HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

Transkript

1 1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau klasse Varighed lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end man umiddelbart skulle tro. Der findes hverdagshelte, antihelte, superhelte, gudehelte, antihelte atypiske helte for bare at nævne en håndfuld eksempler. Eleverne skal forholde sig til begrebet ud fra deres umiddelbare tanker så, gennem tekst- tegneserie-læsning, arbejde sig frem til en bredere forståelse. De vil stifte bekendtskab med Superman, Spiderman, Kenneth Bøgh Andersens danske superhelt Antboy Astrid Lindgrens atypiske heltinde Pippi Langstrømpe. Til slut skal eleverne, som deres mesterstykke, selv skabe en helt/heltinde ved hjælp af en assistent lade denne optræde i en heltefortælling. Eleverne skal Undersøge begrebet helt/heltinde på forskellige måder Sammenligne tegneseriens, filmens romanens udtryksformer Læse, fortolke forholde sig til en række tekst- tegneserie-uddrag, hvor helte/ heltinder optræder Igennem temaet trænes i skriftsprlig bevidsthed Producere en heltehistorie ud fra en assistent et digitalt værktøj Faglig baggrund Heltebegrebet repræsenterer mere end blot let børneunderholdning i tegneserier, film computerspil. Helten/heltinden er et slags ideal-menneske dermed kommer begrebet så til at handle om moral spørgsmål som: Hvordan bør det gode menneske handle? bliver centrale. Begrebet er svært at placere bliver brugt i flæng i vores tid, det synes derfor relevant at forholde sig analytisk til det. I dette forløb præsenteres eleverne for helte i mange afskygninger, da begrebet netop ikke er nen ensidig størrelse. De overordnede heltebegreber i dette forløb vil være

2 2/6 gudehelte, hverdagens helte, superhelte atypiske helte. Disse helte vil eleverne møde i forskellige medier som uddrag fra tegneserier, film romaner. Som repræsentant for gudehelte er tordenguden Thor valgt. Det kunne have været mange andre (fx guder fra den græske mytoli), men Thor synes velvalgt, da han er en af hovedpersonerne i den nordiske mytoli en mytoli som traditionelt set har en fast plads i danskundervisningen. Dermed får elverne både forholdt sig til et eksempel på en gudehelt samtidig en vigtig skikkelse i dansk kulturhistorie. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at der findes helte overalt omkring os i hverdagen. Heltebegrebet er altså ikke et smalt begreb, der udelukkende forholder sig til fiktive personer. Hverdagshelte er vigtige at forholde sig til. Her kan eleverne trække tråde til deres eget liv, hvor de måske kender en person, som har gjort net helteagtigt eller måske anser de deres forældre, søskende eller en ven som deres personlige helt. Denne viden disse tanker hos eleverne vil aktivt blive inddraget i forløbet. Superhelte er nok dem eleverne har det største kendskab til. Det er for undertegnede centralt, at eleverne forstår, at de superhelte de kender dem, de bliver introduceret til, repræsenterer mere end blot frilæsning eller underholdning i birafen eller foran computerskærmen. Superheltene optræder i nle medier med særlige kendetegn sine egne kunstneriske særtræk, det er vigtigt, at de forholder sig til disse. Så selvom superheltene figurerer i en masse(forbrugs)kultur, så siger de stadig en masse om, hvilke egenskaber træk hos et menneske, vi hylder som net ganske særligt. I forløbet vil eleverne stifte bekendtskab med Superman, som et historisk tilbageblik på en af de største superhelte igennem tiderne. Som et eksempel på en superhelt, der danner bro mellem fortid (tegneserier fra fx 1960 erne) nutid (film computerspil) er Spiderman valgt. Kenneth Bøgh Andersens Antboy Tissemyrens bid (2007) er et bud på en dansk superhelt i børnehøjde. Antboy Tissemyrens bid (2007) er desuden skrevet i et fremragende spr, hvorved det sprlige så bliver et fokus i arbejdet med romanuddraget. Da heltebegrebet netop er en bred størrelse er det vigtigt, at eleverne så oplever helte/heltinder, der befinder sig i grænselandet mellem fx superhelten antihelten. Dette er Pippi Langstrømpe et glimrende eksempel på. I dette forløb vil eleverne møde Pippi Langstrømpe i en lille selvstændig fortælling fra romanen Ben om Pippi Langstrømpe (2007) af Astrid Lindgren. Der vil være fokus på Pippis personlighed det, der gør hende helteagtig de træk, der gør hende til en atypisk heltinde måske endda antihelt. Til slut i forløbet skal eleverne først skabe deres egen fiktive helt med skab-din-egen-

3 3/6 helt-assistenten derefter placere deres egen fiktive helt i deres egen fiktive fortælling med udgangspunkt i nle klare anvisninger. Denne fortælling kan være en tegneserie skabt med udgangspunkt i den gratis onlinetjeneste ComicLife, en fysisk tegnet tegneserie eller via et skriveprram. Overblik over forløbet Faglige mål Indledning: Hvad er en helt egentlig for en? Antboy en dansk superhelt Pippi Langstrømpe en anderledes heltinde Produkt Evaluering: Præsentation af de faglige mål for forløbet I dette kapitel introduceres temaet gennem en neutral definition af heltebegrebet, hvorefter eleverne ved hjælp af egen forståelse skal forholde sig til begrebet. Derefter introduceres de til forskellige typer helte igennem forskellige udtryksformer (billede, tegneserie filmklip); tordenguden Thor, superheltene Superman Spider-man hverdagens helte. I dette kapitel arbejdes der med Kenneth Bøgh Andersens roman Antboy Tissemyrens bid (2011). Derved introduceres eleverne til en dansk superhelt. Romanuddraget sætter yderligere spot på superheltens kendetegn samt skriftsprlige virkemidler. I dette kapitel arbejdes der med Astrid Lindgrens populære børnebsfigur Pippi Langstrømpe. Pippi er et eksempel på en anderledes heltinde, gennem en lille afrundet fortælling om Pippi fra Ben om Pippi Langstrømpe (2007) af Astrid Lindgren sættes der spot på, hvordan Pippi ligner ikke ligner en klassisk (super)helt/(super)heltinde. Med udgangspunkt i Pippi Langstrømpe bringes begrebet antihelt i spil. De skal med hjælp fra assistenten skab-din-egen-helt kreere en fortælling om en helt/heltinde enten som en tegneserie ved hjælp af det digitale værktøj ComicLife eller et skriveprram. De skal slutteligt præsentere deres arbejde for klassen. Oplæg til evaluering

4 4/6 Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Skab-din-egen-helt Evt. forslag til videre læsning Andersen, Kenneth Bøgh: Antboy Tissemyrens bid, Høst & Søn, 2007 Lindgren, Astrid: Ben om Pippi Langstrømpe, Gyldendal, 2007 Nielsen, Michael G.: Spider-man de bedste Spider-man-historier, Egmont, 2004 Nielsen, Michael G.: Superman , Egmont, 1998 Sejten, Anne Elisabeth (red.): Helte antihelte - en litteraturkritisk mosaik, Roskilde Universitetsforlag, 2006 Sørensen, Rasmus Bo: Vi er ALLE helte (gratis netartikel), Information, 14. november 2013:

5 Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: Kompetence-område Kompetence-mål Fase Færdigheds- vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning læse forholde sig til tekster i faglige offentlige sammenhænge vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- fuldtekstsøgning søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- fuldtekstsøgning orientere sig i tekstens dele sammenholde formål indhold med læseformål rubrikker, billeder, diagrammer grafik formål om læseformål læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster morfemer i danske ord stavemåde betydning af ord i fagtekster anvende overskrifter fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten ord udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over truktur indhold fag struktur grafiske modeller vurdere perspektiv på et emne vurdere anvendelighed metoder til sammenligning af perspektiver kriterier for anvendelighed Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation evaluering bruge it tænkeredskaber til at få ideer it- tænkeredskaber til ideudvikling konkretisere ideer gennem tænkeskrivning tænkeskrivning, brainstorm mindmap Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner fagtekster kommenterende forklarende fremstillingsformer give modtage respons responsmetoder anvende afsnit sætte komma sætnings- tekststruktur fremlægge sit produkt for andre modtagerforhold Fremstilling udtrykke sig i skrift, tale, lyd billede i formelle situationer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene i samarbejde med andre fremstillingsprocesser udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske interaktive produktioner synopse, manuskript storyboard udarbejde dramatiske, dokumentariske interaktive produkter virkemidler i drama dokumentar på film, i tv på nettet respondere kriteriebaseret på virkemidler respons ud fra fastlagte kriterier stave alle almindelige ord sikkert bøjningssystemer ords oprindelse revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb revision af arbejdsproces målsætning

6 Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: Kompetence-område Kompetence-mål Fase Færdigheds- vidensmål Oplevelse indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur andre æstetiske tekster læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning viden om at læse på, mellem bag linjerne måder at udtrykke stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge rum tid fortællertyper scenarier tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv tema anmelde litteratur andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske kulturelle litterære perioder Dial Krop drama It kommunikation Spr kultur Sprlig bevidsthed kommunikationsmodeller Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprets funktion i overskuelige formelle sociale situationer påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat frie formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropsspr stemme i oplæsning mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, korerafi scenrafi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele samarbejde via internettet muligheder faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmuligheder på internettet indgå i sprligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd svenskere samspillet mellem spr, kultur sprlig mangfoldighed ligheder forskelle mellem dansk, norsk svensk spr trække tråde fra et spr til et andet iagttage en kommunikationssituation sprets historie sprfamilier