Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov



Relaterede dokumenter
Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov

Grundlag og principper for indsatsen. Serviceniveau

Serviceniveau udsatte børn og unge

Grundlag og principper for indsatsen. Serviceniveau

Serviceniveau på Børne- og Ungeområdet

Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet

Bilag til Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveau på Børne- og Ungeområdet

Vejledende serviceniveau for særlig støtte til udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelser i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Kvalitetsstandarder på børnehandicapområdet mv.

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Børne- og Familieudvalget

Anbringelsesprincipper

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn og unge-området. Rebild Kommune

Serviceniveauer i Center for Børn, Unge og Familie

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5

Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Strategisk anbringelses- og hjemgivelsesgrundlag for Ringkøbing-Skjern kommune

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: G

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Tilbudsoversigt Familieområdet

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune

Pejlemærker for samarbejdet med familien herunder Randers-trappen

Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Ydelseskatalog. Børn og Unge 2014 Tønder Kommune

1. Indledning. De kommunale tilbud og ydelser omfatter:

Center for Social Service Kvalitetsstandarder. Udsatte børn, unge og familier

Indsatskatalog, Børne- og Ungecentret Norddjurs

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

Børne- og Ungepolitikken

Ydelseskatalog. Børn og Unge 2014 Tønder Kommune

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Bilag 1 Tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet

Budget 2009 til 1. behandling

Den sammenhængende børne- og ungepolitik Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Tilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse

Forslag til anbringelsesgrundlag

Lov om social service

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Transkript:

Rebild Kommune Center for Familie & Handicap Sundhed Hobrovej 88 9530 Støvring www.rebild.dk Tlf. 99 88 99 88 Fax 99 88 89 99 E-mail: bu@rebild.dk Sikker e-post kan sendes til adressen sikkerpost@rebild.dk Træffetider: Mandag-onsdag 8.00-15.00 Torsdag 8.00-17.00 Fredag 8.00-14.00 2

Forord Serviceniveau et vigtigt redskab på børne- og ungeområdet. Hermed præsenteres Rebild Kommunes serviceniveau for indsatserne målrettet børn og unge med særlige behov. I dette hæfte beskrives principperne for indsatserne og det konkrete serviceniveau for de forskellige ydelser på området. Serviceniveaubeskrivelsen tager udgangspunkt i Rebild Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik. Den sammenhængende børne- og ungepolitiks tre pejlemærker - barnet/den unge i centrum, helhed i indsatsen og tværfaglighed er med til at sikre den røde tråd i arbejdet på børne- og ungeområdet, hvilket i særdeleshed også gælder for arbejdet med børn og unge med særlige behov. Formålet med beskrivelsen af Rebild Kommunes serviceniveau er at give enkel og klar information om kommunens indsats over for børn og unge med særlige behov. Kommunalbestyrelsen ønsker at synliggøre de politiske beslutninger om mål og prioriteringer og tydeliggøre rammerne for indsatserne på området. Serviceniveauet gør det muligt at skabe sammenhæng mellem de politiske mål og indsatsen over for det enkelte barn/den enkelte unge. Kort sagt er serviceniveauet et vigtigt redskab for kommunens medarbejdere og et vigtigt led i kommunikationen mellem politikere og borgere om mål og prioriteringer. Med venlig hilsen Borgmesteren 3

Indholdsfortegnelse Forord fra kommunalbestyrelsen [borgmesteren?] 3 Grundlag og principper for indsatsen over for børn og unge med særlige behov 6 Forebyggelse og tidlig indsats 7 Indsats i netværket og lokalmiljøet 7 Prioritering af anbringelsesformer 7 En sammenhængende indsats på tværs af områder 8 Faglig og økonomisk ansvarlighed 9 Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov 10 Åben og anonym rådgivning 10 Familievejleder 11 Konsulentbistand 12 Deltagelse i aktiviteter 13 Pålæg om dagtilbud, fritidstilbud, uddannelsessted eller lign. 14 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet 15 Familiebehandling og behandling af barnets/den unges problemer 16 Døgnophold for familier 18 Aflastningsordning med kompenserende sigte (udsatte børn og unge) 19 Aflastningsordning med socialpædagogisk sigte (børn og unge med handicap) 20 Aflastningsordning med sigte på frirum (forældre til børn og unge med handicap) 21 Kontaktperson 22 Støtteperson og anden støtte til forældre til anbragte børn og unge 23 Anbringelse i netværksplejefamilie 24 Anbringelse i plejefamilie 25 Anbringelse i specialiseret plejefamilie (kommunal plejefamilie) 26 Anbringelse på eget værelse 27 Anbringelse i hybel 28 Anbringelse på opholdssted 29 Anbringelse på kost/efterskole 30 Anbringelse på skibsprojekt 31 Anbringelse på døgninstitution (socialt udsatte) 33 Anbringelse på døgninstitution (børn og unge med handicap) 34 Praktiktilbud 35 Økonomisk støtte til ophold på kost/efterskole 36 Økonomisk støtte til udgifter under anbringelse 37 Økonomisk støtte til at undgå anbringelse 38 Merudgifter 39 4

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste 41 Særlig supplerende ydelse 42 Ledsageordning 43 Efterværn (kontaktperson) 44 Efterværn (døgnophold og udslusning) 45 5

Grundlag og principper for indsatsen Grundlag og principper for indsatsen over for børn og unge med særlige behov Serviceniveauet udmønter Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik og sigter på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af de sociale indsatser over for børn og unge med særlige behov. Målgruppen er børn og unge med særlige behov i alderen 0-18 år og deres familier. Når visse betingelser er opfyldt, kan hjælpen strække sig frem til den unge bliver 23 år. Børn og unge med særlige behov er en betegnelse, som i praksis dækker over en meget bred vifte af udfordringer med årsag i psykiske, fysiske og sociale forhold, og nogle gange sammenfald af flere af disse. Det skal understreges, at alle afgørelser om børn og unge med særlige behov og deres familier bygger på en individuel faglig vurdering. Tildelingskriterierne er altid vejledende. Der er således ingen automatisk eller regelbaseret sammenhæng mellem diagnoser, sociale situationer, serviceniveau og bevillinger. Udgangspunktet for Rebild Kommunes indsats over for børn og unge med særlige behov er altid en helhedsvurdering af barnets/den unges situation, hvor vi grundigt undersøger både udfordringer og ressourcer i familien, skolen eller netværket, barnets/den unges sundhed, funktionsevne og trivsel og andre faktorer, der kan være årsag til, at der opstår en bekymring omkring et barn eller en ung. Iværksættelse af foranstaltninger sker for så vidt muligt i samarbejde med barnets eller den unges forældre/forældremyndighedsindehaver, men kan også ske uden deres/dennes samtykke (jævnfør servicelovens 56). Det skal desuden fremhæves, at hovedparten af foranstaltningerne forudsætter, at der er gennemført en såkaldt børnefaglig undersøgelse, og at der foreligger en handleplan. Vi følger systematisk op på indsatsen, og målene revideres løbende, så indsatsen kan afsluttes eller ændres, når målet opfyldes, eller behovene ændrer sig. Som bilag til serviceniveaubeskrivelsen er der udarbejdet takstblade for henholdsvis foranstaltninger og kontante ydelser. Takstbladene fastlægger de vejledende udgiftsmæssige rammer for de forskellige typer foranstaltninger. Principper for indsatsen Serviceniveauet tager udgangspunkt i fem principper der er styrende for indsatsen: Forebyggelse og tidlig indsats Indsatser så tæt på barnet som muligt i netværket og lokalmiljøet Klar prioritering af anbringelsesformer med udgangspunkt i en stabil base for barnet/den unge En koordineret og sammenhængende indsats på tværs af kommunale indsatsområder Faglig og økonomisk ansvarlighed. Disse fem principper uddybes nedenfor. 6

Grundlag og principper for indsatsen Forebyggelse og tidlig indsats I det øjeblik det enkelte barn eller ung ikke længere trives i hverdagen og har behov for hjælp til at håndtere faglige, sociale eller personlige udfordringer, er det vigtig med en tidlig og målrettet indsats om muligt inden for nærmiljøet og med støtte fra de omkringværende. En forebyggende foranstaltning er, i korte træk, en støttende social indsats overfor familier med børn og unge med særlige behov. De forebyggende foranstaltninger skal medvirke til at støtte børn og familier, så problemer kan løses i nærmiljøet og på en sådan måde, at familien kan forblive samlet. Det er en forudsætning, at mulighederne for indsatser i normalområdet er afprøvet. Børn og unge har brug for en god og tryg opvækst. Derfor har alle, der arbejder med børn og unge, en særlig pligt til at opfange tidlige tegn og signaler på, at der kan være tale om omsorgssvigt eller mistrivsel og til at tage ansvar og handle i situationer, der vækker bekymring. Det betyder også, at vi samarbejder på tværs af skole, dagtilbud, sundhedspleje og Center for Familie og Handicap for at sikre en hurtig og effektiv indsats, hvis et barn ikke trives. Der skal til stadighed udvikles nye tilbud lokalt, som gør det muligt at vælge den mindst indgribende foranstaltning i relation til barnets, den unges eller familiens vanskeligheder. Valget skal altid træffes under hensyntagen til, hvad der ud fra en helhedsbetragtning tjener barnet eller den unge bedst, og hvor der skabes de bedste betingelser for barnets eller den unges udvikling og mestring af livsvilkår. Ligeledes skal der udvikles innovative løsninger, der kan hjælpe fagpersonalet på tværs af kommunen til at spotte og hjælpe de truede børn. Indsats i netværket og lokalmiljøet Rebild Kommune tager altid udgangspunkt i barnets/den unges netværk, når der er behov for en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. Såfremt der ikke ses nogen mulighed for en forebyggende foranstaltning tilstræbes, at anbringelsen sker ud fra principper om nærhed og kontinuitet i lokale tilbud i eget regi. Derved sikres muligheden for, at anbragte børn og unge kan bibeholde tilknytningen til familie og tilhørsforhold som daginstitution, skole og fritidsaktiviteter. Vi arbejder ud fra et princip om tidlig og rigtig indsats, hvilket betyder at kommunen hjælper og støtter børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familien, i det øvrige private netværk og i normalsystemet. Barnet/den unge og deres familier skal inddrages og sikres indflydelse ved tilrettelæggelse af tilbuddet om støtte. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra kommunen, fordi der ikke på anbringelsestidspunktet findes et lokalt tilbud som matcher barnet eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på, om barnet eller den unge har udviklet sig, således, at det kan komme tilbage til kommunen og genoptage sin tilknytning til lokalmiljøet. Prioritering af anbringelsesformer Vi vægter anbringelse i plejefamilie højt. I de rammer har børn og unge mulighed for at finde en stabil base med de samme primære voksne. Dette tillægges en stor betydning for børnene og de unges udviklingsmuligheder. Det er kendetegnende for en del af de børn og unge, som anbringes, at de har været udsat for mange skift i relationer det vil vi, som kommune, gerne medvirke til at mindske. Vi ser plejefamilier som en god løsning, når barnet kan rummes der. 7

Grundlag og principper for indsatsen Anbringelse kan være relevant for: Truede børn, hvormed menes børn og unge, der er truede i deres fortsatte udvikling, børn og unge med væsentlige behov for særlig støtte og/eller børn og unge, hvor der er åbenbar risiko for, at de lider alvorlig skade. Til dels sårbare børn og unge med specielle behov og kroniske eller langvarige handicap eller problemstillinger, der klart kan identificeres. I sjældne tilfælde risikobørn, dvs. børn og unge med midlertidig risiko for udviklingsproblemer, der i perioder har brug for en særlig indsats fra det generelle system. Anbringelse kan ydermere anvendes i de helt ekstraordinære og sjældent forekommende situationer for børn som generelt trives, men hvor der opstår en uforudset hændelse, fx hvis barnets forældre omkommer i en ulykke, og netværket ikke kan påtage sig ansvaret for barnet. Når der er truffet beslutning om en anbringelse, skal prioritering omkring anbringelsessted ske i følgende rækkefølge: 1. Netværksanbringelse. 2. Plejefamilieanbringelse (for de 15-17- årige unge i nogle tilfælde anbringelse på eget værelse). 3. Socialpædagogisk opholdssted. Det gør sig især gældende for yngre børn. Rebild Kommune prioriterer at udvikle og benytte egne tilbud. 4. Døgninstitutionsanbringelse typisk som _ Akut anbringelse af kortere varighed indtil forholdene i hjemmet er stabiliseret eller indtil der finder en varig anbringelse sted i plejefamilie eller på socialpædagogisk opholdssted eller Specialinstitution som er gearet til børn og unge med komplekse problemstillinger eller indgribende funktionsnedsættelser. Der vil løbende være opmærksomhed på, at disse principper er styrende for den måde der arbejdes med anbringelser på. Det betyder, at: 1. Anbringelser kan ophøre, og der sker hjemgivelse når formålet i handleplanen er opfyldt eller når målet ikke kan nås gennem anbringelsen. 2. Den enkelte anbringelse kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor forskellige anbringelsesformer kan anvendes, når det er til barnets eller den unges bedste. Eksempelvis vil der undertiden være forløb, hvor barnet kan rummes i netværket i en periode af barnets liv men senere har behov for en anden anbringelsesform idet netværket kan have vanskeligheder med at håndtere de mål, der er med anbringelsen. 3. Ophold på en efterskole kan finde sted samtidigt med, at barnet er anbragt i en plejefamilie. 4. Når den unge er i stand til at profitere af et mindre indgribende tilbud i lokalområdet efter at have været anbragt på eksempelvis et socialpædagogisk opholdssted eller på en døgninstitution uden for kommunen genskabes den unges tilknytning til det lokale miljø. En sammenhængende indsats på tværs af områder Rebild Kommune arbejder udfra en tværfaglig tilgang, der skal sikre en sammenhængende indsats over for børn/unge og deres familier. 8

Grundlag og principper for indsatsen Det foregår blandt andet gennem et tæt samarbejde mellem Center for Familie og Handicap, Center Børn og Unge, Center Sundhed, Jobcenter Rebild og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Hvis der er behov for støtte fra flere afdelinger, udpeges en koordinerende sagsbehandler, der sikrer, at de forskellige indsatser bliver koordineret. Vi har særligt fokus på overgangen fra barn til voksen. Overgangen til voksenlivet skal foregå så gnidningsfrit som muligt. Derfor forberedes de unge og deres familier i god tid på de ændringer i støtteforanstaltninger, der følger med denne overgang. Og der sikres en tæt kontakt mellem forvaltningerne, så den nødvendige hjælp og støtte er klar, når andre tiltag ophører. Faglig og økonomisk ansvarlighed Det er en overordnet målsætning at finde de bedste løsninger, der afbalancerer juridiske, økonomiske og faglige hensyn. Det betyder, at der skal være fokus på, om den indsats, der iværksættes, har den ønskede effekt i forhold til barnets/den unges behov og de fastsatte mål for indsatsen. Før en indsats iværksættes, skal der være en begrundet formodning om, at målene med indsatsen kan nås. Og der skal løbende følges op på, om målene nås. I modsat fald skal målene eller indsatsen justeres. Synlige serviceniveauer medvirker til, at alle Rebild Kommunes borgere kan få kendskab til de politiske og økonomiske prioriteringer i Rebild Kommune. 9

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov Nedenfor beskrives Rebild Kommunes serviceniveau for de forskellige foranstaltningstyper efter serviceloven målrettet børn og unge med særlige behov. Formålet med indsatsen, indholdet, målgruppen og det typiske omfang er beskrevet. Det skal dog understreges, at der altid foretages en individuel vurdering af behovet for hjælp til det enkelte barn/den enkelte unge og dennes familie. Åben og anonym rådgivning SEL 11 stk. 1 Formålet er at give råd og vejledning til familier, børn og unge samt vordende forældre som typisk ikke har nogen tilknytning til Center for Familie og Handicap for at hindre, at problemer vokser sig store, og at der bliver behov for yderligere foranstaltninger i familien. Åben Anonym Rådgivning er en familieorienteret rådgivning for dem, der sørger for et barn/ung, og som har behov for rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. For eksempel kan Åben Anonym Rådgivning bruges omkring konflikter mellem børn og forældre, mellem forældre, omkring udøvelse af forældremyndighed eller udøvelse af samværsret, støtte af en ungs egen handlekompetence i forhold til bolig, uddannelse og kammerater, eller forældres opdragelsesproblemer eller udfordringer i forhold til det at have et handicappet barn. Rådgivningen er som udgangspunkt anonym og ydes af personale, som er sammensat tværfagligt. Familier, børn og unge bosat i Rebild Kommune er omfattet af rådgivningstilbuddet. Rådgivningen er gratis, og der kan typisk tilbydes op til tre samtaler. Yderligere hjælp skal tildeles af Center for Familie og Handicap efter en konkret vurdering. 10

Familievejleder SEL 11 stk. 4 Formålet er at yde vejledning efter konstatering af funktionsnedsættelse hos et barn/ung. Vejledningen skal styrke familiernes og børnenes videre udvikling og trivsel, afstemme forældrenes forventninger og medvirke til at øge familiernes kendskab til mulighederne for hjælp fra det offentlige. Rådgivningsforløbet er målrettet både forældre, børn og søskende med henblik på at håndtere/rumme en handicapproblematik. Indholdet i familievejledningen er en introducerende og helhedsorienteret information om familiens rettigheder og hjælpemuligheder på tværs af sektorer. Vejledningen skal indeholde oplysninger om relevante vidensmiljøer og handicaporganisationer på området, samt rumme et tilbud om formidling af kontakt til andre familier med børn med nedsat funktionsevne med henblik på dannelse af netværk. Som udgangspunkt er målgruppen familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Barnet eller den unge har ikke fået tildelt en sagsbehandler eller foretaget en 50 undersøgelse. Vejledningen omfatter både familier med et nyfødt barn og familier, hvor funktionsnedsættelsen konstateres under barnets opvækst. Der bliver typisk tilbudt 1-2 møder af 1½ - 2 timers varighed. Der kan efter en konkret vurdering tilbydes flere rådgivnings- og vejledningssamtaler, hvis det skønnes nødvendigt, for at formålet med familievejledningen kan opfyldes. Familievejledningen skal tilbydes inden for 3 måneder efter, at Center for Familie og Handicap har fået kendskab til, at barnets/den unges funktionsnedsættelse er konstateret. Når familievejledningen er afsluttet, skal familievejlederen formidle kontakt og viden om familien videre til Center for Familie og Handicap. 11

Konsulentbistand SEL 11 stk. 3 Formålet er at afklare behovet for foranstaltninger med henblik på at sikre, at barnets/den unges særlige behov imødekommes. Formålet er endvidere at yde støtte til, at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling. Indholdet kan blandt andet være: Forældreevneundersøgelse Psykologudredning Samtaler med familierådgiver eller psykolog Inddragelse af særlig ekspertviden/videncentre (fx SISO og VISO). Tilbuddet gives som udgangspunkt, hvis: Der er tvivl om forældres evne til at drage den fornødne omsorg for barnet/den unge. Barnet/den unges adfærd gør, at det ikke er åbenbart, hvad der er behov for. Det er en forudsætning, at familien kan tage vare på barnet/den unge, mens udredningen finder sted. Konsulentbistanden tildeles typisk som et udredningsforløb på 3 måneder, hvorefter der skal foretages en revidering. Udredningsforløbet omfatter som udgangspunkt 3-5 timer. 12

Deltagelse i aktiviteter SEL 52 stk. 3 pkt. 1 Formålet er at understøtte børn og unge til at deltage i aktiviteter, som de kan profitere af, og som bidrager til at sikre barnets/den unges trivsel og udvikling, samt at sikre, at barnet/den unge får den fornødne støtte og stimulation. Indholdet i foranstaltningen strækker sig bredt, herunder: Deltagelse i en sportsaktivitet Ophold i daginstitution Ophold i pædagogisk dagtilbud. Det er et krav til indholdet i aktiviteten, at det matcher barnets behov for støtte og stimulation, og at der er tale om generelle aktiviteter i nærmiljøet. Støtten kan i nogle tilfælde gives i kombination med en kontaktperson, ligesom der kan ydes økonomisk støtte til de udgifter, der er forbundet med aktiviteten (jævnfør SEL 52 stk. 4.) Målgruppen er som udgangspunkt: Børn og unge i familier, der har problemer med at opretholde struktur og stabilitet i dagligdagen i et omfang, der truer barnets trivsel og udvikling. Børn og unge, der er begyndt at isolere sig og derfor kan profitere af at have aktiviteter i normalmiljøet. Børn, hvor forældrene ikke har økonomiske eller personlige ressourcer til at støtte barnet. Tilbuddet er typisk målrettet børn og unge, der selv kan transportere sig til og fra aktiviteten. Der kan ydes støtte til udgifter, der følger af de anviste tilbud, i det omfang familien ikke selv har midler dertil. Der tildeles som udgangspunkt maksimalt 1 000 kr. om året. Dette gælder ikke for støtte til daginstitution. Som udgangspunkt gives der støtte til: Forældrebetalingsdel af aktiviteten (kontingent mm.). Det dækker som udgangspunkt almindelige aktiviteter i foreninger og maksimalt 2 aktiviteter pr. barn. Ridning, motorsport, eneundervisning i musik og lignende aktiviteter betragtes ikke som almindelige aktiviteter. Nødvendigt udstyr. Støtten ophører, når formålet i handleplanen er opfyldt. Hvis det viser sig, at formålet ikke kan opfyldes gennem foranstaltningen, vil der blive foretaget en revidering. Der skal foretages en revidering af indsatsen mindst hvert halve år. 13

SEL 52 stk. 3 pkt. 1 jævnfør 57a Pålæg om dagtilbud, fritidstilbud, uddannelsessted eller lign. Formålet med pålægget er at sikre, at barnet får den fornødne støtte, struktur og stimulation. Indholdet af foranstaltningen kan være et pålæg til forældrene om at sikre: At barnet går i daginstitution, skole eller klub. At barnet deltager i en sportsaktivitet eller anden fritidsaktivitet. Desuden kan pålægget gives i tilknytning med en socialpædagogisk friplads eller der kan ydes økonomisk støtte til de udgifter, der er forbundet med aktiviteten, jævnfør SEL 52 stk. 4. Foranstaltningen tilbydes som udgangspunkt familier, som har problemer med at opretholde struktur og stabilitet i dagligdagen i et omfang, der truer barnets trivsel og udvikling og hvor barnet eller den unge: Har ulovligt skolefravær, eller undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes, Har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, Har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer Eller hvor forældrene/forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer. Foranstaltningen skal være af væsentlig betydning for barnet, og det skal sandsynliggøres, at der kan opnås et positivt resultat. Typisk er varigheden af pålægget 1 år. Foranstaltningen ophører, når formålet i handleplanen er opfyldt. Hvis det viser sig, at formålet ikke kan opfyldes gennem foranstaltningen, vil der blive foretaget en flytning/revidering. Der skal foretages en revidering af indsatsen mindst hvert halve år. 14

SEL 52 stk. 3 pkt. 2 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Formålet er at familien bevares samlet og bringes til selv af tage vare på barnets/den unges trivsel og udvikling ved at yde støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter samt at støtte op om familier, der har problemer med at opretholde struktur i dagligdagen. Formålet er også at kontrollere om børnene trives. Med afsæt i familiens konkrete hverdag kan det faglige indhold blandt andet være at: Give støtte til at strukturere hverdagen. Anvise nye handlemuligheder til forældrenes mestring af forældreskabet. Give forældrene konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børnenes behov. Hjælpe til at sikre, at barnet/den unge dagligt kommer i skole eller daginstitution. Kontrollere om barnet/den unge trives og ikke lider skade. Hjælpen ydes som udgangspunkt i hverdage, men kan også ydes aften og weekender. Det bør fremgå af handleplanen, hvis indsatsen ligger ud over almindelig arbejdstid, og der skal være et specifikt formål med det. Målgruppen er som udgangspunkt: Familier, som af hensyn til barnets/den unges særlige behov har brug for en støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter. Familier som har problemer med at opretholde struktur i dagligdagen, kombineret med uhensigtsmæssige samspilsmønstre, i et omfang, der truer barnets/den unges trivsel og udvikling. Familier som har ressourcer og motivation til at indgå i en udvikling af struktur i dagligdagen. Børnene er typisk under 10 år, når foranstaltningen iværksættes. Som udgangspunkt tildeles der maksimalt 10 timer om ugen, som kan tilrettelægges fordelt på op til flere gange om ugen. Der kan bruges flere timer i kortere perioder, hvis der skal kompenseres, mens der foregår en udredning. Støtten kan variere fra nogle få måneder til flere år. Støtten gives i første omgang for en 3 måneders periode, hvorefter indsatsen revideres. Efterfølgende revidering af indsatsen foretages mindst hvert halve år. Foranstaltningen ophører, når formålet i handleplanen er opfyldt. Hvis det viser sig, at formålet ikke kan opfyldes gennem foranstaltningen, vil der blive foretaget en revidering. 15

SEL 52 stk. 3 pkt. 3 Familiebehandling og behandling af barnets/den unges problemer Formålet med indsatsen er at udvikle og gøre familien selvhjulpen, herunder at: Behandle barnets/den unges problemer Bevare familien samlet Give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer Bibringe forældrene de fornødne kompetencer til at imødekomme barnets behov Etablere og bidrage til en stabil kontakt mellem forældrene/familien og det anbragte barn. Rammerne for familiebehandling er typisk i hjemmet eller et hus, som leverandøren råder over og den består af individuelle samtaler, familieaktiviteter og gruppeforløb. Familiebehandlingen ydes som udgangspunkt af kommunens interne familiebehandlingskorps (Familiehuset). I tilfælde hvor familien har behandlingsbehov, der kræver særlig ekspertise, kan familiebehandlingen ydes af ekstern leverandør. Målgruppen er som udgangspunkt familier: Hvor familiedynamikken medfører, at barnet/den unge mistrives. Med vanskeligheder af social, psykisk og/eller samspilsmæssig art, hvor problemerne kommer til udtryk i form af vanskeligheder for barnet/den unge, og hvor det anses for relevant at sætte behandlingsmæssig fokus på samspillet i familien. Der står i en skilsmissesag, som har negative følgevirkninger for barnets/børnenes trivsel og udvikling. Hvor den unge har alvorlige teenagerproblemer, fx misbrug, selvdestruktion mv. Med anbragte børn, hvor det anses for relevant at arbejde mod en hjemgivelse. Det gælder desuden, at: Forældrene skal have en vilje og evne til at ville det anderledes. Familier skal kunne reflektere over egen situation. Familier skal kunne omsætte råd og vejledning fra familiebehandlingen til praksis i familien, og have kompetencer til at skabe og fastholde udvikling i familien. 16

Familiebehandlingen kan tilrettelægges på flere måder og bliver som udgangspunkt tildelt i op til 8 timer om ugen. Typisk gennemføres 1-2 behandlingsaktiviteter om ugen. For nogle af disse forældreprogrammer vil der være et helt struktureret forløb. Første opfølgning sker efter 3 måneder. Hvis indsatsen ikke har medført forbedringer efter yderligere 6 måneder stoppes indsatsen. Tilbuddet kan maksimalt gives i 1½ år. Hvis en familie efter 1½ år endnu ikke har opnået den ønskede effekt af behandlingen vurderes det, om der skal iværksættes en anden og mere støttende foranstaltning. Der skal foretages en revidering af indsatsen mindst hvert halve år. 17

Døgnophold for familier SEL 52 stk. 3 pkt. 4 Formålet er at: Undersøge samspilsformer og forældreevne, med henblik på, at vurdere om familien kan forblive samlet. Sikre at en forældreevneundersøgelse kan gennemføres hvis det ikke er muligt at gennemføre undersøgelsen som et dagtilbud. Sikre, at barnets trivsel opretholdes under undersøgelsen. Døgnopholdet kan foregå i døgninstitution eller på et godkendt opholdssted. Som del af en forældreevneundersøgelse kan opholdet indeholde: Udførelse af praktiske dagligdags opgaver Lege og spil Familie- og gruppesamtaler Individuel støtte Psykologisk og pædagogisk undersøgelse. Målgruppen er primært familier med børn i alderen 0-6 år eller gravide, hvor der er en alvorlig bekymring for forældreevnen, og hvor der samtidig er foretaget en faglig vurdering af, at der kan arbejdes med forældrenes ressourcer inden for en kortere periode. Målgruppen kan også være familier, hvor der er tvivl om forældrenes evne til at tage vare på deres barn og hvor det derfor må vurderes om barnet/børnene skal anbringes. Foranstaltningen kan være hensigtsmæssig at benytte i de familier, hvor det vil være nødvendigt at lave et miljøskift for at kunne lave forandringer i familien. Forældrene skal kunne tage vare på barnet hele døgnet med massiv støtte. Opholdet foregår typisk på døgnbasis og kan maksimalt tildeles for 5 måneder, hvis der er tale om en udredningsopgave. Foranstaltningen ophører, når formålet i handleplanen er opfyldt. Hvis det viser sig, at formålet ikke kan opfyldes gennem foranstaltningen, vil der blive foretaget en flytning/revidering. Ved behandlingsopgaver, kan opholdet forlænges i op til 9 måneder. Det forudsætter dog, at behandlingen har en dokumenteret effekt på barnets/børnenes trivsel og udvikling efter de første 3 måneder. 18

SEL 52 stk. 3 pkt. 5 Aflastningsordning med kompenserende sigte (udsatte børn og unge) Formålet er at kompensere for manglende forældrekompetencer og støtte udviklingen af barnet/ den unge. At give barnet/den unge kendskab til og mulighed for at indgå i almindelige og stabile familiemønstre og relationer. Formålet kan også være at forebygge en anbringelse. Aflastning kan tilrettelægges om eftermiddagen, i hverdagene eller som weekendaflastning. Indholdet kan blandt andet være: Almindelige hverdagsoplevelser. Tryghed og omsorg. Opbygning af sociale kompetencer. Foranstaltningen gives typisk i sammenhæng med andre forbyggende foranstaltninger. Foranstaltningen gives som udgangspunkt til børn og unge, der af sociale årsager har brug for voksenstøtte, omsorg og oplevelser i et andet miljø end det daglige. Foranstaltningen gives typisk til yngre børn under 10 år med komplekse behov, eller til børn, hvor forældrene har psykiske sygdomme, hvis forældrene er indlagt eller er i periodevis misbrug. Tilbuddet gives typisk 1-2 weekender om måneden og i ferier. Omfanget kan være større, hvis forældrene har psykiske sygdomme/misbrug og aflastningen er alternativ til en anbringelse. Foranstaltningen ophører, når formålet i handleplanen er opfyldt. Hvis det viser sig, at formålet ikke kan opfyldes gennem foranstaltningen, vil der blive foretaget en flytning/revidering. Der skal foretages en revidering af indsatsen mindst hvert halve år. 19

SEL 52 stk. 3 pkt. 5 Aflastningsordning med socialpædagogisk sigte (børn og unge med handicap) Formålet er at give barnet/den unge mulighed for socialpædagogisk træning og støtte under gode rammer. Indsatsen omfatter typisk ophold på døgninstitution, herunder: Samvær med ligestillede Støtte til erkendelse af eget handicap Fysisk træning. Der anvendes typisk plejefamilier, når der er tale om mindre børn. Indsatsen kan også foregå hos en netværksfamilie eller aflastningsfamilie, hvis der er tale om børn/ unge med mindre handicap. Foranstaltningen gives som udgangspunkt til forældre, der har brug for aflastning i forhold til et barn/ung med handicap. Omfanget af aflastning varierer afhængigt af det konkrete behov, men er typisk 50-60 døgn per år. Børn, der venter på opholdssted og døgninstitution og børn, der venter på at blive udredt, tildeles typisk aflastning i op til 180 døgn pr. år. Foranstaltningen ophører, når formålet i handleplanen er opfyldt. Hvis det viser sig, at formålet ikke kan opfyldes gennem foranstaltningen, vil der blive foretaget en flytning/revidering. Der skal foretages en revidering af indsatsen mindst hvert halve år. 20