Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Godkendt af dekanen for den 6. december 2012. I henhold til bekendtgørelse nr. 1186 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse og bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne fastsættes følgende studieordning for Master i Naturfagsundervisning - engelsk titel Professional Master of Science Teaching - ved Syddansk Universitet. Masteruddannelse i Naturfagsundervisning udbydes af Syddansk Universitet. Uddannelserne hører under Det Naturvidenskabelige Studienævn. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Uddannelsens formål og kompetenceprofil... 2 1 Formål... 2 2 Kompetencer og læringsudbytte... 2 3 Adgangsforhold... 3 Kapitel 2: Uddannelsens struktur og regler... 3 4 Uddannelsens normering... 3 5 Uddannelsens faglige sammensætning... 3 6 Uddannelsens kursusbeskrivelser... 4 Kapitel 4: Generelle eksamensbestemmelser... 6 7 Eksamen... 6 8 Merit og dispensationer... 6 9 Eksamensforsøg... 7 10 Reeksamen... 7 11 Sygeeksamen... 7 12 Særlige prøvevilkår... 8 13 Klage over eksamen... 8 Kapitel 5: Andre bestemmelser... 9 14 Ikrafttræden... 9 15 Klageret... 9 1
Kapitel 1: Uddannelsens formål og kompetenceprofil 1 Formål Masteruddannelsen i Naturfagsundervisning har til formål at give undervisere i grundskolen i et eller flere af fagene matematik, fysik/kemi, biologi, geografi og natur & teknik med praktisk erhvervserfaring mulighed for at gennemføre en videreuddannelse baseret dels på aktuelle forskningsresultater og kompetencer inden for naturfagenes og matematikkens didaktik og dels på eksempler fra den moderne naturvidenskabelige virksomhed. Uddannelsen bygger videre på de studerendes aktuelle praksiserfaringer og bruger teorier, modeller og begreber til at perspektivere og videreudvikle den studerendes praksisviden. Målet er at tilvejebringe en forskningsbaseret tilgang til grundskolens naturfagsundervisning og herved udfordre de studerendes praksisnære problemforståelse og give dem kompetencer til at udvikle deres undervisning på et videnskabeligt grundlag. Gennem deres valg af opgaveemner vil de studerende i en vis udstrækning kunne forfølge deres interesser inden for området. De studerendes deltagelse i masterforløbet skal udmønte sig i udvikling, implementering og evaluering af et eller flere innovative undervisningsforløb inden for grundskolens naturvidenskabelige fagrække. 2 Kompetencer og læringsudbytte En bestået Masteruddannelse i Naturfagsundervisning vil give undervisere i matematik, fysik/kemi, biologi, geografi og natur/teknik studerende viden, færdigheder og kompetencer til at kunne formulere, analysere og angive løsningsforslags til problemstillinger knyttet til grundskolens naturfagsundervisning samt initiere og implementere fagdidaktisk udviklingsarbejde i forbindelse med naturfagsundervisning i grundskolen, herunder stk. 2 Den konkrete viden, som erhverves med mastergrad i naturfagsundervisning er: a) Viden om naturfagsundervisning på grundskoleniveau, der på udvalgte områder er baseret på højeste international forskning i naturfagenes og matematikkens didaktik. b) Viden om videnskabelige teorier og metoder i naturfagenes og matematikkens didaktik, herunder redskaber til udvikling af undervisningspraksis. c) Viden om den naturvidenskabelige virksomheds metoder, praktikker og teknikker og dens samfundsmæssige betydning. stk. 3 De konkrete færdigheder, der erhverves med en mastergrad i naturfagsundervisning er evnen til at: a) Kunne perspektivere og udvikle egen undervisningspraksis gennem anvendelse af forskningsbaseret viden og deltagelse i fagdidaktisk forskning. b) Kunne analysere og vurdere undervisningsmæssige problemstillinger i forhold til naturfagene og initiere, organisere og koordinere samarbejde mellem aktører inden for naturfagsundervisningen med henblik på praksisforankret debat og udviklingsarbejde. 2
c) Kunne kommunikere om den naturvidenskabelige virksomhed og naturvidenskabens kulturelle, historiske og samfundsmæssige betydning til en specifik målgruppe. stk. 4 De konkrete kompetencer, der erhverves med en mastergrad i naturfagsundervisning er evnen til at: a) Selvstændigt kunne tage ansvar for egen fagfaglig og fagdidaktisk kompetenceudvikling og specialisering. b) Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. c) Selvstændigt kunne opsøge viden om et naturvidenskabelige emne og vurdere dets relevans for og mulige anvendelse i undervisningspraksis. 3 Adgangsforhold Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har en professionsbacheloruddannelse som lærer samt mindst to års erhvervserfaring med undervisning i et eller flere af fagene matematik, fysik/kemi, biologi, geografi og natur & teknik. Stk. 2 Syddansk Universitet kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de nævnte forudsætninger, men som på et andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring er ufravigeligt. Kapitel 2: Uddannelsens struktur og regler 4 Uddannelsens normering Omfanget af s kurser opgøres i ECTS (European Credit Transfer and Accumulation System), hvor 60 ECTS svarer til 1 års heltidsstudier. stk. 2 Masteruddannelsen i naturfagsundervisning har et omfang svarende til 1 årsværk (60 ECTS). Stk. 3 Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter indskrivningen. 5 Uddannelsens faglige sammensætning Uddannelsen er modulopbygget og består af 4 moduler. Hvert modul har et omfang svarende til 15 ECTS-point. I hvert modul er følgende 3 dimensioner repræsenteret: Den fagfaglige dimension: Den moderne naturvidenskabelige virksomhed som en central aktør i samfundsudviklingen, som et spektrum af kollektivt organiserede erkendelsesprocesser, som 3
det erkendelsesmæssige grundlag for de nutidige, vestlige kulturer samt som en imponerende mængde veletableret viden. Den fagdidaktiske dimension: Naturfagenes og matematikkens didaktik som broen mellem fag og pædagogisk refleksion, som et internationalt forskningsområde samt som et redskab til at reflektere over og udvikle egen undervisningspraksis. Praksisdimensionen: Didaktisk design som et redskab til initiere lokale udviklingsprojekter med det mål at udvikle, implementere og evaluere innovative undervisningsforløb inden for grundskolens naturvidenskabelige fagrække. Uddannelsen består af følgende moduler: Modul 1: Naturvidenskab, kultur og dannelse og anvendt matematik og naturfagsdidaktik Modul 2: Naturvidenskabens processer og den lærendes møde med naturvidenskab Modul 3: Naturvidenskab i samfundet og naturfagsundervisningen i et fremtidsperspektiv Modul 4: Masterprojekt Modul 1 udbydes som enkeltmodul. Modulerne skal gennemføres successivt fra 1 til 4. Undervisningen i hvert af modulerne 1-3 er tilrettelagt i form af 9 et-dagsseminar med netbaseret vejledning, mens undervisningen i Modul4 (masterafhandlingen) består af to 1-dagsseminarer suppleret med individuel- og gruppevejledning. For hvert af modulerne 1, 2 og 3 opgives der et samlet pensum svarende til ca. 1000 sider. Der forudsættes læsefærdigheder i engelsk, idet en del af undervisningsmaterialet er på engelsk. Uddannelsen består af 4 moduler: 6 Uddannelsens kursusbeskrivelser Modul 1: Naturvidenskab, kultur og dannelse og anvendt naturfags- og matematikdidaktik (15 ECTS) Mål: - at den studerende inden for modulets områder erhverver viden og færdigheder, som er nødvendige for arbejdet med masterafhandlingen. Indhold: Fagfaglig dimension: Videnskabsteori Videnskabshistorie Videnskabelig argumentation, værdimæssige vurderinger og medborgerskab Fagdidaktisk dimension: Centrale og aktuelle problemstillinger i naturfags- og matematikdidaktik Naturvidenskab som almendannelse Lærerprofessionen og professionel udvikling for lærere Praksisdimensionen: Lærerens praksiserfaring og tavse viden 4
Didaktisk design som et redskab til samspil mellem uddannelsesforskning og lokale udviklingsprojekter Valg af emne for undervisningsforløb Eksamensform: Eksamen er en skriftlig opgave på 15 normalsider. Den studerende skal i opgaven med udgangspunkt i egen praksiserfaring formulere en vision i såvel fagdidaktisk som fagfaglig udvikling af egen praksis. Visionen skal konkretiseres i form af et undervisningsforløb, som udvikles, implementeres og evalueres i forbindelse med masterforløbet. Der er ekstern censur efter 7- trinsskalaen. Modul 2: Naturvidenskabens processer og den lærendes møde med naturvidenskab (15 ECTS) Mål: - at den studerende inden for modulets områder erhverver viden og færdigheder, som er nødvendige for arbejdet med masterafhandlingen. Indhold: Fagfaglig dimension: Naturvidenskaben som et vindue til verden Naturvidenskabens erkendelsesprocesser Naturvidenskabens modeller Fagdidaktisk dimension: Læringsteori, motivation og interesse Repræsentationsformer og erkendelsesformer Modellering som didaktisk og fagligt redskab til samspil mellem de naturvidenskabelige fag Matematik som naturens og teknologiens sprog Praksisdimensionen: Metodiske tilgange til forskning i egen praksis Udvikling af didaktisk scenario for undervisningsforløb Eksamensform: Eksamen er en mundtlig prøve i centrale temaer for undervisningen på modul 2. Den studerende skal redegøre for den teoretiske indlejring og den metodiske tilgang til det i modul 1 valgte undervisningsforløb. Eksamen er 30 minutter inkl. censur. Der er intern censur med vurderingen bestået/ikke bestået. Modul 3: Naturvidenskab i samfundet og naturfagsundervisningen i et fremtidsperspektiv (15 ECTS) Mål: - at den studerende inden for modulets områder erhverver viden og færdigheder, som er nødvendige for arbejdet med masterafhandlingen. Indhold: Fagfaglig dimension: Den moderne naturvidenskabelige virksomhed Naturvidenskab som social institution Naturvidenskaben i det offentlige rum Fagdidaktisk dimension: Kompetencebaseret naturfagsundervisning 5
Overgange i naturfagsundervisningen og samspil mellem naturfagsundervisningen på langs og på tværs af uddannelsesniveauerne Naturfagsundervisning i og uden for skolen Forskningsfronten i naturvidenskab og skolens naturfagsundervisning Praksisdimensionen: Netværksdannelse, erfaringsudveksling og vidensdeling Implementering af undervisningsforløb og indsamling af empiri Eksamensform: Indleveret faglig (akademisk) artikel på maksimalt 15 normalsider udarbejdet til udvalgt målgruppe efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed inkl. votering. Her behandles en problemstilling relateret til den studerendes udvikling af et undervisningsforløb, som er godkendt af eksaminator. Eksamen er 30 minutter inkl. censur. Der er ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Modul 4: Masterafhandling (15 ECTS) Mål: - at den studerende dels demonstrerer selvstændig evne til at afgrænse en problemstilling inden for naturfagsundervisningen, dels gennemfører en teoretisk og empirisk undersøgelse af denne samt en kritisk analyse heraf. Indhold: To 1-dagesseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, vejledning og fremlæggelse. Herudover kan der efter nærmere aftale mellem de studerende og underviseren aftales individuel- og gruppevejledning. Eksamensform: Indleveret afhandling på maksimalt 60 normalsider inkl. noter og litteraturliste, efterfulgt af 45 minutters eksamination inkl. votering. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i masterafhandlingen og behandler en problemstilling, som den studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator. Den valgte problemstilling skal relateres til det eller de undervisningsforløb, den studerende har arbejdet med i masterforløbet. Såfremt masterafhandlingen skrives på dansk, skal det forsynes med et resume på engelsk. Kapitel 4: Generelle eksamensbestemmelser 7 Eksamen Eksamen afholdes efter bestemmelserne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om eksamen ved videregående uddannelser. Stk. 2 Ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver vil der ud over det faglige indhold blive lagt vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Bedømmelsen bygger på en helhedsvurdering af det faglige indhold og stave- og formuleringsevnen, dog således at stave- og formuleringsevnen maksimalt kan tælle med ¼ del vægt. 8 Merit og dispensationer 6
Ansøgere, der ønsker beståede aktiviteter, prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført til Master i Naturfagsundervisning, skal kontakte Det Naturvidenskabelige Studienævn. Studienævnet tager i hvert enkelt tilfælde konkret stilling til, hvorvidt fag fra andre uddannelser kan meritoverføres. Stk. 2 Det Naturvidenskabelige Studienævn kan dispensere fra de i studieordningen fastsatte regler i det omfang, det er foreneligt med reglerne i bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Stk. 3 Ansøgning om dispensation fra de almindelige regler, herunder fx om sygeeksamen, om meritoverførsel, om særlige eksamensvilkår, om tilladelse til 4. eksamensforsøg m.v., indsendes skriftligt til Det Naturvidenskabelige Studienævn bilagt relevant dokumentation. 9 Eksamensforsøg Studerende har 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve. stk. 2 Det Naturvidenskabelige Studienævn kan, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold, tillade yderligere forsøg.eksamensbekendtgørelsen. Usædvanlige forhold kan f. eks være: sygdom, dødsfald eller anden force majeure. Manglende studieegnethed er ikke et usædvanligt forhold stk. 3 Hvis en studerende udebliver fra en eksamen, hvor der foreligger en tilmelding, tæller det som et eksamensforsøg. Udeblivelsen medfører, at den studerende ikke kan deltage i den efterfølgende reeksamen. Det gælder dog ikke hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. stk. 4 Hvert fagelement skal bestås for sig. Bedømmelsen af den enkelte studerende er individuel. 10 Reeksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener i tilknytning til undervisningens afslutning. stk. 2 Reeksamen afholdes for de studerende, der ikke har bestået ved den foregående ordinære eksamen. Reeksamen tager dermed udgangspunkt i, at den studerende har fulgt undervisningen i kurset. Det er således en forudsætning for at deltage i reeksamen, at man har aflagt et forsøg ved den foregående ordinære eksamen. stk. 3 Der afholdes reeksamen i overensstemmelse med Eksamensbekendtgørelsens om hurtig omprøve. 11 Sygeeksamen Sygeeksamen bevilges af Det Naturvidenskabelige Studienævn på grundlag af en begrundet ansøgning vedlagt en lægeerklæring. Lægen skal kontaktes på sygdommes første dag og lægeerklæringen skal angive første og sidste sygedag. Den studerende skal selv betale lægeerklæringen. stk. 2 Studerende, der på eksamenstidspunktet er syge, og derfor ikke kan møde op til eksamen, skal for at få eksamensforsøget annulleret, dokumentere sygdommen ved en lægeerklæring, der opfylder 7
de i stk. 1 angivne betingelser. Lægeerklæringen skal indsendes til Eksamenskontoret senest 3 hverdage efter eksamen. stk. 3 Sygdom ved en mundtlig eksamen skal meddeles til underviseren/instituttet inden eksamensstart den pågældende dag. Hvis den studerende efterfølgende indsender en lægeerklæring, der opfylder de i stk. 1 angivne betingelser, vil eksamensforsøget ikke blive registreret som værende brugt stk. 4 Afbrydes en eksamen pga. sygdom, skal den studerende meddele dette til eksamensvagten eller eksaminator. Der må i sådanne tilfælde ikke afleveres en besvarelse til bedømmelse. Hvis den studerende efterfølgende indsender en lægeerklæring, der opfylder de i stk. 1 angivne betingelser, vil eksamensforsøget ikke blive registreret som værende brugt 12 Særlige prøvevilkår Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende problemer, når universitet vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. stk. 2 Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. stk. 3 Ansøgningen fremsendes til studienævnet senest 4 uger inden starten af den relevante eksamensperiode., hvor der ønskes særlige prøvevilkår. stk. 4 Der kan dispenseres fra stk. 3 såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Ved usædvanlige forhold forstås pludselig opstået sygdom, dødsfald eller anden force majeure. stk. 5 En godkendelse efter stk. 4 kan kun imødekommes af Studienævnet såfremt den praktiske planlægning og forhold ved eksamen gør det muligt. stk. 6 Det påhviler den studerende at kontakte instituttet som afholder den pågældende eksamen senest 14 dage før eksamensdatoen og gøre opmærksom på, at han/hun ønsker at gøre brug af særlige prøvevilkår. stk. 7 Såfremt bestemmelsen i stk. 6 ikke overholdes, mister den studerende retten til særlige prøvevilkår. 13 Klage over eksamen Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen, der stiles til dekanen og fremsendes til, skal være skriftlig og begrundet. stk. 2 Fristen for klager over skriftlige eksamener er 2 uger fra offentliggørelsen af bedømmelsen. For mundtlige eksamener er det 2 uger efter afholdelse af eksamen. stk. 3 Der kan bl.a. klagers over: a) Retlige spørgsmål 8
b) Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende) c) Eksamensforløbet/Prøveforløbet d) Bedømmelsen stk. 4 Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører bedømmerne, forelægger universitetet straks klagen for bedømmerne, der afgiver en udtalelse om bedømmelsen m.v. i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere bedømmernes udtalelse. stk. 5 Universitetet træffer afgørelse i klagesagen, på grundlag af bedømmernes udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. stk. 6 Universitets afgørelser kan indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, når klagen vedrører retlige forhold. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Kapitel 5: Andre bestemmelser 14 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft 1. december 2012 og har virkning for alle studerende, der er indskrevet på uddannelserne. 15 Klageret Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. stk. 2 Studienævnets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningen kan af studerende indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. 9