Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012
Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2
Målrettet placering af virkemidler muligheder og begrænsninger Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
En målrettet placering af virkemidler kræver, at vi kan effektvurdere indsatserne Øget N norm Indsats 1 Effekt? Effekt? Indsats 2 Effekt? Effekt? Indsats 3 Effekt? Indsats 4 Vandløb Fjord
Kortlægning af sårbare og robuste landbrugsområder (kvælstof) BAGGRUND Specialeprojekt, 2008 (Jacob Skødt Jensen og Gitte Kjærsgaard Sørensen) Opdeling af landbrugsarealer i sårbare og robuste områder mht. kvælstofbelastning til recipienter. Loop opland som testområde Hypotese: Kan en ekstensivering af sårbare arealer modsvares af en intensivering i robuste arealer? Målrettet udtagning 4 gange så effektivt som et vandløbsnært område! Afprøvning og videreudvikling i Aquarius-projektet, 2010-2012, i samarbejde med NST Aalborg Kan metoden anvendes på baggrund af eksisterende og landsdækkende data og dermed opskaleres nationalt?
Hvorfor er sårbarhedskortlægning så interessant? Nøglen til vurdering af de arealbaserede virkemidler Evaluering af effekten af en reduktion/øgning i rodzoneudvaskning Børgesen og Greve 2009 Børgesen og Greve 2009 Børgesen og Greve 2009 Rodzone-udvaskning Sårbarhedskort Mark til recipientreduktion Belastning af recipient
Eksisterende sårbarhedskort
Beregningskoncept - relation mellem rodzoneudvaskning og tilførsel til recipient Redoxfront 0 % Reduceret forhold i ådal 50 % 50 % 100 %
Redoxmodeller Udpegning af reducerede miljøer GEUS 1x1 km grid Lavbundsarealer Jordartskort GOI analyser Grundvandskemisk kortlægning dybde til redoxfront Modelleret redoxfront
Modellering af redoxfront Kalibrering mod: Farveskift Nitratmålinger Reduktionsprocenter
Aquarius projektet Aquariusbestår af syv nationale pilotprojekter, der alle har som målsætning, at landmænd og øvrige lodsejere skal kunne fungere som forvaltere af godt vandmiljø, samtidig med at de driver en effektiv og lønsom produktion Delprojekt i Danmark: Kan man på baggrund af landdækkende data give et fornuftigt bud på reduktionskapacitet/sårbarheden på markniveau?
Bedste bud på et reduktionskort / sårbarhedskort Forskellige grader af sårbarhed Sårbare arealer En betydelig del af overskuddet ender i vandmiljøet Robust Robuste arealer Alt eller den altovervejende del af overskuddet reduceres på vej mod vandmiljøet.
Kalibrering/validering mod nitratklasser 51-75 % målt 73 % model 76-100 % målt 89 % model 51-75 % målt 64 % model 76-100 % målt 80 % model 76-100 % målt 94 % model 76-100 % målt 98 % model 0-50 % umålt 74 % model 0-50 % umålt 48 % model 0-50 % umålt 52 % model
Validering mod målinger, Lundgårds Bæk HVD10
Dias nummer 14 HVD10 Jeg tror, det bliver meget svært for publikum af afkode illustrationerne. Overvej, om du kan nøjes med den ene. Henriette Døssing (HVD); 26-09-2012
Scenarier Ekstensivering af 15 % arealet 10 kg N/ha/år Scenarie 1: Ekstensivering af et vandløbsnært areal (15 % af det totale areal) Effekt: 165 tons reduktion = 16 % Scenarie 2: Ekstensivering af de mest bidragende sårbare arealer (15 % af det totale areal) Effekt: 561 tons reduktion = 56 % En målrettet indsats er 3-4 gange mere effektiv end en tilsvarende indsats langs vandløb
Sammenfald af sårbare og vandløbsnære arealer Sammenfaldende areal 15 % mest bidragende arealer Vandløbsbræmme
Er metoden usikker? I forhold til de nuværende udpegninger? I forhold til at det bedste bud i datatunge områder om 20 år
Eksempel på håndtering af usikkerhed placering af redoxfront Meget konservativt bud på det sårbare areal Stor sikkerhed i udpegningen Det helt sikre sårbare areal Videncenter Landbrugaf - Workshop 4.nov. 2011 Målrettetfor placering virkemidler muligheder og begrænsninger Jacob Birk Jensen
Sårbarhedskort, der afspejler usikkerhed Usikkerhed Sårbarheden vil være sikkert bestemt i visse områder og usikkert bestemt i andre. Selv ved meget store usikkerheder vil sårbarhedskortet være bedre, end de kort vi har i dag! Videncenter Landbrugaf - Workshop 4.nov. 2011 Målrettetfor placering virkemidler muligheder og begrænsninger Jacob Birk Jensen
Sårbarhedskort, der afspejler usikkerhed Anvendelse af sårbarhedskortet En differentieret tredelt regulering? Placering af efterafgrøder Placering af vådområder/minivådområder Placering af randzoner Ændret sædskifte Jordfordeling Gødningsnorm (lavere i nogle områder og højere i andre) Grundlaget for regulering via N-kvoter Grundlaget for et nyt og mere detaljeret nitratklassekort. Etc. Videncenter Landbrugaf - Workshop 4.nov. 2011 Målrettetfor placering virkemidler muligheder og begrænsninger Jacob Birk Jensen
Andre hensyn i planlægningen Kvælstofsårbarhedskort Fosfor risikokort Naturinteresser Klimasikringsinteresser Landbrugsinteresser Grundvandsinteresser Synergikort/mulighedskort
Næste skridt Yderligere afprøvning af metoden Pilotprojekter i stor skala i områder med anden geologi og landskabstyper Øget samarbejde med kommuner og landboforeninger Afklaring af, hvordan vi forvalter efter sårbarhedskort
Afslutning Tør vi lave differentieret landbrugsregulering? Har vi råd til at lade være? Lad os sammen finde de rigtige løsninger, der giver gode rammevilkår og et godt vandmiljø der er ikke nødvendigvis modsatrettede interesser! Særlig tak til Kirsten Broch, NST Aalborg Jørgen Bidstrup, NST Aalborg Martin Skjøtt Linneberg, NST Aalborg Gitte Kjærsgaard Sørensen, Aarhus Kommune Jacob Skødt Jensen, NIRAS A/S Mikkel Kloppenborg Nielsen, NIRAS A/S