Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan Generelt Med udløbet af det seneste miljøhandlingsprogram har Kommissionen taget initiativ til en handlingsplan for den næste tiårs-periode. Forslaget til denne 6. miljøhandlingsplan lægger op til en opfølgning på en opfordring fra Det Europæiske Råd. I denne opfordring blev der blandt andet lagt vægt på, at der skulle være tale om en langsigtet strategi, der integrerer politikker for en økonomisk, socialt og økologisk bæredygtig udvikling. Målsætningen indeholder forslag til foranstaltninger, der skal gennemføres på fællesskabsniveau, men mange af foranstaltningerne skal gennemføres nationalt, regionalt eller lokalt inden for de forskellige erhvervssektorer. Forslaget indeholder ikke de nøjagtige mål og delmål, idet de søges fastsat på baggrund af videnskabelige analyser og dialog med de involverede parter. Overordnede målsætninger Miljøhandlingsplanen tager fat på fem hovedproblemstillinger - og på en overordnede målsætninger om integration af miljøpolitikken og bæredygtighed i ansøgerlandene. De fem hovedtemaer er a) klimaforandring, b) natur og biodiversitet, c) miljø og sundhed, d) bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og håndtering af affald, og e) internationale spørgsmål. Af disse temaer har kun temaerne c) og d) direkte interesse for Danske Vandværkers Forening, hvorfor vi i det følgende vil koncentrere os om disse temaer. 3
Konkrete indsatsområder og DVF s holdninger til disse Miljø og sundhed Ud over de nedennævnte emner indeholder planen også initiativer på områderne luftforurening og støj, der begge er perifere i forhold til foreningens virke. Øget indsigt i sundhedstrusler Forslaget lægger op til en udbygning af det generelle vidensniveau på miljøspørgsmål i EU, ligesom der også foreslås en koordinering af den nationale forskningsindsats. Ligeledes lægges der op til identifikation af og henstillinger om prioriterede forsknings- og indsatsområder, og der skal ske en udpegning af indikatorer for miljø og sundhed. DVF kan støtte disse tiltag. Det foreslås også, at der sker en vurdering af behovet for at ajourføre nuværende sundhedsnormer og grænseværdier. DVF kan også støtte dette forslag. Endeligt foreslås det, at der indføres en ordning for tidlig varsling af nye eller begyndende problemer. Dette forslag er efter foreningens mening et meget positivt forslag, idet det åbner for en hurtigere reaktion ved fremtidige miljøproblemer. Kemikalier Hovedforslaget omhandler udvikling af et nyt vurderingssystem til nye og eksisterende kemikalier. I sammenhæng med denne skal der udvikles kemikalieafprøvningsforskrifter, der tager hensyn til egenskaber, anvendelse og formål, eksponering og mængde. DVF ser positivt på initiativer, der kan sætte gang i en vurdering og godkendelse af det enorme antal kemikalier, der i dag anvendes. Ligeledes er foreningen positiv over for forslaget om, at særligt problematiske stoffer skal have etableret nye specifikke og hurtige risikostyringsprocedurer, inden de kan anvendes. I forlængelse af de ovennævnte tiltag foreslås det, at oplysningspligten om stoffers egenskaber (specielt om farer i forhold til miljøet) ajourføres, ligesom der skal ske en generel forbedring af kemikalieforvaltningen på såvel fællesskabsniveau som på nationalt plan. DVF finder også, at der er behov for en sådan opstramning. Pesticider Det foreslås, at der udarbejdes en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider. Det er DVF s opfattelse, at det er endog meget tvivlsomt, om der findes bæredygtige anvendelser af pesticider. Specielt er foreningen af den opfattelse, at pesticider udgør en uacceptabel risiko i indvindingsområder og derfor på sigt bør udfases i disse områder. I udlandet er der gjort mange forsøg med GAP ( good agricultural practice ), men disse forsøg er pr definition baseret på frivillighed, hvilket betyder, at en stor del af landbrugene vælger praktiske og økonomiske hensyn. Disse praktiske og økonomiske problemstillinger betyder, at den opnåede miljøeffekt har været og nok vil være - meget begrænset. 4
Endeligt foreslås der opstramninger på handel med visse farlige kemikalier og pesticider, ligesom der skal arbejdes for en forbedret forvaltning og bortskaffelse af kemikalier og pesticider i udviklingslande og kandidatlande. DVF kan kun være positiv over for initiativer, der øger kontrollen med problematiske stoffer. Vandkvalitet Det vigtigste initiativ på dette område er emner med udgangspunkt i det nyligt vedtagne vandrammedirektiv. Først og fremmest slås det fast, at det er en fællesskabs opgave at arbejde for en udfasning af udledning af farlige stoffer til vandmiljøet. Det er endvidere en målsætning, at vandrammedirektivets tilgang integreres i den fælleslandbrugspolitik og i regionalpolitikken. DVF finder det måske lidt overflødigt, at der arbejdes med emner, der allerede er vedtaget i anden sammenhæng (udfasning af prioriterede stoffer til vandmiljøet i vandrammedirektivet) men er naturligvis interesseret i en fremskyndelse af denne proces. Hvis intentionerne om at forurener betaler princippet og økonomiske styringsmidler generelt skal integreres i den fremtidige regulering af fællesskabets vandmiljø, så kræver det efter vores opfattelse, at der skal tages kraftigt fat på EU s landbrugspolitik og i mindre grad regionalpolitikken. Ressourceeffektivitet og affald Dette tema tager udgangspunkt i hele stofcyklen, idet der tilstræbes udvikling af en strategi for en bæredygtig udnyttelse af ressourcer, reduktionsmål for affald og initiativer til øget genbrug. Foreningen støtter de overordnede initiativer, men vil dog udtrykke en vis frygt for øget anvendelse af slam og andre organiske affaldsprodukter til jordbrugsformål. Dette er specielt aktuelt, idet der foreslås en revision af lovgivningen om slam og om lovgivning om bionedbrydeligt affald. Specielt for sidstnævnte er EU tilsyneladende ved at åbne for en decideret handel med affald, der i sidste ende kan havne på landbrugsarealer i et vigtigt indvindingsområde DVF s overordnede syn på de for foreningen centrale problemstillinger Pesticider Vi finder, at dette emne kun er taget med i planen for dets signalværdi, idet der intet konkret er i handlingsplanen. Den foreslåede strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider er efter vores mening et forslag, der hvis det bliver ført ud i livet, vil skade mere end gavne, idet det vil udskyde de nødvendige initiativer. Efter vores opfattelse er det med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet nødvendigt at tage fat på en trestrenget strategi på pesticidområdet for at forebygge forurening af grundvandet. Første fase bør indeholde en revision/opstramning af EU-godkendelsessystemet for pesticider, anden fase er skabelse af økonomiske incitamenter til nedsættelse af forbruget og endelig på sigt en total udfasning af pesticider i indvindingsområder. 5
Forureneren betaler princippet Dette princip er officielt grundstenen i EU s miljøpolitik, men på landbrugsområdet har der ikke været vilje til implementere den i praksis. Det vil derfor være et meget vigtigt skridt at få taget hul på denne problemstilling. Dette princip bliver også behandlet i vandrammedirektivet, hvor der tales om inddragelse af alle omkostninger ved vandmiljøbeskyttelsen. Forebyggelse og forsigtighedsprincippet Forslaget peger på, at det er nødvendigt med et skrappere fokus på forebyggelse og forsigtighedsprincippet. Dette kan foreningen naturligvis også tilslutte sig. Specielt finder vi, at det bør anvendes i langt større grad i forbindelse med beskyttelse af indvindingsområder til vandforsyninger. Som nævnt andet steds er vi af den opfattelse, at forebyggelse af forurening af grundvandet med pesticider på sigt bør indbefatte en udfasning af pesticidanvendelse i indvindingsområder. Reguleringen foregår i dag nærmere efter et omvendt forsigtighedsprincip, hvor man kun kan foretage sig noget, hvis der er sket en forurening. Økonomiske styringsinstrumenter Hvis der skal ske en effektiv miljøregulering kræves enten stringente miljøregler og håndhævelse af disse eller effektive økonomiske styringsinstrumenter. Inddragelse af disse kan ske på flere niveauer gående fra ændringer af tilskudsordninger til mere direkte styringsinstrumenter som afgifter og kvoter. Det er derfor positivt, at landbrugsstøtten inddrages i den kommende regulering på landbrugsområdet, men det skal påpeges, at for at få en nævneværdig miljøeffekt, så må det forventes, at ændringerne i støtteniveauet skal være store. Det vil kræve, at man tager fat på en gennemgribende reform af såvel landdistriktstøtteprogrammet som EU s landbrugsstøtte. Det er derfor vigtigt, at der bliver fastlagt et mål for miljøeffekten inden en eventuel omlægning af støtten, da det vil være umuligt at forhandle på dette område uden en klar målsætning. Handlingsplanen anbefaler anvendelse af frivillige aftaler som et økonomisk attraktivt alternativ til regelstyring. Såfremt man ønsker at anvende frivillige aftaler på brancheniveau, så bør man forsøge at inddrage de i Danmark indhøstede erfaringer. Dette gælder specielt for spørgsmålene om tilsyn og sanktioner ved manglende målopfyldelse. I forbindelse med skove nævnes det, at skove kan indgå som en del af landdistriktprogrammet, hvilket vi kun kan tilslutte os. I dag er det således, at landdistriktprogrammet vil støtte 20-årig udtagning, men ikke skovrejsning, idet vores fredsskovspligt gør ændringen irreversibel. Da der ikke er noget, der tyder på, at vi får brug for yderligere landbrugsarealer i EU, så virker dette meget paradoksalt. 6
Målopfyldelse evaluering og konsekvenser Foreningen ser meget positivt på forslaget om resultatlister, der kan bruges til at følge fremskridt i implementering af lovgivning og til at følge udviklingen mht. miljøinitiativer i øvrigt. Som det er i dag, så kan man kun følge udviklingen ved at læse om manglende implementering i form af initiativer fra EF-domstolens. Endvidere bør man overveje, om manglende implementering og målopfyldelse ikke burde få alvorligere konsekvenser for medlemslandene. Som det er i dag, så tager det år, før domstolen sanktionere medlemsstaternes passivitet i form af en løftet pegefinger. DVF s overordnede syn på forslag til den 6. miljøhandlingsplan Foreningen finder, at forslaget rummer mange spændende og vigtige initiativer, der kan fremme målet om såvel bæredygtighed som en integration af miljøhensyn fra fællesskabsbeslutninger til den lokale planlægning. Endvidere er det positivt, at man vil prioritere en udbygning af det generelle vidensniveau på miljøområdet og mindst bruge den til at sikre en bedre og hurtigere vurdering af miljøfremmede stoffer. Desværre finder foreningen, at handlingsplanen på mange punkter kun indeholder ord, idet der i høj grad mangler tidsplaner og målsætninger. Endvidere nøjes man på pesticidområdet med at tale om strategier for bæredygtig anvendelse af disse. Her burde man i stedet tage fat på de centrale problemer nemlig revision af godkendelsessystemet, skabelse af økonomiske incitamenter til at undlade anvendelse af pesticider og til en total udfasning af pesticidanvendelse i indvindingsområder. Ligeledes tales der meget om anvendelse af forureneren betaler princippet og om anvendelse af økonomiske styringsinstrumenter, men der kan ikke ses klare initiativer på området. Et af problemerne med miljøhandlingsplanen og de lidet konkrete tiltag er, at man tilsyneladende opgiver mange ting på forhånd, og siger at det ikke kan lade sig gøre inden for en tiårig horisont. Kommissionen burde i stedet tænke langsigtet og for meget komplekse og vanskelige emner at opstille mål, hvis målopfyldelse vil strække sig ud over den tiårige horisont. Danske Vandværkers Forening vil derfor opfordre regeringen til at arbejde for en langt mere bindende miljøhandlingsplan med konkrete mål og delmål. 7