Præsentation af kandidater til skolebestyrelsen på Trørødskolen 2012-2014 Skolebestyrelsen har blandt andet indflydelse på: Samarbejdet mellem hjem og skole Skolens værdier Skolens budget Elevernes trivsel Fordeling af fag Undervisningsmiljøet Undervisningsmaterialer Og meget andet Trørødskolen har brug for en stærk bestyrelse, hvor det gode samarbejde og den positive dialog fungerer bedst muligt. Gennem samarbejdet kan vi styrke og udvikle hverdagen på skolen, til gavn for eleverne og til gavn for samarbejdet mellem hjem og skole. Brug din stemmeret!!
Mit navn er Per Carøe og jeg er formand for skolebestyrelsen. Jeg er 53 år, gift med Kirsten og stolt far til tre herlige piger, yngst er Laura som går i 7. Jeg har siddet i skolebestyrelse i flere perioder, de seneste 6 år på Trørødskolen og tidligere på min ældste datters skole i Virum. Jeg er medlem af Skole & Forældres hovedbestyrelse og kursusudvalg. Trørødskolen er en god skole med stort potentiale. Resurserne på og omkring skolen er store og ambitionerne for skolen, klasserne og den enkelte elev er høje. Evner og muligheder forpligter, vi skal ligge i toppen. Vi forældre har som gruppe meget stor indflydelse på, hvordan vores børns liv kan forme sig, hvis vi investerer i det og tager ansvar. Det kan man gøre ved at være en aktiv medspiller i børnenes hverdag, og den udspiller sig gennem 10 år hovedsagligt i skolen. Uddannelse og dannelse er grundsten for livet. Faglighed er vigtig, at læse og regne forudsætninger, men i den moderne verden er relationer, sociale kompetencer, kildekritik, metodelære, analyse, aflæring, planlægning ligeså vigtige discipliner. For mig er nysgerrighed, man kunne også kalde det vidensbegær, det vigtigste mål for de 10 år. Ingen er i tvivl om børns læringslyst og motivation, når de starter i skolen, tænk om der var den samme gnist når de forlod den! Den kan være der, hvis de gennem årene har oplevet, hvor fantastisk det er at lære, at beherske og at benytte tillært viden. Disse tanker og ideer danner baggrund for min indsats i skolebestyrelsen. Jeg har arbejdet tæt sammen med Peter Gottlieb, nu med Jesper Jacobsen og håber at få muligheden for at fortsætte med Suzanne Henningsen. Flemming Dahl-Weile Jeg har to børn, en dreng på 23 der har gået på TrørødSkolen, studerer nu HA, og en pige der går i 8. Klasse. Personligt er jeg selvstændig og arbejder med ledelse, rekruttering og udvikling. For 14 år siden gik jeg ind i TS bestyrelse, hvor jeg de sidste 10 år har været næstformand. Begrundelsen for min indtræden var etableringen af de tre indskolingshuse, vi i dag har så stor glæde af.
Mit fokus har alle årene ligget på udvikling, gennem målstyring og evaluering. Implementering af TS vision bliver derfor et fokusområde. Skolen har været og er stadig i en omstillingsproces, der sætter store krav til rekrutteringen af nye medarbejdere. Via ansættelsesudvalget har dette haft min fulde opmærksomhed. Nu og flere år frem er det vigtigt, at vi kan tiltrække de bedste lærerkræfter for derigennem at sikre vores børn den bedste undervisning. En god lærer giver motiverede elever og en udviklende skoleoplevelse for vores børn. Jeg vil arbejde for, at TS hele tiden har fokus på at gøre vores børn så uddannelsesparate som muligt, for derigennem at sikre overgangen til den enkeltes uddannelsesvalg bliver så let som muligt. Jeg sætter gerne spørgsmålstegn ved ting der ikke fungerer. Jeg mener det enkelte barn / familien har et ansvar for egen læring, men at skolen skal gøre sit yderste for at skabe de rammer, gennem leg og læring, der kan muliggøre dette for barnet og klassen. Dette kræver en motiveret medarbejderkreds og en fremadskuende ledelse og ikke mindst engagerede forældre. TS ønskes et godt valg, gerne med en høj stemmeprocent, så husk at stemme. Michael Godskesen Jeg er gift med Sara, og sammen har vi Isak på 7, som går i 1. klasse og Katja på 4, som er i institution i Kohavehuset. Jeg ser en stor udfordring i at være med til at skabe rammerne, således at Trørødskolen kan være en skole, som giver vores børn en basis, der ruster dem til den stigende globalisering i samfundet. Jeg har arbejdet med forskning i ca. 15 år inden for biotek, hvor konkurrencen fra hele verden er meget nærværende. Denne konkurrence udfordres bedst, ved at man værner om individets kvaliteter og lader kreativiteten spire. Jeg mener, at et lyst og åbent arbejdsmiljø i flere niveauer kan være med til at fremme dette, og denne - filosofi vil jeg gerne forsøge at udbrede til bl.a. Trørødskolen.
Jeg hedder Charlotte Koch Hess og er 46 år. Jeg er gift med Anders og har tre børn, hvoraf to går på Trørødskolen Alfred i 3. A og Katinka i 0.A. Josefine er flyttet hjemmefra og går på Københavns Universitet Jeg har siddet i skolebestyrelse i flere perioder- på Trødskolen og på min ældste datters skole i København. Jeg stiller op til skolebestyrelsen igen i år, fordi jeg ikke kan lade være! Jeg vil gerne være med til at gøre Trørødskolen til den bedste og mest attraktive skole i kommunen. Trørødskolen skal være et rigtig godt sted at være og lære for alle der skal være plads til den enkelte, og til at børnene kan udvikle både faglige og sociale kompetencer. Heldigvis står vi på et solidt fundament. Et godt samarbejde med skolens ledelse er af afgørende betydning for en velfungerende skolebestyrelse. Jeg vil glæder mig til at skulle samarbejde med den nye skoleder. Det er vigtigt, at vi kommer godt fra start. Jeg vil i bestyrelsen særligt arbejde for, at de principper (om skole/hjem-samarbejdet, kommunikation, fraværsdækning, fritidsordningens virksomhed m.v.) som den nuværende bestyrelse har vedtaget, bliver til hverdagspraksis i alle dele af skolen. Jeg synes fx det er vigtigt, at alle forældre/alle klasser kan regne med et vist fagligt begrundet minimumsniveau af kommunikation om klassens liv og arbejde på Intra. Derudover vil jeg sikre, at drøftelser om konsekvenser af inklusion af flere børn (jf. Rudersdals strategi for den gode inklusion) bliver sat på dagsordenen, efterhånden som alle med gang på skolen får flere erfaringer fra praksis. Det bliver en udfordring, som fortjener meget opmærksomhed. Jeg ser også skolebestyrelsen som forældrenes talerør en bestyrelse man kan gå til, når aktuelle temaer og problemstillinger af generel karakter ønskes til debat. Privat er jeg chefrådgiver i Danske Regioner, hvor jeg beskæftiger mig med interessevaretagelse i forhold til udvikling af ledelseskompetencer i regionerne. Lidt fakta og interesser: Mikkel Høgenhaug, 42 år Far til Thomas, Cecilia og Pierre i 2., 4. og 6. klasse Aktiv i Søllerød Svømmeklub Medlem af SNIK Atletik, hvor jeg træner aktivt Forretningsudvikler i KMD
Hvad kan jeg bidrage med? Jeg har det seneste år gennem mit arbejde med udvikling af ny it til understøttelse af undervisning i folkeskolen opnået stor indsigt i problemstillinger om god læring og lærernes undervisningsmæssige udfordringer. Jeg vil derfor kunne bidrage kvalificeret i udviklingen af skolens politik for faglighed og metode. Jeg har i mange år arbejdet som managementkonsulent primært i forhold til den offentlige sektor og er derfor vant til at rådgive ledere. Hvad står jeg for? Jeg tror på den lokale skole som et fællesskab, hvor elever, forældre, personale og forvaltning hver især bidrager til, at skolen fungerer, og at eleverne trives og lærer optimalt. Fællesskabsunderstøttende adfærd bør belønnes, og fællesskabshæmmende adfærd korrigeres. Udvikling af skolen skal ske med en reel inddragelse af de berørte personer, så alle kan sige: Det er VORES projekt og VORES skole. Jeg ønsker, at skolen har selvstændighed, ressourcer og kompetencer til at finde lokale og velfungerende løsninger til inklusion af børn med særlige behov Jeg ønsker at skolen gennem relevante tiltag aktivt skal dyrke lærernes faglighed, så det er en skole, der til stadighed tiltrækker og fastholder dygtige og engagerede lærere. Jeg mener, at lærerne skal hjælpes til at differentiere undervisningen, så den enkelte elev udfordres på et passende niveau og lærer optimalt. Jeg ønsker at tilskynde til "skæve" og kreative projekter, som har klare læringsmæssige mål, og som tager højde for elevernes forskellighed. Jeg hedder Lotte Bruun Oslev Jensen og er 37 år. Jeg har 4 børn de 2 piger, Andrea og Filippa, går på Trørødskolen i 6a og 3a, mens de 2 drenge, Camilo 3 år og Danielo 1 år, henholdsvis går i børnehave og vuggestue i Elleslette børnehave. Jeg har selv gået på Trørødskolen i hele min folkeskolekarriere, hvor jeg de sidste år var elevrådsformand, så jeg mener at være i besiddelse af et forholdsvis godt kendskab til Trørødskolen igennem tiden.
Jeg har været medlem af skolebestyrelsen i de sidste 2 år, hvilket har været super spændende og meget lærerigt. Jeg stiller op igen, fordi jeg simpelt hen ikke har fået nok. Der er så mange spændende opgaver foran os, som jeg fortsat godt vil være med til at præge og have indflydelse på i flæng kan jeg nævne inklusion, ny skoleleder, økonomien på Trørødskolen samt den tidlige skolestart for børnehavebørn. Mit hjerte banker for Trørødskolen og det liv som der er her til daglig. Mit fokusområde vil være, at TS skal være et attraktivt sted både at være elev, ansat og forældre alt imens de tildelte ressourcer bliver anvendt på den mest optimale måde. Jeg brænder især for fortsat at arbejde på at forbedre kommunikation på alle niveauer - skriftligt og mundligt. Helt generelt mener jeg, at det er super vigtigt, at folkeskolen er et godt og lærerigt sted for alle børn at være, og folkeskolen skal forblive en af grundsubstanserne i det danske samfund. Når det er sagt, mener jeg, at det er vigtigt for os på Trørødskolen, at vores skole er blandt de allerbedste og det arbejde vil jeg gerne være med til at arbejde videre på. Med mit kendskab til Trørødskolen, mener jeg bestemt, at skolen har formået at udvikle sig i takt med de krav der løbende bliver stillet fra omverdenen velvidende at der ALTID er plads til forbedringer og disse forbedringer vil jeg gerne være med til at få gennemført. Når jeg er på arbejde, er det som ingeniør og daglig leder af en industrivirksomhed. Jeg hedder Henrik Jeremiassen, er 42 år og er far til Filippa som starter på Trørød skolen i 0B. Jeg er gift med Erica og vi bor på Krogholmgårdsvej, ganske tæt på skolen. Jeg har i de sidste 5 år været formand for bestyrelsen i min datters selvejende institution (Vedbæk Børnehus). Her har jeg været med til at opbygge en rigtig god personale base, hvilket har betydet meget for atmosfæren og den daglige gang i børnehaven, samt forhandlet finansiering fra kommunen til en hovedrenovering af hele bygningen og legeplads. Desuden har jeg været med til at indføre en madordning med fokus på sundhed og økologi. Jeg stiller op til skolebestyrelsen fordi, jeg gerne vil gøre mit til at vores børn får en så god og tryg start på skolelivet som muligt. For mig betyder det, at skolen skal være et
miljø, hvor børnene føler sig trygge og godt tilpas, så de kan udfolde sig og udvikle sig fuldt ud. Dette mener jeg er en forudsætning for god indlæring. Jeg lægger stor vægt på at børnene opnår en stor faglig kunnen og gode sociale kompetencer så de er så godt rustet som muligt til deres videre uddannelse, når de engang forlader skolen. Jeg tror, at ved at gøre skolen et attraktivt sted, både for børnene, men også for lærerne, bliver vi ved med at kunne tiltrække de bedste lærer og samtidig skabe et miljø, hvor både lærer og elever er glade for at komme. Jeg vil også gerne arbejde for at gøre kantinen endnu bedre, så alle børn kan få tilbudt et sundt og nærende frokostmåltid uden for meget fedt og sukker. Jeg mener det er vigtigt, at børnene får noget godt og sundt at spise i løbet af dagen så de har den fornødne energi og opmærksomhed til at få det maksimale ud af undervisningen. Desuden er der flere og flere børn, der kæmper med overvægt, som et sundere valg måske også kan gøre lidt for at bekæmpe. Til dagligt er jeg befragtningschef i et større rederi hvor jeg primært handler fragtaftaler med vores kunder rundt i verdenen. Jeg hedder Martin Lange og er 36 år. Jeg har 2 børn, Emil der går i 1D og Katrine der starter i Mini-SFO (0D) 1. maj. Jeg har siddet i skolebestyrelsen de sidste 2 år og synes det er utroligt spændende og lærerigt. Jeg stiller op igen da jeg fortsat gerne vil arbejde for, at Trørødskolen er et godt og trygt sted at være, samtidigt med at der er fokus på den faglige og sociale udvikling af eleverne. Til dagligt er jeg controller i en økonomiafdeling.
Jeg hedder Charlotte Neerup og er 42 år. Jeg har 3 børn 2 piger, Sophie og Amalie. Amalie går på Trørødskolen i 7z og Sophie på Nærum Gymnasium. Rasmus på 2 år går i vuggestuen. i Kohavehuset. Jeg har siddet i skolebestyrelsen i nu 2 perioder. Det har været utrolig spændende og lærerigt at være med, og gennem skolebestyrelsesarbejdet at få indflydelse på den hverdag, som vores børn, personalet og vi som forældre har på Trørødskolen. Jeg vil derfor gerne fortsætte dette arbejde I den forgangne periode har vi arbejdet på, og vedtaget principper for fraværsdækning, kommunikation, skole-hjem samarbejdet og senest princippet for skolefritidsordningen, alle- sammen vigtige principper, som jeg vil arbejde for bliver en naturlig del af vores allesammens hverdag, uanset om man er barn, ansat eller forældre på skolen. Der er stadig mange spændende opgaver foran os, inklusion, den tidligere skolestart, ude/inde arealer, økonomi og ny skoleleder er bare nogle af opgaverne. Jeg har været med til at gennemføre Kys og kør -kampagnen. Min oplevelse er, at kampagnen er blevet taget godt imod. Jeg vil også fremadrettet gerne være med til at udføre kampagnerne, som en hjælp til hvordan trafikken på parkeringspladsen kan indrettes, alt efter hvordan du ønsker at aflevere dit barn. Motion er vigtig for læring, derfor vil jeg særligt arbejde for, at udearealerne på mellemtrinet og udskolingen bliver gjort attraktive, så vores børn har lyst til at bevæge sig, og derved fremme velværet og muligheden for indlæring. Trørødskolen skal bygge hele mennesker, hvor sociale og faglige kompetencer udvikles i et godt og trygt miljø, og det vil jeg være med til påvirke. Privat er jeg Filialdirektør i Danske Bank, Nærum.