Handlingsreferat forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet henvender sig til primært til eleverne i 5.-6. klasse. Tidsforbrug Omkring 10-12 lektioner: 6-8 lektioner til og med fasen Analysér (foregår i klassen) 3 lektioner til skrivning (konferencer med læreren ikke medregnet) 1 lektion til evaluering Undervisningsforløbet om handlingsreferater adskiller sig fra de øvrige forløb i iskriv, fordi det er en slags redskabsforløb, som vil kunne indgå i det litteraturarbejde, der foregår i klassen uden for iskriv. Referater tilhører den komprimerende teksttype. Det er ikke en genre, som man traditionelt har opfattet som en faglitterær genre, eller som man har gjort til genstand for undervisning, men ikke desto mindre er den udbredt i skolen. Den bruges i forskellige sammenhænge og fag, fx for at undersøge, om eleverne har forstået en tekst, og den er det første skridt på vejen, til at eleverne kan lave en tekstanalyse. Referatet har forskellige undergenrer, fx mødereferatet, men i dette forløb er der fokus på handlingsreferatet, som eleverne ofte bruger i danskfaget. 1
Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for handlingsreferatets genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved at skrive deres egne handlingsreferater, hvor de gengiver handlingen i en tekst eller film i kronologisk rækkefølge med deres egne ord og uden at udtrykke deres egen holdning til teksten eller filmen. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere ved at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret. Analysér Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved analyse af en eksemplarisk tekst får indgående kendskab til genrespecifikke træk. Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden eller derhjemme. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. 2
Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Indledning og målsætning for forløbet Læreren introducerer genren og de faglige mål. Mål for forløbet: Eleverne skal lære genren at kende ved at læse og undersøge handlingsreferater Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres eget handlingsreferat. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet. Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren. 3
1. fase: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsningen af handlingsreferatet af molbohistorien De nye sokker. Inden eleverne går til computeren, kan de i fællesskab se udsnit af referater, der blandt andet kan findes i bog og filmanmeldelser (som typisk udelader slutningen) og tale om deres kendskab til genren. Når klassen i fællesskab får sat ord på den viden, eleverne allerede har om genren, bliver det lettere for eleverne, når de skal arbejde ved computerne. På side A får eleverne praktiske informationer. Side B Hvad ved I om handlingsreferater? Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet, forklarer læreren, hvad det bruges til og modellerer, hvordan man udfylder det. Om VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre kolonne (L), skal først udfyldes senere i forløbet. Her skal eleverne skrive, hvad de har lært. Eleverne får besked, når de skal arbejde i skemaet igen. På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet. Side D Læs teksten I skuffen til fasen Hvad ved du? ligger dokumentet Handlingsreferat De nye sokker. Dokumentet består af to tekster: Molbohistorien De nye sokker og et referat af teksten. Eleverne skal læse begge dele, og de skal begynde med originalteksten. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Teksten kan læses på skærmen eller printes. Side E Tal om handlingsreferatet af De nye sokker Med udgangspunkt i læsningen af handlingsreferatet til De nye sokker skal eleverne forholde sig til det konkrete referat. Side F Afsender og modtager På denne side diskuterer eleverne handlingsreferatets afsender-modtagerforhold. På side g lægges der op til opsamling i klassen. 4
Side H Hvorfor er teksten et handlingsreferat? Nu skal eleverne dykke ned i teksten og finde de ting frem, de synes, kendetegner et handlingsreferat og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget de enkelte elever kan byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side i er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 5
2. fase: Analysér Denne fase tager udgangspunkt i handlingsreferatet til eventyret Kejserens nye klæder. Inden eleverne læser eventyret og det tilhørende handlingsreferat, skal læreren introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse. På side a introduceres eleverne til forløbet. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager udgangspunkt i handlingsreferatet til De nye sokker, som klassen arbejdede med i Hvad ved du?- fasen. På denne side er der påtegninger med referatets genretræk. Teksten i marginen er de faglige begreber, som skal have fokus i oplægget. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning og andre kendetegn. NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har læst. Dvs. den, der er uden påtegninger. Teksten, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen hentes da op på et whiteboard, og læreren markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser eleverne gradvist en analyse vokse frem for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget lokalt på computeren bagefter. 6
Følgende emner bør omtales i læreroplægget Formål At gengive det vigtigste af handlingen i en tekst eller i en film, kort og præcist. Opbygning Henvisning til den tekst, der bliver refereret For at undgå at eleverne er indforståede, når de laver et handlingsreferat, er det er det vigtigt, at de begynder deres tekst med at fortælle, hvilken tekst de refererer. Hvis modtageren af referatet er i tvivl om, hvad der egentlig refereres, er sandsynligheden for, at vedkommende mister interessen undervejs, stor. Kronologi Der refereres i kronologisk rækkefølge, således at begyndelsen af fortællingen nævnes først, herefter midten og til sidst slutningen. Hvis teksten, der skal refereres, benytter flashback eller flashforward skal det noteres i referatet, at man fx begynder i et flashback, men det ændrer ikke på kronologien i genfortællingen. Når eleverne kan danne sig et kronologisk overblik over en fortælling til et referat, får de senere lettere ved at lave en egentlig tekstanalyse, eftersom grundlaget for overhovedet at kunne analysere en tekst er, at man har styr på handlingen. Læreren kan eventuelt introducere begreberne flashback og flashforward. Sprog Handlingsreferater bruger udsagnsord i nutidsform for at skabe nærvær mellem læseren og den handling, der refereres. Der bruges biord og vendinger, der viser at tiden går, for at signalere, at der er tale om et referat af en fremadskridende tekst, fx først, derefter, så, snart, næste morgen. Layout Der skal være overskrift og afsnit i teksten. Ellers ingen særlige formkrav. Andre kendetegn Kun det vigtigste Et handlingsreferat er en kort gengivelse af en tekst, og derfor er det kun de vigtigste begivenheder, personer og detaljer, der skal med i teksten. Bruger sit eget sprog Afsenderen bruger sit eget sprog til at gengive det, der er sket. Dvs. at man ikke kopierer sætninger fra originalteksten, men bruger sine egne ord. 7
Objektivitet Fortællingen refereres loyalt uden fortolkninger og kommentar fra afsenderen. Handlingsreferatet kan indgå som en del af en anden genre, nemlig anmeldelsen. De to genrer forveksles ofte af eleverne. Af hensyn til elevernes genreforståelse er det vigtigt at understrege, at når referatet optræder i en anmeldelse, er det ikke et fuldstændigt referat, da anmelderen af hensyn til modtagerens læseoplevelse ikke refererer slutningen. Anmelderen inddrager til gengæld sine subjektive erfaringer med teksten/filmen, hvilket ikke hører hjemme i referatet. Side C Læs teksten Eleverne læser parvis Kejserens nye klæder og referatet af teksten. I den efterfølgende klassesamtale er det vigtigt, at læreren bruger fagsproget, så eleverne hurtigt vænner sig til de nye betegnelser. Side D Få styr på teksten Eleverne skal her svare på en række spørgsmål, som vedrører nogle af de væsentligste genretræk, bl.a. om handlingen, omfanget af detaljer og personer i referatet osv. Spørgsmålene efterfølges på side e af en samtale i klassen. Side F Find den kronologiske rækkefølge I referatet gengives handlingen i den læste/hørte historie i kronologisk rækkefølge. Eleverne skal danne sig et overblik over historiens begyndelse, midte og slutning på baggrunden af referatet. I den efterfølgende klassesamtale på side g bør der lægges op til diskussion om konsekvensen af manglende kronologi. Side H Undersøg sproget Ord, der viser, at tiden går Formålet med øvelsen er, at eleverne ser, hvordan nogle ord kan bruges til at vise, at tiden går. Ordene optræder hyppigt i en fremadskridende handling, og derfor også i en handling der refereres. I den sidste opgave på siden (spørgsmål 15) skal eleverne gerne nå frem til, at handlingen går i stå, når disse ord fjernes fra teksten. Ordklassen biord indeholder de centrale tidsmarkører først, imens, bagefter, allerede, sidst osv. Følgende ord og vendinger er fra referatet af Kejserens nye klæder: i begyndelsen, efter et stykke tid, kort efter, bagefter, et par dage senere, til sidst. 8
Side I Undersøg sproget Udsagnsord i nutid Da nutidsformen er velegnet til at gøre en historie mere levende og nærværende, bliver den bevidst brugt i referatet for at mindske afstanden mellem modtageren og den oprindelige tekst. Målet med øvelsen er at vise eleverne, hvordan andre tider af udsagnsordet vil påvirke teksten i en ikke hensigtsmæssig retning. Side J Sammenlign handlingsreferaterne I denne øvelse skal eleverne blive bevidste om ligheden mellem de to handlingsreferater, men også om forskellene. Eleverne skriver deres notater i sammenligningskortet. Målet er at hæve abstraktionsniveauet fra de konkrete handlingsreferater til genren generelt. På side k kan eleverne sammenligne deres svar i klassen. Side L Opsamling Som afslutning på analysen lægges der op til, at eleverne kan samle op på den viden, de har fået gennem arbejdet med faserne Hvad ved du? og Analysér. Eleverne henter VØL-skemaet i Hvad ved du?-fasens skuffe og diskuterer, hvad de har lært. Svaret skriver de i skemaets sidste spalte. 9
3. fase: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres eget handlingsreferat med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i forløbet, besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på planlægningen med de relevante elever. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er det også en mulighed. Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter hver del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne. Oplægget til skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste konference. Svarene er altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er mere praktisk. Vejledningen kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen. Til allersidst, når eleven har skrevet det endelige handlingsreferat, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 Genretræk, modtager, valg af fortælling, der skal refereres Da der i praksis kan være en tidsmæssig afstand, fra eleverne har arbejdet med analysen af handlingsreferatet, til de selv skal skrive, skal de som det første aktivere deres forforståelse. De skal derfor have fokus på referatets genretræk i den første øvelse. Herefter skal eleverne vælge den historie, de vil lave et referat af. Eleverne kan enten vælge frit, eller læreren kan beslutte, at eleverne refererer en læst tekst eller film, man har set i klassen. Skrivekonferencen Lærer og elev afklarer formålet med referatet (del af boganalyse eller -anmeldelse, klasseavis, højtlæsning, afleveringsopgave, skriveøvelse). 10
Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det? Eleverne har inden konferencen læst teksten/set filmen, som de skal referere, og har dannet sig et overblik over historien ved at fokusere på de vigtigste begivenheder. I fællesskab gennemgår elev og lærer elevens svar. Lærerens opgave er at stille uddybende og opklarende spørgsmål, der hjælper eleven til at få et overblik over handlingen i historien. Hvorfor har du valgt netop denne historie? Hvad synes du om historien? Hvad gør stærkest indtryk på dig? Planlæg, 2. del Overblik Når eleverne har valgt en historie, skal de danne sig et overblik (Hvem? Hvad? Hvor?) over handlingen og skrive et udkast til et referat. Derefter skal de fokusere mere detaljeret på handlingen i historiens begyndelse, midte og slutning. Eleverne skal kort beskrive de vigtigste begivenheder, som skal med i referatet og give dem en overskrift. Det hjælper dem med at få overblik over handlingsforløbet. For eleverne er udfordringen at sortere i oplysningerne, så det kun er informationer, der er vigtige for forståelse af handlingen, som kommer med i referatet. Skrivekonference Lærerens opgave er at hjælpe eleverne med at sortere i oplysningerne, så kun de vigtige oplysninger kommer med i referatet. Der skal være en vis grad af detaljer i referatet (flere end i et resume), men ikke for mange. Det er en balance, som eleverne gennem erfaringen må lære at finde. Hvis eleven fx refererer ordlyden i en samtale, kan læreren spørge ind til nødvendigheden af at referere selve samtalen i forhold til blot at referere, at der finder en samtale sted. Hvilke oplysninger har du valgt fra? Hvorfor er de oplysninger, du har valgt, vigtige at få med? Konferencen skal forløbe som en dialog, hvor lærer og elev i fællesskab når frem til den bedste løsning for elevens tekst. 11
Planlæg, del 3 Ord, der viser, at tiden går, og udkast til første del af referatet I tredje del skal eleverne bruge biord og vendinger, der viser, at tiden går, aktivt i teksten. Først noterer de deres kendskab til ord og vendinger, de kan bruge, da det er lettere for dem at bruge ord, de har i deres eget ordforråd. Herefter skriver de et udkast til første del af referatet. De skal støtte sig til det overblik, de lavede til skrivekonference 2. De tidligere svar står i bunden af siden i Vis tidligere svar. Eleverne skal skrive med egne ord og må altså ikke kopiere sætninger fra den tekst, de har læst. De skal desuden huske at skrive i nutid. Skrivekonference Lærer og elev kigger på første del af referatet. Læreren stiller kritiske spørgsmål for at bringe eleven videre i processen. Hvor fortæller du modtageren, hvad det er, du refererer? Hvilke ord bruger du til at vise, at tiden går? Kan du bruge andre ord? Hvorfor har du valgt at tage netop de detaljer med? 12
4. fase: Skriv I fasen Skriv skriver eleverne deres handlingsreferat og uploader teksten til sitet. Teksten lægger sig nu i deres skuffe. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Formålet med denne skrivekonference: Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt Er du tilfreds med resultatet? Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 13
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Forløbet Handlingsreferat dækker de fremhævede mål i skemaet feb-15 Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning Fremstilling læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer 1. 2. 1. 2. vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- og fuldtekstsøgning bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- og fuldtekstsøgning it- og tænkeredskaber til ideudvikling orientere sig i tekstens dele sammenholde teksters formål og indhold med læseformål konkretisere ideer gennem tænkeskrivning om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik om teksters formål og om læseformål om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster om morfemer i danske ord om stavemåde og betydning af ord i fagtekster kommenterende og forklarende fremstillingsformer anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons om fremstillingsproce sser udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner synopse, manuskript og storyboard udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet give og modtage respons respondere kriteriebaseret på virkemidler ord og udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier responsmetoder respons ud fra fastlagte kriterier Vurdering gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold anvende afsnit og sætte komma stave alle almindelige ord sikkert Korrektur Eleven har viden om fagteksters struktur Perspektivering om grafiske modeller sætnings- og tekststruktur bøjningssystemer og ords oprindelse vurdere teksters perspektiv på et emne vurdere teksters anvendelighed fremlægge sit produkt for andre revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktions-forløb om metoder til sammenligning af teksters perspektiver om kriterier for teksters anvendelighed Præsentation og evaluering om modtagerforhold om revision af arbejdsproces og målsætning Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. 2. læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning om at læse på, mellem og bag linjerne om måder at udtrykke teksters stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge teksters rum og tid fortællertyper scenarier og tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema anmelde litteratur og andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer 1. 2. påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur frie og formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, koreografi og scenografi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele og samarbejde via internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmulighed er på internettet indgå i sprogligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed trække tråde fra et sprog til et andet iagttage en kommunikationssituation sprogets historie og sprogfamilier kommunikationsmodeller Alinea