Børne- og Familieudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Familieudvalget kl. 13:00 Mødelokale 1.01, Fjerritslev Rådhus Jammerbugt Kommune

2 Børne- og Familieudvalget Punkter på åbent møde: 66. Igangsættelse af Børne- og Familieudvalgets arbejde med budget genoptagelse Serviceniveau for forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge 6 Punkter på lukket møde: 68. Orientering fra Børne- og Familieudvalgets medlemmer Orientering fra Børne- og Familiedirektøren Afbud:

3 Børne- og Familieudvalget Igangsættelse af Børne- og Familieudvalgets arbejde med budget genoptagelse /Jan Lund-Andersen Beslutningstema Igangsættelse af Børne- og Familieudvalgets arbejde med budget Sagsbeskrivelse Status på budgetprocedure og tidsplan Økonomiudvalget godkendte budgetproceduren og tidsplanen for udarbejdelse af budget 2013 på deres møde den 18. januar Det fremgår af den godkendte budgetprocedure, at Jammerbugt Kommune har en udfordring med at sikre 0-vækst i budget Dette skyldes, at overslagsår 2013 i budget 2012 er 16,3 mio. kr. højere end budget Direktionen har derfor udarbejdet et oplæg til, hvordan det sikres, at basisbudget 2013 ikke stiger i forhold til budget Økonomiudvalget har på deres møde den 14. marts godkendt direktionen oplæg, hvorfor dette er indarbejdet i basisbudgettet. Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 14. marts, at der skal udarbejdes et omstillings- og effektiviseringskatalog. Kataloget udarbejdes for at sikre, at kommunalbestyrelsen kan omprioritere indenfor budgettets samlede ramme, ligesom omstillings- og effektiviseringskataloget giver mulighed for at imødegå eventuelle merudgifter på driftsområderne. Økonomiudvalget fastlagde på samme møde pris- og lønfremskrivningsfaktorerne for budget Nærmere bestemt besluttede udvalget, at der lønfremskrives i henhold til KL s vejledning, men at prisarterne varekøb og tjenesteydelser ikke fremskrives. Udvalgenes rammer Udvalgenes rammer tager udgangspunkt i overslagsår 2013 i det godkendte budget Med andre ord sker der alene en fremskrivning i henhold til de fremskrivningsfaktorer, som økonomiudvalget har godkendt. Herudover har direktionens oplæg til sikring af 0-vækst betydning for udvalgenes rammer. Ifølge budgetproceduren har udvalgene på møderækkerne i maj, juni og august til opgave at drøfte budget 2013 for deres områder herunder udarbejde emner til omstillings- og effektiviseringskataloget samt eventuelt forslag til kataloget over udvidelser. På udvalgsmøderne medbringer Børne- og Familiedirektøren forslag til emner, der kan bringes i spil i forbindelse med udarbejdelse af omstillings- og

4 Børne- og Familieudvalget effektiviseringskataloget. Den resterende tidsplan I hovedpunkter ser den resterende del af tidsplanen for budget 2013 således ud: Maj/juni: Fagudvalgene drøfter budget 2013 for udvalgenes områder herunder forslag til omstillings- og effektiviseringskatalog samt eventuelle udvidelsesforslag Maj: ForvaltningsMED og fagudvalgene afholder dialogmøde med henblik på at fremlægge og drøfte input og ideer til omstillings- og effektiviseringskataloget samt udvidelsesforslag 15. juni: Fagudvalgene afleverer foreløbigt forslag til budget for udvalgenes områder 28. juni: Kommunalbestyrelsens temamøde hvor udvalgenes arbejde med katalogerne præsenteres, og kommunalbestyrelsen udstikker retningslinjerne for det fortsatte arbejde med budgettet og katalogerne August: Udvalgene drøfter budget 2013 for udvalgenes områder 10. august: Udvalgene færdiggør budgetarbejdet og aflevere endeligt forslag til budget august: Økonomiudvalget drøfter og beslutter, hvilke forslag fra omstillings- og effektiviseringskataloget der skal sendes i høring samt tager stilling til, hvilke tekniske ændringer der skal indarbejdes i forslaget til førstebehandlingen 23. august til 5. september: Høringsproces 30. august: Kommunalbestyrelsens temamøde hvor budgetoplæg til drøftelse på budgetseminaret drøftes september: Kommunalbestyrelsens budgetseminar 12. september: Økonomiudvalget førstebehandler budgettet 20. september: Kommunalbestyrelsen førstebehandler budgettet 27. september: Kommunalbestyrelsen budgetforhandlinger 28. september kl : Frist for indlevering af ændringsforslag til budgettet 3. oktober: Økonomiudvalget andenbehandler budgettet 11. oktober: Kommunalbestyrelsen andenbehandler budgettet. Budgetproceduren er vedlagt som bilag. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Økonomi og finansiering Se sagsbeskrivelsen. Høring/borger- og brugerinvolvering Ifølge den vedtagne procedure for udarbejdelse af budget 2013 skal der sikres en høj grad af MED-involvering, hvorfor udarbejdelsen af budgettet

5 Børne- og Familieudvalget løbende drøftes i MED-systemer. Der afholdes dialogmøde mellem Børne- og Familieudvalget og forvaltningsmed med henblik på at fremlægge og drøfte input og ideer til eventuelle omlægninger, ønsker og bidrag til omstillings- og effektiviseringskataloget den 14. maj. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget igangsætter arbejdet med budget 2013 herunder drøfter mulige emner til omstillings- og effektiviseringskataloget. Børne- og Familieudvalget den Godkendt. Fraværende: Afbud GENOPTAGELSE Børne- og Familieudvalget den 11. juni 2012 Børne- og Familieudvalget har på møde den 14. maj 2012 afholdt dialogmøde med ForvaltningsMED; jf. den besluttede budgetprocedure og tidsplan for budget Børne- og Familieforvaltningen skal udarbejde forslag til Omstillings- og effektiviseringskatalog på 2½ pct. for de 3 Forvaltningsområder svarende til i alt 12.7 mio.kr. fordelt som følger: Pol.omr. 1: Dagtilbud 3.0 mio.kr Pol.omr. 2: Undervisning og fritid 8.7 mio.kr. Pol.omr. 3: Sundhedsfremme, forebyggelse & særlig indsats 1.0 mio.kr. På møde den 11. juni 2012 drøftes emner til Omstillings- og effektiviseringskatalog samt emner til Udvidelseskataloget. Kommunalbestyrelsen afholder temamøde den 28. juni 2012 med henblik på orientering om økonomiaftale, status på udvalgenes budgetområder m.v. Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget at drøfte forvaltningens forslag til emner til Omstillings- og effektiviseringskatalog samt

6 Børne- og Familieudvalget Udvidelseskatalog. Børne- og Familieudvalget den Forslag til kataloger drøftet. Punktet genoptages den 13. august 2012 med henblik på videre behandling og indstilling til Økonomiudvalget. ForvaltningsMED inviteres til dialogmøde om Budget 2013 den 13. august Fraværende: Afbud GENOPTAGELSE Børne- og Familieudvalget den 13. august 2012 Børne- og Familieudvalget afholder 2. dialogmøde om Budget 2013 med ForvaltningsMED den 13. august 2012 kl Teknisk katalog Det tekniske katalog er et oplæg til tekniske ændringer udarbejdet af administrationen. Ændringerne tager udgangspunkt i budgetproceduren, hvor der står beskrevet, hvilke typer tekniske ændringer, der arbejdes med. De enkelte forslag i det tekniske katalog indeholder først en kort beskrivelse af selve forslaget, hvorefter den gennemførte beregning af forslaget præsenteres. Forslagene til tekniske ændringer er grupperet i forhold til politikområderne, og herunder er forslagene grupperet efter følgende tre overskrifter: udvikling i befolkningen ændringer i lovgivningen (herunder DUT-sager) opdateringer/justeringer. Udvalgene har til opgave at indstille til økonomiudvalget, hvilke tekniske ændringer, der bør indarbejdes i budgettet. Omstillings- og effektivseringskatalog samt uevt. udvidelseskatalog Ifølge tidsplanen for udarbejdelsen af budget 2013 skal Børne- og Familieudvalget ligeledes den 13. august 2012 prioritere og kategorisere forslag til videre behandling i Økonomiudvalget. Kategoriseringen består af følgende kategorier: Kategori A: forslag, der anbefales Kategori B: forslag, der kræver yderligere beskrivelser/analyser, men som

7 Børne- og Familieudvalget bør overvejes nøje Kategori C: forslag, der kun bør gennemføres, hvis det viser sig absolut nødvendigt for at sikre balance i budgettet. Børne- og Familieforvaltningen skal udarbejde forslag til Omstillings- og effektiviseringskatalog på 2½ pct. for de 3 Forvaltningsområder svarende til i alt 12.7 mio.kr. fordelt som følger: Pol.omr. 1: Dagtilbud 3.0 mio.kr. Pol.omr. 2: Undervisning og fritid 8.7 mio.kr. Pol.omr. 3: Sundhedsfremme, forebyggelse & særlig indsats 1.0 mio.kr. Hertil kommer eventuelle forslag til Udvidelseskatalog. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget At indstille til Økonomiudvalget, hvilke tekniske ændringer til budget 2013, der bør indarbejdes for politikområderne 1, 2 og 3 At kategorisere og indstille til Økonomiudvalget forslag til Omstillings- og effektiviseringskatalog for budget 2013 for politikområderne 1, 2 og 3 svarende til i alt 12.7 mio.kr. At eventuelt indstille til Økonomiudvalget forslag til Udvidelseskatalog for budget 2013 for politikområderne 1, 2 og 3 Bilag: Børne- og Familieudvalget, den Børne- og Familieudvalget har drøftet katalogerne og indstillet til Økonomiudvalget. Fraværende: Tilbage til toppen

8 Børne- og Familieudvalget Serviceniveau for forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge / Helle Drue Laursen Beslutningstema Godkendelse af ændret serviceniveau overfor udsatte børn og unge i alderen år samt år. Sagsbeskrivelse Jammerbugt kommunes serviceniveau på børne- og ungeområdet er godkendt af kommunalbestyrelsen den 26. maj 2011; jf. vedlagte bilag. Et serviceniveau definerer kommunens tilbud og ydelser, målgruppe, omfang, varighed m.m. og kan kobles til de politiske mål på området. Et operationelt serviceniveau giver en konkret ramme for udmøntningen af hjælpen og et grundlag for økonomisk styring. Det prioriterer og sætter fokus i forhold til indsatsen, således at der dels bliver en fælles ramme for aktørerne/fagfolkene på området og dels sker en forventningsafstemning i forhold til borgerne. Med andre ord definerer serviceniveauet: Hvilke tilbud kommunen typisk benytter sig af Hvad er formålet Hvilke målgrupper kommer typisk i betragtning til tilbuddet Hvad indeholder tilbuddet typisk Hvor ofte følges op og/eller revurderes Serviceniveauet i Jammerbugt Kommune definerer i alt rammen for 33 foranstaltningsmuligheder for udsatte børn og unge. Børn og unge-området i Jammerbugt Kommune oplever som mange andre kommuner et øget pres på egnede foranstaltninger til udsatte børn og unge. Det skal ses i sammenhæng med samfundets generelt øgede fokus på potentielt udsatte børn og unge og resulterer i et stigende antal underretninger med deraf følgende eventuelle foranstaltninger bevilget efter konkrete, individuelle vurderinger. Selvom der er konstateret faldende gennemsnitspriser på området, så betyder det øgede pres på behovet for foranstaltninger, at budgetopfølgningen pr viser et forventet merforbrug på 7.2 mio.kr. i forhold til budgettet for 2012.

9 Børne- og Familieudvalget For at imødegå dels merforbruget og dels det øgede behov for foranstaltninger, har Forvaltningen gennemgået det nuværende serviceniveau og konkrete foranstaltninger med det formål at opprioritere forebyggelse frem for anbringelse. Jammerbugt kommune anbringer i dag primært adfærdsvanskelige børn og unge fra 0 år og op til 23 år i henholdsvis familiepleje, på opholdssteder og på døgninstitutioner. Pr. juni 2012 forventes 16 helårspersoner mellem 16 og 23 år at være anbragt på opholdssted. Anbringelse på eget værelse suppleret med fast støtte/kontakt er hidtil primært anvendt som en form for udslusningstilbud fra for eksempel opholdssted efter den unge er fyldt 18 år. Årsrapporten viser således, at i 2011 var 5 helårspersoner anbragt på eget værelse alle over 18 år. Forvaltningen har undersøgt muligheden for fremadrettet at prioritere tilbud om anbringelse på eget værelse suppleret med tilbud om op til 10 timers støtte/kontakt om ugen som en forebyggende foranstaltning frem for anbringelse på opholdssted for unge i alderen år; herunder også fordele og evt. risici. Ankestyrelsens har i november 2011 analyseret brugen af eget værelse som anbringelsesform nærmere og analysen viser blandt andet fordele og risici ved at anbringe unge på eget værelse: Af fordele kan fremhæves: Mulighed for at arbejde med den unge i nærmiljøet Forberedelse til voksenlivet Den unge kan danne lokalt netværk Økonomi Af risici kan fremhæves: Værelset bliver let opholdssted for andre unge med problemer Den unge bliver let ensom Fejlvurdering af den unges modenhed/psykiske tilstand medfører risiko for at tabe den unge Mindre opsyn forøger risikoen for at negativ udvikling (misbrug, manglende stabil skolegang) hos den unge ikke opdages i tide Stiller store krav til det opfølgende system Med udgangspunkt i et relationsskabende forløb er formålet med anbringelsen på eget værelse at gøre den unge selvhjulpen og der samarbejdes med den unge om at afdække de områder, hvor den unge behøver en ændring, så evnen til at mestre eget liv styrkes.

10 Børne- og Familieudvalget Der kan fx arbejdes med at: Støtte den unge til en stabil og positiv overgang til voksentilværelsen herunder skole, uddannelse, praktik/arbejde og fritid. Yde praktisk pædagogisk støtte i egen bolig. Støtte den unges følelsesmæssige og sociale udvikling. Støtte den unge i kontakten og relationen til familien. Give økonomisk rådgivning og praktisk vejledning i forhold til at have ansvar for egen tilværelse Give vejledning i forhold til personlig hygiejne, rengøring og madlavning, besøg af gæster, forhold til naboer etc. Til at støtte den unge i dén proces tilbydes op til 10 timers personlig tilrettelagt støtte om ugen afhængig af den unges konkrete behov. Det er Forvaltningens forventning, at de op til 10 timers støtte/kontaktperson om ugen i et vist omfang vil kunne imødegå og forebygge de risici, som Ankestyrelsens analyse beskriver. En prioritering af anbringelse på eget værelse suppleret med en forbyggende foranstaltning med op til 10 timers støtte/kontakt til unge ml år frem for anbringelse på opholdssted vil ligeledes bidrage til at imødegå dels det økonomiske merforbrug og dels det øgede behov for foranstaltninger til udsatte børn og unge i Jammerbugt Kommune. Forvaltningen er samtidig også bevidst om, at en ændring af det nuværende serviceniveau med anbringelse på opholdssted til anbringelse på eget værelse med kontaktperson tilknyttet er en ændring af serviceniveauet på børne- og ungeområdet. Retsgrundlag Serviceniveauet er udarbejdet i henhold til Lov om Social Service. Pr. 1. september 2012 træder Nr. 596 af den 18/ Lov om ændring af lov om social service i kraft, idet der foretages ændringer af 1, stk. 3, 2. og 3. punktum, hvorefter både faglige og økonomiske hensyn kan indgå den konkrete vurdering af et foranstaltningstilbud. Økonomi og finansiering Det fremgår af beregningen, at en anbringelse på opholdssted i gennemsnit pr. juni 2012 koster kr. for de årige og kr. for de årige. Et serviceniveau, hvor de unge i stedet anbringes på eget værelse og støttes

11 Børne- og Familieudvalget forebyggende med 10 timers kontaktperson om ugen, beregnes en årlig udgift på kr. inkl. forsørgelse af de årige og kr. for de årige. Høring/borger- og brugerinvolvering Børne- og familierådgivningen er orienteret på personalemøde den 26. juni 2012 om nærværende sagsfremstilling. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune som udgangspunkt efter en konkret, individuel vurdering anbringer unge mellem 16 og op til 23 år på eget værelse suppleret med op til 10 timers forebyggende støtte/kontakt om ugen. Bilag: Serviceniveau på børne- og ungeområdet - BFU aug Børne- og Familieudvalget, den Søren Brink deltog ikke i punktets behandling, da han er inhabil. Børne- og Familieudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at unge mellem 18 og 23 år efter en konkret, individuel vurdering som udgangspunkt anbringes på eget værelse med op til 10 timers støtte/kontakt om ugen. Fraværende: Søren Brink (C) Tilbage til toppen

12 Børne- og Familieudvalget Underskrifter Frank Østergaard (A) Henrik C. Pedersen (V) Inge Pedersen (A) Morten Klessen (A) Sonia Luther Nielsen (V) Søren Brink (C) Torben Sørensen (V)

13 Serviceniveau på børne- og ungeområdet version 2, august 2012

14 sfortegnelse sfortegnelse... 2 Forord... 4 Principper for indsatsen overfor sårbare børn og unge... 5 Serviceniveau... 9 Åben og anonym rådgivning... 9 Familievejleder Konsulentbistand Deltagelse i aktiviteter Pålæg om dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling og behandling af barnet og den unges problemer Døgnophold Aflastningsordning (udsatte børn og unge) Aflastningsordning (handicapområdet) Aflastningsordning (handicapområdet) Fast kontaktperson Anbringelse i netværksplejefamilie Anbringelse i plejefamilie Anbringelse i specialiseret plejefamilie (kommunale plejefamilier) 24 Anbringelse på eget værelse eller i ungdomspension Anbringelse på opholdssted Anbringelse på kost/efterskole Anbringelse på døgninstitution (socialt udsatte) Anbringelse på døgninstitution (handicap) Praktiktilbud Økonomisk støtte til ophold på kost/efterskole... 31

15 Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med anbringelse Økonomisk støtte til at undgå anbringelse Merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste Særlig supplerende ydelse Ledsagerordning Efterværn kontaktperson Efterværn døgnophold (tilbud år) Efterværn udslusning (tilbud år) Misbrugsbehandling: unge under 18 år

16 Forord Jeg er glad for at kunne præsentere Jammerbugt kommunes serviceniveau for indsatsen for udsatte børn og unge. Her beskrives det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. et med serviceniveauet er at give enkel og klar information om kommunens indsats for udsatte børn og unge. Kommunalbestyrelsen ønsker at synliggøre de politiske beslutninger om mål og prioriteringer, og tydeliggøre rammerne for indsatsen på området. Serviceniveauet gør det muligt at skabe sammenhæng mellem de politiske mål og indsatsen for det enkelte barn/ unge. Kort sagt er serviceniveauet er et vigtigt redskab for kommunens medarbejdere og et vigtigt led i kommunikationen mellem politikere og borgere om mål og prioriteringer. Med venlig hilsen Mogens Gade Borgmester 4

17 Principper for indsatsen overfor sårbare børn og unge Serviceniveauet udmønter Jammerbugt kommunes sammenhængende børnepolitik og sigter på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af området for udsatte børn og unge. Serviceniveauet omfatter en række principper, som skal være styrende for indsatsen i kommunen. Målgruppen er børn og unge i alderen 0 18 år samt disses familier. Når visse betingelser er opfyldt kan hjælpen strække sig frem til den unge bliver 23 år. Individuel vurdering som udgangspunkt Udgangspunktet for vores indsats overfor sårbare børn og unge er altid en helhedsvurdering af barnets eller den unges situation, hvor vi grundigt undersøger både udfordringer og ressourcer i familien, i skolen eller i netværket, barnets/den unges sundhed og trivsel og andre faktorer, der kan være årsag til, at der opstår en bekymring omkring et barn eller en ung. På den måde sikrer vi, at vi kommer omkring de væsentlige faktorer i barnets/den unges liv, og at der sker en individuel udredning og vurdering af behovet for hjælp og støtte, så vi også kan finde den bedste løsning for det enkelte barn/unge. Hvis den børnefaglige undersøgelse og helhedsvurderingen viser, at det er nødvendigt at igangsætte en indsats, er handleplanen udgangspunktet for at fastsætte målene for den konkrete indsats. Vi arbejder med at opstille målbare og meningsfulde mål, der kan sikre, at barnet/den unge får mulighed for at udvikle sig. Vi følger op på indsatsen systematisk og reviderer målene mindst hvert halve år, så vi kan afslutte eller ændre indsatsen, når målet opfyldes, eller der viser sig andre behov. For nogle indsatser kan der blive opkrævet en egenbetaling. Tidlig og forebyggende indsats Vi stræber efter en tidlig, forebyggende og kontinuerlig indsats, som kan bidrage til at holde sårbare familier samlet og sikre, at børn får en god og stabil opvækst. Det betyder, at vi samarbejder på tværs af skole, PPR, sundhedspleje, familieafdeling og dagtilbud for at sikre en hurtig indsats, hvis et barn ikke trives. En forebyggende foranstaltning er -i korte træk - en støttende social indsats overfor familier med børn og unge med særlige behov, hvor barnet forbliver i hjemmet. De forebyggende foranstaltninger skal medvirke til at støtte børn og familier, så problemer kan løses i nærmiljøet og på en sådan måde, at familien kan forblive samlet. Det er en forudsætning, at mulighederne for indsatser i normalområdet er afprøvet, medmindre barnets eller den unges behov tilsiger, at en anden indsats iværksættes straks. Børne- og familierådgivningen arbejder ud fra, at: 5

18 Foranstaltninger skal iværksættes så tæt på barnet/den unge som muligt. Støtten skal iværksættes med udgangspunkt i familiens ressourcer, barnets netværk og det nære miljø. Barnet/den unge og deres familier skal inddrages og sikres indflydelse ved tilrettelæggelse af tilbuddet om støtte. Forebyggende indsatser skal så vidt muligt føre til, at anbringelser kan undgås. Der skal til stadighed udvikles nye tilbud lokalt, som gør det muligt at vælge den mest formålstjenlige foranstaltning i relation til barnets, den unges eller familiens vanskeligheder. Valget skal altid træffes under hensyntagen til, hvad der ud fra en helhedsbetragtning tjener barnet eller den unge bedst, og hvor der skabes de bedste betingelser for udvikling og mestring af livsvilkår. Indsats i nærmiljø og netværk Vi afsøger altid muligheden og tager altid udgangspunkt i barnets/den unges netværk, når der er behov for en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. Såfremt der ikke ses nogen mulighed for en forebyggende foranstaltning tilstræbes, at anbringelsen sker ud fra principper om nærhed og kontinuitet.. Derved sikres muligheden for, at anbragte børn og unge kan bibeholde tilknytningen til familie og tilhørsforhold som daginstitution, skole og fritidsaktiviteter. Vi arbejder ud fra et princip om det mest formålstjenlige og mindst indgribende, hvilket betyder, at kommunen hjælper og støtter børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familie, i det øvrige private netværk og i normalsystemet. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra kommunen, fordi der ikke på anbringelsestidspunktet findes et lokalt tilbud, som matcher barnet eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på, om barnet eller den unge har udviklet sig, således, at det kan komme tilbage til kommunen og genoptage sin tilknytning til lokalmiljøet. I visse situationer f.eks. kriminalitetstruede unge anbringer vi bevidst væk fra nærmiljøet. Anbringelser Vi vægter anbringelse i pleje- eller netværksfamilie familie højt. I disse rammer har børn og unge mulighed for at finde en stabil base med de samme primære voksne. Dette tillægges en stor betydning for børnene og de unges udviklingsmuligheder. Det er kendetegnende for en del af de børn og unge, som anbringes, at de har været udsat for mange skift i relationer dette vil vi som kommune gerne medvirke til at mindske. Vi ser pleje- og netværksfamilier som en god løsning, når barnet kan rummes der. Anbringelse kan være relevant for: Truede børn: børn og unge, der er truede i deres fortsatte udvikling: børn og unge med væsentlige behov for særlig støtte og/eller børn og unge, hvor der er åbenbar risiko for, at de lider alvorlig skade 6

19 Til dels sårbare børn: børn og unge med specielle behov og kroniske eller langvarige handicap eller problemstillinger, der klart kan identificeres I sjældne tilfælde risikobørn: børn og unge med midlertidig risiko for udviklingsproblemer, der i perioder har brug for en særlig indsats fra det generelle system. Anbringelse kan ydermere anvendes i de helt ekstraordinære og sjældent forekommende situationer indenfor målgruppen Børn i trivsel, hvor der opstår en uforudset hændelse, fx hvis barnets forældre omkommer i en ulykke, og netværket ikke kan påtage sig ansvaret for barnet. Når der er truffet beslutning om en anbringelse, skal valg af anbringelsessted overvejes i følgende rækkefølge dog under forudsætning, at barnets problemtyngde ikke tilsiger rækkefølgen skal afviges: Netværksanbringelse. Plejefamilieanbringelse/ For de årige: Eget værelse. Socialpædagogisk opholdssted og døgninstitutionsanbringelse: Socialpædagogisk opholdssted/ For de årige: Eget værelse Døgninstitutionsanbringelse. Der vil som regel være tale om to typer af institutionsanbringelser: 1) Akutte anbringelser oftest af kortere varighed indtil forholdene i hjemmet er stabiliseret, eller indtil der finder en varig anbringelse sted i plejefamilie eller på socialpædagogisk opholdssted. 2) Specialinstitutioner, som er gearet til børn og unge med komplekse problemstillinger eller indgribende funktionsnedsættelser. Der vil løbende være opmærksomhed på, at principperne er styrende for den måde, der arbejdes med anbringelser på. Det betyder, at: Anbringelser kan ophøre, og der kan sker hjemgivelse eller skift af foranstaltning: Når formålet i handleplanen er opfyldt. Når målet ikke kan nås gennem anbringelsen Den enkelte anbringelse kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor forskellige anbringelsesformer kan anvendes, når det er til barnets eller den unges bedste. Eksempelvis vil der undertiden være forløb, hvor barnet kan rummes i netværket i en periode af barnets liv men senere har behov for en anden anbringelsesform, idet netværket kan have vanskeligheder med at håndtere de mål, der er med anbringelsen. Ophold på en efterskole kan finde sted samtidigt med, at barnet er anbragt i en plejefamilie Når den unge er i stand til at profitere af et mindre indgribende tilbud i lokalområdet efter at have været anbragt på eksempelvis et socialpædagogisk opholdssted eller på en døgninstitution uden for kommunen - genskabes den unges tilknytning til det lokale miljø. 7

20 Faglig og økonomisk ansvarlighed Vi stræber efter at finde de bedste løsninger med fokus på både faglige og økonomiske hensyn. Det indebærer blandt andet, at der skal være fokus på, om en indsats er effektiv i forhold til at håndtere barnets/den unges vanskeligheder, og at der skal vælges den bedste og billigste indsats, der imødekommer barnets behov. Der skal være en begrundet formodning om, at handleplanens mål med indsatsen kan opnås. Synlige serviceniveauer medvirker til, at medarbejdere og borgerne har kendskab til, hvorledes støtten prioriteres i kommunen. Den enkelte myndighedsrådgiver på Børne- og familierådgivningen har som udgangspunkt selvstændig bevillingskompetence svarende til serviceniveauet. Anbringelser i henhold til servicelovens 52 indstilles til Det Centrale Visitationsudvalg. 8

21 Serviceniveau Nedenfor beskrives Jammerbugt kommunes serviceniveau for de forskellige foranstaltningstyper, herunder beskrives formålet med indsatsen, indholdet, målgruppen samt det typiske omfang. Det skal dog understreges, at der altid skal foretages en individuel vurdering af behovet for hjælp for det enkelte barn/ den enkelte unge. Åben og anonym rådgivning (SEL 11 stk. 1) At en tidlig forebyggende indsats hindrer, at problemer vokser sig store, og at der bliver behov for yderligere foranstaltninger i familien. At give råd og vejledning til familier, børn og unge samt vordende forældre, som typisk ikke har nogen tilknytning til Børne- og Familierådgivningen. Et kommunalt tilbud om gratis anonym rådgivning til familier og børn og unge i alderen 0 18 år. Rådgivningen udføres af Familiecentret og i visse tilfælde af Børne- og familierådgivningen. Rådgivningen kan fx dreje sig om: At rådgive ift. familieplanlægning. At rådgive ift. usikkerhed omkring forældrerollen. At afholde forberedende forældrekurser. At håndtere usikkerhed om eller forskellige holdninger til opdragelse. At få det bedre i familien. At håndtere problemer i forhold til barnets daginstitution, skole eller fritid. At tale med nogen om sorg, krise, skilsmisse eller lignende. At vejlede om misbrug. Målgruppen kendetegnes ved at være familier, børn og unge bosat eller har ophold i kommunen. Familiecentret tilbyder op til 6 samtaler. Yderligere hjælp fra Familiecentret skal tildeles af Børne- og familierådgivningen. Børne- og familierådgivningen tilbyder op til 3 samtaler. 9

22 Familievejleder (SEL 11 stk. 5) et er at yde vejledning efter konstatering af funktionsnedsættelse hos et barn/ung. et med vejledningen er dels at styrke familiernes og børnenes videre udvikling og trivsel. Dels at forventningsafstemme med forældrene og medvirke til at øge familiernes kendskab til mulighederne for hjælp fra det offentlige. Rådgivningsforløbet er målrettet både forældre, børn og søskende med henblik på at håndtere/rumme en handicapproblematik. et i familievejledningen er en introducerende og helhedsorienteret information om familiens rettigheder og hjælpemuligheder på tværs af sektorer. Vejledningen skal indeholde oplysninger om relevante vidensmiljøer og handicaporganisationer på området. Herudover skal vejledningen rumme et tilbud om formidling af kontakt til andre familier med børn med nedsat funktionsevne med henblik på dannelse af netværk. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Barnet eller den unge har ikke har fået tildelt en sagsbehandler eller lavet 50 undersøgelse. Omfatter både familier med et nyfødt barn og familier, hvor funktionsnedsættelsen konstateres under barnets opvækst. Lederen af Sundhedsplejen forestår tildeling efter kontakt fra sygehus Typisk tilbydes der 1-2 møder af 1½-2 timers varighed. Familievejledningen skal tilbydes inden for 3 måneder efter, at sundhedsplejen har fået kendskab til, at barnets/den unges funktionsnedsættelse er konstateret. Når familievejledningen er afsluttet, skal familievejlederen formidle kontakt og viden om familien videre til Børne- og familierådgivningen. Der kan efter konkret vurdering tilbydes flere rådgivnings- og vejledningssamtaler, hvis der skønnes nødvendigt, for at formålet med familievejledningen kan opfyldes. 10

23 Konsulentbistand (SEL 11 stk. 3) er at afklare behovet for foranstaltninger med henblik på at sikre, at barnet og den unges særlige behov imødekommes, et er endvidere at yde støtte til at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på børnenes trivsel og udvikling et kan bl.a. indeholde: Forældreevne-undersøgelse. Psykologudredning. Samtaler med familierådgiver eller psykolog. Inddragelse af særlig ekspertviden/ videnscentre (fx SISO, VISO). Målgruppen kendetegnes typisk ved, at være børn/unge, hvor der er: Der er tvivl om forældres evne til at drage den fornødne omsorg for barnet/den unge. Barnet eller den unges adfærd gør, at det ikke er åbenbart, hvad der er behov for. Det er en forudsætning, at familien kan tage vare på barnet/den unge, mens udredningen finder sted. Tildeles som udgangspunkt for en periode på tre måneder, herefter skal der ske en revurdering. Som udgangspunkt omfatter udredningen 5-10 møder af 1½ times varighed. 11

24 Deltagelse i aktiviteter (SEL 52, stk. 3, nr.1) et er at understøtte børn og unge til at deltage i aktiviteter, som de kan profitere af, og som bidrager til at sikre barnets/den unges trivsel og udvikling, samt at sikre, at barnet/den unge får den fornødne støtte og stimulation. NB: Kan foranstaltes uden forældremyndighedsindehavers samtykke, jf. SEL 56. et i foranstaltningen strækker sig bredt, herunder Deltagelse i en sportsaktivitet. Kravet til indholdet i aktiviteten er, at det matcher barnets behov for støtte og stimulation, og at der er tale om generelle aktiviteter i nærmiljøet. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være: Børn, der er begyndt at isolere sig og derfor kan profitere at have aktiviteter i normalmiljøet. Børn, hvor forældrene ikke har økonomiske eller personlige ressourcer til at støtte barnet. Der tildeles som udgangspunkt maksimalt 1200 kr. om året. 12

25 Pålæg om dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende. (SEL 52, stk. 3, nr.1) Pålægget har til formål at sikre, at barnet får den fornødne støtte, struktur og stimulation. et i foranstaltningen kan være pålæg om: At barnet går i daginstitution, skole og klub. Socialpædagogisk friplads. Målgruppen kendetegnes ved at være familier, som har problemer med at opretholde struktur og stabilitet i dagligdagen i et omfang, der truer barnets trivsel og udvikling. Foranstaltningen skal være af væsentlig betydning for barnet og det skal sandsynliggøres, at der kan opnås et positivt resultat. Typisk er varigheden af pålægget et år. Foranstaltningen revideres hvert halve år. 13

26 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (SEL 52, stk. 3, nr. 2) et er: At familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på barnets/den unges trivsel og udvikling. At yde støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter. At støtte op om familier, der har problemer med at opretholde struktur i dagligdagen. At kontrollere om børnene trives. Med afsæt i familiens konkrete hverdag kan det faglige indhold blandt andet være: At give støtte til at få struktureret hverdagen. At anvise nye handlemuligheder til forældrenes mestring af forældreskabet. At give forældrene konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børnenes behov. At hjælpe til at sikre, at barnet/den unge dagligt kommer i skole eller daginstitution. At kontrollere om barnet/den unge trives og ikke lider skade. Hjælpen ydes som udgangspunkt i hverdage, men kan også ydes aften og weekender. Det bør fremgå af handleplanen, hvis indsatsen ligger ud over almindelig arbejdstid, og der skal være et specifikt formål hermed. Målgruppen kendetegnes ved at være: Familier, som af hensyn til barnets/den unges særlige behov har brug for en støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter. Familier som har problemer med at opretholde struktur i dagligdagen, kombineret med uhensigtsmæssige samspilsmønstre, i et omfang, der truer barnets/den unges trivsel og udvikling. Familier som har ressourcer og motivation til at indgå i en udvikling af struktur i dagligdagen. Som udgangspunkt tildeles der ugentligt 3 timer ugentligt Støtten kan variere fra nogle få måneder til flere år. Støtten gives i første omgang for en 3 måneders periode, hvorefter indsatsen revurderes hver 6. mdr.. Familiecentret 14

27 Familiebehandling og behandling af barnet og den unges problemer (SEL 52, stk. 3, nr. 3) et er udviklende, herunder: At bevare familien samlet. At give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer. At bibringe forældre de fornødne kompetencer til at imødekomme barnets behov. At etablere og bidrage til en stabil kontakt mellem forældre/familien og et anbragt barn. NB: Kan foranstaltes uden forældremyndighedsindehavers samtykke, jf. SEL 56. Familiebehandling kan omfatte forskellige aktiviteter fx: Samtaler med familien Gruppeforløb Familiekurser Familieaktiviteter Observation Redskaber til hensigtsmæssige samspilsformer, indbyrdes relationer, familieroller og opdragelsesmetoder. et tilrettelægges individuelt men kan have karakter af et gruppeforløb. Indsatsen kan både foregå i hjemmet og i kommunens familiehus Målgruppen kendetegnes ved at være: Hvor familiedynamikken medfører, at barnet/den unge mistrives. Med vanskeligheder af social, psykisk og/eller samspilsmæssig art, hvor problemerne kommer til udtryk i form af vanskeligheder for barnet/den unge, og hvor det anses for relevant at sætte behandlingsmæssig fokus på samspillet i familien. En skilsmissesag, som har negative følgevirkninger for barnets/børnenes trivsel og udvikling. Hvor den unge har alvorlige teenagerproblemer fx misbrug, selvdestruktion mv. Med anbragte børn, hvor det anses for relevant at arbejde mod en hjemgivelse. Herudover lægges der vægt på, at: Forældrene skal have en vilje og evne til at ville det anderledes. Familier skal kunne reflektere over egen situation. Familier skal kunne omsætte råd og vejledning fra familiebehandlingen til praksis i familien, og have kompetencer til at skabe og fastholde udvikling i familien. 15

28 To møder/aktiviteter om ugen eller gruppebehandling en gang pr. uge. I visse tilfælde kan der være tale om længerevarende strukturerede forløb. Opfølgning efter tre måneder. Herefter opfølgning på målene i handleplanen hver 6. mdr. Indsatsen stoppes, hvis denne efter et halvt år ikke har medført forbedringer. Tilbuddet kan som hovedregel maksimalt gives i 1½ år. Familiecentret 16

29 Døgnophold et er: (SEL 52, stk. 3, nr. 4.) At sikre, at forældreevneundersøgelse kan gennemføres, hvis det ikke er muligt at gennemføre denne som et dagtilbud. At undersøge samspilsformer og forældreevne med henblik på at vurdere, om familien kan forblive samlet. At sikre, at barnet trivsel opretholdes under undersøgelsen. Undersøgelse og behandling foregår i døgninstitution eller på et godkendt opholdssted. Behandlingen kan fx indeholde: Udførelse af praktiske dagligdags opgaver. Lege og spil. Familie- og gruppesamtaler. Individuel støtte. Psykologisk og pædagogisk undersøgelse. Forældreevneundersøgelse. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være familier med børn i alderen 0 6 år eller gravide, hvor der er en alvorlig bekymring for forældreevnen, og hvor der samtidig er foretaget en faglig vurdering af, at der kan arbejdes med forældrenes ressourcer inden for en kortere periode. Foranstaltningen kan være hensigtsmæssig at benytte i de familier, hvor det vil være nødvendigt at lave et miljøskift for at kunne lave forandringer i familien. Opholdet foregår på døgnbasis og kan maksimalt tildeles for 6 måneder. Det forudsætter dog som hovedregel, at behandlingen har en dokumenteret effekt på barnets/børnenes trivsel og udvikling efter de første 3 måneder. 17

30 Aflastningsordning (udsatte børn og unge) (SEL 52, stk. 3, nr. 5) et er: At kompensere for reducerede forældrekompetencer. At aflaste forældrene så de i perioder kan generere overskud til at håndtere et måske vanskeligt barn. At støtte udvikling af barnet/den unge. At give barnet/den unge kendskab til og mulighed for at indgå i almindelige og stabile familiemønstre og relationer. At forebygge en anbringelse. Foranstaltningen gives typisk i sammenhæng med andre forbyggende foranstaltninger. Aflastning tilrettelægges som udgangspunkt som weekendaflastning. et kan bl.a. være: Almindelige hverdagsoplevelser. Tryghed og omsorg. Opbygning af sociale kompetencer. Målgruppen kendetegnes ved at være børn og unge, der af sociale årsager har brug for voksenstøtte, omsorg og oplevelser i et andet miljø end det daglige. Tilbuddet gives 1 weekend om måneden (2 døgn) og i ferier (op til i alt 7 døgn om året). Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. 18

31 Aflastningsordning (handicapområdet) (SEL 52, stk. 3, nr. 5) et er at give barnet/den unge mulighed for træning og støtte i gode rammer. Samvær med ligestillede. Støtte til erkendelse af eget handicap. Fysisk træning. Indsatsen omfatter ophold på døgninstitution eller i plejefamilier, aflastningsfamilier og netværksfamilier, når der er tale om mindre børn med mindre handicap Målgruppen kendetegnes ved børn og unge med funktionsnedsættelser. Omfanget af aflastning varierer afhængigt af det konkrete behov, men op til 90 døgn pr. år. Børn, der venter på opholdssted og døgninstitution og børn, der venter på at blive udredt, kan dog tildeles aflastning op til 180 døgn pr. år. Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. 19

32 Aflastningsordning (handicapområdet) (SEL 84) et er at give forældre til børn med funktionsnedsættelser frirum og aflastning og samtidig skabe gode rammer for barnet. Indsatsen omfatter ophold på døgninstitution eller i plejefamilier, aflastningsfamilier og netværksfamilier, når der er tale om mindre børn med mindre handicap Målgruppen kendetegnes ved at være forældre, der har brug for aflastning i forhold til et barn med handicap. Omfanget af aflastning varierer afhængigt af det konkrete behov, men op til 90 døgn pr. år. 20

33 Fast kontaktperson (SEL 52, stk. 3, nr. 6) et er at sikre barnet/den unge en fast og stabil voksenkontakt og at sikre indsatsen overfor utilpassede unge et med at iværksætte kontaktpersonsordning for hele familien er at styrke indsatsen overfor utilpassede børn og unge. NB: Kan foranstaltes uden forældremyndighedsindehavers samtykke, jf. SEL 56. En kontaktperson kan have mange funktioner, herunder fx: Støtte barnet/den unge i barnets/den unges totale livssituation. Støtte barnet på det nære og personlige plan. Deltage i møder som tryghedsskaber for barnet/den unge. Hjælpe med kontakt til samfundet, til skolen. Stille krav til, korrigere eller stoppe barnet/den unge ved uhensigtsmæssig adfærd. Foranstaltningen kan også være en tvungen foranstaltning ved tiltalefrafald eller et vilkår i en dom. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være børn/unge, der har vanskeligheder på væsentlige områder, og som ikke får den nødvendige, støttende og stabile voksenkontakt. Som udgangspunkt tildeles der ugentligt 3 timer. Støtten kan variere fra nogle få måneder til flere år. Støtten gives i første omgang for en 3 måneders periode, hvorefter indsatsen revurderes. Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. Familiecentret 21

34 Anbringelse i netværksplejefamilie (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 3) et er at fastholde, drage nytte af og styrke eksisterende netværksrelationer for barnet/den unge. et med anbringelse i en netværksplejefamilie er endvidere at tilstræbe stabilitet, omsorg og tryghed i barnets opvækst i en kendt familie, der kan drage omsorg for barnets trivsel, udvikling og læring og sikre barnet mulighed for at kunne indgå i familiære relationer og deltagelse i en families sociale liv. Netværksanbringelse er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets netværk. Der behøver ikke nødvendigvis at være biologiske bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og plejeforældre. Følgende opgaver kan indgå i foranstaltningen: At varetage barnets og den unges følelsesmæssige, personlige, sociale og læringsmæssige udvikling. At være en rollemodel for barnet og den unge. At varetage barnets og den unges behov for at fastholde kontakten til den biologiske familie. At sætte struktur på barnets og den unges hverdag med skolegang/daginstitution, fritidsaktiviteter mv. Der anbringes typisk i netværksfamiliepleje, når: Forældrenes evne til at sikre barnets sundhed og udvikling er utilstrækkelig. Der er mulighed for gode samarbejdsrelationer mellem netværksplejefamilien og den biologiske familie, og når det vurderes, at netværksplejefamilien er i stand til at sikre barnets sundhed, udvikling og trivsel. Der er tale om alvorlige mangler i forældrenes omsorgskompetence dvs. utilstrækkelig omsorg for barnet med risiko for mistrivsel til følge. Anbringelse i netværksplejefamilie kan som udgangspunkt ske i en afgrænset periode og kan ses som en del af et længerevarende forløb, hvor også andre foranstaltninger og anbringelsesformer kan anvendes. Foranstaltningen er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt, eller flytning/revisitation, hvis formålet ikke opfyldes. Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. Ved 17½ år tages stilling til efterværn iht. SEL 76 22

35 Anbringelse i plejefamilie (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 1) et med anbringelse i en plejefamilie er at tilstræbe stabilitet, omsorg og tryghed i barnets opvækst i en familie, der kan drage omsorg for barnets trivsel, udvikling og læring og sikre barnet mulighed for at kunne indgå i familiære relationer samt deltagelse i en families sociale liv. et er endvidere ofte at bevare kontakt til den biologiske familie. Følgende opgaver og ansvar kan være indeholdt i foranstaltningen: At varetage barnets og den unges følelsesmæssige, personlige, sociale og læringsmæssige udvikling. At være en rollemodel for barnet og den unge. At sætte struktur på barnets og den unges hverdag med skolegang/daginstitution, fritidsaktiviteter mv. At varetage barnets og den unges behov for at bevare kontakten til den biologiske familie. Der anbringes i familiepleje, når forældrenes evne til at sikre barnets sundhed og udvikling er utilstrækkelig, problemerne ikke kan afhjælpes ved barnets fortsatte ophold i hjemmet og muligheden for anbringelse af årige på eget værelse med støtte er undersøgt og vurderet. Foranstaltningen er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt. Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. Ved 17½ år tages stilling til efterværn i henhold til SEL 76 23

36 Anbringelse i specialiseret plejefamilie (kommunale plejefamilier) (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 2) et med anbringelse i en specialiseret plejefamilie er: At tilstræbe stabilitet, omsorg og tryghed i barnets opvækst i en familie, der kan drage omsorg for barnets trivsel, udvikling og læring og sikre barnet mulighed for at kunne indgå i familiære relationer og deltagelse i en families sociale liv. At undgå anbringelse på opholdssteder eller døgninstitutioner. et er endvidere ofte at bevare kontakt til den biologiske familie. Følgende opgaver og ansvar kan være indeholdt i foranstaltningen: At muliggøre behandling. At varetage barnets og den unges følelsesmæssige, personlige, sociale og læringsmæssige udvikling. At være en rollemodel for barnet og den unge. At sætte struktur på barnets og den unges hverdag med skolegang/daginstitution, fritidsaktiviteter mv. At varetage barnets og den unges behov for at bevare kontakten til den biologiske familie. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være børn med behov for socialpædagogisk indsats med mere akutte behov, der muligvis kan være i dagbehandling på en døgninstitution. Hjemgivelse sker, når formålet i handleplanen er opfyldt, eller flytning/revisitation, hvis formålet ikke opfyldes. Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. Ved 17½ år tages stilling til efterværn i henhold til SEL 76 24

37 Anbringelse på eget værelse (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 4) et med anbringelse på eget værelse er at yde den unge socialpædagogisk støtte og vejledning i nærmiljøet med henblik på at styrke den unges evne til at mestre eget liv. Med udgangspunkt i et relationsskabende forløb at gøre den unge selvhjulpen. Der samarbejdes med den unge om at afdække de områder, hvor den unge behøver en ændring, så evnen til at mestre eget liv styrkes. Der kan fx arbejdes med at: Støtte den unge til en stabil og positiv overgang til voksentilværelsen herunder skole, uddannelse, praktik/arbejde og fritid. Yde praktisk pædagogisk støtte i egen bolig. Støtte den unges følelsesmæssige og sociale udvikling. Støtte den unge i kontakten og relationen til familien. Give økonomisk rådgivning og praktisk vejledning i forhold til at have ansvar for egen tilværelse. Give vejledning i forhold til personlig hygiejne, rengøring og madlavning, besøg af gæster, forhold til naboer etc. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være: Unge årige der er i stand til at klare en dagligdag på egen hånd, når der er tilknyttet støtte og vejledning. Unge der har svært ved at skabe udvikling af personlige og sociale færdigheder og som resultat heraf ikke profiterer af en anbringelse sammen med andre unge. Unge hvis eneste vanskeligheder er social tilpasning. Anbringelse på eget værelse tildeles, indtil formålet er opnået eller indtil det fyldte 18. år. Der tildeles op til 10 timers fast kontaktperson ugentligt Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. Der skal ved 17½ år tages stilling til efterværn i henhold til SEL

38 Anbringelse på opholdssted (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 5) et med anbringelse på et opholdssted er at tilstræbe stabilitet, omsorg og tryghed i barnets opvækst på et godkendt opholdssted, der kan drage omsorg for barnets trivsel, udvikling og læring. I anbringelsen tilstræbes kontinuitet, omsorg og tryghed, samt muligheden for at arbejde med barnet/den uges specifikke problemer. Anbringelsen har et socialpædagogisk sigte. Følgende opgaver og ansvar kan være indeholdt i foranstaltningen: Behandling som den er defineret i handleplanen. At varetage barnets og den unges følelsesmæssige, personlige, sociale og læringsmæssige udvikling. At være en rollemodel for barnet og den unge. At varetage barnets og den unges behov for at fastholde kontakten til den biologiske familie. At sætte struktur på barnets og den unges hverdag med skolegang/daginstitution, fritidsaktiviteter, omsorg og pleje m.m. Anbringelse på et opholdssted sker som udgangspunkt, når de kompenserende og forebyggende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige, og mulighederne for anbringelse på eget værelse med støtte, en netværksplejefamilie, en plejefamilie eller en specialiseret plejefamilie er undersøgt og vurderet. Målgruppen kendetegnes ved: Børn med massive behandlingsbehov eller behov for anden udviklingsmæssig støtte af professionelle fagpersoner i døgnregi. Børn, der ikke kan profitere af et familiemæssigt ophold. Børn, hvor behovet for omsorg og pleje har et så betydeligt omfang, at den samlede families trivsel, herunder søskendes behov, ikke længere kan tilgodeses via kompenserende og forebyggende foranstaltninger i hjemmet. Børn med tilknytningsforstyrrelser. Foranstaltningen er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt. Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. Ved 17½ år tages stilling til efterværn SEL 76 26

39 Anbringelse på kost/efterskole (SEL 52, stk. 3 nr. 7 jvnf. 66 stk. 4) et er igennem en fast struktur for både skole og fritid og en tryg base uden for hjemmet at sikre den unges trivsel, udvikling og læring. Ved anbringelse på et kost/efterskole brydes radikalt med det tidligere miljø, som den unge har befundet sig i. et hermed er, at give den unge mulighed for at bryde med uhensigtsmæssig adfærd og udviklingsmæssige vanskeligheder. Foranstaltningen kan bl.a. omfatte: Styrkelse af den unges sociale kompetencer både i forhold til jævnaldrende og til voksne. Mulighed for stabil voksenkontakt. Støtte og opbakning til en positiv personlig udvikling. Styrkelse af den personlige ansvarlighed og det at klare sig selv. Støtte til at få struktur på hverdagen både i forhold til skolegang og fritid. Opmærksomhed på konkrete faglige behov. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være unge årige, der har behov for særlig støtte. Unge med behov for miljøskifte, der ikke kan profitere af de sammenhængende og fleksible tilbud, der er i lokalsamfundet. Unge, der er under udslusning fra plejefamilie. Unge hvor der er behov for at kompensere for reducerede forældrekompetencer Målgruppen kendetegnes typisk ved, at den unge har: Selvtillids- og selvværdsproblemer. Manglende modenhed. Problemer med at håndtere konflikter. Problemer i forhold til familien. Omsorgssvigt fra familiens side. Personlige problemer, evt. nedsat funktionsevne. Den unge skal kunne profitere af samværet med jævnaldrende såvel i som uden for skoletiden. Der bevilges kost- og efterskoleophold for ét skoleår ad gangen. Foranstaltningen er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt dog under hensyntagen til skoleforløbet. Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. Ved 17½ år tages stilling til efterværn i henhold til SEL 76 27

40 Anbringelse på døgninstitution (socialt udsatte) (SEL 52, stk. 3 nr. 7, jvnf. 66, stk. 1, nr. 6) et med anbringelse på døgninstitution er som udgangspunkt at sikre barnets/den unges særlige behov for: Akut anbringelse. Observation og udredning. Behandling. På døgninstitutioner arbejdes der typisk med at: Sikre barnet/den unge stabile og trygge opvækstvilkår. Støtte barnet/den unge til at indgå i sunde relationer samt sociale liv. Udvikle og styrke barnets/den unges selvværd og selvtillid. Samarbejde med barnets/ den unges forældre og primære netværk. Sikre barnets/den unges skolebehov. Målgruppen kendetegnes ved at være børn og unge: Med akut behov for anbringelse. Med behov for et specialiseret socialpædagogisk tilbud. Hvor der skal foretages udredning/observation før en eventuel permanent anbringelse. Med akut behov for anbringelse. Ved akut anbringelse, skal der inden for 3 måneder være en begrundet stillingtagen til fortsat anbringelse eller hjemgivelse. Foranstaltningen er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt. Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. Ved 17½ år tages stilling til efterværn i henhold til SEL

41 Anbringelse på døgninstitution (handicap) (SEL 52, stk. 3 nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 6) et med en anbringelse er at undgå, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider skade og at imødekomme, at barnets vanskeligheder ikke længere kan løses i hjemmet. et med anbringelse på døgninstitution er som udgangspunkt at sikre barnets/den unges særlige behov for: Behandling. Omsorg og pleje. På anbringelsessteder arbejdes der bl.a. med: Sikre barnet/den unge stabile og trygge opvækstvilkår. Udvikle og styrke barnets/den unges selvværd og selvtillid. Samarbejde med barnets/ den unges forældre og primære netværk. Sikre barnets/den unges skolebehov. Pasning og pleje. Træne/vedligeholde færdigheder og sociale kompetencer. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være børn og unge med funktionsnedsættelser i alderen 0 18 år, der har behov for ophold, behandling og/eller udredning i døgnregi. Der har så omfattende belastede forhold, at vanskelighederne ikke skønnes at kunne løses, mens barnet/den unge opholder sig i hjemmet. Som udgangspunkt op til det fyldte 18. år eller indtil målene i handleplanen er opfyldt eller viser sig ikke at kunne realiseres gennem denne foranstaltning. Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. Ved 17½ år tages stilling til efterværn i henhold til SEL 76 eller om hjælpen skal tildeles efter voksenbestemmelserne 29

42 Praktiktilbud et er: At fastholde tilknytning til uddannelsessystemet. (SEL 52, stk. 3, nr. 8) At opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan iværksættes praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Et vigtigt element i arbejdspraktikken er, at den unge lærer de almindelige normer og omgangsformer, der hersker på en arbejdsplads, og at en unge indgår på lige fod med voksne og andre unge på arbejdspladsen. Praktiktilbuddet kan være en fuld eller delvis erstatning for almindeligt skoletilbud. Det kan dog også etableres som et supplement hertil. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være unge i alderen årige, der er socialt belastede og har problemer med at begå sig i samfundet, og som har brug for en kombination af uddannelse og erhvervsarbejde for på sigt at kunne fastholde den unge i uddannelse. Kan som udgangspunkt variere fra 2 timer om ugen og op til 37 timer om ugen afhængig af alder. Praktikgodtgørelsen udgør pr. time kr. 29,- (2010-niveau) Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. 30

43 Økonomisk støtte til ophold på kost/efterskole (SEL 52 a, stk. 1 nr. 2) et er: At udvikle den unges sociale og uddannelsesmæssige kompetencer. At give den unge et miljøskifte. At give fuld eller delvis økonomisk støtte til forældrenes egen andel til et efterskoleophold på baggrund af en vurdering af forældremyndighedens evne til at afholde udgiften med udgangspunkt i en økonomisk trangsvurdering i forhold til udgiftens størrelse. Foranstaltningen på en efterskole giver mulighed for: Styrkelse af den unges sociale kompetencer både i forhold til jævnaldrene og til voksne. Mulighed for stabil voksenkontakt Støtte og opbakning til personlig udvikling. Styrkelse af den personlige ansvarlighed og det at klare si selv. Støtte til at få struktur på hverdagen både i forhold til skolegang og fritid. Opmærksomhed på konkrete faglige behov. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være: Unge med stort fravær, og manglende lyst til at gå i skole og som svært ved at klare sig både socialt og fagligt. Unge i familier med samlivsproblemer. Unge med lettere adfærdsproblemer. Unge med lettere psykiske problemer. Unge, der er i risikozonen for at begå kriminalitet. Unge, der et særligt behov, men hvor den unges problemer er mindre alvorlige end hos de unge, der har behov for en anbringelse udenfor eget hjem. Der skal i alle tilfælde foretages en økonomisk trangsvurdering. Bevillingen til efterskole gives som hovedregel for ét skoleår af gangen, men kan forlænges efter konkret vurdering. Som udgangspunkt kan der maksimalt ydes tilskud til efterskoleophold i to år. Efter ½ år indhentes udtalelser fra efterskolen samt samtaler med den unge og forældre/familie med henblik på vurdering af eventuel forlængelse af bevillingen. Bevillingen kan maksimalt gives til og med det 10. skoleår. 31

44 Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med anbringelse (SEL 52 a stk. 1 nr. 4) At yde økonomisk bistand for: At støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse uden for hjemmet. Bestemmelsen anvendes til at yde hjælp til forældrenes transportudgifter i forbindelse med samvær eller til specielle udgifter, der er nødvendige for, at et fysisk eller psykisk handicappet barn kan besøge forældrene i hjemmet. Der kan fx ydes støtte til udgifter til indretning eller udstyr i hjemmet, som er nødvendigt for, at barnet eller den unge kan besøge forældrene i hjemmet. Bestemmelsen kan anvendes til at yde hjælp til en formålsbestemt aktivitet i forbindelse med en længerevarende samværsperiode. Bestemmelsen giver ikke generel mulighed for at yde tilskud til fødselsdags- og julegaver. Målgruppen kendetegnes ved at være familier med anbragte børn og unge. Hjælp i medfør af servicelovens 52 a, nr. 4 er ikke trangsbestemt. Det betyder, at den økonomiske støtte ikke må afhænge af forældrenes økonomi, men alene af formålet med støtten. Ydelsen kan tildeles i hele anbringelsens længde dog maksimalt ind til det 18. år. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at yde en familie hjælp til løbende forsørgelsesudgifter. Det en forudsætning, at der er klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og formålet at støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn. Støtte kan gives til transport i forbindelse med samvær og i enkelte tilfælde til et aktivitetsbeløb. Transport = offentlig transport, eller hvis det ikke er muligt afregnes efter antal kørte kilometer (statens laveste takst) Aktivitetsbeløb dog max kr. 100,- pr. gang pr. barn Opfølgning på målene i handleplanen 1. gang inden 3 mdr.. Herefter hver 6. måned. 32

45 Økonomisk støtte til at undgå anbringelse (SEL 52 a stk. 1 nr. 3) At yde økonomisk bistand med henblik på at undgå en anbringelse eller at en hjemgivelse kan fremskyndes Støtten indgår som et led i en samlet løsning af familiens problemer, og at støtten sigter mod at sætte familien i stand til selv at klare sine vanskeligheder. Hjælp efter Aktivlovens bestemmelser skal først være forsøgt og dokumenteret ikke at kunne anvendes. Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesmuligheder kan nævnes hjælp til bedre bolig, fx hjælp til istandsættelse, flytning og indskud, sanering af gæld, kortvarig betaling af husleje eller betaling af mindre anskaffelser. Målgruppen kendetegnes ved at være familier børn og unge, som er så truede, at de vil blive anbragt, hvis der ikke gives økonomisk støtte. Hjælp i medfør af servicelovens 52 a stk. 1 nr. 3 er ikke trangsbestemt. Det betyder, at den økonomiske støtte ikke må afhænge af forældrenes økonomi, men alene af formålet med støtten. Ved bevillingen skal der foretages en samlet vurdering af familiens økonomi med henblik på, at den samme restance ikke opstår igen. Når støtten ydes for at undgå en anbringelse eller for at fremme en hjemgivelse, er det en forudsætning, at der er en klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og muligheden for at undgå anbringelse eller fremme hjemgivelse. Der kan ydes støtte op til kr ,- pr. år pr. familie. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at yde en familie hjælp til løbende forsørgelsesudgifter. 33

46 Merudgifter et med merudgiftsydelsen er: (SEL 41) At medvirke til, at børn og unge med funktionsnedsættelse kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner eller lignende, såfremt hensynet til barnets bedste tilsiger dette. At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse. At hindre, at barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske /langvarig lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Der kan ydes dækning af merudgifter til eksempelvis befordring, beklædning, medicin og lignende, hvorimod behandling ikke er en udgift der følger af forsørgelsen. Foranstaltningen giver således hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Typer af merudgifter Kost og diætpræparater. Bleer. Medicin. Diabetes. Briller. Sygehusophold. Befordring. Handicap rettede kurser. Beklædning/fodtøj. Vask og vaskemaskine. Personlig hygiejne. Ferie. Konsulentbistand som merudgift. 34

47 Målgruppen for bevilling af økonomisk tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet efter Servicelovens 41 kendetegnes typisk ved at være børn og unge under 18 år med: Betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Indgribende kroniske lidelser. (Lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse). Indgribende langvarige lidelser. (Sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud). Det er en betingelse for, at der kan bevilges merudgiftsydelse efter Servicelovens 41, at barnet eller den unge med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse forsørges i eget hjem. Ved forsørgelse i eget hjem forstås, at barnet eller den unge: Bor hos indehaveren af forældremyndigheden eller andre pårørende. Er indlagt på hospital. Er på aflastning efter Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5. Er på kost eller efterskole (uden at der er tale om en anbringelse). Hvis barnet eller den unge er anbragt uden for eget hjem i et anbringelsessted og er omfattet af målgruppen for merudgiftsydelse efter Servicelovens 41 afholder anbringelsesstedet, de nødvendige merudgifter over anbringelsesstedets drift. Ophold i plejefamilie efter Servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 Hvis barnet eller den unge er anbragt uden for eget hjem i en plejefamilie efter Servicelovens 52, stk. 3 nr. 7 og er omfattet af målgruppen for merudgiftsydelse efter Servicelovens 41 bevilges de nødvendige merudgifter efter Servicelovens 52, stk. 3 nr. 7, som en del af anbringelsesudgiften. Udgiften refunderes plejefamilien med faktiske afholdte udgifter (ingen standardisering og minimumsgrænse) efter særskilt dokumentation for aftalte nødvendige merudgifter. Som udgangspunkt er de udgifter, der bevilges efter Servicelovens 41 de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet, som er en direkte følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller indgribende lidelse. Indehaveren af forældremyndigheden afholder selv den del af udgifterne, der udgør den normale forsørgelsesudgift af et barn eller en ung i hjemmet. Til dækning af merudgifter beregnes typisk en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb på kr (2011). Ydelsen beregnes på grundlag af det konkrete behov og udbetales med en eller flere ottendedele af standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end et standardbeløb. Den årlige merudgift skal være på over et standardbeløb svarende til kr (2011) Der skal løbende ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Der følges op minimum en gang om året. 35

48 36

49 Tabt arbejdsfortjeneste (SEL 42) et med tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn og unge med funktionsnedsættelse er: At barnet/den unge kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner eller lignende, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette. At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/landvarige lidelse. At hindre, at barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske /langvarig lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab, for forældre der fordi de passer et barn under 18 år med et omfattende handicap, ikke kan passe deres arbejde og opretholde deres sædvanlige arbejdsindtægt. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være forældre, hvor det en nødvendig følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet/den unge passes i hjemmet af forældrene. Og hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt. Der kan være tale om både del- og fuldtidskompensation. Udgangspunktet for beregning af tabt arbejdsfortjeneste er, at familien skal bevare det hidtidige forsørgelsesniveau, dog med en max. udbetaling på kr pr. måned fra ved nye ansøgninger. Der gives tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage, eksempelvis i situationer hvor barnet skal til kontroller, indlæggelse eller undersøgelse, der har direkte sammenhæng til barnets funktionsnedsættelse og ikke til en anden lidelse. Udmålingen af behovet skal ses i forhold til den enkelte families situation, fx om der er to forældre, skæve arbejdstider, andre børn, barnets/den unges alder og andre iværksatte foranstaltninger og merudgiftsydelser til familien. Det er væsentligt, at personen bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet under perioden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. 37

50 Særlig supplerende ydelse (SEL 43, stk. 4-6) et er, at personer, der modtager hjælp op til 37 timer ugentligt til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42 og bliver ledige fra deres erhvervsarbejde, kan få mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Denne ydelse supplerer tabt arbejdsfortjeneste (SEL 42), som er beskrevet ovenfor. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være: Personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42 og som bliver ledige. Betingelserne for at modtage en særlig supplerende ydelse er, at personen Er arbejdsløshedsforsikret. Ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ikke er selvforskyldt ledig. Ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning. Mange af disse personer har indkomst fra et deltidsarbejde ved siden af den tabte arbejdsfortjeneste. I tilfælde af ledighed fra dette arbejde vil en del af dem ikke være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, da de ofte ikke kan opfylde rådighedskravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste sygedagpengebeløb, jf. lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Der kan dog kun udbetales et beløb, der svarer til 90 % af personens arbejdsfortjeneste i det arbejde, som pågældende er blevet ledig fra. Ydelsen kan højest udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Baggrunden for den begrænsede periode på 3 måneder er, at ydelsen skal ses som et økonomisk sikkerhedsnet i en afgrænset periode, så der er mulighed for, at personen selv med kommunens bistand kan finde et nyt deltidsarbejde. 38

51 Ledsagerordning (SEL 45) et med ledsagelse til unge er at medvirke til den unges selvstændiggørelse og integration i samfundet gennem støtte til deltagelse i typiske aktiviteter for aldersgruppen. Unge med handicap har som andre unge behov for at kunne komme hjemmefra, gøre indkøb og deltage i kulturelle og sociale aktiviteter. Både for unge, der lever et relativt aktivt liv og for unge, der lever mere isoleret, vil ordningen kunne medvirke til, at de kan deltage i aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg. For de unge gælder det, at de kan have behov for at komme uden for hjemmet uden, at det er forældrene, der ledsager dem eller i øvrigt administrerer ledsagelsen for dem. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, fx at hjælpe med at tage overtøj af og på samt hjælp med kørestol og andre ganghjælpemidler. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være unge hjemmeboende mellem 16 og 18 år, der på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ikke er i stand til at færdes på egen hånd uden for hjemmet. Der tilbydes 15 timer ledsagelse om måneden. Den unge kan inden for en periode på 6 måneder spare timer sammen. Timer, der er opsparet, men ikke forbrugt, bortfalder efter 6 måneder. Der kan gives op til 633 kroner til dækning af ledsagerens udgifter til eksempelvis transport. 39

52 Efterværn kontaktperson (SEL 76, stk. 2) Særlig støtte der skal sikre, at unge som har haft iværksat hjælpeforanstaltninger forud for det 18. år, i form af kontaktperson jfr stk. 6 kan bibeholde denne foranstaltning frem til den unge fylder 23 år, såfremt behovet er til stede. Foranstaltningen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, fx anskaffelse af selvstændig bolig. Foranstaltningen kan afhængigt af den unges situation og behov bl.a. omfatte en fast kontaktperson. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være unge, der inden det fyldte 18. år har haft en foranstaltning efter 52.stk 3 nr. 6 eller 7, og når der fortsat skønnes at være et behov, og den unge er indforstået med hjælpen. Hjælpen tildeles som udgangspunkt til unge med et spinkelt eller manglende netværk, således at den unge fx får mulighed for at tale med en voksen person, der kan hjælpe med at skabe en mere glidende overgang til voksentilværelse. Der skal træffes afgørelse om tildeling ved det 17½ år og den endelige afgørelse træffes af den stedlige kommune, som den unge befinder sig i ved det 18. år. Kontakt person tildeles med op til 3 timer ugentligt Støtten ophører, når formålet ikke mere er til stede dog senest, når den unge fylder 23 år. Der skal ske en revurdering af indsatsen hvert halve år i forbindelse med opfølgning på handleplanen. Familiecentret 40

53 Efterværn døgnophold (tilbud år) (SEL 76, stk. 3 nr. 1) At sikre, at de unge, som har haft iværksat hjælpeforanstaltninger forud for det 18. år, i form af anbringelse udenfor hjemmet, kan bibeholde en form for støtte, frem til de fylder 23 år med henblik på at sikre en god overgang til en selvstændig tilværelse. Foranstaltningen omfatter anbringelse på eget værelse med støtte i op til 10 timer ugentligt, men kan omfatte fortsættelse af døgnophold. Målgruppen kendetegnes ved at være: Unge, der særligt skønnes at have behov for støtte ud over det 18. år, hvor familien og netværket ikke er i stand til at hjælpe den unge i overgangen til voksenlivet, herunder: Unge med svære adfærdsvanskeligheder. Unge med misbrugsproblemer. Unge med psykiske og/eller sociale problemer. Sent udviklede unge med behov for støtte til social og personlig udvikling. Det er vurderet, at den unge ikke hører under voksenbestemmelserne, idet den unge vurderes at blive i stand til at klare sig selv inden det fyldte 23. år. Anbringelse på eget værelse med opm til 10 timers støtte ugentligt. Døgnophold kan tildeles for 1 år med glidende overgang til udslusning. Det er afgørende, at der sker en udvikling i den unges liv i løbet af den periode, hvor der fortsat er iværksat støtte over for den unge. Ved den halvårlige revidering skal det vurderes, om målene er nået. Foranstaltningen tildeles max til den unge fylder 23 år, jf. servicelovens 76. Unge, der har brug for støtte herefter, skal have hjælp efter voksenreglerne i serviceloven. Støtte i forbindelse med anbringelse på eget værelse leveres af Familiecentret 41

54 Efterværn Udslusning (tilbud år) (SEL 76, stk. 3 nr. 3) At sikre, at de unge, som har haft iværksat hjælpeforanstaltninger forud for det 18. år, i form at anbringelse udenfor hjemmet, kan bibeholde en form for støtte, frem til de fylder 23 år med henblik på at sikre en god overgang til en selvstændig tilværelse. Foranstaltningen kan bl.a. omfatte udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være: Unge, der særligt skønnes at have behov for støtte ud over det 18. år, herunder: Unge med svære adfærdsvanskeligheder. Unge med misbrugsproblemer. Unge med psykiske og/eller sociale problemer. Sent udviklede unge med behov for støtte til social og personlig udvikling. Tildeles for 1 år og følges op hvert halve år. Det er afgørende, at der sker en udvikling i den unges liv i løbet af den periode, hvor der fortsat er iværksat støtte over for den unge. Foranstaltningen tildeles max til den unge fylder 23 år, jf. servicelovens 76. Unge, der har brug for støtte herefter, skal have hjælp efter voksenreglerne i serviceloven. 42

55 Misbrugsbehandling: unge under 18 år. (SEL 101, SUND 141,142) et med misbrugsbehandling er at bidrage til, at den unge bliver fri af sit misbrug ved samarbejde med den unge og dennes familie og netværk. Hjælpen kan både foregå anonymt og med visitation bl.a. omfatte: Rådgivning og vejledning med evt. korterevarende behandling. Rådgivning evt. kort- eller længerevarende behandling. Et individuelt tilrettelagt behandlingstilbud. Decideret behandling (dag- eller døgnbehandling). Målgruppen kendetegnes typisk ved at være aldersgruppen mellem 14 og 18 år, særligt unge, der er omfattet af garanti for social behandling for stofmisbrugere til unge under 18 år i særlige tilfælde. Der kan være tale om: Unge med et eksperimenterende brug. Unge med bekymrende brug. Unge med et misbrug. Unge med et misbrug med afhængighed. Behandlingen kan koordineres med andre indsatser. Behandlingen skal ske i tæt samarbejde med relevante parter som skole, uddannelsesinstitutioner m.v. for at sikre, at den unge fastholdes i god udvikling. Varigheden kan strække sig fra et kortere varende forløb med samtaler over et par måneder til døgnbehandling med efterbehandling, der kan strække sig over flere år. Behandlingen skal revideres hvert ½ år. 43