Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 1 2012 Mark gennemførte New York maraton uden ben side 34 Whiplash koster kassen side 14
BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VI TILBYDER: Gratis rekruttering Vikarservice Ledsageordningen Helhedsløsningen til hjælpeordninger Borgerstyret personlig assistance (BPA) Specialpædagogisk støtteordning (SPS) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Alle administrative opgaver relateret til ovenstående Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København Århus Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk bhf_annonce_184x259_livtag_toppartner12_logo_tt.indd 1 10-01-2012 15:52:25
I indhold Kampen for et ben efter mange års kamp fik Mona lisa sit ben igen 6 Kampen for et ben 6 Ny protesemetode giver frihed 11 Whiplash koster kassen 14 Vil du være med på træningsholdene for whiplashskadede? 18 Nyt ledsagerkort fra DH på vej 22 Nyt kursus: styrk samarbejdet mellem bruger og hjælper 24 Du kan godt have et fysisk handicap og samtidig løfte store opgaver 28 24 Har du besøgt PTU's nye hjemmeside? 30 Mark gennemførte New York maraton uden ben 34 Millioner af dollars til poliovaccination 38 Hvordan får jeg økonomisk støtte til at føre en retsag? 39 Hvert nummer Leder 5 Medlem til medlem 13 Værd at vide 19 PTU's partnere 23 Brevkasse 26 Opgavesiden 32 Medlemssider 42 Aktuelle kredsarrangementer 45
Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius Når ulykken er er er ude... Når ulykken er ude... Personskade Muligheden Muligheden for for erstatning erstatning kan kan være være afgørende afgørende Muligheden Muligheden for for både både erstatning erstatning økonomien, økonomien, kan kan være være fremtiden fremtiden afgørende afgørende for og for og både familien. både familien. økonomien, økonomien, fremtiden fremtiden og og familien. familien. Kontakt Kontakt Kontakt os, os, os, og og og få få få en en en en vurdering vurdering vurdering af af af din din din sag, sag, sag, eller eller eller læs læs læs mere mere mere på på på på www.personskade-erstatning.dk..... Esbjerg. Herning. Skjern.. Tlf. Tlf.. www.kirklarsen.dk. Tlf. Tlf. 70 70 70 70 22 22 22 66 22 66 66 60 66 60 60 60 Gitte Møller Gitte Møller Iversen Iversen Gitte Gitte Møller Møller Iversen Iversen Rikke Rikke Lenette Lenette Omme Omme Rikke Rikke Lenette Lenette Omme Omme Anne Anne Katrine Katrine Bay Bay Advokat Poul Rasmussen (H) Advokat lotte ankjær (L) Advokat liselotte mikkelsen (L) Advokaterne store torv 16 8000 ÅRHus C tel 86 13 01 44 FaX 86 13 32 74 PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & & Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om alle advokater, juridiske spørgsmål der efter kan rådgive en personskade, uanset om alle væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller i Det fritiden. Vi gælder repræsenterer overfor modparten, udelukkende i forhold de skadelidte. til egne forsikringer Vi er 7 specialiserede og de advokater, sociale 3 myndigheder. fuldmægtige, Læs studenter mere på www.elmer-adv.dk. og 6 sekretærer, der arbejder med Brug dette en retsområde. advokat, Vi der har har viden igennem og erfaring. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og Henvendelse erfaring. til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk ELMER & PARTNERE ADV OKA TER A d v o k A t A kti esel ska b t elefon 3 3 67 67 6 7 6 7 store kongensgade 23 t elef A x 3 3 67 67 6750 6750 baghuset baghuset. 1264 1264 kbh kbh k www.elmer-a dv.dk dv.dk Erstatning og forsikring Erstatning for personskade Hjælp til erstatning? Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi vi specialiseret os os - i: vi i: kan hjælpe dig Erstatningskrav ved ulykker Ulykkesforsikringer Har Vi er du specialiserede været udsat indenfor: en Kontakt ulykke, Karina eller Kellmer, Personforsikringer har du en arbejdsskader Henrik Uhrenholdt, tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning Vi Vi har tilknyttet egen Marianne speciallæge. Fruensgaard, fritidsulykker Bo Hansen, og Christina hjælper Sørensen hvert år Tal mere patientskader med Karina end 2.000 Kellmer, skadelidte Lingsie eller Jensen, med Anker Henrik deres Laden-Andersen Uhrenholdt, sag. Tag en pensionsforsikringer gratis Marianne og uforpligtende Fruensgaard, John på snak tlf. Arne 7015 med 1000. Dalby én eller af vores specialister ved at Anker ringe Laden-Andersen. på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på www.erstatningsspecialisten.dk. HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatfirma med 110 ansatte, heraf 24 i vores Aalborg højt specialiserede Hjørring Sæby afdeling Frederikshavn for erstatnings- Skagen og forsikringsret. Læs mere om os Tlf. på 70 www.hjulmandkaptain.dk 15 10 00 HjulmandKaptain er www.erstatningsspecialisten.dk blandt Jyllands største advokatfirmaer med 125 ansatte heraf 24 i en højt specialiseret mail@70151000.dk afdeling for erstatnings- og forsikringsret. HjulmandKaptain 34 32 års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en en årrække specialiseret sig i i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi Vi yder kun bistand til til skadelidte. erstatnings- og og forsikringsret og og Foreningen af af Erstatningsretsadvokater. i i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, 7, st. st. 1250 København K. K. Telefon 33 3336 3699 99 99 Fax 33 3336 3699 9998 98 Advokat Axel Grove er er medlem af af bestyrelsen for for advokaternes faggruppe for for Axel Grove er er udpeget af af PTU PTU som som medlem af af den den juridiske rådgivningskomité Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk
LEDER // LIVTAG #1 2012 2012 Et nyt år Hvad skal vi nå? LI 5 PTU ønsker alle vore medlemmer og andre læsere af bladet rigtig godt nytår. Der er mange mål, vi skal nå i år, og der er naturligvis også skrevet en strategi herfor. Et hovedmål er færdiggørelse af byggeriet i medio juni i år. Men der er også en anden stor opgave, der består i at revurdere kredsarbejdet. Det drejer sig naturligvis ikke om at afskaffe kredsene, men om at få midler og mål til at passe bedre sammen, så medlemmerne får de tilbud, de ønsker og vil gøre brug af. Vi skal se på hvad, der kan opnås ved mere samarbejde mellem flere kredse, hvilket allerede er i gang flere steder i landet. Det må nok også være vejen frem. En del af kredsene er så små, at de allerede af den grund ikke har ressourcer til at klare større og mere krævende arrangementer og ej heller kan samle medlemmer nok til. Afstanden bliver til gengæld længere, men de rigtige tilbud er nok værd at køre efter. Kampen for gammaglobulinbehandling PTU skal internt og eksternt arbejde med kommunikation, så vi sikrer os, at alle får den viden, de har brug for og bliver i stand til at gøre brug af den. Vi opruster vort udviklings- og forskningsarbejde, bl.a. i samarbejde med neurologisk afdeling på Glostrup Hospital. Gammaglobulinbehandling til de ca. 70 polioramte, som havde tilsagn om behandling i Sverige, er nu ved at være gennemført på Rigshospitalet. Trods ihærdige anstrengelser fra vor side, er det ikke lykkedes at få Rigshospitalet til at gøre brug af resultaterne af denne behandlingsserie. Det er dybt skuffende. Vi vil selv gennemføre en kvalitativ interviewundersøgelse af alle, der har modtaget gammaglobulinbehandling i efteråret 2011 og derefter udnytte svarene til at søge at opnå fortsat behandling af denne art til dem, der må antages at kunne profitere heraf. Sundhedsdag om smerter PTU vil i lighed med tidligere år afholde en sundhedsdag i efteråret med temaet kroniske smerter hvad er det, og hvad kan vi gøre for at lære at leve med dem? Det er et tema, som er lige relevant for alle vore tre hovedmålgrupper: polioramte, ulykkesramte og whiplashskadede. Sundhedsdagen vil i år blive afholdt i hovedstadsregionen. Bedre rådgivning til ulykkesskadede PTU er i gang med at udvikle et nyt og meget bedre tilbud til ulykkesramte end det, der findes i dag. Det foregår som et samarbejde mellem PTU og en række indflydelsesrige organisationer, Vejdirektoratets Havarikommission, Tryk Trafik, Rigspolitiet, Forsikring & Pension, KL m.fl. Vi har i november foretaget 200 telefoninterviews med svært ulykkesskadede for at kortlægge deres behov og for at høre, hvad var det navnlig, de oplevede, at de ikke fik den rette hjælp til. Vi er i gang med at analysere de mange svar. Fællesnævneren synes at være, at de ikke fik nok relevant og saglig rådgivning særligt i den første tid efter ulykken, og at der ikke var nogen, der bistod dem med at følge op på deres sag, så de kunne få og bevare overblikket. Først i det nye år går vi videre med denne vigtige sag for vore medlemmer. PTU er i gang med sammen med DH s andre medlemsorganisationer at skrive den skygge-rapport, som vi skal afgive til overvågningskommissionen i Geneve om Handicapkonventionen. Der er nok at påpege ved den hidtidige mangelfulde danske gennemførelse. Som du kan se, vil vi også være der for dig som medlem i 2012 på en lang række områder og mange flere end der er plads til i en leder. H. Kallehauge Formand PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@ptu.dk Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N., tlf. 7610 1143, fax 7610 1122, crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Thomas Willads Oplag: 7000 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer: 2.4.2012. Deadline: Redaktion 27.2.2012. Deadline: Annoncer 27.2.2012.
P portræt // LIVTAG #1 2012 6 Kampen for et ben Af Rasmus Bonde Stouby FOTO Thomas Willads For 29 år siden mistede Mona Lisa Serritslev sit højre ben i en ulykke. Efter en lang kamp er det lykkedes hende at blive en af blot ti danskere, der har fået en revolutionerende benprotese. Her er historien om, hvordan Mona Lisa fik sit ben igen. Mona Lisa elsker at danse. Sammen med veninderne har hun været ude og svinge benene hele natten på Hjørrings dansegulve. Næste dag, julemorgen 1982, står Mona Lisa alligevel tidligt op for at gå til bageren, så de tre veninder kan tage afsked, før de skal hjem til deres familier. Hun mangler også en julegave. Temperaturen er lige omkring nulpunktet, så da gadedøren smækker bag hende, trækker hun sin brune vinterjakke godt rundt om skuldrene, og det sortternede partisanhalstørklæde omkring halsen og det lange blonde hår. Sneen knirker under Mona Lisas brune vinterstøvler, da hun går op mod Springvandspladsen i den nordjyske bys midte. På hjørnet af Svinget og Østergade stopper hun op og kigger sig omkring. Lyset skinner skarpt i sneen på trods af skydækket, og selvom klokken kun er lidt i ni, er der mange folk på gaden ude for at finde de sidste julegaver. Torvet er pyntet med gran og lys, og Føtex, der dominerer pladsen, har allerede masser af kunder. Pludselig mærker hun en stærk fornemmelse af fare, men skyder den fra sig. Og så alligevel Hun begynder at løbe uden at vide hvorfor. Sekunder efter smadrer en bil ind over det gadehjørne, hvor hun netop har stået. En anden bil, som tilsyneladende er ude af kontrol, kører op på fortovet og indhenter Mona Lisa, netop som hun i fuld firspring er på vej rundt om et hjørne. Hun når det ikke. Den dag mistede Mona Lisa Serritslev sit højre ben. Det venstre blev reddet efter adskillige operationer. 29 år senere, efter en ihærdig kamp, lykkes det Mona Lisa at få livet på to ben tilbage. Liv på stokke Mona Lisa bor i et lille hvidt hus på Sjælland. Smalle landeveje og udstrakte marker omkring huset tjener som fredfyldt baggrund, hvor heste fra det lokale stutteri går rundt og græsser på nærliggende enge. Solen skinner varmt igennem vinduerne til stuen, hvor Mona Lisa fortæller sin historie. Hun må vænne sig til et liv på et ben, da hun ikke kan benytte en almindelig benprotese på grund af smerter i benstumpen. Derfor har hun i mere end halvdelen af sit liv gået ved hjælp af stokke. Efter ulykken og en længere mental nedtur, bliver en af drivkræfterne i hendes liv at undgå at lade sig begrænse, og i stedet være opmærksom på at turde gribe de muligheder, som viser sig. For eksempel fører hendes afhængighed af stokkene til, at hun sammen
LIVTAG #6 2011 7 Han blærede sig med sin nye protese. Han kunne gå i snævre skindbukser, og så spurgte han: kan du gøre sådan her Mona Lisa, og lagde sig ned på alle fire. Der besluttede jeg, at sådan en ville jeg også have.
P portræt // LIVTAG #1 2012 8 med sin første mand udvikler en behagelig stok med læderstøtte til albuen og et blødt gummihåndtag fundet på en BMX-cykel. Den simple ide bliver et lille forretningseventyr. Krykken, kaldet Runestokken, belønnes med en designpris og sælger godt, indtil virksomheden lukker sammen med skilsmissen. Opdagelsen I 1998, er vennen Tonny på besøg i hendes hjem. Tonny, som bor i Sverige, har hun lært at kende, fordi han har købt et par runestokke. Dem har han dog ikke brug for denne dag, for han har nemlig fået en helt ny slags protese; forankret i sit skelet. Tonny har fået opereret en titaniumstift ind i lårbensknoglen, så den Den er accepteret i hovedet, men ikke fysisk. Jeg vralter, fordi musklerne ikke er stærke nok endnu, og derfor føles den ikke som en del af min krop. Den føles ny. stikker ud fra benstumpen. Protesen kan så spændes på stiften, og den direkte kontakt med skelettet gør, at han har meget større føling med protesen end normalt. Samtidig trykker den ikke på kød og muskler rundt om lårbensknoglen, som en hylsterprotese gør det, når man lægger vægt på. Derfor er den attraktiv for Mona Lisa, fordi hun vil kunne bruge den uden at opleve smerter. Han blærede sig med sin nye protese. Han kunne gå i snævre skindbukser, og så spurgte han: kan du gøre sådan her Mona Lisa, og lagde sig ned på alle fire. Der besluttede jeg, at sådan en ville jeg også have, husker Mona Lisa smilende om vennens godmodige drillerier. Protesejagt Men teknikken var eksperimentel i Sverige omend med relativt gode resultater og slet ikke tilgængelig i Danmark. Derfor ansøger hun i 2005 Sundhedsstyrelsen om at komme til Sverige, men det kommer der ikke noget ud af. Først i 2009 finder hun ud af, at en dansk kvinde har fået foretaget operationen på Frederikssund Hospital, og hun skaber kontakt til overlæge Ole Maagaard, som har lavet den. Hun får lovning på, at hun bliver den næste, og de aftaler en dato. Men så kommer det Sundhedsstyrelsen for øre, hvad man laver i Frederikssund og under påmindelse om, at man ikke har de nødvendige godkendelser, bliver operationen aflyst. NÆNÆNÆNÆNÆNÆNÆNÆNÆ! Det må I IKKE, råber Mona Lisa, imens hun fægter med pegefingeren over stuebordet og kalder Sundhedsstyrelsen for prinsessesur, da hun skal gengive, hvordan den besked lød i hendes ører. Hårde operationer Men så dukker vennen Tonny op igen. Han har hørt, at der foregår noget Jeg har fået mine hænder igen. Det gør tingene nemmere og hurtigere. Opvask, rengøring, når jeg henter brænde eller støvsuger: det er done in no time! På to ben så gør jeg det bare! Det er sådan noget, folk ikke tænker over
LIVTAG #1 2012 9 imellem Aarhus og Aalborgs hospitaler. Mona Lisas bandagist finder frem til overlæge Peter Jørgensen fra Aarhus, som rejser rundt med et foredrag om den svenske proteseteknik. Samme dag ringer Mona Lisa til Peter Jørgensen og overtaler ham til at inkludere hende som forsøgsperson. Mona Lisa får sit ben. Processen kræver to operationer, og de forløber begge teknisk set problemfrit, men for Mona Lisa viser der sig komplikationer i dagene efter den første operation. Hun vågner op med voldsomme smerter i hoften, og på andendagen slår hun ud med røde plamager på huden. Hendes underliv udvikler sig til en stor skallende plamage, og væske og materie siver fra hendes operationssår. Det viser sig efter en del forvirring, at Mona Lisa er blevet allergisk over for både morfin og antibiotika, og derefter får lægerne hurtigt kontrol over situationen. Jeg blev ekstremt bange, men efter operation nummer to tog de højde for det, så bagefter var jeg helt frisk og smilte og gjorde ved, siger Mona Lisa. Derfor er det også tre glade patienter, der, sammen med de to læger og den fremmødte lokalpresse, i maj 2011 kan fejre, at alle operationerne er lykkedes til fulde. Genoptræningen Men det er nu, Mona Lisas hårde arbejde for alvor begynder. Efter tre årtier på stokke skal der en del genoptræning til, før Mona Lisa kan begynde at gå ubesværet på sit nye ben. Mona Lisa og de andre patienter får en standardprotese til omkring 170.000 kroner betalt. Hvis de ønsker et ben med et mere avanceret knæled, for eksempel et computerstyret knæ, må de selv betale de ekstra omkostninger, som kan løbe op i over 100.000 kroner. Mona Lisa benytter sig indtil videre af standardprotesen. Jeg er spændt på, om verden smiler til mig, fordi jeg er handicappet, eller fordi jeg er mig. Den er accepteret i hovedet, men ikke fysisk. Jeg vralter, fordi musklerne ikke er stærke nok endnu, og derfor føles den ikke som en del af min krop. Den føles ny, siger Mona Lisa om protesen. Hun rejser sig op med sine stokke og stiller sig midt i stuen. Hendes bare ben, der stikker ud under nederdelen, afslører hendes meget stærke muskler. Venstre fod er placeret centralt under hende og bærer det meste af hendes vægt på ydersiden af foden. Den stilling skubber benstumpen ud til højre og giver hende et skævt vrid i hoften. Det giver muskelspændinger, som ofte skal løsnes, og som er en udfordring for genoptræningsprocessen. Nødvendig tålmodighed Genoptræning bliver derfor længere for Mona Lisa end for de to mænd, som hun fik operationen samtidig med. Mændene har før brugt hylsterproteser, så overgangen for dem er nemmere end for Mona Lisa. Hun skal nemlig både genoptræne styrken i benstumpen og vænne sit stærke ben til en ny gangstilling. Den var svær at sluge for mig, for jeg har det normalt sådan, at når han kan, så kan jeg også. Og sikkert bedre, siger hun og bryder ud i et stort grin. Den forventede genoptræning tager seks måneder, men Mona Lisa kan først reg-
P portræt // LIVTAG #1 2012 10 ne med at være i fuldt vigør efter halvandet til to år. Fysioterapeuten giver hende streng besked på at væbne sig med tålmodighed, og endelig begynder arbejdet med den nye protese at skride frem. Jeg skal gå en tur på tre kilometer hver dag med protesen. I starten var det pligt, men nu kan jeg slet ikke undvære det, fortæller Mona Lisa, der selv har besluttet at forlænge gåturene og bruge protesen så meget som muligt. Et liv med hænder I gospelkoret oplever hun, at stemmen er vokset med to ben på jorden. Det var en uventet og positiv opdagelse. Jeg havde det sådan: hold da kæft, jeg kan trække noget kraft, mand! Det fyldte mig med glæde og overraskelse. Jeg havde det som en lille pige og kunne ikke lade være med at stå og fnise, når jeg ikke skulle synge, fortæller Mona Lisa om første gang, hun havde protesen med til sang. I samme ombæring viser sig endnu en stor oplevelse. Jeg opdagede, at jeg stod og vippede med venstre fod i takt til musikken, siger Mona Lisa og ligner en, som netop har vundet en stor præmie. Men det er faktisk i det daglige, at hun oplever den største gevinst. Jeg har fået mine hænder igen, siger Mona Lisa begejstret og fremviser sine hænder, der efter 29 år med faste greb om stokkenes håndtag har udviklet hård hud på håndfladerne. Det gør tingene nemmere og hurtigere. Opvask, rengøring, når jeg henter brænde eller støvsuger: det er done in no time! På to ben så gør jeg det bare! Det er sådan noget, folk ikke tænker over, siger hun og holder en lille pause. Så rejser hun sig op. Jeg kan bære ting, siger hun, mens hun livligt kaster sig ud i at demonstrere, hvor besværligt støvsugning er på et ben. Hun stiller stokkene op ad lænestolen, sætter sig på gulvet, og derfra rykker hun brændeovnen ud fra væggen. Siddende begynder hun at rengøre bag brændeovnen med en fiktiv støvsuger, klapper i hænderne som tegn på, at hun er færdig og sætter en hånd i gulvet og en på stolens armlæn. På den måde hiver hun sig op på sit ben og griber stokkene. Og så står hun midt i stuen igen, kun en smule forpustet. Det hele går forbløffende hurtigt. Du kan godt se, at det ikke er noget, man bare lige gør, siger hun, og svinger sig over på sin stol ved spisebordet igen. En opdagelsesrejse Som 49-årig kan Mona Lisa mærke, at hendes krop er blevet svagere, og derfor er en af hendes største forhåbninger til protesen, at den kan lette belastningen på hendes krop og give hende et liv med færre smerter og større livskvalitet. Især fordi protesen åbner endnu flere muligheder for Mona Lisa. Hvad de er, ved hun endnu ikke helt, men hun glæder sig til at finde ud af det. Det bliver som en opdagelsesrejse. Jeg har det som Columbus, der ikke ved, hvad der venter på den anden side af havet, siger hun alvorligt, men smiler så og siger: Det er lige, så det kildrer i maven. Alligevel har hun en lille angst for at møde verden på lige fod. I dag oplever hun imødekommenhed, når hun bevæger sig rundt på et ben, ofte efter devisen: hvor er hun dygtig, og så mangler hun oven i købet et ben! Det er psykologisk set spændende, for den goodwill forsvinder jo, fordi jeg ikke længere er synligt anderledes. At skulle leve uden den anerkendelse er noget, jeg har tænkt meget over, siger Mona Lisa. En af de største opdagelser venter altså stadig i horisonten, som Mona Lisa siger: Jeg er spændt på, om verden smiler til mig, fordi jeg er handicappet, eller fordi jeg er mig. Mona Lisa har allerede: forsigtigt skubbet en trillebør gået i kuperet terræn uden at falde Mona Lisa glæder sig til, at: få trænet musklerne, så hun kan lægge stokkene og gå sikkert uden at kroppen falder sammen i den ene side få en rutine i at tage benet på og af for at skifte sko lære at gå uden sko inden døre grave have få lavet de højbede hun drømmer om prøve at cykle på en trehjulet
LIVTAG #1 20112 11 Ny protesemetode giver frihed Af Rasmus Bonde Stouby Fordele og ulemper ved skeletforankret protese Fordele Følger kroppens bevægelser bedre og er mindre kluntet. Det giver større bevægelsesfrihed. Man kan bedre bedømme underlaget, for eksempel hvis man træder på en sten. Man kan have bukser på, som sidder ordentligt. Ingen problemer med sved, tryk eller gnavesår. Sidder altid korrekt uden at give sig. Færre bandagistbesøg. Kan fås med klik-lås. Ulemper Forankringen kræver et større arbejde med hygiejnen. I starten kan man opleve smerter ved brug af protesen. Man må først støtte fuldt ud efter et halvt års genoptræning. Man skal på operationsbordet to gange, med de risici det altid medfører. Når man bader i bassin eller havvand, bruges en vandtæt silikonehætte for at undgå infektion. Svensk metode fastgør benprotese direkte i lårbensknoglen og giver den lårbensamputerede stor bevægelsesfrihed og komfort. Men processen er hård. Hent umbraconøglen i værktøjskassen og spænd benprotesen fast. Så lidt behøves der, og det er blot en af fordelene ved skeletforankrede benproteser til lårbensamputerede. Den direkte forankring til knoglen giver bedre føling med underlaget og større bevægelsesfrihed, fordi hylsteret rundt om benet er væk. Det er problemerne med sved og gnaveskader i huden derfor også. Kort sagt sidder benprotesen fast i enden på en titaniumpind, hvis anden ende er opereret ind i lårbensknoglen på brugeren. Kirurgisk udfordring Selvom fremgangsmåden er banebrydende inden for benproteser, er den bygget på metoder, som er grundigt afprøvede. Blandt andet inden for tandteknik, hvor den bliver brugt til at montere kunstige tænder. Men det er en krævende proces at nå frem til det gode resultat. To operationer med seks måneders mellemrum venter, før genoptræningen begynder. På Aarhus Universitetshospital, hvor operationerne foregår, er det overlægerne Peter Holmberg Jørgensen og Klaus Kjær Petersen, der står for operationerne. De flankeres af den svenske ophavsmand til teknikken Rickard Brånemark, der bidrager med sin erfaring. Den kirurgiske udfordring er at Selvom fremgangsmåden er banebrydende inden for benproteser, er den bygget på metoder, som er grundigt afprøvede. sætte gevindet på plads i knoglen, fortæller Peter Holmberg Jørgensen, og fortsætter: men en stor del af kunsten er at trimme bløddelene, så de ikke er i vejen. Bløddele er den væv af hud, muskler og sener, som er omkring knoglen, hvor en legemsdel er blevet amputeret. Hårde operationer Skruen med gevindet sættes på plads ved at bore et hul i knoglen og skrue det ind. Så lukker man hullet til og venter i seks måneder, mens skruen og knoglen vokser tæt sammen.
P portræt // LIVTAG #1 2012 12 Når det halve år er omme, åbner man knoglen igen, skruer en forlængelse i gevindet og trimmer bløddelene. Forlængelsen stikker nu ud fra benstumpen, og er den ende, man sætter sin protese fast på. Det er hårde operationer, som tærer på patientens kræfter. Derfor er det ikke En af de ting, man skal lære, er at gå med det nye ben. Det er anderledes at gå med end den almindelige protese, så det kræver nogen tilvænning alle, som er egnede til en operation, fortæller Peter Holmberg Jørgensen. Det tager meget lang tid for knogle og titanium at gro sammen. Derfor kan der være smerter forbundet med at bruge protesen i starten. Det skyldes formentlig mikrobevægelser mellem skruen og knoglen, som først forsvinder, når den efter et år eller mere er groet fuldstændigt fast. Stringent genoptræning Det efterfølgende genoptræningsprogram er meget stramt og skal følges til punkt og prikke. Forløbet bliver tilrettelagt til den enkelte patient. Det er vigtigt, at vi timer operationerne, så det passer med, at bandagister og fysioterapeuter er klar til at tage direkte over, forklarer Peter Holmberg Jørgensen. Den ugentlige genoptræning starter cirka fire uger efter den sidste operation og tager typisk seks måneder. Det kan dog tage længere tid. En af de ting, man skal lære, er at gå med det nye ben. Det er anderledes at gå med end den almindelige protese, så det kræver nogen tilvænning, siger Peter Holmberg Jørgensen og forklarer, at selve lårbensknoglen oplever en ny slags belastning. Kan jeg få en skeletforankret protese? Hvis du gerne vil have en skeletforankret protese, skal du skaffe en henvisning fra din læge, og så vurderer overlægerne Peter Holmberg Jørgensen og Klaus Kjær Petersen ud fra billeder, om en operation kan blive relevant. Hvis en operation vurderes at være relevant for dig, indkaldes du til en samtale. For at metoden kan anvendes, kræver det, at du er lårbensamputeret. Som udgangspunkt accepteres kun henvendelser fra mennesker, som er alvorligt generet af hylsterprotesen, og som ikke er fyldt 70 år. Man kan ikke komme i betragtning, hvis man ikke kan strække hoften ud, har sukkersyge, lider af knoglesygdomme eller har kræft. Det er dog okay, hvis man har haft kræft og er kommet sig. Det er på grund af den forventede levetid og en større risiko for, at proteseforsyningen ikke bliver vellykket. Det er ikke bare noget, man gør, understreger overlæge Peter Holmberg Jørgensen. Mange amputerede oplever, at skelettet bliver afkalket og knoglerne bliver svage. Men det ser ud til, at knoglerne kommer sig, efterhånden som de bliver direkte belastet ved brug af den nye protese. Om knoglerne virkelig styrkes er en af de ting, Peter Holmberg Jørgensen er spændt på at finde ud af med tiden. Man vil nemlig følge alle patienter igennem resten af deres liv for at iagttage de erfaringer, de gør sig med de nye proteser. Svenske erfaringer Metoden er som sagt importeret fra Sverige, hvor Per Ingvar Brånemark i slutning en af 1960 erne udviklede den revolutionerende teknik til brug i tandproteser. Siden overførte hans søn Rickard metoden til benproteser. Indtil videre er det blevet til cirka tohundrede svenske operationer, hvor den største udfordring er infektionsrisikoen. Hvis der kommer bakterier op i lårbensknoglen, kan det i yderste tilfælde blive nødvendigt helt at fjerne forankringen igen og endda genamputere højere oppe på benet. Efter de indledende år i 1990 erne, hvor mange fik infektioner omkring hullet, hvor staven stikker ud gennem huden, er de tilfælde faldet til under seks procent. Det kan sammenlignes med hofte- og knæimplantater, hvor kun én til to procent oplever at få en infektion. I Danmark har proceduren indtil videre status af udviklingsfunktion, men håbet og forventningen er, at den bliver udvidet til at være et permanent tilbud. I første omgang er der sagt okay til 10 operationer. De blev begyndt i foråret 2010 og afsluttet sidst på vinteren i 2011. Find en række links, hvor du kan læse mere på www.ptu.dk
LIVTAG #1 2012 13 til Har du noget du søger eller et tip, som du tror, andre medlemmer vil have gavn af, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det bedste tip med et af PTU s nye flotte indkøbsnet. Hold ferie i det handicapvenlige Skovhuset Skovhuset er et 100-år gammelt husmandssted, der ligger 10 km syd for Aalborg. Huset ligger på 4 tdr. land i landligt skovområde. Boligen har vinkelstue med brændeovn, 3 værelser/6 sovepladser. Den rummer alm. udstyret køkken, ny opvaskemaskine og elkomfur med ovn. Stedet er indrettet til kørestolsbrugere såvel ude som inde, har bl.a. et stort nyere handicapvenligt badeværelse foruden et alm. badeværelse m/kar. Hjælpemidler på stedet: Kørestol, bækkenstol, badebænk, gangstativ, rollator, el-hospitalsseng og vaskemaskine. Døre er min. 71 cm brede, dørtrin er fjernet. Der er ingen trapper. Lejeudgifter: 2.500 kroner / uge. Enkelt-overnatninger uden for højsæson og skoleferier kan aftales nærmere. Prisen er eksklusiv rengøring samt forbrug af el og fyringsolie. Kontakt: Kirsten Nielsen, Gråstenvej 12, 9700 Brønderslev, tlf. 9881 1274/2346 2847, kirstenogegon@mail.dk Se mere information på www.123hjemmeside.dk/skovhusferie Procity 4 El-scooter sælges Pris: 13.500 kr. Årgang: 2009 Farve: metalrød Stand: meget velholdt Ekstra udstyr: Spejl, bagkurv (ikke på billedet), punkterfri hjul Lader: 5 Amp. Længde: 120 cm Bredde: 60 cm Hastighed: 15 km/t Rækkevidde: op til 40 km. Ny pris: 25.999 (kvittering haves) Kontakt: Jan Goltermann, tlf: 4390 3966/2098 5892, mail JGO@PRIVAT.DK Kære pige... Har du også måttet erkende, at vi, der er ramt af en ulykke, som ikke kan ses, har det svært med at være i parforhold med partnere, der ikke har de gener. Jeg er en glad fyr på 48 år. Jeg er 184 cm høj, slank 84 kg. Bor på fyn. Jeg har tidligere været chef i erhvervslivet, men blev for 12 år siden uskyldig offer i en trafikulykke, som bevirkede, at jeg nu er på mellemste pensionstrin pga. whip-lash, og nogle diffuse blødninger i hjernen, som delvist forårsager koncentrationsbesvær og udtrætning. Har et job nogle få timer om ugen og har heldigvis nogle private forsikringer, der supplerer min off. pension. Har derudover nogle gode interesser som udfylder min dag. Men der er også masser af plads til DIG. Jeg søger dejlige DIG, som måske har samme skavanker, men også har accepteret, at det nok ikke er muligt at lave om på. Du søger også livets gode sider og oplevelser, og du har selvrespekten i behold. Du har et naturligt dejligt udseende og kan lide at prioritere det og din påklædning. Du har lyst til kærlighed, tosomhed og erotik. Du har et godt bagland, er fri af tidligere forhold og har styr på økonomien. Vi er begge ikke-rygere. Jeg bliver utrolig glad, hvis du har lyst til at sende mig en hilsen og fortælle mig lidt om dig og dine drømme, og hvis du har lyst, må du meget gerne vedhæfte et foto af dig, som jeg vil behandle 100% fortroligt og returnere et af mig. Kontakt mig på email adr.: goddagogvelkommen@gmail.com Mange forventningsfulde hilsner!
f forskning // LIVTAG #1 2012 14 Af Dorte Schmidt Illustration Essensen Whiplash koster kassen 14 milliarder kroner så meget kostede whiplashulykker samfundet i 2010. Det koster samfundet milliarder af kroner ikke at sørge for en målrettet indsats over for whiplashramte, så flere kunne blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Det viser en ny videnskabelig analyse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved whiplash fra Syddansk Universitet. 1,8 milliarder kroner. Så meget kostede whiplashramte i 2010 det danske samfund i direkte udgifter til behandling, genoptræning, medicin, hjælpemidler og anden form for hjælp. Medregner man samfundets indirekte udgifter i form af tabt produktion, fordi godt halvdelen af landets whiplashramte står uden for arbejdsmarkedet, er den samlede regning på 14 milliarder kroner alene i 2010. Det er med andre ord hamrende dyrt for samfundet at lade whiplashramte sejle deres egen sø, som det ofte er tilfældet i dag. En målrettet indsats, der kunne hjælpe flere whiplashramte til at blive på arbejdsmarkedet, ville være en rigtig god investering, der kunne spare samfundet for milliarder af kroner hvert år. Manglede undersøgelser De nye og meget tankevækkende tal stammer fra forskningsprojektet, De samfundsøkonomiske omkostninger ved whiplash. Projektet er gennemført som afsluttende speciale af Helene Schaldemose og Lene Chrestensen med professor Kjeld Møller Petersen som vejleder ved Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet. Ideen til forskningsprojektet opstod i 2010, hvor Kjeld Møller Petersen holdt et oplæg om emnet på PTU's nordiske konference om whiplash. Men da der ikke fandtes undersøgelser af, hvad whiplash rent faktisk koster samfundet, var det svært for ham at komme med et præcist bud. Og det har de to specialestuderende nu rettet op på.
I gennemsnit betaler en whiplashramt selv 13.000 kroner om året til behandling En øjenåbner De nye forskningsresultater bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt PTU's medlemmer. I alt 823 whiplashramte har deltaget i projektet, der ikke alene sætter tal på, hvad whiplashulykker koster samfundet. Undersøgelsen tegner også et billede af whiplashramte, som en gruppe, der går til et hav af forskellige behandlinger, og det bliver de ved med i mange år efter, skaden er sket. Vores undersøgelse er med andre ord noget af en øjenåbner. Whiplash er ikke bare et stort problem for dem, der bliver ramt. Det er også et samfundsmæssigt meget dyrt problem, siger de to sundhedsøkonomer, der forsvarede deres speciale i efteråret 2011 og indkasserede karakteren 12 for indsatsen. Opgør med fordommene Udover de sundhedsøkonomiske beregninger gør forskningsprojektet op med flere af de sejlivede myter og fordomme, som whiplashramte også må kæmpe med. Mange tror, at det først og fremmest er hysteriske kvinder med ondt i livet og en dårlig uddannelse, der bliver ramt. Men det er en myte. Rent faktisk har et flertal af de whip lashramte en relativt høj uddannelse. Før ulykken var over halvdelen beskæftigede som funktionærer, og 29 procent har gennemført en mellemlang uddannelse. Uddannelsesniveauet for whiplashramte ligger med andre ord højere end gennemsnittet i befolkningen som helhed, forklarer Helene og Lene. Koster 100.000 om året En anden myte er, at mange whiplashramte i virkeligheden godt kunne arbejde, hvis de bare tog sig sammen. Når de ikke gør det, er årsagen sikkert, at de hellere bare vil have penge fra det offentlige. Men økonomisk er der bestemt heller ingen gevinst at hente ved at pådrage sig en whiplashskade. I gennemsnit havde de whiplashramte i undersøgelsen 300.000 kroner i årsindtægt før ulykken. Efter ulykken er indtægten i gennemsnit faldet med 100.000 kroner. Og der er vel ingen, som frivilligt vælger så stor en nedgang i indtægt, lyder vurderingen fra de to forskere.
f forskning // LIVTAG #1 2012 16 Over halvdelen af whiplashramte får førtidspension i dag Der findes ikke nogen faste retningslinjer for, hvordan man behandler en whiplashskade Kastebolde Også når det gælder whiplashramtes brug af sundhedsydelser, er der nyheder at hente i de nye forskningsresultater. For eksempel kan vi dokumentere, at whiplashpatienter går til et hav af behandlinger både hos det offentlige system og hos private, hvor de selv skal betale for behandlinger, oplyser Helene og Lene. I løbet af 2010 var en whiplaspatient i gennemsnit 16 gange til fysioterapeut og ni gange til anden genoptræning. Hertil kommer besøg hos for eksempel praktiserende læger og speciallæger, kiropraktorer, psykologer, akupunktører, massører og et væld af alternative behandlere. Samtidig viser tallene, at forbruget af sundhedsydelser ikke falder, jo længere tid der er gået siden ulykken. Personer, der blev skadet af whiplash for 20 år siden, går til lige så mange behandlinger, som en person, der blev skadet for et år siden. Betaler selv over 10 millioner Et flertal på 85 procent af deltagerne i undersøgelsen betaler selv for en stor del af de udgifter, som følger med deres whiplashskade. Sammenlagt har de whiplashramte i undersøgelsen i løbet af 2010 haft udgifter på ikke mindre end 10,5 millioner kroner. Pengene er brugt til medicin, fysioterapi og andre former for behandling samt til hjælp i hjemmet. Det giver en gennemsnitlig ekstraudgift til den enkelte på knap 13.000 kroner om året. Og igen er beløbet stort set det samme, uanset om skaden er sket for nylig eller for 20 år siden. Det er med andre ord dyrt også for den enkelte selv at få en whiplashskade. Og det bliver ikke mindre dyrt med årene, forklarer Helene og Lene. Relativt unge Et andet tankevækkende resultat af undersøgelsen er, at det er relativt unge, der bliver ramt af skader efter whiplash. I gennemsnit er de kun 38 år, når ulykken sker. Det er med andre ord rigtig mange arbejdsår, samfundet går glip af, når en person bliver skadet efter en whiplashulykke. Så samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at det kan betale sig at gøre en ekstra indsats for at fastholde whiplashramte på arbejdsmarkedet, understreger de to forskere. 53 procent af de ramte får i dag førtidspension, mens 18 procent er i fleksjob. 82 procent af deltagerne i undersøgelsen er kvinder, mens 18 procent er mænd. Andre undersøgelser viser, at kvinder af fysiologiske årsager er mere udsatte for at få skader efter whiplash end mænd.
LIVTAG #1 2012 Dårlig funktionsevne Ved hjælp af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan de to forskere også tegne et billede af, hvordan whiplashramte fungerer i hverdagen. Det viser sig, at deres funktionsevne ligger væsentlig lavere end hos befolkningen som helhed. Funktionsevnen er målt ved hjælp af en såkaldt EQ-5D score, som er anerkendt verden over til at måle forskellige gruppers helbredstilstand. Metoden bygger på ens egne vurderinger af, hvordan man klarer sig, når det gælder parametre som bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter og ubehag samt angst og depression. 17 Whiplashramtes funktionsevne ligger langt under gennemsnitsdanskerens Svigtet og misforstået Helene Schaldemose og Lene Chrestensen kendte intet til whiplash, da de gik i gang med deres forskningsprojekt i starten af 2011. Bortset fra at de som så mange andre også har hørt om de mange fordomme, der er om whiplash. Nu er vi blevet klogere. Whiplash er et stort samfundsøkonomisk problem, siger de og fortæller, at de i løbet af projektet er blevet kontaktet af adskillige whiplashramte, der har haft brug for at tale om, hvor svært det er at have whiplash. Der er ingen tvivl om, at rigtig mange føler sig svigtet og misforstået. Og med de resultater, som vores undersøgelse, viser om bl.a. deres dårlige funktionsevne, er der ikke noget at sige til det, siger de. PTU har støttet analysen økonomisk ved at betale halvdelen af de studerendes udgift til noget datakørsel. Derudover har PTU hjulpet med at skabe kontakt til whiplashskadede medlemmer. PTU søger om penge til whiplashprojekt PTU arbejder på at kunne oprette et videns- og behandlings center for whiplashtraumer og har derfor udarbejdet en projektansøgning til sundhedsministeriet i samarbejde med Region Hovedstaden. Der søges penge til et treårigt projekt, som i begyndelsen skal være fysisk placeret ved PTU Rødovre. Det primære fokus vil være tværfaglig behandling, undervisning og udredning af akutte whiplashtraumatiserede patienter henvist senest 2-4 måneder efter ulykken. Derudover vil der i mindre omfang blive oprettet tilbud til patienter med lang varige skader efter et whiplashtraume. Projektansøgningen er udarbejdet af udviklingsafdelingen ved PTU i samarbejde med formand Holger Kallehauge, medarbejdere i rehabiliteringscenteret Rødovre samt eksterne parter. Sundhedsministeriet er i gang med at vurdere projektet.
LIVTAG #1 2012 18 Vil du være med på træningsholdene for whiplashskadede? nu også i Odense Af Kira S. Orloff, journalist PTU tilbyder igen træning for whiplashskadede i foråret 2012. Som noget nyt har vi indgået samarbejde med Alléens Fysioterapi i Odense og kan derfor tilbyde træningshold på Fyn Hold i København På dette hold bliver der arbejdet med hele kroppen. Øvelserne foregår stående, gående, på gulv og på den store træningsbold. Der tages individuelle hensyn, så alle kan være med. Træningen foregår i et roligt tempo med fokus på at opnå bedre stabilitet og muskeludholdenhed især omkring bækken, ryg og nakke. Der afrundes altid med afspænding. Efter endt træning er der mulighed for opsamling, spørgsmål samt en lille forfriskning. Underviser: Maj Bruun Wahl Antal træningsgange: 10 Deltagere: 8 pr. hold Hold: mandage kl. 17.00-19.00 og fredage kl. 11.30-13.30 Opstart: 12. marts (mandagshold) og 16. marts (fredagshold) Sluttidspunkt: 11. juni (mandagshold) og 22. juni (fredagshold) Pauser/ferie: 9. april, 23. april, 30. april og 28. maj (mandagshold). 6. april, 20. april, 27, april, 4. maj og 18. maj (fredagshold) Tilmeldingsfrist: 29. februar Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Hold i Århus Whiplashtræning: På dette hold vil øvelserne være behagelige, afspændende og befriende. Ingen sved på panden, men i stedet mulighed for at synke godt ned og få afspændt musklerne. Afspændingstime: Nyd en time hvor du med rolige og simple bevægelser arbejder kroppen igennem med øvelser der smidiggør og udspænder kroppen samt øger kropsbevidstheden. Du vil prøve forskellige afspændingsmetoder, som vil give dig den fulde afspændthed i kroppen. De fleste øvelser foregår på gulvet på en måtte, så husk evt. et tæppe og en pude. Holdet er åbent for alle og er perfekt til dig, der har smerter, har tendens til stress eller bare ønsker en time, der gør dig godt. Underviser: Karen Thøgersen Antal træningsgange: 10 Deltagere: 8 pr. hold Hold: Whiplashtræning onsdag kl. 16.30-17.30 og afspænding kl. 17.30-18.30 Opstart: 21. marts Sluttidspunkt: 30. maj Pauser/ferie: 4. april Tilmeldingsfrist: 24. februar Sted: PTU, Arresøvej 11, 8240 Risskov Hold i Odense Underviser: Lau Rosborg & Michael Stentz Antal træningsgange: 10 Deltagere: 8 pr. hold Hold: mandage kl. 9.00-11.00, tirsdage kl. 13.00-15.00 Opstart: 26. marts (mandagshold) og 27. marts (tirsdagshold) Sluttidspunkt: 11. juni (mandagshold) og 29. maj (tirsdagshold) Pauser/ferie: 9. april & 28. maj (mandagshold) Tilmeldingsfrist: 4. marts Sted: Alleens Fysioterapi, Linde Allé 23, 5230 Odense Pris 600 kr. for medlemmer af PTU og 1000 kr. for ikke-medlemmer. Tilmeld dig nu Der er kun otte pladser på hvert hold, så tilmeld dig allerede nu hos Mette Dankelev, tlf. 36 73 90 28 eller mda@ptu.dk. PTU tager forbehold for at måtte aflyse eller slå hold sammen, hvis der ikke er nok tilmeldte. Læs mere om holdene på www.ptu.dk/traening_for_whiplashskadede
LIVTAG #1 2012 19 værd at vide Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004. Rollatorer og badebænke er hjælpemidler! Flere kommuner har tidligere haft den opfattelse, at badebænke og rollatorer ikke var hjælpemidler i servicelovens forstand, men derimod almindelige forbrugsgoder. Dette betød, at der kun i begrænset omfang kunne ydes støtte til indkøb af disse hjælpemidler. Advokaterne Elmer og Partnere har på vegne af Danske Handicaporganisationer været involveret i en sag, hvor en kommune begrundede kategoriseringen af rollatorer og badebænke med, at disse kunne købes i almindelige butikker og for under 500 kr. Denne praksis blev af Elmer og Partnere indbragt for Statsforvaltningen med henblik på at få det kommunale tilsyn til at træffe en principiel afgørelse om lovligheden af kommunens praksis. Inden Statsforvaltningen 12 nåede at vurdere sagen, var kommunens opfattelse imidlertid allerede blevet underkendt af Det Sociale Nævn. Nævnet lagde til grund, at kommunen ikke kunne operere med egne grænser for, hvornår noget var et hjælpemiddel i servicelovens forstand, og at det ikke havde betydning, at hjælpemidlet kunne erhverves i almindelige butikker. Via denne bagvej blev det åbenbare altså slået fast rollatorer og badebænke er hjælpemidler, som personer med et handicap har krav på støtte til. 2012 Dansk Handicap Årbog Statens Årbogen indeholder en mængde oplysninger, inddelt i registre, som handicappede kan have brug for i hverdagen eller i forbindelse med f.eks. anskaffelse af hjælpemidler, en tur på museum eller en teatertur. Alt er samlet i en opslagsbog, som yderligere indeholder en årskalender. Årbogen er naturligvis gratis for alle handicappede, dog påregnes et mindre forsendelsesgebyr på kr. 38,50. Du kan bestille Årbogen 2012 ved at ringe på tlf. 4576 2046 / maile til: vardal@postkasse.net. Bogens pris for ikke handicappede er kr. 69,00 + forsendelsesgebyr. Oplever du diskri mina tion? 12 www.sigfranu.dk er en ny hjemmeside, der giver dig mulighed for at sige fra, hvis du oplever, at du er blevet udsat for diskrimination eller en hadforbrydelse, uanset om det er på grund af alder, handicap, etnicitet, køn, religion og tro eller seksuel orientering. På hjemmesiden kan du fortælle din historie og svare på konkrete spørgsmål og så er din oplevelse blevet registreret og vil blive behandlet af Danmarks Statistik. SSI og Gates Foundation vil udrydde polio Serum Institut (SSI) har modtaget en bevilling fra Bill & Melinda Gates Foundation til at afprøve SSI's patenterede adjuvans (CAF01) sammen med instituttets poliovaccine IPV. Formålet er at vise, om CAF01 kan øge effekten af vaccinen, således at indholdet af IPV i hver dosis kan nedsættes, og flere kan vaccineres for færre omkostninger. Dette vil øge muligheden for at nå WHO's mål at udrydde polio på verdensplan.
VP værd at vide // LIVTAG #1 2012 20 Trykfejl Der havde i det seneste nummer af Livtag sneget sig en trykfejl ind på siderne om feriehusudlejning. Det var prisen i mellemsæsonen, der var forkert. De rigtige priser for at leje et af PTU s feriehuse i mellemsæsonen er: Mellemsæson: 2012: kr. 2900/uge (Thy og Bornholm), 2.500/uge (Langeland) i ugerne 18-22 og 36-39 inkl., uge 42 og uge 52. Er din PENSIONSopsparing på rette spor? 2013: I kr. 2900/uge (Thy og Bornholm), begyndelsen af året er det oplagt at gøre status over din 2.500/uge (Langeland) i ugerne 18-22 og 36-39 inkl., uge 42 og uge 52. Se mere på ptu.dk/feriehuse Ny tilgængelighedsredaktør i DR DR har ansat en tilgængelighedsredaktør, der skal være med til at sikre, at licensbetalerne kan høre, se, læse og forstå, hvad DR tilbyder dem, og er der problemer for eksempel med at høre, hvad der bliver sagt eller se, hvad der sker, skal hun være med til at fjerne stenene på området. Public service-kontrakten med Kulturministeriet for 2011-2014 har et særligt afsnit om hensynet til handicappede, og for nylig vedtog DR s direktion en egentlig handlingsplan for tilgængelighed. privatøkonomi, fx husholdningsbudget, lån, årets pensionsindbetalinger m.v. Benyt også lejligheden til at kigge fremad og få en idé om, hvordan din økonomi kommer til at se ud i pensionisttilværelsen, opfordrer Pensionsoplysningen. Langt de fleste danskere indbetaler til pension via deres arbejde enten som en firmapensionsordning eller en overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension. Men langtfra alle er klar over, hvad de kan se frem til at få udbetalt i pensionsalderen, eller om pensionsindkomsten vil tillade den levestandard, man forventer. Er du også i tvivl om, hvorvidt din pensionsopsparing er på ret kurs, så er der hjælp at hente. På Pensionsoplysningen.dk kan du benytte Pensionsmåleren, som giver en indikation af, hvordan din pension kommer til at se ud i forhold til din nuværende indkomst. De fleste pensionsselskaber har også deres egne pensionsberegnere. Brug dem på dit pensionsselskabs hjemmeside her kan du logge på, hente dine egne tal og så regne på din pension. For at få en indikation af om du sparer nok op, skal du blot indtaste nogle enkle basisoplysninger i Pensionsmåleren, bl.a. din alder, indkomst og nuværende opsparing. Er du i tvivl om, hvor meget du har sparet op indtil nu, kan du finde disse oplysninger på Pensionsinfo.dk. Patientrepræsentant.dk Vil du være med til at påvirke, hvilken vej sundhedsvæsenet skal gå? Meld dig som patientrepræsentant. Danske Patienter søger patient- og pårørenderepræsentanter. En patient- eller pårørenderepræsentant er en person, der taler patienternes og de pårørendes sag, når man arbejder med nye projekter, løsninger og store beslutninger i sundhedsvæsenet. Repræsentanterne deltager derfor i møder, hvor de gør sundhedsvæsenet opmærksom på de synspunkter og behov, som er vigtige for patienter og pårørende. Læs mere på www.patientrepræsentant.dk eller kontakt Danske Patienter på tlf. 33 41 47 60 eller e-mail: info@danskepatienter.dk