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.30 Trafik og Veje 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 230 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget -1-2 (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4B) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 515.430 459.694 55.736 82.577-26.841-5,0% Indtægter -93.499-51.652-41.847-42.096 249-0,3% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 421.931 408.042 13.889 40.481-26.592-5,9% Anlæg: Udgifter 377.704 342.282 35.421 146.361-110.940-22,7% Indtægter -30.771 0-30.771-18.444-12.327 66,8% Nettoudgifter i alt 346.932 342.282 4.650 127.917-123.267-26,2% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 231 171.351 153.882 17.469 19.774-2.305-1,3% * Sektor 232 225.431 230.188-4.757 12.303-17.061-7,0% * Sektor 233-2.464-1.706-758 3.105-3.863-276,1% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Ikke-styrbare udgifter 27.613 25.677 1.936 5.300-3.364-10,9% * Anlæg 346.932 342.282 4.650 127.917-123.267-26,2% Nettoudgifter i alt 768.863 750.323 18.540 168.399-149.859-16,3% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab 2012 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - -% - Personaleforbrug 102,8 98,4 4,4 4,5

- 111-2.00 Teknik og Miljø 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2012 givet en nettoudgiftsbevilling på 41,5 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger er: Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, med mindreudgifter på -9,4 mio. kr. Forventet regnskab 2012 og tillægsbevillinger 2012 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, med merudgifter på 50,8 mio. kr. Tillægsbevilling på 0,1 mio. kr. i merudgift i forbindelse med kapitalindskud til letbanen. Herudover er der foretaget en omplacering på -1,0 mio. kr. til sektor 2.51 Ejendomsforvaltningen. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er i alt et mindreforbrug på -26,6 mio. kr., som er fordelt på følgende områder: Sektor 2.31 Trafik og Veje, Vejvæsen Sektoren har et mindreforbrug på -2,3 mio. kr. Dette mindreforbrug skyldes et stort fokus på ikke at overskride budgetterne og pga. vejrlig i december var det ikke muligt at anvende det resterende budget. Sektor 2.32 Trafik og Veje, Kollektiv Trafik Sektoren har et mindreforbrug på -17,0 mio. kr. Dette mindreforbrug skyldes en tillægsbevilling på 20,5 mio. kr., som følge af Midttrafik midt i året forudsagde en negativ afvigelse i forhold til budgetterne for passagererindtægterne. Udviklingen i passagererindtægterne blev dog en del mere gunstig end Midttrafiks forudsigelse. Desuden fik sektor 2.32 en tillægsbevilling på 4,3 mio. kr. til dækning af forventede merudgifter til blandt andet tyverisikring af kontantautomaterne og efterreguleringer fra Midttrafik for regnskab 2011. Sektor 2.33 Trafik og Veje, Parkeringskontrol Sektoren har et mindreforbrug på -3,9 mio. kr. Dette mindreforbrug skyldes en tillægsbevilling på 4 mio. kr., som følge af at fremskrivelser midt i året forudsagde en negativ afvigelse i forhold til parkeringsafgiftsbudgetterne. Udviklingen i parkeringsafgiftsindtægterne blev dog noget mere gunstig end forudsat, og desuden har afskrivninger i 2012 har været betydeligt mindre end forventet. Dermed er sektoren reelt i balance i Regnskab 2012. Sektor 2.34 Trafik og Veje, ikke-decentraliseret Sektoren har et mindreforbrug på -3,4 mio. kr. på vintervedligeholdelsen, idet der blev tilført ekstra midler som følge af de hårde vintermåneder først på året. Det milde vejr i særligt november 2012 medførte imidlertid et samlet mindreforbrug. Jf. budgetforliget 2013 er Sektor 2.34, som er ikke-styrbar, overført til det styrbare område under sektor 2.31 (fra 2013). Personale Ændringen i personaleantallet skyldes hovedsageligt en ændret opgørelsesmetode i forhold til sidste år. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der er som udgangspunkt ikke adgang til budgettering af forbrug af opsparing i 2012. Såfremt kommunens samlede serviceramme tillader det, foreslås opsparingen anvendt til:

- 112-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.31 Trafik og Veje, Vejvæsen ønsker at overføre overskuddet til næste års budget, da det hårde vintervejr i december 2012 og januar-februar 2013 har skabte et ekstra behov for reparation af vejene Se endvidere afsnit 5.4.2. Sektor 2.32 Trafik og Veje, Kollektiv Trafik budget bliver tilpasset via den særlige budgetmodel for området. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2012 givet nettomerudgiftsbevilling på 127,9 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger er: Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med merudgift på 38,0 mio. kr. Forventet regnskab 2012 og tillægsbevillinger 2012 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med mindreudgift på -139,8 mio. kr. Regnskab 2011 med merudgift på 116,4 mio. kr. Bevilling til etablering af havnesluse som led i klimatilpasning i forhold til Aarhus midtby med mindreudgift på -1,6 mio. kr. Salg af felt 5 til familie- og ungdomsboliger på pier 4 på De Bynære Havnearealer med merudgift på 7,3 mio. kr. Bevilling til byggemodning af 3. etape af pier 4 med merudgift på 67,3 mio. kr. Bevilling til projektering af letbanens 1. Etape med merudgift på 8,9 mio. kr. Bevilling til Aarhus Kommunes kapitalindskud i Aarhus Letbane I/S med merudgift på 1,4 mio. kr. Anlægsprogram for vejsektoren 2012 og overslagsårene 2013 2015 med mindreudgift på -2,3 mio. kr. Bevilling til etablering af Herredsvejs forlægning og udretning af Paludan-Müllers Vej med merudgift på 27,3 mio. kr. Bevilling til byggemodning af 4. etape af pier 4 med merudgift på 5,0 mio. kr. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På sektor 2.35 Trafik og Veje er der en nettomindreudgift på -123,3 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsagelig følgende forhold: Mindreudgift på -48,9 mio. kr. på Byggemodning Kystsikring og 1. etape af pier 4 overføres til 2013 grundet tidsmæssig forskydning, hovedsageligt for Jette Tikøbs Plads, hvor der har været en længere produktionstid på fliser end forventet, og vejbro til Ø1, bugtpromenade på Ø1, hvor udførelsestidpunktet er flyttet til 2013. Det bemærkes, at beløbet også indeholder en reserve til eventuel refusion til grundkøbere på Pier 4, såfremt de geotekniske og/eller miljøtekniske forhold afviger fra udbudsmaterialet. Nettomindreudgift på -38,8 mio. kr. på Marselis Boulevard, etablering af tunnel hvor en nettomindreudgift på 19,4 mio. kr. skyldes en senere opstart i 2010 grundet omlægning af fjernvarmeledningen. Beløbet overføres til 2013. En merindtægt på -19,4 mio. kr. fra statstilskud til projektet tilbageføres til reserven Trafikløsning Marselisborg, indtægt som har medvirket til finansiering af anlægsudgiften.

- 113-2.00 Teknik og Miljø Mindreudgift på -22,3 mio. kr. på DBH, Navitas Park, P-kælder, som skyldes forskydning i arbejdets udførelse i forhold til den oprindelige tidsplan. Der gøres opmærksom på, at der også er indeholdt et beløb til bygherreleverancer (Bomanlæg, p-automater m.m.), som forventes udført i 2014. Mindreudgift på -5,4 mio. kr. på Herredsvej, forlægning overføres til 2013, da anlægsarbejdet har været i bero på grund af vejret. Mindreudgift på -3,7 mio. kr. på KB Stianlæg overføres til 2013 grundet en længerevarende planlægningsproces end forventet hvad angår cykelstier på Lilleringvej og Tåstrupvej. Hvad angår projekterne Jegstrupvej/Grønløkke Alle, stier og skolevejsprojekterne, er de blevet tidsmæssigt forskudt på grund af vejrlig. Mindreudgift på -2,2 mio. kr. på KB Mindre vejanlæg ved byudvikling overføres til 2013 grundet vejrlig for projekterne Sønderskovvej, krydsninger og Søren Frichs Vej, regulering. Mindreudgift på -2,2 mio. kr. på KB Mindre vejarbejder overføres til 2013, grundet vejrlig, færdiggørelsesarbejder og tidsmæssig forskydning af projekter i forhold til oprindeligt planlagt. Mindreudgift på -1,8 mio. kr. på KB Sikkerhed og miljø overføres til 2013, grundet en længerevarende planlægningsproces end forventet for projekterne Ringvejen, forbedring af uheldsbelastede kryds og Viby Torv, trafiksikkerhedsprojekt. For så vidt angår de fysiske arbejder, har det været nødvendigt at udskyde et projekt på grund af vejrlig og et andet projekt på grund af omfattende ledningsarbejder. Mindreudgift på -1,3 mio. kr. på Busprioritering på Randersvej, som skyldes at anlægsarbejdet har været i bero i november/december på grund af vejret. Beløbet overføres til 2013. Mindreudgift på -0,8 mio. kr. på Hasle Torv, omdannelse overføres til 2013, på grund af vejrlig. Mindreudgift på -0,8 mio. kr. på Åboulevarden og Immervad, renovering af belægning overføres til 2013, på grund af der resterer færdiggørelsesarbejder. Mindreudgift på -0,4 mio. kr. på KB Gadebelysningsarbejder på grund af tidsmæssige forskydninger i forhold til koordinering med øvrige ledningsejere. Mindreudgift på -0,3 mio. kr. på Beder-Bering landevejen overføres til 2013 på grund af en længerevarende planlægningsproces end forventet på grund af VVM undersøgelsen. Mindreudgift på -0,3 mio. kr. på Bispetorvet, renovering overføres til 2013, da der er uafklarede forhold til entreprenøren omkring fuger. Mindreudgift på -0,2 mio. kr. på Grenåvej, bro over Grenåbanen overføres til 2013 grundet, at der resterer færdiggørelsesarbejder. Mindreudgift på -0,1 mio. kr. på Fremkommelighed via intelligente transportsystem ITS overføres til 2013, da slutregning fra entreprenør afventes. Mindreudgift på -0,1 mio. kr. på KB Bidrag til kloakforsyningen overføres til 2013. Mindreudgift på -0,1 mio. kr. på KB Ringvejen, signalanlæg og kryds overføres til 2013. Merudgift på 0,1 mio. kr. på KB Opholdshuse overføres fra 2013. Netto mindreindtægt på 0,2 mio. kr. på Kollektiv trafikplan. anlægsomkostninger. Mindreudgift på -0,2 mio. kr. skyldes bl.a., at der resterer en buslomme i Harlev, som vil blive udført under KB Mindre vejarbejder. Mindreindtægten på 0,4 mio. kr. skyldes, at tilskud fra staten blev søgt på baggrund af forventet udgift, men licitationen gav et billigere resultat, og dermed blev tilskuddet mindre end forventet. Nettomindreindtægten finansieres via KB Mindre vejarbejder.

- 114-2.00 Teknik og Miljø Mindreudgift på 0,5 mio. kr. på Letbanen. Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012. Selskabet afholder udgifterne til etablering af letbanen. Aarhus kommune har afholdt udgifter til projektering frem til selskabets stiftelse. Et restrådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. fra den oprindelige bevilling tilbageføres reserven, som har finansieret udgifterne. Nettomindreindtægt på 7,2 mio. kr. på KB Cykelhandlingsplan (merudgift på 0,7 mio. kr. og mindreindtægt på 6,5 mio. kr.) Merudgiften skyldes uforudsigelige udgifter hvad angår projektet vedr. cykelgaden i Mejlgade, hvor det bl.a. var nødvendigt at etapeopdele projektet, hvorved projektet blev dyrere end forventet. Merudgiften finansieres via KB Stianlæg. Mindreindtægten skyldes, at statstilskuddet afventer en endelig afklaring af udgifter. Da afklaring forventes i 2013 overføres rådighedsbeløbet til 2013. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter De Bynære Havnearealer - den sekundære vejadgang (AB-09-235-003) I forhold til anlægsbevillingen på 35,5 mio. kr. er der en merudgift på 1.800 kr. Letbanen (AB-10-235-003) I forhold til anlægsbevillingen på 47,9 mio. kr. er der en nettomerindtægt på 0,3 mio. kr. Hasle Ringvej-Halmstadgade, busprioritering (AB-10-235-004) I forhold til anlægsbevillingen på 3,1 mio. kr. er der en mindreudgift på 263.000 kr., som hovedsagligt skyldes, at et rådighedsbeløb på 265.000 kr. blev tilbageført reserven Udvikling af kollektiv trafik ved Regnskab 2011 pga. et forventet mindreforbrug. Anlægsbevillingen blev fejlagtig ikke reduceret tilsvarende. Den faktiske afvigelse udgør således en merudgift på 2.000 kr. Halmstadgade-Hasle Ringvej, busprioritering (AB-10-235-005) I forhold til indtægsbevillingen på 2,3 mio. kr. er der ingen afvigelse. I forhold til udgiftsbevillingen på 2,0 mio. kr. er der et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., som hovedsagligt skyldes at enkelte projektelementer viste sig unødvendige, hvilket har minimeret forventede ekstraomkostninger, eksempelvis ændring af regnvandsbassin ved Halmstadgade og tunnel under Ringvejen. Viby Torv. Busprioritering (AB-10-235-006) I forhold til indtægsbevillingen på 0,3 kr. er der ingen afvigelse. I forhold til udgiftsbevillingen på 0,8 mio. kr. er der et mindreforbrug på 15.000 kr.. Olof Palmes Alle - Brendstrupgårdsvej, busprioritering (AB-10-235-007) I forhold til indtægsbevillingen på 1,6 kr. er der ingen afvigelse. I forhold til udgiftsbevillingen på 2,8 mio. kr. er der et merforbrug på 0,3 mio. kr., som hovedsagligt skyldes uforudsete udgifter, som først viste sig ved udførelsen af projektet. ITS, busprioritering i signalanlæg (AB-10-235-008) I forhold til udgiftsbevillingen på 0,2 mio. kr. er der en mindreudgift på 0,1 mio. kr., som hovedsagligt skyldes, at man afventede et resultat fra en analyse i Sverige, inden det resterende projekt evt. skulle igangsættes. Kollektiv trafikplan, anlægsomkostninger (AB-10-235-009) I forhold til udgiftsbevilling på 29,2 mio. kr. er der en mindreudgift på 0,2 mio. kr. I forhold il indtægtsbevilling på 1,8 mio. kr. er der en mindreindtægt på 0,4 mio. kr. Afvigelsen på udgiftsbevillingen skyldes hovedsaligt, at der resterer en buslomme i Harlev, som vil blive udført under KB Mindre vejarbejder. Mindreindtægten på 0,4 mio. kr. skyldes, at tilskud fra staten blev søgt på baggrund af forventet udgift, men licitationen gav et billigere resultat, og dermed blev tilskuddet mindre end forventet.

- 115-2.00 Teknik og Miljø Fortovsomlægninger (AB-11-235-005) I forhold til udgiftsbevilling på 4,5 mio. kr. er der ingen afvigelse. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB 2012 Sikkerhed og miljø (KB-XX-235-001) I forhold til bevillingen på 7,1 mio. kr. er der en mindreudgift på -1,8 mio. kr. Der blev arbejdet på 9 projekter: Forbedring af tilgængelighed Latinerkvarteret Grenåvej, forlængelse af venstresvingsbane v. Nordre Ringgade Hastighedsprojekter v/boligområde og skole (Vorrevangsskolen) Omnia (overvågningssystem til lyskryds) Ringvejen, forbedring af uheldsbelastede kryds Ringvej Syd/Saralyst Allé, signalanlæg Skolevejssikring inkl. analyse Viby Torv, trafiksikkerhedsprojekt Viborgvej, forprojekt Mindreudgift på -1,8 mio. kr. på K.B. Sikkerhed og Miljø overføres til 2013. Mindreudgiften skyldes en længerevarende planlægningsproces for projekterne, Ringvejen, forbedring af uheldsbelastede kryds og Viby Torv, trafiksikkerhedsprojekt. For så vidt angår de fysiske arbejder, har det været nødvendigt at udskyde et projekt pga. vejrlig og et andet pga. omfattende ledningsarbejder i området. KB 2012 Stianlæg (KB-XX-235-002) I forhold til bevillingen på 11,3 mio. kr. er der et mindreforbrug på -4,4 mio. kr. Der blev arbejdet på 8 projekter: Elevvej, fortov/sti i Lisbjerg Jegstrupvej/Grønløkke Allé, stier Lilleringvej, cykelsti Næshøjvej, sti Sti fra Studstrup til Skæring Skole Skolevejsanalyse, stiprojekter Tranbjerg, tunnel under Landevejen, regulering Tåstrupvej, cykelsti Mindreudgift på -4,4 mio. kr. på KB Stianlæg overføres til 2013. Mindreudgiften skyldes en længere planlægning end forventet, hvad angår cykelstier på Lilleringvej og Tåstrupvej. Hvad angår projekterne, Jegstrupvej/Grønløkke Allé, stier og skolevejsprojekterne er de blevet tidsmæssigt forskudt pga. vejrlig.

- 116-2.00 Teknik og Miljø KB 2012 Mindre vejanlæg ved byudvikling (KB-XX-235-005) I forhold til bevillingen på 14,4 mio. kr. er der en mindreudgift på -2,1 mio. kr. Der blev arbejdet på 10 projekter: Byvænget, regulering Grenåvej, Løgten 2. etape Moesgård Allé, regulering Mustrupvej, vejudvidelse Nordre Ringgade, regulering, Marienlund-Randersvej Ormslevvej/Jarlsmindevej, rundkørsel Rødlundvej, forlængelse Sønderskovvej, krydsninger Søren Frichs Vej, regulering Tandervej, hastighedsdæmpning Mindreudgift på -2,2 mio. kr. på KB Mindre vejanlæg ved byudvikling overføres til 2013. Mindreudgiften skyldes vejrlig for projekterne Sønderskovvej, krydsninger og Søren Frichs Vej, regulering. KB 2012 Mindre vejarbejder (KB-XX-235-006) I forhold til bevillingen på 10,8 mio. kr. er der en mindreudgift på -2,4 mio. kr. Der blev igangsat 74 projekter. De 10 største projekter er: Belysning, tunneller Frederiks Allé, midlertidig lukning. (Festuge). Hørhavevej, fortov Lysstyring, regulering Langdalsvej, fartdæmpning Midtbyen, diverse Midtbyplanen (Kystvejsstrækningen) Strandvejen/Marselis Boulevard, signalanlæg Stavtrupvej, fortov Øgadekvarteret, bump Mindreudgift -2,4 mio. kr. på KB Mindre vejarbejder overføres til 2013, grundet vejrlig, færdiggørelsearbejder og tidsmæssige forskydninger. KB 2012 Cykelhandlingsplan (KB-XX-235-007) I forhold til nettobevillingen på 1,0 mio. kr. er der tale om et nettoforbrug på 7,2 mio. kr. Der blev arbejdet på 38 projekter. De 10 største projekter er: Chr. Filtenborgs Plads, krydsombygning

- 117-2.00 Teknik og Miljø Diverse kryds og strækningsforbedringer Lystrupruten mobil ruteinformation Ny cykelsti ml. Ormslev og Stavtrup Ny hovedrute mod nord Nørrebrogade Ny hovedrute mod nordvest - Grønnegade Nye stativer i Midtbyen Omdannelse af Mejlgade til cykelgade Omdannelse af Frederiksgade til cykelgade Skejbygårdsvej, ny tunnel Merudgift på 0,7 mio. kr. og mindreindtægt på 6,5 mio. kr. Merudgiften skyldes uforudsigelige udgifter hvad angår projektet vedr. cykelgaden i Mejlgade, hvor det bl.a. var nødvendigt at etapeopdele projektet, hvorved projektet blev dyrere end forventet. Merudgiften finansieres via KB Stianlæg. Mindreindtægten skyldes, at statstilskuddet afventer en endelig afklaring af udgifter. Da afklaring forventes i 2013 overføres rådighedsbeløbet til 2013. KB 2012 Opholdshuse (KB-XX-235-008) Bevillingen er blevet brugt til reparation og vedligeholdelse af huse bl.a. ekstra isolering og ramper jr. Bygningsreglement 12. I forhold til bevillingen på 1,3 mio. kr. er der ingen afvigelse. KB 2012 Gadebelysningsarbejder (KB-XX-235-009) Der er under anlægget udført udskiftning af ældre master og armaturer samt nedgravning af kabler. I forhold til bevillingen på 2,1 mio. kr. er der en mindreudgift på -0,4 mio. kr., hvilket skyldes tidsmæssige forskydninger i forhold til koordinering med øvrige ledningsejere. 0,4 mio. kr. overføres til 2013. KB 2012 Bidrag til kloakforsyningen (KB-XX-235-010) I forhold til bevillingen på 14,4 mio. kr. er der et mindreforbrug på -0,1 mio. kr. KB 2012 Ringvejen, signalanlæg og kryds (KB-XX-235-012 Under anlægget er udført udskiftning af ældre materiel bl.a. udskiftning til LED samt ændring af uheldsbelastet kryds Ringvejen/Paludan-Müllers Vej. I forhold til bevillingen på 3,1 mio. kr. er der en mindreudgift på 0,1 mio. kr. KB 2012 Bedre tilgængelighed (KB-10-235-005) Bevillingen er på 0 kr., idet rådighedsbeløbet i 2012 grundet en længerevarende planlægningsproces er overført til 2013 ved forventet regnskab 2012. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomindreudgifter på -123,3 mio. kr. til anvendelse i 2013.

- 118-2.00 Teknik og Miljø 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 231 153.882 24.074 177.956 171.351 6.605 - Sektor 232 230.188 8.003 238.191 225.431 12.761 - Sektor 233-1.706-888 -2.594-2.464-130 Samlet ramme i alt 382.365 31.189 413.553 394.318 19.236 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2011 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2012 Nettotilgodehavende ultimo 2012 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: Sektor 2.31 Vejene: 7.217 6.605 13.840 Ændret lønskøn 2012-311 Store retssager 384 Barselsudligning -151 Tilbagebetaling fra KMD 96 nger Sektor 2.32 Kollektiv Trafik: 12.140 12.761 24.490 Ændret lønskøn 2012-382 Barselsudligning -28 Uerholdelige fordringer -1 Sektor 2.33 P-kontrol: 2833-130 2.346 Barselsudligning -69 Uerholdelige fordringer -288 I alt 22.190 19.236-750 40.676 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne 2.31 Vejvæsen Sektoren har et mindreforbrug på -6,6 mio. kr. i forhold til rammen, idet budgettet blev reduceret med 4,3 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab med henblik på at dække (likviditetsmæssigt) en forventet merudgift i sektor 2.32. Mindreforbruget er således reelt kun på - 2,3 mio. kr. Dette mindreforbrug skyldes et stort fokus på ikke at overskride budgetterne, og pga. vejrlig i december var det ikke muligt, at forbruge det resterende budget. 2.32 Kollektiv trafik Sektoren har et mindreforbrug på -12,8 mio. kr., dette mindreforbrug skyldes en tillægsbevilling på 20,5 mio. kr., som følge af Midttrafik midt i året forudsagde en negativ afvigelse i for-

- 119-2.00 Teknik og Miljø hold til budgetterne for passagererindtægterne. Udviklingen i passagererindtægterne blev dog en hel del gunstigere end Midttrafiks forudsigelse. Som følge af rammefremskrivningsmodellen i sektorens decentraliseringsordning forventes en stor del af opsparingen at blive reduceret igen. 2.33 P-kontrol Balancen i sektoren dækker over interne udsving. Parkeringsafgiftsindtægterne var under budget, mens afskrivningerne og afregninger til Rigspolitiet tilsvarende var under budget, hvorved sektoren var i balance. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at overføre overskud fra 2012 til 2013. Såfremt muligheden opstår, er der følgende forslag til forbrug: 2.31 Vejvæsen Sektoren har en opsparing på 13,8 mio. kr. ved udgangen af 2012. I forbindelse med budgetforliget for 2013 blev der disponeret over 5,75 mio. kr. i perioden 2013-2015 til VVMundersøgelse vedr. Letbanen og 5,9 mio. kr. til vejrenovering. Der er hermed reelt kun en ikke-disponeret opsparing på 2,2 mio. kr. Det resterende beløb ønskes også anvendt i budget 2013, da det hårde vintervejr i december 2012 og januar-februar 2013 har skabt et ekstra behov for reparation af vejene. 2.32 Kollektiv trafik Sektoren har en opsparing på 24,5 mio. kr., men de 12,2 mio. kr. af sektorens overskud må påregnes at skulle finansiere tab på billetkontrolafgifter. Sektoren har i 2009-2012 opkrævet billetkontrolafgifter på 32,8 mio. kr. Det forventes imidlertid kun (baseret på erfaringstal fra tidligere år), at ca. 60 % af disse bliver indbetalt, hvorfor der må påregnes afskrivninger for i alt 12,2 mio. kr. (fratrukket afskrivninger på 0,9 mio. kr. i 2012) i de kommende år. Vi afventer dog pt. en ny vurdering fra Aarhus kommunes Opkrævningen omkring forventede saldokorrektioner i 2013. 2.33 P-kontrol Sektoren har en opsparing på 2,3 mio. kr., som henstår til finansiering af tab på P-afgifter, der ikke kan inddrives via betalingskontoret samt til investering i kollektiv trafik. Årlige overskud i perioden 2011-2013 skal jf. byrådsbeslutning overgå til KB-bevilling for Sikkerhed og miljø (Éngangsudgifter til Kollektiv Trafikplan, 11. maj 2011). Dele eller hele opsparingen forslås overført til KB-bevilling for Sikkerhed og miljø i Budget 2013. Det præcise beløb kan dog først opgøres når Aarhus kommunes Opkrævningen fremsender oplysninger omkring forventninger til saldokorrektioner i 2013. 6. Øvrige forhold 6.1 Tjenestemandspension i Midttrafik Midttrafik vil årligt udarbejde oversigter der viser den samlede forpligtelse pr. bestiller (kommune). Midttrafik har opgjort forpligtelsen for regnskab 2012. Midttrafik har i 2012 tilført 384.812 kr. til den samlede forpligtigelse. Samlet set har Aarhus kommune en forpligtigelse på 2.103.308 kr.

- 120-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.40 Natur og Miljø 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 240 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 150.045 158.033-7.988 11-7.999-5,1% Indtægter -28.527-36.524 7.997-343 8.340-22,6% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 121.518 121.509 9-332 341 0,3% Anlæg: Udgifter 14.606 13.892 714 3.981-3.267-18,3% Indtægter -4.444 0-4.444-5.069 625-12,3% Nettoudgifter i alt 10.162 13.892-3.730-1.088-2.642-20,6% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift): * Sektor 2.41 120.937 121.652-715 -1.032 317 0,3% Takstfinansieret område (drift): * Sektor 2.42 486-218 704 700 4 0,8% Ikke-decentraliseret område: Styrbare udgifter * Sektor 2.43 drift 95 75 20 0 20 26,7% * Sektor 2.47 anlæg 10.162 13.892-3.730-1.088-2.642-20,6% Nettoudgifter i alt 131.680 135.401-3.721-1.420-2.301-1,7% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab 2012 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 107,7 102,4 5,3 5,2% 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Til sektoren er der i 2012 netto givet tillægsbevillinger på i alt -0,3 mio. kr. i mindreudgift. Indstilling om forventet regnskab 2011 pr. ultimo september 2011 på 0,3 mio. kr. i merudgift.

- 121-2.00 Teknik og Miljø Indstilling om forventet regnskab 2012 pr. ultimo september 2012 på -0,6 mio. kr. i mindreudgift. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Afvigelsen i forhold til det ajourførte budget er en merudgift på 0,3 mio. kr. og kan fordeles således: Sektor 2.41, Natur og Miljø, decentraliseret område Merudgiften på 317.000 kr. skyldes øgede udgifter til vintertjeneste vedrørende rydning og saltning af stier samt ekstraomkostninger i forbindelse med indsatsen indenfor Ren by kampagnen. Sektor 2.42, Virksomheder og Jord, takstområde Der har været merudgift på 4.000 kr. Sektor 2.43, Miljøvagten, ikke decentraliseret område Der har været en merudgift på 20.000 kr. Personaleforbruget har været 109,3 mod 102,4 sidste år. Merforbruget på 5,3 kan henføres til følgende: Nye opgaver til myndighedsområdet indenfor Vandmiljø og landbrug. DUT udvidelse på samlet ca. 10,5 mio. kr., 2 årsværk Nye opgaver til Grønne Områder, som flg. af politiske beslutninger. Frivillighed i det grønne, Botanisk Have, 1 årsværk Moderniserings- og effektiviseringstiltag som kræver investering i administrative systemer til Grønne Områder. Opbygning af et nyt vedligeholdelsessystem, 1 årsværk Moderniserings- og effektiviseringstiltag, som kræver investering i administrative systemer til Grønne Områder. Opbygning af et nyt kvalitetsledelsessystem, 1 årsværk Udvidelse af kapaciteten på klimaområdet som følge af start på en ny aktivitet indenfor vand, 1 årsværk Moderniserings- og effektiviseringstiltag som kræver investering i administrative systemer i sekretariatet, Kanalstrategi, 0,9 årsværk. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsler til 2013. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2012 netto givet tillægsbevillinger på -1,1 mio. kr. i mindreudgift. Indstilling om forventet regnskab 2011 pr. ultimo september 2011 på 8,1 mio. kr. i merudgift, herunder overførsler af rådighedsbeløb til 2012. Indstilling om regnskab 2011 med 18,4 mio. kr. i udgift vedrørende overførsler af rådighedsbeløb til 2012. Tillægsbevilling på -10,4 mio. kr. vedrørende Klimaplan 2012-2015. Tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. til køb af jord i Trige og tillægsbevilling på -0,8 mio. kr. i indtægt vedrørende tilskud fra Aarhus Vand A/S.

- 122-2.00 Teknik og Miljø Tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. til køb af jord i Åbo og tillægsbevilling på -2,1 mio. kr. i indtægt vedrørende tilskud fra Aarhus Vand A/S. Tillægsbevilling på 0,4 mio. kr. til plantning af ny skov ved Trige. Indstilling om forventet regnskab 2012 pr. ultimo september 2012 med -20,3 mio. kr. i mindreudgift, herunder overførsler af rådighedsbeløb til 2013. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser I forhold til det ajourførte budget er der en nettomindreudgift på -2,6 mio. kr. Begrønning i Aarhus Midtby, 2. Etape Begrønning af Ryesgade afventer en samlet strategi for begrønning af midtbyen. Et restrådighedsbeløb på 153.000 kr. overføres til 2013. Etablering af 11 ha ny skov syd for Tranbjerg På grund af det våde efterår 2012 færdiggøres den nye skov først i foråret 2013. De ikke forbrugte rådighedsbeløb på 523.000 kr. i udgift og 555.000 kr. i indtægt overføres til 2013. Anlæg af ny skov ved Trige På grund af det våde efterår 2012 bliver den nye skov først plantet i foråret 2013. De ikke forbrugte rådighedsbeløb på 406.000 kr. i udgift og 55.000 kr. i indtægt overføres til 2013. Retablering af beplantning på Ringvejen Første rate på udvidet pleje var forventet i 2013, men blev udført allerede i 2012. I forhold til rådighedsbeløbet er der et merforbrug på 143.000 kr., der modregnes i rådighedsbeløbet i 2013. Renovering af Tangkrogen Der er foretaget nydræning af det delområde af Tangkrogen, der ligger mellem selve arrangementspladsen og stranden, idet dette areal skulle indgå som et nødvendigt arrangementsareal for afviklingen af årets FoodFestival. Trods udført efter den norm der normalt anvendes for problematiske jorde viste der sig alligevel et markant behov for yderligere suppleringsdræning. Arealet ville ellers ikke havde kunnet anvendes som forudsat. Endvidere har det været nødvendigt at udbedre drænets udløb i Aarhus Bugt, idet udløbet sandede til grundet de specielle strømforhold. Det har således været nødvendigt at fremskynde merudgiften for at opnå den tilsigtede forudsatte effekt af de gennemførte dræningsarbejder. Merforbruget på 328.000 kr. modregnes i rådighedsbeløbet i 2013. Jordkøb til skovrejsning i Åbo (Bevillingsprogram AB-12-247-004) I forhold til nettobevillingen på 2,2 mio. kr. er der afholdt udgifter for 2,1 mio. kr. Et restrådighedsbeløb på 77.000 kr. til handelsomkostninger overføres til 2013. Koncertplads forundersøgelse Årsagen til at det forventede rådighedsbeløb ikke er brugt skyldes, at iværksættelse af de videre arbejder forudsatte, at projektet prioriteredes af byrådet, jf. tilkendegivelser ved drøftelser af sagen på møder i Teknisk Udvalg. Idet projektet imidlertid ikke blev prioriteret ved budgetforhandlingerne i september 2012 er videre arbejde i relation til etablering af en koncertplads stillet i bero indtil videre. Et restrådighedsbeløb på 62.000 kr. overføres til 2013. Amtsvandløb Vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser af en ændret vedligeholdelse og et øget behov for magasinering af vand i de store ådale opstrøms byområderne samt opmåling af vandløb med vægt på mindre/private vandløb inden for oplandene til de store vandløbssystemer (Aarhus å og Egå) er to hovedprojekter, der er udskudt til 2013. Opmåling er en nødvendig del af forvaltningen af de private vandløb samt opgaven i forbindelse med implementeringen af vandplanerne. Et restrådighedsbeløb på 575.000 kr. overføres til 2013.

- 123-2.00 Teknik og Miljø Begrønning af by- og vejrum Begrønning af by- og vejrum afventer en samlet strategi for begrønning af midtbyen. Et restrådighedsbeløb på 513.000 kr. overføres til 2013. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Etablering af Åbo Skov (Bevillingsprogram AB-10-247-003) I forhold til bevillingen på 930.000 kr. er der en merudgift på 53.000 kr., der skyldes ekstraordinær pleje af det nyanlagte skovrejsningsområde. Merudgiften finansieres af en mindreudgift på bevillingsprogram 06295 (se nedenfor). Køb af 7,229 ha privat landbrugsjord syd for Tranbjerg (Bevillingsprogram AB-11-247-003) Både købet på 1,568 mio. kr. og anlægstilskuddet fra Aarhus Vand på 1,6 mio. kr. svarer til bevillingen. Køb af landbrugsjord ved Trige til skovrejsning (Bevillingsprogram AB-12-247-002) I forhold til nettobevillingen på 629.000 kr. er der afholdt udgifter for 615.000 kr. Mindreudgiften på 14.000 kr. tilfalder kassebeholdningen. Begrønning af Bispetorv (Bevillingsprogram AB-11-247-001) I forhold til bevillingen på 1,1 mio. kr. er der en merudgift på 30.000 kr. Merudgiften finansieres af en mindreudgift på bevillingsprogram 06295 (se nedenfor). Asfaltering af stien omkring Egå engsø (Bevillingsprogram 06295) Asfalteringen er foretaget som et led i cykelhandlingsplanen og har kostet 1 mio. kr. Det ikke forbrugte rådighedsbeløb på 114.000 kr. skal finansiere merudgifter på bevillingsprogrammerne AB-10-247-003 og AB-11-247-001 (se ovenfor). 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Beplantning og vedligeholdelse af Hasle Bakker i 2012 (Bevillingsprogram KB-11-247-001) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 41.000 kr. til den grønne vedligeholdelse, hvilket er et mindreforbrug på 39.000 kr., der overføres til en tilsvarende KB-bevilling i 2013. KB Træplantninger (Bevillingsprogram 07009) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 142.000 kr. til pleje af gadetræer og fornyelse af solitære træer i parker. Det ikke forbrugte rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. overføres til sektor 2.41, drift, i 2013. Se pkt. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år, sektor 2.47. KB Miljøforbedringer (Bevillingsprogram 07010) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 1,3 mio. kr., der fordeler sig på syv projekter. Renovering af udstyr i parker Beplantning i byens parker Renovering af Marselisborg Hospitalspark Etablering af toilet i Dyrehaven Renovering af stier i grønne områder Renovering af centrale pladser i midtbyen Renovering af terrænudstyr i skovene Et restrådighedsbeløb på 934.000 kr. overføres til sektor 2.41, drift, i 2013. Se pkt. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år, sektor 2.47.

- 124-2.00 Teknik og Miljø KB Grønne byrum (Bevillingsprogram KB-12-247-004) Under bevillingen er der afholdt en udgift på 30.000 kr. til honorar for udarbejdelse af forslag til planløsning omkring godsbanen. Merudgiften på 7.200 kr. modregnes i rådighedsbeløbet i den tilsvarende KB-bevilling i 2013. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Med henvisning til afsnit 5.3.2 Redegørelse for ikke bevilgede afvigelser og afsnit 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger overføres i alt 2,6 mio. kr. til 2013. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Ultimoramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.41 Natur og Miljø 121.657-3.532 118.124 120.937-2.813 Samlet ramme i alt 121.657-3.532 118.124 120.937-2.813 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2011 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2012 Nettotilgodehavende ultimo 2012 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.41 Natur og Miljø 5.027-2.813 Ændret lønskøn juni 2012-223 Regulering vedr. barselsfond -205 Tilbagebetaling fra KMD 37 I alt 5.027-2.813-391 1.823 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

- 125-2.00 Teknik og Miljø B: Vedrørende de takstfinansierede områder: Resumé af status vedrørende takstfinansierede områder Nettotilgodehavender primo Overskud på drift Øvrige reguleringer Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Udlægskonti: - Sektor 2.42 Anvisning af jord 3.851-486 0 3.365 I alt 3.851-486 0 3.365 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 2.41 Natur og Miljø I forhold til den økonomiske ramme er der på sektor 2.41, Natur og Miljø, et underskud på 2,8 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at der sent på året i 2011 blev givet DUT-midler til badevandprofiler og vådområder på 1,2 mio. kr. og at der var en forsinkelse i udarbejdelse af miljøhandlingsplaner på grund af sen godkendelse af klimaplanen, svarende til 1,5 mio. kr. Disse midler er brugt i 2012. Sektor 2.42 Anvisning af jord En midlertidig kapacitetsbegrænsning i modtagelse af forurenet jord har betydet en reduktion af indtægterne, hvilket har resulteret i en udgift på 0,5 mio. kr. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 2.41 Natur og Miljø Det opsparede beløb ultimo 2012 på 1,8 mio. kr. overskrider ikke grænsen for den maksimale opsparing. Sektor 2.42 Anvisning af jord Da aktivitetsniveauet inden for byggesektoren i de sidste par år har været lavt, er der på grund af faldende indtægter for tilkørsel af jord til Aarhus Østhavn sket en reduktion af udlægskontoen i 2009 og 2010 contra en svag stigning i 2011. I 2012 har der på grund af kapacitetsbegrænsningen været yderligere en reduktion med det resultat, at udlægskontoen er reduceret til 3,4 mio. kr. Sektor 2.47 Natur og Miljø, anlæg Byrådet behandlede i efteråret 2012 indstillingen Grøn infrastruktur, service i økonomisk balance. Indstillingen synliggjorde budgetbehovet for at skabe en grøn drift i balance. En af forudsætningerne for at skabe balance i den grønne økonomi er, at to KB-bevillinger til hhv. træplantninger (0,4 mio. kr.) samt miljøforbedringer (1,8 mio. kr.)overføres til driftsbudgettet. Rådighedsbeløbene i årene 2013-2016 overføres således til sektor 2.41 Natur og Miljø, drift. 6. Øvrige forhold 6.1 Kritiske/problematiske forhold Forvaltningen har en sag, der vedrører en entreprenør, hvor det samlede tilgodehavende er 192.773 kr. ekskl. moms. Sagen er nævnt første gang i regnskabsbemærkninger 2009, og tilgodehavendet er i perioden frem til i dag faldet til ca. 133.000 kr.

- 126-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.50 Ejendomsforvaltningen 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 250 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 1.374 8.960-7.586-13.521 5.935-130,1 Indtægter -77.273-83.371 6.098 12.863-6.766 9,6 Refusion 0 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt -75.899-74.410-1.488-657 -831 1,1 Anlæg: Udgifter 85.487 59.434 26.053 44.446-18.393-17,7 Indtægter -68.594 0-68.594-72.587 3.994-5,5 Nettoudgifter i alt 16.893 59.434-42.541-28.142-14.399-46,0 Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift): - Sektor 251-76.096-74.338-1.758-657 -1.101 1,5 Ikke-decentraliseret område: - Styrbare udgifter 197-73 270 0 270-369,8 - Anlæg 16.893 59.434-42.541-28.142-14.399-46,0 Nettoudgifter i alt -59.006-14.977-44.029-28.799-15.230 34,8 Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab 2012 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - % - Personaleforbrug 119,1 141,8-22,7-16,0 5.2 Drift og personale Der har i 2012 været en reduktion på 22,7 ordinære stillinger i forhold til regnskab 2011 som følge af konkurrenceudsættelse af opgaver og gennemførte besparelser. Halvdelen af reduktionen vedrører rengøringsafdelingen på Rådhuset, hvor et privat rengøringsselskab har overtaget opgaven. Derudover er der sket personalereduktioner i Vagt & Service, Kantinerne, Grafisk Service samt i det teknisk/administrative personale.

- 127-2.00 Teknik og Miljø 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2012 givet nettomindreudgiftsbevillinger på -1,7 mio. kr. Der er givet disse tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011: Nettomerudgift 0,7 mio. kr. Ændret huslejemodel: Merudgift 0,3 mio. kr. Ophør af 0-budgettering: Mindreudgift -3,2 mio. kr. Forventet regnskab 2012 og tillægsbevillinger 2012: Nettomindreudgifter -5,4 mio. kr. Salg af diverse ejendomme: Nettomindreindtægter: 3,2 mio. kr. Renovering af Spanien 19: Merudgift 2,7 mio. kr. Herudover er der foretaget en omplacering på 1,0 mio. kr. fra sektor 2.31 Trafik og Veje, Vejvæsen. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Decentraliseret område (sektor 2.51): Sektoren er en indtægtssektor med et nettoindtægtsbudget. Der er netto en ikke-bevilget mindreudgift på -1,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Denne afvigelse skyldes hovedsagelig udskudte bygningsvedligeholdelsesprojekter, som først færdiggøres i 2013. De pålagte driftsrammer har medført forsigtighed med at igangsætte vedligeholdelsesarbejder før forholdsvis sent på året, og projekterne er ikke blevet færdiggjort i 2012. Ikke-decentraliseret område (sektor 2.52): Der er netto en ikke-bevilget merudgift på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Denne afvigelse skyldes hovedsagelig udgifter vedrørende forhåndsudgifter til salg af ejendomme, f.eks. annoncering, tilstandsrapporter og ejendomsmægler. Salgsomkostningerne bevilges normalt i anlægsbevillingen til det konkrete ejendomssalg, når der efter udbud er fundet en køber til ejendommen. Nødvendige salgsudgifter, som fremkommer før bevillingen, afholdes på dette afsnit og der redegøres efterfølgende herfor i salgsindstillingen til det konkrete salg. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsler til 2013. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Sektor 2.53: Der er i 2012 givet nettomerindtægtsbevillinger på -28,1 mio. kr. bestående af merudgifter på 44,5 mio. kr. og merindtægter på 72,6 mio. kr. Der er givet følgende tillægsbevillinger: Forventet regnskab 2011 og tillægsbevillinger 2011: Nettomerindtægt -110,4 mio. kr. Forventet regnskab 2012 og tillægsbevillinger 2012: Nettomindreindtægt 110,7 mio. kr. Overførsel, regnskab 2011: Nettomerudgift 4,2 mio. kr.

- 128-2.00 Teknik og Miljø Projekteringspulje: Merudgift 0,1 mio. kr. Klimaplan 2012-2015: Merudgift 10,4 mio. kr. Renovering af Spanien 19: Merudgift 23,5 mio. kr. Salg af ejendommen Rosensgade 24: Nettomerindtægt -10,8 mio. kr. Salg af ejendommen Mejlgade 8A: Nettomerindtægt 11,9 mio. kr. Salg af ejendommen Amaliegade 1 Østergade 28-30: Nettomerindtægt -36,7 mio. kr. Salg af ejendommen Dannebrogsgade 8A: Nettomerindtægt -2,8 mio. kr. Salg af ejendommen Tomsagervej 23: Nettomerindtægt -1,3 mio. kr. Salg af ejendommen Søren Frichs Vej 98: Nettomerindtægt -1,1 mio. kr. Salg af ejendommen Gråmøllevej 2: Nettomerindtægt -1,3 mio. kr. Overførsel af elværksbygningen Thorsvej 2 til Sundhed og Omsorg, ældreboliger: Merindtægt -0,7 mio. kr. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er en ikke-bevilget nettomindreudgift på -14,4 mio. kr. bestående af KB Administrationsbygninger. Mindreudgift -7,8 mio. kr. skyldes udskudte projekter. Væsentligst at der har været planlagt en energirenovering af den oprindelige bygning på Grøndalsvej 1 i tilslutning til den store tilbygningssag på ejendommen. På grund af forsinkelserne på tilbygningsprojektet (som nævnt nedenfor) påbegyndes energirenoveringsprojektet først i 2013. Mindreforbruget overføres hertil. KB Til større renoverings- og forbedringsarbejder i bolig- og erhvervsejendomme. Mindreudgift -1,6 mio. kr. jf. 5.3.4. Overføres til 2013. KB Energieffektivt kommunalt nybyggeri. Mindreudgift -0,2 mio. kr. jf. 5.3.4. Overføres til 2013. Grøndalsvej 1, tilbygningsprojekt. Mindreudgift -7,6 mio. kr. skyldes tidsforskydninger/forsinkelser i projektet. Pengene overføres til anvendelse i 2013. Projektet forventes at kunne holdes inden for den samlede bevilling. Salg af ejendommen Frederiksgade 79, nettomindreindtægt på 3,7 mio. kr. overføres til 2013. Klimaplan 2012-2015. Mindreudgift -0,04 mio. kr. overføres til 2013. Renovering af Spanien 19. Mindreudgift -0,7 mio. kr. overføres til 2013. Afsluttede anlægsregnskaber. Nettomindreudgift -0,2 mio. kr. (rådighedsbeløb) jf. 5.3.3. Mindreudgiften tilgår kassen. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Salg af Rosensgade 24 (Bevillingsprogram AB-11-253-003) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomindreudgift på -38.150 kr.

- 129-2.00 Teknik og Miljø Salg af Mejlgade 8 baghus (Bevillingsprogram AB-11-253-004) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomerudgift på 9.668 kr. Salg af Amaliegade 1, Østergade 28-30 (Bevillingsprogram AB-11-253-005) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomerudgift på 35.204 kr. Salg af Dannebrogsgade 8A (Bevillingsprogram AB-12-253-004) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomindreudgift på -9.268 kr. Salg af Tomsagervej 23 (Bevillingsprogram AB-12-253-005) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomerudgift på 2.686 kr. Salg af Søren Frichs Vej 98 (Bevillingsprogram AB-12-253-006) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomerudgift på 8.681 kr. Salg af Gråmøllevej 2 (Bevillingsprogram AB-12-253-007) Ejendommen er solgt i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. I forhold til bevillingen er der en nettomerudgift på 2.704 kr. Overførsel af elværksbygningen Thorsvej 2 (Bevillingsprogram AB-12-253-008) Ejendommen er afhændet til Sundhed og Omsorg i overensstemmelse med byrådets beslutning herom. Indtægt på -690.000 kr. i overensstemmelse med budget. Energibesparende investeringer i administrationsbygninger (Bevillingsprogram 06230) Bevillingen på 5,9 mio. kr. er anvendt til flere projekter for at reduceret energiforbruget. Der er i fem bygninger etableret spændingsregulatorer, indkøbt el-spareskinner, udskiftning af vinduer, udskiftning af pumper, tårnbelysning på Rådhuset er udskiftet. I forbindelse med tilbygning på Grøndalsvej 1 er der anvendt 0,9 mio. kr. til facaderenovering på den eksisterende bygning for at energioptimere. Der er til projekterne søgt og bevilget 0,25 mio. kr. i energitilskud fra AffaldVarme, som er indtægtsført på anlægsprojektet. Munkevejen 4, etablering af busterminal (Bevillingsprogram AB-09-253-008) I forbindelse med omorganisering af buskørslen blev der, til afløsning for garageanlægget på Bryggervej, etableret garageanlæg på Munkevejen, etablering/ombygning af garageanlæg på Stokagervej og ombygning af anlæg på Jegstrupvej (De to sidstnævnte anlæg blev afsluttet i 2011). I forhold til anlægsbevillingen på 19,2 mio. kr. har der været en mindreudgift på -169.504 kr. Opretning af eksisterende elevatorer (Bevillingsprogram AN-10-253-004) Bevillingen på 2,6 mio. kr. er hovedsagelig anvendt til renovering/genopretning af elevatorer på Rådhuset. De samlede nettomindreudgifter på -158.000 kr. vedrørende anlægsbevillingerne reguleres via kassen. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Renovering/forbedring i bolig- og erhvervsejendomme (Bevillingsprogram KB-XX-253-001) I forhold til bevillingen på 2,5 mio. kr. er der et forbrug på 0,9 mio. kr. I forbindelse med forventet regnskab 2012 blev overført 2,0 mio. kr. til 2013.

- 130-2.00 Teknik og Miljø Der er anvendt 0,6 mio. kr. vedr. diverse genopretningsarbejder på P. M. Møllers Vej 1-95, samt 0,25 mio. kr. vedr. opstartsudgifter vedr. energirenovering af Søgade 34. Sidstnævnte projekt videreføres i 2013 vedr. etablering af Skæve boliger på adressen. Mindreforbruget på 1,6 mio. kr. skyldes hovedsagelig forsinkelse af renoveringsprojektet Søgade 34 som overføres til KB-bevilling i 2013. KB Genopretning og vedligeholdelse i administrationsbygninger (Bevillingsprogram KB-XX-253-002) I forhold til bevillingen på 14,8 mio. kr. er der et forbrug på 7,0 mio. kr. I forbindelse med forventet regnskab 2012 blev overført 3,5 mio. kr. til 2013. Bevillingen er anvendt til en række projekter, bl.a. Rådhuset: Sikring og overvågning som følge af nedlæggelse af rådhusvagten, renovering af ovenlysvinduer, renovering af indvendige balkoner, ny tagpapdækning på hovedfløj, Færdiggørelsen af tilbygning på Kalkværksvej 10, renovering af betonfriser og omfugning Spanien 19. Der har været planlagt en energirenovering af en del af den gamle bygning på Grøndalsvej 1, men på grund af forsinkelser påbegyndes projektet først i 2013. Der resterer 7,8 mio. kr. af bevillingen, som overføres til KB-bevilling i 2013. KB 2012 Energieffektivt kommunalt nybyggeri (Bevillingsprogram KB-12-253-004) I forhold til bevillingen på 5,0 mio. kr. er der anvendt 4,8 mio. kr. I forbindelse med forventet regnskab 2012 blev overført 11,6 mio. kr. til 2013 som følge af tidsforskydning vedr. udbetaling af tilskud til bygningskontorernes projekter. Bevillingen anvendes efter konkret beslutning i den tværmagistratslige bygningsgruppe. I 2012 har bygningsgruppen givet tilskud til bl.a. AMC syd, Intelligent belysning, ESCO projekter hhv. Værkmestergade 15, Strandskolen og Hasselhaven, og opgradering af 2 dagsinstitutioner til energiklasse 1. Nettomindreforbruget på 0,2 mio. kr. overføres til KB-bevilling i 2013. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Med henvisning til afsnit 5.3.2, redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser, overføres i alt nettomindreudgifter på 14,2 mio. kr. til 2013. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.51 Ejendomsforvaltningen -74.341-657 -74.998-76.096 1.098 Samlet ramme i alt -74.341-657 -74.998-76.096 1.098 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. -

- 131-2.00 Teknik og Miljø Nettoramme: - Sektor 2.51 Ejendomsforvaltningen 3.323 1.098 Tilbagebetaling, KMD 34 Ændret lønskøn -6 Regulering vedr. barselsfond -592 Uerholdelige tilgodehavender -76 Indtægtskrav, Spanien 19 Korrektion, større retssager 1.300 149 I alt 3.323 1.098 809 5.230 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Forbruget i 2012 afviger med en samlet nettomindreudgift på 1,1 mio. kr. i forhold til rammen. Det medfører, at sektorens nettotilgodehavende/opsparing forøges. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Ud af det samlede nettotilgodehavende på 5,2 mio. kr. blev der ved budgetforliget 2013 reserveret 2,5 mio. kr. til færdiggørelse af udskudte projekter. Restbeløbet på 2,7 mio. kr. henstår som reserve i 2013. Beløbet ønskes bl.a. reserveret til at dække eventuelle uforudsete følgeomkostninger samt ekstraordinære udgifter til løn i forbindelse med etablering af ny fælles bygningsafdeling. 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold Intet

- 132-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.60 Aarhus Brandvæsen 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Sektor 260 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 69.292 74.851-5.559-4.041-1.518-2,1% Indtægter -12.079-14.110 2.031 1.387 644-5,1% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 57.213 60.741-3.528-2.654-874 -1,5% Anlæg: Udgifter 1.455 0 1.455 3.000-1.545-51,5% Indtægter 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 1.455 0 1.455 3.000-1.545-51,5% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 261 57.213 60.741-3.528-2.654-874 -1,5% Ikke-decentraliseret område: * Anlæg 1.455 0 1.455 3.000-1.545-51,5% Nettoudgifter i alt 58.668 60.741-2.073 346-2.419-4,0% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnforbrug i Personaleskab 2012 regnskab 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 93,2 96,8-3,6-3,7% 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2012 givet nettomindreudgiftsbevillinger på 2,7 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: -2,6 mio. kr. vedrørende mindreudgift i forbindelse med ophør af nulbudgettering for udgifter til Fællesadministrationen -0,1 mio. kr. vedrørende diverse mindreudgifter 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Driftsregnskabet for 2012 udviser en nettomindreudgift på ca. -0,9 mio. kr., som hovedsagelig skyldes en kombination af følgende:

- 133-2.00 Teknik og Miljø Mindreudgifter til udskiftning af køretøjer Mindreudgifter til uddannelse af medarbejdere Nettomindreindtægter i UddannelsesCentret sfa. lavere aktivitetsniveau end budgetteret Ikke-budgetterede indtægter i forbindelse med projekt Brandslukning til søs Merindtægter fra blinde alarmer Merindtægter i Kontrol- og overvågningscentret som følge af tilgang af overvågningsopgaver Merudgifter til mundering sfa. overgang til byt-til-nyt system Personaleforbrug Mindreforbruget i 2012 på 3,1 stilling i forhold til året før er et resultat af en realiseret personalebesparelse og en nedgang i personaleforbruget i forbindelse med stillingsskift samt vikariater. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der foretages ingen overførsler til efterfølgende år. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i 2012 givet nettomerudgiftsbevillinger på 3,0 mio. kr. Disse er fordelt på følgende tillægsbevillinger: 2,9 mio. kr. vedrørende indstilling om forventet regnskab 2011 6,6 mio. kr. vedrørende indstilling om regnskab 2011-6,6 mio. kr. vedrørende indstilling om forventet regnskab 2012 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er i forhold til det ajourførte budget et nettomindreforbrug på ca. -1,5 mio. kr., som vedrører anskaffelse af radiokommunikationsudstyr til SINE-projektet, idet planlagte anskaffelser er udskudt til senere. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der er ingen afsluttede anlægsprojekter i 2012. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Der er ikke afsat midler som KB-bevillinger. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Der overføres i alt et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. til 2012, jf. afsnit 5.3.2.

- 134-2.00 Teknik og Miljø 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.61 Aarhus Brandvæsen 60.741-2.655 58.087 57.213 874 Samlet ramme i alt 60.741-2.655 58.087 57.213 874 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettoramme: - Sektor 2.61 Aarhus Brandvæsen -2.512 874 Forrentning af underskud Ændret lønskøn Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Regulering vedr. barselsfond -299 Tilbagebetaling fra KMD 33-23 -87 I alt -2.512 874-376 -2.014 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Regnskabsresultatet for 2012 på ca. 0,9 mio. kr. i overskud i forhold til rammen indebærer, at Aarhus Brandvæsens gæld til kommunekassen ved udgangen af 2012 udgør ca. 2,0 mio. kr. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Aarhus Brandvæsen har i 2011 udarbejdet en redegørelse for den risikobaserede dimensionering, som resulterede i en anmodning om en tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. for at kunne videreføre alle daværende aktiviteter på uændret niveau. Ved budgetforliget for 2012 blev Aarhus Brandvæsen imidlertid kun tildelt 3,0 mio. kr., og der har siden pågået en tilpasning af aktivitetsniveauet til de økonomiske vilkår. Aarhus Brandvæsen har netop fremsendt byrådsindstilling om en reduktion i deltidsstyrken i Ny Munkegade, hvorefter tilpasningen af aktivitetsniveauet forventes gennemført. Besparelsesrunden i 2012 indebar en budgetreduktion på 350.000 kr. i 2013 og 500.000 kr. i efterfølgende år. Den annoncerede personalemæssige reduktion - for at imødekomme besparelsen - er realiseret. 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis Aarhus Brandvæsen har tre eksisterende leasingaftaler med KommuneLeasing A/S: 1. Brandkøretøj, oprindelig ca. 1,5 mio. kr. Aftaleperioden er 2009-2014. 2. Indsatslederkøretøj, oprindelig ca. 0,9 mio. kr. Aftaleperioden er 2009-2013. 3. Ny stige, oprindelig ca. 4,4 mio. kr. Aftaleperioden er 2010-2020

- 135-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.70 Natur og Vej Service 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 270 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 46.487 219.176-172.689 9.842-182.531-79,7% Indtægter -26.825-219.576 192.751 0 192.751-87,8% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 19.662-400 20.062 9.842 10.220 108,2% Anlæg: Udgifter 0 3.848-3.848-3.848 0 0,0% Indtægter 0 0 0 0 0 0,0% Nettoudgifter i alt 0 3.848-3.848-3.848 0 0,0% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift ): * Sektor 2.71 19.662-400 20.062 9.842 10.220 108,2% Ikke-decentraliseret område (anlæg): * Sektor 2.72 0 3.848-3.848-3.848 0 0,0% 19.662 3.448 16.214 5.994 10.220 108,2% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab 2012 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - -% - Personaleforbrug 252,3 282,6-30,3-10,7% 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Til sektoren er der ved indstilling om forventet regnskab 2012 pr. ultimo september givet en tillægsbevilling på 9,8 mio. kr. i merudgift. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.71 har i 2012 haft en bruttoomsætning på 184,0 mio. kr. I økonomisystemet bliver interne ydelser fortsat registreret som henholdsvis udgifter og minusudgifter, hvilket forklarer de store bruttoafvigelser vedrørende drift i tabellen ovenfor.

- 136-2.00 Teknik og Miljø 2012 har været et år præget af omstilling i Natur og Vej Service. Alle store kontraktområder på nær vintervedligeholdelsen har nu været i udbud, og konkurrencen i markedet er stor. Faldet i omsætningen fra 2011 til 2012 har været på ca. 23 %. Faldet skyldes primært tabte udbud på park- og skovdrift samt ophør af samarbejde med Aarhus Vand, hvor Natur og Vej Service af lovgivningsmæssige årsager ikke længere må udføre opgaver. Endelig viste vinteren i starten af 2012 sig fra sin milde side, hvilket betød en mindre omsætning end forventet. Der er i 2012 foretaget en række tilpasninger og effektiviseringer af både produktionen og af de faste omkostninger bestående af administrationen i Natur og Vej Service. Tilpasningen er bl.a., at alle driftsafdelinger er blevet samlet på Edwin Rahrs Vej i stedet for at være placeret fire steder i byen. Effektiviseringerne ses i form af personalemæssige reduktioner, men ved sådanne processer er der dog en forholdsvis lang indfasningstid med andre ord, så vil mindreudgifterne som konsekvens af effektiviseringer først indtræde med fuld effekt i 2013. Bygningsrenoveringen som følge den ovennævnte samling af driftsafdelinger har kostet ca. 4 mio. kr. Formålet er, at tilpasse lokaliteterne til den nuværende organisering, hvor alle driftsafdelinger er blevet samlet på Edwin Rahrs Vej. Den ikke bevilgede merudgift på 10,2 mio. kr. skyldes primært tre forhold: Tilbagegangen i omsætningen har vist sig større end forventet, det opnåede dækningsbidrag på opgaverne har i gennemsnit været mindre end forventet, og sygefraværet har været højere end forventet. Personaleforbruget, der tilpasses løbende inden for rammerne af den kommunale personalepolitik til de aktuelle opgaver, som kunderne skal have udført, har været 30,3 mindre end sidste år, hvilket primært skyldes de tidligere nævnte tabte udbud på parkdrift og renholdelse samt ophør af samarbejde med Aarhus Vand. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er ingen overførsler til efterfølgende år. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Til sektoren er der ved indstilling om forventet regnskab 2012 pr. ultimo september givet en tillægsbevilling på -3,8 mio. kr. i mindreudgift. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er ingen afvigelse på anlæg. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der er ingen afsluttede anlægsprojekter. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger KB Køb af maskiner i 2012 (Bevillingsprogram 07008) Rådighedsbeløbet på 3,8 mio. kr. er ved tillægsbevilling overført til finansiering af merudgifter under sektor 2.71, drift. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er ingen overførsler til efterfølgende år.

- 137-2.00 Teknik og Miljø 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de decentraliserede områder: Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.71 Natur og Vej Service -400 3.842 3.442 19.662-16.220 Samlet ramme i alt -400 3.842 3.442 19.662-16.220 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status ultimo 2011 Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner i 2012 Nettotilgodehavende ultimo 2012 (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 2.71 Natur og Vej Service 1.947-16.220 Ændret lønskøn juni 2012 1 Regulering vedr. barselsfond -1.367 Tilbagebetaling fra KMD Forrentning 86-70 I alt 1.947-16.220-1.350-15.623 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne I forhold til den økonomiske ramme er der et underskud på 16,2 mio. kr. Årsagerne til underskuddet ses beskrevet i tidligere afsnit 5.2.2. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Gælden ultimo 2012 på 15,9 mio. kr. overskrider ikke grænsen for den maksimale låneadgang. Mens 2012 var et år med en række udbud på store opgaver og ophør af samarbejde med Aarhus Vand, er der en forventning om, at 2013 kan blive præget af mere stabil drift og konsolidering i forhold til de eksisterende opgaver. Der var tale om en omsætningsnedgang fra 237 mio. kr. i 2011 til 183 mio. kr. i 2012, og der er dermed tale om en procentvis nedgang på 23 %. En så stor omsætningsnedgang kræver en tilpasning af både produktionsomkostningerne og endnu vigtigtigere de faste omkostninger. Sådanne tilpasninger og dermed også besparelser - blev igangsat i løbet af sommeren 2012, men indfasningstiden af disse besparelser er dog ikke så hurtig. Eksempelvis ved opsigelser af medarbejdere er der en opsigelsesperiode, der gør, at effekten ikke opnås med det samme. Effekten af besparelserne vil derfor slå meget mere igennem i 2013 end i 2012.

- 138-2.00 Teknik og Miljø Der er ikke konkrete planer om så mange udbud i 2013 som i 2012, og samtidig har der været flere nye vundne opgaver for bl.a. AffaldVarme og Trafik og Veje. Der er derfor en klar forventning om, at den negative udvikling med underskud kan vendes. En realistisk tilbagebetalingstid for gælden er 5-7 år. 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige forhold Afstemningen mellem Opus og Navision viser et merforbrug i Navision på 91.926 kr. Differencen vedrører kreditnotaer, der er bogført i 2012 i Navision og 2013 i Opus.

- 139-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.90 AffaldVarme Aarhus 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 290 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 2.810.116 2.847.872-37.756 66.235-103.991-3,6% Indtægter -2.910.221-2.967.792 57.571-959 58.530-2,0% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt -100.105-119.920 19.815 65.275-45.460 83,2% Anlæg: Udgifter 157.529 118.026 39.503 133.825-94.322-37,5% Indtægter -16.966-12.228-4.738-10.620 5.882-25,7% Nettoudgifter i alt 140.563 105.798 34.765 123.204-88.439-38,6% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): 0 0 0 0 0 Forsyningsvirksomheder (drift og anlæg): * Sektor 291-103.688-99.883-3.805 4.006-7.811 8,1% * Sektor 292 28.902-40 28.942 32.381-3.439-10,6% * Sektor 293-79.923-33.286-46.637-20.576-26.061 48,4% * Sektor 294 102.648 78.361 24.287 89.011-64.724-38,7% * Sektor 295 83.506 13.249 70.258 81.845-11.587-12,2% * Sektor 296 9.013 27.477-18.464 1.812-20.276-69,2% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Ikke-styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Anlæg 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 40.459-14.121 54.580 188.480-133.900-76,8% Personaleforbrug i regnskab 2012 Personaleforbrug i regnskab 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 276,7 274,9 1,8 0,1% 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet for AffaldVarme Aarhus givet tillægsbevillinger for 65,3 mio. kr. i nettomerudgift. Regnskabsforklaringerne er generelt udarbejdet på baggrund af det ajourførte budget inkl. budgetmæssige omplaceringer.

- 140-2.00 Teknik og Miljø Sektor 2.91 Affald På affaldsområdet er der netto givet tillægsbevillinger på 4,0 mio. kr. mio. kr. i merudgift. Tillægsbevillingerne vedrører merudgifter på i alt 11,6 mio. kr. og merindtægter på i alt 7,6 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Forventet regnskab 2011 med 7,9 mio. kr. i merudgift Forventet regnskab 2012 med -11,3 mio. kr. i netto merindtægt. Tillægsbevilling vedr. regnskab 2011 med 2,3 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling til oprettelse af nedgravede containere med 0,4 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling til erhvervskundernes adgang til genbrugsstationerne 4,7 mio. kr. i netto merudgift. Sektor 2.93 VarmeTransmission I VarmeTransmission er der netto givet tillægsbevillinger på -20,6 mio. kr. i merindtægt. Tillægsbevillingerne vedrører merudgifter på i alt 34,6 mio. kr. og merindtægter på i alt -55,2 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Tillægsbevilling vedr. Regnskab 2011 med 1,6 mio. kr. i merudgift. Indstilling om forventet regnskab for 2012 med -22,6 mio. kr. i merindtægt. Takstændring pr. 1. januar 2012 for varmeområdet med -0,8 mio. kr. i merindtægt. Indstilling om levetidsforlængelse af Studstrupværket med 1,2 mio. kr. i merudgift. Sektor 2.95 Varme, drift I Varme er der netto givet tillægsbevillinger på 81,8 mio. kr. i mindreindtægt. Tillægsbevillingerne vedrører merudgifter på i alt 26,7 mio. kr. og mindreindtægter på i alt 55,1 mio. kr. De væsentligste tillægsbevillinger består af følgende: Indstilling om forventet regnskab for 2011 med 10,2 mio. kr. i merudgift. Indstilling om forventet regnskab for 2012 med -43,0 mio. kr. i merindtægt. Tillægsbevilling vedr. Regnskab 2011 med 7,2 mio. kr. i merudgift. Indstilling vedr. renovering og opgradering af målerparken med 11,6 mio. i merudgift. Takstændring pr. 1. januar 2012 for varmeområdet med 95,8 mio. kr. i mindreindtægt. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.91 Affald, drift Der er netto en mindreudgift på -7,8 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er beskrevet nedenfor. Fællesfunktioner: Alle udgifter vedrørende fællesfunktionerne i alt 13,3 mio. kr. - udkonteres til takstområderne under AffaldVarme Aarhus, således at området viser et samlet resultat på nul.

- 141-2.00 Teknik og Miljø Affald, Renovation m.v.: På renovationsområdet er der netto merindtægter på -10,3 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er hovedsageligt en kombination af følgende: Mindreudgift vedr. behandling på -5,2 mio. kr. primært som følge af en lavere behandlingspris end budgetteret. Mindreudgift vedr. Boligbidraget på -2,0 mio. kr. som følge af færre igangsatte projekter end ventet under Udviklings og Forbedringspuljen. Mindreudgift på Fællesafsnittet på -1,0 mio. kr. som følge af tilbagebetalt moms fra kantinen. Merindtægt på salg af jern og papir på -1,3 mio. kr. Øvrige mindre ændringer på -0,8 mio. kr. AffaldsCenter, Farligt affald + Bygge- og Haveaffald: Der er en netto mindreudgift på -0,7 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. For de enkelte behandlingsanlæg er der følgende afvigelser: Fællesområdet: Mindreindtægt på 2,2 mio. kr. som følge af færre udkonterede udgifter end budgetteret. Farligt Affald: Mindreudgift på -0,4 mio. kr. grundet lavere udgiftsniveau end budgetteret. Byggeaffald: Netto merindtægt på 0,3 mio. kr. som følge af lavere driftsudgifter end budgetteret. Havekompostering: netto mindreudgift på -2,7 mio. kr. primært som følge af at anskaffelse af en maskine er udskudt til 2013. Klinisk risikoaffald: Mindreudgift på -0,4 mio. kr. grundet lavere udgiftsniveau end budgetteret. Olie og benzinudskillere: Merudgift på 0,3 mio. kr. vedr. transport af affald. Affaldsmængderne i 2012 er samlet set faldende i forhold til 2011. Der har været et stort fokus på styring af udgifterne og udkontering af timer til de relevante afdelinger. Netto er der et driftsoverskud for 2012 på -1,5 mio. kr. Der overføres et mindreforbrug på -1,9 mio. kr. til anskaffelse af en maskine til havekomposteringsanlægget. AffaldsCenter, Forbrændingsanlæg: Der er netto en mindreindtægt på 3,1 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen er hovedsageligt en kombination af følgende: Mindreindtægt på 1,7 mio. kr. som følge af rabatordninger. Rabatordningerne har været anvendt strategisk i 2012 for at tiltrække yderligere mængder affald. Mindreudgift på -1,6 mio. kr. vedr. håndtering af slagge og restprodukter. Merudgift til afgifter på 5,5 mio. kr. grundet forbrænding af en større mængde affald end budgetteret og heraf følgende større varmeproduktion. Merindtægt på -1,5 mio. kr. som følge af højere el-produktion end budgetteret. Merindtægt på -2,7 mio. kr. som følge af højere varmeproduktion end forventet.

- 142-2.00 Teknik og Miljø Mindreindtægt på 1,4 mio. kr. vedr. modtagegebyrer som følge af en højere andel af biomasse som brændsel end budgetteret. Mindreudgift til vedligehold på -1,9 mio. kr. som følge af udskudte renoveringer. Beløbet overføres til 2013. Merudgift til driftsmaterialer på 1,8 mio. kr. grundet forbrænding af en større mængde affald end budgetteret. Merudgift til rengøring og vedligehold på 0,4 mio. kr. grundet forbrænding af en større mængde affald end budgetteret. Der overføres et mindreforbrug på -1,9 mio. kr. til renovering af maskinanlæg. Vejerboden: Der er ligevægt mellem budget og forbrug for 2012. Sektor 2.93 VarmeTransmission Der er netto en merindtægt på -26,1 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er hovedsageligt en kombination af følgende: Merindtægt på -58,4 mio. kr. vedr. salg af varme pga. et større varmesalg (varmemængder) end budgetteret. Merudgift på 34,6 mio. kr. til køb af varme pga. større salg af varme, idet årets sidste måneder har været koldere end et normalår. Mindreudgift på -4,0 mio. kr. vedr. køb af CO 2 -kvoter som følge af gunstig købspris. Mindreudgift til renter på -0,8 mio. kr. som følge af færre anlægsudgifter og et lavere renteniveau end budgetteret. Nettomerudgift på 2,5 mio. kr. vedr. tjenestemandspensioner, it-driftsudgifter, revision mv. Heraf overføres 0,13 mio. kr. vedr. planlægningsopgaver i forbindelse med Varmeplan Aarhussamarbejdet. Sektor 2.95 Varme, drift Der er netto en mindreudgift på -11,6 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelserne er hovedsageligt en kombination af følgende: Merudgift på 33,3 mio. kr. til køb af varme hos VarmeTransmission pga. kolde måneder sidst på året. Mindreindtægt på 7,5 mio. kr. vedrørende salg af varme. Indtægter og udgifter følges ikke ad, da udgifterne afregnes pr. måned, mens indtægterne først afregnes endeligt med den enkelte kunde ved dennes årsafregning. Mindreudgift på -22,5 mio. kr. til renovering af ledningsnettet pga. udskydelse af projekter sidst på året (17,5 mio. kr.), forsinkede regninger (3,5 mio. kr.) samt regninger hvorom der er uenighed (1,5 mio. kr.). Mindreudgift til indkøb og installation af energimålere vedr. fjernaflæsningsprojektet på -11,7 mio. kr., idet projektet er lidt forsinket. Der overføres 10,9 mio. kr. til anvendelse i 2013. Mindreudgift på -4,1 mio. kr. vedr. køb af el, driftsovervågning m.v.

- 143-2.00 Teknik og Miljø Mindreudgift vedr. ledningsregistrering samt planlægning og projektering på -4,0 mio. kr. Mindreudgift på -1,8 mio. kr. vedr. konsulentbistand, da opgaver i større udstrækning udføres af egne medarbejdere. Mindreudgift vedr. energirådgivning på -1,5 mio. kr., da flere allerede aftalte projekter først gennemføres i 2013. Mindreudgift i KundeserviceVarme på -1,4 mio. kr. bl.a. pga. stigning i gebyrindtægter. Merindtægt på -1,3 mio. kr. vedr. erstatning i forbindelse med brand. Mindreudgift på -1,1 mio. kr. vedr. tjenestemandspensioner Mindreudgift på -1,1 mio. kr. vedr. anskaffelse af biler, da der ikke er indkøbt biler i 2012. Der overføres mer/mindreudgifter vedr.: Rådgivning og Salg på -1,5 mio. kr., da flere allerede aftalte projekter først gennemføres i 2013. Indkøb og installation af energimålere på -10,9 mio. kr. Forsinkede regninger mv. vedr. 2012 på -5,0 mio. kr. Mindreudgifter vedr. planlægning og projektering på -3,1 mio. kr. Merudgift vedr. fjernaflæsning på 2,7 mio. kr. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Sektor 2.91 Affald, drift Der overføres et mindreforbrug på -1,9 mio. kr. til anskaffelse af maskiner til Havekomposteringsanlægget. Der overføres et mindreforbrug på -1,9 mio. kr. til udskudte renoveringer på Forbrændingsanlægget. Sektor 2.93 VarmeTransmission Der foretages overførsel på i alt 0,13 mio. kr. Sektor 2.95 Varme, drift Der foretages en samlet overførsel på 17,8 mio. kr. til 2013. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet for AffaldVarme Aarhus givet tillægsbevillinger for 123,2 mio. kr. i nettomerudgift. Regnskabsforklaringerne er generelt udarbejdet på baggrund af det ajourførte budget. Sektor 2.92 Affald, anlæg Der er samlet for Affaldsområdet givet tillægsbevillinger på 32,4 mio. kr. i merudgift. De væsentligste tillægsbevillinger er følgende: Forventet regnskab for 2011 med 24,8 mio. kr. i merudgift. Forventet regnskab for 2012 med -2,0 mio. kr. i mindreudgift. Tillægsbevilling vedr. regnskab 2011 med -0,6 mio. kr. i mindreudgift.

- 144-2.00 Teknik og Miljø Tillægsbevilling i 2011 vedr. oprettelse af nedgravede containere på 10,2 mio. kr. Sektor 2.94 VarmeTransmission, anlæg Der er samlet givet tillægsbevillinger på 89,0 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevillingerne er følgende: Forventet regnskab for 2011 med 18,8 mio. kr. i merudgift. Indstilling om godkendelse af regnskab 2011 med 13,4 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling vedr. levetidsforlængelse Studstrupværket med 94,0 mio. kr. i merudgift Tillægsbevilling vedr. transmissionsledning og varmeveksleranlæg til Skåde med -37,2 i mindreudgift Sektor 2.96 Varme, anlæg Der er samlet givet tillægsbevillinger på 1,8 mio. kr. i merudgift. De væsentligste tillægsbevillinger er følgende: Forventet regnskab for 2011 med 7,4 mio. kr. i merudgift. Aarhus Kommunes regnskab for 2011 med 3,5 mio. kr. i merudgift. Tillægsbevilling vedr. fjernvarme - det nye universitetshospital med 6,0 i merudgift Tillægsbevilling vedr. salg af Thorsvej 6A med -7,5 i merindtægt Tillægsbevilling vedr. transmissionsledning og varmeveksleranlæg til Skåde med -7,6 i mindreudgift 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 2.92 Affald, anlæg Der er mindreudgifter på -3,4 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: -3,3 mio. kr. i mindreudgift vedr. flytning af genbrugsstation -0,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. nedgravede containere til dagrenovation 0,1 mio. kr. i merudgift til nedgravede containere til papir og glas/flasker Alle afvigelserne på i alt 3,4 mio. kr. overføres til/modregnes i 2013. Sektor 2.94 VarmeTransmission, anlæg Der er mindreudgifter på -64,7 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: -25,6 mio. kr. i mindreudgift vedr. levetidsforlængelse af Studstrupværket som følge af ændret betalingsplan. Restbeløbet overføres til 2013. -18,8 mio. kr. i mindreudgift vedr. forprojekt til Halmfyret kraftvarmeværk. Restbeløb overføres til 2013. Projektet er kommet i gang senere end planlagt, fordi myndighedsbehandling VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) trækker ud, og der derfor endnu ikke er søgt anlægsbevilling. -7,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. opgradering af kedler på Aarhusværket. Projektet er endnu ikke påbegyndt. Restbeløbet overføres til 2013.

- 145-2.00 Teknik og Miljø -6,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. Omlægning marselistunnel, etape 1. Restbeløbet overføres til 2013. -5,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. udbygning med vedvarende energianlæg forprojekt. Da der kun forventes at skulle bruges 3,0 mio. kr. til projektet overføres dette beløb til 2013. -2,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. mobil varmecentral. Restbeløbet overføres til 2013. -0,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. Opgradering af olielagerkapacitet på Aarhus Værket. Anlægsprojektet afsluttes i 2013. 0,3 mio. kr. i merudgift vedr. Veksleranlæg Helenelyst som følge af en mindre tidsforskydning i udførelsen af projektet. Restbeløbet overføres til 2013. Der overføres i alt 62,5 mio. kr. til 2013. Sektor 2.96 Varme, anlæg Der er mindreudgifter på netto -20,3 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært følgende anlægsopgaver: -9,6 mio. kr. i mindreudgift vedr. Udbygning af SRO i pumpebygværker, som følge af forsinket opstart af projektet. Restbeløb overføres til 2013-2018 ( -3,9 mio. kr. i mindreudgift vedr. etablering af varmeveksler i Helenelyst og Årslev som følge af tidsforskydning. Restbeløbet overføres til 2013. -1,7 mio. kr. i mindreudgift vedr. produktionsanlæg i Geding. Anlægsarbejdet er endnu ikke påbegyndt og overføres til 2015. -2,0 mio. kr. i mindreudgift vedr. VT - Det Nye Universitetshospital og -1,7 mio. kr. i mindreudgift vedr. Varme - Det Nye Universitetshospital som følge af mindre tidsforskydning i udførelsen af projektet. Restbeløb overføres til 2013. -1,4 mio. kr. i mindreudgift vedr. Nedlæggelse af gamle oliefyrede varmecentraler. Nedlæggelsen er fortsat udskudt pga. nedlukning af den ene kraftværksblok på Studstrupværket. Restbeløb overføres til 2013. -1,1 mio. kr. i mindreudgift vedr. KB Nye ledninger i udbygningsområder mv. -0,2 mio. kr. i mindreudgift vedr. Varmeveksleranlæg, Trige, Spørring og Hårup. Anlægsarbejdet afsluttes i 2012. 0,1 mio. kr. i merudgift vedr. ledningsomlægninger vedr. marselistunnel, etape 1 (Åhavevej). Restbeløb overføres til 2013. 0,3 mio. kr. i mindreindtægt vedr. Salg af Thorsvej 6A på grund af højere salgsomkostninger. Anlægsarbejdet er afsluttet i 2012. 0,9 mio. kr. i netto mindreindtægt vedr. KB Byggemodninger, Varme. Restbeløb overføres til 2013. Der overføres i alt 13,5 mio. kr. til 2013 samt 6,9 mio. kr. til efterfølgende år.

- 146-2.00 Teknik og Miljø 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Sektor 2.92 Affald, anlæg Ny ovn 5 på Forbrændingsanlægget (AB-08-292-003) Bevillingen afsluttes med et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. i forhold til en samlet anlægsbevilling på 5,3 mio. kr. Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere kapacitet til affaldsforbrænding, hvorfor planlægning og projektering vedrørende projektet afsluttes. Rådighedsbeløb i 2013 fjernes. Sektor 2.94 VarmeTransmission Opgradering af olielagerkapacitet på Århus Værket (AB-08-294-005) Bevillingen afsluttes med et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til en samlet anlægsbevilling på 6,6 mio. kr. Sektor 2.96 Varme, anlæg Varmeveksleranlæg Trige, Spørring, Hårup (05843) Bevillingen afsluttes med et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til en samlet anlægsbevilling på 12,3 mio. kr. Varme Mobil varmecentral (AB-11-296-004) Bevillingen afsluttes med et merforbrug på 0,03 mio. kr. i forhold til en samlet anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. Salg af Thorsvej 6a (AB-12-296-003) Bevillingen afsluttes med en mindreindtægt på 0,3 mio. kr. i forhold til en samlet anlægsbevilling på -7,5 mio. kr. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. KB Nedgravede Containere Affald (KB-XX-292-001) Der er under bevillingen afholdt nettoudgifter på 4,4 mio. kr. svarende til en netto mindreudgift på -0,2 mio. kr.. Det skyldes, at anlægsaktiviteten har været lavere end forventet ved udarbejdelsen af forventet regnskab. KB Nedgravede Containere Glas/papir (KB-XX-292-002) Der er under bevillingen afholdt nettoudgifter på 5,3 mio. kr. svarende til en netto merudgift på 0,1 mio. kr. Det skyldes, at anlægsaktiviteten har været højere end forventet ved udarbejdelsen af forventet regnskab. KB Byggemodninger, Varme (KB-xx-296-001) Der er under bevillingen afholdt udgifter på 10,6 mio. kr. og indtægter på 9,7 mio. kr. svarende til en netto merudgift på 0,9 mio. kr. I forhold til det ajourførte budget er der tale om en netto merudgift på 0,9 mio. kr. Nettoresultatet skyldes tidsforskydning mellem opkrævning af indtægterne og udførelsen af arbejdet. Der er etableret fjernvarme i følgende byggemodningsområder (kun oplyst for projekter med udgifter på mere end 250.000 kr.): Kildeagervej, Kolt Tilst Parkvej 15-207, Tilst Salamanderparken, Stautrup

- 147-2.00 Teknik og Miljø Parallelvejen, Klokhøj, Lisbjerg Pilevangen Solbjerg Virup Skovvej, Hjortshøj Egå Engvej, Egå Salamandervænget, Stautrup KB Nye ledninger i udbygningsområder (KB-xx-296-002) Der er under bevillingen afholdt nettoudgifter på 8,3 mio. kr. svarende til en netto mindreugift på -1,1 mio. kr., idet anlægsaktiviteten har været lidt lavere end forventet ved udarbejdelsen af forventet regnskab. Der er etableret nye fjernvarmeledninger samt mindre hovedledningsforlængelser i følgende områder (kun oplyst for projekter med udgifter på mere end 250.000 kr.): Moesgaard Museum Møddebro Parkvej, Solbjerg Gammel Strandvangsvej, Skæring Kærgårdsparken, Solbjerg P.O.Pedersens Vej, Skejby Bøgekildevej, Kolt Tilst Parkvej, Tilst Gammel Strandvangsvej, Egå Storkesig Vænge, Borum 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Med henvisning til afsnit 5.3.2 Redegørelse for ikke bevilgede afvigelser overføres i alt mindreudgifter på 86,2 mio. kr. til forøgelse af rådighedsbeløbene i 2013. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Vedrørende de takstfinansierede områder: Resumé af status vedrørende takstfinansierede områder Nettotilgodehavender primo 2012 Overskud på drift og anlæg Regulering vedr. overdækning Øvrige reguleringer Nettotilgodehavende ultimo 2012 (1) (2) (3) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Udlægskonti: - Sektor 291 og 292 Affald -391.991 74.786 0 0-317.215 - Sektor 293 og 294 i alt -220.479-22.725 0 0-243.204 - Sektor 295 og 296 i alt 84.641-92.519 0 0-7.878 I alt -527.829 40.459 0 0-568.288 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn.

- 148-2.00 Teknik og Miljø 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 2.91 og 2.92 Affald Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Gælden er således faldet i 2012, idet nettooverskuddet på driften har været større end årets anlægsudgifter. Sektor 2.93 og 2.94 VarmeTransmission Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Forskydningen skyldes primært, at de afholdte udgifter til anlægsarbejder har været større end nettooverskuddet fra driften. Sektor 2.95 og 2.96 Varme Udviklingen i udlægskontoen afspejler ændringerne vedr. netto drifts- og anlægsudgifter. Forskydningen skyldes primært, at der i 2012 har været nedsatte takster til afvikling af en overdækning i 2011. Udlægskontoen er skiftet fra en formue på 84,6 mio. kr. ultimo 2011 til en gæld på 7,9 mio. kr. ultimo 2012. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Sektor 2.91 og 2.92 Affald Udlægskontoen forventes fremover at blive reduceret via et driftsoverskud af størrelsen 50-100 mio. kr. årligt, idet afskrivning på anlægsinvesteringerne indregnes i takstgrundlaget for de konkrete affaldsordninger via en takstforhøjelse. Udlægskontoen vil alt andet lige blive reduceret i takt med afskrivning af anlæggene. Nye anlægsprojekter vil omvendt medføre en forøgelse af gælden på udlægskontoen. Sektor 2.93 og 2.94 VarmeTransmission Udlægskontoen forventes i de kommende år at have et stigende forløb (stigning i gælden) på grund af store planlagte anlægsinvesteringer. Det indregnede driftsoverskud som følge af afskrivning på anlægsinvesteringerne vil i anlægsperioden være lavere end anlægsinvesteringerne. Sektor 2.95 og 2.96 Varme Udlægskontoen forventes fremover at fremstå som en gæld og have et stigende forløb (forøgelsen af gælden) af størrelsen 5-40 mio. kr. årligt. Nye anlægsprojekter vil medføre en forøgelse af gælden på udlægskontoen. 6. Øvrige forhold 6.1 Afvigelse fra normal praksis Der er fortsat foretaget beregning af driftsrenter i forhold til det gennemsnitlige kapitalforbrug på drifts- og anlægskonti, registreret i regnskabsåret 2012. Samme fremgangsmåde blev anvendt i foregående regnskabsår. 6.2 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. Der er i 2012 anvendt 1,4 mio. kr. af midlerne afsat til Udviklings- og Forbedringspuljen vedr. renovationsområdet. Beløbet er bl.a. anvendt til: Ren by-kampagne med 0,1 mio. kr. Affaldsplanen med 0,1 mio. kr. ph.d.-projekt vedr. indsamling med 0,2 mio. kr. 3R forskerskolen, DTU med 0,3 mio. kr.

- 149-2.00 Teknik og Miljø Storskrald-kampagne med 0,3 mio. kr. Informationsmateriale med 0,1 mio. kr. Øvrige projekter med 0,1 mio. kr. 6.3 Øvrige forhold 6.3.1 Regnskabsaflæggelse efter Varmeforsyningsloven VarmeTransmission Nedenstående oversigt viser prisregnskabet for VarmeTransmission opgjort efter varmeforsyningsloven: Beløb i 1.000 kr. R 2012 Omkostninger: Brændsel, varmekøb m.v. 1.069.430 El, vand og kemikalier 14.663 Drift, vedligehold og administration 67.852 Renteudgifter 3.522 Afskrivninger 40.792 Omkostninger i alt 1.196.259 Indtægter: Forbrugsafgifter 1.229.146 Øvrige indtægter 8.265 Indtægter i alt 1.237.411 Årets overdækning 41.152 Underdækning året før -16.794 Akkumuleret overdækning 24.358 Årets overdækning på 41,2 mio. kr. betyder, at den akkumulerede overdækning ultimo 2012 er på 24,4 mio. kr. Da overdækningen er større end 20 mio. kr., foretages der en takstændring pr. 1. juli 2013. Der fremsendes separat byrådsindstilling herom. Denne indstilling vil også omhandle konsekvenserne af afgiftsændringer pr. 1. februar 2013 som følge af ændret lovgivning på området.

- 150-2.00 Teknik og Miljø Varme Nedenstående oversigt viser prisregnskabet for Varme opgjort efter varmeforsyningsloven: Beløb i 1.000 kr. R 2012 Omkostninger: Køb af varme mv. 975.400 El, vand, mv. 7.577 Drift, vedligehold og adm. 232.417 Energirådgivning 24.091 Tab på debitorer 1.330 Renteudgifter 20 Afskrivninger 5.871 Driftsomkostninger i alt 1.246.706 Indtægter: Salg af varme 1.185.103 Øvrige indtægter 678 Indtægter i alt 1.185.781 Årets underdækning -60.926 Overdækning året før 122.880 Akkumuleret overdækning 61.954 Årets underdækning er på 60,9 mio. kr. Den akkumulerede overdækning ultimo 2012 er på 62,0 mio. kr. Der var indregnet en underdækning på 95,8 mio. kr. i 2012 via en takstnedsættelse pr. 1. januar 2012. Når overdækningen fra VarmeTransmission medregnes, er der en samlet overdækning på 83,5 mio. kr. Da overdækningen er større end 20 mio. kr., foretages der en takstændring pr. 1. juli 2013. Denne indstilling vil også omhandle konsekvenserne af afgiftsændringer pr. 1. februar 2013 som følge af ændret lovgivning på området. Takstændringen samles i samme indstilling som takstændringen fra VarmeTransmission. 6.3.2 Øvrige rapporteringer Ifølge tidligere byrådsbeslutninger afrapporteres følgende i regnskabet: I 2012 er der tilsluttet 810 ejendomme til fjernvarmenettet. Heraf er 697 nybygninger. Ved udgangen af 2012 udgør restmarkedet ca. 1.400 ejendomme med vandbaserede opvarmningsanlæg samt ca. 400 el-opvarmede ejendomme. Af de 1.400 vandbaserede ejendomme udgør erhvervsejendommene ca. 800. I 2012 er der ikke tilsluttet ejendomme uden for Delplanens geografiske område.

Sektor 3.30 Service for ældre og handicappede

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 151 - Service for ældre og handicappede 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Magistratsafdelingen yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Afdelingen har disse opgaver: Drift af lokalcentre og plejeboliger Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Aarhus Kommune Rehabilitering Madproduktion og drift af caféer på lokalcentre Inddragelse af frivillige og civilsamfund Administration af pension, boligstøtte og personlige tillæg Økonomisk smalhals og efterspørgselspres har givet Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg en platform for forandring. Forandringen er forankret i Sundhed og Omsorgs strategi og de fem ledetråde, som har været pejlemærkerne for udviklingen i afdelingen i de sidste tre år. Regnskabsresultatet for 2012 viser, at strategien virker. Flere og flere borgere gennemfører et rehabiliteringsforløb med henblik på, at borgerne kan klare sig selv i længere tid uden hjælp fra kommunen. Desuden falder antallet af modtagere af kompenserende hjælp. Samtidig inddrages et stigende antal frivillige i kommunens arbejde og der implementeres velfærdsteknologiske løsninger, som kan lette presset på de kommunalt ansatte. En sådan omstillingsproces er ikke problemfri. Omstillingen finder sted sideløbende med, at afdelingen har måttet skære i servicen på nogle af de centrale omsorgsopgaver i forbindelse med de gennemførte sparerunder. Det stiller krav til borgerne om, at forventningerne til den offentlige service revideres, og at borgerne indgår som medspillere i den kulturforandring, der finder sted. Det tager tid. Og det afspejler sig derfor også i den brugertilfredshedsundersøgelse, der er gennemført på frit valg området i efteråret 2012, hvor tilfredsheden er faldet en smule. Via omlægningen, samt en r ække engangsforbedringer og hurtigere implementering af vedtagne besparelser end forudsat, er Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg kommet til et positivt resultat i 2012 med overskud i forhold til rammen på 43,6 mio.kr. Kursændringen i Sundhed og Oms orgs strategi udfordrer fortsat kommunens borgere, afdelingens medarbejdere og de fysiske rammer som hjælpen leveres i. For at bevare implementeringskraften af strategien er der behov for fortsatte investeringer, både i ny teknologi, indretning af servicearealer til nye behov samt til kompetenceudvikling af medarbejdere og de borgere, som bidrager til omlægningen via deres indsats som frivillige. Derfor ønsker Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg at anvende overskuddet til implementering af mobile løsninger, som kan bidrage til, at medarbejderne er mere sammen med borgerne. Det frigør arealer, som afdelingen ønsker at bruge til wellness- og oplevelsesrum. Samtidig viser erfaringer, at borgere i plejeboliger i høj grad benytter mobil it i deres sociale liv, da mobil it gør det nemt at bevare kontakten til familie og venner. For at understøtte bru-

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 152 - gen af it blandt ældre, vil Su ndhed og Omsorg endvidere indrette netcafeer og datastuer på alle lokalcentre. Det giver samtidig en god platform for det lokale og frivillige arbejde. Sundhed og Omsorg øn sker at sætte de bedst mulige rammer om dette arbejde ved oveni at tilbyde borgere, der yder en frivillig indsats, kurser i brugen af it. I forbindelse med Regnskab 2010 godkendte Byrådet, at der blev etableret en sundheds- og velfærdsteknologisk investeringspulje finansieret af mindreudgiften på den ikke-styrbare aktivitetsafhængige medfinansiering. I 2011 blev der afsat 10 mio. kr. til puljen og tilsvarende i 2012, som blev udmøntet til, henholdsvis 6 og 8 projekter. I bilag 1 fremgår evalueringen af de enkelte projekter. Projekterne sættes først i gang når de er forberedt tilstrækkeligt. Det kræver en vis mængde projektstyringsressourcer at løfte projekterne, da midlerne som langt overvejende hovedregel ikke er brugt til projektledelse. Flere af projekterne er derfor ikke startet op endnu og derfor er der nogle af p uljebudgetterne hvor der ikke er taget hul på bevill ingen endnu. De proj ekter som er gået i gang, har, som forventet, vist sig at have positive effekter til gavn for borgere og medarbejdere. Det forudsættes at projekterne fortsætter, som hidtil planlagt, i 2013. Det foreslås at den fremtidige model for fremme af velfærdsteknologi i Aarhus kommune drøftes og besluttes i forbindelse med budgetlægningen for 2014. Det forudsættes, at der i denne proces tages udgangspunkt i den byrådsvedtagne programerklæring for velfærdsteknologi. Det foreslås, at der afsættes 10 mio. kr. i 2013 til velfærdsteknologiske udviklingsprojekter finansieret af mindreudgifter vedrørende medfinansiering i 2012 og at disse midler udmøntes af Sundhed og Omsorg i samarbejde med Borgmesterens Afdeling, og de øvrige magistratsafdelinger som bruger velfærdsteknologi. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Sundhed og Omsorg har i 2012 haft følgende overordnede mål: Vi holder borgerne væk fordi de gerne vil klare sig selv Al magt til borgerne fordi det er dem vi er her for Vi er sammen med borgerne fordi det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Vi holder borgerne væk Delmål 1: I 2014 skal middellevetiden i Aarhus Kommune være steget fra 77,6 år (2007) til 81 år. (Effektmål) (Nyt mål) Status og målopfyldelse: Middellevetiden anvendes ofte som mål for den generelle sundhedstilstand i befolkningen og er velegnet til at belyse tendenser i udviklingen over en længere tidsperiode. Middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år en 0-årig født i hhv. 2004-2011 kan forvente at leve, hvis de aldersspecifikke dødeligheder ikke ændres i dennes levetid. Forbedringer i middellevetiden afspejler derfor summen af fortidige såvel som nutidige sundhedsforbedrende tiltag og generelle forandringer. Middellevetiden er derfor mindre velegnet til at vurdere kortsigtede effekter. Middellevetid (Ny målemetode)

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 153 - Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Middellevetid (MP118) * 80 *Regnskabstallet for middellevetid vil af datamæssige årsager altid være forsinket med ca. 1 år. Udvikling i middellevetid Tekst 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling i middellevetid (MP118) 79,2 79,7 80,3 80,2 80,7 * *Regnskabstallet for middellevetid vil af datamæssige årsager altid være forsinket med ca. 1 år. De afrapporterede tal stemmer ikke overens med tallene fra sidste år, hvilket skyldes en forbedring af beregningen af middellevetiden. Dette og sidste års tal er derfor ikke sammenlignelige. Opgørelsen viser at middellevetiden er steget med 0,5 år hvert år siden 2007, med undtagelse af et mindre fald fra 2009 til 2010. Hvis denne positive tendens fortsætter vil d elmålet for 2012 blive opfyldt. Delmålet er dog ikke blevet justeret efter forbedringen af modellen. Delmål 2: I 2014 skal 9 ud af 10 borgere over 65 år ikke modtage praktisk hjælp (Effektmål) (Nyt mål) Status og målopfyldelse: MSO har særligt fokus på at udnytte mulighederne for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Det første MSO tilbyder borger, er hjælp til at kunne klare sig selv. MSO har styrket træningsområdet, blandt andet ved at træne med borgerne frem for at give praktisk hjælp. Via en rehabiliteringsindsats for borgere med kroniske lidelser, herunder rehabilitering i hjemmet, styrker MSO borgernes egne ressourcer og kompetencer. Derudover har MSO gjort en indsats for at forebygge komplikationer og forværring af sygdomme, der f ører til (gen)indlæggelser. Som en sæ rlig indsats har MSO etableret et Sun d- heds- og Omsorgshotel, der skal medvirke til, at borgerne kan generhverve tabte færdigheder. Andel af borgere, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (%) (MP087) 87,2 86,4 0,8 Antal borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp* 37.128 35.810 1.318 *Prognose af borgere over 65 år bygger på prognose fra Dansk Statistik Udvikling i andel borgere, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (%) (MP087) ** ** 84,3% 85,2% 87,2% Antal borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp* ** ** 32.800 34.937 37.128 **Nyt mål fra 2010 Opgørelsen viser, at målet i budgettet er opfyldt. Tendensen er klart i retning af at en større andel af borgerne klarer sig selv, hvilket indikerer, at den rehabiliterende tilgang til opgaveløsningen har den tilsigtede virkning. Status og målopfyldelse: Sundhed og Omsorg har ansvaret for træning efter servicelovens 86. Visitator skal under sit

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 154 - visitationsbesøg sørge for at af dække borgerens ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare si g selv med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Vi starter med at træne den enkelte borger, inden behovet for pleje og praktisk hjælp fastlægges. Dette vil kunne aflæses i et mindre behov for pleje og praktisk hjælp. Antal gennemførte rehabiliteringsindsatser i Grib hverdagen (Nyt målepunkt) Tekst Regn- Budget Afvigel- skab se (R-B) Antal gennemførte rehabiliteringsindsatser (MP119)* 1515 800 715 * En rehabiliteringsindsats opfattes som gennemført i året, hvis den seneste registrerede rehabiliteringsindsats på borgeren er afsluttet indenfor året. Måltallet tager dermed ikke højde for hvornår indsatsen er startet. Tallene tager udgangspunkt i status pr. 11-2-2013. Udvikling i antal gennemførte rehabiliteringsindsatser i Grib hverdagen (Nyt målepunkt) Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling i antal gennemførte rehabiliteringsindsatser (MP119)* * * * 654 1515 *Projektet blev startet op september 2010 tallene ville derfor ikke være sammenlignelige Da budgetmålene for antal gennemførte rehabiliteringsforløb blev fastsat forventede vi, at det var muligt at måle antallet af borgere som havde gennemført et rehabiliteringsforløb. Det har vist sig ikke at være muligt, at måle den enkelte borgers samlede rehabiliteringsforløb, da lokalområderne i praksis kun registrerer de enkelte rehabiliteringsindsatser. I stedet viser opgørelsen antallet af gennemførte rehabiliteringsindsatser i året og er derfor ikke sammenlignelig med budgettallet. I forbindelse med udarbejdningen af budgetbemærkningerne for 2014 skal det overvejes, om der er et mere validt målepunkt. Status og målopfyldelse: Som indikatorer for, om bl.a. en intensiveret træningsindsats bringer os tættere på målet (delmål 2) opstilles herunder opgørelser for effekten af træningsforløb omsat til den hjælp Sundhed og Omsorg udbyder. Effekter af rehabiliteringsforløb ift. selvhjulpenhed (Nyt målepunkt) Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel der afsluttes som selvhjulpne (MP120) * 36,7% 38% (-1,3%) *En borger vurderes til at være selvhjulpen, hvis borgeren ikke modtager pleje og praktisk hjælp på datoen 14 dage efter afslutning på seneste rehabiliteringsindsats. Det udelukker derfor ikke, at borgeren modtager pleje og praktisk hjælp eller kommer i rehabilitering efter denne dato. Det er ikke muligt at udtrække data fra journalsystemet om borgere, der bliver delvist selvhjulpne. Udvikling i effekter af rehabiliteringsforløb ift. selvhjulpenhed (Nyt målepunkt) Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling i andel, der afsluttes som selvhjulpne (MP120) ** ** ** 35% 36,7% **Projektet blev startet op september 2010 tallene ville derfor ikke være sammenlignelige med tidligere år Opgørelsen viser, at andelen af borgere, der efter et rehabiliteringsforløb afsluttes som selvhjulpne ligger under det budgetterede. Dette skyldes blandt andet, at hverdagsrehabilitering er et nyt tiltag, og at det derfor har været vanskeligt at estimere et realistisk mål. Vi vil i Sundhed og Omsorg fortsat have et højt ambitionsniveau, og over tid blive bedre til at sikre den rette målgruppe, rette proces og rette fremgangsmåde.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 155 - Al magt til borgerne Delmål 3: Vi giver hjælp af høj kvalitet, med respekt for borgerens ønsker og behov (Effektmål) Status og målopfyldelse: Trivsel for det enkelte menneske er et grundlæggende princip for de omsorgsydelser, der leveres af Aarhus Kommune. Trivsel betyder blandt andet, at man har mulighed for at tilrettelægge tilværelsen efter egne behov, forventninger og mål. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg bestræber sig derfor på at yde en hjælp, der har høj kvalitet, og hvor borgeren har den størst mulige indflydelse. I brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet spørges der bl.a. til, om borgeren oplever at have indflydelse på den måde hjælpen udføres på, om borgeren er tilfreds med hjælpen og om borgeren oplever at få den hjælp, denne er bevilget. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år i lige år. Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov? (MP002) 4,0 4,25-0,25 Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen?* (MP001) 4,0 4,2-0,2 I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget?** (MP004) 4,2 4,4-0,2 *Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. **Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. Udvikling i tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling i hvor tilfredse borgerne er med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov* (MP002) 4,1 ** 4,2 ** 4,0 Udvikling i hvor tilfredse borgerne alt i alt er med hjælpen* (MP001) 4,2 *** 4,1 *** 4,0 Udvikling ift. i hvilken grad borger får den hjælp de er bevilliget** (MP004) 4,4 *** 4,4 *** 4,2 *Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. **Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. ***Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. Opgørelserne viser, at delmålene vedr. brugertilfredshed generelt ikke er opfyldt i forhold til det budgetterede. Grundet besparelser i 2012 bl.a. udbud af indkøb og nedskæring i rengøring fra 3 til 2 uger, har der været et naturligt fald i tilfredsheden. Også den rehabliterende tilgang, hvor borger tilbydes hjælp til at komme til at klare sig selv igen, kan for nogen opleves som en servicenedgang, der giver udslag i tilfredshedsundersøgelsen. Dette må formodes at gøre sig gældende i en overgangsperiode, hvor borgerne skal vænne sig til at gå fra kompenserende til rehabiliterende hjælp. Derudover giver undersøgelsesresultatet anledning til, at vi vil have fokus på fleksibiliteten i den måde hjælpen tilrettelægges på. Vi er sammen med borgerne Delmål 4: I 2014 bruges ressourcerne i større omfang på borgerne frem for administrationen (Ydelsesmål) (Nyt mål) Status og målopfyldelse:

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 156 - I Magistratsafdelingen for Sundhed og O msorg vil vi helst brug e så meget tid sam men med borgerne som muligt. Derfor vil MSO vedvarende udfordre brugen af tid på administration. Dette skal bl.a. afspejle sig i måden vi tilrettelægger arbejdet på og i vores tilgang til opgaveløsning. Borgerrettet personaleandel (Nyt målepunkt) Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel af personalet, der har direkte borgerrettede funktioner* (MP121) 92,5 % 93,4% -0,9% *Opgørelsen tæller alle faggrupper fratrukket chefer, akademikere og HK ere. Udvikling i borgerrettet personaleandel (Nyt målepunkt) Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling i andel af personalet, der har direkte borgerrettede funktioner (MP121) 92,5% 92,9% 92,5% 92,5% 92,5% Opgørelserne viser, at delmålet ikke er opfyldt i forhold til det budgetterede. Andelen af personalet med borgerrettede funktioner er d en samme i 2010, 2011 og 20 12, hvilket skyldes at antallet af medarbejdere med ikke-borgerrettede funktioner er blevet reduceret i samme takt som antallet af medarbejdere med borgerrettede funktioner er blevet det. Delmål 5: I 2014 er den direkte brugertid i fritvalgsområdet steget til 55,6% (Ydelsesmål) Status og målopfyldelse: For borgerne er det tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her, de har den personlige kontakt med personalet, og her de får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgeren med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Vi har arbejdet for at nå målet ved bl.a. at bruge velfærdsteknologi til at forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed og til at understøtte, at vi er mest mulig sammen med borgerne. Arbejdet med forenkling og fjernelse af unødige regler og dokumentation fortsætter. Samtidig øger vi fokus på kommunikation, gode arbejdsgange og hensigtsmæssig fordeling af opgaver i løbet af en arbejdsdag. Det skal øge den tid, vi bruger med borgerne og sikre god dialog med borgere og pårørende. Direkte brugertid på fritvalgsområdet Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Direkte brugertidsprocent (BTP) (MP029) Opgøres 54,6% 0 primo maj Note: Målet er et gennemsnit for både pleje og praktisk hjælp. Udvikling i direkte brugertid på fritvalgsområdet Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling i direkte brugertidsprocent (BTP) (MP029) *Målet har ikke været udviklet før 2009 Status og målopfyldelse: * 54,3% 53,8% 49,3% Opgøres primo maj Nogle af de faktorer, der kan påvirke den direkte brugertid i positiv retning er nedbringelse af sygefraværet og reduktion af arbejdsulykker. Sygefravær og arbejdsmiljø har været f okusom-

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 157 - råder i Sundhed og Omsorg i en årrække og initiativer i den forb indelse foregår på f lere niveauer. Bl.a. arbejdes der systematisk med såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø og afdelingen for Sundhed og Omsorg blev som en af de første arbejdsmiljøcertificeret i 2007. Effekter af sygefraværsindsats samt fokus på arbejdsmiljø (Nye målepunkter) Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Gennemsnitlig antal sygedage pr. Medarbejder 1 (MP052) 12,64 15 (-2,36) Arbejdsulykker - Antal anmeldte arbejdsulykker 2 (MP122) - Andel af helårsansatte udsat for arbejdsulykke - 2010 lig indeks 100 fald i det absolutte antal arbejdsulykker 633 3 4-17,68% 656 3 4-15,14% 40 3 4-2,54% 1 I Sundhed og Omsorg opgøres det gennemsnitlige antal sygedage som faktisk fravær pr. helårsansat, dvs., at opgørelsen trækkes ud af vagtplansystemet og ikke som den øvrige fraværsstatistik i Aarhus Kommune følger en 7-dages kalenderuge. 2 Omfatter både arbejdsulykker med og uden fravær. En overordnet målsætning for området er, at reducere antallet af arbejdsulykker med 25% fra 2010 til 2020. 3 Antallet er et absolut tal. Samme medarbejder kan figurere flere gange. 4 Det er besluttet at udelade andel helårsansatte, da det er misvisende Udvikling i effekter af sygefraværsindsats samt fokus på arbejdsmiljø Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling i gennemsnitlig antal sygedage pr.medarbejder 1 (MP052) 15,42 15,54 13,48 13,02 12,64 Arbejdsulykker - Antal anmeldte arbejdsulykker 2 (MP122) - Andel af helårsansatte udsat for arbejdsulykke - 2010 lig indeks 100 fald i det absolutte antal arbejdsulykker 3 3 769 4 12,9% (indeksår) 673 4 5-12,48% 633 4 5-17,68% 1 I Sundhed og Omsorg opgøres det gennemsnitlige antal sygedage som faktisk fravær pr. helårsansat, dvs., at opgørelsen trækkes ud af vagtplansystemet og ikke som den øvrige fraværsstatistik i Aarhus Kommune, der følger en 7-dages kalenderuge. 2 Antal anmeldte arbejdsulykker i Aarhus Kommunes selvforsikring. Omfatter både arbejdsulykker med og uden fravær. En overordnet målsætning for området er, at reducere antallet af alvorlige arbejdsulykker med 25% fra 2010 til 2020. 3 Opgørelsesmetoden fra 2010 og frem er ændret ift. tidligere og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere års opgørelser 4 Antallet er et absolut tal. Samme medarbejder kan figurere flere gange. 5 Det er besluttet at udelade andel helårsansatte, da det er misvisende Antallet af sygedage er væsentligt lavere end de tal, der tidligere er bl evet meldt ud. Dette skyldes, en systemteknisk fejl i opgørelsen af fraværet. Der er tale om parallelforskydning af tallene, hvilket betyder at udviklingen over årerne afspejler samme billede. Opgørelsen viser, at udviklingen i antal sygedage er klart nedadgående, hvilket indikerer at initiativerne på området har den tilsigtede virkning. Målopfyldelsen er bedre end forventet, hvilket tilskrives et øget fokus på fravær og langtidsfriske og en systematisk indsats i forhold til at forebygge arbejdsulykker. Det øgede fokus indebærer blandt andet en betydelig erfaringsudveksling mellem lokalområderne. Delmål 6: I 2014 er antallet af frivillige, som faciliterer og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgerne, steget med 15 % (Ydelsesmål) (Nyt mål) Status og målopfyldelse:

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 158 - En styrkelse af det frivillige arbejde er en del af afdelingens langsigtede strategi. Det konkrete mål er at styrke fokus på, hvordan frivillige og borgere i øget omfang kan indgå i samarbejde med lokalcentrene omkring skabelse af aktiviteter og tilbud for borgere i lokalområdet. Et gensidigt samarbejde mellem frivillighed og faglighed etableres ud fra en helhedsorienteret indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for de ældre borgere i Aarhus Kommune. Konkret er der iværksat en mål rettet indsats for at skabe brobygning mellem generationer, således at der hverves flere yngre frivillige til at yde en indsats på lokalcentre og i plejeboliger. Der er etableret en frivilligportal, som skal bidrage til at synliggøre frivilligområdet og de samarbejdsmuligheder, som findes. Inddragelse af frivillige i afdelingens digitaliseringsfokus bliver et indsatsområde i 2013 og de kommende år. Antal frivillige, som faciliterer og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgerne Tekst Budget Antal frivillige Stigning i pct. (MP124) Regnskab 2.419 (+18,9%) 2.244 (+5%) Afvigelse (R-B) 175 (+13,9%) Udvikling i antal frivillige, som faciliterer og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgerne Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling i antal frivillige Stigning i pct. (MP124) * * 1.752 *Målet har ikke været udviklet før 2010 2.035 (+16,1%) 2.419 (+18,9%) Vi har i 2012 oplevet en stor stigning i antal af frivillige på lokalcentre og i plejeboligerne. Målsætningen var en stigning på 5 pct., så en stigning på næsten 19 pct. er meget tilfredsstillende. Den markante stigning er et udtryk for den øgede bevågenhed på frivilligområdet. Der er gang i rigtig mange gode i nitiativer. I 2012 har der været en stigende tendens til, at også yngre borgere melder sig som frivillige. For eksempel har et pilotprojekt i Plejeboligerne Vestervang bidraget til at sammensætte en hel gruppe af yngre frivillige, som skiftes til at lave aktiviteter for beboerne. 3. Særlige indsatsområder I Sundhed og Omsorg e r der udarbejdet en strategi som strækker sig 4 år frem. Strategien justeres årligt. I strategien er der formuleret en række mål for en 4 års periode i Sundhed og Omsorg. De ovennævnte tre overordnede mål (ledetråde) samt delmål udgør en del af strategien. Omdrejningspunktet i strategien er, so m det fremgår af de udvalgte budgetmål vores rehabiliterende indsats, velfærdsteknologi, frivillighedsområdet samt effektiviseringer. 3.1 Hensigtserklæringer Fremsyn for ældre - Moderniseringsplan af boliger og servicearealer I forbindelse med budgetforliget for 20 10 blev der med Fremsyn for Ældre 2010-2020 skabt optimale rammer for, at pl ejeboligerne i Aarhus kan fremtidssikres, ligesom der blev skabt rammer for gode servicearealer, hvor samvær og omsorg samt træning og arbejdsmiljøet er i højsædet. Konkret blev der blandt andet afsat midler til modernisering af 8 utidssvarende plejehjem i perioden 2010-2014. På baggrund af ændrede finansieringsregler anmodede forligspartierne Sundhed og Omsorg om at udarbejde en indstilling til Byrådet med forslag til en revideret moderniseringsplan, som

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 159 - er tilpasset de nuværende økonomiske rammer på området. Planerne for plejeboliger på Havnen indgår i den reviderede moderniseringsplan, der fremlægges for Byrådet i 2012. Status Byrådet har fået forelagt to indstillinger vedrørende Sundhed og Omsorgs Bolig plan. Boligplanen afløser den tidligere moderniseringsplan. Indstillingerne vedrørende Boligplan etape 1 og Boligplan etape 2 blev begge vedtaget i Byrådet den 12. september 2012. Teknologi i plejeboliger Del af Fremsyn for Ældre Erfaringerne indhentet fra anvendelsen af teknologi i plejeboligerne skal evalueres i 2012 med henblik på en stillingtagen til, om teknologien understøtter borgerens trivsel og livskvalitet, samt letter rekrutteringsudfordringerne. Erfaringerne inddrages i det videre arbejde med Boligplanen og fremtidssikring på plejeboligområdet. Status På baggrund af hovedkonklusionerne i Status og oversigt over h ensigtserklæringer i Aarhus Kommune oktober 2011 er der arbejdet med vedvarende ledelsesfokus, systematisk oplæring af personalet og opsætning af mål og succeskr iterier for teknologiernes anvendelse, samt mulighed for individuel tilretning af den enkelte teknologi. Arbejdet med at optimere udbyttet af den velfærdsteknologiske investering fortsætter. I f oråret 2013 vil evalueringen, som blev gennemført i efteråret 2011 blive opdateret. Konkurrenceudsættelse og OPP i plejesektoren Forligspartierne har i budget 2012 ønsket, at opgaven med ren praktisk hjælp skulle organiseres i klyngesamarbejder, samt at ren praktisk hjælp i en af klyngerne konkurrenceudsættes. Indkøb er udb udt og leveres i dag af privat leverandører. I 2012 gennemførte Sundhed og Omsorg et udbud af indkøb. Den vindende private leverandør overtog opgaven med indkøb 1. oktober 2012. Udbud af tøjvask er under udarbejdelse. Ultimo januar 2013 fremsendte regeringen lovforslag, som giver nye muligheder for at lave et sa mlet udbud. Derfor undersøges muligheden for at lave et samlet udbud af tøjvask i både fritvalgsområdet og i plejeboliger. I forhold til rengøring overvejes mulighederne ligeledes i lyset af den nye lov på fritvalgsområdet, som i skrivende stund ikke er vedtaget. Sundhed og Omsorg etablerer 1-2 klyngesamarbejder omkring løsningen af ren rengøring, dvs. rengøring til borgere, som kun modtager praktisk hjælp. Klyngesamarbejdet etableres i f orlængelse af udbuddet af tøjvask, og forventes etableret primo 2014. Endvidere har byrådet i budget 2012 besluttet at Sundhed og Omsorg skal afprøve mulighederne for et fagligt, teknologisk og økonomisk offentlig-privat samarbejde med udgangspunkt i konkurrenceudsættelse eller offentlig-privat partnerskab i plejesektoren. Sundhed og Omsorg vil fremlægge et eller flere forslag til samarbejdsmodeller, samt forslag til et eller flere konkrete projekter inden sommeren 2012. Status - OPP i plejesektoren Byrådet vedtog den 12. september 2012 Sundhed og Omsorgs i ndstilling om etablering af offentlig-privat samarbejde om plejeboliger mv. på l okalcenter Bøgeskovhus. Byrådet vedtog konkret: At 1) der etableres et offentlig-privat samarbejde om drift af pl ejeboliger på lokal center Bøgeskovhus via udbud. At 2) Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg bemyndiges til at afklare og medtage fritvalg samt and re tilknyttede funktioner på lokal-center Bøgeskovhus i det offe ntlig-private samarbejde, herunder via udbud.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 160 - Samarbejdet etableres som et lærings- og innovationsprojekt, hvor borgere, pårørende, medarbejdere, frivillige og potentielle leverandører inddrages i processen. Dialogprocessen kører i perioden januar april 2013. Udbuddet forud for etableringen af det offentlig-private samarbejde gennemføres i 2013. Der forventes at blive indgået kontrakt med den vindende leverandør i første kvartal 2014. Helhedsplan for boliger til kommunens svageste borgere Forligspartierne ønsker, at fremtidens behov for boliger ti l kommunens svageste borgere, voksne personer med handicap og udsatte sa mt ældre analyseres og ses i sammenhæng. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vil i samarbejde med Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse fremlægge en samlet tværgående boligplan for Byrådet. Status Byrådet har behandlet Sundhed og Omsorgs indstillinger vedrørende Boligplanen etape 1 og 2. Indstillingerne er vedtaget den 12. september 2012. I Boligplanen indgår en overdragelse af en del boliger til Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus en sund by ny sundhedspolitik Forligsparterne ønsker, at der bliver udarbejdet en offensiv sundhedspolitik, der sætter forebyggelse i højsædet og gør Aarhus til Danmarks sundeste by. Den nye Sundhedspolitik bygger videre på den forrige sundhedspolitik og skal sikre, at Aarhus er førende indenfor alle 4 KRAMfaktorer, dvs. kost, rygning, alkohol og motion, baseret på det der virker og har effekt. Rygepolitikken skal revideres i forbindelse med den nye sundhedspolitik, som skal vedtages i Byrådet primo 2012. En styrket generel sundhedsfremmende adfærd og særlig fokus på risikoadfærd blandt børn og unge er en vigtig faktor i arbejdet. Status Sundhed og Omsorg har i samarbejde med de øvrige magistratsafdelinger udarbejdet Mere af det der virker! sundhedspolitik for Aarh us Kommune 2012-2014. Sundhedspolitikken blev godkendt efter 2. behandling i Byrådet i august 2012. Sundhedspolitikken er bygget op om syv satsningsområder, samt 40 konkrete indsatser på tværs af kommunens opgaveområder. Sundhed og Omsorg har i sam arbejde med de øvrige magistratsafdelinger påbegyndt i mplementering af sundhedspolitikken. Samarbejdet koordineres i den tværmagistratslige styregruppe for sundhed. sundhedspolitikkens indsatser er i gang med at blive implementeret, og sundhedsindsatsen i stort omfang er koblet tæt til kerneopgaverne i alle magistratsafdelinger. Sundhed og Omsorg er påbegyndt dokumentationen af implementeringsprocessen således, at erfaringer fra implementering af denne sundhedspolitik (2012-2014) systematisk kan anvendes i forbindelse med den kommende sundhedspolitik (2015-2018). Snitflade mellem socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet Opgavefordelingen mellem Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er på en række områder meget tæt forbundet. Det blev med budgetaftalen for 2011 aftalt, at den samlede opgavesnitflade mellem de to afdelinger skulle analyseres med henblik på eventuel ændring af opgavefordeling og finansieringsansvar. Status En del af snitfladerne er løst i regi af styreforms- og strukturudvalget, der blev afsluttet med forlig den 18. marts 2013. Foredragsvirksomhed m.v. for ældre personer med tilknytning til lokalcentrene Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at bevare mulighederne for fortsat høj deltagelse til foredragsvirksomhed mv. for bl.a. ældre personer med tilknytning til lokalcentrene. Derfor bidrager Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg fremover med 0,4 mio.kr. til bevarelse

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 161 - af foredragsvirksomheden, som afregnes direkte til aftenskolerne. En f orudsætning for bidraget er, at foredragene fortrinsvis afholdes på lokalcentre, frivillighuse eller i regi af seniorklubber/seniorgrupper og pensionistforeninger i Aarhus. Status Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har gennem samarbejde med oplysningsforbundene i Aarhus l avet en aftale om direkte afregning til aftenskolerne for de afholdte foredrag. Der er i 2012 afholdt 734 foredrag. Foredragene er afholdt på kommunens lokalcentre, i regi af frivillighusene samt gennem seniorklubber og pensionistforeninger i Aarhus. 4. Supplerende nøgletal Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 1. Direkte brugertid fritvalg 1 52,9% 54,3% 53,8% 49,3 % Opgøres primo maj 2. Ansatte pr. plejebolig 2 0,92 0,92 0,90 0,91 0,91 3. Antal modtagere pr. sygeplejerske 3 32,3 33,0 33,6 34,0 33,9 4. Antal modtagere pr. træningspersonale 4 63,4 66,8 66,8 5. Rehabiliteringsudgifter pr. borger 5 * * * 7.266 5.089 6. Andel af borgere bosat i AAK over 65 år, der er startet i Grib Hverdagen 6 * * * 2,0% 2,7% 1 Brugertidsprocenten (BTP) for pleje og praktisk hjælp i fritvalg i dagtimerne 2 Antal fuldtidsstillinger i plejeboliger (excl. sygeplejersker og træningspersonale) og vikarbureauforbrug i plejeboliger omregnet til stillinger i forhold til det gennemsnitlige antal plejeboliger 3 Sygeplejersker i fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp 4 Terapeuter i fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp 5 Faldet i faktureret beløb pr. borger skyldes i høj grad at andelen af opstartsmoduler er væsentligt højere i 2011 (642/1679) end i 2012 (932/6957). Dette skyldes at mange borgere der modtager Grib Hverdagen i 2012 er startet op i 2011 og at den mest intensive og dermed også dyreste del af et Grib Hverdagen forløb typisk ligger i opstarten. 6 Tallet er antal borgere der modtager deres første Grib hverdagen indsats i året, og som pr. årsultimo er 65 år eller derover, delt med antal borgere bosat i Aarhus Kommune som pr. årsultimo er 65 år eller derover. *Projektet blev startet op september 2010. Produktivitetstallene 1 og 2 vedrører pleje og praktisk hjælp, som er den væsentligste ydelse i Sundhed og Omsorg med et omfang på 1,3 mia. pr. år. Produktivitetstallene 3 og 4 vedrører sygepleje og træning, som er de væsentligste ydelser efter pleje og praktisk hjælp. Med hensyn til antal modtagere pr. sygeplejerske forventes det at stige de kommende år. Det skal også ses i lyset af effektiviseringerne som følge af bu dgetforligene for 2011 og 2012. Produktivitetstal 4 er ekskluderet fra tabellen fra 2011. Det skyldes, at der er sket en omstrukturering fra aktivitetsafdelinger til sundhedsklinikker og tallet derfor ikke kan opgøres som tidligere. Tallet er udgået fra budget 2013-2016. Produktivitetstallene for 5 og 6 vedrører Grib hverdagen, der indfører en rehabiliterende tilgang. Det har været nødvendigt med en ny definition, da det tidligere nøgletal (pris pr. gennemført rehabiliteringsforløb) akkumulerede udgifterne igennem årene.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 162-5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)- (4) (5)=(3)-(4) (2) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 4.757.989 4.475.038 282.951 421.322-138.371-2,8% Indtægter -601.180-498.812-102.368-127.267 24.899-4,0% Refusion -587.010-605.239 18.228 6.335 11.893-2,0% Nettoudgifter i alt 3.569.798 3.370.988 198.811 300.390-101.579-2,8% Anlæg: Udgifter 243.720 535.788-292.068-248.714-43.355-15,1% Indtægter -1.760-41.209 39.449-5.348 44.797-96,2% Nettoudgifter i alt 241.960 494.579-252.619-254.061 1.442 0,6% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 331 2.312.019 2.417.161-105.142-75.093-30.049-1,3% * Sektor 332 20.283 31.636-11.354 8.807-20.161-49,8% * Sektor 337 117.975 99.585 18.389 22.655-4.265-3,5% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter -108.595-95.123-13.473-377 -13.095 13,7% * Ikke-styrbare udgifter 1.248.400 949.364 299.036 353.205-54.169-4,2% * Anlæg 221.677 462.943-241.266-262.869 21.603 10,8% Nettoudgifter i alt 3.811.758 3.865.567-53.808 46.328-100.137-2,6% Regnskabet for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg udviser mindreudgifter for 100,1 mio. kr. i forhold til ajourført budget, svarende til en mindreudgift på 2,6 %. Heri indgår både drifts- og anlæ gsudgifter. Driftsudgifterne består af serviceudgifter, overførsler, decentraliserede og ikke decentraliserede områder samt styrbare og ikke styrbare udgifter. Mindreudgiften er fordelt med mindreudgifter på driftsudgifterne på 101,6 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 2,8 %, og merudgifter på 1,4 mio. kr. på anlægsområdet, svarende til en afvigelse på 0,6 %. Mindreudgiften på driftsområdet fordeler sig med mindreudgifter på det decentraliserede område på 3 4,3 mio. kr., svarede til en afvigelse på 1,4 %, og mindreudgifter på d et ikkedecentraliserede område på 67,3 mio. kr., svarende til en afvigelse på 5,6 %. Mindreudgiften på anlægsområdet fordeler sig med mindreudgifter på 20,2 mio. kr. på KBbevillinger og med merudgifter på 21,6 mio. kr. på anlæg sektor 3.36. Forskellen mellem resultatet på budgettet og på rammen på 13 mio. kr. udgøres d els af budgetlagt anvendelse af opsparing på 24,6 mio. kr. vedtaget i oprindeligt budget samt forbrugsbevillingen på -37,6 mio. kr., som Byrådet besluttede i forbindelse med afdelingens tillægsbevillingsansøgning for 2012.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 163-5.2 Drift og personale Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2012 (3)=(1)-(2) Personaleforbrug i regnskab 2011 (4)=(4A)+( 4B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 5.100,0 5.375,5-275,5-5,1% Udviklingen beskrives alene for sektor 3.31 konto 5, som er det p rimære driftsområde med service og foranstaltninger for ældre og handicappede. For at få et saml et billede af lønområdet skal øvrige lønrelaterede udgifter som refusioner, vikarbureau m.m. indregnes udover den direkte lønudgift. Mio.kr. 2011 2012 Forskel Løn 1.827,9 1.794,8-33,2 Vikarbureau 17,8 16,8-0,9 Refusioner -143,1-130,6 12,5 Øvrige -2,5-2,5 0,0 I alt 1.700,1 1.678,5-21,6 Tabellen viser, at de samlede lønudgifter er faldet med 22 mio. k r. eller 1,3 %. Det dækker over en række ændringer. Løn Lønudgiften er f aldet med 33 mio. kr. svarende til en ændring på 1,8 %. Her i ligger der to modsatrettede ændringer i mængde (stillingsforbrug) og pris (gennemsnitsløn). Stillinger Stillingsforbruget er faldet med 227 stillinger fra 4.920 i 2011 til 4.693 i 2012, svarende til 4,6 %. Overgangen til nyt lønsystem h ar medført en ændret opgørelse af stillingsforbruget, hvorfor regnskabstallet kan være usikkert. Dog skete overgangen først i november, så ændringerne har en mindre effekt. Faldet i stillinger skyldes en kombination af en hurtigere indfasning af bespar elser, faldende sygefravær, færre barsler samt afdelingens fokus på de rehabiliterende indsatser og velfærdsteknologiske løsninger. Sparerunderne i 2011 (helårseffekt) og 2012 udløser for eksempel en reduktion i størrelsesordenen 150 stillinger. Gennemsnitsløn Gennemsnitslønnen er steget fra 2011 til 2012 med 1,8 %. Det er en forskel på -0,3 % i forhold til den ajourførte overenskomstmæssige stigning på 2,1 %. Vikarbureau Udgiften er faldet yderligere med 0,9 mio. kr. fra 17,8 mio. kr. i 2011 til 16,8 mio. kr. i 2012. Siden 2007 er udgifterne faldet med 109 mio. kr. Forbruget på dette områd e har nu et omfang, hvor vikarbureau kun anvendes i særlige situationer. Refusioner Refusionsområdet er faldet med 12,5 mio. kr. Heraf er refusionerne vedr. sygdom og barsel faldet med 7,7 mio. kr. Det skyldes et lavere fravær i 2012. Fleksjobrefusionerne er faldet med

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 164-7 mio. kr., hvilket primært skyldes, at fleksjobrefusionen vedrørende december først konteres i 2013. Forklaringen er overgang til nyt lønsystem. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger De væsentligste tillægsbevillinger på driftsområdet i 2012 har været: Tillægsbevillingsansøgning for 2011 på samlet set 389,8 mio. kr. Regnskabet for 2011 med en bevilling på samlet set 5,3 mio. kr. Tillægsbevillingsansøgning for 2012 på samlet set -109,3 mio. kr. Tilførsel af trepartsmidler til SOSU med en samlet bevilling på 14,6 mio. kr. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er mindreudgifter på sektor 3.31 i forhold til skønnet i tillægsbevillingen på 30 mio. kr. Det er imidlertid rammebudgettet, som udgør basis for den økonomiske styring og vurderingen af den langsigtede holdbarhed i budgetlægningen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Derfor vil afvigelserne blive redegjort for i forhold til rammerne for de styrbare, decentraliserede områder. 5.2.2.1 Decentraliseret drift Sektor 3.31 Foranstaltninger for ældre og handicappede, styrbar drift Sektoren udviser mindreudgifter på 43,6 mio. kr. i forhold til rammen. Det svarer til 1,9 pct. af rammen. (mio. kr.) Afvigelse Lokalområder - drift 5,1 Lokalområder - bestiller -16,8 Lokalområder i alt -11,7 Centrale afdelinger -20,0 Konto 5 - Drift -31,7 Administration - drift -1,3 Administration - jobformidling -10,6 Konto 6 - Drift -11,9 Sektor 3.31-43,6 Forskellen mellem resultatet på ram men (på - 43,6 mio. kr.) og b udgettet (på -30 mio. kr.) udgøres af budgetlagt opsparing på 24,6 mio. kr. og forbrugsbevilling på -38,2 mio. kr. HK5 - driftsområdet Frem til udgangen af 2011 er lokalområder blevet tildelt ressourcer til pleje og praktisk hjælp via afregning fra centrale puljer. Fra 1. januar 2012 har lokalområderne selv visitations- og budgetansvar for ydelser i plejeboligerne og frit valg. Lokalområderne har dermed både ansvar for udførersiden (drift) og bestillerbudgetterne til plejeboligerne og frit valg (bestiller). Lokalområder - drift Der er på lokalcentrenes drift en merudgift i.f.t. grundbudgettet (svarende til rammen) på 5,1 mio.kr. Det er 2,5 mio. kr. mindre end forventet i tillægsbevillingen. Det er en relativt lille afvigelse i et år, hvor der er implementeret store besparelser i form af blandt andet samdrift af 13 lokalområder til ni lokalområder, tilpasninger af serviceniveauet i både plejeboligerne og blandt borgere i eget hjem samt en afskaffelse af småstedstillægget. Lokalområder - bestiller

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 165 - Der er i alt en mindreudgift i bestillerbudgetterne på 16,8 mio.kr. Det er en mindreudgift. Der er 2,5 mio. kr. større end forventet i tillægsbevillingen. Mindreudgifterne kan primært forklares med, at flere nye plejeboligbyggerier er åbnet senere end forventet. Det drejer sig om Sifsgården, Solbjerg og Rosenvangs Alle. Som følge af iværksættelsen af Sundhed og Om sorgs boligplan er der desuden nedlukket plejeboliger i blandt andet Lisbjerg, hvilket også har reduceret antallet af borgere i plejeboligerne. En del af denne mindreudgift modsvares af merudgifter på frit valg. Desuden foretages der en række servicetilpasninger og omprioriteringer i forbindelse med implementeringen af spar ekataloget for budget 2012-2015. Det indebærer blandt andet, at en række borgere er blevet tildelt / skal tildeles nye og bill igere ydelser gennem en revisitationsproces. En del af disse indgår i finansieringen af udviklings- og bufferpuljen samt rammereduktionerne i budget 2013-2016. Resultatet er en følge af, at ældreområdet i disse år er i stor forandring. Den valgte strategi medfører en bevægelse fra at yde kompenserende hjælp til at yde h jælp til selvhjælp. Samtidig er d er en un derliggende udvikling, som m edfører at kommunen yder m ere specialiseret hjælp til mere komplicerede borgerforløb. Strategiens konsekvens er nødvendige investeringer i, at de mest friske borgere får hjælp til at hjælpe sig selv. Det være sig hjælp i form af rehabiliterende træning, hjælpemidler og vel - færdsteknologi. Eksempler på dette er hjælp fra Grib Hverdagen, skylletoiletter, loftslifte og strømpepåtagere. Under udvikling er også brugen af informationsteknologi i form af telemedicin og interaktive skærme. De usikkerheder og f orandringer, der bl andt andet er ko nsekvensen af en sådan omprioritering, er medforklarende til Sundhed og Omsorgs resultat i 2012. Som eksempel herpå kan nævnes, at der er stort set økonomisk balance i Grib Hverdagen. Der er med andre ord flere borgere i år, der har gennemført et rehabiliteringsforløb, og det har en forventet effekt på mindreudgiften i bestillerbudgetterne. Centrale afdelinger mindreudgifter på 20,0 mio. kr. Under øvrige områder er der realiseret mindreudgifter på 20,0 mio. kr. mio. kr. Beløb Merudgifter 1) Køb og salg af pladser 3,7 2) Botilbud 16,4 3) Pension og boligstøtte 3,5 I alt 23,6 Mindreudgifter 4) Præmiebonusmidler til elevpladser -20,5 5) Demenscentrum Aarhus -5,1 6) Personlige hjælpemidler -5,1 7) Handicaptransport -5,7 8) Barselsudligningsordning -7,0 9) Øvrige -0,2 I alt -43,6 Centrale poster -20,0 Området udgøres af en lang række udgiftsposter med både mer- og mindreudgifter, som hovedsageligt er demografiafhængige og lovbestemte, samt afdelingens ikke-udmøntede budget-

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 166 - ter i forlængelse af sanktionstrussel og sparerunde til uforudsigelige udgifter, der erfaringsvist opstår i løbet af året. Forventede merudgifter på de centrale poster Områder med merudgifter består i høj grad af lovbestemte områder, som er stærkt demografiafhængige. Der må derfor påregnes stigende merudgifter på en del af disse områder. Ad 1) Køb og salg af pladser Der er merudgifter på køb og salg af pladser mellem kommuner på 3,7 mio. kr. Det afviger 1,4 mio. kr. fra skønnet i tillægsbevillingen og skyldes hovedsageligt et større antal købte pladser end forudsat i budgettet. Ad 2) Botilbud Der er merudgifter på køb af b otilbudspladser på 16,4 mio. kr., som skyldes, at antallet af borgere, som Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg skal betale for, har været stigende gennem flere år. Området blev tilført budget på 12,6 mio. kr. som en del af budgetforliget for 2011-14. Samtidig blev det aftalt, at såfremt udgiftsniveauet ikke kan holdes indenfor en samlet ramme svarende til det forventede udgiftsniveau i 2010, foretages en kompenserende statuskorrektion i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Aftalen medfører, at M agistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har indarbejdet en statuskorrektion på 5,7 mio. kr., som tilføres opsparingen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Ad 3) Udgifter til pension og boligstøtte Der er merudgifter på 3,5 mio. kr. på området, som i marts 2013 overgår til Udbetaling Danmark. Merudgiften skyldes hovedsageligt for lave forventninger til udgiftsskønnet. Forventede mindreudgifter på de centrale poster Områder med mindreudgifter består blandt andet af projekter og udgiftsområder, som oplever mindre tilgang end f orudsat i budgettet, midlertidige efterspørgselsfald eller er tid sforskudt i forhold til budgetlagt. En del af disse mindreudgifter er der taget højde for i budgetforliget for 2013, hvor de pågældende budgetter er reduceret. Herudover er der afdelingens budgetreserver til imødegåelse af uforudsete udgifter blandt andet i forbindelse med implementeringen af budgetbesparelserne i b udgettet og regeringens sanktionspolitik. Disse midler er dog indregnet i finansiering af anlægsmidler til energirenovering på 56 mio. kr., som i forbindelse med tillægsbevillingen blev overført til anlægsområdet i 2012. Ad 4) Præmiebonusmidler til elevpladser Der er merindtægter på præmiebonusordningen på 20,5 mio. kr. vedrørende elevpladser. Ordningen er midlertidig og gældende indtil udgangen af 2012, og det er usikkert, om ordningen bliver forlænget i 2013. Ad 5) Demenscentrum Aarhus Der er mindreudgifter på 5,1 mio. kr. i Demenscentrum Aarhus. Institutionen havde en gæld ved indgangen til 2012, som m ed dette flotte resultat er v endt til et overskud. Institutionen har dermed målrettet arbejdet på at reducere gælden i 2012. Ad 6) Personlige hjælpemidler Der er mindreudgifter på 5,1 mio. kr. på personlige hjælpemidler, som hovedsageligt skyldes at indførelsen af det serviceløft, som blev bevilget at byrådet i 2011 og frem, ikke er indført med fuld effekt. Årsagen til forskydningen er de betydelige omlægninger af myndighedsområdet. Området bidrager til finansiering af budgetbesparelserne for 2013.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 167 - Ad 7) Handicaptransport Der er mindreudgifter på handicaptransport på 5,7 mio. kr., som skyldes færre kørsler og lavere priser end forudsat i budgettet. Faldet i antal ture skyldes formentlig at egenbetalingen er steget markant. Området bidrager til finansiering af budgetbesparelserne for 2013. Ad 8) Barselsudligningsordning Der er mindreudgifter på barselsudligning på driftsområdet under HK5 på 7 mio. kr., som skyldes færre barsler end forudsat i budgettet. Ad 9) Øvrige Der er konstateret en marginal afvigelse i skønnet på øvrige poster på 0,2 mio. kr. HK6 - Administration Der er mindreudgifter på driften af administrationsområdet i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg på 1,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes en lang række af mindre afvigelser i forhold til de enkelte afdelingsbudgetter samt gældsafvikling i Pension & Boligstøtte, som i 2013 overgår til Udbetaling Danmark. Der er desuden også på dette område lagt et bu dget, der imødekommer usikkerheden om, hvorvidt besparelserne på administrationsområdet kunne indfries. Administration HK6, jobformidling Der er mindreudgifter i jobformidlingen på 10,6 mio. kr. Mindreudgiften skyldes, at der forventes færre lønudgifter afholdt i den periode, overtallige medarbejdere er tilmeldt jobformidlingen, da processen med at omplacere overtallige medarbejdere er g ået væsentligt hurtigere end forudsat i budgettet. En del af budgettet til jobformidlingen er finansieret af HK5 og mindreudgiften statuskorrigeres i regnskabsaflæggelsen til HK5, driftsområdet. Sektor 3.37 Sundhedsområdet, styrbar drift På sektor 3.37 udviser regnskabet mindreudgifter i forhold til rammen på 3,7 mio. kr. Forskellen imellem resultatet på rammen og resultatet på budgettet udgøres af forbrugsbevilling (på 0,6 mio. kr.). På institutionerne (Folkesundhed, Ortopædisk Genoptræningscenter og Aarhus Neurocenter) har der samlet været en merudgift på 3,4 mio. kr. For de centrale poster er der samlet mindreudgifter for godt 7 mio. kr. Dette kan hovedsageligt forklares med nedenstående 4 ændringer: Aktivitetsbestemt medfinansiering 5 % af den aktivitetsbestemte medfinansiering er defineret som styrbar de resterende 95 % er ikke-styrbare og ligger på sektor 3.38. Her har der samlet været et mindreudgift på godt 67 mio. kr. i forhold til det oprindeligt vedtagne budget og heraf vedrører de 3,2 mio. kr. s ektor 3.37. Det skal bemærkes, at den endelige afregning for 2012 har medført en yderligere mindreudgift på 1,8 mi o. kr., som bliver bogført på regnskabet for 2013. Heraf vedrører 0,1 mio. kr. sektor 3.37. Samlet set forventet Region Midtjylland færre indtægter fra kommunerne på i alt 125 mio. kr., heraf vedrører en stor del Aarhus Kommune. Dette hænger sammen me d, at hospitalerne i Aarhus har været ramt mest af problemerne med implementeringen af det nye patientadministrative system. Øvrige afregning med Region Midtjylland genoptræning og færdigbehandlede patienter

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 168 - Region Midtjyllands problemer med den manglende indberetning har også betydning for genoptræningsområdet og de fær digbehandlede patienter. Her har der været min dreudgifter for 2,7 mio. kr. ti l genoptræning (både ambulant og under indlæggelse). Dertil kommer, at der har været afsat en pulje på 2,4 mio. kr. til uforudsete udgifter på genoptræningsområdet, som er svært styrbar, da det i praksis er hospitalerne der fastlægger kommunernes udgiftsniveau på området. Denne pulje er ikke blevet brugt. Sundhedspolitik Implementeringen af S undhedspolitikken kom senere i gang e nd forventet og de rfor har der været mindreudgifter i forhold til den centrale pulje til sundhedsfremme og forebyggelse. Befordring Der er merudgifter på 3,7 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt, at det er indført taxa-kort for kørsel til læge/speciallæge i stedet for, at borgerne skulle indsende taxa-boner. Antallet af bevillinger er ikke øget, men som følge af den nye ordning med taxa-boner, er antallet af kørsler vokset. En arbejdsgruppe har v æret nedsat for nærmere at klarlægge årsager til den ekstreme udgiftsstigning og komme med konkrete anbefalinger for at sænke udgiftsniveauet. Forslagene indebærer blandt andet afskaffelse af taxa-bon ordningen, strammere bevillingspraksis/øget revisitation, samt indførelse af ny praksis for kørsel med prøver. Der er endnu ikke taget endeligt stilling til hvilke forslag, der implementeres. 5.2.2.1 Ikke-decentraliseret drift Sektor 3.34 ældreboliger, styrbar drift Sektoren udviser mindreudgifter på 13,1 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Mindreudgiften skyldes blandt andet usikkerhed og forsigtighed i budgetlægningen som følge af statens sanktionslovgivning. Herudover har udgifterne til pedelservice, ejendomsskat, forsikringer samt vedligeholdelse vist sig at være lavere end forventet i tillægsbevillingen. Sektor 3.35 boligstøtte og hjælpemidler, ikke-styrbar drift Regnskabet for sektoren udviser mindreudgifter på 0,9 mio. kr. eller stort set balance. Heraf udgør sektorens overførselsområde (boligstøtte) mindreudgifter på 1,7 mio. kr. og serviceområde (hjælpemidler) merudgifter på 0,8 mio. kr. Sektor 3.38 Sundhedsområdet, ikke-styrbar drift På sektor 3.38 udviser regnskabet en mindreudgift på 53,3 mio. kr. Dette skyldes mindreudgifter på den akti vitetsbestemte medfinansiering på 5 5 mio. kr. M indreudgiften hænger sammen med, at Region Midtjylland ikke har fået indberettet den forventede aktivitet som følge af problemer med implementeringen af et n yt patientadministrativt system. For den vederlagsfrie fysioterapi er der merudgifter på 1,5 mio. kr. i 2012. Dette inkluderer en ekstraordinær indtægt via en momsberigtigelse vedrørende årene 2008 til 2011 på 1,5 mio. kr. Årets merudgift er isoleret set således på 3 mio. kr. Sundheds- og velfærdsteknologisk investeringspulje Initiativerne igangsat under puljen er evalueret og Afdelingen er godt på v ej til at indhøst e gevinsterne af projekterne. Derfor foreslås puljen videreført i 2013 ved overførsel af 10 mio. kr. fra mindreudgifterne på den aktivitetsbestemte medfinansiering til puljen i 2013, placeret på en reserve under Borgmesterens Afdeling.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 169 - Samtidig foreslås det, at der i forbindelse med budget 2014-17 indarbejdes en fremtidig model for puljen, som tager udgangspunkt i den byrådsvedtagne programerklæring om velfærdsteknologi. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger De væsentligste tillægsbevillinger på anlægsområdet i 2012 har været: Tillægsbevillingsansøgning for 2011 med en bevilling på 62,8 mio. kr. (heraf 30,1 mio. kr. på KB og 32,7 mio. kr. på anlæg sektor 3.36). Regnskabet for 2011 med en bevilling på 263,1 mio. kr. (heraf 33,2 mio. kr. på KB og 229,9 mio. kr. på anlæg sektor 3.36). Tillægsbevillingsansøgning for 2012 med en bevilling på -110,4 mio. kr. (h eraf -65,0 mio. kr. på KB og -45,4 mio. kr. på anlæg sektor 3.36). Boligplan etape 1 - samlet set -411,8 mio. kr. (heraf 5,0 mio. kr. på KB og -416,8 mio. kr. på anlæg sektor 3.36). Boligplan etape 2 - samlet set -57,8 mio. kr. (heraf 5,6 mio. kr. på KB og -63,4 mio. kr. på anlæg sektor 3.36). 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Sektor 3.32 KB-midler, decentraliseret anlæg Regnskabet for sektoren udviser mindreudgifter på 20,2 mio. kr., hvilket hovedsageligt kan henføres til tidsforskydninger i anvendelsen af puljemidler til ny teknologi (mindreudgifter på 11,2 mio. kr.), energirenovering og solceller (mindreudgifter på 4,4 mio. kr.) og øvrig vedligeholdelse og renovering på knap 4,6 mio. kr. Mindreudgiften foreslås overført til 2013 (med rammevirkning). Sektor 3.36 anlæg, Ikke-decentraliseret anlæg Regnskabet for sektoren udvi ser merudgifter på netto 21,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes en højere aktivitet på flere projekter end forventet i tillægsbevillingen. Det gælder især Vikærtoften (merudgift på 13,4 mio. kr.) og Thorsvej (merudgift på 10,4 mio. kr.) Merudgiften foreslås overført til 2013. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der aflægges regnskab for anlægsprojekterne vedrørende Jasminvej, Bøgeskovhus, Knudrisgade og Abildgården. De to førstnævnte er afsluttede anlægsprojekter, mens de to sidstnævnte er projekter, der lukkes som følge af omprioriteringer i forbindelse med boligplanen. Alle projekter udviser et resultat i balance. Der er således ikke behov for at anvise finansiering af mer- eller mindreudgifter.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 170-5.4 Status på områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo ramme Rammereguleringer Ultimo ramme (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) - 1.000 kr. - Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (5)=(3)- (4) Nettoramme: - Sektor 3.31 konto 5 2.179.090-53.647 2.125.444 2.093.756 31.688 - Sektor 3.31 konto 6 214.042 16.138 230.180 218.264 11.916 - Sektor 3.31Sundhed og Omsorg i alt 2.393.132-37.508 2.355.624 2.312.019 43.605 - Sektor 3.32 KB-midler 31.636 8.807 40.444 20.283 20.161 - Sektor 3.37 Sundhed 99.566 22.088 121.654 117.975 3.680 Samlet ramme i alt 2.524.334-6.613 2.517.722 2.450.277 67.445 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Sektor 3.31 udviser et overskud på 43,6 mio. kr. i forhold til rammen. Sektor 3.32 for KB-mid ler udviser et overskud på 20,2 mio. kr., som med regnskabet bliver søgt overført til budget 2013 via statuskorrektion. Sektor 3.37 udviser overskud på 3,7 mio. kr. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status Overskud primo i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. Nettoramme: - Sektor 3.31 konto 5 89.093 31.688-32.484 88.297 - Sektor 3.31 konto 6 15.617 11.916-10.568 16.965 - Sektor 3.31 i alt 104.710 43.605-43.052 105.263 - Sektor 3.32 0 20.161-20.161 0 - Sektor 3.37 16.135 3.680-63 19.752 Samlet ramme i alt 120.846 67.445-63.276 125.015 Sektor 3.31 Opsparingen på sektor 3.31 ultimo 2012 efter statuskorrektioner udgør 105,3 mio. kr. Statuskorrektioner udgør samlet set -43,1 mio. kr., hvoraf -29,4 mio. kr. er godkendt af byrådet i forbindelse med tillægsbevillingsansøgning for 2012. -13,7 mio. kr. søges derfor statuskorrigeret i regnskabet. Korrektionerne vedrører blandt andet kompensation for merudgifter til botilbud, projekt investeringer i - et bedre liv, efterregulering af barsel, efterregulering af lønskøn, tilbageførsel af budget til jobformidling og d iverse øvrige omplaceringer. Korrektionerne er specificeret i bilag. 3.31 HK5 Lokalområdernes opsparing konto 5 udgør 38,3 mio. kr. ultimo 2012. De øvrige institutioner på HK5 h ar en ops paring på 1 2,2 mio. kr., så samlet set er der en institutionsopsparing på

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 171-50,5 mio. kr. På de øvrige HK5 konti er der disponeret over 18,3 mio. kr. til afdelingsformål og fælles tværgående indsatser. Dermed resterer en ikke di sponeret opsparing på 19,5 mio. kr. på H K5. Heraf anvendes 20 mio. kr. i budget 2013 til ekstraordinær oprettelse af AKUT-jobs og der ønskes yderligere anvendt 6 mio. kr. til lokalområdernes anvendelse af opsparing samt 11,5 mio. kr. til proj ekt investeringer i - et bedre liv, som er nærmere forklaret efterfølgende. Investeringerne i ovennævnte fremadrettede formål indebærer isoleret set, at afdelingens opsparing efter regnskab 2012 reduceres med 18 mio.kr. Projekt Investering i et bedre liv For at beva re implementeringskraften af strategien er der behov f or fortsatte investeringer, både i ny teknologi, indretning af servicearealer til nye behov samt til kompetenceudvikling af medarbejdere og de borgere, som bidrager til omlægningen via deres indsats som frivillige. Derfor ønsker afdelingen at anvende en del af overskuddet til implementering af mobile løsninger, som kan bidrage til, at medarbejderne er mere sammen med borgerne. Udbredelsen af mobil-it vil trække medarbejderne ud af kontorerne, fordi det bliver muligt for dem at dokumentere ude hos - og sammen - med borgerne. Det understøtter ledetråden vi er sammen med borgerne. Idet medarbejderne er mere sammen med borgerne frigøres den traditionelle kontorplads, som afdelingen i s tedet vil bruge direkte til gavn for borgerne. Samtidig viser erfaringer, at borgere i plejeboliger i høj grad benytter mobil-it i deres sociale liv, da det gø r det nemt at bevare kontakten til familie og venner. For at understøtte brug af IT blandt ældre vil afdelingen derfor indrette netcaféer og datastuer på alle lokalcentre. Det giver en god platform for det lokale og frivillige arbejde, som er et vigtigt ben i strategien. Afdelingen ønsker at s ætte de bedst mulige rammer om dette arbejde ved oveni at til byde borgere, der yder en frivillig indsats, kurser i brugen af IT. Projektets nettoudgift forventes at udgøre 30 mio. kr. Heraf finansieres 21,5 mio. kr. fra overskud på sektor 3.31 og 8,5 mio. kr. o mprioriteres fra allerede afsatte KB-midler på sektor 3.32. Anlægsudgiften i projektet forventes at udgøre 18,5 mio. kr. og d er søges derfor overført via statuskorrektion 10 mio. kr. fra opsparing sektor 3.31 til budgetmidler på sektor 3.32 i 2013. Den forventede driftsudgift i 2013 udgør således 11,5 mio. kr., som finansieres af opsparingen indenfor decentraliseringsordningen. 3.31 - HK6 På HK6 er 16,7 mio. kr. disponeret i forhold til afdelingsbudgetter, fællesudgifter og opsparing på centrale puljer og projekter. Sektor 3.32 Opsparingen ultimo 2012 udgør 0,0 mio. kr. efter statuskorrektioner. Mindreudgifterne på de enkelte anlægsprojekter overføres til 2013 og efterfølgende år via statuskorrektion og behandles derfor på lige fod med det øvrige anlægsområde. Sektor 3.37 Opsparingen ultimo 2012 efter statuskorrektioner på sektor 3.37 udgør 19,8 mio. kr. Statuskorrektion vedrører intern barselsudligning samt ændret lønskøn.

3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - 172 - De decentrale institutioner på sundhedsområdet havde primo 2012 en opsparing på godt 9 mio. kr., og med regnskabsresultatet er de decentrale institutioners opsparing reduceret til 6 mio. kr.

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 173 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker. Kultur og Borgerservice har en fælles vision og mission, der udgør den overordnede ramme for afdelingen. Hvert af de tre hovedområde har sin egen politik, som fastlægger retning og udviklingsstrategi samt konkrete indsatsområder. Politikkerne udgør et væsentligt styringsgrundlag for de tre områder. Politikkerne vedtages i Byrådet for en 4-årig periode. Borgere, brugere, Kulturudvalget og andre interessenter inddrages i processen frem mod vedtagelsen af en ny politik. I forlængelse af politikkerne opstilles budgetmålene, som afspejler udvalgte kerneopgaver i Kultur og Borgerservice. Område Sport & Fritid Kultur Borgerservice og Biblioteker Lovgivning Folkeoplysningsloven, Lov om eliteidræt Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner. Derudover er der bl.a. lovgivningen indenfor teater, museum, film, musik og billedkunst. Lov om biblioteksvirksomhed samt lov om borgerservicecentre

4.70 Kultur og Borgerservice - 174 - Organisation Nedenfor vises den overordnede organisering af Kultur og Borgerservice, og der følger kort beskrivelse af arbejdsprocesser, der karakteriserer Kultur og Borgerservice. Rådmand Direktør Sekretariat ---------------------- Kommunikation Borgerservice og Biblioteker Sport og Fritid Kultur forvaltnigen Musik huset Aarhus Aarhus Symfoniorkester Center for Økonomi og Personale IT Bygninger * IT, Bygninger, Kommunikation og CØP er tværgående fællesfunktioner for hele magistratsafdelingen. Ydelser Sport og fritid Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for idrætsforeninger, spejderforeninger, oplysningsforbund m.v. og arbejder med en lang række udviklingsprojekter, som skal realisere mål i Sport og Fritidspolitikken. Det er foreninger, aftenskoler og øvrige aktører på folkeoplysningsområdet som udbyder aktiviteter og fastlægger indholdet for deltagerne, og således beslutter kommunen ikke indholdet af tilbuddene til borgerne. Sport & Fritid varetager også driften af en lang række idrætsfaciliteter. Sport & Fritid har endvidere opgaver vedr. talentudvikling, eliteidræt og tiltrækning og afvikling af store idrætsarrangementer. Kultur Kulturforvaltningen består af et sekretariat samt fire decentrale institutioner; Børnekulturhuset, Musikskolen, Filmby Aarhus og Driftsorganisationen for Godsbanen. Godsbanen rummer ud over den kommunale driftsorganisation bl.a. Den selvejende institution Godsbanen og tre kunstformidlingscentre. Kulturforvaltningens sekretariat varetager administrationen af tilskud til en række selvejende kulturinstitutioner i Aarhus Kommune. Kulturområdet er i øvrigt karakteriseret ved, at Aarhus Kommune i lighed med staten betjener sig af armslængdeprincippet, som skal sikre en politisk uafhængig rådgivning af det politiske og forvaltningsmæssige system. Således er det de rådgivende armslængdeorganer, Kunstrådet, Rytmisk udvalg og Billedkunstudvalget som i en række situationer indstiller og giver anbefalinger.

4.70 Kultur og Borgerservice - 175 - Musikhuset Musikhuset varetager den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger samt står for udlejningen af sale og lokaler. For at sikre et hyppigt og alsidigt kulturelt udbud arbejder Musikhuset desuden som selvstændig arrangør. Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester består af godt 70 musikere og en mindre administration. Grundstammen i orkestrets virke er symfonikoncerterne i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Hertil kommer et antal mindre koncerter og pædagogiske aktiviteter. Borgerservice og Biblioteker Borgerservice er karakteriseret ved at tilbyde én indgang til kommunale serviceydelser på en række kerneområder som pladsanvisning, sygesikring, pas og kørekort. Borgerservice har sit største fysiske betjeningssted på Rådhuset. Borgerservicebetjening findes også på lokalbibliotekerne Borgerservice har en backoffice afdeling, som varetager sagsbehandling på familieydelse, sygesikring/folkeregister, vielser, kontrolopgaver vedr. socialt bedrageri samt opkrævning. Opgaver vedr. folketings-, lokal- og EU-valg samt folkeafstemninger løses også af Borgerservice. Bibliotekerne stiller bøger, musik, film og andre materialer til rådighed for borgerne på 18 lokalbiblioteker og på Hovedbiblioteket. Derudover tilbyder bibliotekerne en lang række elektroniske tjenester via internettet. Samtidig er bibliotekerne offentlige rum med forskellige former for aktiviteter, koncerter m.m. De fungerer dermed også som kulturelle mødesteder i lokalsamfundene. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1 Overordnede effektmål 2.1.1 Sport & Fritid Aktiv deltagelse: Aarhus skal være en aktiv fritids- og idrætsby - aktiv deltagelse giver et sundt og indholdsrigt liv. Attraktive faciliteter: I Aarhus skal foreningsfaciliteterne være attraktive. Aarhus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. Som storby skal Aarhus råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter. Udviklende elitemiljøer: Elitemiljøerne skal være kendetegnet ved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling. Store sportsevents: Store sportsevents giver oplevelser og identitet til byen og har stor branding-værdi. Aarhus skal - nationalt og internationalt være anerkendt som en by, hvor det er attraktivt at placere og opleve store sportsevents.

4.70 Kultur og Borgerservice - 176-2.1.2 Kultur Aarhus Kommune skal i 2012 udpeges til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. Kulturel mangfoldighed Aarhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. Produktionsmiljøer i udvikling Aarhus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative. 2.1.3 Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker tager udgangspunkt i din hverdag. Der hvor du er, og der hvor du skal hen. Aarhus skal være videnby for alle borgere hele livet. Bibliotekerne skal være et inspirerende videntilbud for alle både i sit fysiske som i sit digitale indhold. Med udgangspunkt i borgernes behov som den drivende kraft tilrettelægger Aarhus Kommune et helhedsorienteret borgerservicetilbud, der bliver borgernes naturlige indgang til den offentlige sektor.

4.70 Kultur og Borgerservice - 177-2.2 Delmål og målopfyldelse 2.2.1 Delmål og målopfyldelse, Sport og Fritid Overordnet effektmål Aktiv deltagelse: Aarhus skal være en aktiv fritids- og idrætsby - aktiv deltagelse giver et sundt og indholdsrigt liv. 1. Delmål: Kapaciteten af den offentlige åbningstid i svømmehaller og i skøjtehallen skal udnyttes fuldt ud. (Effektmål) Sport & Fritid driver en række idrætsanlæg med offentlig åbningstid. Et højt besøgstal viser, at de enkelte anlæg har gode tilbud af høj kvalitet. Antallet af betalende gæster på de offentlige idrætsanlæg er en indikator på, at Aarhus er en aktiv fritids- og idrætsby. Antallet af betalende gæster i de kommunale idrætsanlæg med offentlig åbning skal ligge på et højt niveau i forhold til åbningstiden. Målet er, at udnyttelsesgraden ligger på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid R2010 R2011 R2012 B2012 R-B Afvigelse i % Aarhus Svømmehal nu Badeanstalten Spanien* - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Lyseng Svømmebad - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Svømmestadion - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Skøjtehal - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Gellerupbadet - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Total - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime 45.512 36,6 38.321 33,6 125.429 29,6 21.783 53,5 49.924 23,9 0* 0* 45.199 37,7 126.741 29,9 24.276 57,7 62.377 33,5 75.978 37,2 35.178 37,8 123.121 29,9 23.531 60,4 55.466 26,9 200.000 53 30.250 29 121.200 29 29.000 67 34.600 17,8-124.022-15,8 5.178 8,8 1.921 0,9-5.469-6.6 20.866 9,1-62% -30% 17% 30% 2% 3% -19% -10% 351.053 36,0 290.517 36,1 313.274 38,4 415.050 39,2-101.776-0,8-25% -2% * Aarhus Svømmehal nu Badeanstalten Spanien har været under ombygning i hele 2011 og derfor ingen gæster. Det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. 60% 51% Målopfyldelse: Det samlede mål for 2012 er ikke opfyldt. Dette skyldes primært, at Badeanstalten Spanien først åbnede 1. Maj 2012.

4.70 Kultur og Borgerservice - 178-2. Delmål: Deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på samme niveau eller højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. (Effektmål) En stor del af den aarhusianske befolkning er aktive i en forening eller en aftenskole. Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for disse aktiviteter. Det er de enkelte foreninger og aftenskoler, som udbyder selve aktiviteten: laver program, finder instruktører, udarbejder markedsføringsmateriale osv. Et højt deltagerantal er en indikator på, at foreninger og aftenskoler tilbydes gode rammebetingelser (tilskud og faciliteter). Målsætningen er, at deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. Deltagere i foreninger og aftenskoler Børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger - Antal deltagertimer - Deltagertimer i forhold til befolkningstal (timer pr. indbygger i aldersgruppen) Antal deltagere i aftenskolekurser - Deltagere i forhold til befolkningstal (%) R2010 R2011* B2011 R-B Afvigelse % 5.116.347 59,1 50.091 20,4 5.574.689 61,9 50.784 20,5 4.987.800 57,6 51.830 20,8 586.889 12% -1.046-2% Antal deltagere i aftenskolekurser i sundhedsfag -Deltagere i forhold til befolkningstal (%) 15.100 6,2 15.210 6,2 13.730 5,5 1.480 10,8% Antal deltagere i aftenskoleforedrag 59.600 47.929 62.860-14.931-23,8% -Deltagere i forhold til befolkningstal (%) 24 19 25,2 *Det skal bemærkes, at der er målt på tal fra 2011 og ikke 2012, da 2012-tallene først er tilgængelige medio maj. Målopfyldelse: Vedr. børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger er målet nået. Der er sket en stigning på 12 procent i antal timer i forhold til B2011 og en stigning i antal timer pr. indbygger i målgruppen. Budgetmålet for deltagere i aftenskoleundervisning er ikke helt nået. I forhold til regnskabet er deltagerantallet dog en smule højere end det foregående år. Der er en svag stigning i deltagere i sundhedsfag dog status quo i forhold til befolkningstal. Der er et markant fald i antal af deltagere i aftenskoleforedrag set i forhold til 2010. Dette kan skyldes en aftenskoles konkurs i foråret 2011. Denne aftenskole har tidligere haft op mod 9.000 deltagere til foredrag. Budgetmålet er ikke opfyldt. Overordnet effektmål Attraktive faciliteter: I Aarhus skal foreningsfaciliteterne være attraktive. Aarhus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. Som storby skal Aarhus råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter.

4.70 Kultur og Borgerservice - 179-3. Delmål: Brugerne af kommunale foreningsfaciliteter skal være tilfredse. (Effektmål) I Aarhus skal foreningsfaciliteterne være tidssvarende og leve op til brugernes forventninger. Brugerne skal være tilfredse med faciliteterne. Målet er, at tilfredsheden er på niveau med eller bedre end gennemsnittet for de seneste 3 undersøgelser. Brugerundersøgelser Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller * Betalende gæster - Tilfredshed med fysiske faciliteter ** - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller * Foreninger og institutioner - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Øvrige kommunale foreningslokaler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning Aftenskoler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed R2010 R2011 R2012 B2012 R-B Afvigelse % - 67% 91% 86% - 59% 68% 81% 52% 67% 86% 72% 74% 77% - - - 58% 57% 84% - 54% 76% 70% Ingen måling - - Ingen måling - - 85% 85% 85% 85% 85% 85% -27-28 -1-31 -9-15 -27% -28% -1% -31% -9% -15% Undersøgelserne er gennemført som spørgeskemaundersøgelser af Sport & Fritid. Undersøgelsen blandt betalende gæster er gennemført i en periode på ca. 2 uger, hvor alle gæster spørges om de vil deltage i undersøgelsen. På øvrige områder spørges alle brugerne (foreninger, institutioner, aftenskoler). * Omfatter Sport & Fritids indendørs idrætsanlæg og svømmehaller, dvs. ikke idrætsfaciliteterne på skolerne. ** Tilfredsheden måles som den andel, som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Af ressourcemæssige årsager gennemføres undersøgelserne hvert 2. år. Målopfyldelse: Øvrige kommunale foreningslokaler - Målet er ikke opfyldt i forhold til tilfredsheden med fysiske faciliteter og service og afsejler en generel tendens til øgede krav og forventninger fra forenings- og fritidsbrugerne, som Sport & Fritid oplever. Krav og forventninger som det desværre ikke pt. er muligt at imødekomme indenfor de eksisterende budgetter. Ikke desto mindre tyder den generelle tilfredshed på 84 % på, at brugerne alt i alt er glade for at have et sted at være. Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning Målene er ikke opfyldt og afspejler en generel tendens til øgede forventninger til faciliteter og service blandt aftenskolebrugerne.

4.70 Kultur og Borgerservice - 180 - Overordnet effektmål Udviklende elitemiljøer: Elitemiljøerne skal være kendetegnet ved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling. 4. Delmål: De elever, som er tilknyttet Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), skal have et højt sportsligt niveau og en god trivsel socialt og i skolen. (Effektmål) Elite Idræt Aarhus arbejder for at løfte eliteidrætten i Aarhus til et højt nationalt og internationalt niveau. Elite Idræt Aarhus vejleder og yder økonomisk støtte til specialforbund og klubber, som arbejder seriøst med at udvikle deres eliteidrætsudøvere. Elite Idræt Aarhus er en aktiv partner i Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA). ESAA tilbyder morgentræning og styrketræningsfaciliteter, således at idrætstalenter kan kombinere uddannelse med elitetræning på en social og idrætsfaglig hensigtsmæssig måde med henblik på at skab en helhedsorienteret talentudvikling. Aktiviteter ESAA R2010 R2011 R2012 B2012 R-B Afvigelse i % Andel af ESAA-elever, som er med på landshold og/eller støttes af Team Danmark* 66% 66% 66% 75% -9-12% Andel af ESAA-eleverne som angiver, at ESAA giver en god sammenhæng mellem idræt, skole og fritid ** 80% Ingen måling 85% 80% 5 6,25% Antal elever tilknyttet ESAA *** - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Antal klasser tilknyttet ESAA *** - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Antal udbudte sportsgrene **** - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen 220 165 9 8 17 17 16 16 16 16 15 15 1 1 * Anslået, idet der ikke udarbejdes en egentlig registrering. ** Måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Af ressourcemæssige hensyn gennemføres undersøgelsen hvert 2. år. *** Antal elever som starter på ESAA. R2012 dækker over skoleåret 2011-2012 osv. **** Antal udbudte sportsgrene inkluderer pilotsportsgrene. 250 175 8 8 207 161 6 8 200 150 6 6 7 11 0 2 3,5% 7,3% 0% 33% 6,6% 6,6% Målopfyldelse: Målsætningerne er delvis opfyldt. Eksterne evalueringer konkluderer, at ESAA har en høj kvalitet. Overordnet effektmål Store sportsevents: Store sportsevents giver oplevelser og identitet til byen og har stor branding-værdi. Aarhus skal - nationalt og internationalt være anerkendt som en by, hvor det er attraktivt at placere og opleve store sportsevents.

4.70 Kultur og Borgerservice - 181-5. Delmål: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events, styrke indsatsen for tiltrækning af store nationale og internationale idrætsbegivenheder. (Effektmål) Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events hverve og afvikle store idrætsbegivenheder. Idrætsarrangementer som modtager støtte fra Aarhus Kommune R2010 R2011 R2012 B2012 Afvigelse R-B Afvigelse i % Store internationale/ nationale 5 4 3 2* 1 33% Øvrige internationale/ nationale 7 9 10 10 0 0% * Konkurrencen omkring hvervning af store internationale og nationale idrætsarrangementer er de seneste år skærpet. Det gælder både med hensyn til kravene til faciliteterne og med hensyn til de beløb værtsbyerne skal betale for arrangementerne. På den baggrund nedjusteres målet fra 2012 og fremadrettet Idrætsbegivenheder i 2012 Internationale/ nationale arrangementer Større Golden League Håndbold KMD Challenge Aarhus EM Team Gym Mindre EM Yngling EM Soling EM Skaterhockey Internat. Tennis Football Festival Denmark Post Danmark Rundt EM 10 Danse Cykelløbet Aarhus København Eurosaf 2012 (EM Ungdomssejlads) Aarhus Halvmarathon Målopfyldelse: Ud over ovenstående afviklede arrangementer har Sport Aarhus Events deltaget i en række hvervninger, hvor det er lykkedes at få arrangementerne/mesterskaberne placeret i Aarhus i de kommende år. Bl.a. gruppespil og mellemrunde ved EM i Herrehåndbold 2014 samt EM i Atletik for Veteraner i 2017. Yderligere har Sport Aarhus Event i samarbejde med Sailing Aarhus arbejdet med at afdække mulighederne for et stop over i forbindelse med Volvo Ocean Race i 2017-18. Der er truffet beslutning om ikke p.t. at gå videre med dette projekt. Målet ses på baggrund af ovenstående at være opfyldt. 2.2.2 Delmål og målopfyldelse, Kultur Overordnet effektmål Aarhus Kommune skal i 2012 udpeges som Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

4.70 Kultur og Borgerservice - 182-6. Delmål: Aarhus som Kulturhovedstad 2017 (effektmål) Aarhus Byråd har vedtaget Handlingsplan 2008-2012 - Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, der fastsætter hvorledes forberedelsesprocessen (dvs. årene 2008-2012) i 2017-projektet skal gribes an. Kulturforvaltningen skal sikre fremdrift i processen, sådan at de faser og aktiviteter, der er fastlagt i handlingsplanen gennemføres planmæssigt og med den ønskede effekt. Inden udgangen af 2012 skal der være stiftet en fond, som får ansvaret for kulturhovedstadsprojektet såfremt Aarhus udpeges som kulturhovedstad, og fondens bestyrelse skal være udpeget. Eventuelle henstillinger og forslag om uddybninger af 2017-ansøgningen, som fremsættes af udvælgelsesjuryen, skal indarbejdes og efterleves inden anden ansøgningsrunde. Der skal gennemføres en overbevisende præsentation af 2017-ansøgningen for udvælgelsesjuryen. Målopfyldelse: En delegation på 10 personer repræsenterede Aarhus 2017 og præsenterede projektet for juryen den 25. august 2012. Præsentationen sikrede, sammen med ansøgningen og juryens besøg i Aarhus den 23. august 2012, at Aarhus vandt titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Byrådet godkendte en indstilling fra Kultur og Borgerservice om godkendelse af Fonden Aarhus 2017s vedtægter i maj 2012, og i slutningen af juni godkendte Byrådet indstilling om udpegelse af bestyrelsesmedlemmer til Fonden. Fonden er blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen i november 2012. Kultur og Borgerservice har varetaget sekretariatsbetjening af Fondens bestyrelse siden udpegningen og har løbende i 2012 sikret fremdrift i projektet og processen. Målet er opfyldt. Overordnet effektmål Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. 7. Delmål: Den kunstneriske kvalitet skal afspejle sig ved en tilfredsstillende publikumssøgning. (effektmål) Publikumssøgning for 4 markante Kulturinstitutioner i Aarhus Antal besøgende (1000 personer) R2010 R2011 R2012 B2012 Afvigelse R-B Afvigelse i % ARoS* 221.755 523.422 550.534 275.000 275.534 100% Den Gamle By** 312.330 360.048 386.000 375.000 11.000 3% Musikhuset Aarhus *** 438.560 465.350 460.958 480.000-19.042-4% Aarhus Symfoniorkester 75.364 85.324 78.257 82.000-3743 -5% *Etableringen af tagudsmykningen af Olafur Eliasson i 2011 styrker ARoS position og vil medvirke til at fastholde besøgstallet på et højt niveau. **Den Gamle Bys satsning på Den Moderne By og markedsføringen nationalt og internationalt forventes at forøge besøgstallet. ***Tallene dækker samtlige aktiviteter eksklusivt Aarhus Symfoniorkesters koncerter.

4.70 Kultur og Borgerservice - 183 - Målopfyldelse: ARoS har i 2012 oplevet den største publikumstilstrømning i museets historie for andet år i træk. Det kan bl.a. tilskrives Edvard Munch-udstillingen Angst/Anxiety samt Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama. Målet er opfyldt. Den Gamle By har i 2012 arbejdet planmæssigt med udviklingen af Den Moderne By, som skal sikre, at 1900-tallets byhistorie bevares for eftertiden. Publikumstallet er øget i 2012. Målet er opfyldt. Musikhuset Aarhus Antallet af publikummer afhænger af antallet af arrangementer. Derfor kan det variere år for år. Med lidt færre arrangementer på programmet har der også været lidt færre publikummer end forventet. Da tallet for Musikhusets samlede antal publikummer kun afviger med 4 % vurderes målet at være opfyldt. Aarhus Symfoniorkester har i 2012 haft lidt færre publikummer end det budgetterede. Grunden hertil er at Aarhus Symfoniorkester ikke har været på juleturne med Sigurd Barrett i 2012, hvilket alene betyder 5300 færre publikummer. Målet er derfor kun delvist opfyldt. Overordnet effektmål Kulturel mangfoldighed A arhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, so m blandt de udøvende kunstnere. Kultur og borgerservice arbejder med kulturel mangfoldighed både centralt og decentralt. Indikatorerne herunder er eksempler på, hvorledes denne mangfoldighed afspejles i de enkelte institutioner. Desuden arbejdes der i magistratsafdelingen til stadighed på at udvikle kulturtilbuddene med henblik på at skabe nye tiltag og inddrage flere af kommunens borgere. 8. Delmål: Kunstfaglige evalueringer skal vise et højt kvalitets niveau (effektmål) Kunstrådet gennemfører hvert fjerde år en grundig og dybdegående evaluering af de kulturinstitutioner, som Aarhus kommune udpeger til evaluering. Evalueringen skaber bl.a input til kommende kultur politik. Institutioner, der medtages i evalueringen, skal opnå en udtalelse fra Kunstrådet, der ligger på niveau med eller har en højere kunstfaglig vurdering end evalueringen fra 2011. Som supplement til evalueringen, afholdes der årligt et møde mellem Kunstrådet og Kulturudvalget, hvor udviklingen i kvaliteten i kunst og kulturlivet diskuteres. Målopfyldelse: Kunstrådet gennemførte i perioden marts 2010 - april 2011 evaluering af 17 kulturinstitutioner. Evalueringsrapporten blev offentliggjort i maj 2011. Evalueringerne dokumenterede, at institutionerne leverer en høj kunstnerisk kvalitet. Den næste evaluering forventes at komme i 2015/2016. Forlængelsen af det siddende Kunstråds 4-årige periode med 1 år, i lighed med forlængelsen af den 4-årige kulturpolitik, af hensyn til Aarhus Kommunes arbejde med og planlægning af kandidaturet til Europæisk Kulturhovedstad i 2017, har udskudt processen i et år. Det årlige møde for 2012 mellem Kunstrådet og Kulturudvalget er lidt forsinket blevet afholdt i januar 2013.

4.70 Kultur og Borgerservice - 184 - Målet er opfyldt 9. Delmål: Kulturtilbuddet i Aarhus skal udvikles og udvides for så vidt angår aktiviteter genrer, præsentationsformer, målgrupper og geografisk beliggenhed (ydelsesmål). Spillestedet Atlas er skabt som et spillested med en særlig forpligtigelse til at præsentere jazz, folkemusik og verdensmusik. Spillestedet er organiseret som en del af fonden VoxHall og er blevet udnævnt til regionalt spillested af Statens Kunstråds Musikudvalg. Spillestedet har i aftalen med stat og kommune for 2009-2012 forpligtet sig til at afrapportere opfyldelsen af sine aftalebestemte produktionskrav. I 2012 er produktionsmålet, at der skal afvikles 60 egenarrangementer. Den børnekulturelle indsats i Aarhus skal udvikles og forankres både centralt og decentralt. Tilbuddene fra Musikskolen, Børnekulturhuset, World Music Center og øvrige Kulturskoler styrkes. At der optages flere instrumentalelever i Musikskolen, at det forøgede antal kulturtilbud til børn i lokalområder i Aarhus opretholdes, samt at undervisningstimerne ved World Music Centers (WMC) afpasses til bevillingerne. R2010 R2011 R2012 B2012 Afvigelse R-B Afvigelse i % Antal instrumentalelever 1699 1748 1723 1750-27 -1,5% Decentrale kulturtilbud 21 29 21 21 0 0% Antal undervisningstimer WMC 96 96 80 80* 0 0% * I 2012 sker der en budgetreduktion. Målopfyldelse: I 2012 afviklede spillestedet Atlas 79 egen- og co-produktioner, hvorved målsætningen vedrørende produktionsmål er opfyldt. Målet vedrørende instrumentalelever er kun delvist opfyldt med en lille afvigelse på 1,5 % i forhold til målsætningen. Målet for decentrale kulturtilbud og antal undervisningstimer WMC er opfyldt. Der er 21 tilbud decentralt fordelt på musik, billedkunst, teater og dans. Samtidig er der stor søgning til de centrale tilbud således, at den samlede søgning til kulturtilbuddene vurderes at være steget. Målet er delvist opfyldt. Musikhuset vil have fokus på kulturel mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer, brugere og hensynet til musikhusets økonomi.

4.70 Kultur og Borgerservice - 185 - Antal forestillinger fordelt på genrer i Musikhuset Musikhuset samlet, antal arrangementer* dans shows og musical teater rytmisk musik operaforestillinger klassiske koncerter øvrige forestillinger R2010 R2011** R2012 B2012*** Afvigelse R-B Afvigelse i % 576 1153 1074 1100-26 -2,36 29 10 8 90 105 126 100 26 18 166 134 150-16 372 359 367 10 360 21 26 24 25-1 32 76 31 45-14 14 411 384 410-26 -2 7-20,00 26,00-10,66 1,94-4,00-31,11 *Antal forestillinger i Musikhuset fordelt på genrer. Alle forestillinger uanset, hvem der er arrangør inklusiv gratisarrangementer eksklusiv Symfoniorkesterets betalingskoncerter, udleje til DJM, Filuren og erhvervsarrangementer. **I 2011 er opgørelsesmetoden ændret, bl.a. Omfatter teater nu både børne- og voksen teater. Fra 2011 omfatter øvrige forestillinger også møder, konferencer, foredrag, rundvisninger, udstillinger. *** Budgetmålstallet for 2012 er ændret i budget 2013-2016. Derfor er det nyeste budgetmålstal for 2012 anvendt Målopfyldelse Antallet af arrangementer fordelt på genrer er afhængig af udbuddet. Derfor kan det variere år for år. Musikhuset har bevidst satset på musicals, stand-up og rytmisk musik, hvilket også kan ses i tallene. Til gengæld har Musikhuset ikke satset mindre på klassiske koncerter eller teater, selvom tallene kunne tyde på dette. Det mindre antal handler udelukkende om, at der har været færre arrangementer inden for disse genrer tilgængeligt på markedet, som indholdsmæssigt og prismæssigt passede til Musikhuset. Da tallet for Musikhusets samlet antal arrangementer kun afviger med -2,4 % vurderes målet at være opfyldt. -6,35 Aarhus Symfoniorkester skal sikre et bredt tilbud af klassiske symfoniske koncerter, pædagogiske koncerter, sceniske forestillinger, kammerkoncerter, ældrekoncerter med videre således at den størst mulige del af befolkningen benytter sig af orkestrets tilbud. Oversigt over aktiviteter i Aarhus Symfoniorkester Antal koncerter R2010 R2011 R2012 B2012 Afvigelse R-B Afvigelse i % Symfonikoncerter 55 49 47 50 3-6 % Gratiskoncerter 2 5 3 2 1 50 % Symfonikoncerter børn og unge 11 11 12 10 2 20 % Kammerkoncerter børn og unge 75 84 78 80 2-2,5 % Sceniske forestillinger 16 19 20 16 4 25 % Kammerkoncerter inkl. Foyerkoncerter 10 20 7 4 3 75 % Orgelkoncerter 0 0 12 12 0 0 Lokalcenterkoncerter 6 6 6 6 0 0 Udendørskoncerter 1 2 1 1 0 0 Udenlands turnékoncerter 0 0 0 0 0 0 Aktiviteter i alt 176 196 186 181 5 2,5 % Målopfyldelse antallet har været svagt faldende. Grunden hertil er at Aarhus Symfoniorkester ikke har været på juleturne med Sigurd Barrett i 2012, men mere end 78.000 publikummer har benyttet sig af orkestrets tilbud. Derfor er målet delvist opfyldt

4.70 Kultur og Borgerservice - 186 - Overordnet effektmål Produktionsmiljøer i udvikling Aarhus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. 10. Delmål: Rådgivning og faciliteter, der støtter op om produktion af kultur skal styrkes (ydelsesmål) Produktionscenteret for rytmisk musik, Vester Allé 15 er en kulturinstitution, hvor man i samspil med det øvrige rytmiske musikmiljø fremmer produktion af aktiviteter inden for rytmisk musik på lokalt og nationalt plan. I 2012 skal produktionscenterets netværk cementeres lokalt og udbygges på nationalt plan, således at centret bliver en væsentlig aktør på det lokale og nationale plan. Organisationen for produktionscenteret udlejer/udlåner produktionslaboratorierne og projektarbejdspladserne på Vester Allé 15. Følgende målsætninger om belægningsprocent og aktivitetsniveau er udtrykt fra PROMUS: Belægningsprocent på projektarbejdspladserne: 80 % Mentorprojekter: 15 Filmby Aarhus er centrum for filmproduktion i det Vestdanske område. De har bl.a. produktionsfaciliteter til film i form af to professionelle og top moderne filmstudier. Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til filmproduktioner. Belægningsprocenten i forhold til udleje af de to studier skal stige med 5 % hvert år frem til og med 2012 beregnet ud fra belægningsprocenten i 2009. Belægningsprocent - Studier R2010 R2011 R2012 B2012 R-B % afvigelse Studie 1 49% 55% 83% 64% 19% 30% Studie 2 37% 40% 51% 56% -5% -9% Målopfyldelse: Belægningsprocenten for projektarbejdspladser på PROMUS var som gennemsnit i 2012 på 80 %. I visse perioder var belægningen 100 %. PROMUS gennemfører en række Mentorprojekter for talentfulde aarhusianske musikere. Det er forløb, hvor en erfaren person fra musikbranchen hjælper musikerne videre i deres kunstneriske udvikling og kvalificerer dem til at begå sig musikbranchen. Der blev gennemført 18 mentorprojekter i 2012. Målet for studieudlejningen i Filmby Aarhus er delvist opfyldt. Udlejningsprocenten på Studie 1 er især et resultat af TV-serien Dictes brug af studiet. Udlejningsprocenten på studie 2 lever ikke op til det budgetterede. Målet er delvist opfyldt. Overordnet effektmål Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative.

4.70 Kultur og Borgerservice - 187-11. Delmål: Via de frie midler primært Kulturarrangementspuljen skabes der grundlag for fortsat udvikling af eksisterende kulturfestivaler og begivenheder samt for nye initiativer, med henblik på øget internationalisering. (ydelsesmål) Kulturforvaltningen vil foruden støtten til en række tilbagevendende kulturelle begivenheder sikre, at der er tilstrækkelige ubundne midler, der kan øremærkes til støtte af kulturinitiativer af særlig nyskabende karakter. Via Kulturarrangementspuljen samt eventuelt andre frie puljemidler støttes årligt mindst 5 nye kulturinitiativer af særlig nyskabende karakter - gerne med internationalt islæt Målopfyldelse: I 2012 modtog og behandlede Kulturforvaltningen 45 ansøgninger til kulturarrangementspuljen, som blev behandlet ud fra de gældende retningslinjer beskrevet i Kulturpolitikken og med ovennævnte delmål for øje. Ud af de 27 bevilgede tilskud kan der fremhæves følgende 5 arrangementer, som falder under kategorien nye initiativer af særlig nyskabende karakter : ByiBy, Hjertespejl, Sommer Chill Out, Rimix Aarhus og Tango Maleveje festival 2012. Heraf har særligt Rimix Aarhus og Tango Maleveje festival 2012 internationalt islæt Målet er opfyldt. 2.2.3 Delmål og målopfyldelse, Borgerservice og Biblioteker Overordnet effektmål Borgerservice og Biblioteker tager udgangspunkt i din hverdag. Der hvor du er, og der hvor du skal hen. (effektmål) De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker er afgørende for både byen og de mange lokalsamfund. Det giver nærhed og skaber identitet. Den eksisterende fysiske struktur giver et godt fundament for at fastholde og videreudvikle Borgerservice og Biblioteker som en væsentlig kulturbærende samfundsinstitution. 12. Delmål: Åbningstiderne for Bibliotekerne og Borgerservice fastholdes i 2012-2015. (ydelsesmål) En vigtig forudsætning for borgernes adgang til kommunens borgerrettede services og til lærings- og kulturproduktion er Borgerservice og Bibliotekers tilgængelighed, dvs. åbningstider og kvalificeret betjening.

4.70 Kultur og Borgerservice - 188 - Gennemsnitligt antal åbningstimer pr. uge R2010 R2011 R2012 B2012* R-B % afvigelse Borgerservice Rådhuset 45,0 45,0 32 32 0 0% Hovedbiblioteket 50,9 50,1 44 44 0 0% De store Lokalbiblioteker: Højbjerg, Risskov, Viby og Åby** 48,1 48 41,5 43-1,5-3,5% De mellemstore lokalbiblioteker: Gellerup, Hasle, Lystrup, Tilst og Tranbjerg 34,6 34,6 27,3 26 1,3 5% De mindre lokalbiblioteker: Beder-Malling, Egå, Harlev, Hjortshøj, Kolt- Hasselager, Sabro, Skødstrup, Solbjerg og Trige 16,9 18 9,7 7 2,7 38,6% * Pr. 1.6.2012 blev tilbuddet om ubemandet åbningstid udvidet til udover Harlev og Skødstrup også at omfatte Beder- Malling, Egå, Hjortshøj, Lystrup, Risskov, Solbjerg, Tilst, Tranbjerg, Gellerup og Trige. Med introduktionen af ubemandet åbningstid er de pågældende lokalbiblioteker tilgængelige alle ugens dage i tidsrummet 7-22 (med få lokale variationer). Introduktionen af ubemandet åbningstid betød en samtidig reducering i den bemandede åbningstid. De budgetterede åbningstimer for 2012 (B2012) er de forventede bemandede åbningstimer efter 1.6.2012. **Borgerservicebetjening på lokalbibliotekerne blev udvidet fra 2012, således at borgerservicebetjening på de store lokalbiblioteker blev forhøjet fra 32 til 43 timer pr. uge. Målopfyldelse: Pr. 1.6.2012 blev der indført ubemandet åbningstid (Åbent bibliotek) på yderligere 10 lokalbiblioteker (foruden Harlev og Skødstrup). Introduktionen af ubemandet åbningstid betød en samtidig reducering af den bemandede åbningstid. I særlig udtalt grad blev den bemandede åbningstid reduceret på de mindre lokalbiblioteker. De budgetterede åbningstimer for 2012 for lokalbibliotekerne er fastlagt på baggrund af den åbningstid, som først trådte i kraft pr. 1. 6. 2012. Det anførte regnskabstal er det gennemsnitlige antal ugentlige åbningstimer for hele året og omfatter således også årets fem første måneder, hvor åbningstiden endnu ikke var reduceret. Dette er baggrunden for, at regnskabstallet for de mindre og mellemstore lokalbiblioteker overstiger det budgetterede antal åbningstimer. Derudover har lokalbibliotekerne i 2012 haft lukkedage pga. chipning af materiale. Lukkedagene er indregnet i regnskabstallet og er baggrunden for, at målet for de store lokalbibliotekers vedkommende kun er delvist opfyldt. Samlet set er målet opfyldt for Borgerservice, Hovedbiblioteket samt de mindre og mellemstore lokalbiblioteker og delvist opfyldt for de store lokalbiblioteker. 13. Delmål: Bibliotekerne vil indgå i gensidigt forpligtende partnerskaber (Effektmål) Udgangspunktet er, at det er borgeren og lokalsamfundet, der er i centrum. Borgerservice og Biblioteker vil med afsæt i lokale forhold og muligheder indgå i gensidige forpligtende partnerskaber med andre offentlige institutioner, private aktører og frivillige foreninger. Antal aftaler med anden part om ydelse til en borgervendt aktivitet R2012 B2012 R-B % afvigelse Antal samarbejder 49 30 19 63,3%

4.70 Kultur og Borgerservice - 189 - Målopfyldelse: Målet er opfyldt. Det høje regnskabstal dækker over, at især Hovedbiblioteket, men også lokalbibliotekerne, er indgået i flere partnerskaber end forventet. 14. Delmål: Bibliotekernes samlede besøgsaktivitet må i perioden 2012-2014 maksimalt falde med 2 % og skal fra 2014 til 2015 samlet set stige med 7% (effektmål) Antallet af besøg på bibliotekerne er en indikator også for brugen af de af bibliotekernes tilbud, der ikke fordrer lånerkort, f.eks. avislæsning, afhentning af offentlig information eller læsning på stedet. Besøg tælles ved elektronisk besøgstæller. Besøg Biblioteker Besøg i 1000 R2010 R2011 R2012 B2012 R-B % afvigelse Hovedbiblioteket 571 630 581 640-59 -9,17% Lokalbibliotekerne 1.240 1.724 1.991 1.735 256 14,75% Besøgstal i alt 1.811 2.354 2.572 2.375 197 8,3% Målopfyldelse: Ser man på bibliotekerne under ét, er målet opfyldt med en positiv afvigelse på 8,3%. Tallet dækker imidlertid over en positiv afvigelse på 14,75% for lokalbibliotekerne og en negativ afvigelse på 9,17% for Hovedbiblioteket. Den positive afvigelse på lokalbibliotekerne kan forklares med transformationen af lokalbibliotekerne til medborgercentre. Blandt andet tiltrækker tilbuddet om Borgerservice flere besøgende til lokalbibliotekerne. Tilbuddet om Borgerservice forklarer dog langt fra stigningen alene. I stedet vurderes stigningen mere bredt set at skyldes lokalbibliotekernes transformation til medborgercentre. Det faldende besøgstal for Hovedbiblioteket ses primært at hænge sammen med, at de fysiske rammer på Hovedbiblioteket begrænser muligheden for nye aktiviteter og tilbud. Endvidere vurderes det generelt, at højere krav til indretningen af de fysiske lokaler, kombineret med højere brug af digitale ydelser, medfører, at nogle brugere særligt de yngre generationer anvender de digitale medieformer frem for bibliotekernes fysiske materialer. Eftersom de yngre generationer er overrepræsenteret blandt Hovedbibliotekets brugere, kan dette bidrage til en forklaring af den faldende besøgsaktivitet på Hovedbiblioteket. 15. Delmål: Mindst 88 % af brugerne skal generelt være tilfredse med ydelserne i hhv. Borgerservice og Biblioteker. (Effektmål) Tilfredshed med bibliotekerne Andel (%) af adspurgte R2009 R2010* R2011** R2012 B2012 R-B % afvigelse biblioteksbrugere som svarer meget tilfreds eller tilfreds Hvor tilfreds er du generelt med biblioteket? 93 95-96*** 88 8 9% Hvor tilfreds er du med udvalget af materialer? 84 81 - - 77 - - Hvor tilfreds er du med åbningstiderne? 82 83-84**** 73 11 15% Hvor tilfreds er du med udbuddet af services på bibliotekernes hjemmesider? 61 75* - - 75 - -

4.70 Kultur og Borgerservice - 190 - *Fra R-2010 er det alene respondenter med kendskab til bibliotekernes hjemmeside, der medtælles i tilfredshedsmålingen. ** Tilfredshedsundersøgelsen i 2011 er ikke gennemført jf. Regnskab 2011 *** Kilde: Undersøgelsen blandt de besøgende på de fem største biblioteker (efteråret 2012) **** Kilde: Omnibusundersøgelsen. Ordlyden var i 2012: Hvor enig er du i, at biblioteket har åbent, når du har brug for det? Tilfredshed med Borgerservice Andel (%) af adspurgte brugere af R2009 R2010 R2011* R2012** B2012 R-B % afvigelse Borgerservice som svarer meget tilfreds eller tilfreds Hvor tilfreds er du generelt med Borgerservice? 89 - - 87 88-1 -1% Hvor tilfreds er du med de serviceydelser der tilbydes i Borgerservice? - - - 87*** 75 13 17% Hvor tilfreds er du med åbningstiderne? 73 - - 78 70 8 11% Hvor tilfreds er du med udbuddet af services på Borgerservices hjemmesider? 64 - - - 75 - - *Tilfredshedsundersøgelsen i 2011 er ikke gennemført jf. Regnskab 2011 ** Baserede på Omnibusundersøgelsen *** Kilde: Omnibusundersøgelsen. Ordlyden var i 2012: Hvor tilfreds er du med den service, du har fået af personalet i Borgservice? Målopfyldelse: Borgerservice og Biblioteker har i efteråret 2012 gennemført brugertilfredshedsundersøgelser. Undersøgelserne har bestået af: Spørgeskemaundersøgelse på Hovedbiblioteket og de fire store lokalbiblioteker (Viby, Åby, Højbjerg og Risskov). Telefonundersøgelse af telefonbetjeningen i Borgerservice. Omnibusundersøgelse: Telefoniske interviews af tilfældigt udvalgte borgere vedrørende Borgerservice og Bibliotekers tilbud. Hertil kommer en webbaseret undersøgelse af bibliotekernes og Borgerservices hjemmeside, som gennemføres henholdsvis medio 2013 og januar 2013 Undersøgelserne er gennemført efter udvikling af et nyt koncept designet primært ud fra emner og mål i politikken for Borgerservice og Biblioteker. Hertil kommer metodiske overvejelser, som har betydet omformulering og ændringer af en række tidligere stillede spørgsmål. Samlet set betyder det nye koncept for brugertilfredshedsundersøgelserne, at nogle af de spørgsmål, der tidligere indgik, ikke længere er en del undersøgelsen. De overordnede mål for generel tilfredshed med henholdsvis bibliotekerne og Borgerservice indgår dog stadig, og lå i 2012 (som det ses af tabellen) på henholdsvis 96 og 87 %. Målet vurderes derfor at være opfyldt. Overordnet effektmål Aarhus skal være videnby for alle borgere hele livet. 16. Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal understøtte borgernes livslange læring og kompetenceudvikling. (Effektmål) Som en del af Aarhus Kommunes kanalstrategi er der særligt fokus på selv- og medbetjeningskurser for borgerne.

4.70 Kultur og Borgerservice - 191 - Borgerservice og Biblioteker skal samtidig gennem målrettede aktiviteter understøtte og supplere førskolebørns og skolebørns færdigheder inden for især læsning. Antal kurser Antal udbudte kurser R2010 R2011 R2012 B2012 R-B % afvigelse 269 223 284 250 34 13,6% Antal kursister i alt 3.054 1.024 2.230 1.500 730 48,7% Antal arrangementer for børn R2012 B2012 R-B % afvigelse Antal arrangementer for førskolebørn 247 135 112 83% Antal arrangementer for skolebørn 454 260 194 74,6% Målopfyldelse: Målet er opfyldt for såvel udbud af kurser og arrangementer for børn. Tallet for kurser dækker over kurser afholdt af Borgerservice, Hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne, mens tallet for arrangementer for børn er summen af arrangementer på Hovedbiblioteket og i lokalbibliotekerne. For begge typer af aktiviteter er de høje regnskabstal især udtryk for et meget højt aktivitetsniveau på Hovedbiblioteket. Det høje niveau for antal kurser, kursister og arrangementer for børn afspejler en generel stor efterspørgsel på denne type aktiviteter. Samtidig er den høje kursusaktivitet udtryk for en satsning på folkeoplysning på det digitale område gennem udbud af en bred vifte af it-kurser, der gør borgerne i stand til at anvende de digitale muligheder, herunder digitale selvbetjeningsløsninger en satsning, der støtter op omkring kanalstrategiske mål. Overordnet effektmål Bibliotekerne skal være et inspirerende videntilbud for alle både i sit fysiske som i sit digitale indhold (effektmål) 17. Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal arbejde for lige muligheder på tværs af etniske skel og for udbredelsen af aktivt medborgerskab samt udbud af kulturelle tilbud på tværs af alle befolkningsgrupper i et fælles rum fri for diskrimination. (ydelsesmål) Bibliotekernes lånere af udenlandsk herkomst skal som minimum udgøre samme forholdsmæssige andel af antal lånere som af den samlede befolkning. Aktive bibliotekslånere med udenlandsk herkomst Aktive bibliotekslånere R2010 R2011 R2012 B2012 R-B % afvigelse % af registrerede lånere 13,4 13,6 13,5 14,9-1,4-9,4% % af samlet indbyggertal 14,3 14,7 15,1 14,9 0,2 1,3% Budgettallene for 2012-2015 er korrigeret for den forventede befolkningsudvikling med udgangspunkt i regnskab 2009. Målopfyldelse: Andelen af aktive bibliotekslånere med udenlandsk herkomst ligger for 2012 på 13,5 %. Ser man på den samtidige udvikling i befolkningssammensætningen, ses det, at den andel, som borgere med udenlandsk herkomst udgør af den samlede befolkning, i 2012 er steget til 15,1

4.70 Kultur og Borgerservice - 192 - %. Den andel, som borgere med anden etnisk herkomst udgør af de registrerede lånere, er dermed lavere end den andel, som samme befolkningsudsnit udgør af den samlede befolkning og forskellen mellem de to tal er steget i 2012 sammenlignet med 2011 (fra 1,1 til 1,58 procentpoint). Målet er dermed ikke opfyldt. Den manglende målopfyldelse vurderes bl.a. at skyldes, at der i perioden 2011-2012 har været et stigende antal borgere af udenlandsk herkomst. Hertil vurderes manglende tradition for læsning og mindre læsefærdigheder blandt gruppen at bidrage til forklaring af den manglende målopfyldelse. Endvidere har det en betydning, at funktionen som integrationskonsulent er nedlagt i Borgerservice og Biblioteker. 18. Delmål: Udlån af bibliotekernes fysiske materialer må maksimalt falde med 1,5 %. Brugernes anvendelse af bibliotekernes digitale ydelser skal årligt stige 25 % og antallet af sidevisninger og sessioner på bibliotekernes hjemmeside skal stige med mindst 5 %. (effektmål) Fysiske materialer Antallet af udlån fra bibliotekerne er en indikator for brugen af de af bibliotekernes tilbud, der fordrer lånerkort, typisk hjemlån af forskellige fysiske medier. Udlåns tal tælles gennem biblioteksvæsenets it-system. Udlån af fysiske materialer Udlån (mio.) R2012 B2012 R-B % afvigelse Boglige medier 3,093 3,450-356,7-10,3% Musik CD 0,531 0,646-0,12-17,8% Dvd 0,493 0,532-0,04-7,3% Lydbøger 0,118 0,150-0,03-21,2% Bibliotekerne dækker i dag over en bred vifte af medietyper. Bredden afspejler dels den teknologiske udvikling, dels et ændret forbrugsmønster. Udover fysiske materialer tilbyder bibliotekerne således også en lang række digitale ydelser, såsom netmusik, e-bøger, film og databaser. Brug af IT medier R2010 R2011 R2012 B2012* R-B % afvigelse Databaser downloads 73.162 93.018 239.581 91.500 148.081 161,8 % Databaser søgninger 10.754 7.242 13.000 Kan ikke længere oplyses. Netlydbøger 19.585 23.583 32.669 25.000 7.669 30,7% Netfilm - 34.488 59.374 14.000 45.374 324% Netmusik - 605.557 736.162 577.000 159.162 27,6% Hjemmeside Visninger (mio.) 14,488 12,664 9,9 15,200-5,28-34,7% Hjemmeside sessioner (mio.) 2,112 1,916 1,9 2,200-0,32-14,4% E-bøger downloads 59.695** Indgår ikke i B2012 *Udgangspunktet for beregningen er regnskab 2010 tillagt en forventet årlig vækst på 25 % vedr. de digitale ydelser og 5 % vedr. sidevisninger og sessioner på bibliotekernes hjemmesider. **Indgår ikke i budgetmålene for 2012 (men først fra 2013).

4.70 Kultur og Borgerservice - 193 - Målopfyldelse: Målene for udlån af fysiske materialer er ikke opfyldt, mens målene for anvendelsen af de digitale ydelser netlydbøger, netmusik og netfilm er opfyldt. Anvendelsen af ydelserne ligger således langt over det forventede niveau i særlig grad anvendelsen af netfilm. Generelt tyder det samtidige fald i udlånet af de fysiske materialer og stigningen i anvendelsen af de digitale ydelser som netlydbøger, netfilm og netmusik på, at brugerne i stigende grad erstatter de fysiske materialer med de digitale alternativer. En del af faldet i udlån af fysiske materialer kan samtidig begrundes i, at bibliotekerne har haft lukket i perioder pga. chipning af materialer. Hertil kommer problemer med bibliotekernes udlånsautomater, som dels har betydet, at nogle udlån ikke er blevet registreret, og dels generelt har medført et lavere udlån. Det høje tal for anvendelsen af digitale materialer skal samtidig ses i sammenhæng med et markant fokus på at markedsføre tilbuddene både lokalt og nationalt. Målene for antal hjemmesidevisninger og hjemmesidesessioner er ikke opfyldt. Dette formodes at skyldes den stigende udbredelse af nationale biblioteksservices som e-reolen.dk, netlydbog.dk og Bibzoom. Formodningen er, at brugerne i stigende grad er tilgået disse services direkte og ikke længere via et besøg på bibliotekernes hjemmeside. Målet for antal database downloads er opfyldt og ligger langt over det forventede niveau. Det høje tal formodes at kunne forklares med bibliotekernes gennemførelse af projektet Informationskompetencer og de store opgaver i gymnasiet i praksis i 2012. Projektet har haft til formål at styrke elevers og læreres informationskompetencer i forbindelse med de store opgaver i til gymnasiet og har dermed indebåret en introduktion til bibliotekernes databaser. Det vurderes, at projektet især har medført en stor stigning i anvendelsen af databasen Ebrary. I forhold til antal databasesøgninger, er det ikke længere muligt at få oplyst antallet af søgninger, men alene antallet af downloads. De eksterne databaser, der søges i, registrerer således ikke alle antallet af søgninger, men kun antallet af downloads. 19. Delmål: Bibliotekerne vil arbejde for at fastholde en alsidig boglig mediesamling på det samme niveau i perioden 2012-2015 Udover at udvalget af bøger skal være alsidigt, baseres medievalget på en seriøs bedømmelse af kvalitet og aktualitet, således at borgerne sikres adgang til den nyeste viden. Antal nyindkøbte bøger Indkøbte bøger (antal nyindkøbte eksemplarer) R2012 B2012* R-B % afvigelse Skønlitteratur voksen 13.866 15.500-1.634-10,5% Skønlitteratur børn 16.400 12.500 3.900 31,2% Faglitteratur-voksen 33.273 27.500 5.773 21% Faglitteratur børn 4.016 4.700-684 -14,6% *Antal eksemplarer er beregnet på baggrund af antal indkøbte eksemplarer i 2009, tillagt en forventet vækst i indkøbet som følge af den forøgede ramme til materialeindkøb fra 2011. Målopfyldelse: Målet er opfyldt for så vidt angår skønlitteratur til børn og faglitteratur til voksne. Målet er omvendt ikke opfyldt for skønlitteratur til voksne og faglitteratur til børn. Samlet set vurderes målet dog at være opfyldt, idet de positive afvigelser fra målsætningen overgår de negative afvigelser.

4.70 Kultur og Borgerservice - 194 - Overordnet set afhænger opfyldelsen af målet i høj grad af udbuddet af bøger. Medievalget og indkøb af materialer er baseret på en vurdering af dels alsidighed i den samlede mediesamling og kvalitet og aktualitet af det nyudgivne materiale. Når der ses udsving på de forskellige kategorier i forhold til målsætningerne er det dermed i høj grad et udtryk for kvaliteten og aktualiteten af det nyudgivne materiale. Til trods for, at målet ikke er opfyldt for så vidt angår skønlitteratur til voksne og faglitteratur til børn, er det således vurderingen, at der er købt et passende antal eksemplarer kvalitet og aktualitet af det nyudgivne materiale taget i betragtning. Overordnet effektmål Med udgangspunkt i borgernes behov som den drivende kraft tilrettelægger Aarhus Kommune et helhedsorienteret borgerservicetilbud, der bliver borgernes naturlige indgang til den offentlige sektor. 20. Delmål: Borgerservice skal slutbehandle 80 % af alle førstegangshenvendelser. (Effektmål) Brugerens oplevelse af tilgængelighed og god service vurderes bl.a. ud fra, om brugerens forespørgsel slutbehandles ved første henvendelse, således at borgeren ikke på ny skal henvende sig til Borgerservice eller Aarhus Kommune. Slutbehandlede sager R2010 R2011 R2012 B2012 R-B % afvigelse Antal slutbehandlede førstegangshenvendelser (i %) 81 81 83 80 3 3,75% Målopfyldelse: Borgerservice har i 2012 slutbehandlet 83 % af alle førstegangshenvendelser. Målet er således opfyldt. 21. Delmål: Kontrolarbejdet skal effektivt afdække socialt snyd afledt af proformaflytninger. (Effektmål) Kontrolarbejdet i Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice består i at afdække socialt snyd og skattesnyd afledt af proformaflytninger. Kontrolfunktionen har til formål at kontrollere bopælsforhold m.v. vedrørende borgere, der modtager boligstøtte, familieydelser og økonomisk friplads so m enlig f orsørger i de tilfæl de, hvor d er opstår mistanke om, at disse ydelser beror på en proformaflytning. Kontrollen omfatter såvel modtageren af ydelserne som tilknyttede personer. Opfyldelsen af målet vurderes via dels værdien af fremsatte tilbagebetalingskrav og stop af betalingskrav og stoppede ydelser. Der er forskellige refusionsprocenter på de forskellige områder. Provenu ved kontrolvirksomhed i MKB 1000 kr. B2010 B2011 R2012 B2012 R-B % afvigelse Tilbagebetalingskrav 1.076 1.085 1.573 1.085 488 45% Værdi af stoppede ydelser 7.806 7.868 8.044 7.868 176 2,2% I alt provenu ved kontrolvirksomhed 8.882 8.953 9.617 8.953 664 7,4% Heraf kommunalt provenu 4.302 4.336 5.117 4.336 781 18%

4.70 Kultur og Borgerservice - 195 - Målopfyldelse: Målet er opfyldt. 22. Delmål: Borgernes anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger vedr. flytning, sundhedskort og blå EU sygesikringskort skal svare til 85 % af henvendelserne. (Effektmål) Andel af henvendelser fra borgere, der er digitale i procent R2012 B2012 R-B % afvigelse Flytning * 87 85 2 2,4% Sundhedskort 83 85-2 -2,4% Blåt EU sygesikringskort 78 85-7 -8,2% * I måltallet er undtaget henvendelser, som ikke er egnet til at foretage digitalt. Det drejer sig bl.a. om henvendelser vedr. flytning til udlandet. Målopfyldelse: Målet er opfyldt for selvbetjeningsløsningen vedr. flytning og henholdsvist vurderes delvist opfyldt og ikke opfyldt for selvbetjeningsløsningen vedr. sundhedskort og blåt EU sygesikringskort.

4.70 Kultur og Borgerservice - 196-3. Særlige indsatsområder 3.1 Sport & Fritid 3.1.1 Hensigtserklæringer Analyse af sammenhængen mellem befolkningsudviklingen og behovet for sports- og fritidsfaciliteter Aarhus Byråd har anmodet Sport & Fritid om analyser af sammenhængen mellem befolkningstilvækst, øget efterspørgsel efter fritids- og idrætsfaciliteter og afledte omkostninger. Analyserne er udarbejdet og fremsendt til Byrådet, hvor de blev behandlet af Byrådet i august måned. Her blev sagen henvist til budgetforhandlingerne. Analyserne viste, at befolkningstallet i Aarhus Kommune forventes at stige med ca. 60.000 indbyggere i løbet af de kommende 20 år. Det vil skabe en større efterspørgsel efter fritids- og idrætsfaciliteter. Såfremt det nuværende serviceniveau for fritids- og idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune skal fastholdes i takt med befolkningsvækst og byudvikling, vil det kræve merinvesteringer i fritids- og idrætsfaciliteter på 31-34 mio. kr. om året til anlæg i perioden 2014-2021, samt årligt forøgede driftsbudgetter stigende fra 0,2 mio. kr. i 2014 og 14 mio. kr. i 2022. Ved budgetforliget for 2013 blev der afsat 2 mio. kr. årligt til formålet. 3.1.2 Øvrige særlige indsatser: Undersøgelse af muligheden for at etablere et sportscollege Aarhus Kommune og Team Danmark har gennem flere år haft et ønske om at etablere et sportscollege med henblik på at styrke et talentudviklingsmiljø, som giver den enkelte idrætsudøver de bedst mulige udviklingsmuligheder. Af den nye sports- og fritidspolitik for 2013-2016 fremgår det således også, at arbejdet på at etablere et sportscollege skal fortsætte. Rådmanden for Kultur og Borgerservice forventes i starten af 2013 at fremsende en indstilling til byrådet om igangsættelse af en lokalplansproces med henblik på salg af et areal til etableringen af et sportscollege med ca. 70 værelser. Undersøge mulighed for at etablere ny eventklynge Sport Aarhus Events har undersøgt muligheden for etablering af en eventklynge indenfor sportsdanserområdet. Opgaven kompliceres af den særegne struktur på danseområdet, hvor et samarbejdet skal etableres mellem mindst 3 kommercielle danseinstitutter og en traditionel forening, som hidtil har stået for eventafvikling på området. Der pågår stadig undersøgelser og sonderinger på dette område. Ligeledes er interessen for en eventklynge indenfor motionsløb undersøgt i forhold til de 2 toneangivende foreninger på området. Foreningerne har ikke ønsket at etablere et konkret samarbejde på eventområdet. Ny sports- og fritidspolitik Sport & Fritid har i løbet af 2012 udarbejdet forslag til en ny sports- og fritidspolitik. Der har været afholdt en række workshops med inddragelse af Kulturudvalget, folkeoplysningsudvalget, interessenterne på folkeoplysningsområdet samt de øvrige magistratsafdelinger. Politikken er blevet forelagt byrådet april 2013

4.70 Kultur og Borgerservice - 197 - Vision for forenings- og fritidshus på N.J. Fjordsgade Skole Byrådets besluttede i marts 2011 at etablere en ny midtbyskole på Frederiksbjerg. I forlængelse heraf har Kultur og Borgerservice i samspil med en række interessenter herunder bl.a. Idrætssamvirket, ÅUF, Folkeoplysningssamvirket og DGI udarbejdet et en indledende visionsoplæg, som blev tiltrådt af Byrådet den 1. februar 2012. Ved forliget om den nye Sports- og Fritidspolitik blev det i oktober 2012 besluttet at afsætte 200.000 kr. til en borger- og brugerinddragelsesproces, der forventes at finde sted i i 2014. Omfang af og indhold i processen vil blive afstemt med den aktuelle anlægsøkonomi og de muligheder, det giver. 3.2 Kultur 3.2.1 Hensigtserklæringer Aarhus Bymuseum i Den Gamle By I 2011 blev Bymuseets funktioner overflyttet til Den Gamle By. I efteråret 2011 åbnede den første udstilling om Aarhus i Aarhus Gallerierne, der fremover skal være stedet for skiftende udstillinger om Aarhus. Udstillingen Aarhus Flashback viser billeder af Aarhus før og nu. Man kan desuden følge Aarhus Ruten, der besøger de huse i Den Gamle By, der oprindeligt stod i Aarhus eller downloade app en Aarhus Streetmuseum med historiske fortællinger om Aarhus. Dertil er der fuld gang i udviklingsplanerne for Aarhus Story, en basisudstilling om Aarhus bys historie, som forventes åbnet for publikum i 2017. Købmand Herman Sallings Fond har doneret godt 70 mio. kr. til realiseringen af den 700 m2 store underjordiske udstilling. Der er i januar 2012 udarbejdet ny samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og Den Gamle By som følge af Den Gamle Bys nye funktion som museum for Aarhus. MGK Østjylland Der er på landsplan med virkning fra 2011 gennemført en centralisering af de musikalske grundkurser (MGK), som drives af staten, men er knyttet til en musikskole. Aarhus Musikskole har fået tildelt ansvaret for MGK Østjylland. Formålet med MGK er at uddanne musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv, og at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse. Aarhus Musikskole har i løbet af 2012 konsolideret MGK i hele Østjylland i dialog med MGK s primære interessenter gennem det nedsatte koordinationsudvalg, som består af repræsentanter fra musikskolerne i MGK Øst regionen. Aarhus er centrum for aktiviteterne for de 60 studerende, men hvor eleverne ønsker det, og de praktiske forhold gør det muligt, gennemføres dele af undervisningen på den lokale Musikskole tæt på elevernes bopæl. Det har været et kvalitativt løft for såvel Aarhus Musikskole som for MGK Østjylland, at der nu er et center i Østjylland, som varetager talentudvikling indenfor Musik. Forlængelse af kulturpolitikken Kulturforvaltningen har i slutningen af 2012 igangsat forberedelserne af Kulturpolitik 2013-2016. Der er udarbejdet en overordnet tids- og procesplan, herunder en foreløbig plan for inddragelse af interessenter. Kulturudvalget drøftede i december 2012 forslag til emner, der skal medtages i politikken og besluttede at afholde et døgnseminar om den nye kulturpolitik i januar 2013. Den nye kulturpolitik forventes vedtaget medio 2013. Finansiering af Kulturhovedstad i 2017 Det er besluttet, at Aarhus Kommune bidrager med i alt 100 mio. kr. til 2017-fonden. Der er blevet lagt vægt på, at finansiering fortrinsvis skal tilvejebringes ved engangsindtægter ved salg af kommunale arealer og bygninger. I budgetforliget for 2012 blev der konkret peget på

4.70 Kultur og Borgerservice - 198 - Brobjergskolen og Vilhelmsborg som potentielle salgsobjekter. Undersøgelsen af muligheden for salg af disse emner er i gang, og det forventes, at der fremsendes en indstilling herom til Byrådet i 2013. Nyt børnemiljø i Sølystgade D. 7 marts 2013 er der indgået en ny aftale Aftale om Sølystgade 30. Aftalen indebærer, at arealet i Saltholmsgade/Hjortensgade kan sælges og indgå i finansieringen af Kultur på skinner. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice har hermed bidraget med de tidligere forudsatte salgsmuligheder til finansiering af Kultur på skinner. Sideløbende hermed har Kultur og Borgerservice deltaget i dialogen med beboerne i og omkring Sølystgade ift. planerne for Beboerhuset. 3.2.2 Øvrige særlige indsatser Godsbanen Med etableringen af Godsbanen er der skabt et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur, der tilbyder professionelle produktionsvilkår for kunstnere, kulturgrupper og relevante kulturorganisationer. Godsbanen blev indviet 30. marts 2012. Organiseringen af Godsbanen er faldet på plads, senest med ansættelsen af en vært/leder for Den Selvejende Institution Godsbanen. Musikhuset Aarhus 2010 til 2012, hvor Musikhuset har præsenteret store musikteaterproduktioner som Elsk mig i nat, Come Together, MAMMA MIA, Grease og Den Eneste Ene er der sket en forøgelse af publikumstilstrømningen fra resten af Jylland på 30 %. Dette vil Musikhuset søge at fastholde ved fortsat at præsentere arrangementer, som er eksklusive for Aarhus. Fastholde antallet af erhvervsarrangementer og aktiviteter Musikhuset har fastholdt antallet af erhvervsarrangementer og aktiviteter og udvikler løbende på området. 3.3 Borgerservice og Biblioteker 3.3.1 Hensigtserklæringer Videre arbejde med Kanalstrategi for Aarhus Kommune Borgerservice følger løbende op på kanalstrategien med diverse initiativer, herunder digital post, obligatorisk selvbetjening samt ibrugtagning af nye selvbetjeningsløsninger. Ydermere forestår Borgerservice på vegne af Styregruppen for Borgerservice en afrapportering til byrådet derom. Borgerservice er endvidere tovholder på Kanalstrategi 2.0, der forventes vedtaget inden sommerferien 2013. Der er opstillet en række tværgående mål for kanalstrategien, som er i overensstemmelse med målene i Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2010 2015. Ifølge målsætningen skal kommunen i 2012 sende 20 % af alle dokumenter digitalt til borgerne via Digital Post, alle kommunale selvbetjeningsløsninger skal være integreret på borger.dk. og 30 % af alle henvendelser fra borgerne til Aarhus Kommune skal være digitale. Seneste tælleuge (i uge 43), hvor indgående og udgående henvendelser på udvalgte områder optælles og registreres på kanaler, viste, at 53 % af den udgående post på de (35) udvalgte områder blev sendt som digital post, og at 33 % af de indkomne henvendelser på de (45) udvalgte områder var digitale (Digital selvbetjening, Hjemmesidebesøg og Digital Post). Alle

4.70 Kultur og Borgerservice - 199 - kommunale selvbetjeningsløsninger var i 2012 integreret på borger.dk. Målsætningen er dermed opfyldt. Sammenlægning af Aarhus Kommunes opkrævningsfunktioner Fuldførelse af sammenlægning af opkrævningsfunktioner i Aarhus Kommune: Sammenlægningen er delvist gennemført, idet Affald og Varme samarbejdet først bliver gennemført i 2013. Udvikling af effektmål for opkrævningsområdet: Arbejdet er igangsat i regi af 6-by samarbejdet. Arbejdet er endnu ikke tilendebragt. Multimediehuset modeller for partnerskaber Udvikling af services og aktiviteter i MMH i dialog med brugere og borgere: Hovedbiblioteket har gennem 2012 gennemført en række udviklingsforsøg med henblik på udvikling af aktiviteter i det kommende Dokk1. Dette videreføres i 2013. I 2012 har der været stor fokus på udvikling af principper for ankomst- og receptionsområdet. Udvikling af modeller for partnerskaber: Hovedbiblioteket har arbejdet med at identificere klynger af partnerskaber i 2012. Arbejdet fortsættes i 2013, hvor der arbejdes videre med de enkelte klynger. Arbejdet kommer til at indgå i en kommende byrådsindstilling om aktiviteter og partnerskaber i Dokk1. 3.3.2 Øvrige særlige indsatser Udvikling af medborgercentre Realisering af partnerskaber: Lystrup Bibliotek har i efteråret 2012 arbejdet med udvikling af en model for medborgercenter i Lystrup (herunder etablering af partnerskaber). Modellen forventes iværksat i foråret 2013. Integration af Borgerservice i Lokalbibliotekerne: Borgerservice på Lokalbibliotekerne NEMBS er markedsført på alle Lokalbiblioteker. Etablering af nyt bibliotek i Højbjerg: Lokalplan gennemføres i 2013 med start ultimo 2013. Aftalegrundlag, inkl. genhusning af kunstnerværkstederne, færdiggøres i første halvår 2013. Der er indført ubemandet åbningstid (Åbne biblioteker) på yderligere 10 biblioteker. 4. Supplerende nøgletal Der udarbejdes nøgletal i 6-bysamarbejdet. De følgende nøgletal fremgår af det udarbejdede materiale med baggrund i det vedtagne budget for 2011. 4.1 Sport & Fritid 6-bynøgletal for Sport & Fritidsområdet Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Kr. pr. indbygger Lokaler vedrørende idræt og fritid (kommunal) 1) 263 420 325 463 361 674 Lokaler vedrørende idræt og fritid 86 261 185 203 156 132

4.70 Kultur og Borgerservice - 200 - (selvejende og private) Oplysningsforbund 2) 124 84 96 31 54 101 Aktivitetstilskud m.v. 159 117 110 58 65 88 Klubber 3) 463 271 330 400 230 406 Daghøjskoler 4) 31 0 19 12 2 38 Ungdomsskoler 78 159 282 119 159 118 Nettodriftsudgifter i alt 1.204 1.312 1.347 1.287 1.027 1.557 1)Afvigelser mellem kommunerne til lokaler (-tilskud) kan skyldes strukturelle forskelle. Udgifterne vedrørende kommunernes egne lokaler finansieres 100 pct. Udgifter/tilskud til selvejende/private lokaler finansieres med mindst 65 pct. i forhold til Folkeoplysningsloven. Udgifter til lokaler og anlæg, som er anført under skolevæsenet, er ikke medtaget. Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. Udgifter vedrørende beboerhuse, forsamlingshuse, aktivitetshuse og lignende kan afhængigt af lokale forhold være registreret under henholdsvis fritidseller kulturområdet. 2)Eksklusive lokaleudgifter. 3) Beløbet indeholder udgifterne vedr. ungdomsskoleklubber. 4) Nettodriftsudgifter vedrørende daghøjskoler, der konteres under funktion 3.77. Specialfaciliteter Antal Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Boldbaner: Fodboldbaner 200 173 231 118 135 133 (min. 65 x 102 m.) Andre boldbaner 18 17 15 87 37 80 Haller og øvrige idrætslokaler: Idrætshaller 49 43 52 27 24 47 (min. 20 x 40 m.) Øvrige 97 4 11 63 10 44 idrætslokaler over 300 m2 Øvrige 23 60 52 0 41 171 idrætslokaler under 300 m2 Tennishaller 3 2 3 1 1 2 Badmintonhaller 3 1 0 1 2 5 Tennisbaner: Udendørs 120 52 63 40 35 69 Svømmefaciliteter: Svømmehaller 14 4 6 7 3 10 min. 25 m. Svømmehaller 1 1 1 1 1 1 min. 50 m. Friluftsbade min. 2 1 1 0 2 3 25 m. Andre 2 3 5 5 2 11 svømmefacilitete r Atletikfaciliteter: Atletikstadion m. 7 2 1 2 1 5 400 m. bane, min. 2 spring og 3 kast Skøjtefaciliteter: Skøjtehaller 1 2 2 2 0 1

4.70 Kultur og Borgerservice - 201 - Udendørs 1 1 2 1 1 3 skøjtebaner Curlingbaner 1 0 0 4 0 0 Bowlinganlæg: Bowlingbaner 0 24 30 0 3 92 Kegleanlæg 1 8 0 6 0 16 Skate og rulleskøjteanlæg: Rulleskøjtehocke 1 1 12 1 1 3 ybaner Rulleskøjterundl 1 0 2 0 0 0 øbsbaner Andre 2 4 4 4 0 8 anlæg/skateboar d (ramper o.l) Skydeanlæg: Indendørs 13 10 16 13 5 2 Udendørs 9 8 9 4 3 1 Bueskydningsanlæg: Indendørs 2 1 1 2 1 1 Udendørs 3 3 1 2 1 1 Golfanlæg: Golfbane m. min. 3 3 5 7 2 0 9 huller Banegolf/minigolf anlæg 3 1 1 0 1 1 Antal Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Motoranlæg: Motorcykel og 3 0 1 5 1 1 lign. Bil og gocart 0 6 0 1 0 1 BMX-anlæg 0 1 3 0 1 1 Søsport: Kajakpolo-anlæg 0 0 0 2 0 1 Lystbådehavne 5 3 9 2 2 9 Roanlæg 1 1 0 2 1 1 Vandski-anlæg 0 0 1 0 0 0 Andre anlæg: Basketbaner 21 3 4 5 0 0 (udendørs) Beachvolleybane 11 6 13 3 6 6 r Cricketanlæg 1 1 1 1 0 2 Cykelbaner 1 1 0 0 0 0 Forhindringsban 0 0 0 0 1 0 er Idrætslegeplads 1 1 29 8 2 0 (naturlegeplads) Klatre- og 3 0 1 3 1 5 rapelletårn Lysløjper 0 0 1 1 0 1 Petanqueanlæg 8 4 45 4 4 13 Ridehaller 12 23 17 16 9 0

4.70 Kultur og Borgerservice - 202 - Squashbaner 20 7 4 8 3 22 Svæveflyveplads 0 0 0 1 1 0 er Trænningspavillo ner 1 0 4 0 0 3 4.2 Kultur 6-bynøgletal for Kultur Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København TEATRE: Antal godkendte små storbyteatre/egnsteatre 4 3 1 1 1 13 MUSIKSKOLER: Musikskoleelever pr. 1.000 0-25 årige 34 55 59 78 33 9 Nettodriftsudgift pr. elev 1) 3.429 1.967 4.807 3.996 5.735 6.555 Antal aktivitetselever 2) 3.900 3.630 4.055 3.003 1.011 1.657 LANDSDELSORKESTRE: Antal fastansatte musikere 72 73 65 11 14 0 Nettodriftsudgifter (3) pr. indbygger : Museer 99 208 112 172 125 50 Teatre 67 53 45 44 51 143 Landsdelsorkestre 75 164 140 31 48 0 Musikskoler 43 38 98 104 61 20 Andre kulturelle opgaver 163 376 273 311 191 122 Nettodriftsudgift i alt 447 839 669 662 476 336 1) Omfatter udgifter til musikskoler eksklusiv Musikalsk Grundkursus. 2) Eksklusive musikundervisning i folkeskolen og Musikalsk Grundkursus. 3) Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. Centrale aktivitetsoplysninger vedr. Aalborg, Odense og Aarhus Symfoniorkester R2006 R2007 R2008 R2009 B2010 B2011 B2012 B2013 B2014 B2015 Finansiering pr. orkester i mio. kr. Aalborg Symfoniorkester Stat 20,9 21 20,7 20,8 20,4 20,3 20,6 20,4 20,3 20,2 Amt 0,2 - - - - - - - - - Kommune 27,4 27,8 28,3 28,1 28 27,7 27,3 27,8 27,8 27,8 Egenfinansiering 3,5 3,2 3,1 3,1 2,6 2,8 3 3,5 4 4,2 Samlet finansiering 52 52 52,1 52 51 50,8 50,9 51,7 52,1 52,2 Aarhus Symfoniorkester

4.70 Kultur og Borgerservice - 203 - Stat 22 22 21,6 21,8 21,4 21,3 21,1 20,8 20,7 20,6 Amt - - - - - - - - - - Kommune 25,6 26,2 25,2 24,9 25,1 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 Egenfinansiering 4,3 5,1 5,5 5,4 7,3 6,9 6,9 6,9 6,9 6,9 Samlet finansiering 51,9 53,3 52,3 52,1 53,8 52,8 52,6 52,3 52,2 52,1 - - - - - - - - Odense Symfoniorkester Stat 22,3 22,1 21,7 21,9 21,6 21,4 21,2 20,9 20,8 20,7 Amt - - - - - - - - - Kommune 31,7 31,4 33,1 31,2 33,8 34,7 33,7 33,9 33,9 33,9 Egenfinansiering 4,4 5 5 4,9 3,4 4,2 4,8 4,9 5 5 Samlet finansiering 58,3 58,5 59,8 58 58,8 60,3 59,7 59,7 59,7 59,6 Kilde: Finansloven 2011 4.3 Borgerservice og biblioteker 6-by nøgletal Borgerservice og Biblioteker Driftsudgifter og -indtægter til bibliotekerne Kr. pr. indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Lønudgifter1) 253 258 278 309 283 249 Materialer og baser 71 46 58 50 64 69 Heraf bøger m.v.2) 40 25 28 28 36 44 Andre materialer3) 14 14 21 14 20 15 Elektroniske ressourcer 4) 17 8 9 7 8 10 Administration mm.5) 19 23 21 23 27 27 Øvrige udgifter 15 23 29 24 21 35 Bruttodriftsudgift i alt6) 358 351 386 405 395 380 Bruttodriftsindtægt i alt -27-14 -21-16 -17-35 Nettodriftsudgift i alt 331 337 365 389 378 345 Kr. pr. udlån Nettodriftsudgift i alt 35 45 44 53 49 45 Anmærkninger Driftsudgifter og -indtægter er ekskl. betjeningsoverenskomster med andre kommuner. 1) Lønudgifter er eksklusiv rengøring, kantiner, ejendomsfunktion og lign., men er inkl. udgifter på konto 06.45. 2) Bøger og seriepublikationer d.v.s. aviser, tidsskrifter og årbøger. 3) Andre materialer er musik, dvd og lydbøger m.v. 4) Elektroniske ressourcer: Online ressourcer, brugerafgift for elektroniske databaser og digitale dokumenter m.v. 5) Øvrige udgifter: Administration, kulturelle arrangementer, IT-udgifter, kørende materiel, øvrige personaleudgifter og uddannelse. 6) Eksklusive udgifter vedr. fast ejendom og centralbiblioteksandel. Biblioteker - aktiviteter og faciliteter i 2010 Antal Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København*

4.70 Kultur og Borgerservice - 204 - Antal udlån 1) 2.912.300 1.434.233 1.656.160 847.580 729.128 4.154.917 I alt udlån pr. indbygger 9 8 8 7 8 8 Antal udlån pr. personaleenhed 2) 14.783 9.691 11.663 8.922 10.582 10.934 Antal elektroniske besøg på bibliotekernes hjemmeside pr. 10.000 indbygger: 3) Antal visitor sessions 72.239 51.875 44.455 24.976 40.068 62.387 Antal visninger 495.455 351.269 472.271 218.027 286.808 390.085 Antal brug af online ressourcer pr. 10.000 indbyggere 4) Antal søgninger 303 1.146 2.165 721 2.321 1.041 Antal downloads 21.175 28.623 29.472 18.722 17.063 22.889 Aktive lånere: 5) Antal aktive lånere procentvis af indbyggere 33 30 32 29 29 34 Antal fysiske betjeningssteder pr. 31.12.2010 6) 19 10 18 9 7 20 Antal personale pr. 10.000 indbyggere 6 8 7 8 7 7 Selvbetjening i procent af: Udlån 84 83 70 90 70 97 Aflevering 87 90 77 91 67 95 Anmærkninger Tabellen er baseret på oplysninger indberettet til Biblioteksstyrelsen om virksomheden i folkebibliotekerne i 2008. 1) Eksklusiv fornyelser og cb-udlån. 2) Personaleenheder opgjort som antal årsværk eksklusive rengøring, kantine, ejendomsfunktionærer lydavisproduktion, indtægtsdækket virksomhed m.m. Ligeledes holdes central biblioteksforvaltning og lokalhistorisk arkiv udenfor. 3) Et besøg (visitor session) er en sekvens af brugeraktiviteter, som begynder når en bruger etablerer forbindelse til bibliotekets website. Et besøg, er uafhængigt af antallet af viste sider og elementer. Hvis brugeren er inaktiv i mere end 30 minutter, opfattes besøget som afsluttet. Når brugeren igen bliver aktiv på bibliotekets website, tælles det som et nyt besøg. Opgørelsen af antal besøg sker via et loganalyseprogram, hvor der er angivet en user session timeout på ca. 30 min. Sessioner, der kun besøger forsiden og besøg fra søgerobotter, medtælles ikke. 4) F.eks. E-bøger og netmusik 5) En aktiv låner er en låner, som i det pågældende år er registreret for mindst 1 transaktion i udlånssystemet. 6) Inklusiv antal bogbusser (ej bogbusstoppesteder).

- 205-4.70 Kultur og Borgerservice Kultur og Borgerservice 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 470 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 847.178 798.162 49.015 53.959-4.944-0,6% Indtægter -311.620-212.433-99.187-90.653-8.534 2,8% Refusion 0 0 0 0 0 Nettoudgifter i alt 535.558 585.729-50.172-36.694-13.478-2,5% Anlæg: Udgifter 367.612 460.982-93.370-74.284-19.086-4,9% Indtægter -144.935-153.368 8.432 7.577 855-0,6% Nettoudgifter i alt 222.677 307.614-84.937-66.707-18.230-7,6% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 471 535.275 585.482-50.207-36.667-13.540-2,5% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter 0 0 0 0 0 * Ikke-styrbare udgifter 283 247 36-27 63 28,5% * Anlæg 222.677 307.614-84.937-66.707-18.230-7,6% Nettoudgifter i alt 758.234 893.343-135.109-103.401-31.708-4,0% Der har været en mindreudgift i forhold til budgettet på 13,5 mio. kr. på den decentraliserede drift, en merudgift på 0,1 mio. kr. på den ikke-decentraliserede drift og en mindreudgift på 18,2 mio. kr. på anlæg. Der redegøres for afvigelserne i afsnit 5.2.2 og 5.3.2. Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab 2012 2011 (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 724,3 715,1 9,2 1,3 Personaletallet i Kultur og Borgerservice er let stigende. Budgetbesparelser får generelt personaletallet til at falde, men omvendt har kultur og Borgerservice overtaget nye opgaver. Det drejer sig bl.a. om opgaver der vedrører godsbanen, særligt værkstederne, idet der er virk-

- 206-4.70 Kultur og Borgerservice somhedsoverdraget medarbejdere fra den tidligere selvejende institution Huset. Endvidere er kommunens opkrævningsopgaver samlet i Kultur og Borgerservice. Samlet set bliver resultatet en mindre stigning i personaletallet. 5.2 Drift og personale 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Forventet regnskab 2011-17.678 Forventet regnskab 2012-21.934 Regnskab 2011 2.918 I alt -36.694 De væsentligste tillægsbevillinger vedrører forventet regnskab for henholdsvis 2011 og 2012. Bevillingsændringen vedrørende forventet regnskab for 2011 vedrører primært at et budgetlagt tilskud til Kulturhovedstad 2017 blev flyttet fra 2012 til 2013. Bevillingsændringen i forventet regnskab for 2012 vedrører primært, tilpasning til det forventede forbrug. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På den decentraliserede drift udgør mindreudgiften 13,5 mio. kr. Mindreudgiften på Kulturforvaltningens område udgør 8,4 mio. kr. Dette skyldes mindreudgifter på de frie kulturmidler (-3,0 mio. kr), mindreudgifter på Filmbyen (-2,0 mio. kr.) især på Filmbyens ordinære drift, samt at Godsbanen mod forventning ikke anvender opsparede midler i 2012 (-2,1 mio. kr). Endelig er der et mindreforbrug på bygningsområdet primært på grund af tidsforskydninger (-1,0 mio. kr.) Mindreudgiften på Borgerservice og Biblioteker udgør 2,1 mio. kr. Den primære årsag til mindreudgiften er tidsforskydninger. Mindreudgiften på Sport og Fritid udgør 1,9 mio. kr. Dette dækker over en merudgift på lokaletilskudskontoen, som dog mere end opvejes af en række mindreudgifter, primært fordi udgifter der forventedes afholdt i 2012 først afholdes i 2013. I Aarhus Symfoniorkester har der på baggrund af et forventet underskud været stort fokus på både udgifts- og indtægtssiden. Dette bidrager med en mindreudgift på 0,8 mio. kr. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Netto overføres ikke beløb til efterfølgende år, idet kommunens styringsprincipper foreskriver, at der ikke kan overføres midler på decentraliserede områder. I 2013 tillægsbevilges -2,5 mio. kr. som følge af ændret skøn over lønudviklingen fra 2012 til 2013. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Forventet regnskab 2011 23.050 Forventet regnskab 2012-104.041 Regnskab 2011 21.459 Klimatilpasning i forhold til Aarhus midtby - Havneslusen 2.401 Sundhed og Omsorgs overtagelse af Aarhus Bymuseum Carl Bloch 22.418 Urban Mediaspace Aarhus status og bevilling 2012-31.995 I alt -66.707

- 207-4.70 Kultur og Borgerservice Tillægsbevillingerne vedrørende forventet regnskab for 2011 og regnskabet for 2011 vedrører primært at uforbrugte beløb overføres til 2012. Tillægsbevillingen i forventet regnskab for 2012 vedrører primært, at uforbrugte beløb overføres til 2013. Det væsentligste beløb heri, er et beløb på ca. 87,0 mio. kr. vedrørende Urban Mediaspace. Urban Mediaspace har også været behandlet i en særskilt indstilling med en nettoeffekt på -32,0 mio. kr. Herudover er der en bevillingsændring som følge af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs overtagelse af Aarhus Bymuseums bygning. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Bruttoudgifterne viser en mindreudgift på 19,1 mio. kr., og bruttoindtægterne en mindreindtægt på 0,9 mio. kr. Størstedelen af afvigelsen vedrører Sport og Fritids anlægsprojekter. Nedenfor redegøres der for projekter med væsentlige afvigelser (Afvigelse over 1,0 mio. kr.): Urban Mediaspace (Mindreudgifter på 1,4 mio. kr. og mindreindtægter på 1,8 Mio. kr.) Projektets overordnede økonomi og tidsplan er uændret. Indtægter har i 2012 været 1,8 mio. kr. mindre end budgetteret, idet der ikke har kunnet indhentes det forudsatte første bidrag fra Aarhus Vand til finansiering af pumpe- og sluseanlægget. Årsagen er, at der har manglet en endelig afklaring af vandselskabernes mulighed for at bidrage til finansiering af kommunale klimatiltag. RFID Chip på bibliotekerne (Mindreudgifter på 2,1 mio kr.) Projektet er ikke afsluttet. Det gennemføres indholdsmæssigt som planlagt, men med tidsforskydning. Den samlede projektøkonomi er ikke afklaret. Kontrakten med leverandøren blev opsagt november 2012. Der er ikke leveret ydelser for ca. 1,8 mio. kr., som hermed ikke er betalt og forbrugt. Det afklares primo 2013, hvad det videre forløb bliver, herunder om der kan indgås aftale med opsagt leverandør eller om der skal gennemføres et (nyt) EU-udbud på leverancen. Samtidig har leverandøren varslet mulig voldgiftssag. Lystrup idrætsanlæg Boldbaner (Mindreudgifter på 1,2 mio kr.) Anlægsarbejder er udskudt pga. vejrlig, samt fordi beplantningsplanen har afventet godkendelse i Natur & Miljø. Boldbanerne er anlagt. Færdiggørelse, beplantning og toplag på grusbaner afventer til foråret 2013. Bøgeskov, Boldbaner og klubhus (Mindreudgifter på 5,3 mio kr.) Projektet er cirka et halvt år forsinket, dels på grund af vejrlig og dels på grund af en 3 måneders forsinkelse af byggetilladelsen. Klubhuset er oprindeligt planlagt til at være færdigt i 2013, nogle afsluttende arbejder udskydes til klubhuset er færdigt, så eksempelvis belægninger ikke ødelægges under opførelse af klubhus. KB Genopretning (Mindreudgifter på 1,1 mio. kr. ) Bevillingen indeholder bl.a. den såkaldte akutpulje der anvendes til akutte skader. Hovedårsagen til mindreudgiften er, at der har været færre sammenbrud end frygtet i 2012, desuden er visse underprojekter under akutpuljen tidsforskudt. Kulturproduktionscenter på Godsbanen (Mindreudgifter på 1,1 mio. Kr. merindtægter på 1,3 mio. kr.) Der har været i vanskeligheder med at få færdiggjort de sidste arbejder. Byggeriet skulle have været færdigt i 2012, forventningen er at det kan afsluttes i foråret 2013 efter aftale med samarbejdspartneren Realdania. Der er 1-årsgennemgang i marts 2013, regnskabet forventes ligeledes at kunne opgøres inden sommeren 2013 med overførsel af et restbeløb til mindre slutarbejder til en KB.

- 208-4.70 Kultur og Borgerservice 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Med regnskabet for 2012 afsluttes følgende anlægsprojekter: Anlægsprojekt Afvigelse i forhold til udgiftsanlægsbevilling (- =mindreudgift) Afvigelse i forhold til indtægtsanlægsbevilling (- =mindreudgift) Etablering af borgerservicebetjening på 3 biblioteker 0 Anlægstilskud til Fonden Lyseng Idrætscenter 0 FTL Genopretning af Lystbådekajen og Molehoved -243 P-plads ved Lyseng Idrætscenter 9 Udvikling og modernisering af Atletion -133 0 Brobjergskolen -79 Officersbygningen og ridehuset 88 Salg af Tivoli Friheden -448 0 Nyt lydanlæg til Store Sal -2 0 Afvigelserne fra bevillingerne er meget begrænsede. Herudover lukkes følgende kapitalbevillinger endeligt: Kapitalbevilling Afvigelse i forhold til udgiftsanlægsbevilling (- =mindreudgift) Afvigelse i forhold til indtægtsanlægsbevilling (- =mindreudgift) KB, Slutarbejder Kolt Hasselager -14 KB ARoS slutarbejder ved byggesag 173 4 KB Kulturelle Anlægstilskud -4 KB Øvelokaler for Rytmisk musik slutarbejder 0 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Kultur og Borgerservice har i regnskabsåret 2012 i alt 17 KB bevillinger. Det samlende forbrug for disse udgør 23,5 mio. kr. Størstedelen af disse vedr. genopretning og bygningsvedligeholdelse indenfor Sport og Fritid. Dertil kommer vedligeholdelse og renovering på biblioteksområdet samt Musikhuset, samt anlægstilskud til forenings- og fritidsfaciliteter. Samlet set er der et mindreforbrug på 3,2 mio. kr. som overføres til 2013. Mindreforbruget på projekter der fortsætter overføres til 2013. Afvigelse fra korrigeret budget Forbrug Korrigeret budget Kapitalbevillinger i MKB 23.450 26.619-3.170 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Mer- og mindreudgifter i 2012 på projekter der fortsætter overføres til efterfølgende år. 2013 2014 Overførsler mellem årene i forbindelse med regnskabsafslutningen 18.217 691 Det samlede overførte beløb er marginalt større end det samlede mindreforbrug på anlægsområdet på 18,2 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes at der afsættes midler på anlægsområdet til forarbejder vedrørende salg af Brobjergskolen, samt at et mindreforbrug på salget af Tivoli Friheden afsættes til finansiering af tilskuddet til Kulturhovedstad 2017-fonden.

- 209-4.70 Kultur og Borgerservice 5.3.6 Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Der er ikke afsluttet anlægsregnskaber i løbet af 2012. Alle afsluttede anlægsprojekter forelægges Byrådet i forbindelse med regnskabsmaterialet for 2012. 5.4 Status på områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 471 575.555-18.765 556.790 535.275 21.515 Samlet ramme i alt 575.555-18.765 556.790 535.275 21.515 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 471 36.652 21.515-24.763 33.404 I alt 36.652 21.515-24.763 33.404 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resultatet i forhold til rammen er et overskud på 21,5 mio. kr. Ved årets start udgjorde opsparingen 36,7 mio. kr. Saldokorrektionerne udgør -24,8 mio. kr. Heraf er -12,8 mio. kr. allerede godkendt (Finansiering af anlægsprojekt vedrørende RFID-chips, finansiering af Sport og Fritidspolitikken 2009 2012 og finansiering af anlægsprojekt vedrørende ubetjent åbningstid i biblioteker). Statuskorrektioner på -12,0 mio. kr. indstilles godkendt i forbindelse med regnskabet for 2012. Heraf er den væsentligste en omlægning af gælden til finansiering af opførelsen af Filmbyen på -10,0 mio. kr. De øvrige er endelig lønudvikling for 2011 2012, barselsordningen, finansiering af merudgifter på anlægsprojekter og modregning i forhold til Kontrolgruppens provenu. Opsparingen ved årets slutning udgør 33,6 mio. kr. I forbindelse med regnskab 2012 indstilles godkendelse af finansiering af en ny KB til diverse anlægsudgifter under Kulturforvaltningen. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Den væsentligste årsag til overskuddet er et overskud i Borgerservice og Biblioteker (12,4 mio. kr.), hvoraf de to hovedårsager er, at der ikke har været valg i 2012, samt en revisionsgodkendt omlægning af konteringspraksis for indtægter fra gebyrer og erstatninger for biblioteksmaterialer. Endvidere er der overskud i Sport og Fritid (4,1 mio. kr.) primært begrundet i almindelig udgiftstilbageholdenhed, og i Kulturforvaltningen (4,7 mio. kr.) blandt andet på grund af tidsforskydning af udbetalingen af tilskud under de frie kulturmidler, og overskud på Filmbyens drift. 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Muligheden for forbrug af opsparing disponeres hvert år i forbindelse med budgetforliget. I forbindelse med Sport og Fritidspolitikken for 2013 2016 er det vedtaget at anvende 4,0 mio.

- 210-4.70 Kultur og Borgerservice kr. af de opsparede midler. Herudover er opsparing på valgkontoen reserveret til år med mere end et valg. Endelig forventes en del af de opsparede midler anvendt til udskudt forbrug på grund af stor udgiftstilbageholdenhed i 2011 og 2012, og i et vist omfang til finansiering af anlægsprojekter. 6. Øvrige forhold 6.2 Afvigelse fra normal praksis Konteringspraksis vedrørende indtægter for gebyrer for for sent afleverede biblioteksmaterialer og erstatning for bortkomne materialer er ændret således at indtægten fremover bogføres i økonomisystemet, når kravet opstår, mod tidligere at det indtægtsførtes når kravet blev indfriet. Hermed er praksis på linje med almindelig praksis. Ændringen er godkendt af kommunens revision. Ændringen betyder som ovenfor nævnt en ekstraordinær indtægt i 2012.

Sektor 5.50 Børn og Unge

- 211-5.50 Børn og Unge Børn og Unge 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Børn og Unge har ansvaret for hovedparten af de kommunale tilbud til de 0-18 årige. Således ligger ansvaret for drift og udvikling af dagtilbud, skoler, fritidstilbud og børnesundhed placeret i Børn og Unge. Aarhus Byråd vedtog i december 2008 Børn og Unge-politikken som grundlaget for arbejdet med børn og unge 0-18 år. Med afsæt heri er Børn og Unges overordnede vision, at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Regnskabet for 2012 skal ses i lyset af denne vision. På tværs af alle effektmål, delmål og tegn er det generelle billede, at visionerne bliver indfriet for langt de fleste børn og unge i Aarhus Kommune: de trives, lærer og udvikler sig og indgår i stærke, mangfoldige fællesskaber. Ser man lidt nærmere på de enkelte delmål og tegn, så viser regnskabet for 2012 en række konkrete gode resultater, som det er værd at fremhæve: Børn og Unge finder - i absolutte tal - flere af de 3-årige børn med dansk som modersmål, som har sprogstøttebehov. Det skyldes, at der i 2012 er gennemført flere sprogvurderinger end de foregående år, og det har styrket mulighederne for at hjælpe de børn, som har hjælp behov. Datagrundlaget er dog stadig ikke tilstrækkelig repræsentativt til, at man kan generalisere fra resultaterne af de sprogvurderede børn til alle børn. Hvad angår børnenes resultater ved de kommunale test og Folkeskolens Afgangsprøver, så ligger de i 2012 på samme høje niveau som i 2011. Samtidig påbegynder stadigt flere af byens unge en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, som 15 mdr. efter afsluttet folkeskole er i gang med en ungdomsuddannelse, er således steget fra 86 % i 2011 til knap 91 % i 2012 1. Med andre ord lykkes det i vidt omfang at sikre, at de aarhusianske børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau, og at de bliver rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb. Det gennemsnitlige elevfravær og andelen af elever med opmærksomhedskrævende fravær er svagt faldende, og samtidig er de foregående års positive resultater vedr. elevernes oplevelse af trivsel, anerkendelse, 1 Den nyeste profilmodel på kommuneniveau er endnu ikke offentliggjort af Uni-C, hvorfor der ikke foreligger et regnskabsresultat for 2012 på profilmodellen. Den offentliggøres forventeligt inden udgangen af 2. kvartal 2013.

- 212-5.50 Børn og Unge venskaber og mobning bibeholdt. Andelen af de ældste elever, som ryger dagligt og ofte er fulde, er også fortsat faldende. Endelig er tandsundheden også fortsat høj både blandt 3- og 15-årige. Samlet set tyder det på, at de aarhusianske børn og unge generelt trives, er robuste og har selvværd, og at de på mange punkter udvikler sunde vaner. Dette er alt sammen resultater, som det er værd at glæde sig over. Omvendt er der også en række konkrete regnskabsresultater for 2012, som fortsat kræver et intensiveret fokus: Lige som i de foregående år, er der stadig for få børn med dansk som andetsprog, som har et alderssvarende dansk både ved 3 og 6 år. Der er også forsat færre sikre læsere på 8. klassetrin end på 3. klassetrin, og ved Folkeskolens Afgangsprøver er der stadig elever, som ikke står tilstrækkelig stærkt. Elevernes oplevelse af tilstrækkelige faglige udfordringer er faldende hen over skoleforløbet, og ikke helt tilfredsstillende, når de når udskolingen. Og som i 2011, viser regnskabet for 2012 også, at det stadig er vigtigt at arbejde for at sikre eleverne en oplevelse af medbestemmelse på mellemtrinnet og i udskolingen. Overvægt er også en gældende udfordring særligt på mellemtrinnet og det er kun omkring halvdelen af folkeskoleeleverne, der følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. motion. Samlet set viser regnskab 2012 således, at det generelt går godt, men at der fortsat er behov for en tidlig, forebyggende indsats for de mest udsatte børn og et styrket forældresamarbejde. I forhold til 95 % målsætningen er der stadigt flere som påbegynder en ungdomsuddannelse, men i et fremadrettet perspektiv er det vigtigt at sikre, at de unge også vælger rigtigt dvs. vælger netop den ungdomsuddannelse, som kan give dem den bedste ballast. At støtte de unge bedst muligt frem mod dette valg kræver en tværfaglig udvikling af tilbuddene til de aarhusianske udskolingselever og et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne.

- 213-5.50 Børn og Unge 2. Mål for effekt og ydelser Ved udarbejdelsen af måldelen i Budget 2012 var der særligt fokus på at skabe stabilitet om effektmål, delmål og tegn med henblik på at få disse til at virke som hele Børn og Unges fælles styringsredskab. Budget 2012-målene er således i vid udstrækning en videreførelse af Budget 2011 - med de samme fire effektmål, delmål og i vidt omfang også de samme tegn, som i Budget 2011. På enkelte tegn er der tilføjet tolerancetærskler samt en række mindre justeringer i opgørelsesmetoder. Samlet set betyder det en yderligere styrkelse af det samlede 0-18 års perspektiv i belysningen af effektmål og delmål, samt afbureaukratisering, forenkling og en styrket mulighed for målopfølgning. Disse justeringer i budgettet har haft til hensigt at styrke budgettet som målstyringsredskab. Omvendt betyder disse justeringer, at muligheden for at lave bagudrettet historik på alle regnskabsdata på kort sigt er reduceret en smule. Måldelen i nærværende regnskab 2012 skal læses med dette in mente. 2.1. Overordnede effektmål Læring og udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål) Trivsel og sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål) Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager ansvar for sig selv. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et vedkommende og gensidigt forpligtende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (effektmål) 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål) Læring og udvikling Overordnet effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Indikator: Andelen af 3-årige børn, der vurderes at have et alderssvarende sprog Status og målopfyldelse: Med afsæt i lov nr. 630 af 11. juni 2010, tilrettelægges sprogvurderingerne på følgende måde i Aarhus Kommune: Sprogvurderinger er obligatoriske for alle børn uden for dagtilbud, samt for de børn, som ud fra personalets faglige vurdering skønnes at have behov for en særlig sprogpædagogisk indsats.

- 214-5.50 Børn og Unge For alle andre børn tilbydes sprogvurderingerne, men det er frivilligt, dvs. op til det enkelte barns forældre, hvorvidt man vil tage imod dette tilbud. Sprogvurderingsresultaterne for 2012 viser i hovedtræk to ting: Hvad angår de 3-årige med dansk som andetsprog, så er der fortsat behov for at styrke deres dansksproglige niveau. Således har under 2 % af de 3-årige med dansk som andetsprog, der går i dagtilbud, et alderssvarende dansk. Hvad angår de 3-årige med dansk som modersmål, så viser regnskabsresultaterne, at det er rigtig svært for det pædagogiske personale at foretage det indledende skøn, som afgør om et barn skal sprogvurderes eller blot skal have tilbuddet om en sprogvurdering. Nedenstående opgørelse bekræfter således det billede, man også ser på landsplan nemlig, at det med dagtilbudslovens nye 11 er blevet tydeligere, hvor svært det er for det pædagogiske personale at identificere de ca. 15 % af en årgang 3-årige med dansk som modersmål, der ifølge normeringsstudier har et sprogstøttebehov 2. De ca. 15 % med sprogstøttebehov svarer i Aarhus Kommune til omkring 450 børn pr. årgang. Med den gældende praksis finder man i Aarhus omkring 3 %, svarende til 100 børn. Siden 2010 og 2011 er andelen af 3-årige, som sprogvurderes, steget fra ca. 25 % til 43 % i 2012, og antallet af børn med sprogstøttebehov, som bliver fundet, er tilsvarende steget fra 77 børn i 2011 til 100 børn i 2012. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at 44 ud af disse 100 børn er fundet ved en frivillig sprogvurdering dvs. hvor det pædagogiske personale som udgangspunkt ikke har forventet, at barnet har sprogstøttebehov, men hvor sprogvurderingen har vist noget andet. Hvis alle 3-årige skal kunne tilbydes den rette sprogstøtte, er der derfor fortsat behov for at styrke understøttelsen af det pædagogiske personales indledende skøn, samt øge omfanget af gennemførte sprogvurderinger yderligere. Med afsæt i de foregående års budgetforlig er der allerede iværksat en lang række initiativer, som er målrettet disse udfordringer - herunder bl.a. udmøntningen af 15 mio. kr. over perioden 2013-2017 til en styrket sprogindsats på 0-6 års området, som sætter særligt fokus på de 0-3årige og på børn med dansk som andetsprog. Andel 3-årige med alderssvarende sprog Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Børn i dagtilbud, som - med afsæt i det pædagogiske personales indledende skøn - skal have en obligatorisk sprogvurdering Øvrige børn i dagtilbud, som skal tilbydes en frivillig sprogvurdering med dansk som modersmål 67,2 % ** - med dansk som andetsprog 1,7 % ** - med dansk som modersmål 95,7 % ** - med dansk som andetsprog - ** - 2 EVA 2011: Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater

- 215-5.50 Børn og Unge Andel 3-årige med alderssvarende sprog 2008 2009 2010 2011 2012 Børn i dagtilbud, som - med afsæt i det pædagogiske personales indledende skøn - skal have en obligatorisk sprogvurdering med dansk som modersmål - - - 67,9% 67,2% med dansk som andetsprog - - - 1,7% 1,7% Øvrige børn i dagtilbud, som skal tilbydes en frivillig sprogvurdering med dansk som modersmål - - - 95,9% 95,7% med dansk som andetsprog - - - * * Kilde: I Aarhus Kommune benyttes ministeriets Sprogvurderingsmateriale. Materialet indplacerer børnene i 3 indsatsgrupper. Værdier for hvornår man falder inden for de 3 indsatsgrupper er fastsat i et normeringsstudium. Materialet er udviklet af Syddansk Universitet for det tidligere Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender. *I Aarhus Kommune arbejdes der ud fra en formodning om, at børn med dansk som andetsprog pr. definition har sprogstøttebehov. Det betyder, at det er obligatorisk at sprogvurdere alle 3-årige med dansk som andetsprog. Af samme grund vil der ikke være nogen 3-årige med dansk som andetsprog i kategorien Øvrige børn i dagtilbud (frivillig sprogvurdering). ** På tidspunktet for udarbejdelsen af budget 2012 kunne der ikke fastsættes tolerancetærskler for børn med hhv. dansk som modersmål og dansk som andetsprog, idet man fortsat afventede ministeriets færdiggørelse af nyt sprogvurderingsmateriale med tilhørende normeringsstudium. Indikator: Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Status og målopfyldelse: Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Som i resten af landet, gælder det også i Aarhus, at en væsentlig del af børnene med dansk som andetsprog har sværere ved at klare sig godt igennem uddannelsessystemet, end de børn som har dansk som modersmål. Aarhus Kommune sprogvurderer derfor alle børn med dansk som andetsprog ved 3 år og igen inden de starter i 0. klasse med henblik på at afdække behovet for støtte til at lære dansk som andetsprog. I forbindelse med skolestart i 2012 vurderedes 27,5 % af børnene med dansk som andetsprog at have tilstrækkelige danskkundskaber. Regnskabsresultatet ligger dermed stadig et stykke fra den budgetvedtagne målsætning, men indikerer dog, at en svagt stigende andel af børnene er omfattet af det frie skolevalg. Til forståelsen af dette resultat hører en opmærksomhed på, at også de børn med dansk som andetsprog, som har tilstrækkelige danskkundskaber ved skolestart, har brug for en fortløbende sprogstimulering for at fastholde et alderssvarende niveau. I 2012 har det for første gang været muligt at se det enkelte barns dansksproglige udvikling fra 3 år til skolestart. Som allerede nævnt ovenfor, så har 98,3 % af børnene med dansk som andetsprog behov for sprogstimulering, når de er 3 år. Betragter man de samme børn igen ved skolestart, så har mere end 2/3 af børnene haft en dansksproglig fremgang. For mere end halvdelen af børnene har den dansksproglige fremgang

- 216-5.50 Børn og Unge endda været markant. Populært sagt, så har disse børn i løbet af tre år oplevet en fremgang, som det normalt ville tage mere end tre år at opnå. Selv om det tilsyneladende nu går i den rigtige retning med den dansksproglige udvikling blandt børn med dansk som andetsprog, så er der dog fortsat for mange af disse børn, som er bagud på point ved skolestart. At ændre på dette kræver et langt sejt træk, som både indebærer en tidligere og mere intensiv sprogindsats på 0-3 års området og et stærkere samarbejde med forældrene om børnenes sproglige udvikling. Børn og Unge har de seneste år iværksat forskellige indsatser på 3-6 års området for at fremme børnenes dansksproglige udvikling, herunder bl.a. Investering i Børns Fremtid, omlægning af 4a-vejledningen, særligt fokus på kommende skolebegyndere og skoleudsatte, sprogvejledere i samtlige dagtilbud, mv. Samtidig iværksættes der nu målrettede indsatser på 0-3 års området, som - udover det særlige sproglige fokus - også inddrager forældrenes unikke mulighed for at bidrage til deres børns sproglige udvikling. Endelig har Byrådet i 2012 bevilget 15 mio. kr. over de kommende 4 år til at Børn og Unge kan intensivere de målrettede indsatser for de 0-6 årige børn, så man så tidligt som muligt iværksætter sprogstimulerende indsatser til børn, som har et sprogstøttebehov. Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** 27,5 % >40,0 % - 12,5 Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber 2008 2009 2010 2011 2012 Andelen af børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F) ** 26 % 19 % 25 % 27,1 % 27,5 % * Børn med dansk som andetsprog er her afgrænset på baggrund af Undervisningsministeriets definition ** Gruppe F udgør andelen af børn med et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Indikator: Andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 i talfærdighedstest, skal være over 85 %, og andelen af usikre læsere skal være under 8 % på 3. klassetrin og under 5 % på 8. klassetrin

- 217-5.50 Børn og Unge Status og målopfyldelse: Resultatet af den kommunale læsetest på 3. klassetrin viste igen i 2011 et fald i andelen af usikre læsere, og med kun 4,35 % usikre læsere på 3. klassetrin lå resultatet pænt under tolerancetærsklen på 8 %. Den kommunale læsetest på 3. klassetrin gennemføres næste gang i 2013. I 2012 er der gennemført kommunale læsetest på 8. klassetrin og test i talfærdighed på 3. klassetrin. Med kun 0,7 % usikre læsere på 8. klassetrin og hele 89 % elever med et færdighedsniveau i talfærdighed på 1-4, er der igen i år tale om målopfyldelse på disse punkter. Ser man nærmere på resultaterne af de kommunale læsetest på hhv. 3. og 8. klasse, så afspejler den relativt høje andel sikre læsere på 3. klassetrin sig dog ikke i en tilsvarende høj andel sikre læsere på 8. klassetrin. Denne tendens ses også på landsplan, hvor Danmark nu ligger på en (delt) 5. plads i PIRLS (læsetest på 4. klassetrin), men hvor PISA 2009 bl.a. viste, at 15 % af de 15-årige havde manglende funktionel læsekompetence. På denne baggrund iværksatte Børn og Unge i skoleåret 2011/2012 projekt Læs og Lær med henblik på at højne den faglige læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen. 33 skoler deltager i projektet - de fleste i et treårigt forløb på mellemtrinnet eller i udskolingen. Derudover deltager en række skoler i et etårigt forløb med 9. eller 10. årgang. De foreløbige resultater af Læs og Lær viser, at lærerne i høj grad har øget deres bevidsthed om elevernes udfordringer med at læse og forstå fagtekster og har øget deres brug af forskellige læseforståelsesstrategier i undervisningen. Test i læsning (8. klasse) Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Usikre læsere 0,7 % <5 % -4,3 Test i talfærdighed (3. klasse) Regn-skab Budget Afvigel- se (R-B) Andel elever med et færdigheds-niveau fra 1-4 89 % > 85 % 4 Test i læsning og talfærdighed 2008 2009 2010 2011 2012 Sikre læsere 82,7 % - 79,11% - Svingende læsere 11,9 % - 16,54% - Test i læsning (3. klasse)* Usikre læsere 5,3 % - 4,35% - Sikre læsere 44 % - 45 % - 43,1 % Svingende læsere 56 % - 55 % - 56,1 % Test i læsning (8. klasse)** Usikre læsere 1 % - 1 % - 0,7 % Andel elever med et færdigheds-niveau fra Test i talfærdighed (3. klasse)*** 1-4 90 % - 90 % - 89 % *Til regnskabet benyttes sætningslæseprøven SL60, som tester elevernes færdighed i hurtig og sikker læsning på sætningsniveau. Elevernes færdigheder bedømmes efter seks kategorier (A-F), hvor A angiver det højeste færdighedsniveau og F angiver det laveste.

- 218-5.50 Børn og Unge Indikatoren beregnes derefter ved at reducere antallet af kategorier til tre: Sikre læsere (A og B), svingende læsere (C og D) samt usikre læsere (E og F). ** Til regnskabet benyttes resultatet af delprøven Om Hobbitterne som tester elevernes færdighed i indholdslæsning af skønlitterær tekst. De fem G-kategorier reduceres til tre kategorier: Sikre læsere (G1 og G2), læsere med svingende resultater (G3 og G4) samt meget usikre læsere (G5). *** Færdighedsniveauet i den kommunale test i talfærdighed angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score. Indikator: Karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdel skal indsnævres Indikator: Gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel skal være over landsgennemsnittet for den højest scorende fjerdedel Status og målopfyldelse: En forudsætning for at nå målet om, at flest mulige børn og unge gennemgår et uddannelsesforløb er, at alle børn og ungeudnytter egne evner og potentialer for derigennem at opnå et højt fagligt niveau. Til belysning af elevernes faglige niveau anvendes karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver. Ud over at fortælle noget om, hvor meget eleverne har lært i de enkelte fag, er karaktererne i høj grad også bestemmende for, hvilke muligheder den enkelte elev har for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller et andet kompetencegivende uddannelsesforløb. Aarhus Kommunes samlede karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9. Klasse ligger i 2012 på 6,7. Gennemsnittet for skolerne i Aarhus er således fastholdt på nogenlunde samme niveau som i 2010 og 2011, og ligger for femte år i træk over landsgennemsnittet. Nedenstående tal skal læses med det forbehold, at afgangsprøverne fornyes hvert år. Det betyder, at der ikke er fuldstændig stabilitet i prøvernes sværhedsgrad fra år til år, hvilket kan have indflydelse på de afgivne karakterer. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. Klasse* Regn-skab Budget Afvigel- se (R-B) Kommunegennemsnit for alle fag 6,7 6,5 0,2 Gabet mellem det samlede kommunegennemsnittet og gennemsnittet for den laveste kvartil 4,2 4,3-0,1 Kommunegennemsnittet for den højeste kvartil 10,9 **?

- 219-5.50 Børn og Unge Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. Klasse* 2008 2009 2010 2011 2012 Kommunegennemsnit for alle fag 6,6 6,5 6,8 6,8 6,7 Landsgennemsnit for alle fag 6,4 6,2 6,6 6,4 6,5 Kommunegennemsnit for den laveste kvartil 2,5 2,3 2,5 2,6 2,5 Landsgennemsnit for den laveste kvartil ** ** ** ** ** Gabet mellem det samlede kommunegennemsnittet og gennemsnittet for den laveste kvartil 4,1 4,2 4,3 4,3 4,2 Kommunegennemsnittet for den højeste kvartil 10,7 10,8 11,0 10,9 10,9 Landsgennemsnittet for den højeste kvartil** ** ** ** ** ** Kilde: Undervisningsministeriet, data fra Uni-C Statistik og analyse på baggrund af skolernes indberetninger. *Der bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen): 12: For den fremragende præstation, 10: For den fortrinlige præstation, 7: For den gode præstation, 4: For den jævne præstation, 02: For den tilstrækkelige præstation, 00: For den utilstrækkelige præstation, -3: For den ringe præstation. **Indikatoren vedr. højest scorende fjerdedel er til Budget 2012 formuleret uden opmærksomhed på, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke offentliggør gennemsnittet for kvartilerne. Løsningsmuligheder er fortsat under afklaring med Børne- og Undervisningsministeriet. Ovenstående regnskabstal er opgjort på baggrund af de afgivne karakterer. I forbindelse med Budget 2014 vil Børn og Unge foreslå, at denne opgørelse fremadrettet suppleres med en opgørelse af karaktergennemsnit på baggrund af de enkelte elevers individuelle gennemsnit. Dette med henblik på at få et mere præcist billede af elevernes spredning, herunder i hvilket omfang det lykkes at løfte både de fagligt svageste og de fagligt stærkeste elever. Hvis det ikke lykkes at få sammenlignelige oplysninger fra ministeriet vedr. karaktergennemsnit for højest og lavest scorende fjerdedel af eleverne på landsplan, vil Børn og Unge desuden foreslå en justering i indikatorformuleringen, således at landsgennemsnittet for højest scorende fjerdedel udgår som benchmark.

- 220-5.50 Børn og Unge Indikator: Forældrenes tilfredshed med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 65 % Status og målopfyldelse: Denne indikator blev senest belyst med Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2011, hvor 63 % af forældrene tilkendegav at være tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets evne til at udfordre det enkelte barn. Der var således en positiv udvikling i forhold til de foregående år. Ambitionen er, at forældretilfredsheden skal være over 65 % i 2011, stigende til over 80 % i 2015. Der følges op på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013. Andelen forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets, skolens, FU-tilbuddets 2008 2009 2010 2011 2012 evne til at udfordre det enkelte barn - 59 % - 63 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Andelen af børn, der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % Status og målopfyldelse: I tillæg til forældrenes tilfredshed med omfanget af faglige udfordringer, indgår også børnenes og de unges egen vurdering af, hvor ofte de keder sig i skolen som indikator for, hvorvidt de møder tilstrækkelige faglige udfordringer. Skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der skal til for, at de også kan udnytte egne potentialer. For 2012 viser resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse, at andelen af elever, der ikke keder sig i skolen, ligger på 91 %, når resultatet opgøres for alle elever under ét. Inddeles resultatet på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, synliggøres det imidlertid, at elevernes oplevelse af tilstrækkelige faglige udfordringer falder hen over skoleforløbet og ikke er helt tilfredsstillende, når vi ser på udskolingen om end resultatet for udskolingen går den rigtige vej. Med afsæt i de seneste kvalitetsrapporter og samtaler arbejder man både lokalt og på tværs af byen med en udvikling af udskolingstilbuddene, som bl.a. skal sikre tilstrækkelige faglige udfordringer for alle elever. Regn-skab Budget Afvigel- se (R-B) Andel børn og unge, der ikke eller sommetider keder sig i skolen Indskoling (0.-3. klasse) 93,1 % > 90 % 3,1 Mellemtrin (4.-6. klasse) 91,4 % > 90 % 1,4 Udskoling (7.-10. klasse) 87,6 % > 90 % -2,4 Alle elever under ét (0.-10. klasse) 91,1 % > 90 %?

- 221-5.50 Børn og Unge Andel børn og unge, der ikke eller sommetider keder sig i skolen 2008 2009 2010 2011 2012 Indskoling (0.-3. klasse)* - 93,2 % 93,3 % 93,3 % 93,1 % Mellemtrin (4.-6. klasse)* - 91,6 % 90,4 % 90,9 % 91,4 % Udskoling (7.-10. klasse)* - 83,7 % 85,3 % 86,6 % 87,6 % Alle elever under ét (0.-10. klasse)* - 90,0 % 90,1 % 90,6 % 91,0 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Keder du dig i skolen? Andelen der har svaret sjældent eller Sommetider indgår. * Besvarelserne af dette spørgsmål er hidtil rapporteret for alle klassetrin under ét, og med denne opgørelse var resultatet i både regnskab 2009, 2010 og 2011 på 90-91 %. Fra og med Regnskab 2012 opgøres resultatet for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009, 2010 og 2011 er genberegnet til Regnskab 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode. Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Indikator: Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013 Status og målopfyldelse: Med henblik på at vurdere, hvorvidt aarhusianske børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb, belyses denne indikator ikke alene med de unges sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse (jf. profilmodellen), men også med andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Opfølgningen på denne indikator sker i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Regnskabsresultatet for 2012 viser en fortsat tendens til, at en stigende andel af de unge, der forlader de aarhusianske folkeskoler, påbegynder en ungdomsuddannelse. Fra 2011 til 2012 er andelen af unge, som 15 måneder efter afsluttet folkeskole er i gang med en ungdomsuddannelse, steget fra 86 til 91 %. Samtidig har de seneste regnskaber vist, at en svagt stigende andel af kommunens unge ifølge profilmodellen har sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse 3. Påbegyndelse og gennemførelse af ung- Regn-skab Budget Afvigel- 3 [Den nyeste profilmodel på kommuneniveau vedrører årgang 2011, og den er endnu ikke offentliggjort af Uni-C, hvorfor der ikke foreligger et regnskabsresultat for 2012 på profilmodellen. Den offentliggøres forventeligt inden udgangen af 2. kvartal 2013]

- 222-5.50 Børn og Unge domsuddannelse se (R-B) Påbegyndelse: Andel, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse 91 % 95 % -4 Gennemførelse (ny opgørelse): Andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse ***** 95 %? Påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse* 2008 2009 2010 2011 2012 Påbegyndelse**: Andel, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse - 82,0 % 81,9 86 % 91 % Gennemførelse (ny opgørelse)***: Andelen af elever, der inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 85,5 % 4 84,8 % 86,2 % 88,6 % **** * MSB følger tilsvarende op på 95 % målsætningen, men hvor MBU primært har fokus på folkeskoleelever indskrevet på en af kommunens skoler, har MSB primært fokus på grundskoleelever (dvs. både folke-, privat- og efterskoleelever) med bopæl i Aarhus Kommune. Differencen i målgruppefokus forklarer divergensen mellem MBU og MSBs regnskabsresultater. ** Påbegyndelse opgøres via UV-Vej data. Denne kategori omfatter i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb, iii) andre ungdomsuddannelser (herunder fx STU, MGK og KBK), iv) videregående uddannelser, v) anden SUberettigende uddannelse. Påbegyndelse opgøres, inklusive unge med ukendt status i UV-Vej. I 2009 var der i alt 111 unge med bopæl i Aarhus, som havde ukendt status i UV-Vej, mens det tilsvarende tal for 2010, 2011 og 2012 var hhv. 102, 55 og 3 unge med ukendt status. Opgørelsen af påbegyndelse er ændret fra og med Budget 2012, hvorfor de indsatte regnskabstal for 2009, 2010 og 2011 er genberegnet til Regnskab 2012. Den gamle opgørelse af påbegyndelse kan ses i nedenstående nøgletalstabel. *** Profilmodellen er den officielle model til opgørelse af regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en sandsynlighedsmodel, som viser hvordan den ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse et givent år, forventes at ville uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i det givne år. 4 [De historiske profilmodeltal skal opdateres, når profilmodellen igen bliver tilgængelig på ministeriets hjemmeside]

- 223-5.50 Børn og Unge **** Den nyeste profilmodel på kommuneniveau vedrører årgang 2011, og den er endnu ikke offentliggjort af Uni-C, hvorfor der ikke foreligger et regnskabsresultat for 2012 på profilmodellen. Den offentliggøres forventeligt inden udgangen af 2. kvartal 2013. Fra og med budget 2012 blev opgørelsen af påbegyndelse ændret, så den i højere grad afspejler, at Børn og Unge har samme ambitioner for alle unge, uanset om de måtte fra- eller tilvælge et 10. klasses tilbud. Desuden anvender den nye opgørelse trækningstidspunktet 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole, frem for som tidligere at opgøre påbegyndelse 3 mdr. efter afsluttet 9. klasse. Med denne nye opgørelse fås et mere præcist billede af den reelle uddannelsesadfærd blandt de unge, fordi datagrundlaget efter 15 mdr. er mere validt. Endelig sikrer den valgte opgørelsesmetode, at 10. klasse betragtes som en del af grundskoleforløbet og for mange unge et vigtigt skridt på vejen ind i en ungdomsuddannelse men ikke i sig selv på niveau med det at tage en ungdomsuddannelse Af hensyn til historik på regnskabstallene er den tidligere budgetindikator medtaget som supplerende nøgletal nedenfor. Resultaterne viser, at knap 94 % af de aarhusianske folkeskoleelever fortsætter i et uddannelsestilbud enten 10. klasse eller ungdomsuddannelse umiddelbart efter at de har afsluttet 9. klasse. Men det er vigtigt at understrege, at det er ovenstående 15 mdrs. tal og profilmodel, der udgør den stærkeste pejling på, hvordan det går i forhold til 95 % målsætningen. Nøgletal: Uddannelsesforløb opdelt på køn og herkomst (tidligere indikator) 5 R2010 R2011 R2012 Påbegyndelse: Andelen af elever, indskrevet på en folkeskole i Aarhus Kommune, der 3 mdr. efter afsluttet 9. klasse fortsat er i uddannelse, dvs. har påbegyndt en ungdomsuddannelse eller går i 10. klasse* Piger 95,5% 94,0% 93,0% Drenge 93,8% 94,0% 94,4% Unge med anden 91,8% 94,0% 93,4% etnisk herkomst end dansk Alle 92 % 94,0% 93,8% Gennemførelse (ny beregningsmetode): Andel, som inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse ifølge Profilmodellen forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse Piger 88,1% 89,4% ** Drenge 81,3% 82,4% ** Alle 84,6% 85,8% ** *Påbegyndelse opgøres via UV-Vej. I den hidtidige opgørelse (til og med Budget 2011) omfatter denne kategori 10. klasse samt i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb, iii) andre ungdomsuddannelser (herunder fx STU, MGK og KBK), iv) videregående uddannelser, v) anden SU-berettigende uddannelse. I denne hidtidige opgørelse er unge med ukendt status i UV-Vej sorteret fra. ** Den nyeste profilmodel på kommuneniveau er endnu ikke offentliggjort af Uni-C, hvorfor der ikke foreligger et regnskabsresultat for 2012 på profilmodellen. Den offentliggøres forventeligt inden udgangen af 2. kvartal 2013 5 Ved formuleringen af Budget 2011 var det hensigten også at splitte opgørelsen af påbegyndelse og gennemførelse på herkomst. Siden vedtagelsen af budget 2011 har ministeriet gjort opmærksom på, at gennemførelsestallet (profilmodellen) ikke på kommuneniveau kan opgøres med denne detaljeringsgrad. Desuden besluttede byrådet med vedtagelsen af Handlingsplanen vedr. 95 % målsætningen i juni 2011 at bruge det samlede 15 måneders tal for alle elever under et som det centrale måltal for påbegyndelse i byrådets løbende opfølgning på 95 % målsætningen via regnskabet. Via 95 % barometeret og integrationsbarometeret på kommunens hjemmeside samt via det særskilte Regnskab for 95 % målsætningen (fælles indstik til regnskabsmaterialet fra MSB og MBU) gives byrådet dog mulighed for at følge påbegyndelsestallet, splittet på køn og herkomst.

- 224-5.50 Børn og Unge Nedenstående diagram nuancerer billedet af de aarhusianske unges påbegyndelse og sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med oplysninger om, hvad de unge, som aktuelt ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, i stedet laver. Hvor hhv. 5,5 og 3 % af de unge i 2010 og 2011 enten var ledige, under offentlig forsørgelse, sygemeldte eller ved at afsone en dom, var den tilsvarende andel i 2012 faldet til 2,5 %. Kommunen mangler endnu at se de fulde effekter af de 23 initiativer i den byrådsvedtagne Handlingsplan vedr. 95 % målsætningen og det generelt skærpede fokus på 95 % målsætningen, som byens dagtilbud, skoler og FU-tilbud nu har. Analyser på baggrund af kvalitetsrapporteringen for 2011 har vist, at der bydækkende er behov for at igangsætte et arbejde med at udvikle udskolingstilbuddet hen imod en tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne af den nyligt udarbejdede erfaringsopsamling for initiativerne i Byrådets Handlingsplan vedr. 95 % målsætningen vil indgå i styrkelsen af den fremadrettede indsats. Desuden vil indsatsen blive tilrettelagt under hensyn til den kommende folkeskolereform. Den endelige regnskabsaflæggelse på 95 % målsætningen vedrører årgang 2013 dvs. de elever, som definitivt forlader skolen i sommeren 2013. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret 2015. Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse, skal være over 65 % Status og målopfyldelse: I tillæg til de unges faktiske uddannelsesadfærd, inddrages også forældrenes vurdering af skolens indsats for at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse. Denne indikator blev senest belyst med Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2011, hvor 63 % af forældrene tilkendegav at være tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Der var således tale om en stigning i forhold til de foregående år. Ambitionen er, at forældretilfredsheden skal være over 65 % i 2011, stigende til over 80 % i 2015. Der følges op på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013. Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at 2008 2009 2010 2011 2012 forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse - 56 % - 63 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år.

- 225-5.50 Børn og Unge Trivsel og sundhed Overordnet effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 % Status og målopfyldelse: Ved den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2011 var 88 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet/skolen/fu-tilbuddet. Det var således tale om en lille stigning i forhold til 2009. Der følges op på udviklingen i denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013. Andel forældre til børn i skoler, dag- og FUtilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med 2008 2009 2010 2011 2012 dit barns trivsel i dagtilbuddet/skolen/futilbuddet - 87 % - 88 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Andelen af børn og unge der udtrykker trivsel skal være over 90 % Status og målopfyldelse: Trivsel er af stor betydning både for den enkelte elev og for de sociale fællesskaber, og er endvidere en afgørende forudsætning for et godt læringsmiljø. Til belysning af børnenes og de unges selvvurderede trivsel, rapporteres elevernes besvarelse af spørgsmål om, hvordan de aktuelt har det. Resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse viser, at indskolingsklassernes selvvurderede trivsel ligger et godt stykke over budgetmålet, mens trivslen i de ældre klasser ligger på eller lidt over målet. Andelen af elever der trives er således faldende gennem skoleforløbet. Det pågående arbejde med udvikling af udskolingen har derfor et generelt forebyggelsessigte, som - via et styrket samarbejde mellem de forskellige faggrupper omkring de 14-18 årige - under ét fokuserer på faglige udfordringer, robusthed, trivsel og medbestemmelse. Andel elever, der trives Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Indskoling (0.-3. klasse) 97,5 % > 90 % 7,5 Mellemtrin (4.-6. klasse) 93,8 % > 90 % 3,8 Udskoling (7.-10. klasse) 90,9 % > 90 % 0,9

- 226-5.50 Børn og Unge Andel elever, der trives 2008 2009 2010 2011 2012 Indskoling (0.-3. klasse)* - 97,3 % 97,4 % 97,3 % 97,5 % Mellemtrin (4.-6. klasse)* - 94,1 % 93,8 % 93,7 % 93,8 % Udskoling (7.-10. klasse)* - 88,8 % 90,2 % 90,2 % 90,9 % Kilde: Store trivselsdag. Trivselsindikatoren er blandt 0.-3. klasses elever opgjort som andelen af elever der på spørgsmålet Sådan er jeg for det meste svarer meget glad eller glad. For 4.-6. klasse og 7.-10. klasse opgøres elevernes trivsel som andelen af elever, der på spørgsmålet Hvad synes du om skolen for øjeblikket? svarer Jeg kan virkelig godt lide den eller Jeg synes den er nogenlunde. * I regnskaberne for 2009, 2010 og 2011 er besvarelserne af dette spørgsmål rapporteret for hhv. 1., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin lå resultaterne på et tilsvarende niveau. For at styrke validiteten er opgørelsesmetoden fra og med Budget 2012 ændret, så der afrapporteres samlet for hhv. indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskoling (7.-10. klasse). Dermed udvides datagrundlaget bag beregningerne til at omfatte hele populationen frem for stikprøver på enkeltstående klassetrin. Tolerancetærsklen er højnet til 90 % og gælder fortsat for alle tre elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009, 2010 og 2011 er genberegnet til Regnskab 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode. Indikator: Andelen af børn og unge, der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Status og målopfyldelse: At blive anerkendt er en væsentlig forudsætning for børnenes trivsel og læring og for at børn og unge udvikler sig til robuste voksne. Til belysning heraf spørges børnene og de unge derfor i forbindelse med Store Trivselsdag, om de oplever anerkendelse i skolen. Igen i 2012 tilkendegav mere end 90 % af eleverne på alle klassetrin, at de oplever at blive anerkendt i skolen. Andel elever, der oplever at blive anerkendt i skolen Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Mellemtrin (4.-6. klasse) 94,1 % > 90 % 4,1 Udskoling (7.-10. klasse) 93,0 % > 90 % 3,0 Andel elever, der oplever at blive anerkendt i skolen 2008 2009 2010 2011 2012 Mellemtrin (4.-6. klasse)* - 94,2 % 94,1 % 94,3 % 94,1 % Udskoling (7.-10. klasse)* - 92,2 % 92,6 % 92,7 % 93,0 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Får du ros af dine lærere?. Andelen der har svaret Ja, tit og Af og til indgår. Spørgsmålet er ikke stillet til elever i 0.-3. klasse. * I regnskab 2009, 2010 og 2011 er besvarelserne af dette spørgsmål opgjort for 4., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin ligge resultaterne på et tilsvarende niveau. Fra og med Regnskab 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009, 2010 og 2011 er genberegnet til Regnskab 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode.

- 227-5.50 Børn og Unge Indikator: Andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %, og elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. Status og målopfyldelse: Børn og unges generelle fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for trivsel og sociale relationer, lige som det er afgørende for deres faglige niveau og senere chancer for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgøres elevfraværet som Budget 2012 foreskriver, så er der tale om en positiv udvikling i forhold til tidligere år både hvad angår elevernes samlede gennemsnitlige fravær og andelen af elever med bekymrende fravær. Elevernes samlede gennemsnitlige fravær er faldet fra 5,9 til 5,6 %, og andelen af elever med bekymrende fravær, forstået som andel elever med handleplan, er faldet fra 3,5 til 2,9 %. Bekymrende og samlet fravær Regn-skab Budget Afvigel- se (R-B) Andelen af elever i folkeskolens 0.-10. klasse, der har et bekymrende skolefravær 2,9 % < 2,7 % 0,2 % Elevernes samlede fravær på årsbasis 5,6 % < 10,0 % -4,4 % Bekymrende og samlet fravær 2008 2009 2010 2011 2012 Andelen af elever i folkeskolens 0.-10. klasse, der har et bekymrende skolefravær* 2,9 %** 2,9 % 3,1 % 3,5 % 2,9 % Elevernes samlede fravær på årsbasis 5,9 % 5,9 % 6,3 % 5,9 % 5,6 % Kilde: TEA Tabulex - elevadministrationssystemet *Det bekymrende fravær opgøres ekskl. specialskoler. **Der tale om en korrektion i forhold til regnskab 2008, hvor andelen var opgjort til 2,67. Korrektionen indebærer en stigning i antallet af handleplaner fra 864 til 871 i absolutte tal. Specifikt hvad angår den del af indikatoren, der handler om bekymrende fravær, så knytter der sig imidlertid en række udfordringer til at sætte lighedstegn mellem andel elever med handleplan og omfanget af bekymrende fravær. Denne opgørelsesmetode har således den svaghed, at den bygger på en subjektiv standard hos den enkelte skoleleder for, hvornår fraværet er bekymrende. Hertil kommer, at udarbejdelsen af en

- 228-5.50 Børn og Unge handleplan i praksis er udtryk for en positiv indsats for at nedbringe det bekymrende fravær men at det i regnskabet med den nuværende indikator tolkes som noget negativt. Grundet disse udfordringer blev den del af indikatoren, som handler om bekymrende fravær, fra og med Budget 2013 erstattet af det mere objektive mål: andelen af elever med et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Opgjort på denne måde ligger elevfraværet i 2012 en smule lavere i forhold til 2011. Ikke desto mindre har knap 20 % af kommunens folkeskoleelever et fraværsmønster, som kræver særlig opmærksomhed fra skolens og forældrenes side. Nøgletal: Andel elever med opmærksomhedskrævende fravær (kommende indikator) Elever med opmærksomhedskrævende fravær 2008 2009 2010 2011 2012 Andelen elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår* - 21 % 23 % 21 % 20 % Kilde: Data fra TEA Tabulex elevadministrationssystemet bearbejdet i LIS * Fra og med Budget 2013 opgøres fravær på denne måde i Børn og Unges regnskab. Denne nye opgørelse indgik desuden i skolernes kvalitetsrapporter fra og med 2011. Nedbringelse af elevfravær har allerede haft særligt fokus i forbindelse med skoler og FU-tilbuds arbejde med 95 % målsætningen, ikke mindst i forbindelse med kvalitetssamtalerne i foråret 2012 og som nævnt ovenfor er det samlede gennemsnitlige fravær da også faldet. Ikke desto mindre er den forebyggende fraværsindsats også fremadrettet vigtig. I den sammenhæng er det nødvendigt for skolerne at kunne komme bag om de overordnede tal. Derfor er understøttelsen af skolernes indsats fra foråret 2011 styrket med implementeringen af et redskab, der muliggør en mere forebyggende lokal fraværsmonitorering. Med dette redskab gøres den enkelte skoleleder nu automatisk en gang om måneden opmærksom på elever, som er ved at få et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Det giver skolen mulighed for tidligt at forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Desuden vil Børn og Unge primo 2013 formidle resultaterne af en erfaringsopsamling vedr. fraværsindsatser bredt ud til skolerne i Aarhus Kommune. Ovenstående indikator vedrører elevfravær i folkeskolen. Jf. Budget 2011 og 2012 er det hensigten at få en tilsvarende viden om fremmøde/bekymrende fravær i dagtilbud. En AKF-rapport fra 2012 og de foreløbige resultater af et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet giver støtte til antagelsen om, at den positive sammenhæng mellem fremmøde og læring, der er påvist på skoleområdet, også gør sig gældende på 0-6 års området. Børn og Unge vil derfor i 2013 igangsætte forsøg med fremmøderegistrering i dagtilbud, som kan vise mere om sammenhængen mellem børnenes fremmøde og deres udbytte ikke mindst deres udbytte af

- 229-5.50 Børn og Unge sprogindsatsen. Forsøg med fremmøderegistrering skal samtidig kunne styrke de involverede dagtilbuds disponering af ressourcer og deres planlægning af pædagogiske aktiviteter. Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner 80 % af de 10 mdr. gamle spædbørn skal være normalvægtige og højst 10 % må være undervægtige Status og målopfyldelse: Aarhus Kommunes indsats for at give børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sunde vaner starter allerede ved sundhedsplejerskens første besøg. Det at sikre en god og tryg start for familierne er helt afgørende for barnets udvikling og sundhed. Som en udløber af Sundhedsstyrelsens projekt om Etablering af database om børns sundhed er der fra og med budget 2011 opstillet en indikator vedr. spædbørns højdeog vægtudvikling, da dette udgør et væsentligt tegn på, om børnene får en sund og god start på livet. For at nå målet, vejleder Sundhedsplejen efter behov familierne ved hjemmebesøg indenfor barnets 1. leveår. Eftersom indikatoren først indgår i budgettet fra og med 2011, foreligger der ikke regnskabsresultater desangående for de foregående år. Indikatoren er præciseret i Budget 2012, så den opgøres med udgangspunkt i WHO s nye idealstandarder, som med Sundhedsstyrelsens anbefaling er under implementering i Danmark. Ved opgørelsen af denne nye indikator for 2011 (baselinemålingen) var ca. 80 % af de 10 mdr. gamle spædbørn normalvægtige og 3-5 % undervægtige. Resultaterne for 2012 er stort set enslydende med resultaterne for 2011. Opgjort efter de tolerancetærskler, der er vedtaget med Budget 2012, er der tale om positive resultater vedr. de 10 måneder gamle spædbørn. Eftersom undervægt i denne alder kan være tegn på mistrivsel og sygdom, kræver det dog fortsat særlig opmærksomhed blandt forældre og fagpersoner på den lille gruppe spædbørn, der ved 10 mdr. er undervægtige. Andel 10 mdr. gamle spædbørn, der er hhv. normal- og undervægtige Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) som er normalvægtige (med et BMI* mellem 19 og 15) 80,0 % 80 % 0 Andel 10 mdr. gamle drenge som er undervægtige (med et BMI* under 15) 4,1 % <10 % -5,9 som er normalvægtige (med et BMI* mellem 18,6 og 14,5) 78,9 % 80 % -1,1 Andel 10 mdr. gamle piger som er undervægtige (med et BMI* under 14,4) 3,7 % <10 % -6,3

- 230-5.50 Børn og Unge Andel 10 mdr. gamle spædbørn, der er hhv. normal- og undervægtige 2008 2009 2010 2011 2012 som er normalvægtige (med et BMI* mellem 19 og 15) - - - 79,9% 80,0% Andel 10 mdr. gamle drenge som er undervægtige (med et BMI* under 15) - - - 3,6% 4,1% som er normalvægtige (med et BMI* mellem 18,6 og 14,5) - - - 80,4% 78,9% Andel 10 mdr. gamle piger som er undervægtige (med et BMI* under 14,4) - - - 5,1% 3,7% Kilde: Sundhedsplejen *BMI er en forkortelse for Body Mass Index. Indikator: Andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Status og målopfyldelse: Hvad angår andelen af overvægtige på 0., 6. og 9. klassetrin, så er der fortsat målopfyldelse på 0. klassetrin, hvor 9,6 % af drengene og 14,6 % af pigerne er overvægtige. På 6. og 9. klassetrin er andelen af overvægtige drenge og piger imidlertid fortsat høj særligt blandt drengene på 6. klassetrin. Udviklingen i omfanget af overvægt blandt børn og unge er et resultat af den generelle samfundsmæssige udvikling i livsstil, som også har medført, at omkring halvdelen af den danske voksenbefolkning i dag er overvægtige. Overvægt blandt børn og unge kan derfor på ingen måde ses som et isoleret Børn og Unge problem, og nedbringelsen af overvægt må nødvendigvis være et langt sejt træk, som - med afsæt i Forebyggelsesstrategien også i høj grad indebærer et samarbejde med forældrene, foreningslivet samt børnene og de unge selv. Det er værd at bemærke, at de overordnede regnskabstal for overvægt dækker over store lokale variationer mellem dagtilbudsområder og skoledistrikter. I 2012 indgik de lokale overvægtstal for første gang også i dagtilbuddenes kvalitetsrapporter. Det betød et øget fokus på overvægt ved mange lokale kvalitetssamtaler et fokus, som også fremadrettet forventes at bidrage positivt til den tidlige forebyggelse af overvægt på 0-6 års området. På skoleområdet er der en folkeskolereform på vej, som forventeligt via flere aktivitetstimer og mere bevægelse for eleverne også vil være et led i en generel forebyggende indsats. Desuden har Pædagogisk Afdeling iværksat et pilotprojekt med særlig fokus på bevægelse, trivsel, mad og måltider, som skal understøtte lokale initiativer til forebyggelse af overvægt. Endvidere arbejdes der med opsamling og formidling af gode erfaringer og eksempler på forebyggelsestiltag på tværs af dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Ikke desto mindre er der fortsat brug for at blive klogere på, hvad de lokale variationer skyldes, og hvordan man bedst tilrettelægger målrettede forebyggende indsatser.

- 231-5.50 Børn og Unge Andel overvægtige børn og unge Regnskab Budget Afvigel- se (R-B) 0. klasse piger 14,6 % < 15 % -0,4 0. klasse drenge 9,6 % < 15 % -5,4 6. klasse piger 16,5 % < 15 % 1,5 6. klasse drenge 18,9 % < 15 % 3,9 9. klasse piger 14,0 % < 15 % -1,0 9. klasse drenge 15,9 % < 15 % 0,9 Andel overvægtige børn og unge 2008 2009* 2010 2011 2012 0. klasse piger 13,7 % 15,6 % 12,9 % 13,4 % 14,6 % 0. klasse drenge 12,1 % 11,4 % 11,1 % 10,0 % 9,6 % 6. klasse piger 16,2 % 16,9 % 16,2 % 17,4 % 16,5 % 6. klasse drenge 16,5 % 15,5 % 16,7 % 17,3 % 18,9 % 9. klasse piger 12,0 % 9,4 % 15,6 % 17,7 % 14,0 % 9. klasse drenge 18,4 % 13,8 % 15,3 % 18,3 % 15,9 % Kilde: Sundhedsplejens indberetninger. Andel overvægtige elever opgøres pr. skoleår. * For 6. og 9. klasse er resultatet i 2009 baseret på stikprøver. Indikator: Andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport, skal være over 90 %. Status og målopfyldelse: Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Derfor anvendes andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport, som indikator på børnenes sundhed. Opgøres denne indikator som foreskrevet i Budget 2012, er resultatet positivt i den forstand, at mere end 90 % af de aarhusianske elever dyrker sport eller motion i en halv time eller mere om ugen. Andel elever, der dyrker sport eller motion Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Indskoling (0.-3. klasse) (78,3 %) > 90 % (-11,7) Mellemtrin (4.-6. klasse) 93,6 % > 90 % 3,6 Udskoling (7.-10. klasse) 93,2 % > 90 % 3,2

- 232-5.50 Børn og Unge Andel elever, der dyrker sport eller motion 2008 2009 2010 2011 2012 Indskoling (0.-3. klasse)* - (79,4 %) (77,8 %) (77,9 %) (78,3 %) Mellemtrin (4.-6. klasse)* - 94,0 % 94,2 % 94,6 % 93,6 % Udskoling (7.-10. klasse)* - 92,4 % 92,3 % 93,9 % 93,2 % Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i 4.-6. og 7.-10. klasse har besvaret spørgsmålet: Udenfor skoletid: Hvor mange timer om ugen plejer du at dyrke så meget sport eller motion, at du bliver forpustet eller sveder? Andelen der har svaret fra 1/2 time om ugen og opefter indgår. I trivselsundersøgelserne i 2009 og 2010 har eleverne i 0.-3. klasse fået spørgsmålet Er det sjovt at løbe?. Andelen der har svaret ja indgår i regnskabsresultaterne ovenfor. Fra og med 2011 er det besluttet at erstatte dette spørgsmål med en mere valid operationalisering af de yngste elevers motionsvaner. Der pågår aktuelt en generel revidering af Store Trivselsdag. En ny operationalisering af de yngste elevers motionsvaner indgår i dette arbejde. *I regnskab 2009, 2010 og 2011 er indikatoren opgjort for 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin ligger resultaterne på et tilsvarende niveau. Fra og med Regnskab 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009, 2010 og 2011 er genberegnet til Regnskab 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode. Dette er dog ikke nødvendigvis et udtryk for at eleverne bevæger sig tilstrækkeligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler således, at fysisk aktivitet 1 time om dagen skal være ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter, og at aktiviteten skal være af moderat til høj intensitet i perioder af mindst 10 minutters varighed. For at sætte øget fokus på elevernes motionsvaner, er opgørelsen derfor fra og med Budget 2013 ændret, således at Andelen af elever, der dyrker sport eller motion opgøres for de elever der svarer mindst 4 timer om ugen. Denne nye opgørelse er medtaget i regnskabet for 2012 som nøgletal, og vil fra og med 2013 erstatte ovenstående opgørelse af motionsvaner

- 233-5.50 Børn og Unge Nøgletal: Elevernes motionsvaner (kommende indikator) Andelen af elever, der dyrker motion eller sport mindst 4 timer om ugen 2009 2010 2011 2012 Mellemtrin (4.-6. klasse) 50,2 % 51,4 % 51,1 % 49,6 % Udskoling (7.-10. klasse) 51,6 % 50,8 % 53,4 % 52,5 % Indikator: Andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 %. Status og målopfyldelse: I forhold til unges rygning er den positive udvikling fra 2009 og frem også fastholdt i 2012. Forebyggelsesstrategien fokuserer på at reducere risikoadfærd, hvor målet i forhold til rygning er at forebygge rygestart og sikre rygestoptilbud til unge rygere inden for rammerne af Sundhedspolitikken. Rygning optræder i ungekulturen i grupper eksempelvis klasser med mange rygere og dette giver gode muligheder for at målrette specifikke indsatser til de miljøer, hvor der er rygere. Forbrug af cigaretter i 9. Klasse Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Andel daglige rygere piger 4,3 % <10 % -5,7 Andel daglige rygere drenge 6,9 % <10 % -3,1 Forbrug af cigaretter i 9. klasse 2008 2009 2010 2011 2012 Andel daglige rygere piger 7,9 % 9,2 % 6,3 % 6,0 % 4,3 % Andel daglige rygere drenge 9,3 % 9,2 % 6,7 % 7,1 % 6,9 % Kilde: Store Trivselsdag. Andelen af daglige rygere er opgjort som andelen af 9. klasses elever, der på spørgsmålet Hvor tit ryger du? svarer Hver dag. Indikator: Andelen af unge i 9. klasse, der har været fulde mere end 10 gange, skal være under 20 %. Status og målopfyldelse: Ungekulturen i forhold til alkohol og rygning er ofte sammenhængende, og den positive udvikling fra 2009 til 2012, der gør sig gældende i forhold til rygning, ses også i forhold til alkohol, hvor såvel andelen af piger som drenge i 9. Klasse, der ofte har været rigtig fulde, fortsat er faldende. For begge køn er der således tale om en positiv udvikling over de seneste 4 år.

- 234-5.50 Børn og Unge Alkohol adskiller sig dog fra rygning, idet langt størsteparten af de unge på et tidspunkt vil begynde at indtage alkohol. Målet med indsatser inden for rammerne af Rusmiddelpolitikken og Forebyggelsesstrategien er derfor at udskyde starttidspunktet for de unges indtag af alkohol, samt at reducere den mængde alkohol, de indtager. Forbrug af alkohol i 9. Klasse Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Andel, der har været rigtig fuld mere end 10 gange piger 10,2 % < 20 % -9,8 Andel, der har været rigtig fuld mere end 10 gange drenge 15,0 % < 20 % -5,0 Forbrug af alkohol i 9. klasse 2008 2009 2010 2011 2012 Andel, der har været rigtig fuld mere end 10 gange piger - 21,7 % 19,3 % 12,2 % 10,2 % Andel, der har været rigtig fuld mere end 10 gange drenge - 22,9 % 22,3 % 19,4 % 15,0 % Kilde: Store Trivselsdag. Indikatoren vedr. de unges alkoholforbrug er opgjort som andelen af 9. klasses elever, der på spørgsmålet Har du nogensinde været rigtig fuld? svarer Ja, mere end 10 gange. Indikator: Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 95 %. Indikator: Andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15-årige med mange huller skal være under 10 %. Status og målopfyldelse: Tandsundhed er jf. Statens Institut for Folkesundhed en god indikator for børn og unges generelle trivsel og velvære, hvorfor den positive udvikling på disse indikatorer er af stor betydning i forhold til realisering af effektmålet vedr. trivsel og sundhed. For at nå ovenstående to indikatorer, arbejder Aarhus Kommune med tidlig forebyggelse overfor småbørn og deres forældre, ligesom alle børn og unge senere tilbydes undersøgelse, forebyggelse og alle typer af tandbehandling op til 18 år. Til opfølgning på målet anvendes registreringer af andelen af 3- og 15-årige uden fyldninger samt andelen af 15-årige med mange huller. Andelen med mange huller registreres for at sikre et konstant fokus på den svageste gruppe af unge og indsatsen for disse. Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne er i 2012 på mere end 96 %, og der er samlet set tale om en lille stigning i denne andel over den seneste 5 års periode. Men en tolerancetærskel på 95 % er der således tale om et positivt regnskabsresultat for 2012.

- 235-5.50 Børn og Unge Tandsundhed blandt 3-årige Regn-skab Budget Afvigel- se (R-B) Andel af de 3-årige, som er uden fyldninger i tænderne 96,6 % > 95 % 1,6 Tandsundhed blandt 3-årige 2008 2009 2010 2011 2012 Andel af de 3-årige, som er uden fyldninger i tænderne 95,0 % 95,4% 96,7 % 97,2 % 96,6 % Kilde: Tandplejen Også tandsundheden blandt de 15-årige har udviklet sig positivt over de seneste 5 år, og ligger igen i 2012 pænt i forhold til tolerancetærsklen. Tandsundhed blandt 15-årige Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne 57,6 % > 50 % 7,6 Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) 6,9 % < 10 % -3,1 Tandsundhed blandt 15-årige 2008 2009 2010 2011 2012 Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne 52,9 % 54,3 % 55,9 % 55,7 % 57,6 % Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) 8,3 % 7,5 % 7,4 % 7,4 % 6,9 % Kilde: Tandplejen Rummelighed Overordnet effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager ansvar for sig selv. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab Indikator: Andelen af børn og unge, der har en god ven, skal være over 95 %

- 236-5.50 Børn og Unge Status og målopfyldelse: En god ven er en af de vigtigste ingredienser i opskriften på en god barndom og ungdom. Alle børn og unge har brug for sociale fællesskaber og relationer. Derfor anvendes børnenes og de unges egen oplevelse af at have en god ven, til belysning af denne indikator. I trivselsundersøgelserne for 2009, 2010, 2011 og 2012 har mere end 95 % af børnene og de unge svaret, at de har en god ven. Ikke desto mindre bør der fortsat være særlig opmærksomhed på den lille gruppe elever, som ikke har en ven, fordi disse børn ofte føler sig isolerede fra det sociale fællesskab med de negative konsekvenser dette bl.a. kan have for deres trivsel og læring. Analyser gennemført i forbindelse med kvalitetsrapporteringen tyder på, at de aktiviteter der tilrettelægges i fritidstilbuddene kan gøre en positiv forskel især for disse elever. Ser man på de elever, som går i klub, så tilkendegiver de fleste af de, som i skolesammenhæng ikke har det så godt, at de til gengæld synes godt om klubben. Tilsvarende tilkendegiver nogle af de børn, som oplever mobning i skolen eller ikke har en ven i skolen, at de har en god ven i klubben. En del af de børn og unge, som kan have svært ved at finde plads og accept i klasselokalet, er således del af et stærkere fællesskab i klubsammenhæng. Andel elever, der har en god ven Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Indskoling (0.-3. klasse) 98,2 % > 95 % 3,2 Mellemtrin (4.-6. klasse) 98,5 % > 95 % 3,5 Udskoling (7.-10. klasse) 98,5 % > 95 % 3,5 Andel elever, der har en god ven 2008 2009 2010 2011 2012 Indskoling (0.-3. klasse)* - 97,9 % 98,0 % 97,9 % 98,2 % Mellemtrin (4.-6. klasse)* - 98,0 % 99,1 % 98,9 % 98,5 % Udskoling (7.-10. klasse)* - 98,4 % 98,6 % 98,4 % 98,5 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Har du en god ven? Andelen der har svaret Ja og Sommetider indgår. *I regnskab 2009, 2010 og 2011 blev indikatoren opgjort for 1., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin lå resultaterne på et tilsvarende niveau. Fra og med Regnskab 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 95 % gælder fortsat for alle elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009, 2010 og 2011 er genberegnet til Regnskab 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode. Indikator: Andelen af forældre, der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab, skal være over 85 %

- 237-5.50 Børn og Unge Status og målopfyldelse: Som supplement til børnenes og de unges egne udsagn via trivselsundersøgelsen, spørges også forældrene, om de oplever at deres barn er en del af et fællesskab. Spørgsmålet indgik første gang i Forældretilfredsundersøgelsen i 2011, hvor 75 % af forældrene tilkendegav, at de oplevede at deres barn indgik i et fællesskab med andre børn. Med en tolerancetærskel på 85 % var der ikke tale om målopfyldelse. Udfordringen var lidt større blandt forældre til børn med specialpædagogiske behov, hvor 69 % tilkendegav at opleve, at deres barn indgik i et fællesskab med andre børn. Forældreudsagnene bør dog læses i sammenhæng med ovenstående opgørelse, som viser at langt de fleste elever - både i almene og specialtilbud - selv oplever at have en god ven. I 2011 vedtog Byrådet Strategisk ramme for det specialpædagogiske område, som danner rammen om den fremadrettede indsats for at skabe sammenhængende dag-, skole- og fritidstilbud. Med budgetforliget for 2012 vedtog Byrådet endvidere en ny budgetmodel for børn og unge med handicap, hvor decentraliseringen af ressourcer og kompetencer er et led i understøttelsen af øget inklusion. Budgetforligene for 2012 og 2013 indebar endelig beslutninger om at nytænke inklusion med henblik på at udvide det eksisterende rummelighedsbegreb i normalsystemet. I specialtilbuddene arbejdes der allerede målrettet med styrkelse af børnenes fællesskaber, og det vil også fremover være en integreret del af den specialpædagogiske praksis at ruste børnene og de unge til at indgå i sunde, ligeværdige fællesskaber. I de tilfælde, hvor det er muligt at skabe bæredygtige indsatser, gives specialpædagogiske tilbud integreret i almentilbuddene. Også Fællesskaber for alle vil i løbet af 2011-2014 via kompetenceudvikling for det pædagogiske personale i dag-, undervisnings- og fritidstilbud bidrage til at udvide rummeligheden i normalsystemet. På den måde søges det at skabe de bedste rammer for, at alle børn og unge kan indgå i stærke fællesskaber. Der følges op på udviklingen i denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013. Andel forældre til børn i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, der i høj eller meget høj grad oplever 2008 2009 2010 2011 2012... at deres barn/ung er en del af et fællesskab - - - 75 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Fra og med 2011 gennemføres i tillæg til den almene Forældretilfredshedsundersøgelse også en særskilt undersøgelse blandt forældre til børn med specialpædagogiske behov. Data fra begge undersøgelser indgår i belysningen af indikatoren. *Resultatet er for forældre til børn i almene tilbud opgjort på baggrund af spørgsmålet Oplever du, at dit barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen/pasningstilbuddet/fu-tilbuddet?. For forældre til børn med specialpædagogiske behov er resultatet ophjort på baggrund af spørgsmålet Hvor tilfreds er du med pasningstilbuddets indsats for at skabe meningsfulde og gode relationer mellem dit barn og andre børn, ud fra deres særlige forudsætninger? Delmål: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab

- 238-5.50 Børn og Unge Indikator: Andelen af forældre der finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 85 % 6. Status og målopfyldelse: Medborgerskab forstås som lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre for at indgå i og bidrage til fællesskaber. For at børn og unge kan deltage i samfundet som demokratiske medborgere, er det centralt, at institutionerne og skolerne har en hverdag, der understøtter børnene og de unge i at deltage aktivt og bidrage til fællesskabet. Skoler, dag- og FU-tilbud skal således bygge på en medborgerskabstænkning, hvor hverdagen er kendetegnet ved at modvirke diskrimination og fremme lige muligheder - herunder forståelse og respekt for forskellige værdier, holdninger og livsformer. Til belysning af denne indikator indgik i regnskab 2010 og 2011 bestyrelsernes vurdering af, om dag-, undervisnings- og fritidstilbuddenes hverdag er præget af en medborgerskabstankegang. Med henblik på afbureaukratisering og reduktion i antallet af dataindsamlinger er indikatoren fra og med Budget 2012 reformuleret, så den opfatter alle forældres besvarelse, ikke kun bestyrelsesmedlemmer, og således at den kan belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen frem for via en særskilt dataindsamling. Indikatoren er senest belyst med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011, hvor 59 % af forældrene tilkendegav, at de oplevede en hverdag i deres barns dag-, undervisnings- eller fritidstilbud, som fremmer lige muligheder for alle. Med en tolerancetærskel på 85 % var der således ikke tale om målopfyldelse. Der følges op på udviklingen i denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013. Andel forældre til børn i dagtilbud, skoler og FU-tilbud der i høj eller meget høj grad oplever 2008 2009 2010 2011 2012 at skolen/pasningstilbuddet/fu-tilbuddet fremmer lige muligheder for alle - - * 59 %** - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. *I 2010 blev data til belysning af denne indikator indsamlet via en separat survey blandt forældrebestyrelserne, foretaget ultimo 2010- primo 2011. Resultatet for 2010 repræsenterede det vægtede gennemsnit af syv spørgsmål på tværs af besvarelser fra bestyrelser for skoler, dagtilbud og FU-tilbud. Resultatet for 2010 er derfor ikke sammenligneligt med resultatet for 2011, som er belyst med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen. ** Grundet ændret opgørelsesmetode i Budget 2012, hvor resultatet opgøres på baggrund af alle forældrebesvarelser, ikke kun bestyrelsesmedlemmer, er regnskabsresultatet for 2011 genberegnet til Regnskab 2012. 6 Ved en fejl er denne indikators tolerancetærskel i Budget 2012 fastsat til 95 %, og ikke som også tiltænkt 85 %. Fejlen er rettet i Regnskab 2012.

- 239-5.50 Børn og Unge Indikator: Andelen af børn og unge, der oplever at de har medbestemmelse i skole og FU-tilbud, skal være over 80 %. Status og målopfyldelse: Børn og unge skal opleve medborgerskab og bruge det. Det har værdi for samfundet og for den enkelte, at børn og unge på ethvert alderstrin oplever, at de hører til, kan være med og kan gøre en forskel. Ny forskning på skoleområdet understøtter, at praktiske, positive erfaringer i hverdagens fællesskaber hjælper aktivt medborgerskab på vej. En undersøgelse fra 2012 viser, at inddragelse kan styrke både medborgerskab, læring og trivsel (Danske Skoleelever 2012: Elevinddragelse velfærdspotentiale ved øget samproduktion i skolen ). Undersøgelsen finder stærke sammenhænge mellem graden af oplevet inddragelse, elevernes tro på egne evner til at deltage ift. hverdag og samfund, samt deres faglige udbytte og trivsel. I tillæg til forældrenes vurdering, er eleverne via trivselsundersøgelsen siden 2011 blevet spurgt, om de oplever at have medbestemmelse i skole og FU-tilbud. Eleverne oplever som forventet størst medbestemmelse i FU-tilbuddet. Med indikatoren er der sat øget fokus på at sikre børnene og de unge medbestemmelse i skole, fritids- og klubtilbud. Dette øgede fokus forventes også fremadrettet at få effekt på børnenes og de unges oplevelse af at have medbestemmelse. Andel børn og unge, der oplever at have medbestemmelse i skole og FU-tilbud Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Medbestemmelse i skolen: mellemtrin (4.-6. klasse) 72,0 % > 80 % -8,0 Medbestemmelse i skolen: udskoling (7.-10. klasse) 73,1 % > 80 % -6,9 Medbestemmelse i FU: (5.-10. klasses elever, som er brugere af fritids- og/eller klubtilbud) 94,8 % > 80 % 14,8 Andel børn og unge, der oplever at have medbestemmelse i skole og FU-tilbud 2008 2009 2010 2011 2012 Medbestemmelse i skolen: mellemtrin (4.-6. klasse) - - - 74,0 % 72,0 % Medbestemmelse i skolen: udskoling (7.-10. klasse) - - - 73,2 % 73,1 % Medbestemmelse i FU: (5.-10. klasses elever, som er brugere af fritids- og/eller klubtilbud) - - - 96,0 % 94,8 % Kilde: Data vedr. andel børn og unges oplevelse af medbestemmelse indsamles ved trivselsundersøgelsen Store trivselsdag Hvordan har du det?. På skoleområdet opgøres medbestemmelsesindikatoren blandt 4.-6. klasse og 7.-10. klasse som andelen af elever,

- 240-5.50 Børn og Unge der på spørgsmålet Er du og dine kammerater med til at bestemme, hvad I skal lave i klassen? svarer Ja, for det meste eller Sommetider. Indikatoren opgøres ikke for 0.-3. klasses elever. På FU-området opgøres medbestemmelsesindikatoren som andelen af 5.- 10. klasses elever, der er brugere af fritids- og/eller klubtilbud, og som på spørgsmålet Er du og dine kammerater med til at bestemme, hvad I skal lave i klubben? svarer Ja, for det meste eller Sommetider. Indikator: Andelen af børn og unge, der ikke bliver mobbet, skal være over 95 %. Status og målopfyldelse: Mobning udtrykker manglende respekt for andre mennesker, og derfor anvendes børnenes egen oplevelse af at være udsat for mobning som indikator på, hvor rummelige fællesskaber, børnene og de unge er en del af. Der er igen i 2012 en meget stor andel af eleverne, der ikke oplever at blive mobbet. Mobning har imidlertid så alvorlige konsekvenser for de 3-4 % af børnene som oplever mobning, at den særlige indsats i forhold til mobning også fremadrettet fastholdes som led i det generelle arbejde med Forebyggelsesstrategien. Andel af elever der ikke mobbes Regn-skab Budget Afvigelse (R-B) Indskoling 96,7 % 95 % 1,7 Mellemtrin 91,1 % 95 % -3,9 Udskoling 96,7 % 95 % 1,7 Andel af elever der ikke mobbes 2008 2009 2010 2011 2012 Indskoling - 96,3 % 96,5 % 96,1 % 96,7 % Mellemtrin - 91,6 % 91,6 % 90,6 % 91,1 % Udskoling - 95,2 % 95,8 % 94,9 % 96,7 % Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i 4.-6. og 7.-10. klasse har besvaret spørgsmålet: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? Andelen der har svaret Jeg er ikke blevet mobbet eller Det er kun sket en eller to gange indgår. Eleverne i 0.-3. klasse har besvaret spørgsmålet Hvad synes du om klassen. Andelen der har svaret glad eller meget glad tages som udtryk for at barnet trives godt i det sociale samvær med klassekammeraterne og ikke mobbes. *I regnskab 2009 og 2010 blev besvarelserne af dette spørgsmål opgjort for 1., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin lå resultaterne over budgetmålet. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 95 % gælder fortsat for alle elevgrupper. Hertil kommer, at opgørelsen af indikatoren fra og med Budget 2012 er ændret, således at svarkategorierne jeg er ikke blevet mobbet og det er kun sket en eller to gange fortsat indgår under ikke bliver mobbet, mens svarkategorien 2-3 gange om måneden ikke længere indgår. Baggrunden for denne skærpelse af ambitionsniveauet er en betragtning om, at det er for alvorligt at opleve at blive mobbet 2-3 gange om måneden til, at Børn og Unge kan henregne det under målopfyldelse. De indsatte regnskabstal for 2009, 2010 og 2011 er genberegnet til Regnskab 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode.

- 241-5.50 Børn og Unge Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at begrænse mobning skal være over 85 % Status og målopfyldelse: I tillæg til børnenes og de unges egen oplevelse af mobning, inddrages også forældrenes tilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning, som indikator. Denne indikator blev senest belyst med Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2011. Selvom der er ganske få elever, som tilkendegiver, at de oplever at blive mobbet, så var kun 71 % af forældrene i 2011 tilfredse eller meget tilfredse med indsatserne for at begrænse mobning. Med en tolerancetærskel på 85 % var der således et stykke vej til mål, men der var dog tale om en stigning i forældretilfredsheden i forhold til 2009. Der følges op på udviklingen i denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013. Andel forældre, der er meget tilfredse eller tilfredse med 2008 2009 2010 2011 2012 dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets indsats for at begrænse mobning - 66 % - 71 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Forældresamarbejde Overordnet effektmål: Forældre og institutioner indgår i et vedkommende og gensidigt forpligtende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Indikator: Andelen af forældre, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 % Status og målopfyldelse: Ved den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2011 var 80 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med dagtilbud/skole/fu alt i alt. Der var således tale om en positiv udvikling i forældrenes generelle oplevelse af samarbejdet i forhold til de foregående år, og med en tolerancetærskel på 80 % var der i 2011 tale om målopfyldelse på denne specifikke indikator. Analyser i forbindelse med kvalitetsrapporteringen for 2011 viste, at kommunikation til og med forældrene omkring målene med det daglige pædagogiske arbejde samtidig gav forældrene et klarere billede af, hvad der forventes af dem og hvordan de kan bidrage til det konkrete forældresamarbejde og at et sådant klarere billede samtidig kan styrke deres samlede tilfredshed med samarbejdet. Der følges op på udviklingen i forældrenes oplevelse af forældresamarbejdet med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013.

- 242-5.50 Børn og Unge Andel forældre til børn i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med 2008 2009 2010 2011 2012 samarbejdet mellem dagtilbud / skole / FUtilbud og hjem alt i alt - 71 % - 80 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. * Med henblik på at forenkle opgørelsen af denne indikator, lette afgørelsen af hvorvidt der er målopfyldelse, samt indarbejde et mere samlet 0-18 års perspektiv på forældresamarbejdet, opgøres Andelen af forældre, der oplever et velfungerende samarbejde fra og med Budget 2012 alene på baggrund af spørgsmålet vedr. tilfredshed med samarbejdet mellem skole/dag-/fu-tilbud og hjem alt i alt. Til gengæld tillader valget af dette spørgsmål at indikatoren fremadrettet kan belyses med tilfredshedsdata på både skole-, dagtilbudsog FU-området. Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FU-tilbuddene om børn og unges læring skal være over 80 % Status og målopfyldelse: Forældrenes tilfredshed med inddragelsen i spørgsmål vedr. deres børns læring indgik første gang i Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2011. Her svarede 61 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen. Med en tolerancetærskel på 80 % (fra og med Budget 2012) var der således ikke tale om målopfyldelse. Til forståelsen af dette regnskabsresultat hører en opmærksomhed på, at kun ca. 10 % af forældrene har svaret utilfreds eller meget utilfreds på dette spørgsmål, mens langt hovedparten af de øvrige forældre har svaret hverken utilfreds eller tilfreds. Der følges op på udviklingen i forældrenes oplevelse af forældresamarbejdet med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013. Andel forældre til børn i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med 2008 2009 2010 2011 2012 inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. dit barns læring - - - 61 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FU-tilbuddene om børn og unges trivsel skal være over 80 %

- 243-5.50 Børn og Unge Status og målopfyldelse: Også forældrenes tilfredshed med inddragelsen i spørgsmål vedr. deres børns trivsel indgik første gang i Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2011. Her svarede 70 % af forældrene, at de var tilfredse eller meget tilfredse. Også for denne indikator gælder, at tolerancetærsklen fra og med budget 2012 var fastsat til 80 %. Som for den foregående indikator gælder det også her, at under 10 % af forældrene svaret utilfreds eller meget utilfreds på dette spørgsmål, mens langt hovedparten af de øvrige forældre har svaret hverken utilfreds eller tilfreds. Der følges op på udviklingen i forældrenes oplevelse af forældresamarbejdet med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013. Andel forældre til børn i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med 2008 2009 2010 2011 2012 inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. dit barns trivsel - - - 70 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FU-tilbuddene om børnenes og de unges rummelighed skal være over 80 % Status og målopfyldelse: Forældrenes tilfredshed med inddragelsen i spørgsmål vedr. pladsen til forskellighed indgik også første gang i Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2011. Her svarede 52 % af forældrene, at de var tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen. Som for de to foregående indikatorer gælder det også her, at tolerancetærsklen fra og med budget 2012 er fastsat til 80 %. Til forståelse af dette regnskabsresultat hører en opmærksomhed på, at under 10 % af forældrene svarer at de er utilfredse eller meget utilfredse, og medtages de forældre, der har svaret ved ikke i beregningen, så udgør de hele 18,1 % af de afgivne svar. Der er således ikke ret mange der er utilfredse, men der er rigtig mange som ikke ved præcist hvad der ligger i begrebet. Denne nuancering af regnskabsresultatet antyder, at det både er vigtigt at se nærmere på, hvordan forældrenes tilfredshed måles, og at den fremadrettede indsats skal styrke inddragelsen af og samarbejdet med forældrene om at sikre rummelighed, fællesskaber og plads til forskellighed blandt børnene og de unge. Med afsæt i Budgetforligene for 2012 og 2013 fokuseret indsatsen på generelt at udvide det eksisterende rummelighedsbegreb i normalområdet. Det sker bl.a. via den kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, der ligger i Fællesskaber for Alle. Her gøres en stor indsats i forhold til at øge almenområdets inklusionskraft i dagtilbud, skoler, FU-tilbud. Dette sker bl.a. via en kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere under overskrifterne ledelseskompetence, relationskompetence, didaktisk/pædagogisk kompetence og forældreperspektivet. Med Fællesskaber For Alle samt en bredere kommunikativ indsats gennemføres en forandringsproces frem mod en stærkere fælles forståelse blandt professionelle og forældre af, hvilke værdier og hvilken faglighed, der ligger i at sikre en større inklusionskraft i almenområdet.

- 244-5.50 Børn og Unge Andel forældre til børn i skoler, dag- og FUtilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med 2008 2009 2010 2011 2012 inddragelsen* af dig i spørgsmål vedr. pladsen til forskellighed - - - 52 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. *Som led i forberedelsen af næste Forældretilfredshedsundersøgelse for 2013 vil det blive undersøgt, hvorvidt spørgsmålet om forældrenes tilfredshed med inddragelsen giver en dækkende belysning af indikatorens fokus på tilfredshed med samarbejdet, eller der er behov for at tilpasse dette og de to ovenstående to spørgsmål en smule. 3. Særlige indsatsområder Det bærende hensyn for arbejdet i Børn og Unge er helhedstænkning og det tværfaglige samarbejde med børn og unge i centrum. Indsatsen for børn og unge i Aarhus skal være gennemsyret af vores forståelse af helhed og sammenhæng det skal være den røde tråd gennem alle Børn og Unges tilbud. Børn og Unges fire effektmål er derfor også udtryk for en sammenhængende indsats, hvor der arbejdes på tværs af faggrænser, og hvor hele 0-18 års perspektivet indtænkes til gavn for børnene. De fire effektmål skaber således tilsammen rammen om det gode børneliv. Under effektmålene er der med udgangspunkt i Budget 2012 arbejdet målrettet med nedenstående hensigtserklæringer og øvrige særlige indsatser: 3.1 Hensigtserklæringer Blandt hensigtserklæringerne fra budgetvedtagelsen for 2011 var det alene nedenstående, hvortil arbejdet med at indfri hensigten ikke var afsluttet i 2011, og som derfor blev bibeholdt som særlig indsats i 2012: Handleplan vedr. 95 % målsætningen Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har som følge af Budgetforlig 2011-2014 udarbejdet en handleplan til realisering af målsætningen om at 95 % af kommunens unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Handleplanen blev vedtaget i Byrådet d. 22. juni 2011. Herefter følger implementeringen af handleplanens initiativer. Der følges op på indsatsens effekter i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse til Byrådet, samt via kvalitetsrapporteringen på skoleområdet. Begge steder følges der op på de unges påbegyndelse af en ungdomsuddannelse og deres sandsynlighed for at gennemføre samme. Desuden er det muligt for decentrale ledere at foretage en løbende opfølgning via ledelsesinformationssystemet. Status: Med budgetforliget for 2013 tilkendegav forligspartierne, at de fortsat er enige i 95 % handlingsplanens tænkning dvs. afprøvning af tiltag i mindre skala for at give viden om, hvad der er virksomt, og grund-

- 245-5.50 Børn og Unge lag for at udbrede det. På anmodning fra budgetforligspartierne fremsendte Børn og Unge samt Sociale Forhold og Beskæftigelse i november 2012 en orientering til byrådets medlemmer om handlingsplanens foreløbige erfaringer og resultater. Metodeudvikling, afprøvning og forventet effekt af initiativerne følges løbende via en fælles systematik. Afrapporteringen viser, at nogle initiativer har skabt sikker viden og derfor udbredes, at enkelte initiativer skal justeres eller afvikles, og at de øvrige initiativer fortsætter den udvikling og afprøvning, som allerede er i gang. Afrapporteringen viser også, at handlingsplanen skaber erfaringer og resultater med et bredere perspektiv end blot overhalingssporet, som handler om at finde virksomme indsatser i forhold til de ældste børn og unge. Handlingsplanens initiativer har således også bidraget til at styrke 0-6 års områdets fokus på det lange seje træk som en forudsætning, at Aarhus på sigt kan sikre alle unge en ungdomsuddannelse. Desuden har de lokale kvalitetsrapporter for 2011 i det fulde 0-18 års perspektiv givet et indblik i de konkrete lokale indsatser, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud har iværksat i forhold til handlingsplanens krav om en generelt skærpet opmærksomhed på 95 % målsætningen. Analyser i forbindelse med kvalitetsrapporteringen til byrådet har således vist, at der bydækkende er behov for at igangsætte et arbejde med at udvikle udskolingstilbuddet hen imod en tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne af ovennævnte erfaringsopsamling for initiativerne i 95 % handlingsplanen vil indgå i styrkelsen af den fremadrettede indsats. Desuden vil indsatsen blive tilrettelagt under hensyn til den kommende folkeskolereform. Hertil kommer arbejdet med hensigtserklæringerne fra budgetvedtagelsen for 2012, som er følgende: Etablering af dagtilbud med naturprofil i alle områder Forligspartierne ønsker, at der findes en dagtilbudsafdeling i alle garantidistrikter/områder, hvor det er en væsentlig del af børnenes hverdag, at de er ude i naturen. Dagtilbud med naturprofil vil således være dagtilbudsafdelinger, som har en faglig profil inden for naturområdet. De vil kunne anvende naturen som læringsrum i hverdagen, fx ved at være placeret tæt ved skov eller strand. I samarbejde med de decentrale dagtilbud vil det inden udgangen af 2012 blive sikret, at der er et tilbud i alle områder. Status: En spørgeskemaundersøgelse om status for skov- og naturprofil blev i starten af 2012 gennemført blandt de pædagogiske ledere i dagtilbudsafdelingerne. På baggrund af undersøgelsen konkluderes det, at der praktiseres skov- og naturprofil i mindst 48 dagtilbudsafdelinger, med en god dækning i alle otte områder. Undersøgelsen viser desuden, at 80 afdelinger tænker sig selv som en afdeling med skov- og naturprofil. I foråret 2012 mødtes skov- og naturprofilinteresserede pædagogiske ledere omkring den videre udvikling af profiltænkning. De pædagogiske ledere bidrog med input til kendetegn for skov- og naturprofil samt bud på hvordan udviklingen kan understøttes med workshops, temadage mv.

- 246-5.50 Børn og Unge Børnemiljø i Sølystgade På baggrund af Kultur og Borgerservices salg af Hjortensgade/Saltholmsgade reserveres 20,9 mio. kr. til et nyt børnemiljø (herunder beboerhus) i Sølystgade, idet forligspartierne i forlængelse af Principindstillingen om rum til leg og læring i midtbyen er enige om, at Sølystgade 30 udgør et særligt miljø, hvor det er oplagt at etablere tidssvarende og udviklende faciliteter for børn i midtbyen. Endvidere lægger forligspartierne vægt på, at de berørte borgere inddrages i den videre proces vedrørende omlægningerne. Det resterende beløb fra salget af de samlede arealer i Saltholmsgade/Hjortensgade overføres til finansieringspuljen ved Godsbanegården. Mankoen på finansieringspuljen vil jf. indstillingen vedrørende Ombygning af Godsbanegården til et Kulturproduktionscenter indgå i en generel politisk prioritering. Forligspartierne bekræfter samtidig den tidligere aftale om at anvende driftsfinansiering af anlægsaktiviteter i forbindelse med Børn og Unges fraflytning af Mindegade 8 og Ny Munkegade 13C. Sidstnævnte har tidligere indgået i planerne for Sølystgade 30. Der er imidlertid fundet en alternativ løsning for Ny Munkegade 13C, således at afdelingen i stedet foreslås flyttet til Falstersgade. Der fremsendes særskilt byrådsindstilling herom. Status: Partierne bag budget 2013 i Aarhus Kommune, Socialdemokraterne, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, har den 7. marts 2013 indgået en aftale om at skabe flere pladser i dagtilbud til børn i Aarhus Midtby. Aftalen imødekommer et stigende ønske blandt forældre om at få børn passet i det centrale Aarhus. Samtidig imødekommer aftalen lokale beboeres ønsker, blandt andet ved at nedsætte en planlagt udbygning af et dagtilbud i Sølystgade fra oprindelig syv til nu seks børnegrupper. Herudover er forligspartierne enige om, at brugerne af Børnenes Hus i Hjortensgade fremover vil kunne benytte Børnenes Jord i Thunøgade, og partierne afsætter tre millioner kroner til at forbedre Børnenes Jord. Derved aflastes Sølystgade i forhold til tidligere beslutninger. Aftalen åbner mulighed for, at der efter dialog med repræsentanter for lokalområdet kan foretages forbedring af beboerhusfaciliteterne i Sølystgade. Der er med aftalen sikret midler til forbedringerne indenfor en økonomisk ramme, som ved nybyggeri udgør op til 4 mio. kr. I fald det vælges at nybygge beboerhusfaciliteterne i sammenhæng med den nye daginstitution, betinger forligspartierne, at dette skal realiseres uden væsentlig forøgelse af det bygningsmæssige fodaftryk, så områdets grønne kvaliteter bevares. I fald det vælges at bevare de eksisterende beboerhusfaciliteter, er forligspartierne opmærksomme på, at det bygningsmæssige aftryk kan blive forøget i forhold til situationen i dag Samtidig sikrer aftalen midler til it i folkeskolen, som blev aftalt i forbindelse med Aarhus Kommunes budget for 2013, ligesom der sikres et bidrag til finansiering af det nye kulturproduktionscenter Godsbanen. Byrådet vil blive forelagt en principindstilling om beslutningerne inden sommer. Herefter vil der være en inddragende proces, så byrådet kan træffe endelig beslutning om projekterne kort efter årsskiftet 2013-2014.

- 247-5.50 Børn og Unge Alternative pasningsformer Forligspartierne ønsker, at der igangsættes et udviklingsarbejde, der skal undersøge mulighederne for innovative pasningsløsninger inden for børnepasningsområdet. Målet er at: Reducere ressourceanvendelsen inden for administration og ledelse Udfordre institutionsbegrebet Indtænke hvordan pædagoger kan passe børn på nye måder Forligspartierne vil anmode repræsentanter for de faglige organisationer og relevante uddannelsesinstitutioner om i samarbejde med Børn og Unge at udarbejde en samlet beskrivelse af mulighederne. Udviklingsarbejdet forelægges forligspartierne medio 2012. Status: I forlængelse af ønskerne i budgetforliget fra 2011 er det kontinuerlige arbejde med at nytænkte og udvikle de eksisterende pasningstilbud blevet suppleret med afholdelsen af en ide-workshop der havde til formål at samle de relevante parter til at komme med nye ideer til, hvordan man kan arbejde med alternative pasningsformer. Resultatet fra workshoppen været et øget fokus på arbejdet med høj kvalitet i dagtilbuddene, den faglige profilering i de enkelte tilbud og en mere innovativ inddragelse af It i det pædagogiske arbejde. Dette arbejde fortsætter nu i en række allerede igangsatte og kommende projekter og indsatser i Børn og Unge. Alt sammen er udmøntet i en rapport med titlen Alternative pasningsformer innovation og diversitet på børnepasningsområdet. Udvalget blev orienteret om status på arbejdet med Alternative pasningsformer d. 21/11 2012. Analyse af skolestrukturen En meget væsentlig del af skolernes budget er bundet via den eksisterende skolestruktur. Kapacitetssituationen i kommunens folkeskoler er samtidig kendetegnet ved store lokale forskelle. Nogle steder er der overskud af lokaler, mens der andre steder modsat er underskud. På den baggrund skal der i efteråret 2011 og primo 2012 gennemføres en analyse af skolestrukturen i kommunen. Analysen forventes færdiggjort forud for anlægskonferencen i foråret 2012, så der kan ske drøftelse og inddragelse af de berørte parter med henblik på at foretage ændringer fra skoleåret 2013/2014. Det forventes, at der i 2030 er ca. 370.000 indbyggere i Aarhus Kommune. Den store befolkningsudvikling vil som bl.a. følge af boligudbygningen medføre store forskydninger i elevtallet mellem skoledistrikterne. Under hensyntagen til elevudviklingen skal analysen fokusere på konsekvenserne pædagogisk og økonomisk ved at: Foretage reduktion i antallet af skoler med 2-4 skoler Foretage sammenlægning af skoler så der er flere undervisningssteder i samme skoledistrikt. Foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten.

- 248-5.50 Børn og Unge Ved hjælp af de nævnte værktøjer forventes bl.a., at klassekvotienten kan fastholdes eller evt. forhøjes med dertil hørende besparelser. Driftsmæssigt forventes ovenstående at kunne give driftsbesparelse på ledelse og bygninger på 10-15 mio. kr. Dertil kommer en eventuel lokal besparelse ved en reduktion i antallet af klasser, grundet en højere klassekvotient. Status: I foråret 2012 udarbejdede det eksterne konsulentfirma Brøndum og Fliess en analyse af skolestrukturen i Aarhus Kommune, som efterfølgende dannede baggrund for de politiske forhandlinger omkring fremtidens skolestruktur i Aarhus Kommune. Børn og Unge-udvalget drøftede bl.a. skolestruktur på udvalgsmøder i marts, april, september og november 2012. Byrådet vedtog den 19. december 2012 den nye skolestruktur i Aarhus Kommune ved virkning fra 1. august 2013. De væsentligste ændringer i den nye skolestruktur er: Vejlby Skole og Jellebakkeskolen fusioneres på Jellebakkeskolens nuværende matrikel. Eleverne på Vejlby Skole fra 0. 9. klasse flyttes til den nye skole på Jellebakkeskolens matrikel. Vejlby Skoles 10. klassetilbud flyttes til Center-10 på Frydenlundskolen. Vejlby Skoles nuværende skoledistrikt deles fremadrettet mellem Vejlby-Jellebakkeskolen, Risskov Skole og Vorrevangskolen Kolt Skole og Hasselager Skolers distrikter fusioneres på Hasselager Skoles nuværende matrikel Grønløkkeskolen og Tranbjerg Skoles distrikter fusioneres, og begge skolers nuværende matrikler fastholdes Ændringerne medfører, at Kolt Skole og Vejlby Skole sælges. Den ændrede skolestruktur medfører årlige driftsmæssige besparelser på ca. 9 mio. kr. Analyse af FU-området Forligspartierne foreslår, at der udarbejdes en analyse, som belyser eventuelle omfordelingsmæssige konsekvenser ved en ændring af tildelingen til FO-klubberne. Analysen bør samtidig se på FO-klubbernes opgaver inden for det samlede FU- område. Endvidere ønsker forligspartierne, at analysen skal belyse eventuelle konsekvenser af ændringer af budgettildelingsmodellens håndtering af den eksisterende klubstruktur. Analysen forelægges forligskredsen primo 2012 med henblik på at kunne udmøntes i forbindelse med budget 2013. Status: Byrådet er i forbindelse med Budget 2013 blevet præsenteret for en analyse af budgettildelingen på FU-området. I forbindelse med Budget 2013 blev det besluttet at, en ændret budgettildelingsmodel skulle afklares ultimo 2012. Efter budgetvedtagelsen er regeringen kommet med et udspil til folkeskolereform. I udspillet er blandt andet forslag om en længere skoledag for alle klassetrin, som også indeholder aktivitetstimer. Både det udvidede timetal i folkeskolen og behovet for kompetencer fra fritids- og ungdomsskoleområdet til aktivitetstimer mv. i løbet af skoledagen får givetvis konsekvenser for den fremtidige budgettildeling til FU-området. Det udvidede

- 249-5.50 Børn og Unge timetal i skolen indebærer således en forskydning af balancen, så der bliver mindre tid i klubben og fritidstilbuddet. Hvis Byrådet vedtager en ændret budgettildeling med virkning fra det førstkommende skoleår og Folketinget vedtager en folkeskolereform med ikrafttrædelse fra det efterfølgende skoleår, vil FU-området stå overfor betydelige omlægninger to år i træk. På den baggrund har forligspartierne tiltrådt et forslag om, at en eventuel ændring af budgettildelingen på FU-området ses i sammenhæng med folkeskolereformen. Uddannelse til alle kommunale fritidsjobs Det er af afgørende betydning for de unges muligheder på fremtidens arbejdsmarked at gennemføre en ungdomsuddannelse. Byrådet godkendte den 22. juni 2011 handlingsplanen Sammen om uddannelse til alle unge, der iværksætter en ekstraordinær indsats, der skal matche de unges behov i bred forstand og gøre en forskel her og nu. For unge, som er langt fra målet om ungdomsuddannelse, kan et fritidsjob hjælpe til at udvikle de nødvendige sociale og personlige kompetencer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det gælder særligt, hvis fritidsjobbet knyttes til den unges kompetencebehov, og der sikres tæt opfølgning i forhold til arbejdspladsen samt en tydelig kobling til skolegangen, for eksempel i forhold til fravær og aktiv deltagelse. Forligspartierne er enige om, at Aarhus Kommune som en stor og mangfoldig virksomhed kan yde et værdifuldt bidrag ved at skabe fritidsjobs for unge, som er langt fra målet om ungdomsuddannelse og som ikke på egen hånd kan skaffe og fastholde et fritidsjob. Der fastsættes et måltal på 500 fritidsjobs i 2014 med indfasning fra 2012. (165 i 2012, 330 i 2013 og 500 i 2014). I opstarten formidles kommunale fritidsjobs til de unge via igangværende tiltag, herunder Hotspot, arbejdspraktik i regi af Ungdomscentret og Projekt Fritidsjob, der formidler fritidsjobs til unge i udsatte boligområder i et samarbejde mellem skole, fritidsklubber og ungdomsskoler (FU), boligforeninger m.v. Erfaringerne bruges til fremadrettet at indtænke og forankre formidlingen i kommunale indsatser som fx ung-til-ung mentorordning, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) m.v. Også frivillige aktører medtænkes. Fordelingen af de 500 fritidsjob sker efter budgetandel (de styrbare driftsudgifter), og de enkelte fritidsjob finansieres via de respektive arbejdssteders drift. Forankring og opfølgning aftales nærmere mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse, Sundhed og Omsorg samt Børn og Unge. Status: Initiativet skal indfases løbende med 165 jobs i 2012, godt 300 jobs i 2013, og 500 jobs i 2014 og frem. Implementeringen af initiativet er forankret i en tværmagistratslig arbejdsgruppe med Det Tværgående Områdesamarbejde som tovholder. Initiativet har i efteråret 2012 fået tilknyttet følgeforskning fra Aarhus Universitet. Aktuelt er status; at der er skabt gode rammebetingelser for ordningen (manual for jobetablering, jobportal og formidling er på plads), og at målet om antal jobs er nået for 2012 - både i kommunen generelt og i Børn og Unge. Måltallet for Børn og Unge i 2012 er godt 65 jobs, mens der for nuværende forefindes 74 jobs. Der er dog også fortsat udviklingspunkter:

- 250-5.50 Børn og Unge Jobs oprettet særligt til målgruppen besættes løbende, og eksisterende jobs besættes med unge fra målgruppen i takt med, at de bliver tilgængelige. Det kan dog aktuelt ikke opgøres, om jobbene generelt er besat med unge i målgruppen. Der arbejdes på en løsning på dette. En vurdering af de udbudte jobs tyder på, at der er behov for at arbejde med bredere jobtyper, herunder mere kreative jobtyper, som i endnu højere grad vil hjælpe unge på kanten. Denne udviklingsopgave er en af de vigtigste i det nye år for at sikre kvaliteten af de yderligere jobs, der skal oprettes fremover. 3.2 Øvrige særlige indsatser: I tillæg til arbejdet med at indfri ovenstående hensigtserklæringer har Børn og Unge i 2012 arbejdet særligt med følgende indsatser: Fællesskaber for alle Særlig indsats, jf. Budget 2012: I 2012 vil der være særligt fokus på implementeringen af Strategisk ramme på det specialpædagogiske område, der forventes vedtaget af Byrådet i 2011. Den strategiske ramme udstikker fem indsatsområder: Kvalitetssikring Organisering af tilbuddene Rammer for decentral ressourceanvendelse Kompetencer Visitationsprocesser I 2011 vil der blive fremlagt konkrete handleplaner for indsatsområderne. Indsatsen retter sig primært imod organiseringen af ydelser med henblik på at opnå en bedre inklusion af børn og unge med specialpædagogisk behov. Den øgede inklusion som følge af implementeringen af Strategisk ramme på det specialpædagogiske område forventes afspejlet i regnskabsaflæggelsen vedr. effektmålet for rummelighed. Status: Implementeringen af Strategisk ramme på det specialpædagogiske område sker inden for rammens fem indsatsområder: Kvalitetssikring: Kvalitetssikring af tilbuddene sker dels gennem fokus på årlige revisitationer, og dels gennem kompetenceudvikling, bl.a. i regi af Fællesskaber For Alle. Organisering af tilbuddene: Den nye model for tildeling af ressourcer vedr. børn og unge med handicap i dag-, pasnings- og fritidstilbud giver rammer til lokal organisering af inklusionsindsatsen, fx gennem etablering af tilbud med særlige kompetencer på området. Rammer for decentral ressourceanvendelse: Ressourcerne vedr. børn med de mindst indgribende handicap i dag-, pasnings- og fritidstilbud er decentraliseret. Kompetencer: I regi af Fællesskaber For Alle gennemføres en bred kompetenceudvikling af de professionelle i skoler, dag- og fritidstilbud. De fire hovedelementer i Fællesskaber For Alle er ledelseskompetence, relationskompetence, didaktisk/pædagogisk kompetence og forældreperspektivet. I 2012 er kompetenceudviklingen udvidet til også at omfatte dagtilbud og Ung i Aarhus. Ca. 400 pædagoger fra

- 251-5.50 Børn og Unge dagtilbud og Ung i Aarhus har i 2012 gennemført en uges læringsforløb, mens ca. 80 pædagoger gennemfører inklusionsvejlederforløb. På skoleområdet har i alt ca. 1.000 lærere og mere end 200 SFOpædagoger gennemført en uges læringsforløb, mens ca. 150 har gennemført et inklusionsvejlederforløb ved udgangen af 2012. Visitationsprocesser: Der er implementeret en ny visitationspraksis, idet der gennemføres årlige revisitationer vedr. børn og unge med handicap. Forældresamarbejde Særlig indsats, jf. Budget 2012: Forældresamarbejdet har mange forskellige former og kommer til udtryk i en bred vifte af indsatser og tiltag. I 2010 og tidligere har de særlige indsatser fokuseret på det mere formelle forældresamarbejde, herunder arbejdet med at understøtte skolernes gennemførelse af skolebestyrelsesvalg efter de nye styrelsesvedtægter for 2010-2014. I 2011-2012 vil Børn og Unge sætte øget fokus på at styrke et differentieret forældresamarbejde i et uformelt perspektiv, og dermed gøre en aktiv indsats for at inddrage forældrene som ressource i forhold til at skabe endnu bedre betingelser for alle børn og unge. Formålet er at initiere og synliggøre en variation af konkrete samarbejdsrelationer og deltagelsesfora, og dermed give mulighed for at sikre en styrket forældreinddragelse. Status: Med indstillingen om evaluering af nye vedtægter for styrelse af kommunale dagtilbud, fritids- og ungdomsskoletilbud og kommunale skoler vedtog byrådet den 19. december 2012 bl.a., at der skal nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til hvordan forældresamarbejdet også i bredere forstand kan styrkes. Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen er, at de gennemførte evalueringer af forsøgene med de nye vedtægter under ét peger på, at en styrkelse af de formelle rammer for forældresamarbejdet isoleret set ikke medvirker til at styrke forældrenes engagement og deltagelse. Derfor blev høringsparterne - i tillæg til høring af selve indstillingen også inviteret til at komme med forslag til, hvordan forældreengagement og - deltagelse kan styrkes, herunder også elev- og ungeinddragelse - dels i forhold til det formelle samarbejde i bestyrelser og råd, dels i forhold til forældresamarbejdet mere generelt. Den tværgående arbejdsgruppe har til opgave at arbejde videre med de mange gode forslag til styrkelse af forældreengagement og deltagelse, herunder elev- og ungeinddragelse, der indkom med høringssvarene. Arbejdsgruppen nedsættes i løbet af foråret 2013. Arbejdsgruppens medlemmer består af repræsentanter for interessenterne omkring dagtilbud, skoler og FU-tilbud, herunder repræsentanter for det bydækkende forældresamarbejde. Endvidere videreføres de eksisterende følgegrupper for hhv. dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Følgegrupperne har til opgave at kvalificere tilbuddene om temamøder og kurser for bestyrelser og råd, herunder temamøder og kurser om elev- og ungeinddragelse. I tillæg hertil er der igangsat en række lokale initiativer, som med afsæt i prototypetænkningen skal afprøve forskellige veje til styrkelse af forældresamarbejdet. Hovedfokus er inddragelse af forældrene som ressource, men også elementer som forældrenes stemme ind i skolen og forældrenes rolle i forhold til børns fællesskaber er aktuelle temaer. Konkret er område Grenåvej Øst genstand for afprøvning af en differentieret vifte af muligheder, ligesom den pågående kompetenceudvikling i regi af Fællesskaber For Alle inddrager forældreperspektivet. Herudover har Børn og Unge i samarbejde med Statskundskab på Aarhus Universitet gennemført studier af, hvilken effekt en øget information til og inddragelse af forældrene til børn i dagtilbud har på børnenes sproglige udvikling. Senest er der taget initiativ til også at afprøve dette såkaldte kuffertprojekt

- 252-5.50 Børn og Unge på skoleområdet for tilsvarende at undersøge virkningen af en styrket forældreinddragelse i forhold til den faglige udvikling blandt indskolingselever. Med afsæt i byrådsbehandlingen af kvalitetsrapporteringen for 2011 vil Børn og Unge også fremadrettet have et skærpet fokus på at styrke forældresamarbejdet i hele 0-18 års perspektivet. Attraktive arbejdspladser Særlig indsats, jf. Budget 2012: Børn og Unge arbejder på at videreudvikle attraktive arbejdspladser med høj trivsel og en god kerneydelse. Med udgangspunkt i et godt og nytænkende samarbejde om kerneydelsen, byggende på oplevelsen af tillid og retfærdighed samt en høj kvalitet i opgaveløsningen, øges arbejdspladsens sociale kapital. Arbejdspladser med en høj social kapital er kendetegnede ved både en høj medarbejdertrivsel og en effektiv og innovativ opgaveløsning. Børn og Unge gennemfører i 2011 en trivselsundersøgelse, hvor hver enkelt arbejdsplads får kortlagt deres psykiske arbejdsmiljø og dermed et indblik i udviklingen de seneste to år. Målet er at understøtte det lokale arbejde for at øge den sociale kapital på den enkelte arbejdsplads. Arbejdet med at udvikle social kapital og attraktive arbejdspladser fortsætter i 2012-13 på baggrund af kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø i 2011. Status: Det fortsatte arbejde med social kapital har taget sit udgangspunkt i Hoved MEDudvalget (HMU), som gennem flere år har haft et vedholdende fokus på udvikling af social kapital og attraktive arbejdspladser. HMU har i sin opfølgning på trivselsundersøgelsen udvalgt de fokusområder, der har størst betydning for attraktive arbejdspladser. Sideløbende hermed arbejder de lokale MED-udvalg og arbejdspladser med social kapital og attraktive arbejdspladser med udgangspunkt i lokale prioriteringer på baggrund af trivselsundersøgelsens resultater. Børn og Unge lægger vægt på et udvidet lokalt råderum. Det gælder også arbejdsmiljøområdet, hvor alt arbejdet tager udgangspunkt i, at de har lokal ret og pligt til at prioritere de væsentligste arbejdsmiljøudfordringer. Til dette arbejde har HMU iværksat to kompetenceudviklingsforløb. Et for arbejdsmiljøgrupper og et for leder/tr. Her får de redskaber til deres arbejde. Redskaberne er i dag inspirerede af social kapital og relationel koordinering og fokuserer meget på at forbedre samarbejdet med udgangspunkt i kerneydelsen. Derudover er der udviklet en række redskaber til de lokale arbejdspladser. Trivselsundersøgelsen har givet hver arbejdsplads et prioriteringskort, som viser, hvad de ud fra en statistisk beregning med fordel kan prioritere for at opnå den størst mulige effekt for trivslen. Der er udarbejdet en lang række materialer med værktøjer, som kan bruges lokalt omkring f.eks. bedre møder og teamsamarbejde. Kommunikation er også et vigtigt indsatspunkt, hvor Børn og Unge understøtter deling af viden om de gode eksempler på, hvordan man kan arbejde med social kapital. Det er sket gennem en større undersøgelse i 2010 hvad gør de, der gør det bedst og det sker løbende gennem nyhedsbreve. Senest er der i en åben proces på BU-wiki udarbejdet fælles strategier for Personale, Ledelse og Kommunikation, hvor afsættet for strategierne er kernen i social kapital.

- 253-5.50 Børn og Unge Afbureaukratisering Særlig indsats, jf. Budget 2012: Indsatsen i forhold til afbureaukratisering er tæt koblet med indsatserne for at fremme den attraktive arbejdsplads og sociale kapital, idet afbureaukratisering handler om mere end afskaffelse af overflødige regler. Afbureaukratiseringsindsatsen handler således både om effektivitet og trivsel. Under overskriften "den der ser problemet, er også en del af løsningen" vil afbureaukratiseringsindsatsen i 2012 fokusere på en udfordringspligt for alle. I sammenhæng med udfordringspligten vil der blive etableret én central indgang til idéer og en særlig organisering for bedst muligt at yde støtte til decentrale initiativer og pilotprojekter. Forbedring af mødestruktur, mødekultur og mødeledelse er ligeledes et særligt fokusområde i 2012. Status: Arbejdet med afbureaukratisering ses i stigende grad, som en integreret del af alle indsatser i Børn og Unge. I tråd med dette har der i forbindelse med projektet Nytænkning af inklusion - ved siden af væsentlige faglige forbedringer været fokus på at opnå bedre og mere enkle samarbejdsrelationer og forbedringer i de arbejdsgange, som knytter sig til det enkelte barn. I løbet af 2012 har der været fokus på konsolidering og eksponering af faste dialogfora (kontaktgrupper og områdekoordinatorer) mellem afdelinger i forvaltningen og repræsentanter for ledelse og medarbejdere på skoler, dag- og fritidstilbud. Disse dialogfora fungerer som ramme for en kontinuerlig dialog om at afklare billedet af de vigtigste udfordringer decentralt og skaffe hjælp til at løse eller håndtere dem. Dermed har disse dialogfora etableret som den primære indgang til forvaltningen for forslag og ideer til afbureaukratisering og forenkling. Sideløbende med ovenstående har Børn og Unge i løbet af 2012 arbejdet med en række konkrete projekter og initiativer med et særligt fokus på at fjerne unødigt bureaukrati og administrativt bøvl. En stor del af disse er nu afsluttet og indgår i dag som en integreret del af driften. Blandt disse kan nævnes udvikling af Bedre møder - et uviklingsforløb med fokus på at skabe en bedre mødekultur og højne kvaliteten af møderne i organisationen. Et andet er udsendelse af digitale Ugepakker, der samler og koordinerer informationerne fra de fælles funktioner til de decentrale ledere. På det løn- og personaleadministrative område er der iværksat et lønprojekt, med henblik på at sikre så effektive opgaveløsninger som muligt. På økonomiområdet er der blevet udviklet et selvstændigt budgetopfølgningsværktøj, der harmoniserer økonomistyringen på tværs af de forskellige sektorområder (dagtilbud, FU og skoleområdet). Værktøjet er implementeret ultimo 2012 og vil blive anvendt som opfølgningsværktøj fra 2013. Foruden ovenstående fortsætter de allerede igangsatte initiativer under den nationale Udfordringsret. Arbejdet med afbureaukratisering følges løbende af en afbureaukratiseringsfølgegruppe med repræsentanter for bl.a. Lærerforeningen, BUPL, lederforeningerne og Børn og Unges ledelse.

- 254-5.50 Børn og Unge 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Tabel 1. Resumé af regnskab 2012 Sektor 550 Regnskab Budget Afvigelse mellem Tillægsbevillinger Afvigelser i forhold til ajourført budget budget og regnskab og omplace- ringer -1-2 (3)=(1)-(2) -4 (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 5.660.980 5.825.986-165.006-181.227 16.222 0,29% Indtægter -953.230-975.004 21.775 44.562-22.788 2,45% Refusion -294-709 414 284 130-30,66% Nettoudgifter i alt 4.707.456 4.850.273-142.817-136.381-6.436-0,14% Anlæg: Udgifter 125.777 240.509-114.732-95.736-18.996-13,12% Indtægter -4.341-10.988 6.647 9.238-2.591 148,06% Nettoudgifter i alt 121.436 229.521-108.085-86.498-21.587-15,09% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 5.51 (drift) 4.154.316 4.272.029-117.714-124.539 6.825 0,16% * Sektor 5.53 (anlæg) 42.448 140.313-97.864-87.861-10.004-19,07% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter * Ikke styrbare udgifter - drift (5.52) 553.141 578.244-25.103-11.843-13.261-2,34% * Anlæg (5.54) 78.987 89.208-10.221 1.363-11.584-12,79% Nettoudgifter i alt 4.828.891 5.079.794-250.902-222.879-28.024-0,58% Det samlede driftsresultat for Børn og Unge udviser en nettomindreudgift på 6,4 mio. kr., svarende til 0,14 pct. i forhold til det Byrådsgodkendte budget. Mindreudgiften er fordelt med en merudgift på 6,8 mio. kr. på det styrbare decentraliserede område og mindreudgifter på 13,3 mio. kr. på det ikke styrbare område. Set i forhold til det oprindelige budget er der en nettomindreudgift på 142,8 mio. kr., der modsvares af tillægsbevillinger på -136,4 mio. kr. på det samlede driftsområde. I forbindelse med indstillingen om det forventede regnskabsresultat (Tillægsbevillings-indstillingen 2012) var der forventet et overskud på 90 mio. kr. på det decentraliserede område Det endelige regnskabsresultat betyder, at Børn og Unge har et overskud på 78,9 mio. kr. svarende til 1,86 pct. i forhold til den ajourførte ramme for 2012.

- 255-5.50 Børn og Unge På anlægsområdet er der nettoudgifter i 2012 på 121,4 mio. kr., hvilket er 21,6 mio. kr. mindre end det ajourførte budget. Afvigelsen skyldes primært tidsforskydninger på RULL MINI projekter, investeringer i energirenovering og midler til udbygning af dagtilbudskapaciteten samt mindreudgifter på nye lokaler til tandplejen i Vejlby og anlægsregnskaber for modernisering af skoler. I forbindelse med Tillægsbevillings-indstillingen 2012 blev det forventede antal stillinger i Børn og Unge opgjort til 10.456 stillinger. Det endelige stillingsforbrug for Regnskab 2012 udviser et merforbrug på 12 stilling svarende til 10.468 stillinger. Set i forhold til regnskab 2011 er der tale om et fald i antallet af stillinger på ca. 4,02 pct. svarende til 450 stillinger. Knap halvdelen af stillingsfaldet skyldes udbuddene af skolerengøringen og pleje af de grønne områder ved dagtilbud. I 2012 er den samlede gennemsnitsløn på 409.683 kr., hvilket er en realvækst på 1.276 kr. i forhold til Regnskab 2011 eller 0,31 pct. Væksten i gennemsnitslønnen skyldes blandt andet udbud af skolerengøringen og pleje af de grønne områder, idet gennemsnitslønnen for de berørte stillinger er lavere end gennemsnitslønnen for det samlede Børn og Unge. Tabel 2. Personaleforbrug 2011 og 2012 Personaleforbrug i regnskab 2012 Personaleforbrug i regnskab 2011 Ændring i forhold til sidste år - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 10.468 10.918-450 -4,02 Forklaringer på afvigelserne beskrevet i dette afsnit uddybes nedenfor under punkt 5.2. 5.2 Drift og personale På hele driftsområdet er der mindreudgifter i forhold til det ajourførte budget på 6,4 mio. kr. eller 0,14 pct. Dette fremkommer ved en merudgift på det decentraliserede område på 6,8 mio. kr. og en mindreudgift på det ikke decentraliserede område på 13,3 mio. kr. På det decentraliserede driftsområde er der merudgifter på 6,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, mens der i forhold til det oprindelige budget er mindreudgifter på 117,7 mio. kr. Der er i 2012 udvist forsigtighed på alle områder, som følge af de bebudede sanktioner ved overskridelse af budgetterne i 2012 samt en tilpasning til både allerede vedtagne samt kommende reduktioner i Budget 2013. En del af mindreudgifterne kan henføres til fællesposter, der fra 2013 og frem er besluttet anvendt til finansiering af buffer- og innovationspuljen samt de besparelser, der ligeledes er besluttet ved Budget 2013. Mindreudgifterne på fællesposterne i 2012 anvendes som tidligere forudsat blandt andet til at sikre en langsommere indfasning af besparelserne, jævnfør det vedtagne budget 2013. Det drejer sig blandt andet om mindreudgifter til børn og unge med handicap, mindreudgifter til undervisning i dansk som andet sprog og mindreudgifter til legestuer mv. Endvidere har der været mindreudgifter i 2012 som følge af tidsforskydninger på bygningsdrift. Det drejer sig om mindre vedligeholdelsesarbejder, som ikke er anlægsudgifter. Herunder også vedligeholdelse på lejemål og husleje. Midlerne foreslås fremadrettet anvendt til indhentelse af efterslæb på vedligeholdelse og genopretning på Børn og Unges ejendomme, samt til miljøforanstaltninger til opretning og forbedring af børne-,

- 256-5.50 Børn og Unge undervisnings- og arbejdsmiljø for børn, unge og personale i Børn og Unges ejendomme. Derudover ses en tendens til, at der ikke samlet har været det forbrug af opsparing, som var budgetlagt. Blandt andet har der i forhold til det budgetlagte været tidsforskydninger i forhold til den offentlige lederuddannelse og kompetenceudvikling for ledere og tillidsrepræsentanter. Mindreudgifterne skyldes endvidere, at der har været færre børn i pasningstilbud end forventet i Budget 2012 samt at lønfremskrivningen er mindre end budgetlagt. Ydermere er der som i 2011 og tidligere år med risiko for sanktioner ved forbrug af opsparing en tendens til, at enheder med gæld fra tidligere år afvikler denne gæld; mens enheder der har overskud, ikke anvender deres opsparing fra tidligere år. Den decentrale opsparing er i løbet af 2012 vokset. Det betyder, at alle områder som skoler, dagtilbud, fritids- og ungdomsskoleområdet med videre har overskud. Der er dog fortsat også enheder med akkumuleret gæld. Både centralt og decentralt har man som følge af potentielle sanktioner ved overskridelse af servicerammen udvist forsigtighed og ventet med større anskaffelser til sidst på året, hvor der er større sikkerhed med hensyn til uforudsete udgifter. Ved Tillægsbevillings-indstillingen i september var forventningen derfor også, at forbruget ville stige sidst på året sammenholdt med de sidste måneder af 2011. Dette skal ikke mindst ses i lyset af den meget kraftige reduktion i udgifter i sidste halvdel at 2011. Det faktiske forbrug de sidste 3 måneder af året har dog været en smule højere end forventet, svarende til en afvigelse på 0,16 pct. I den følgende figur ses den årlige udvikling i nettoudgifterne i 2011 og 2012 samt forventningerne til årets tre sidste måneder ved Tillægsbevillings-indstillingen ultimo september. Figur 1. Udviklingen i nettoudgifter i R2011, FVR2012 og R2012, mio. kr. i 2012 pl. 450 400 350 300 250 200 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec FVR2012 sep R2012 R2011 Der er i årets løb udvist tilbageholdenhed på alle områder. I årets første 9 måneder var der en opbremsning i nettoudgifterne i forhold til samme periode sidste år på 1,6 pct. Forventningen i Tillægsbevillings-indstillingen var, at der ville blive en vækst i sidste kvartal af 2012 i forhold til samme periode i 2011. Væksten sidst på året i 2012 sammenholdt med 2011 skyldes flere forhold. For det første skal væksten i sidste kvartal ses i

- 257-5.50 Børn og Unge lyset af den kraftige opbremsning, der var i forbruget i sidste kvartal af 2011. Reduktionen i sidste del af 2011 var ekstraordinær, og på den baggrund er det ikke overraskende at denne reduktion ikke er fortsat i 2012. For det andet er der samtidig centralt og decentralt på grund af sanktionerne tidligere på året udskudt udgifter, som er blevet afholdt de sidste måneder af 2012. Afvigelserne på det styrbare område er i øvrigt forklaret under afsnit 5.2.2.1 Udviklingen i figur 1 bekræftes ligeledes i stillingsforbruget, som er vist i figur 2. I perioden januar til september 2012 er der knap 500 færre medarbejdere i forhold til samme periode af 2011, hvilket svarer til et fald på ca. 4,6 pct. Som illustreret i figur 2 ligger antallet af stillinger i sidste kvartal af 2012 tættere på stillingsforbruget i sidste kvartal af 2011, hvor opbremsningen i 2011 for alvor slog igennem. I gennemsnit over året ligger stillingsforbruget 4,02 pct. under niveauet for 2011, svarende til 450 stillinger. Det forholdsvis store fald i antallet af stillinger skal dog også ses i lyset af blandt andet udbud af skolerengøring og overførsel af medarbejdere til Natur og Vejservice til vedligeholdelse af udearealer på dagtilbudsområdet. Samlet set svarer det til godt 200 stillinger på helårsbasis. Hvis der korrigeres for de nævnte udbud ligger antallet af stillinger ca. 2,29 pct. under niveauet i 2011. Der har været et fald i stillingsforbruget på alle hovedresultatområder Figur 2. Samlet stillingsforbrug i 2010, 2011 og 2012, antal helårsstillinger 12.000 11.500 11.000 10.500 10.000 9.500 9.000 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2012 2011 2010

- 258-5.50 Børn og Unge På det ikke decentraliserede område er der mindreudgifter på 13,3 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 2,34 pct. i forhold til det korrigerede nettobudget på 566,4 mio. kr. Mindreudgifterne fordeler sig med 4,3 mio. kr., som vedrører tjenestemænd, der pensioneres før de fylder 63,5 år, 4,7 mio. kr., der vedrører specialundervisningen af anbragte børn og 2,4 mio. kr., der vedrører frit skolevalg. Afvigelserne i forhold til det ajourførte budget uddybes yderligere under afsnit 5.2.2.2 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Samlet er der givet nettotillægsbevillinger på driftsområdet på -136,4 mio. kr. i 2012, heraf udgør tillægsbevillingerne på det decentraliserede område -124,5 mio. kr. På det ikke decentraliserede område er der givet tillægsbevillinger på -11,8 mio. kr. Tabel 3. Tillægsbevillinger på det decentraliserede og ikke decentraliserede driftsområde i 2012 Tillægsbevilling decentraliserede område Beløb i mio. kr. Tillægsbevillings-indstillingen 2012 Sektor 5.51-145,840 Regnskab 2011 sektor 5.51 5,657 Tillægsbevillings-indstillingen 2011 Sektor 5.51 0,370 IT-kontoens kompensationsmodel 8,680 Trepartsmidler vedrørende pædagogisk assistent elever, voksenelever samt øget dimensionering 6,595 Decentraliserede område i alt: -124,539 Tillægsbevilling ikke decentraliserede område Beløb i mio. kr. Tillægsbevillings-indstillingen 2012 Sektor 5.52-17,712 Regnskab 2011 sektor 5.52 7,500 Lov og cirkulæreprogram, Ophævelse af starthjælp (L1364) -1,427 Lov og cirkulæreprogram, Hævelse af kriminel lavalder (L158) -0,204 Ikke decentraliserede område i alt: -11,843 Driftsområdet i alt: -136,381 De væsentligste tillægsbevillinger er givet ved Tillægsbevillings-indstillingen for 2012, hvor der blev tillægsbevilget -145,8 mio. kr. på det decentraliserede område primært som følge af en forventning om mindreudgifter som følge af færre indskrevne børn, lavere lønudvikling og mindre forbrug af overskud end budgetlagt. Forventningen om mindreudgifter var derudover relateret til initiativerne i forbindelse med finansieringen af buffer- og innovationspuljen samt budgetreduktioner ved Budget 2013, hvor en del af besparelsen er fundet via mindreudgifter, der allerede er realiseret i 2012. På det ikke decentraliserede område blev der med Tillægsbevillings-indstillingen 2012 tillægsbevilget -17,7 mio. kr. hovedsageligt med baggrund i forventning om mindreudgifter til søskenderabat og fripladser som følge af færre indskrevne i pasningstilbuddene end forventet samt færre udgifter end forventet til lærere, der som tjenestemænd pensioneres før de fylder 63,5 år.

- 259-5.50 Børn og Unge Herudover er der i forbindelse med regnskabet for 2011 givet en tillægsbevilling på det decentraliserede område på 5,7 mio. kr. primært som følge af merudgifter, når tjenestemænd erstattes med overenskomstansatte og på det ikke decentraliserede område på 12,6 mio. kr. blandt andet som følge af en forventning om merudgifter til elever i privat- eller efterskoler samt efterregulering af fripladser. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På det decentraliserede driftsområde er der nettoudgifter på 4.154,3 mio. kr. svarende til merudgifter på 6,8 mio. kr. eller 0,16 pct. i forhold til det korrigerede budget. Inden for de enkelte hovedresultatområder er der mindre procentvise afvigelser, som er skitseret i nedenstående tabel. Tabel 4. Afvigelse i forhold til korrigeret budget på hovedresultatområder 2012 Hovedresultatområder Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til korrigeret budget Mio. kr. 2012 pl. pct. Dagtilbudsområdet inkl. dagplejen 1.479,7 1.482,1 2,5 0,17% Skoler, undervisning 1.841,2 1.849,5 8,2 0,45% Skoler, SFO 256,7 253,9-2,8-1,10% FU 236,3 238,3 2,1 0,87% Administration inkl. PPR 187,0 183,9-3,1-1,68% Sundhedsområdet 146,6 146,7 0,1 0,04% I alt 4.147,5 4.154,3 6,8 0,16% *Skoler er inklusive specialskoler Forklaringer på afvigelserne uddybes nedenfor i afsnit 5.2.2.1 under de enkelte hovedresultatområder. 5.2.2.1 Styrbare decentraliserede område (sektor 5.51) Dagtilbudsområdet Der er et samlet ajourført nettobudget på området på 1.479,7 mio. kr. og en udgift på 1.482,1 mio. kr., og altså en merudgift i forhold til det ajourførte budget på 2,5 mio. kr. svarende til ca. 0,17 pct. De begrænsede merudgifter skal ses i lyset af, at der i 2012 har været udgiftsbegrænsninger som følge af potentielle sanktioner ved overskridelse af servicerammen, hvilket har givet anledning til, at dagtilbuddene decentralt samlet set har udvist tilbageholdenhed og ventet med eventuelle investeringer til sidst på året. Ved Tillægsbevillings-indstillingen i september var forventningen derfor også at forbruget ville stige sidst på året. Det faktiske forbrug de sidste 3 måneder af året har vist sig at være en smule højere end forventet, svarende til en afvigelse på 0,17 pct. I forhold til oprindeligt budget er der som beskrevet i tillægsbevillingsindstillingen mindreudgifter til børn og unge med handicap som følge af mindre vækst end forudsat i budgettet på handicapområdet. Der er endvi-

- 260-5.50 Børn og Unge dere mindreudgifter på bygningsdrift på fællesposter i MBU, som følge af tidsforskydninger herunder mindreudgifter på husleje. Mindreudgifterne i forhold til oprindelig budget skyldes endvidere, at væksten i antal indskrevne 0-6årige ikke er blevet så stor som forventet. Der har været indskrevet 225 færre i dagtilbud end budgetlagt, hvilket svarer til en mindreudgift på ca. 18,5 mio. kr. Der er dog fortsat tale om en stigning i antal børn i pasning i forhold til 2011. Rammekorrektioner for aktivitetsændringer Regnskab 2012 viser, at der samlet set på dagtilbudsområdet er blevet passet 225 børn færre end budgetteret. Det svarer til en negativ rammekorrektion på 18,5 mio. kr. Der er dog samlet set en stigning på 205 børn i pasning sammenholdt med 2011. Der er således ikke tale om et fald i antallet af indskrevne børn i pasningstilbud, men at stigningen ikke har været så kraftig som forudsat i budgettet. Den lavere vækst end budgetteret er hovedsagelig på 3-6-års området. Det skyldes blandt andet en lavere efterspørgselsprocent for de 3-6årige. Den lavere efterspørgsel skal bl.a. ses som følge af et fald i antallet af børn, som udskyder skolestarten. Tabel 5. Budgetlagte pladser og faktisk indskrevne på dagtilbudsområdet i 2012 (antal pladser) Deltid og heltidspladser samlet Budgetlagte pladser Pladser i drift Indskrevne R2012 Pladser i drift ift. budget Indskrevne ift. pladser i drift Indskrevne ift. Budget Beløb Indskrevne ift. Budget Institutioner 0-2 år 6.305 6.014 6.239-291 225-66 -10,5 Dagpleje 0-2 år 1.113 1.153 1.153 40 0 40 3,3 I alt 0-2 år 7.418 7.167 7.392-251 225-26 -7,2 Institutioner 3-5 år 10.911 10.319 10.710-592 391-201 -11,5 Dagpleje 3-5 år 75 77 77 2 0 2 0,2 I alt 3-5 år 10.986 10.396 10.787-590 391-199 -11,3 Institutioner i alt 17.216 16.333 16.949-883 616-267 -22,0 Dagpleje i alt 1.188 1.230 1.230 42 0 42 3,5 I alt 0-5 år 18.404 17.563 18.179-841 616-225 -18,5 Der er i 2012 blev passet 26 færre 0-2årige og 199 færre 3-5årige i dagtilbuddene end forudsat i budgettet. På trods af at der samlet set er blevet passet færre børn end budgetlagt, er der blevet passet 42 børn flere i dagplejen end budgetlagt. Andelen af indskrevne i dagplejen udgør dermed 15,6 pct. af det samlede antal 0-2årige i pasning. I budgetmodellen for 2012 er det forudsat, at 15 pct. af børnene passes i dagpleje. Der forventes dog fortsat en faldende andel børn i dagplejen. I 2011 var dagplejeandelen således på 16,1 pct. Effekten af, at børnetallet ikke er vokset så hurtigt som forudsat i budgettet, er indarbejdet i Budget 2014-2017 i forbindelse med udarbejdelsen af en ny prognose og teknisk budget. Børn og Unges budget på 0-6årige er i budgetperioden i gennemsnit reduceret med 23,3 mio. kr. i forhold til Budget 2013-2016. Under fritvalgsordningen er der samlet set blevet passet 136 børn, hvilket er 46 børn flere end budgetlagt. Rammekorrektionen på området som følge af flere indskrevne er opgjort til 2,8 mio. kr.

- 261-5.50 Børn og Unge Skoler inklusiv specialskoler, undervisning På undervisningsområdet er der et samlet ajourført nettobudget på 1.841,2 mio. kr. og en udgift på 1.849,5 mio. kr. svarende til en merudgift i forhold til det ajourførte budget på 8,2 mio. kr. eller 0,45 pct. Der er merudgifter på specialskolerne og de regionale tilbud på samlet 2,6 mio. kr. På normalundervisningen er der merudgifter på 5,6 mio. kr., som svarer til 0,33 pct. Nettoudgifterne til undervisning på normalskoleområdet er samlet over året 1,04 pct. lavere end Regnskab 2011 (2012pl). Opbremsningen i forhold til 2011 er hovedsageligt sket frem til sidste kvartal, hvor der var en kraftig opbremsning allerede i sidste kvartal af 2011. I sidste kvartal af 2012 har der dog været en vækst i udgifterne. Ved udarbejdelsen af det forventede regnskab i efteråret var forventningen også, at der på undervisningsområdet ville være en vækst i udgifterne sidst på året. Specielt på skoleområdet var der i sidste del af 2011 en meget kraftig opbremsning, Det var derfor ikke overraskende, at der er en vækst sidst i 2012 sammenholdt med 2011. Væksten har dog vist sig at være lidt kraftigere end forventet i det ajourførte budget. I forhold til det oprindelige budget er der også på skoleområdet mindreudgifter. Det skyldes i høj grad mindreudgifter i forbindelse med udbud af rengøring på skolerne. Desuden er undervisningsandelen generelt steget lidt hurtigere end forventet. Den decentrale opsparing på skolerne er derfor øget med 14,1 mio. kr. Desuden har der været budgetlagt med forbrug af opsparing, som ikke er fuldt realiseret på fælleskonti. Det gælder blandt andet udgifter til den offentlige lederuddannelse og det samlede uddannelsesforløb for ledere og tillidsrepræsentanter, hvor der er tidsforskydninger i udgifterne. Opbremsningen på skoleområdet kommer også til udtryk i elev/lærer ratioen. Efter at elev/lærer ratioen har været faldende i en årrække er den steget fra 11,58 elever pr. lærer i 2010 til 12,34 elever pr. lærer i 2012. Tabel 6: opgørelse af elev/lære-ratioen fra 2008-2012 2008 2009 2010 2011 2012 Antal elever pr. lærer* 11,96 11,72 11,58 11,85 12,35 *I ovenstående nøgletal indgår samtlige ansatte som er registreret som undervisningspersonale på skolen. Det vil sige i indikatoren indgår såvel stillinger anvendt i normalundervisning som i tosprogs-undervisning samt specialundervisning. På grund af overgang til nyt lønsystem er der i enkelte år mindre forskydninger i tallene i forhold til tidligere opgørelser. Det fremgår af nedenstående tabel, at undervisningstimetallet efter et fald i 2011/12 igen er på niveau med 2010/11. Stigningen er på 0,37 pct. fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013. Tabel 7. opgørelse af timetal på folkeskolerne 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 Vægtet, Aarhus Kommune * 7.386 7.380 7.434 7.402 7.430 Undervisningsministeriets minimumtimetal 6.900 6.930 6.960 6.960 6.960 * Aarhus kommune, Børn og Unge. Der er for alle skoleårene anvendt en ny opgørelsesmetode i forhold til tidligere regnskabs- og budgetbemærkninger, idet tallene er vægtet i forhold til antal elever på skolen.

- 262-5.50 Børn og Unge Rammekorrektioner for aktivitetsændringer Elevtallet pr. 5. sep. 2012 er opgjort til 27.897 elever, svarende til et samlet fald i elevtallet på 109 elever i forhold til 5. september 2011. Tabel 8. Budgetlagte elevtal og faktiske elevtal på skoleområdet i 2012 Faktisk elevtal 5.9.2011 Faktisk elevtal 5.9.2012 Regnskab 2012 Budget 2012 Difference Takst Rammekorrektion (1.000 kr.) 1-7 klasse 19.456 19.228 19.361 19.312 49 29.622 1.450 8-10 klasse 5.718 5.747 5.730 5.651 79 37.315 2.966 1-10 klasse 25.174 24.975 25.091 24.963 128 4.416 Bh-klasse 2.832 2.922 2.870 2.865 4 15.793 64 0-10 klasse 28.006 27.897 27.961 27.828 133 4.480 Elevtallet for regnskabsåret 2012 kan beregnes til 27.961. Dette svarer til 157 elever færre end for regnskabsåret 2011. Der var dog allerede i budgettet forventet en betydelig nedgang i elevtallet, så på trods af at elevtallet er faldet, er der for regnskabsåret 133 flere elever end budgetlagt. Faldet i elevtallet har med andre ord ikke været så kraftigt som forudsat ved budgetlægningen. De samlede merindskrivninger på 133 elever betyder en rammekorrektion på 4,5 mio. kr. Skoler inklusive specialskoler, SFO Der er et samlet ajourført nettobudget på området på 256,7 mio. kr. og en udgift på 253,9 mio. kr. svarende til en mindreudgift på 2,8 mio. kr. eller 1,10 pct. i forhold til det korrigerede budget. På SFO området har der været en opbremsning i nettoudgifterne på 3,1 pct. i forhold til 2011. Den kraftige opbremsning i slutningen af 2011 er fortsat ind i 2012, men opbremsningen har udelukkende været i første halvdel af året. Opbremsningen skal primært ses i lyset af, at der har været en mindre vækst end forudsat i budgettet med hensyn til børn og unge med handicap. Mindreudgifterne i 2012 indgår fremadrettet til finansiering af bufferog innovationspuljen i 2013. Endvidere indgår de i finansieringen af indfasningen af rammereduktionen i 2013 og frem samt budgetreduktionerne som følge heraf. Der har også på SFO-området været decentral tilbageholdenhed. Opsparingen decentralt er således forøget med 4,8 mio. kr. i 2012. Rammekorrektioner for aktivitetsændringer På SFO området er der samlet set 470 flere indskrevne end budgetlagt. På 0.-3. klassetrin har der været indskrevet 109 børn flere end budgetlagt, mens der på 4. klassetrin har været en merindskrivning på 361 børn i forhold til det oprindelige. Dette svarer samlet set til en rammeforøgelse på knap 1,7 mio. kr. Størstedelen af stigningen i indskrevne er indarbejdet i Budget 2013, hvor der derfor alt andet lige forventes en mindre korrektion. Antal indskrevne i SFO svarer stort set til antallet i Regnskab 2011, hvor der var indskrevet 4 børn mere.

- 263-5.50 Børn og Unge Tabel 9. Budgetlagte pladser og faktisk indskrevne på SFO-området i 2012: SFO Budgetlagte pladser Indskrevne Indskrevne ift. budget, pladser Indskrevne ift. budget, beløb (1.000 kr.) 0.-3. klasse 10.701 10.810 109 605 4. klasse 2.064 2.426 361 1.076 i alt 12.765 13.236 470 1.681 Fritids- og ungdomsskoleområdet På FU-området er der nettomerudgifter på 2,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, svarende til 0,9 pct., hvilket skyldes at væksten i udgifterne i sidste kvartal af 2012 har været højere end forventet i september. På klubområdet er der ikke pladsgaranti. Tilbuddet er indrettet åbent og fleksibelt med en målsætning om, at alle børn og unge i målgruppen optages; men der er ikke efterreguleringer i forhold til indskrivningerne. Da strukturen på området blev planlagt i 2006 var der en forventning om ca. 3.100 pladser for 5.- 7. klasse. De faktiske indskrevne i 2007 svarede til denne forventning. Men i 2008 til 2012 er tallet steget en del. Opgørelsen over de faktisk indskrevne i 2012 viser, at der i alt var 5.706 indskrevne, heraf var 4.549 under 14 år. Sundhedsområdet På Sundhedsområdet, som vedrører den kommunale tandpleje, sundhedspleje og børne- og ungelægerne i Sundhed og trivsel, er der et samlet ajourført nettobudget på 146,6 mio. kr. og en nettoudgift på 146,7 mio. kr., svarende til mindreudgifter på 0,1 mio. kr. eller 0,04 pct. Administration Administrationsområdet omfatter den administrative og faglige fællesfunktion herunder Pædagogiske Psykologisk Rådgivning (PPR). På området er der et samlet ajourført nettobudget på 187,0 mio. kr. og en udgift på 183,9 mio. kr., svarende til mindreudgifter på 3,1mio. kr. eller 1,68 pct. Mindreudgifterne skyldes blandt andet, at indfasningen af besparelserne i 2011 - der er stigende frem til 2014 er sket lidt hurtigere end forventet. I forhold til Regnskab 2011 har der været en opbremsning på området, således at nettoudgifterne i gennemsnit over året er faldet med 5,4 pct., hvilket blandt andet kan tilskrives besparelserne i budget 2012-15.

- 264-5.50 Børn og Unge 5.2.2.2 Ikke styrbare ikke decentraliserede område, sektor 5.52 På det ikke styrbare/ikke decentraliserede driftsområde er der samlet set et mindreforbrug på 13,3 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 2,34 pct. i forhold til det korrigerede nettobudget på 566,4 mio. kr. Resultatet skal ses i lyset af mindreudgifter på blandt andet 4,3 mio. kr. til tjenestemænd, der pensioneres før de fylder 63,5 år, 4,7 mio. kr. vedr. undervisningen af anbragte børn og 2,4 mio. kr. på frit skolevalg Mindreudgifter til tjenestemandspensioner. Der er i 2012 mindreudgifter til pensioner af tjenestemænd i den såkaldte lukkede gruppe, hvor Aarhus Kommune betaler pensionen indtil tjenestemændene bliver 63,5 år, hvorefter udgiften overgår til staten. Mindreforbruget til tjenestemænd udgør de 4,3 mio. kr. Tendensen har de seneste år været faldende udgifter, da færre tjenestemænd går tidligt på pension. I forbindelse med Tillægsbevillings-indstillingen blev der indarbejdet mindreudgifter på 6 mio. kr. i 2012, mens der i budget 2013 og frem er indarbejdet mindreudgifter til tjenestemænd på 5 mio. kr. Mellemkommunale betalinger: Specialundervisning af anbragte børn og frit skolevalg På området for mellemkommunale betalinger henhører betalinger vedr. normal- og specialundervisning af anbragte børn, undervisning på de socialpædagogiske opholdsteders interne skoler og betalinger til andre kommuner for børn, der modtager et tilbud i en anden kommune end bopælskommunen primært som følge af frit skolevalg mellem kommuner. Samlet set er der et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, og nedenfor forklares afvigelserne særskilt for normal- og specialundervisning af anbragte børn og frit skolevalg. Regnskabet for normal- og specialundervisning af anbragte børn er på 52,3 mio. kr. netto med 57,7 mio. kr. i udgifter og 5,4 mio. kr. i indtægter. Regnskabsresultatet viser et mindreforbrug på 4,7 mio. kr., som fordeler sig med mindreudgifter på 5,6 mio. kr. og mindreindtægter på 0,9 mio. kr. Regnskabsresultatet viser, at der samlet set er sket en opbremsning af væksten i antallet af anbragte børn. Både udgifterne til undervisning på de socialpædagogiske opholdsteders interne skoler såvel som udgifterne til undervisning af anbragte børn i familiepleje eller på miniinstitutioner er faldet sammenholdt med henholdsvis det korrigerede budget og Regnskab 2011. Regnskabsresultatet for 2012 viser en faldende tendens i udgifterne til undervisning af anbragte børn. For frit skolevalg er det samlede regnskabsresultat en nettoindtægt på -4,1 mio. kr., med 8,1 mio. kr. i udgifter og 12,2 mio. kr. i indtægter. Regnskabsresultatet viser en nettomerindtægt på 2,4 mio. kr., som fordeler sig med mindreudgifter på 1,0 mio. kr. og merindtægter på 1,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Sammenlignet med Regnskab 2011 er udgifterne 0,8 mio. kr. lavere, mens indtægterne er 1,7 mio. kr. højere.

- 265-5.50 Børn og Unge Øvrige områder For de øvrige områder på det ikke decentraliserede område, som består af udgifter til efterskoler og privatskoler og objektiv finansiering samt udgifter til fripladser og tjenestemænd til landsdækkende tilbud er der samlet set mindreudgifter på 1,9 mio. kr. For fripladser inklusive slutligning og søskenderabatter udviser regnskabet en mindreudgift på 1,2 mio. kr. netto, hvilket svarer til en afvigelse på under 0,5 pct. af det korrigerede nettobudget på 260,6 mio. kr. I 2012 har slutligningen været på 7,5 mio. kr. som svarer til det forventede både i budget 2012 og budget 2013. Det resterende mindreudgifter på ca. 0,7 mio. kr. knytter sig til objektiv finansiering, mens årsresultatet til privat- og efterskoler lander som budgetteret. Som det fremgår, er der mindreudgifter på det ikke-styrbare område. Området er dog kendetegnet ved at mange af posterne på området er usikre og præget af variation over årerne. Det foreslås derfor, at posterne med mindreudgifter gennemgås nærmere i sammenhæng med budgetprocessen for Budget 2014-2017, så en evt. revurdering af posterne kan indgå i forbindelse med Magistratens fremsendelse af budgetforslaget. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Det beskrives i dette afsnit, hvilke konsekvenser regnskabsresultatet for 2012 har for efterfølgende år. Udgifterne i Regnskab 2012 betyder således, at der er behov for budgettilpasninger i form af tillægsbevillinger med henblik på at få et fremadrettet mere retvisende budget for 2013 og de kommende år i forhold til de budgetmæssige udfordringer. I afsnit 5.4 redegøres for anvendelse af akkumuleret overskud. Når lærere ansat som tjenestemænd og pædagoger ansat som reglementsansatte i dagtilbud erstattes med overenskomstansatte får MBU en merudgift til indbetaling af pensionsbidrag til de overenskomstansatte som modsvares af mindreudgifter på reserven. I regnskabsåret 2012 indarbejdes kompensationen som en korrektion til opsparingen; mens den for 2013 og frem gives som en tillægsbevilling med rammeeffekt. Merudgiften budgetteres på reserven under Borgmesterens Afdeling. Merudgiften er på 2,8 mio. kr. i 2012 og på 4,8 mio. kr. i 2013 og frem. De 4,8 i 2013 og frem foreslås tillægsbevilliget i forbindelse med Regnskab 2012. Tilskuddet til privatskoler og efterskoler for 2013 beregnes med baggrund i elevtallet pr. 5. september 2012. Det er således muligt at beregne tilskuddets størrelse for 2013 på nuværende tidspunkt. Nettoudgifterne for 2013 bliver 217,6 mio. kr., hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end budgettet på 220,3 mio. kr. Elevtallene er samlet en anelse højere end forventet i budgettet og mindreudgifterne skyldes således, at prisstigningerne ikke har været så høje som forventet i budgettet. Det foreslås, at beløbet vedrørende 2013 tillægsbevilliges i forbindelse med Regnskab 2012. Korrektioner for 2014 og frem vil ske i forbindelse med budgettet for 2014-2017. Som det fremgår af ovenstående, er der mindreudgifter på en række centrale budgetposter Det drejer sig blandt andet om mindreudgifter til børn og unge med handicap, mindreudgifter til undervisning i dansk som andet sprog, mindreudgifter til legestuer, driftsudgifter til fleksible dagtilbud med videre. Disse mindreudgifter er fremadrettet anvendt til finansiering af buffer- og innovationspuljen og besparelser ved Budget 2013. For i størst mulig omfang at undgå besparelser på kerneopgaven i Børn og Unge blev det ved Budget 2013 besluttet, at foretage en langsommere indfasning af besparelserne. Det fremgår således af den af byrådet tiltrådte redegørelse for udmøntning af besparelser i Børn og Unge ved Budget 2013 at: "Forslagene til budgetreduktioner i Børn og Unge bygger på at der ud over nuværende muligheder for realisering af mindreudgifter også er fokuseret på at finde reduktionsforslag ved ressourcer der frigives i fremtiden. Denne strategi for udmøntningen af budget-reduktionerne betyder, at der er forudsat anvendelse af

- 266-5.50 Børn og Unge væsentlige indfasnings/investerings-midler i form af opsparet overskud. I 2013 anvendes således knap 27 mio. kr. i overslagsårene 2014-16 samlet ca. 30 mio. kr. I alt anvendes indfasningsmidler for 57 mio. kr. i budgetperioden. I den efterfølgende periode fra 2017 og frem er der fortsat indfasning på knap 7 mio. kr. Samlet foreslås der således anvendt ca. 64 mio. kr. af det opsparede overskud". Denne langsommere indfasning skal således finansieres af overskud i MBU. En del af indfasningen blev finansieret allerede ved Budget 2013. Det foreslås derfor, at mindreudgifterne på de centrale budgetposter anvendes til finansiering af de resterende indfasningsmidler på i alt 33,3 mio. kr. i 2014-2018. Midlerne fordeles i perioden som vist i tabel 10 nedenfor Tabel 10: Fordeling af indfasningsmidler for besparelser i Budget 2013, 1.000 kr. i 2013 pl. År 2014 2015 2016 2017 2018 I alt Indfasnings midler 10.000 11.600 5.100 4.100 2.500 33.300 Der ønskes endvidere overført 50 mio. kr. til anvendelse i 2013. Børn og Unge- området står over for markante udfordringer i den kommende tid, blandt andet i relation til regeringens forslag om ny folkeskolereform. Efter drøftelse i HMU foreslås det derfor, at ikke allerede disponeret opsparing på i alt 9 mio. kr. afsættes til blandt andet kompetenceudvikling og lokale pilotprojekter i 2013. Herudover ønskes afsat 1 mio. kr. til Fællesskaber For Alle som skyldes tidsforskydninger i 2012 samt 40 mio. kr. til anvendelse af decentral opsparing til blandt andet understøttelse af inklusion, IT, innovation med videre (jævnfør afsnit 5.4). Der ønskes derudover overført 37,4 mio. kr. til 2014. Heraf ønskes 28,4 mio. kr. overført til anlæg til vedligeholdelse af bygninger i 2014 (jævnfør afsnit 5.3.5). Som følge af tidsforskydninger ønskes derudover overført 9 mio. kr. til kompetenceudvikling herunder lederudvikling samt understøttelse af lokalt samarbejde mellem ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Ønskerne til forbrug af opsparing i 2014 vedrørende overførsel til anlæg på 28,4 mio. kr. samt 9 mio. kr. til kompetenceudvikling vil blive fremsendt i forbindelse med Afdelingernes budget for Budget 2014. De 33,3 mio. kr. til indfasning af besparelser fra Budget 2013 søges tillægsbevilliget ved Regnskab 2012. I forbindelse med Regnskab 2012 foreslås samlet: At der gives tillægsbevilling på det styrbare område på 4,8 mio. kr. i 2013 og frem som følge af merudgifter, når tjenestemænd og reglementsansatte erstattes med overenskomstansatte. Den finansieres via de afsatte midler på budgetreserven. At der gives en mindreudgiftsbevilling i 2013 på 2,7 mio. kr. på det ikke-styrbare område til elever i privat- eller efterskoler. At der gives tillægsbevilling til indfasning af besparelserne ved Budget 2013 i perioden fra 2014 til 2018 som beskrevet ovenfor på i alt 33,3 mio. kr. finansieret ved en korrektion af Børn og Unges opsparing.

- 267-5.50 Børn og Unge Endvidere er det ønsker om følgende tillægsbevillinger for 2013 såfremt der er likviditetsmæssig mulighed herfor: At der overføres 9 mio. kr. til 2013 til kompetenceudvikling og lokale pilotprojekter i forhold til regeringens forslag om en ny folkeskolereform. At der overføres 1 mio. kr. til 2013 til Fællesskaber For Alle. At der overføres 40 mio. kr. til 2013 til anvendelse af decentral opsparing til blandt andet understøttelse af inklusion, IT, innovation med videre (jævnfør afsnit 5.4). Endelig foreslås følgende overførsler til 2014-2017. Disse overførsler vil ligeledes blive medtaget ved fremsendelse af afdelingens budgetforslag for 2014-2017. At der overføres 28,4 mio. kr. til anlæg til vedligeholdelse af bygninger i 2014 (jævnfør afsnit 5.3.5) At der overføres 9 mio. kr. til 2014 til kompetenceudvikling herunder lederudvikling samt understøttelse af lokalt samarbejde mellem ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Som det fremgår af nedenstående afsnit 5.4 er en stor del af Børn og Unges opsparing bundet til skoler, dagtilbud, FU og øvrige decentrale enheder. Der er foreløbig i 2013 et ønske om at anvende 40 mio. kr. af denne opsparing, mens yderligere ønsker om forbrug af decentral opsparing vil fremgå ved forslag til Budget 2014 og efterfølgende år. 5.3 Anlæg De samlede nettoanlægsudgifter i 2012 er på 121,4 mio. kr., hvilket er 21,6 mio. kr. mindre end det ajourførte budget. Afvigelsen skyldes primært tidsforskydninger på RULL MINI projekter, investeringer i energirenovering og budget afsat til udbygning af dagtilbudskapaciteten samt tidsforskydninger på nye lokaler til tandplejen i Vejlby og anlægsregnskaber for modernisering af skoler. 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2012 er der givet tillægsbevillinger på samlet -86,5 mio. kr. til anlægsområdet. Heraf vedrører -87,9 mio. kr. det decentraliserede område (KB-bevillinger) og 1,4 mio. kr. det ikke-decentraliserede område. Det decentraliserede område (KB området) På det decentraliserede område (KB området) blev der jf. tabel A med forventet regnskab 2011 tillægsbevilget 27,2 mio. kr. til 2012 primært som følge af tidsforskydning af vedligeholdelsesmidler og budget til decentrale anlægsprojekter til 2012. Med Regnskab 2011 blev der samlet tillægsbevilget for 26,7 mio. kr. til 2012 primært rådighedsbeløb til energioptimeringer og IT kabling. Med forventet regnskab 2012 blev der tillægsbevilget mindreudgifter på 145,0 mio. kr. til efterfølgende år primært som følge af tidsforskydning af kvalitetsfondsmidler, rådighedsbeløb til energioptimeringer m.v. Hertil kommer tillægsbevilling fra vækstpakkernes projekteringspulje til fremrykkede anlægsprojekteringer på 2,4 mio. kr. Endelig er der i forbindelse med etablering af dagplejetilbud i tidligere tandklinik ved Frydenlundskolen og ny skolestruktur givet tillægsbevillinger på netto 1,0 mio. kr. til KB. Tabel A. Tillægsbevillinger på decentraliseret område (beløb i 1.000 kr.)

- 268-5.50 Børn og Unge Nettoresultat Tillægsbevillingsindstillingen FVR2011 27.170 Regnskab 2011 26.668 Tillægsbevillingsindstillingen FVR2012-145.009 Projekteringspuljen, vækstpakke II 2.360 Øvrige anlægstillægsbevillinger 950 Total -87.861 Det ikke decentraliserede område (Øvrige anlægsbevillinger) På det ikke-decentraliserede område er der jf. tabel B generelt tale om tillægsbevillinger som følge af tidsforskydninger af rådighedsbeløb indenfor de enkelte bevillinger, hvoraf de største tidsforskydninger vedrører bevillinger til sikring af pasningsgarantien, teknisk modernisering af Engdalskolen og modernisering af Samsøgade Skole. Hertil kommer tidsforskydning af salg af ejendomme, primært salg af Skæring Skolevej 118 og Byvej 21 i Beder. Tabel B. Tillægsbevillinger på ikke-decentraliseret område (beløb i 1.000 kr.) Udgifter Indtægter Nettoresultat Tillægsbevillingsindstillingen FVR2011 77.261-6.891 70.370 Regnskab 2011-7.376-1.586-8.962 Tillægsbevillingsindstillingen FVR2012-86.501 17.716-68.785 Øvrige anlægstillægsbevillinger 8.740 0 8.740 Total -7.876 9.238 1.363 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På anlægsområdet er der en afvigelse fra ajourført budget på 21,6 mio. kr. svarende til 15 %. Tabel C. Ikke-bevilgede afvigelser på anlægsområdet, (beløb i 1.000 kr.) netto-merudgifter Det decentraliserede område Sektor 553-10.004 Det ikke-decentraliserede område Sektor 554-11.584 Total -21.587 Afvigelsen følger af tidsforskydning af udgifter på KB området for 10,0 mio. kr. Samtidig er der mindreudgifter blandt andet i form af tidsforskydninger på det ikke-decentraliserede område for i alt 11,6 mio. kr. Afvigelser på det decentraliserede område Tabel D. Ikke-bevilgede afvigelser på decentraliseret område (beløb i 1.000 kr.) Sektor 5.53 nettomerudgift RULL (inkl. RULL MINI) -3.999 Øvrige bevillinger -4.908 Vedligeholdelse og genopretning -1.097 Total -10.004

- 269-5.50 Børn og Unge På det decentraliserede område (KB området) tidsforskydes der udgifter for 10,0 mio. kr. til efterfølgende år som følge af, at der er afholdt udgifter for 4,0 mio. kr. mindre end forventet indenfor RULL programmet primært til RULL MINI, og 4,9 mio. kr. mindre til øvrige bevillinger, primært 3 mio. kr. til investeringer i energioptimeringer samt 1,1 mio. kr. mindre end forventet til genopretning af dagtilbudsafdelinger, Afvigelser på det ikke-decentraliserede område Tabel E. Ikke-bevilgede afvigelser på ikke-decentraliseret område (beløb i 1.000 kr.) Sektor 5.54 Merudgift Merindtægt* nettomerudgift Folkeskoler -4.971 0-4.971 Tandplejen -4.388 0-4.388 Særlige dagtilbud og klubber -977 0-977 Dagtilbud -1.725 0-1.725 FU tilbud 477 0 477 Total -11.584 0-11.584 *) positiv tal betyder mindreindtægt På det ikke-decentraliserede anlægsområde er der afholdt udgifter for 5,0 mio. kr. mindre end forventet på folkeskoleområdet. Mindreudgifterne vedrører tidsforskydning af genopretning af skolernes svømmehaller samt mindreudgifter til anlægsprojekter der aflægges regnskab for i 2012, herunder modernisering af Solbjergskolen og etablering af SFO, samt modernisering af Højvangskolen. Mindreudgifterne indenfor tandplejen på 4,4 mio. kr. vedrører tidsforskydninger af afslutningsudgifter og mindreudgifter på anlægsprojektet vedrørende opførelse af ny tandklinik i Vejlby. Mindreudgifter overføres til endelig færdiggørelse på tandklinikken i Vejlby samt fortsat tilpasning af strukturen indenfor tandplejen. Mindreudgifterne på 1,0 mio. kr. til særlige dagtilbud og klubber vedrører opførelse af ny specialklub, som der aflægges anlægsregnskab for i 2012. Mindreudgifterne på dagtilbudsområdet følger dels af merudgifter for 1,0 mio. kr. på anlægsbevillinger der aflægges regnskab for i 2012, og tidsforskydninger af udgifter for 2,7 mio. kr. primært til om- og tilbygning af dagtilbudsafdeling på Ole Rømersgade og sikring af pasningsgarantien. På FU området kan mindreudgifterne forklares ved tidsforskydning af etablering af klub i Rytoften. Der er ingen afvigelser på indtægtssiden. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Der aflægges 58 anlægsregnskaber for 2012. På KB området aflægges der regnskab for 44 bevillinger / projekter jf. tabel F, mens der aflægges regnskab for 14 bevillinger på det ikke-decentraliserede anlægsområde jf. tabel G. Som hovedregel finansieres mer/mindreudgifter på anlægsregnskaber på det ikke decentraliserede område (sektor 5.54.) ved korrektion af KB rådighedsbeløb (sektor 5.53). Mens mer/mindreudgifter på anlægsregnskaber på det decentraliserede område (sektor 5.53) som hovedregel finansieres ved korrektion af KB rådighedsbeløb (sektor 5.53).

- 270-5.50 Børn og Unge Afsluttede KB anlægsbevillinger Alle KB-bevillinger er ét-årige, hvorfor der aflægges regnskab for samtlige bevillinger/projekter. Udgifterne på de samlede KB bevillinger til det decentraliserede område udgør 52,5 mio. kr. Mens rest rådighedsbeløbet beløber sig til 10,0 mio. kr. i mindreudgifter. Tabel F. Oversigt over KB anlægsregnskaber (beløb i 1.000 kr.) Antal bevillinger/projekter Anlægs- Rest Funktion Bevilling Rådighedsbeløb Skoler 22 30.829-46 Dagtilbud 13 15.453 6.249 FU tilbud 8 4.970 3.261 Specialskoler 1 1.200 540 Total 44 52.452 10.004 Der er redegjort for afvigelserne på KB bevillingerne i de ovenstående øvrige afsnit. De tidsforskudte udgifter modsvares af merudgifter i efterfølgende år og derfor en tilsvarende budget- og rammetilpasning. Oversigt over samtlige regnskabsresultater fremgår af bilag 8. Afsluttede anlægsbevillinger på det ikke-decentraliserede område Anlægsbevillingerne til de afsluttede anlægsprojekter på det ikke-decentraliserede område udgør netto 121,7 mio. kr. Mens restrådighedsbeløbet beløber sig til 3,0 mio. kr. i 2012 priser. Anlægsbevillingerne på det ikke decentraliserede område er ofte flerårige og udgifterne på de afsluttede anlægsregnskaber vedrører således udgifter afholdt både i 2012 og i tidligere år. Tabel G. Oversigt over øvrige anlægsregnskaber sektor 5.54 (beløb i 1.000 kr.) Funktion antal Anlægs-bevilling Rest Rådighedsbeløb Folkeskoler 7 71.178 2.993 Dagtilbud 6 22.433-974 Særlige dagtilbud og klubber 1 28.046 977 Total 14 121.657 2.996 Mindreudgifter ved anlægsregnskaber tilbageføres som udgangspunkt forholdsmæssigt til finansieringskilden, mens merudgifter afholdes indenfor KB området. En del af mindreudgifterne tilbageføres til lokaleprogrammet, sådan at mindreudgifter tilbageføres lokaleprogrammet svarende til den andel af bevillingen der er finansieret af lokaleprogrammet. Ud af restrådighedsbeløbet tilbageføres 0,6 mio.kr. til lokaleprogramreserven, 2,3 mio. kr. overføres til sikring af skoleveje i Skejby til Vejlby-Jellebakkeskolen og 0,1 mio. kr. overføres til vedligeholdelse og genopretning. Resultatet for alle afsluttede anlægsbevillinger på sektoren fremgår af bilag 9.

- 271-5.50 Børn og Unge Skoler På skoleområdet aflægges anlægsregnskaber for etablering af næraktivitetsområde på Skåde Skole, lokaleudbygning og moderniseringer på Mårslet Skole, moderniseringer på Højvangskolen, omstrukturering og moderniseringer på Solbjerg Skole, etablering af SFO afdeling på Solbjerg Skole, forbedring af indeklima på Hasselager Skole samt projekteringsbevilling til lokaleudvidelse på Læssøesgade Skole. Ovenstående anlægsprojekter er delvist er finansieret af RULL midlerne og i mindre omfang af KB midler og lokaleprogrammidler, og der er samlet mindreudgifter på disse projekter for 3,0 mio. kr. Mindreudgifterne på 3,0 mio. kr. følger af, at særligt anlægsprojekterne på Højvangskolen og Solbjergskolen kunne gennemføres uden særlige uforudsete udgifter og med lavere entrepriseudgifter end forventet. Samlet set tilbageføres projekteringsmidler på 0,6 mio. kr. til udbygning af Læssøesgade Skole til Lokaleprogrammet 0,1 mio. kr. tilbageføres til KB vedligeholdelse, mens de resterende 2,3 mio. kr. overføres til KB til sikring af skoleveje i Skejby til elever på Vejlby-Jellebakkeskolen. Dagtilbud På dagtilbudsområdet aflægges regnskaber for anlægsprojekter til sikring af pasningsgarantien og omstrukturering af dagtilbudsafdelinger på Kjærslund, Læssøesgade, Marselis Boulevard, Nørre Boulevard, Knudrisgade og Jasminvej. Anlægsbevillingerne har hovedsageligt været finansieret af reservemidler til sikring af pasningsgarantien, og i mindre omfang af KB midler og RULL midler. Merudgifterne på 1,0 mio. kr. svarende til 6 % af bevillingerne skyldes særligt merudgifter på fem udbygningsprojekter, hvor fem dagtilbudsafdelinger i det centrale Aarhus og i Viby J udvides hver med en gruppe. Det har på disse anlægsbevillinger været vanskeligt at gennemføre udbygningerne indenfor standardbeløbet der gives fra reserven pr. gruppe. Merudgifterne finansieres indenfor KB området. Samlet set tilbageføres 0,02 mio. kr. til RULL programmet, og der finansieres merudgifter for 1,0 mio. kr. fra KB området. Særlige dagtilbud og klubber Der er givet en anlægsbevilling til etablering af ny klub til specialtilbuddet Holme Søndergaard. Anlægsbevillingen har været finansieret hovedsaligt af kapitalisering af huslejebesparelser samt øremærkede anlægsbudgetter, RULL midler m.v. Mindreudgifterne på 1,0 mio. kr. skyldes særligt at det lykkedes at gennemføre et velstruktureret byggeri, der kunne gennemføres uden særlige uforudsete udgifter og med lave entrepriseudgifter. Mindreudgifterne tilbageføres med 0,1 mio. kr. til RULL programmet og 0,9 mio. kr. til KB området til vedligeholdelse af den nye bygningsmasse.

- 272-5.50 Børn og Unge 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Der er tidsforskudt midler til RULL MINI og investeringer i energirenovering i 2012. Herudover er en forholdsmæssig større andel af KB midler til vedligeholdelse og genopretning disponeret til uforudsete uafviselige udgifter som følge af mindre budgetter til planlagt vedligeholdelse og genopretning i budgetperioden 2012-15. De mindre budgetter i de kommende år skyldes i høj grad at der ved vækstpakkerne er sket fremrykninger fra disse år til 2009-11. De uforudsete uafviselige udgifter viste sig at være mindre end forventet, hvorfor der endvidere tidsforskydes midler til genopretning på dagtilbudsområdet. I alt er der afholdt udgifter for 42,4 mio. kr. hvilket er 10,0 mio. kr. mindre end ajourført budget på 52,4 mio. kr. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Generelt modsvares mer/mindreudgifter af tilsvarende tilpasning efterfølgende år på samme bevilling, dog sådan at mer/mindreudgifter på anlægsregnskaber på det ikke decentraliserede område (sektor 5.54.) som hovedregel finansieres ved korrektion af KB rådighedsbeløb (sektor 5.53). Det decentraliserede KB område KB området tilføres i budgetperioden 2013-16 40,8 mio. kr. jf. tabel H. Tilførslen af rådighedsbeløb følger af tidsforskydninger eller overførsler af rådighedsbeløb samt overførelse af mindreudgifter til bygningsdrift. Fra KB bevillinger i 2012 tidsforskydes 10,0 mio.kr. til 2013-16. Herudover overføres 2,4 mio. kr. til KB området fra afsluttede anlægsbevillinger på det ikke decentraliserede område. Endelig overføres der 28,4 mio. kr. til 2014 fra Børn og Unges opsparing til indhentelse af efterslæb på vedligeholdelse og genopretning på Børn og Unges ejendomme, samt til miljøforanstaltninger til opretning og forbedring af børne-, undervisnings- og arbejdsmiljø for børn, unge og personale i Børn og Unges ejendomme. De overførte midler kan henføres til mindreudgifter på driften som følge af tidsforskydninger til bl.a. vedligeholdelse samt vedligeholdelse at lejemål og husleje. Tabel H. Overførsler til efterfølgende år på KB området 2012 2013-14 Afvigelse fra ajourført budget 2012-10.004 10.004 Overførsel fra afsluttede anlægsregnskaber på det ikkedecentraliserede område -2.423 2.423 Statuskorrektion på driftsopsparing overført fra sektor 5.51 til vedligeholdelse og miljøforanstaltninger 28.357 Total -12.426 40.783 Indenfor KB området tidsforskydes 12,4 mio. kr. fra 2012, fordelt med 10,5 mio. kr. til 2013 og 1,9 mio. kr. til 2014. Tidsforskydninger til 2013 følger dels af mindreudgifter på anlægsregnskaber på det ikkedecentraliserede område, dels af tidsforskydning af mindreudgifter i 2012 til 2013 (jf. afsnit 5.3.2). Tidsforskydninger til 2014 vedrører 1,9 mio. kr. til sikring af tilgængelighed på skoleområdet, der tidsforskydes ud fra et hensyn til, at sikre en jævn fordeling af bevillingerne henover budgetperioden samt ovennævnte mindreudgifter til bygningsdrift der tidsforskydes til 2014 til vedligeholdelse og forbedring af indeklimaet.

- 273-5.50 Børn og Unge Tabel I. Tidsforskydninger og overførsler inden for perioden 2012-15 på KB området 2012 2013 2014 2015 2016 RULL (inkl. RULL MINI) -5.513 5.513 0 0 0 Øvrige bevillinger -5.049 3.149 1.900 0 0 Vedligeholdelse og genopretning -1.864 1.864 28.357 0 0 Total -12.426 10.526 30.257 0 0 Øvrige anlægsbevillinger Rådighedsbeløb på det ikke decentraliserede område øges i 2013 med 9,2 mio. kr. (2012 priser). Det følger af, at der på rådighedsbeløbene i 2012 er tidsforskydning af udgifter til 2013 for 8,6 mio. kr. på de ikkeafsluttede anlægsbevillinger. Fra de afsluttede anlægsbevillinger overføres 0,6 mio. kr. til Børn og Unge bevilling til lokaleprogrammet. Herudover overføres 2,4 mio. kr. til KB fra anlægsregnskaberne som følge af mindreudgifter. Tabel J. Overførsler til efterfølgende år på det ikke-decentraliserede område Beløb i 1.000 kr. 2012 priser Fordeling af afvigelser 2012 2013 Afvigelse fra ajourført budget 2012-8.588 8.588 Overførsel til lokaleprogrambevilling -573 573 Overførsel fra afsluttede anlægsregnskaber på det ikkedecentraliserede område til KB området -2.423 0 Total -11.584 9.161 5.3.6 Oversigt over anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret. Der aflægges regnskaber for 54 anlægsbevillinger. Inden for det decentraliserede område aflægges regnskab for 44 KB bevillinger. Se bilag 8 for en oversigt på bevillingsniveau.

- 274-5.50 Børn og Unge 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning A: Vedrørende de decentraliserede områder: Tabel 11. Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder, 1.000 kr. Primo- Ramme- Ultimo- Faktiske Overskud i ramme regule- ramme udgifter forhold ringer* til rammen -1-2 (3)=(1)+(2) -4 (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Decentraliserede driftsramme (5.51) 4.225.749 7.476 4.233.226 4.154.316 78.910 - Decentraliserede anlægsramme (5.53) 140.313-97.864 42.448 42.448 0 Samlet ramme i alt 4.366.062-90.388 4.275.674 4.196.764 78.910 *Anlægsområdet administreres sådan, at budget er lig med ramme. Der overføres ikke overskud fra rammen til status, da årets mer/mindreudgifter tillægsbevilges til efterfølgende år med rammevirkning. Mindreudgifter på 10,0 mio. kr. indstilles tillægsbevilget til efterfølgende år med rammevirkning, og indgår dermed i den samlede rammeregulering på 97,9 mio. kr. Tabel 12. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder, 1.000 kr. Status Overskud i Saldokor- Nettotilgoprimo forhold til rektioner dehaven- 2012* rammen i 2012 de ultimo 2012-1 -2-3 (4)=(1)+(2)+(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Decentraliserede driftsramme (5.51) 165.958* 78.910 0 244.868 - Decentraliserede anlægsramme (5.53) 1.202** 0 0 1.202 I alt 167.160 78.910 0 246.070 *Korrektionen til driftsrammen kan henføres til besparelser i forbindelse med budgetforliget for 2013, hvor der blev indarbejdet korrektioner til forbrug af opsparing til blandt andet kompetenceudvikling herunder den offentlige lederuddannelse, styrkelse af sproglig indsats med videre. **Nettotilgodehavende vedrørende 5.53 på 1,2 mio. kr. vedrører tidligere år, og er indregnet i budget 2013 med rammevirkning. I forhold til den oprindelige ramme udviser driftsregnskabet for 2012 en forøgelse af opsparingen på 71,4 mio. kr. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger med rammeeffekt på 21,5 mio. kr. Hertil kommer, at der gives en række rammekorrektioner på primært antal indskrevne børn i institution, barsel og manglende lønfremskrivning, som samlet beløber sig til -14,0 mio. kr. Hvorefter den samlede forøgelse af opsparingen bliver på 78,9 mio. kr. Med årets resultat bliver den samlede opsparing i Børn og Unge dermed på 244,9 mio. kr., hvilket svarer til ca. 5,78 pct. af den ajourførte ramme for 2012.

- 275-5.50 Børn og Unge Som det fremgår nedenfor af afsnit 5.4.2 er det samlede overskud disponeret enten decentralt eller til konkrete projekter. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Som det fremgår af ovenstående er Børn og Unges opsparing i 2012 forøget med 78,9 mio. kr., svarende til 1,86 pct. Resultatet kan tilskrives flere forhold (jf. beskrivelserne af hovedområder i afsnit 5.2.2.). 5.4.2 Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år Børn og Unges samlede opsparing var ved indgangen af 2012 166,0 mio. kr. Den samlede forøgelse af opsparingen i 2012 er på 78,9 mio. kr., hvilket svarer til 1,86 pct. af den godkendte ramme. Hermed bliver den samlede opsparing på 244,9 mio. kr. ultimo 2012, hvilket svarer til 5,78 pct. af den ajourførte ramme. Såvel årets resultat som den samlede opsparing ligger dermed klart inden for grænserne af Børn og Unges decentraliseringsordning, som er 5 pct. i det enkelte år og 10 pct. akkumuleret. Tabel 14: Opsparing ultimo 2012 (mio. kr.) Opsparing primo 2012* Årets resultat Opsparing ultimo 2012 Samlet opsparing 166,0 78,9 244,9 *inklusive budgetforlig 2013, hvor der blev indarbejdet forbrug af opsparing til blandt andet kompetenceudvikling herunder den offentlige lederuddannelse, styrkelse af sproglig indsats med videre. Som beskrevet nedenfor er den samlede opsparing fuldt disponeret. Med de nuværende styringsprincipper er det dog ikke muligt fuldt at indarbejde forbrug af opsparing i budgetperioden. Når det i forhold til likviditet og serviceramme bliver muligt at anvende opsparingen, vil Børn og Unge fremsende forslag til indarbejdelse af yderligere forbrug i budgettet. Der er i forbindelse med regnskabet for 2012 søgt om anvendelse af midler for 133,7 mio. kr. i perioden fra 2013 til 2018, heraf er 13 mio. kr. allerede budgetlagt i 2013. Som beskrevet ovenfor vil yderligere ønsker om forbrug af opsparing ikke mindst decentralt fremgå ved forslag til Budget 2014 og efterfølgende år.

- 276-5.50 Børn og Unge Bindinger på anvendelse af den samlede opsparing Som det fremgår af det efterfølgende, er opsparingen allerede disponeret (Noterne i tabellen henviser til uddybningen nedenfor). Disponeringen af den samlede opsparing er drøftet i HMU, som tilslutter sig anvendelsen. Tabel 13: Fordeling af den akkumulerede opsparing note mio. kr. Samlet opsparing 245 1 Decentral opsparing 131 2 Indfasning af besparelser fra Budget 2013 33,3 3 Øvrig bygningsdrift overføres til anlæg til vedligeholdelse 28,4 4 Opsparing i centrale afdelinger 20,3 5 6 Finansiering af budgetlagt opsparing i 2013 som vedtaget ved budgetforliget 2012 14 Kompetenceudvikling trepartsmidler til uddannelse af ledere samt understøttelse af lokalt samarbejde i trioen 9 Allerede disponeret i alt 236 7 Kommende udfordringer på folkeskoleområdet 9 Herefter disponeret i alt 245 Af den samlede opsparing på 245 mio. kr. er de 236 mio. kr. allerede disponeret. Derudover er foreslået, at der anvendes 9 mio. kr. til de kommende udfordringer på folkeskoleområdet til kompetenceudvikling, øget samarbejde mv. Note 1: Decentral opsparing I forhold til det korrigerede budget er der mindreudgifter på de decentrale enheder på ca. 16 mio. kr. Samlet set er den akkumulerede opsparing på de decentrale enheder dermed på 131 mio. kr. Der er opsparing på alle decentrale områder. Der er et stort behov for og ønske om at anvende overskud fra tidligere år blandt andet til yderligere understøttelse af de initiativer som byrådet har igangsat inden for inklusion, pædagogisk IT og innovation. Desuden er der fortsat ønsker om at anvende overskud til forbedringer af de fysiske rammer, kompetenceudvikling med videre. Det foreslås, at der i første omgang afsættes 40 mio. kr. til anvendelse i 2013, mens yderligere ønsker om forbrug af opsparing vil fremgå ved forslag til Budget 2014 og efterfølgende år.

- 277-5.50 Børn og Unge Note 2: Indfasning af besparelser fra Budget 2013 Ved budgetforliget for Budget 2013 blev vedtaget en besparelse i Børn og Unge på ca. 60 mio. kr. årligt fra 2013 og frem. For at ramme kerneydelsen i MBU mindst muligt, blev det ved udmøntningen af besparelsen forudsat anvendt ca. 64 mio. kr. af Børn og Unges opsparing til indfasning af besparelserne i årene 2013-2018. Ved budget 2013 blev indarbejdet 30,6 mio. kr. af de 64 mio. kr., og Børn og Unges opsparing blev tilsvarende reduceret. Det resterende beløb til indfasningen er således på 33,3 mio. kr. Midlerne til indfasningen er primært fremkommet ved mindreudgifter i 2012, som relaterer sig til områder med besparelser vedtaget i Budget 2013, hvor mindreudgifterne allerede er realiseret i 2012. Det vedrører blandt andet reduktioner i væksten i budgettet til børn og unge med handicap, midler til tosprogede, mindreudgifter til legestuer mv. Disse poster var en del af finansieringen af innovations- og bufferpuljen samt besparelserne ved Budget 2013. Note 3: Øvrig bygningsdrift overføres til anlæg Der har i Regnskab 2012 været mindreudgifter på bygningsdrift som følge af tidsforskydninger til blandt andet vedligeholdelse herunder vedligeholdelse af lejemål samt husleje. Midlerne overføres til anlæg til indhentelse af efterslæb på vedligeholdelse og genopretning af Børn og Unges ejendomme samt til miljøforanstaltninger til opretning og forbedring af undervisnings- og arbejdsmiljø for børn, unge og personalet i Børn og Unges ejendomme. Midlerne ønskes som nævnt ovenfor overført til anlæg i 2014. Note 4: Opsparing i centrale afdelinger De enkelte centrale afdelinger har en samlet opsparing på ca. 20 mio. kr. på administrationsbudgetter samt fællesposter. Opsparingen er som på de decentrale enheder øget i 2012. Dette skal ses i lyset af en hurtigere indfasning af de besparelser, der er besluttet med stigende effekt frem til 2014. Note 5: Finansiering af budgetlagt opsparing i Budget 2013, som vedtaget ved budgetforliget 2012 Der er i budget 2013 budgetlagt med forbrug af opsparing på 13 mio. kr. Der er afsat 7 mio. kr. ved budget 2010 til flere timer i 8. og 9. kl., som senere er konverteret til anvendelse i forbindelse med Fællesskaber for Alle. Derudover blev der i budgetforlig 2012 afsat 6 mio. kr. i 2012 og 2013 til kompetenceudvikling på dagtilbuds- og FU-området i sammenhæng med ændringer i handicapmodellen. Derudover resterer der ca. 1 mio. kr. til kompetenceudvikling i forbindelse med Fællesskaber For Alle, som skyldes tidsforskydninger i Regnskab 2012. De 13 mio. kr. er allerede indarbejdet i budgettet for 2013, mens den resterende 1 mio. kr. ønskes indarbejdet i 2013. Note 6: Kompetenceudvikling trepartsmidler til uddannelse af ledere samt understøttelse af lokalt samarbejde i trioen mellem ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter Midlerne overføres som følge af tidsforskydninger. En del af midlerne er trepartsmidler, der overføres til anvendelse i forbindelse med uddannelse af ledere. Derudover overføres midler til understøttelse af lokalt samarbejde i trioen mellem ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Formålet med samarbejdet er en yderligere styrkelse af den sociale kapital i Børn og Unge. Som beskrevet ovenfor ønskes midlerne indarbejdet i budgettet i forbindelse med budgetlægningen for 2014-2017.

- 278-5.50 Børn og Unge Note 7: Kommende udfordringer på skoleområdet Skoleområdet står overfor store udfordringer i den kommende tid. På landsplan forhandles der om en udvidet og ændret tilrettelæggelse af skoledagen for eleverne på alle klassetrin. Dette giver udfordringer i forhold til kompetenceudvikling, øget samarbejde mellem faggrupper, øget samarbejde med foreninger og ungdomsuddannelserne samt nye aktivitetsformer mv. Med henblik på at være bedst muligt klædt på til de kommende ændringer afsættes der 9 mio. kr. til kompetenceudvikling og iværksættelse af lokale pilotprojekter. Midlerne ønskes indarbejdet i Budget 2013. 6. Øvrige forhold 6.1 Kritiske/problematiske forhold Kontering af Barselsrefusioner I forbindelse med at udbetalingen af barselsdagpenge overgik til Udbetaling Danmark pr. 1. december 2012, har der været nogle problemer med at få barselsdagpengene konteret rigtigt. Derfor er der ikke bogført barselsdagpengeindtægter efter denne dato på driftskontiene. De manglende indtægter for barsel udgør for Børn og Unges vedkommende 6.521.000 kr. Barselsrefusionerne indgår således ikke i Børn og Unges driftsresultat. I forbindelse med opgørelsen af Børn og Unges barselsramme og rammekorrektion er barselsrefusionen efter aftale med Borgmesterens Afdeling medtaget i opgørelsen, selvom den ikke er konteret på driften. Dette giver alene en tidsforskydning i forholdet mellem Børn og Unges driftsresultat og samlede status. Afskrivninger på bodsopgørelse fra arbejdsnedlæggelsen i 2006 Det skal bemærkes, at der ved regnskabets afslutning fortsat er optaget en restance på ca. 3,5 mio. kr. fra bod i forbindelse med arbejdsnedlæggelse i 2006. I 2006 var der arbejdsnedlæggelse på Børn og Unges område. Arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig. Borgmesterens Afdeling beregnede efter strejken i 2006, at kommunen ville få en indtægt fra boden på ca. 13 mio. kr., der blev restancebogført. Borgmesterens Afdeling har oplyst, at der ikke kan forventes flere indtægter fra bodsopgørelsen. Den samlede indtægt er på ca. 9,5 mio. kr., hvorefter der rester en fortsat restance på 3.503.759,15 kr. Borgmesterens Afdeling som har forestået hjemtagelsen af boden i samarbejde med KL, har oplyst at restancen ikke kan nå at blive afskrevet i Regnskab 2012, hvorfor restancen må forventes afskrevet i 2013.

Sektor 9.20 Budgetreserver

- 279-9.20 Sektorbetegnelse Budgetreserver Reservekontoen omfatter beløb, som det ikke er praktisk eller hensigtsmæssigt at placere på sektorernes konti. Principielt bør alle udgifter og indtægter budgetteres på de konti, som vedrører det formål de pågældende udgifter/indtægter hører ind under. Ved budgetlægningen er det ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at placere beløbene på de bevillingskonti, som de vedrører. Det har derfor i en årrække været praksis at henføre sådanne beløb til reservekontoen. I takt med at byrådsindstillinger udmønter reserverne, overføres beløbene løbende til de respektive afdelinger, som de vedrører. Da både reservebeløbene og deres formål varierer fra år til år, er reservebeløbene samlet i én sektor. Reservebeløb vedrørende overførselsindkomster er optaget på de kontonumre indenrigsministeriet har anvist til formålet. Dette er sket for at nettoudgifterne budgetteres korrekt ved opgørelsen af serviceudgifterne i Aarhus Kommune. For de reservebeløb, der entydigt kan henføres til en bestemt sektor, henvises til den pågældende sektor for en beskrivelse af de gældende målsætninger, lovgivninger og bindinger. 1. Ressourcer 1.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 920 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 0 928.582-928.582-791.873-136.710-100,0% Indtægter 0 0 0 0 0 Refusion 0-136.710 136.710 0 136.710-100,0% Nettoudgifter i alt 0 791.873-791.873-791.873 0 Anlæg: Udgifter 0 440.093-440.093-307.458-132.634-100,0% Indtægter 0-82.377 82.377-50.257 132.634-100,0% Nettoudgifter i alt 0 357.716-357.716-357.716 0-100,0% Nettoopgørelse: * Ikke-styrbare udgifter 0 791.873-791.873-791.873 0 * Anlæg 0 357.716-357.716-357.716 0-100,0% Nettoudgifter i alt 0 1.149.589-1.149.589-1.149.589 0-100,0%

- 280-9.20 Sektorbetegnelse Som hovedregel bogføres der ikke på reserven. Det betyder, at det er normalt med en afvigelse mellem regnskab og budget på 100 %. Afvigelsen mellem budget og regnskab er udelukkende et udtryk for, hvad der er afsat på budgetreserven til senere udmøntning. Kolonnen med tillægsbevillinger udtrykker den del af det samlede nettobeløb, som er overført til de konkrete formål/bevillinger i magistratsafdelingerne eller, som er optaget som nye reserver til senere udmøntning. Beløbene i kolonnen med afvigelsen mellem regnskab og ajourført budget skal derfor enten overføres til efterfølgende år eller tilgå kassen som uforbrugte reserver. Økonomiske styringsprincipper De seneste mange års aftaler mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om udviklingen i kommunernes serviceudgifter indebærer, at det er påkrævet at adskille udgiftsændringer, der vedrører henholdsvis service- og overførselsområdet, samtidig med at sonderingen mellem styrbare og ikke-styrbare udgiftsområder opretholdes. Magistraten vedtog på sit møde d. 23. november 1998 nye økonomiske styringsprincipper for Aarhus Kommune, som både tager højde for den oprindelige opdeling i styrbare og ikke styrbare områder samt for opdelingen i service- og overførselsområder. Styringsprincipperne medfører, at merudgifter vedrørende ikke-styrbare serviceudgifter pga. servicerammer ikke kan finansieres af ikke-styrbare overførselsudgifter, men skal finansieres indenfor kommunens samlede budget til styrbare serviceudgifter under et. Tilsvarende gælder, at merudgifter vedrørende ikke-styrbare overførsler skal finansieres af eventuelle mindreudgifter på de ikke-styrbare serviceområder og af kommunens budget for de styrbare områder under et. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen vurderes behovet for finansiering af evt. ikkefinansierede afvigelser mellem regnskabet og budgettet vedrørende de ikke-styrbare serviceudgifter. Vedrørende de ikke styrbare serviceudgifter og de ikke-styrbare overførselsudgifter viser regnskabet for 2012, at der isoleret set er realiseret nettomindreudgifter. Hertil kommer, at der er nettomerindtægter vedrørende renter og finansiering. Disse nettoforbedringer modsvares stort set af en forventet efterregulering af beskæftigelsestilskuddet og de øvrige overførselsudgifter. Ifølge Aarhus Kommunes økonomiske styringsprincipper skal merudgifter på de ikke-styrbare områder finansieres via kompenserende besparelser i de efterfølgende år. Da der isoleret set ikke er væsentlige udgiftsafvigelser vedrørende de ikke-styrbare områder vurderes det, at der ikke er behov for optagelse af reserve til finansiering af sådanne afvigelser vedrørende regnskabet for 2012. 1.2 Drift 1.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto -792 mio. kr. til driftsreserverne. Tillægsbevillingerne vedrører dels overførsel af afsatte beløb til de formål/ bevillingskonti som reserverne vedrører, dels afsættelse af nye reservebeløb til senere udmøntning.

- 281-9.20 Sektorbetegnelse De væsentligste tillægsbevillinger er en bevilling på 10,6 mio. kr. til Fremtidige IT-udgifter, 21,2 mio. kr. afsat til Potentielle merudgifter til BPA, 377,4 mio. kr. til Aktivitetsbestemt medfinansiering, Reservation af serviceramme for 169,7 mio. kr. samt 29,7 mio. kr. til Udd., ledelse og personalemæssige initiativer. Størstedelen af beløbene er overført til de formål de var afsat til. 1.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På driftsområdet er der ingen ikke-udmøntede reserver. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på 357 mio. kr. til anlægsreserverne. Dette nettobeløb dækker over bevægelser i både positiv og negativ retning, hvoraf de væsentligste vedrører en udmøntning vedr. indtægt fra Trafikløsn. Marselisborgb. på 14 mio. kr., en udmøntning til byggemodning ifbm. de bynære havnearealer på -19,2 mio. kr., udmøntning til diverse byggemodning på De Bynære Havnearealer på -23,4 mio. kr., en provenu fra salg af arealer på de bynære havnearealer på 81,5 mio. kr., en udmøntning på -45 mio. kr. til Udv. koll. trafik, dækn.afg. samt en udmøntning i forbindelse med salg af byggeretter på godsbanearealet for 304,8 mio. kr. Tillægsbevillingerne vedrører dels udmøntning af afsatte beløb til de formål/ bevillingskonti som reserverne vedrører, dels overførsel til efterfølgende år ved uforbrugte midler. Med regnskabet søges tillægsbevilget en mindreindtægt på 14 mio. kr. i 2013. Mindreindtægten vedrører salg af en grund til Aarhus Vand, som allerede er realiseret i 2009. 1.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser På anlægsområdet er der ingen ikke-udmøntede reserver.

Sektor 9.30 Administration m.v.

- 282-9.30 Administration m.v. Administration m.v. 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Sektor 0.30 Administration m.v. dækker Borgmesterens Afdeling. Borgmesterens Afdeling varetager de overordnede og tværgående opgaver i Aarhus Kommune indenfor politisk betjening, økonomi, HR, juridisk rådgivning, IT, indkøb og udbud, kommunikation, integration samt erhvervs- og byudvikling. Borgmesterens Afdelings mission er at hjælpe den politiske ledelse med at udvikle bysamfundet Aarhus, samt at lede og udvikle organisationen Aarhus Kommune. I forlængelse heraf er Borgmesterens Afdelings konkrete strategi for 2012-2013 at understøtte, at der skabes vækst og beskæftigelse i kommunen, samt gennem innovation, udvikling og nytænkning at modernisere og forny kommunens organisation og opgavevaretagelse. Opgaverne skal løses i tæt kontakt med politikere, bysamfund og magistratsafdelingerne, og der hentes inspiration både nationalt og internationalt. Borgmesterens Afdelings udførelse af opgaverne bygger på Aarhus Kommunes værdigrundlag: Troværdighed, Respekt og Engagement. Værdierne er udgangspunktet for det daglige arbejde og for måden, hvorpå lederne og medarbejderne møder borgerne, politikerne, magistratsafdelingerne, bysamfundet, virksomheder og hinanden på. Målet er, at værdierne er en integreret del af det daglige arbejde. Organisation Borgmesterens Afdeling ledes af en afdelingsledelse bestående af Stadsdirektøren, Økonomidirektøren, tre afdelingschefer og sekretariatschefen. Borgmesterens Afdelings organisation er opdelt i fire afdelinger: Økonomi, HR og Jura, Digitalisering og Erhverv, og to stabsfunktioner: Borgmester- og Ledelsessekretariat samt Integration og Bydelsudvikling. Borgmesterens Afdelings økonomi er i regnskab 2012 opdelt i fire sektorer: Sektor 0.31 til decentraliserede/styrbare udgifter Sektor 0.33 til ikke-decentraliserede/ikke-styrbare udgifter Sektor 0.34 til ikke-decentraliserede/styrbare udgifter Sektor 0.37 til personalegodeprojektet (decentral./styrbar) Sektor 0.32 Lønhuset og sektor 0.35 IT-puljen var med i budget 2012. Sektor 0.32 er nedlagt, da Lønhusets opgave pr. 1. november 2011 er overgået til KMD BPO. Sektor 0.35 er nedlagt og omlagt til ordinær anlægsbevilling. Den decentraliserede sektor 0.31 for Borgmesterens Afdeling er opdelt i syv kontoafsnit, ét for hver af de fire afdelinger, samt ét for hver af de to stabsfunktioner. Hver afdelings budget er så igen opdelt i udgifter til løn og administration, samt tværgående udgifter som vedrører hele kommunen (OPUS økonomistyringssystem, løn- og fraværssystem, Bestiller Løn, IT-kontoen, Erhvervspuljen, Personalegodeprojektet, dagsorden- og journalsystem, kommunens hjemmeside, Falck-abonnement, HR-puljen, Event- og brandi ngpuljen, tilskud til Aarhus Festuge og Visit Aarhus, Byrådets rejse- og repræsentationskonto, vederlag til Byråd og Magistrat m.v.).

- 283-9.30 Administration m.v. Den ikke-decentraliserede/ikke-styrbare sektor 0.33 omfatter kommunens udgifter til revision, kontingent til KL, seniorjob, tjenestemandspensioner, udgifter til arbejdsskader og beskyttede stillinger, bidrag til arbejdsmiljøfondet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring. Den ikke-decentraliserede/styrbare sektor 0.34 omfatter Aarhus Kommunes interne forsikringsordninger til dækning af brand-, storm og vandskader, personaletilpasningspuljen, barselsudligningsordningen, senior-/kompetenceudviklingsmidler, samt Borgmesterens Afdelings anlægsudgifter (tilgængelighedspulje, Byrådets IT, Gellerup/Toveshøj og Helhedsplan Syd m.v.). I 2009 har Byrådet godkendt en decentraliseringsordning for personalegodeprojektet. Personalegodeprojektet skal over en årrække være selvfinansierende og for at holde økonomien adskilt fra Borgmesterens Afdelings øvrige styrbare økonomi, er der oprettet en selvstændig sektor, sektor 0.37. Beskrivelse af ydelser Borgmesterens Afdelings grundlæggende opgave er jf. ovenfor at varetag e den tværgående administration, udvikling og k oordinering i Aarhus Kommune, udvikling af bysamfundet Aarhus, samt sekretariatsopgaver for Byråd et, Magistraten og borgmesterembedet. De konkrete ydelser leveres af de forskellige stabsfunktioner og opgaveområder. 3 Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer Rummelighed i normalområdet - udarbejde modeller Normalområdet skal i højere grad løfte opgaven for det store flertal af kommunens borgere, blandt andet ved at udvide det eksisterende rummelighedsbegreb i normalsystemet på de store serviceområder. Direktørgruppen udarbejder modeller for den fremadrettede håndtering af opgaver mellem kommunens traditionelle velfærdsområder og de specialiserede velfærdsområder. Status: MSB og MBU arbejder i fællesskab for at børn og unge bliver inkluderet i bredere forstand og større omfang end hidtil. I den forbindelse er der udviklet en fælles tilgang til nytænkning af social inklusion. Der er således sket en intensivering af samarbejdet mellem MSB og MBU. Det gælder både generelt og i særdeleshed i forbindelse med byrådets ambition om øget inklusion i almenområdet. Med afsæt i Børn og Unge politikkens visioner, er der igangsat et arbejde med videreudvikling af fælles mål, fælles sprog, fælles faglige koncepter og tilgange. Et udviklingsarbejde, som vil sikre en bedre udnyttelse af potentialet i et samarbejde på tværs af fagområder og snitfladen - ikke mindst til gavn for børnene, de unge og deres forældre. Sideløbende hermed har man arbejdet intens med lokal udvikling og afprøvning af inklusionsfremmende initiativer i Tilstområdet, på tværs af MSB og MBU. Konkret arbejdes med ni projekter som løbende følges for at vurdere potentiale for udbredelse til hele Aarhus Kommune. Fastholde kompetencer ved arbejdsløshed I forhold til arbejdsmarkedet er der behov for en særlig målrettet indsats for at fastholde kompetencerne hos de personer, der bliver ramt af arbejdsløshed som følge af den økonomiske

- 284-9.30 Administration m.v. krise. Aarhus Kommune har som byens største offentlige virksomhed et særligt ansvar for gennem særlige initiativer at sikre, at der også de kommende år vil være de kompetencer på arbejdsmarkedet, der skal til for at tilbyde offentlige serviceydelser på et kvalificeret og professionelt niveau. Status: Aarhus Kommune opfylder som byens største arbejdsplads sit særlige ansvar for at opretholde kompetenceniveauet på arbejdsmarkedet gennem en række helt konkrete tiltag og samarbejder. Således er omkring 3.000 studerende fra de videregående uddannelser tilknyttet Aarhus Kommune i praktik eller i studierelevant og ikke-studierelevante studiejob (tal fra februar 2012). Dertil kommer, at Aarhus Kommune bidrager med knap 1.400 praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne, mens 130 er tilknyttet kommunen i seniorjob og ca. 470 i løntilskud. Endelig har Aarhus Kommune opslået i alt 415 akutjob i perioden 20. oktober 2012 til 3. april 2013. Etablering af udviklingspulje - innovationstemaer Med henblik på at skabe det nødvendige råderum til udvikling af smartere og bedre løsninger i den kommunale service afsættes en udviklingspulje på 40 mio. kr. årligt fra og med 2013. Direktørgruppen fremlægger forslag til innovationstemaer, der skal arbejdes med på tværs af kommunen samt forslag til, hvordan arbejdet med innovationstemaerne kan organiseres. Direktørgruppens oplæg fremlægges første gang sammen med budgetproceduren for 2013. Status: Innovationsinitiativerne Direktørgruppen har nedsat en innovationsarbejdsgruppe med repræsentanter fra alle seks magistratsafdelinger. Innovationsarbejdsgruppens opgave er dels at bidrage til at udmønte byrådets beslutning, der vedrører innovationspuljen på 40 mio. kr. Dels at komme med anbefalinger til direktørgruppen om, hvordan Aarhus Kommune kan arbejde med kulturforandring på den fælles bane. Udmøntningen er således opdelt i to primære spor: Et kulturspor og et puljespor. Den overordnede projektledelse varetages af Borgmesterens Afdeling i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger. Kultursporet I kultursporet er det især aktiviteter inden for følgende fire kategorier: ledelse, kommunikation, organisation og konkret handling, som sættes i gang på den fælles bane. Det vægtes, at mainstreame innovation ind i de eksisterende fora i stedet for at oprette ny organisation. Puljesporet Der er to ansøgningsrunder om året til den fælles innovationspulje på 30. mio. kr. Ved tildeling af midler til innovationsinitiativer, vil direktørgruppen især fokusere på områder og temaer, hvor koncentrationen af forskellige problemstillinger er høj, og hvor en samlet og tværgående kommunal indsat derfor er krævet. Innovationssekretariatet i Borgmesterens Afdeling har modtaget 62 ansøgninger til den første ansøgningsrunde. Ansøgningerne under 2 mio. kr. behandles i direktørgruppen 8. maj, og derefter vil Byrådet behandle ansøgninger over 2 mio. kr. Ansøgere kan forvente svar på ansøgningerne efter Byrådets behandling. Panel af friske øjne Direktørgruppen har nedsat et advisory board, som skal kaste friske øjne på udvalgte ansøgninger til den fælles pulje. Advisory boardet udgøres af 6 eksterne personer, som i kraft af deres faglighed, viden og erfaring kan perspektivere ansøgningerne og give dem et par ord med på vejen, inden de sendes til behandling i direktørgruppen og Byråd. De lokale midler

- 285-9.30 Administration m.v. De lokale midler på 10. mio. kr., som er fordelt ud på alle magistratsafdelingerne, administreres lokalt, men viden og erfaring som genereres via disse midler, vil blive delt på tværs af afdelingerne. Læs mere om innovationsinitiativerne på www.innovationiaarhus.dk. Denne nye hjemmeside vil fremover videreudvikles som den primære elektroniske kommunikationsplatform for interne og eksterne interessenter. Etablering af buffer - proces for realisering af finansiering Borgmesterens Afdeling fremlægger et konkret forslag til procedure for etablering af udviklingspuljen og bufferen. Forslaget skal indeholde et oplæg til proces for realisering af finansieringen. Borgmesterens Afdeling drøfter forslaget med direktørgruppen og herefter fremlægges forslaget i forbindelse med fastlæggelsen af budgetproceduren for 2013. Status: I budgetproceduren for budget 2013 blev der etableret henholdsvis en udviklingspulje og en buffer til uafviselige udgifter. Finansieringen skete via en reduktion i de decentraliserede rammer svarende til 0,75 % af lønandelen i de decentraliserede rammer i 2013 og frem, og yderligere 0,75 % i 2014. I forbindelse med afdelingernes budget 2013-2016 fremsendte afdelingerne redegørelser for, hvordan reduktionerne skulle gennemføres. Hensigtserklæringen anses for gennemført. Konkurrenceudsættelse og OPP Aarhus Kommune har igennem de senere år konkurrenceudsat en række driftsopgaver. Med henblik på at stimulere et øget samarbejde mellem det private og kommunen udarbejder direktørgruppen et oplæg om målsætninger for et sådant arbejde, konkrete eksempler på samarbejdet og forslag til tiltag, der kan understøtte et øget privat offentligt samarbejde i de kommende år. Status: Der er udarbejdet oplæg om muligheder for offentlig-privat samarbejde på såvel driftssom på anlægsområdet. Oplæg om mulig OPS på anlægsområdet indgik i materiale til budgetkonferencen d. 27. april 2012. Forligspartierne har i budgetforlig 2013 anmodet alle magistratsafdelinger om at styrke det offentlig-private samarbejde og den indsats vurderes i forbindelse med B2014. Det er desuden aftalt, at opførelse af byggeri i Gellerup som bl.a. skal huse ca. 700 medarbejdere søges opført i offentlig-privat samarbejde. Analyser af 5 konkrete ikke-styrbare serviceområder For at begrænse udfordringerne for kommunens økonomi ved ufinansierede stigninger i de ikke-styrbare udgiftsområder vil Borgmesterens Afdeling og de relevante magistratsafdelinger analysere fem ikke-styrbare serviceområder nærmere med henblik på at undersøge, hvordan flest muligt af disse områder kan gøres styrbare fremover. Det er BPA-ordningen, kontakt- og ledsageordningen for døvblinde, hjælpemidler, vintertjeneste og behandlingsmæssigt fripladstilskud. Resultatet fra analysen med tilhørende konkrete anbefalinger skal fremlægges i forbindelse med budgetlægningen for 2013. Status: Analyserne blev udarbejdet og fremsendt til byrådet som en del af bilagsmaterialet til Magistratens budgetforslag for 2013-2016. Analyse af det ikke-styrbare overførselsområde Borgmesterens Afdeling og de relevante magistratsafdelinger udarbejder en analyse af de ikke-styrbare overførselsudgifter. Analysen udarbejdes frem til sommeren 2012 og har til formål at beskrive, i hvilket omfang de enkelte ikke-styrbare overførselsudgiftsområder indeholder elementer af styrbarhed/påvirkelighed, som eventuelt bør føre til en ændret styring af områderne, således at det årlige økonomiske tab kan nedbringes. Resultatet af analysen med tilhørende konkrete anbefalinger skal fremlægges i forbindelse med budgetlægningen for 2013. Status: Analysen blev udarbejdet og fremsendt til byrådet som en del af bilagsmaterialet til Magistratens budgetforslag for 2013-2016. Tværgående samarbejde på indkøbsområdet Med henblik på at opnå den størst mulige effekt af programmet Nemmere, bedre og billigere

- 286-9.30 Administration m.v. indkøb gennemføres der i 2012 en samling af indkøbsfaglige kompetencer og ressourcer hos Børn og Unge, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Borgmesterens Afdeling i et fælles indkøbskontor. Indkøbskontoret skal forestå kommunens tværgående udbudsplanlægning, udbud og opfølgning på indkøbsaftaler i et tæt samarbejde med magistratsafdelingerne. Erfaringerne med samlingen evalueres efterfølgende og det videre forløb fastlægges af Magistraten. Status: Samlingen af de tre indkøbsfunktioner blev planlagt i 2012, og er godkendt af Byrådet og gennemført i 1. Kvartal 2013. Indkøb og udbud indgår i den foreslåede Fælles Service, og den konkrete yderligere samling af indkøbs- og udbudsopgaver vil derfor indgå i implementeringen af Fælles Service. Forberedelse af ny langsigtet investeringsplan Den nuværende investeringsplan udløber i 2013. Borgmesterens Afdeling præsenterer et oplæg til en procesbeskrivelse, der leder hen imod en anlægskonference i 2012, og videre hen imod vedtagelsen af en ny langsigtet investeringsplan for Aarhus Kommune i forbindelse med budget 2013-2016. Der fremsendes oplæg til procesbeskrivelse til byrådet inden udgangen af 2011. Status: Der blev afholdt en anlægskonference i foråret 2012. Efterfølgende er anlægsområdet behandlet i budgetforliget for 2013. Den nye beslutning erstatter således hensigtserklæringen fra 2012, der anses for at være opfyldt. Overblik over vedligeholdelsesbehov for den trafikale og den grønne infrastruktur Med henblik på at vedligeholdelsesbehovet for såvel den trafikale som den grønne infrastruktur kan indgå i den tværgående prioritering i forbindelse med budgetlægningen for 2013-2016, igangsætter Borgmesterens Afdeling et arbejde med at skabe et overblik over vedligeholdelsesbehovet i samarbejde med de relevante magistratsafdelinger. Status: Analysen blev udarbejdet og fremsendt som en del af materialet til byrådets anlægskonference i februar 2012. Vurdering af muligheder for at afdrage Socialområdets gæld En fuld afvikling af Socialforvaltningens gæld i den kommende 4-årige budgetperiode vil betyde, at serviceniveauet i Socialforvaltningen skal reduceres mærkbart i budgetperioden, hvilket ikke findes hensigtsmæssigt. Frem mod vedtagelsen af Budget 2013 skal der derfor ske en vurdering af mulighederne for på sigt at afdrage på gælden herunder mulighederne for hel eller delvis gældssanering. Status: I forbindelse med budgetforliget for 2013-2016 var forligspartierne enige om, at socialområdet gives fortsat rentefritagelse i 2013 og at der i forbindelse med budgetlægningen for 2014 træffes beslutning om en varig løsning. Forebyggelse af radikalisering Der foregår i Aarhus en målrettet indsats i et samarbejde mellem Østjyllands politi og Aarhus Kommune med det formål at forebygge radikalisering af unge, hvad enten den er politisk eller religiøst betinget, og der er igangsat en række initiativer til at forebygge radikalisering. Der er konstateret et stigende behov for at supplere den eksisterende indsats for under 18-årige med styrkede indsatser for de over 18-årige. Der udarbejdes en handlingsplan for et styrket fokus på antiradikaliseringsindsatsen i Aarhus Kommune. Status: Handlingsplanen blev udarbejdet i samarbejde mellem Børn og Unge, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Borgmesterens Afdeling og blev drøftet i Magistraten den 21. maj 2012, hvor også Østjyllands politi deltog. Der var tilslutning til handlingsplanen. Handlingsplanen blev drøftet på mødet i budgetforligskredsen den 6. juni 2012, hvor der ligeledes var tilslutning. Store Robert Aarhus Kommune er af Selskabet til skabelse af Store Robert blevet kontaktet med tilbud om at skænke skulpturen til Aarhus og placere den ved indsejlingen til Aarhus Havn. I forhold til

- 287-9.30 Administration m.v. den videre proces med skulpturens realisering skal der i første omgang være fuldstændig sikkerhed for, at den lovede finansiering kan tilvejebringes af giveren. Når det er på plads, udarbejdes en byrådsindstilling. Status: Selskabet til skabelse af Store Robert har orienteret Aarhus Kommune om, at projektet ikke kan realiseres som planlagt pga. den generelle økonomiske situation. Projektet sættes derfor i bero. Tværgående samarbejde på IT-området I budgettet for 2011 blev der i forbindelse med de administrative besparelser peget på muligheden for tværgående samarbejder på en række områder. I forlængelse heraf vil der ligeledes ske en vurdering af mulighederne for på IT-området at samle de kompetencer og ressourcer vedrørende de IT-opgaver, som er generelle på tværs af magistratsafdelingerne. Med henblik på at iværksætte konkrete initiativer primo 2012, vil Borgmesterens Afdeling ultimo 2011 overfor direktørgruppen fremlægge et konkret forslag bl.a. til styrkelse af det eksisterende samarbejde. Direktørgruppen vil inden udgangen af 2011 fremlægge et konkret forslag til sammenlægning af kompetencer og ressourcer på indkøbs- og IT-området. Status: IT-styregruppen har gennemført en dokumentation af ansvarsområder og opgaver, som hensigtsmæssigt kan løses samlet. Direktørgruppen har drøftet oplæg og tidsplaner, sådan at der foreligger et fælles grundlag for at gennemføre en samling af en række IT-opgaver. IT-området indgår i den foreslåede Fælles Service, og den konkrete samling af IT-opgaver vil derfor blive indgå i implementeringen af Fælles Service. Øget digitalisering Med henblik på at medvirke til fra 2013 og frem at skabe et økonomisk råderum i forhold til udviklingspuljen, via en bedre og mere effektiv opgaveløsning, fortsætter og forstærkes den digitaliseringsindsats, der blev besluttet i budgettet for 2011. Direktørgruppen vil løbende følge op på resultaterne heraf. Status: Indsatsen med at reducere kommunens direkte udgifter er videreført, og der er dokumenteret betydelige mindreudgifter til bl.a. telefoni, sikkerhed med token-løsning, digital post og print. Der er desuden ibrugtaget en moderniseret dokumenthåndteringsløsning edoc, projektrum, edagsorden og bookingløsning, ligesom en arbejdet med at digitalisere ind- og udgående post prioriteres højt. Der er ibrugtaget nye løsninger på lønopgaverne med henblik på at effektivisere sagsgangene.

- 288-9.30 Administration mv. Administration mv. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 930 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Drift: Udgifter 561.431 554.109 7.322-23.389 30.711 5,8 % Indtægter -27.638-11.105-16.533 4.966-21.498 349,7 % Refusion -2.186 0-2.186-1.500-686 45,7 % Nettoudgifter i alt 531.607 543.004-11.396-19.923 8.527 1,6 % Anlæg: Udgifter 18.779 13.186 5.593 22.217-16.624-47,0 % Indtægter -6.538 0-6.538-5.579-960 17,2 % Nettoudgifter i alt 12.240 13.186-945 16.639-17.584-59,0 % Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor 0.31 218.932 232.363-13.431-19.160 5.729 2,7 % * Sektor 0.37 1.917-600 2.517 2.547-30 -1,6 % Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter 14.335 20.519-6.184-8.305 2.121 17,4 % * Ikke-styrbare udgifter 296.423 290.722 5.702 4.995 707 0,2 % * Anlæg 12.240 13.186-945 16.639-17.584-59,0 % Nettoudgifter i alt 543.848 556.189-12.341-3.284-9.058-1,6 % Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab 2012 2011 Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Borgmesterens Afdelings administrative medarbejdere på rådhuset 147 154-7 -4,5 % Personaleforbrug I alt 147 154-7 -4,5 % 5.2 Drift og personale Regnskabsforbruget er i alt 8,6 mio. kr. højere end det ajourførte budget, hvilket svarer til 1,6 procent. Personaleforbruget er i alt reduceret med ca. 7 fuldtidsstillinger fra 2011 til 2012, svarende til et fald på 4,5 procent.

- 289-9.30 Administration mv. 5.2.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er givet tillægsbevillinger på i alt -19,9 mio. kr., som det fremgår af tabellen på foregående side. Sektor 0.31 står for de -19,2 mio. kr., heraf skyldes de -13,7 mio. kr. rene forventningsændringer fra forventet regnskab 2012. Desuden medførte IT-kontoens kompensationsmodel tillægsbevilling på -11,5 mio. kr. Endelig er der tillægsbevilling på -5,7 mio. kr. som følge af overførsler fra 2011. Modsat er der tillægsbevillinger på 13,4 mio. kr. på grund af udmøntninger fra driftsreserven. Herudover er der under 0.31 mange mindre bevægelser. Væsentlige tillægsbevillinger vedr. 2012 for sektor 0.31: Mio. kr. 2012-ændring Forventningsændringer fra forventet regnskab 2012-13,7 IT-kontoens kompensationsmodel -11,5 Overførsler fra 2011-5,7 Udmøntninger fra driftsreserven 13,4 Andre bevægelser -1,7 I alt -19,2 Tillægsbevilling under Personalegodeprojektet på 2,5 mio. kr. skyldes alene forventningsændringer fra forventet regnskab 2012. Tillægsbevillinger under det ikke decentraliserede styrbare område på -8,3 mio. kr. skyldes en kombination af mindreudgifter som følge af forventningsændringer fra forventet regnskab 2012, overførsler fra 2011 og udmøntning fra driftsreserven. Tillægsbevillinger under det ikke decentraliserede ikke styrbare område på 5,0 mio. kr. skyldes hovedsaligt forventningsændringer fra forventet regnskab 2011 og 2012 samt budgetlægning af seniorjob på netto 3 mio. kr. 5.2.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Merforbruget på 8,6 mio. kr. skyldes flere forhold. Et merforbrug på sektor 0.31 på i alt 5,7 mio. kr., som alene skyldes et merforbrug på IT-kontoen på 9,0 mio. kr. som følge af ekstraordinære infrastrukturanskaffelser besluttet af Byrådet december 2012, der ikke var forventet anskaffet ved forventet regnskab. Alle øvrige områder under 0.31 har i alt haft et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. Eksempelvis har de 5 afdelinger i BA på løn-, administrations- og tværgående konti tilsammen haft et mindreforbrug ift. det ajourførte budget på 1,0 mio. kr. Der er et underskud/merforbrug på 0,4 mio. kr. vedr. BAs interne barselsudligning et underskud som kompenseres fra kommunens barselsudligningsordning via en statuskorrektion. På de ikke decentraliserede styrbare konti har der i alt været et merforbrug på 2,1 mio. kr. Dette skyldes et teknisk merforbrug på barselsudligningsordningen på kr. 7,9 mio. kr. samt mindreforbrug vedrørende Forsikringsfondene, Trepartsmidler og Personaletilpasningspuljen på i alt kr. 5,8 mio. kr. Barselsudligningsordningen styres indtil videre primært via opsparingskorrektioner (se afsnit 6.2). På det ikke decentraliserede ikke styrbare område er der merforbrug på 0,7 mio. kr. Personale Borgmesterens Afdeling har i 2012 i alt 147 fuldtidsstillinger ansat. Det svarer til 7 stillinger eller 4,5 procent færre end i 2011. Faldet skyldes besparelser jf. de af byrådet besluttede budgetbesparelser.

- 290-9.30 Administration mv. 5.2.3 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Det ikke decentraliserede styrbare områder foreslås ved regnskabsindstillingen 2012 flyttet til det decentraliserede område (sektor 0.31) med virkning fra 1. januar 2013. Det drejer sig om Barselsudligningsordningen, Forsikringsfondene, Trepartsmidler og Personaletilpasningspuljen. Mindreforbruget vil dermed tilgå områdernes opsparing og overføres derfor ikke til efterfølgende år. Desuden flyttes kommunens udviklingspulje fra driftsreserven til BAs decentraliserede område (sektor 0.31). Denne får egen ramme og opsparing. På de ikke decentraliserede ikke-styrbare områder overføres der ikke mellem årene. En række af de ikke decentraliserede ikke-styrbare områder overføres til det decentraliserede område (sektor 0.31), hvorved de bliver rammebelagte og med egen opsparing. Det vedrører kontingent til KL, konto til revision og konsulentbistand, tilskud til Scandinavian Congress Center og løn til beskyttede stillinger. Ændringen træder - med beslutning i denne regnskabsindstilling - i kraft pr. 1. januar 2013. Tjenestemandspensioner, arbejdsskadeområdet og seniorjob forbliver under det ikke decentraliserede ikke-styrbare område sammen med konto til statens bidrag til lån til Kunstmuseet, samt enkelte diverse konti. 5.3 Anlæg 5.3.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I alt er der for anlæg i 2012 tillægsbevillinger på netto 16,6 mio. kr. Udgiftsrådighedsbeløb er hævet med 22,2 mio. kr., og indtægtsrådighedsbeløb er øget med -5,6 mio. kr. Væsentligste tillægsbevilling er kontoomlægningerne til IT-Puljen. IT-Puljen er omlagt til anlægsbevilling, hvor ramme er nedlagt, og opsparing samt driftsreserve er overført til en kapitalbevilling på i alt 12,8 mio. kr. Desuden er Lønopgaver tillagt 3,0 mio. kr. i driftsfinansieret anlægsbevilling, Udsatte Byområder er tillagt indtægts- og udgiftsrådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. i medfinansiering af projektet, og Helhedsplan Gellerup har fået bevillinger med tilsvarende indtægts- og udgiftsrådighedsbeløb på 1,3 mio. kr. Der er disponeret til og fra de omkringliggende år med samlet 6,6 mio. kr. i udgifts- og 2,8 mio. kr. i indtægtsrådighedsbeløb. 5.3.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Afvigelserne i forhold til det ajourførte budget består af et mindreforbrug på 16,6 mio. kr. og merindtægter på 1,0 mio. kr. Mindreforbrug på 16,6 og merindtægter på 1,0 mio. kr. forklares ved: Helhedsplan Gellerup: 1,9 mio. kr. i mindreforbrug og 1,7 mio. kr. i mindreindtægter skyldes mindre tidsforskydninger. I 2012 er Fase 2 med planlægningen af nye veje næsten i mål. Den øvrige indsats har fokuseret på beboerinddragelse. De manglende indtægter er Brabrand Boligforenings andel, deres betalinger følger udgifterne. Udsatte Byområder Helhedsplan Syd: Der er kun marginale afvigelser fra det budgetterede. Arkitektkonkurrencen for Helhedsplan Syd er gennemført, den søges videreudviklet hvorfor udgiftsbevilling hæves med 0,2 mio. kr., hertil hæves bevilling af indtægt med 0,1 mio. kr. med tilhørende indtægt og udgiftsrådigheds beløb, til medfinansiering fra boligforeningen. Videre implementering søges bevilliget særskilt på et senere tidspunkt.

- 291-9.30 Administration mv. Lønopgaver: Merforbrug på 0,3 mio. kr. Projektet forløber planmæssigt, mindre forsinkelser fra 2012 gennemføres primo 2013 og er bevilliget ved forventet regnskab. Merforbruget er en betaling der skal afholdes fra anden side og den omposteres i løbet af 2013. Tværgående ESDH: 4,0 mio. kr. i mindreforbrug er forårsaget af forsinkelser i projektet, leverandøren har haft problemer med leverancer. Projektet forventes stadig færdiggjort inden udgangen af 2013. 2,2 mio. kr. der tidligere er placeret ukorrekt under ESDH flyttes tilbage til deres oprindelige placering under KB It til byrådet i 2015. IT-Puljen: Mindreforbrug 7,6 mio. kr. IT-Puljen er en løbende bevilling, der dækker en række projekter, hvoraf flere ikke har kunnet færdiggøres i 2012. Tilgængelighedspuljen: Mindreforbrug 3,3 mio. kr. Puljen anvendes til tilskud til projekter. Langt størstedelen er disponeret, men mange af regningerne er ikke modtaget endnu. IT til Byrådet: Projektet kører planmæssigt, og der er tale om et marginalt restbeløb, der overføres til 2013. Der flyttes budget med 0,5 mio. kr. fra 2014 til 2013, da der ønskes gennemført hardware indkøb til det kommende byråd, inden næste års start. Indtægter Marselistunnel: Indtægter 2,7 mio. kr. fra EU. Denne KB budgetteres ikke, da det er meget svært at sige, hvordan indtægterne falder. Der afholdes ikke udgifter, og pengene lægges i kassen. 5.3.3 Redegørelse for afsluttede anlægsbevillinger. Følgende anlægsprojekter afsluttes, efter at alle rådighedsbeløb, bevillinger og alt forbrug for Helhedsplan Gellerup er samlet under bevillingsprogram af samme navn. Gellerup Disposition, Gellerup Fase 1 og Gellerup og Toveshøj lukkes alle med udgangen af 2012, der er tale om en Teknisk kontosammenlægning. 5.3.4 Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Der har i 2012 været forbrug på i alt 4 KB-bevillinger. IT-Puljen Forbrug i 2012 på i alt 6,2 mio. kr. IT-Puljen dækker en række projekter. Der har i 2012 været forbrug på i alt 15 forskellige projekter, de tre største i 2012 er Styringsværktøj ITdatasikkerhed med 0,9 mio. kr., Opgradering af Backbone 0,8 mio. kr. og 0,7 mio. kr. til Mail/Kalender til ikke-administrative medarbejdere. Tilgængelighedspuljen I 2012 er forbruget på 0,4 mio. kr., men der er disponeret yderligere tilskud for 3,5 mio. kr. i 2012 og 0,5 mio. kr. for 2013. Da der er tale om et tilskudsområde, udbetales der først, når arbejderne er gennemført, og regningerne er fremsendt. IT til Byrådet Der har været et forbrug på Papirløse Møder på 0,4 mio. i 2012. Indtægter Marselistunnel Indtægter 2,7 mio. kr. lægges i kommunekassen. Indtægten vedrører tilskud og indtægter vedrørende Marselistunnelen i relation til bl.a. EU, Staten, tilbagekøbsklausuler m.v.

- 292-9.30 Administration mv. Udgifterne til Marselistunnelen afholdes af Trafik og Veje. 5.3.5 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. For anlæg inklusive kapitalbevillinger, overføres mer- og mindreforbrug mellem årene. Ved dette regnskab disponeres til efterfølgende år som vist i nedenstående tabel. Overførsler fra 2012: 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 Udgifter 14.968-500 2.156 0 Indtægter -1.755 0 0 0 5.4 Status på områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Ultimoramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 0.31 220.238 283 220.522 218.932 1.590 - Sektor 0.35 3.965-3.965 0 0 0 - Sektor 0.37 0 0 0 1.917-1.917 Samlet ramme i alt 224.203-3.682 220.522 220.848-327 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) - 1.000 kr. - Nettoramme: - Sektor 0.31 39.029 1.590-430 40.189 - Sektor 0.32-4.947 0 4.947 0 - Sektor 0.37-9.324-1.917-112 -11.354 I alt 24.758-327 4.405 28.835 NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 5.4.1 Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Der er samlet set et underskud ift. rammen på 0,3 mio. kr. Underskuddet dækker over et overskud på 1,6 mio. kr. på sektor 0.31. Herunder er der på løn-, administrations- og tværgående konti et overskud på 3,2 mio. kr., på opus økonomistyringssystem et overskud på 0,6 mio. kr. og 2,0 mio. kr. vedr. Bestiller Løn. Modsat har Løn- og Fraværssystemer et underskud på 0,7 mio. kr. og IT-kontoen, Erhvervspuljen og Personalegodeprojektet hver især et underskud på knap 2 mio. kr.

- 293-9.30 Administration mv. Væsentlige afvigelser mellem 2012-rammen og 2012-resultatet for sektor 0.31: Mio. kr. 2012-afvigelse Løn-, administration- og tværgående konti 3,2 Opus økonomistyringssystem 0,6 Bestiller Løn 2,0 Løn- og Fraværssystemer -0,7 IT-kontoen -1,7 Erhvervspuljen -1,8 I alt 1,6 Underskuddet på i alt 0,3 mio. kr. på det decentraliserede område dækker desuden over et underskud på 1,9 mio. kr. vedr. sektor 0.37 Personalegodeprojektet. Gælden på Personalegodeprojektet bliver derved forøget i stedet for nedbragt, som det var planlagt. Det dårlige resultat skyldes avissagen, der medførte en ekstraordinær udgift til SKAT på 5,1 mio. kr. (se afsnit 6.2 for yderligere information). 2012-resultatet medfører isoleret set, at sektor 0.31 vil få forøget sin opsparing med 1,6 mio. kr. Dertil fragår der i alt 0,4 mio. kr., som følge af kompensation fra kommunens barselsudligningsordning på 0,4 mio. kr. og kompensation for rets- og voldgiftssager på ligeledes 0,4 mio. kr. Modsat skal der afleveres 0,2 mio. kr. til kommunekassen som følge af ændret 2012- lønskøn. Ved forventet regnskab blev der flyttet 0,9 mio. kr. i restgæld vedr. Lønhuset til Bestiller Løn. Opsparingen for sektoren er herefter på i alt 40,2 mio. kr. Årets over-/underskud samt den akkumulerede opsparing/gæld ligger indenfor de i decentraliseringsordningen fastsatte grænser for udsving. 2012-resultatet medfører isoleret set, at sektor 0.37 vil få mindsket sin opsparing med 1,9 mio. kr. Forbruget indeholder betalingen til SKAT på kr. 5,1 mio. kr. vedrørende beskatning af aviser. Foruden denne gældsforøgelse øges gælden som følge af renteudgifter i 2012 til kommunekassen på 0,1 mio. kr. Gælden for sektoren er herefter på 11,4 mio. kr. Dette underskud skal jf. byrådsbeslutning dækkes af magistratsafdelingerne. Der vil dog i forbindelse med budget 2014 kunne træffes afgørelse om anden hel eller delvis finansiering af underskuddet. 6. Øvrige forhold 6.1 Øvrige relevante forhold Der har været udgifter til sager på 0,4 mio. kr. Udgiften kan henføres til 2 sager om skattemæssige spørgsmål i forbindelse med personalegoder. 6.2 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. Tilgængelighedspuljen (anlæg) Der henvises til afsnit 5.3.4 IT-Puljen (anlæg) Der henvises til afsnit 5.3.4 Statistik og ledelsesinformation Området omfatter udgifter til tværgående ledelsesinformation i form af borgerdata, fraværsdata og cvr-data. Derudover indgår udgifter til køb af statistiske kørsler hos Danmarks Statistik, 6-by nøgletal, statistisk årbog mm.

- 294-9.30 Administration mv. Det samlede forbrug i 2012 var 1,7 mio. kr. Af den samlede udgift udgør datavarehus (borgerdata, fraværsdata og cvr-data ) langt hovedparten med en udgift på 1,6 mio. kr. Løn- og fraværssystem Løn- og fraværssystem anvendes til betaling for kommunens løn- og fraværssystem herunder også udgifter til print. Betalingen i 2012 er fastlagt i de indgåede kontrakter mellem Aarhus Kommune og KMD. Fra kontoen betales endvidere udgifter til KMD Vagtplan, der viderefaktureres til magistratsafdelingerne efter aftalt fordelingsnøgle. Fra og med 2013 betales der ikke særskilt for ovennævnte systemer, idet de i 2013 indgår i betalingen til KMD BPO for kommunens lønadministration. I 2012 var det samlede forbrug på 6,8 mio. kr. Opus Økonomistyringssystem Opus Økonomistyring er et fælles system for hele kommunen. Udgifterne til økonomistyringssystemet Opus Økonomistyring omfatter betaling for licens, drift og vedligeholdelse. Endvidere er udgifterne til anvendelsessupport, E-handels modul, Opus udbetaling samt drift af test- og uddannelsesmiljø indeholdt i udgiften til økonomistyringssystemet. I 2012 udgjorde udgiften 11,0 mio. kr., hvoraf betalingen til KMD i henhold til kontrakt udgør langt hovedparten. I takt med udviklingen af ny fælles funktionalitet i økonomistyringssystemet og tilknyttede moduler ibrugtages, vil betalingen for de nye funktionaliteter indgå i betalingen for Økonomistyringssystemet. Der forventes blandt andet udviklet ny fælles funktionalitet til hele kommunen knyttet til leverandørbetalinger, likviditetsstyring, økonomistyring og økonomiopfølgning, strategisk målstyring, brugervenlighed og E-handelsmodulet. I 2012 er en kompensation på 2,1 mio. kr. fra KMD, for manglende funktionalitet i henhold til det kontraktligt aftalte, blevet udbetalt til magistratsafdelingerne. Barselsudligningsordningen 2012 Princippet i Aarhus Kommunes barselsudligningsordning er, at alle deltagere indbetaler en andel af lønsummen (forsikringsbeløbet) til en central barselsudligningspulje i Borgmesterens afdeling. Puljen dækker herefter alle nettobarselsudgifter afdelingerne afholder, dvs. lønudgifter i forbindelse med barsel fratrukket den berettigede/beregnede dagpengerefusion. I nedenstående tabel fremgår de enkelte afdelingers forsikringsbeløb, opgjorte nettobarselsudgifter, samt samlede barselsrefusion for 2012. Som det fremgår af tabellen, er puljen i 2012 overfinansieret med 17.615 mio. kr. (svarende til at der er opkrævet 17.615 mio. kr. for meget i forsikringsbeløb i 2012). 1.000 kr. Udmeldt Afholdt Forskel MSB (inkl. administration) 23.452 20.095 3.357 MTM Administration 525 362 164 MTM Planlægning og byggeri 924 352 572 Trafik og Veje, Vejvæsen 491 340 151 Trafik og Veje, Kollektiv Trafik 28 28 Trafik og Veje, P-kontrol 69 69 MTM Natur og Miljø 701 496 205 MTM Ejendomsforvaltningen 764 172 592 MTM Aarhus Brandvæsen 611 312 299 MTM Natur og Vej Service 1.578 211 1.367 Mag. for Sundhed og Omsorg 27.199 17.924 9.275 Mag. for Kultur og Borgerservice 4.162 3.528 634 Mag. for Børn og Unge 56.534 57.496-962 Borgmesterens Afdeling 1.524 1.907-383 Affald Varme 1.609 631 978 Aarhus Havn 993 11 982 Plejehjemmet Kløvervang 374 190 184 ODD Fellow plejehjemmet Sct. Olaf 315 144 172

- 295-9.30 Administration mv. Plejehjemmet Fortegaarden 335 421-86 Bruxelleskontoret 42 25 17 I alt 122.230 104.617 17.615 De seneste to år har ordningen været underfinansieret. I 2010 var ordningens underskud på 8,776 mio. kr. For at imødekomme dette, vil der blive opkrævet et ekstraordinært beløb på 9,1 mio. kr. i 2013. Ordningens underskud i 2011 var på 3,369 mio. kr. Ordningen balancerer udmærket i et flerårigt perspektiv, idet ordningens samlede overskud ultimo 2012 er på i alt 5,470 mio. kr. Ved ordningens flytning til decentraliseret område vil den årlige ramme udgøre 0 kr. og opsparingen ultimo 2012 vil udgøre kr. 5,470 mio. kr. HR-puljen HR-puljen består af den tidligere sygefraværspulje og den hidtidige HR- og personalepolitiske pulje, som blev sammenlagt medio 2010. HR-puljen understøtter konkrete initiativer, der bygger på Aarhus Kommunes HR- og personalepolitiske principper, herunder den attraktive arbejdsplads. Midlerne anvendes bl.a. til initiativer vedrørende rekruttering, fastholdelse og branding samt den sunde arbejdsplads. Derudover ydes der støtte til styrkelsen af indsatsen til nedbringelse af sygefraværet i Aarhus Kommune indenfor for eksempel temaer som arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde. I 2012 har puljen støttet trykning af Personaleredegørelsen samt udgifter til innovation, borgerinddragelse, arbejdsmiljø/sygefravær og DHL-stafetten. Derudover har HR-puljen i 2012 bevilget midler til projekt på sygefraværsområdet, Mentoring og sygefravær, som forventes iværksat i 2013. I 2012 var det samlede forbrug på 1,6 mio. kr. Byrådet Byrådsservice afholder en række driftsudgifter ift. byrådet. Det dækker over bl.a. byrådsmedlemmernes it og telefoni, avishold, mødeforplejning, taxakørsel og rejser. Af særlige udgifter i 2012 skal nævnes studietur for Økonomiudvalget til Hamborg. I 2012 var det samlede forbrug på 2,7 mio. kr. plus 10,2 mio. kr. til vederlag til byrådsmedlemmerne. Styreforms- og Strukturudvalget Posterne dækker over udgifter i forbindelse med Styreforms- og Strukturudvalgets arbejde, herunder konsulentbistand, mødeforplejning, projektløn m.v. 2012-forbruget var på 3,0 mio. kr. hvoraf kr. 2,6 mio. kr. er anvendt til ekstern konsulentbistand. Der er samlet set afsat kr. 5,0 mio. i 2012 og 2013. 3,0 mio. kr. heraf er finansieret af Borgmesterens Afdelings opsparing og 2,0 mio. kr. finansieret af konto til Revision og konsulentbistand. Forsikringsfond af 2003 Kommunen er selvforsikrende på bygnings- og løsøreområdet. Dog er der tegnet en fælles katastrofeforsikring, som dækker kommunens samlede bygnings- og løsøremasse. Forsikringen dækker alene skade på grund af brand, storm eller kortslutning ikke andet. Katastrofeforsikringen træder i kraft, når de samlede årlige skadesudgifter overstiger 25 mio. kr. (stop loss) dog således, at der er en selvrisiko på 102.500 kr. (2013-priser) pr. skadebegivenhed. Katastrofeforsikringen er suppleret af en intern forsikringsordning, som ligeledes dækker kommunens samlede bygnings- og løsøremasse. Denne ordning dækker ligeledes kun skade på grund af brand, storm eller kortslutning. På den interne forsikringsordning er der fastsat en intern selvrisiko på 50.000 kr. pr. skadebegivenhed. Skader under 50.000 kr. ekskl. moms er således ikke omfattet af den interne forsikringsordning, og dermed skal den enkelte afdeling/institution selv afholde skadeudgiften. Den interne forsikringsordning finansieres ved forholdsmæssig indbetaling fra alle magistratsafdelingerne i forhold til hver magistratsafdelings m²-antal bygning og samlede løsøreværdi. I 2012 var det samlede nettoforbrug på 3,5 mio. kr.

- 296-9.30 Administration mv. Forsikringsfond af 2012 Med virkning fra 2012 er en række forsikringer, som tidligere var tegnet i private forsikringsselskaber, overgået til selvforsikring i Aarhus Kommune. Fonden omfatter ca. 150 forsikringer, herunder kommunens vejansvarsforsikring, tingskadeforsikringer, ulykkesforsikringer m.v. Den nye forsikringsfond administreres af Forsikringsservice i Borgmesterens Afdeling. Udgangspunktet er, at der tilbydes samme betingelser og vilkår, som forsikringstagerne tidligere havde eksternt. Det vil sige, at policerne er videreført, herunder også bestemmelser om selvrisiko. Den interne forsikringsfond skal hvile i sig selv økonomisk, og samtidig er det hensigten, at den skal skabe en besparelse for forsikringstagerne. For at skabe en opsparing til sikring mod særligt store skadesudbetalinger i enkelte år, fastholdes præmiestørrelsen de første to år, dvs. i 2012 og 2013. Den opsparing, der hermed akkumuleres, forbliver i fonden. Det forventede resultat skal fremover balancere dog med forbrugsudsving i de enkelte år. I 2012 var det samlede overskud på 1,3 mio. kr., hvorfor den årlige præmieindbetaling forventes reduceret. Trepartsmidler I forbindelse med OK08 blev der afsat trepartsmidler til hhv. kompetenceudvikling og seniorinitiativer (Seniorpuljen). Der blev bevilget 22 mio.kr. til kompetenceudvikling og 15 mio. kr. til seniorinitiativer, som styregruppen besluttede at anvende over 5 år med 3 mio. kr. pr. år. I 2012 blev der anvendt 1,1 mio. kr. til kompetenceudvikling til kurser i Mindfulness samt til individuelle kompetenceforløb for den enkelte medarbejder i Kommunen. Styregruppen har i 2012 bevilget 3,7 mio.kr. til en række initiativer, hvoraf nogle initiativer er afsluttet i 2012 (3,1 mio. kr. er anvendt), medens andre først forventes afsluttet i 2013. Det følgende er eksempler på projekter finansieret og gennemført i 2012: Mentoruddannelsen, Den attraktive medarbejder i 50érne og den attraktive leder i 50érne. Endvidere har seniorinitiativerne fået en ny fælles informationsplatform www.plus55.dk. Personaletilpasningspuljen Personaletilpasningspuljen anvendes til understøttelse af personaletilpasninger i forbindelse med større omorganiseringer, herunder besparelser og udbud og kan helt konkret anvendes til - løn i omstillingsperioden - uddannelse/- opkvalificering af medarbejdere - udgifter til brancheskift for overskydende medarbejdere, der ønsker at skifte job til et område med rekrutteringsbehov indenfor Aarhus Kommune. Puljeforbruget udgør i 2012 10,3 mio. kr., som overordnet kan henføres til organisationstilpasninger: 1. Midler afsat på reserven til at understøtte personaletilpasninger i forbindelse med besparelser 2011-2012. (I alt 10 mio. kr.) 2. Midler afsat til personaletilpasningen i forbindelse med udflytning af Lønadministrationen. Personalegodeordningen Personalegodeordningen består af udgifter til en række personalegodetilbud indenfor pcordninger, mobiltelefoni, bredbånd, buskort, parkering, sundhedsordninger og uddannelse, som fastansatte medarbejdere kan vælge at benytte sig af. Der er også udgifter til Flexvalgsystem, administration, KMD, lønninger m.m. Desuden afholder ordningen udgiften til et personalerabatkort Log buy, som kan benyttes af samtlige medarbejdere i Aarhus Kommune. Indtægterne kommer fra løntræk fra medarbejdere, som brutto trækkes for de goder de har valgt. Goderne er pålagt en administrationsgebyr. I 2012 har der været en ekstraordinær udgift til SKAT på 5,1 mio. kr. grundet avissagen, hvor SKAT pålagde medarbejderne at betalte skat for værdien af fri avis. Byrådet besluttede, at Aarhus Kommune betalte udgiften til SKAT.

- 297-9.30 Administration mv. I 2012 var det samlede forbrug på 1,9 mio. kr. Gælden for sektoren er efter regnskab 2012 på 11,4 mio. kr. Indkøb og Udbud Indkøbsområdet har til opgave at stille varer og tjenesteydelser til rådighed for Aarhus Kommunes afdelinger og institutioner. Populært sagt driver indkøbsområdet Aarhus Kommunes virtuelle varehus. Det er derfor vigtigt, at vi møder vores brugeres behov, men også at vi tilbyder gode priser og høj kvalitet. Samtidig skal varerne og ydelserne være lette at finde, og vi skal naturligvis altid levere god og hurtig service til brugerne. For at understøtte et veldrevet varehus investerer vi midler primært indenfor bæredygtighed dvs. vi involverer os i projekter og tiltag, som løfter niveauet. Det kan være ifht. konkrete udbud, men det kan også være tiltag af politisk karakter. Eksempler herpå er: arbejdsmiljø, Fair Trade (Danida midler), klimaaktiviteter mv. I 2012 var det samlede forbrug under Indkøb og Udbud på 2,1 mio. kr. Bestiller Løn Kontoen anvendes til betaling for varetagelse af kommunens lønadministration, dvs. betaling til den eksterne udfører KMD BPO A/S. Betalingen i 2012 er fastlagt i kontrakten mellem AaK og KMD BPO som en fast grundbetaling og i mindre omfang variable betalinger og modregninger knyttet til den konkrete aktivitet. Fra kontoen betales desuden udgifter til porto i lønadministrationen og udgifter til eboks, og disse udgifter viderefaktureres til magistratsafdelingerne efter en aftalt fordelingsnøgle. I 2012 var det samlede forbrug på 22,6 mio. kr. IT-kontoen IT-kontoen har som formål at finansiere IT-drift, IT-udvikling og IT-anskaffelser på fællesskabets vegne. IT-kontoen finansierer således - Diverse konsulentydelser i forbindelse med udbud og udviklingsopgaver. - Udbygninger af Aarhus Kommunes netværk - Anskaffelser af licenser til brug for fælles drift IT-kontoen forvaltes af Borgmesterens Afdeling efter principper besluttet i direktørgruppen. I 2012 har IT-kontoen navnlig finansieret: - Mindre udviklingsopgaver og anskaffelser i forhold til digitalisering af administrative opgaver (ca. 3 mio. kr.) - Konsulentydelser i forbindelse med udbud (ca. 1 mio.), analyser (1,2 mio.) og optimeringer af driftsøkonomi (0,8 mio.) - Ekstraordinær anskaffelse af Microsoft-software (3,0 mio.) - Etableringsomkostninger i forbindelse med drift af IT-arbejdspladser (8,4 mio.) - Anskaffelser af ny infrastruktur: switche, firewall, div. opgraderinger (7,0 mio.) - Bestillerfunktion for outsourcet IT-drift (2,0 mio. kr.). I 2012 var det samlede forbrug på 28,4 mio. kr. Erhvervsudvikling og Turisme Her samles tværgående erhvervsfremmemæssige udgifter, som er byrådsbesluttede men ikke en del af Erhvervspuljen. Det gælder Aarhus Kommunes bidrag til Visit Aarhus, og Bruxelleskontoret, ligesom den fælles kasse for indtægter og udgifter i Business Region Aarhussamarbejdet administreres her. Det samlede forbrug på 8,2 mio. kr. i 2012 udgøres primært af det kommunale tilskud til Visit Aarhus (5,8 mio. kr.), og den opsøgende iværksætterindsats (900.000 kr.). Herudover er der

- 298-9.30 Administration mv. af periodeforskydningsmæssige årsager bogført 1,2 mio. kr. i relation til erhvervsturismeprojekt i Region Midtjylland. Erhvervspuljen Det overordnede formål med Erhvervspuljen er at støtte og igangsætte initiativer, som kan forbedre de generelle rammebetingelser for at drive virksomhed i Aarhus. Det er således et ønske at øge den økonomiske aktivitet, styrke erhvervsudviklingen og skabe flere arbejdspladser i Aarhus. Midler fra Erhvervspuljen uddeles normalt efter ansøgning til projekter med et erhvervsfremmemæssigt sigte, især initiativer på de indsatsområder, der er beskrevet i erhvervsplanen "Viden til vækst". Forbruget i 2012 på i alt 16,0 mio. kr.: 2,7 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Erhvervsfremme og turisme, herunder fx medlemskab af Business Region Aarhus (932.000 kr.), udvikling af Agro Food Park (615.000 kr.) AND (500.000 kr.) og Food festival (250.000 kr.). 1,4 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Menneskelige ressourcer, herunder Studenterhuset (875.000 kr.), International Community (200.000 kr.) og Praktikplads til alle (158.000 kr.) 4,6 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Innovation og ny teknologi, herunder udviklingsbidrag til Navitas (3 mio. kr.), Digital Urban Living (450.000 kr.), Fælles udviklingsenhed MSO (400.000 kr.) og Headstart (200.000 kr.) 7,3 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Erhvervsservice og iværksætteri, herunder VæksthusMidtjylland (5 mio. kr.), Erhvervsservice (1,3 mio. kr.) og Entrepreneurship ind Denmark (600.000 kr.) Event- og Brandingpuljen Kommunens rolle og medspil til store byevents er i dag et vigtigt konkurrenceparameter, når arrangører skal udpege afviklingssteder. Arrangører af store byevents kræver et aktivt og professionelt medspil fra lokale interessenter, herunder også kommunen. Det er derfor afgørende, at kommunen er gearet til at afholde store byevents, ellers risikerer Aarhus at blive fravalgt som afviklingssted. På nuværende tidspunkt bevilliges der tilskud fra Eventpuljen med henblik på: at understøtte nye større strategiske events som understøtter byens brand ( Aarhus-Danish for Progress ). at sikre gode og velfungerende rammer omkring større events og om nødvendigt afholde helt ekstraordinære kommunale udgifter. markedsføring af eventen. generel støtte til at afviklingen af eventen foregår smidigt og fleksibelt mhp. den samlede omtale af byen i forbindelse med arrangementet bliver positiv. Af støttede bevillinger i 2012 kan bl.a. nævnes: Planlægning af Sculpture by the Sea 2013, Classic Car Race, Cirkus Summarum, Grøn Koncert, Dicte filmatisering, The Tall Ships Races 2013, Nykredit Invest Aarhus City Halvmaraton, 1700 tals Festival. I 2012 var det samlede forbrug på 4,7 mio. kr. Internet hjemmeside 1,7 mio. kr. anvendes til licenser, serverdrift m.m. (0,8 mio. kr.) samt på support- og udviklingsaftale hos leverandøren, Pentia A/S (0,9 mio. kr.). Der har i 2012 været indtægter på 0,2 mio. kr. fra bl.a. specialudvikling, som er finansieret af specifikke afdelinger og kursusgebyrer. I 2012 var det samlede forbrug dermed på 1,5 mio. kr. Hjemmesiden aarhus.dk er et centralt element i Aarhus Kommunes kanalstrategi, og fungerer som den primære indgang for borgere og virksomheder til information og selvbetjening i Aarhus Kommune.

- 299-9.30 Administration mv. Aarhus Kommunes hjemmeside består af hovedsiden aarhus.dk af ca. 80 subsites. Den samlede trafik til hjemmesiden i 2012 udgjorde 3,8 mio. sidevisninger, hvilket er en markant stigning ift. 2011. Stigningen kan tilskrives et ændret trafikmønster, hvor stadig flere brugere tilgår internet fra mobile enheder (Smartphones ipads m.m.) Aarhus Kommune tog i 2012 konsekvensen af denne tendens og hjemmesiden er videreudviklet i et såkaldt responsivt design, som sikrer optimal visning, også på mobile enheder. Der er med stor sandsynlighed tale om den hidtil største udviklingsopgave af denne art i Danmark. Aarhus.dk modtog i 2012 fem netkroner i den årlige kortlægning af offentlige hjemmesider, Bedst på Nettet, som en ud af i alt otte kommuner. En væsentlig årsag til dette er en målrettet indsats for at sikre, at hjemmesiden er fuldt tilgængelig for befolkningsgrupper med funktionsnedsættelser. Disponering af hjemmesidens udviklingsbudget og videreudvikling af hjemmesiden koordineres i en udviklingsplan, som godkendes i web-redaktionen, som har repræsentanter for alle magistratsafdelinger. Medborgerpuljen Formålet med puljen er, at styrke integrationspolitikkens indsatsområde, som er medborgerskab. Det gøres bl.a. ved at styrke indflydelse, inddragelse og deltagelse, men også motivation og evne til at deltage som aktiv medborger i det aarhusianske samfund. Formålet med puljen er at fremme mindre initiativer hos borgere, der ellers ikke har budget til at igangsætte aktiviteter. Puljen skal medvirke til at igangsætte lokalt forankrede initiativer af eller med inddragelse af bysamfund og borgere til fremme af medborgerskabs-tanken. Det er en grundlæggende præmis, at projekterne er igangsat af eller sker på initiativ af lokale aktører. Der er i 2012 forbrugt i alt 0,4 mio. kr. til initiativer i overensstemmelse med dette formål.

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

- 300 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter generelle og særlige tilskud samt områdespecifikke udligningsordninger herunder refusion af købsmoms. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld, selskabsskat m.v. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. { Delmål: Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. { Delmål: Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til Nationalbankens indskudsbevisrente. Status og målopfyldelse: Målsætningen blev opfyldt i 2012, hvor det samlede afkast blev på 4,2 pct. på kommunens obligationsbeholdning, hvilket er højere end niveauet for indskudsbevisrenten. For at sikre den bedst mulige forrentning af overskudslikviditeten, blev der i 2008 indgået nye aftaler omkring forvaltningen af kommunens likvide midler via porteføljemanagementaftaler. De seneste år har kommunen samlet set haft en god forrentning. Størrelsen på aftalerne bliver løbende tilpasset efter likviditetssituationen, seneste ultimo 2010 blev aftalerne reduceret til 929 mio. kr. Ultimo 2012 var beholdningen på 1027 mio. kr.

- 301 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. { Delmål: Der vurderes løbende på kommunens låntagning og der er efter behov udbud af kommunens låntagning. Samtidig med, at der løbende sker en pleje af låneporteføljen. Status og målopfyldelse: I forbindelse med den løbende gennemgang af låneporteføljen i 2012 har der været anledning til omlægning af fire lån til en samlet værdi 131 mio. kr., omlægningerne er foretaget med henblik på at reducere de samlede renteudgifter. Lånene er alle omlagt til lavere fast rente end oprindeligt. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenterne. Status: Udviklingen i nettorenteindtægterne fremgår af nedenstående oversigt. Oversigten viser kommunens samlede renteindtægter både skatte finansierede og takstfinansierede (herunder også ældreboliger) Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Udviklingen i nettorenter i alt -18.746-66.703 10.975 59.812 41.624 Målsætning om en fornuftig udvikling i nettorenteindtægterne er opfyldt i perioden 2008 til 2009. Det gode resultat i 2009 skyldes primært gode afkast på kommunens obligationsbeholdning, samt en engangsindtægt ved salget af KMD. De efterfølgende resultater siden 2010 skyldes øget låntagning og et generelt lavt renteniveau. Ses renterne derimod uden ældreboligerne er der en nettorenteindtægt på cirka 9 mio. kr. jævnfør nedenstående tabel opdelt på henholdsvis det skattefinansierede område ekskl. ældreboliger og ældreboliger. Skattefinansieret område -8.864 Ældreboligområdet 50.488 Nettorenter i alt 41.624 Det skal bemærkes, at renteudgifterne vedrørende ældreboliger skal ses i sammenhæng med huslejeindtægter på konto 5 vedrørende ældreboliger. Det skattefinansierede områdes årsresultat påvirkes således ikke af renteudgifterne på ældreboligområdet. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Finansieringen sker dels via generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8.

- 302 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2012 blev det besluttet at holde en uændret skatteprocent på 24,4 %, og at dækningsafgiften vedrørende erhvervsejendomme bibeholdes på 5,75, samt at bibeholde grundskyldspromillen på 24,58. Status og målopfyldelse: Udviklingen i skatteprocenterne fremgår af nedenstående oversigt. Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Udskrivningsprocenten 24,4 24,4 24,4 24,4 24,4 Tekst 2008 2009 2010 2011 2012 Grundskyldspromillen 24,58 24,58 24,58 24,58 24,58 Dækningsafgift vedrørende offentlige ejendomme: Af grundværdier 12,29 12,29 12,29 12,29 12,29 Af forskelsværdier 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 Dækningsafgift vedrørende forretningsejendomme 5,75 5,75 5,75 5,75 5,75 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter.

- 303 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget 7. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. Resumé af regnskab 2012 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - 7.22 Renter af likvide aktiver -30.899-18.120-12.779-19.900 7.121-18,7 7.28 Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt -8.666-5.332-3.334 0-3.334 62,5 7.32 Renter af langfristede tilgodehavender -17.427-11.394-6.033 8.147-14.180 436,8 7.35 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder -18.515-33.902 15.387 13.400 1.987-9,7 7.40 Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter 0 0 0 0 0-100,0 7.50 Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter 0 0 0 0 0 0,0 7.52 Renter af kortfristet gæld i øvrigt 1.118 1.777-658 0-658 -37,0 7.55 Renter af langfristet gæld 120.798 161.996-41.198 2.477-43.675-26,6 7.58 Kurstab og kursgevinster -4.785-300 -4.485-2.291-2.194 84,7 7.62 Tilskud og udligning -5.212.524-5.188.333-24.191-24.192 1 0,0 7.65 Udligning af købsmoms 35.439 10.000 25.439 0 25.439 254,4 - - 7.68 Skatter 12.707.365 12.732.705 25.340 22.961 2.379 0,0 - - Nettoudgifter i alt 17.842.826 17.816.313-26.513 603-27.115 0,2 Som det fremgår af resuméet, havde Aarhus Kommune nettoindtægter vedrørende renter, tilskud og udligning og skatter på 17.843 mio. kr. mod oprindeligt budgetterede nettoindtægter på 17.816 mio. kr. Der er således under ét tale om nettomerindtægter på 26,5 mio. kr. i forhold til budgettet. I forhold til det ajourførte budget er der netto mindreindtægter på 27,1 mio. kr. 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Baggrunden for afvigelser mellem ajourført budget og regnskab på hovedkonto 7 på 27,1 mio. kr. kan resumeres i følgende punkter: Der er nettomindreindtægter på 7,1 mio. kr. vedrørende Renter af likvide aktiver primært som følge af et lidt lavere afkast på obligationsbeholdningen end ventet ved forventet regnskab, samt et lavt renteniveau. Mindreindtægten skal en dvidere ses i samm enhæng med afkastet på obligationsbeholdningen, herunder realiserede kurstab og kursgevinster, som for største delens vedkommende indirekte kan betragtes som renter af likvide aktiver, da de knytter sig til den løbende f orvaltning af Aarhus Kommunes likvide aktiver. Betragtes Renter af likvide aktiver og kurstab og kursgevinster under et, er der derfor reelt tale om en mindreindtægt på 4,9 mio. kr. Der er nettommerindtægter vedrørende Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt på 3,3 mio. kr. primært pga. rentegodtgørelse i forbindelse med opkrævning af regninger. Vedrørende Renter af langfristede tilgodehavender er der en merindtægt på 14,2 mio. kr. bl. a. vedrørende pantebreve i forbindelse med jordsalg, og andre langfristede udlån, samt renter vedrørende henstand med ejendomsskatter.

- 304 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter Nettomindreindtægter på 2 mio. kr. vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne, primært som følge af et lavt renteniveau. Der er nettomindreudgifter vedrørende Renter af kortfristede gæld i øvrigt på 0,7 mio. kr. primært vedrørende ejendomsskatter fradrag for forbedringer, statslig kompensation modtaget i 2012. Vedrørende Renter af langfristet gæld har der været nettomindreudgifter på 43,7 mio. kr., hvilket primært skyldes mindre renteudgifter på ældreboligområdet og en teknisk fejl i forbindelse med indberetning af budgetmæssige renteudgifter på d et skattefinansierede område. Renteudgifterne på 120,8 mio. kr. vedrørende langfristet gæld kan endvidere opdeles på henholdsvis det skattefinansierede område, det takstfinansierede område og ældreboligområdet: Regnskab - 1.000 kr. - Skattefinansierede område (heraf 7,5 mio. kr. i renteudgifter til lån vedr. jordkøb) 52.703 Takstfinansierede område 17.580 Ældreboligområdet 47.247 Nettorenteudgifter i alt 120.798 Vedrørende moms er der merudgifter på 25,4 mio. kr. som følge af forskydelser i afregningen af m omsen mellem regnskabsårene og tilbagebetaling af m oms vedrørende projekter finansieret af eksterne tilskud. På det kommunale skatteområde er der samlet set mindreindtægter på 2,4 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Bag tallet ligger følgende afvigelser: På grundskyldsområdet har der været en mindreindtægt på 1,8 mio. kr. i forhold til forventet regnskab, hvor der blev givet tillægsbevilling til mindreindtægter på 38,9 mio. kr. (se forklaring under efterfølgende afsnit om redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger.) Det bemærkes desuden, at der til udbetalinger vedrørende klagesager på grundskyldområdet er tilknyttet renteudgifter på 4,5 mio. kr. i 2012, som er konteret under morarenter. De sidste 0,6 mio. kr. af afvigelsen på 2,4 mio. kr. vedrører dækningsafgift, og bag dette ligger bevægelser i forskellig retning. Således er der merindtægter på 3,3 mio. kr. fra dækningsafgift af erhvervsejendommes forskelsværdier (hvor der i forventet regnskab blev givet tillægsbevilling på mindreindtægter på 5,0 mio. kr.), mindreindtægter på 3,7 mio. kr. fra offentlige ejendommes forskelsværdier samt mindreindtægter på 0,3 mio. kr. fra offentlige og statslige ejendommes grundværdier. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet givet indtægtstillægsbevillinger til hovedkonto 7 på 0,6 mio. kr. som vedrører følgende forhold: Nettomerindtægter på i alt 19,9 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af likvide aktiver. Nettomindreindtægter vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne på 13,4 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet. Nettomindreudgifter vedrørende renter af langfristet gæld på 8,1 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af langfristet gæld m.v. på det skattefinansierede område. Nettomerindtægterne vedrørende tilskud og udligning på 24,2 mio. kr. Af den samlede tillægsbevilling vedrører -3,7 mio. kr. midtvejsregulering af statstilskuddet og 27,9 midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet inklusiv et særligt tilskud.

- 305 - Hovedkonto 7 Renter, tilskud udligning og skatter Nettomindreindtægter på 23,0 mio. kr. i forbindelse med revurdering af budgettet vedrørende skatter. Nettobeløbet indeholdt en overførsel af et efterreguleringsbeløb på 14,8 mio. kr. fra kirkerne, som fejlagtigt var konter et under kommunen i 2011 - den reelle nettomindreindtægt på det kommunale område var hermed 37,8 mio. kr. Størstedelen af denne afvigelse vedrører grundskyldsområdet, og heraf vil ca. 22,5 modsvares af en kompensation fra staten i 2013 vedrørende tilbagebetalinger for klager over fradrag for forbedringer. 5.4 Forskel mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet valgte statsgaranteret skattegrundlag og dertil hørende generelle tilskud i budget 2012, og der vil derfor ikke være nogen efterregulering af indkomståret 2012 til afregning i 2015. Ved den såkaldte majafregning for indkomståret 2012, som finder sted i maj 2014, kan der foretages en endelig opgørelse af kommunens gevinst/tab ved valget af statsgaranti frem for selvbudgettering. På tidspunktet for aflæggelsen af regnskabet for 2012 er det muligt at foretage en foreløbig beregning af forskellen via KL`s skatte- og tilskudsmodel. Den foreløbige beregning viser en forventet gevinst på 157,2 mio. kr. ved valget af statsgaranti frem for selvbudgettering i 2012. Tallet kan dog ændre sig blandt andet ved den endelige opgørelse af indkomståret 2011 og ved ændringer i den skønnede vækst i skattegrundlaget fra 2011 til 2012.

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

- 306 - Hovedkonto 8, balanceforskydninger 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under finansieringssiden hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, som egentlig må betragtes som finansforskydninger. Denne opdeling er foretaget, for at man kan opgøre finansieringssiden samlet. Der er en snæver sammenhæng mellem finansforskydninger og hovedkonto 9, Balance. Der henvises til afsnittet om hovedkonto 9 for en nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem hovedkonto 8 og 9. Der er endvidere en tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renterne på hovedkonto 7. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med et positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At sikre en optimal finansiering af de af Byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital. At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i konkrete delmål. Finansieringen sker dels via optagelse af byrådsvedtagne lån, samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Hertil kommer generelle tilskud og skatteindtægter fastlagt af de udskrivningsprocenter Byrådet vedtager. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 7. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital. Målopfyldelse: Magistraten besluttede med vedtagelsen af budgettet for 2010 at anvende et nyt måltal i forbindelse med budgetlægning, overskuddet på de skattefinansierede driftsudgifter, til at supplere det eksisterende nøgletal, den finansielle egenkapital. Det ønskede anlægsniveau, som er måltallet for driftsoverskuddet, fastlægges som et gennemsnitligt anlægsniveau for hele budgetperioden.

- 307 - Hovedkonto 8, balanceforskydninger De seneste års udvikling i den finansielle egenkapital fremgår af efterfølgende tabel. 2008 2009 2010 2011 2012 Finansiel egenkapital -183-822 -1.444-2.251-2.360 Det fremgår af tabellen, at den finansielle egenkapital har været stigende frem til 2008 som følge af overskud. Forbedringen i 2008 skyldes primært forskydning af nettoudgifter mellem årene bl. a. i forbindelse med køb og salg af jord vedrørende de bynære havnearealer. Hertil kommer udskydelse af anlægsudgifter til 2009 og efterfølgende år. Faldet i den finansielle egenkapital fra 2009 til 2011 skyldes primært høj aktivitet på anlægsområdet i 2010, 2011 og 2012, forbrug af bevillinger overført fra tidligere år primært vedrørende anlæg, samt merudgifter indenfor de ikke-styrbare områder. Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital er korrigeret for udskudt forbrug indenfor de decentraliserede områder m.v. En nærmere beskrivelse af opgørelsen af den finansielle egenkapital findes i regnskabets generelle bemærkninger, afsnittet om den finansielle balance. At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i konkrete delmål. Målopfyldelse: Likviditeten er højere ultimo 2012 end forventet. Forklaringerne er primært finansforskydninger, som eksempelvis for meget hjemtaget refusion ift. overførselsudgifterne, deponeringer vedrørende indtægter der først er budgetteret som indtægt i 2013. Regnskabsresultatet for 2012 ændrer således ikke på den langsigtede likviditetsprognose, der viser, at likviditeten kan blive stram i den kommende budgetperiode. Den samlede vurdering af likviditetssituationen er således, at der fortsat forventes en stram likviditet, samt at udviklingen aktuelt taler for et behov for at have fokus på området. 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger.

- 308 - Hovedkonto 8, balanceforskydninger 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplace- ringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)- (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Udgifter 782.330 182.646 599.684 155.702 443.982 131,2 Indtægter -1.010.202-1.510.811 500.609 413.007 87.602-8,0 Nettoudgifter i alt -227.873-1.328.165 1.100.293 568.708 531.584-70,0 Hovedkonto 8 udviser en samlet nettoindtægt på 228 mio. kr. mod en budgetteret nettoindtægt på 1.328 mio. kr. Der er givet nettomindreindtægtstillægsbevillinger til hovedkontoen på 569 mio. kr. svarende til en ikke-bevilget netto mindreindtægt på 532 mio. kr. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at et forbrug af kassebeholdningen betragtes som en indtægt, og et afdrag på lån betragtes som en udgift. De regnskabsmæssige posteringer på hovedkonto 8 påvirker Århus Kommunes balance i form af forskydninger i de tilhørende aktiver og passiver. Herudover posteres en række interne balancereguleringer direkte på balancen. I relation hertil henvises til de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. Hovedkonto 8 kan netto specificeres i følgende hovedkategorier: Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplace- ringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)- (2) (4) (5)=(3)-(4) - 1.000 kr. - - % - Finansieringskontiene: Forbrug af kassebeholdningen 663.988-890.170 1.554.158 514.345 1.039.813-276,7 Optagelse af lån -892.547-710.697-181.850-172.081-9.769 1,1 Finansiering i alt -228.559-1.600.867 1.372.308 342.265 1.030.043-81,8 0,0 Afdrag på lån 319.767 191.658 128.109 137.345-9.236-2,8 0,0 Finansforskydninger -329.081 81.044-410.125 79.099-489.224-305,5 Nettoudgifter i alt -237.873-1.328.165 1.090.293 558.708 531.584-69,1 På hovedkonto 8 har der været nettoindtægt vedrørende finansieringskontiene (kassehenlæggelse og optagelse af lån) på 228 mio. kr. imod en budgetteret nettoindtægt på 1.601 mio. kr. Der er samlet givet nettomindreindtægtsbevilling på 342 mio. kr. til kontiene svarende til en ikke-bevilget nettomerudgift på 1.040 mio. kr. Vedrørende afdrag på lån er der ikke-bevilgede mindreudgifter på 9 mio. kr. Vedrørende finansforskydninger, som generelt ikke budgetteres, fordi de hovedsageligt har karakter af forskydninger mellem årene er der ikke-bevilgede afvigelser svarende til min-

- 309 - Hovedkonto 8, balanceforskydninger dreudgifter på 489 mio. kr. Det skyldes for eksempel hjemtagelse af refusionsindtægter i 2012 vedrørende udgifter, der betales primo 2013. Det skal bemærkes, at en udgift vedrørende hovedkonto 8 vil give sig udslag i en styrkelse af Aarhus Kommunes finansielle aktiver, mens en indtægt vil give sig udslag i en reduktion i de finansielle aktiver. Redegørelse for Aarhus kommunes SWAP-aftaler Aarhus Kommunes samlede langfristede gæld inkl. langfristet gæld vedrørende ældreboliger var ved udgangen af 2012 på 4.659 mio. kr. Den skattefinansierede andel udgør 1.885 mio. kr. Aarhus Kommune har lån svarende til i alt 1.442 mio. kr., hvor der er indgået renteswapaftaler, dette med henblik på at ændre en variabel rente til en fast rente i hele lånets løbetid. Aarhus Kommunes SWAP-aftaler: SWAP-aftale Modpart Oprindelig hovedstol Nom. restgæld Markedsværdi Udløbstidspunkt Renteforhold S201006822 Kommunekredit 296.000.000 263.440.000 47.417.302 24-03-35 Variabel til fast rente S201007092 Kommunekredit 562.000.000 517.040.000 75.251.495 18-12-35 Variabel til fast rente S2012Z85632 Kommunekredit 224.000.000 219.520.000 239.703 18-06-37 Variabel til fast rente S2012Z85635 Kommunekredit 350.000.000 343.000.000 374.536 18-06-37 Variabel til fast rente S2012Z87748 Kommunekredit 10.000.000 9.803.922 231.502 18-09-37 Variabel til fast rente 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Betragtes finansieringskontiene brutto har der været ikke-bevilgede merudgifter vedrørende kassebeholdningen i form af en henlæggelse til kassen på 1.040 mio. kr. Denne kassehenlæggelse skyldes dels finansforskydninger, som mellemregninger mellem årene, kortfristet gæld og kassehenlagte indtægter der vedrører 2013. Og dels hjemtagelse af for meget lånefinansiering jf. lånebekendtgørelsen. Hovedparten af kassehenlæggelsen kan således henføres til finansforskydninger med en forøgelse på 489 mio. kr. og hjemtagelse af for meget lånefinansiering på cirka 364 mio. kr. samlet forklarer dette en del af den store kassehenlæggelse. Kortfristet gæld, skal enten tilbagebetales eller er en konsekvens af konteringsreglerne i forhold til bogføring i mellem årene. For meget låneoptagelse skal deponeres, jævnfør lånebekendtgørelsen. At der er hjemtaget for meget lånefinansiering skyldes at der er færre låneberettigede udgifter end forventet. Hvilket konkret betyder at ikke alle projekter blev færdiggjort i 2012. De 364 mio. kr. kan frigives ved modregning i kommende års lånerammer. Af væsentlige kassehenlæggelser der har kortfristet karakter kan nævnes: Der er ca. 289 mio. kr. vedrørende kortfristet finansforskydninger, herunder en stor andel der vedrører mellemregninger mellem årene. Herudover skal det bemærkes, at kassekontoen også fungerer som modpost for samtlige øvrige konti i Aarhus Kommune. Ikke-bevilgede afvigelser vil derfor modsvares af tilsvarende ikkebevilgede afvigelser på kassekontoen. Hertil kommer, at kortsigtede likviditetsforskydninger kan påvirke kassekontoen i væsentligt omfang. Vedrørende optagelse af lån har der ift. det ajourførte budget været mindreindtægter på 19 mio. kr., hvilket skyldes mindre låneoptag vedrørende ældreboliger.

- 310 - Hovedkonto 8, balanceforskydninger Generelt gælder om finansforskydningerne, at de kan udvise store ikke-budgetterede udsving. Det skyldes, at de i stor udstrækning anvendes til mellemregningsformål - herunder som nævnt mellem regnskabsårene. Det er uforudsigeligt, hvor stor en del af et regnskabsårs nettoudgifter der f. eks. først vil komme til betaling efter den 31. december i regnskabsåret. De væsentligste afvigelser under finansforskydninger vedrører diverse mellemregninger og vil typisk følges af tilsvarende men modsatrettede afvigelser i det efterfølgende regnskabsår. Der skal derfor ikke knyttes yderligere bemærkninger til disse afvigelser. De væsentligste ikke-bevilgede afvigelser, som ikke har mellemregningskarakter vedrører langfristede tilgodehavender. Her har der været nettomindreudgifter på 200 mio. kr. Baggrunden herfor er hovedsagelig: Merindtægt vedrørende Pantebreve (grundsalg) på 6,9 mio. kr. Merudgift ift. udlån til beboerindskud på 12,5 mio. kr. Merudgifter vedr. udbetaling til Aarhus Vand - tjenestemændsforpligtelser på 10,9 mio. kr. Mindreudgifter vedrørende pensionisters henstand af ejendomsskat på 50,8 mio. kr. Mindreudgift vedrørende deponeringer vedrørende lånerammen for 2012 på 168 mio. kr. Hertil kan nævnes at der i kassehenlæggelsen ligger 364 mio. kr. der skal deponeres idet der som er hjemtaget for meget lånefinansiering. Deponering sker i henhold til reglerne i lånebekendtgørelsen og bliver derfor først konteret ultimo april måned. Dette skyldes at opgørelsen af lånerammen først kan ske efter der er lukket for bogføring. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Generelt skal bemærkes, at tillægsbevillingernes finansiering afbalanceres over kassen. Som følge heraf har der været en tillægsbevilget kassehenlæggelse på 514 mio. kr. i 2012. Herudover har der været en tillægsbevilling på mindreoptagelse af lån vedrørende lånerammen for 2011 på i alt 172 mio. kr. Ud over nævnte tillægsbevilling vedrørende lån er der givet følgende væsentlige tillægsbevillinger til hovedkonto 8 i 2012: Mindreudgift på 20 mio. kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden som føl ge af nettooverførsel af projekter til 2012. Merudgift på 34,5 mio. kr. vedrørende indskud i Aarhus Letbane a/s

Hovedkonto 9. Balance

- 311 - Hovedkonto 9 Balance 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt i balancen, som den blev opgjort ultimo sidste regnskabsår. Et regnskabsårs ændring i balancen afspejler primært årets regnskabsresultat på det skattefinansierede område - herunder finansforskydningerne under hovedkonto 8 - samt regnskabsresultaterne på de takstfinansierede områder. Hertil kommer årets rene statusposteringer i form af afskrivninger, kursreguleringer m.v. jf. afsnit 5.2. Aarhus Kommunes samlede balance består af finansielle aktiver, af fysiske aktiver samt af en række rettigheder og forpligtelser. I de efterfølgende afsnit er de ændringer i balancen, som vedrører de finansielle poster nærmere beskrevet. Ændringerne i de fysiske aktiver og i rettigheder og forpligtelser er nærmere beskrevet i de generelle bemærkninger i afsnittet om det omkostningsbaserede regnskab. For en specifikation af balancen på funktionsniveau henvises til oversigten "Balance" i det trykte regnskab. 2. Mål for effekt og ydelser Hovedkonto 9 opsamler primært finansielle bevægelser, som er en følge af aktiviteterne på hovedkonto 0 til 8. Der er derfor ikke egentlige aktiviteter af servicemæssig eller økonomisk karakter knyttet til hovedkontoen. Som følge heraf er der ikke opstillet selvstændige mål for Hovedkonto 9. Der henvises til målbeskrivelserne vedrørende de sektorer hvis aktiviteter påvirker hovedkonto 9. Det drejer sig primært om sektor 2.90 Affald og Varme, samt Finansforskydningerne under hovedkonto 8. 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 9 Balance. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 9 Balance. 5. Ressourcer Finansiel balance Aarhus kommunes finansielle balance vurderes dels ved en finansiel balancekonto (finansielt egenkapitalbegreb defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet) og ved den finansielle egenkapital jf. definitionen heraf efterfølgende.

- 312 - Hovedkonto 9 Balance Den finansielle balance er en oversigt over kommunens finansielle aktiver og passiver. Når ændringen af balancekontoen og den finansielle egenkapital i den finansielle balance ikke nøjagtigt svarer til kommunens overskud skyldes det, at den finansielle balance herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdninger, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. efterfølgende beskrivelsen af statusreguleringer. Det skal bemærkes, at værdien af kommunens grunde og ejendomme, lagerbeholdninger, garantiforpligtelser, eventualrettigheder samt kommunens pensionsforpligtigelse ikke indgår i den finansielle balanceopgørelse. I oversigten er den finansielle balance resumeret. Det fremgår heraf, at balancekontoen i 2012 er forbedret med 5.613 mio. kr. til i alt 5.412 mio. kr. Det skal bemærkes, at balancekontoen ud over årets regnskabsresultat er påvirket af en lang række op- og nedskrivninger af Aarhus Kommunes aktiver og passiver. Det fremgår ligeledes, at den finansielle egenkapital, er forværret med 194 mio. kr. til i alt - 2.022 mio. kr.

- 313 - Hovedkonto 9 Balance Forværringen af balancekontoen er fremkommet via en forbedring i likviditeten på 331 mio. kr. (A1 + A2), en forøgelse af de langfristede tilgodehavender med 5.761,8 mio. kr. (B), ved en forøgelse af den skattefinansierede langfristede gæld med 408,6 mio. kr. (C1) samt ved en forøgelse af gælden vedrørende ældreboliger m.v. med 71,6 mio. kr. (C2-C4). Aarhus Kommune Finansiel balance 2012 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ændring (1) (2) (3)=(1)-(2) 1.000 kr. Kassebeholdning (A1) 606.297 1.281.141 674.844 Kortfristet nettoformue *) (A2) -1.089.331-1.433.031-343.699 Feriepengeforpligtelsen **) (A3) 0 0 0 Likviditet (A) -483.035-151.890 331.145 Finansielle tilskud (B1) 4.119.758 9.997.995 5.878.237 Pantebreve m.v. (B2) 131.103 14.628-116.474 Langfristede tilgodehavender (B) 4.250.860 10.012.623 5.761.762 Skattefinansieret langfristet gæld (C1) 1.476.408 1.885.035 408.627 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger (C2) 2.496.365 2.567.922 71.557 Langfristet gæld vedrørende de takstfinansierede områder (C3) 524.030 564.974 40.945 Øvrige langfristede udlæg (C4) 4.720 4.720 0 Langfristet gæld i alt (C) 4.501.523 5.022.651 521.129 Balancekonto (finansiel formue) (A+B-C1-C2+C4) -200.227 5.412.496 5.612.723 Finansiel egenkapital (A1+A2+B2-C1) #) -1.828.340-2.022.297-193.957 Korrektion for udskudt forbrug ##) -422.876-337.294 85.583 Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug -2.251.216-2.359.590-108.374 *) Den kortfristede nettoformue indeholder et udlæg vedrørende ældreboliger i form af afholdte men ikke-lånefinansierede anlægsudgifter og beboerindskud vedrørende ældreboliger. I den langfristede gæld vedrørende ældreboliger er udlægget og beboerindskuddet indregnet som en del af gælden. **) Fra og med regnskabsåret 2010 er det ikke længere obligatorisk at optage feriepengeforpligtelsen i balancen. #) Når ændringen af balancekontoen på den finansielle status normalt ikke nøjagtigt svarer til regnskabsresultatets over- /underskud skyldes det, at den finansielle status herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdningen, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. de efterfølgende bemærkninger vedrørende statusreguleringer og de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. ##) Der henvises til de efterfølgende bemærkninger vedrørende opgørelsen af den finansielle egenkapital. I løbet af regnskabsåret indeholder den finansielle balance Aarhus Kommunes indskud i Landsbyggefonden. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler skal dette aktiv nulstilles ultimo regnskabsåret og tilbageføres igen primo næste regnskabsår. Baggrunden herfor er, at det skønnes, at kursværdien af indskuddet i Landsbyggefonden, som følge af de muligheder der eksisterer for tilbagebetaling heraf, er tæt på nul. Opgjort ultimo 2012 havde Aarhus Kommune indskudt 797 mio. kr. i Landsbyggefonden. Ud over de ændringer, som skyldes drifts- og anlægsaktiviteter, renter, finansiering og finansforskydninger er årets ultimostatus påvirket af en række direkte posteringer på status i form af kursændringer på obligationsbeholdningen, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v.

- 314 - Hovedkonto 9 Balance Disse statusposteringer, som er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit er resumeret i efterfølgende oversigt. Aarhus Kommune Kapitalforklaring 2012 Ændringer Egenkapital 1.000 kr. Finansiel balance ultimo 2010 - Bogført 322.562 Primoreguleringer: # Langfristede tilgodehavender 76.417 # Langfristet gæld 0 # Øvrige primoreguleringer 0 Primoreguleringer i alt 76.417 Finansiel balance primo 2011 - Beregnet -123.811 Finansiel balance primo 2011 - Bogført -123.811 Årets resultat på det skattefinansierede område -198.152 Årets resultat på det takstfinansierede område 10.921 Årets resultat i alt -187.231 Regulering af likvide aktiver 10.856 Regulering af kortfristede tilgodehavender m.v. -6.012 Regulering af langfristede tilgodehavender 5.718.694 Direkte posteringer på balancen i alt #) 5.723.538 Finansiel balance ultimo 2011 - Bogført 5.412.496 #) Det skal bemærkes, at af de direkte posteringer på status indgår de 20,3 mio. kr. som en forbedring af den finansielle egenkapital. Definitionen af den finansielle egenkapital Statusposten på kontoen vedrørende finansielle tilskud på 9.998 mio. kr. (jf. tabellen Finansiel Balance ), som er en del af de langfristede tilgodehavender, kan reelt ikke betragtes som et aktiv for Aarhus kommune. Kontoen dækker dels over aktiver, hvor den reelle kursværdi er nær nul, dels over aktiver herunder aktiverne vedrørende Aarhus Vand, der netto ikke kan forventes realiseret indenfor en overskuelig tidshorisont. Herunder regnes f. eks. udlån til sociale klienter samt udlån til beboerindskud, hvor det forventes, at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån. Tilsvarende gælder, at kommunens nettogæld vedrørende ældreboliger ikke betragtes som et egentligt passiv for Aarhus Kommune, som følge af at ældreboligområdet har en karakter svarende til de takstfinansierede ("Hvile i sig selv") områder.

- 315 - Hovedkonto 9 Balance Ved vurdering af Aarhus Kommunes finansielle situation anvendes derfor begrebet finansiel egenkapital, som ser bort fra de finansielle tilskud (B1), nettogælden vedrørende de takstfinansierede områder (C3), gælden vedrørende ældreboliger (C2) og øvrige langfristede udlæg (C4). I efterfølgende oversigt er opgørelsen af den finansielle egenkapital illustreret. Aarhus Kommune Finansiel egenkapital 2012 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ændring (1) (2) (3)=(1)-(2) 1.000 kr. Likviditet (A1+A2) -483.035-151.890 331.145 Langfristede tilgodehavender - pantebreve m.v. (B2) 131.103 14.628-116.474 Skattefinansieret langfristet gæld (C1) 1.476.408 1.885.035 408.627 Finansiel egenkapital i alt (A1+A2+B2-C1) -1.828.340-2.022.297-193.957 Korrektion for udskudt forbrug (D) -422.876-337.294 85.583 Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2-C1+D) -2.251.216-2.359.590-108.374 I løbet af 2012 er den finansielle egenkapital forværret med 194 mio. kr. Forværringen af den finansielle egenkapital skal primært ses i lyset af et underskud på de skattefinansierede områder på 198,2 mio. kr. i 2012 primært som følge af forbrug af anlægsmidler overført fra tidligere år og et højt aktivitetsniveau på anlægsområdet i 2012. Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital ikke tager højde for udskydelse af forbrug af bevillinger. Der opgøres derfor ligeledes en korrigeret finansiel egenkapital (som også anvendes i forbindelse med budgetlægningen), hvor den opgjorte finansielle egenkapital korrigeres for det udskudte forbrug bl. a. på de decentraliserede områder, vedrørende Marselistunlen, vedrørende tjenestemandspensioner m.v. (D). Korrigeres den finansielle egenkapital for den del af det udskudte forbrug, som ikke er indregnet budgetmæssigt, kan den finansielle egenkapital ultimo 2012 opgøres til -2.356 mio. kr. Likviditet, skattefinansieret langfristet gæld og finansiel egenkapital 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Mio. kr. Likviditet (A) -24 319 686 556 636 429-130 -483-152 Langfristede nettotilgodehavender (pantebreve m.v.) (B2) 8 85 373 116 443 56 37 131 15 Skattefinansieret langfristet gæld (C1) 65 640 838 1.007 630 843 1.184 1.476 1.885 Finansiel egenkapital i alt (A+B2-C1) -81-236 221-335 449-358 -1.277-1.828-2.022 Korrektion for udskudt forbrug (D) -575-687 -1.074-993 -632-464 -167-423 -337 Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A+B2- C1+D) -656-923 -854-1.328-183 -822-1.444-2.251-2.360 Udviklingen i den finansielle egenkapital over perioden 2004 til 2012 fremgår af ovenstående tabel. Baggrunden for udviklingen i den finansielle egenkapital er primært periodens akkumulerede resultater (nettounderskud) på de skattefinansierede områder over perioden.

- 316 - Hovedkonto 9 Balance Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger for en nærmere beskrivelse af opgørelsen af og udviklingen i den finansielle egenkapital. 5.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Da der ikke budgetteres på balancen henvises til de kontoafsnit, hvis regnskabsresultater påvirker balancen, for en nærmere beskrivelse af de tillægsbevillinger, der har påvirket balancen i 2012. 5.2 Redegørelse for balanceposteringer I forbindelse med den løbende vurdering af Aarhus Kommunes aktiver og passiver sker der en række op- og nedskrivninger heraf i form af rene balanceposteringer f. eks. i forbindelse med afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender, kursreguleringer m.v. En del af balanceposteringerne vedrører mellemregningskonti - f.eks. mellemregning med andre offentlige myndigheder og med andre regnskabsår. Disse posteringer har ikke en reel effekt for Aarhus Kommunes økonomi, og de skal derfor ikke omtales nærmere. De væsentligste balanceposteringer som vedrører det egentlige regnskab for 2012, og som ikke har mellemregningskarakter eller er forklaret via regnskabsresultatet på hovedkonto 0 til 6, er: Opskrivning af beh oldningen af likvide aktiver med 33,6 mio. kr. primært som følge af kursreguleringer af obligationsbeholdningen. Der er registreret en formindskelse af aktiverne via interne statusposteringer på 0,9 mio. kr. der vedrører diverse afskrivninger af tilgodehavender m.v. De langfristede tilgodehavender er forøget med 5.718 mio. kr. pri mært som følge af afskrivninger vedrørende sociale ydelser og som følge af indreværdi opdateringer på Aarhus Kommunes ejerandele i virksomheder, herunder isæt Aarhus Vand a/s, jf. afsnit 5.3. På de takstfinansierede områder (varme og renovation) - set under et - er nettoaktiverne forøget med 40,9 mio. kr. svarende til en tilsvarende forøgelse af kommunens tilgodehavende hos de takstfinansierede områder. Reduktion af passiverne på 0,1 mio. kr. som følge af afskrivning på statens andel af udlån til beboerindskud. Nettonedskrivning af den langfristede gæld med 1,1 mio. bl. a. som følge af regulering af gælden vedrørende ældreboliger og overtagelse af et leaset aktiv. Det skal bemærkes, at ændringer der vedrører Aarhus Kommunes fysiske aktiver er nærmere beskrevet i regnskabets generelle bemærkninger under afsnittet vedrørende balancen.

- 317 - Hovedkonto 9 Balance 5.3 Redegørelse for den indre værdi af kommunens aktier og andelsbeviser m.v. Den indre værdi af Aarhus Kommunes aktier og andelsbeviser m.v. kan opgøres således: Virksomhed Ejerandel i % Egenkapital Aarhus Kommunes andel af egenkapital (indre værdi) 1.000 kr. Kommunernes Pensionsforsikring 2,50 % 7.373.000 184.325 Aarhus Lufthavn 58,10 % 73.560 42.738 Incuba Science Park (Forskerparken) 6,90 % 251.823 17.376 Danplanex 15,50 % 8.103 1.253 HMN Naturgas I/S 0,15 % 1.709.900 2.496 Aarhus Vand A/S 100 % 8.964.561 8.964.561 I alt 9.213.163 I opgørelsen er udeladt en værdifastsættelse af kommunens andele i andelsboligforeninger o.l., da disse udgør en meget lille andel af de samlede aktiver.

Afskrivninger og kassedifferencer Efterfølgende er der redegjort for de afskrivninger, som det har været nødvendigt at foretage i regnskabsåret. Herudover er der redegjort for omfanget af konstaterede kassedifferencer.

- 320 - Afskrivninger og kassedifferencer Afskrivning af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer. Afskrivning af uerholdelige tilgodehavender Magistratsafdelingerne har i 2012 afskrevet nedennævnte beløb som uerholdelige: - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse 6.642.364 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø 3.796.668 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 3.580.686 Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice 679.040 Magistratsafdelingen for Børn og Unge 193.959 Borgmesterens Afdeling 0 Afskrivningerne er nærmere specificeret efterfølgende. 14.892.717 Kassedifferencer Magistratsafdelingerne har i 2012 konstateret følgende nettokassedifferencer (underskud angives med positivt fortegn): - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse 24.106 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø -173 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg -3.398 Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice -42.835 Magistratsafdelingen for Børn og Unge 1.146 Borgmesterens Afdeling 0 Kassedifferencerne er nærmere specificeret efterfølgende. -21.152

- 321 - Afskrivninger og kassedifferencer Specifikation af afskrivning af uerholdelige tilgodehavender Der er i 2012 afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt 14.892.717 kr., hvilket er ca. 8,6 mio. kr. mindre end afskrivningerne for 2011. Baggrunden for faldet er primært, at der har været lavere afskrivninger på kontanthjælp ydet imod tilbagebetaling, lavere afskrivninger på affalds og varmeområdet samt lavere afskrivninger vedrørende boligsikring. Afskrivningerne beskrives efterfølgende. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt 6.642.364 Heraf: Kontanthjælp mod tilbagebetaling: Statens andel udgør 50 pct. af 7.995.037,22 kr. 3.997.519 Istandsættelsesregninger ¼ dels lejligheder 1.795.698 Økonomi - diverse afskrivninger 849.148 Det samlede afskrevne beløb vedrørende år 2012 udgør godt 6,6 mio. kr. mod ca. 9,3 mia. kr. i 2011, hvilket svarer til et fald på ca. 2,7 mio. kr. Størstedelen af det afskrevne beløb skyldes posten "Kontanthjælp mod tilbagebetaling". De afskrevne beløb er nærmere beskrevet i det følgende: Kontanthjælp ydet mod tilbagebetaling: Samlet udgjorde afskrivningerne for kontanthjælp ydet mod tilbagebetaling knap 8,0 mio. kr. brutto i 2012. Niveauet er faldet i 2012 i forhold til 2011, hvor niveauet var højere end i 2010 - formentlig som følge af den forkortede forældelsesfrist fra 5 til 3 år, der trådte i kraft i juni 2007. Den altovervejende del er afskrivninger efter 5 år og nu efter 3 år sker på grund af forældelse - hvis der ikke er betalingsevne, og hvis der ikke er forfaldne ikke betalte afdrag. Der sker ligeledes afskrivninger, når pågældende klient er død, og boet er udlagt til begravelsesomkostninger, eller når gældssanering har fundet sted. Det er Opkrævningen under Kultur og Borgerservice, der træffer beslutning om afskrivning. Statens andel udgør 3.997.518,61 kr. af de i alt 7.995.037,22 kr., der er afskrevet. Istandsættelsesregninger vedr. ¼ - dels lejligheder: Der afskrives, hvis sagen er forældet, hvis pågældende er på kontanthjælp, ingen betalingsevne har eller er fraflyttet kommunen. Mange af afskrivningerne sker i forbindelse med dødsfald, hvor kravet er anmeldt til Skifteretten. I de tilfælde, hvor boet er udlagt til begravelsesomkostninger, afskrives der. Opkrævningen har forsøgt at inddrive kravet. KL har senest i 1998 via det daværende By- og Boligministeriet forsøgt at genrejse et forslag om lovhjemmel til inddrivelse af kommunalt af-

- 322 - Afskrivninger og kassedifferencer holdte istandsættelsesudgifter i henhold til lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger mv. 59 stk. 1. efter reglerne for inddrivelse af personlig skatter. Beløbet, der afskrives, er 1.795.698,34 kr. Diverse afskrivninger: Det samlede beløb, som afskrives under Diverse afskrivninger, er på i alt 849.147,54 kr. Beløbet vedrører følgende: 858.466,54 kr. efter oprydning i kreditnotaer, der dels ikke er blevet modregnet korrekt og dels er blevet dobbeltbogført i perioden 2008-2011. Placerbare kreditnota-beløb er blevet udkonteret. 216.491,00 kr. vedrørende uerholdelige restancer Social Medicinsk Tandklinik. -225.810,00 kr. Ved overgangen til nyt debitorsystem er der opstået fejlregistreringer af indtægter, der afskrives. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt 3.796.668 Heraf: Administration 0 Planlægning og Byggeri 1) 194.077 Trafik og Veje 2) 1.468.392 Natur og Miljø 3) 34.692 Ejendomsforvaltningen 4) 75.886 Aarhus Brandvæsen 5) 61.204 Natur og Vej Service 6) 1.645 Affald og Varme, Affald 7) 230.240 Affald og Varme, Distribution 8) 1.730.533 1) Afskrivning af 11 ejendomsskatter vedr. kommunal grundskyld og afskrivningerne, der vedrører ikke betalte byggesagsgebyrer. 2) Kontrolafgifter busser, parkeringsafgifter m.v. 3) Afskrivningerne vedrører ikke betalte byggesagsgebyrer. 4) Flytte- og forbrugsopgørelser. 5) Uerholdelig (Navision). 6) Konkurs. 7) Konkurser m.v. 8) Konkurser m.v.

- 323 - Afskrivninger og kassedifferencer - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt 3.580.686 Heraf: Madservice 59.765 Hjemmehjælp/ophold/deposita/kørsel 80.269 Motorkøretøjslån 253.617 Ældreboligsystemet (Unik) - husleje m.v. 231.087 Boligsikring 141.754 Boligydelse 535.986 Kautionslån 110.788 Lån (rente- og afdragsfri) 1.492.790 Tilskud (beboerindskud) 674.630 Madservice, hjemmehjælp, ældreboligsystemet (Unik): Den altovervejende del af afskrivningerne opstår i forbindelse med dødsfald, hvor kravet anmeldes til skifteretten. I de tilfælde, hvor Afdelingen for Sundhed og Omsorg får besked om, at boet er udlagt til begravelsesomkostninger, afskrives tilgodehavendet. Herudover kan der være mindre beløb, hvor der er konstateret en manglende evne til at betale. Som hovedregel har Aarhus Kommunes Opkrævning forsøgt at inddrive beløbet forinden afskrivning, hvorefter de afskrives efter aftale med Aarhus Kommunes Opkrævning. Motorkøretøjslån: Det afskrevne beløb på 253.617,00 kr. stammer fra afskrivninger vedr. motorkøretøjslån hvor debitor får nedskrevet lånet i forbindelse med bevilget afdragsfrihed eller hvor boet er udlagt til begravelsesomkostninger. Boligsikring, boligydelse, kautionslån, rente og afdragsfrie boliglån og tilskud: For alle fem arter af boligstøtterestancer/krav gælder, at der alene er foretaget afskrivning, når restancen er konstateret uerholdelig, hvilket gælder, når: Sagen returneres fra Betalingskontoret med bemærkning - uerholdelig. Restancen/kravet er omfattet af en gældssaneringskendelse. Restancen vedrører afdød restant, hvis bo er udlagt til dækning af begravelsesomkostningerne. Restancen vedrører bistandsklienter, som uafbrudt i mindst 2 år alene har oppebåret bistandshjælp, og hvor der ikke er udsigt til ændringer i dette forhold. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt 679.040 Heraf: Hovedbiblioteket - Gebyrer og erstatninger for for sent afleverede og ikke afleverede materialer 1) 331.450 Rykkergebyrer 2) 69.956 Aarhus Musikskole 2) 4.955 Note 1: Beløbet er ikke tidligere indtægtsført på driften, og skal derfor ikke modregnes i Kultur og Borgerservices decentraliseringsramme. Beløbet vedrører restancer for gebyrer ved bibliotekerne og forældelsesfristen er 3 år.

- 324 - Afskrivninger og kassedifferencer Note 2: Beløbene er afskrevet over driften, og skal derfor ikke modregnes i Kultur og Borgerservices decentraliseringsramme. Afskrevne uerholdelige tilgodehavender på mellemregningskonti: Underholdsbidrag 3) 272.679 Note 3: Der er fuld statsrefusion på området. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Børn og Unge har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt 193.959 Der er i Børn og Unge foretaget afskrivninger via balancekontoen på i alt kr. 193.958,83 kr. Beløbet vedrører såvel restancer, som ikke har kunnet inddrives, som indtægter, der ikke har kunnet placeres. Afskrevne restancer vedrørende for meget udbetalt løn udgør kr. 192.339,03. Der er afskrevet rådighedsbeløb på 3.131,75 kr. i forbindelse med tilgodehavende hos kreditorer, der er gået konkurs. Endelig er der afskrevet indtægter, som ikke har kunnet placeres, på i alt 1.511,95 kr. - Hele kr. - Borgmesterens Afdeling har afskrevet uerholdelige tilgodehavender på i alt 0 Borgmesterens afdeling har ikke afskrevet uerholdelige tilgodehavender i 2012. I alt 14.892.717

- 325 - Afskrivninger og kassedifferencer Kassedifferencer Kassedifferencerne udgør i 2012-21.152 kr. svarende til et fald på -86.819 kr. fra 2011 til 2012. Kassedifferencerne er i de fleste tilfælde af beskeden størrelse, set i forhold til antal kassesteder og kasseekspeditioner samt omsætningstal. Kassedifferencerne skyldes øreafrundinger og fejlekspeditioner, som ikke kan undgås. Institutioner med større kassedifferencer beskrives nærmere efterfølgende (underskud angives med positivt fortegn): - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har haft kassedifferencer på i alt 24.106 Heraf: Kantinen Jægergården -6.217 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 15.015 Familie, Børn og Unge 1.348 Voksen Handicap 5.475 AMC, Aarhus Sygehus - kiosk 8.485 - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har haft kassedifferencer på i alt -173 Heraf: Trafik og Veje - Akkumuleret kassedifference ved kassen Grøndalsvej -173 - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har haft kassedifferencer på i alt -3.398 Heraf: Lokalcentre administrationen -918 Cafe/Kantine/kiosk lokalcentre -2.277 Andre institutioner -202

- 326 - Afskrivninger og kassedifferencer - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice har haft kassedifferencer på i alt -42.835 Heraf: Center for Økonomi og personale -95 Borgerservice og Biblioteker -71.810 Sport og Fritid 28.924 Kulturforvaltningen -1.876 Musikhuset Aarhus 2.022 Det bemærkes, at afvigelsen på borgerservice og biblioteker skyldes kontantkasserne ved hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne. Det er vurderingen, at afvigelsen skyldes manglende indtastning i kasseapparatet. Der er fra regnskabsår 2012 færre kontantkasser. - Hele kr. - Magistratsafdelingen for Børn og Unge har haft kassedifferencer på i alt 1.146 Der er i Børn og Unge konteret kr. 1.146,47 i kassedifferencer (underskud). Dette beløb omfatter kassedifferencer opstået på egentlige kasser i såvel vore institutioner som i kantinerne på skolerne og på Grøndalsvej 2. - Hele kr. - Borgmesterens Afdeling haft kassedifferencer på i alt 0 Borgmesterens afdeling har ikke haft kassedifferencer i 2012. I alt -21.152