Indholdsfortegnelse Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)... 2-4 Danske Fysioterapeuter... 5-6 Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri (DSFGG)... 7-8 Dansk Selskab for Geriatri (DSG)... 9 Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF)... 10-11 Danske Regioner... 12-19 Dansk sygeplejeråd... 20-21 DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK)... 22-23 Ergoterapeutfagligt Selskab for Dysfagi (EFS for Dysfagi)... 24-26 Erfa-gruppen for kliniske diætister... 27-29 FOA, Fag og Arbejde... 30-31 Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)... 32-34 Fødevarestyrelsen... 35 Kommunernes Landsforening (KL)... 36-37 Kost og Ernæringsforbundet... 38-42 Odense Kommune... 43-44 Sundhedsstyrelsen... 45-47 Ældre Sagen... 48-50 1
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Anbefalingerne er konkrete, velbegrundede og let at læse. DSAM bemærker dog, at der ikke er repræsentanter fra primær sektoren i arbejdsgruppen, hvilket er uhensigtsmæssigt, siden målgruppen er kommuner og almen praksis. Anbefalingerne bærer visse steder præg af en manglende kendskab til den daglige hverdag i sektoren (som eksempel kan nævnes meget varierende henvisningsmuligheder til diætist, nogle steder findes de slet ikke). DSAM vil endvidere påpege, at patient-arbejdet i almen praksis og kommunen er kontinuerligt og helhedsorienteret. Dvs. at de her beskrevne indsatser skal integreres i andre opgaver, og at der løbende sker en prioritering af, hvilke indsatser der skal nyde fremme i forhold til den enkelte patient. Retningslinjen kan derfor kun beskrive en ideel tilstand, der ikke altid er opnåelig. Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Se afsnit om almen praksis for bemærkninger vedrørende henvisning til diætist og ernæringstilskud på grøn recept. En mere konkret kommentar til dette afsnit er vedrørende opfølgende hjemmebesøg. Opfølgende hjemmebesøg er ikke en del af den nationale overenskomst, men aftales regionalt. Der kan derfor være lokale forskelle. I region Hovedstaden er ikke alle kommuner tilmeldt, og anvendelsen varierer markant fra kommune til kommune. Bemærkninger om de 2 opfølgende besøg kan udgå: som læge kan man altid aflægge de besøg, som lægen vurderer nødvendig. Reference 54 er en efterhånden lidt ældre MTV vurdering, anbefalinger er 2
konkretiseret lidt varierende. Det skrives under anbefalinger: Beskrivelse af god praksis ift. iværksættelse af ernæringsindsatser til ældre med uplanlagt vægttab, der udskrives fra hospital til hjemmet: - Praktiserende læge efterspørger, vurderer og handler ift. de oplysninger, der følger med borgeren efter en indlæggelse. Ansvaret for at relevante informationer foreligger, må placeres hos afsenderen, dvs. hospitaler. Formuleringen om, at den praktiserende læge efterspørger og vurderer, foreslås ændret til: At den praktiserende læge følger op på de oplysninger, der fremgår af epikrisen. Kommentarer til afsnittet: Ved genoptræningsindsatser Kommentarer til afsnittet: Ved hjemmepleje og i plejebolig Kommentarer til afsnittet: Ved praktiserende læge Anbefalingerne er overordnet i tråd med DSAM s vejledning om den ældre medicinske patient. DSAM skal gøre opmærksom på, at mulighed for henvisning til diætist/ernæringsprofessionel i praksis er meget begrænset, og mange steder ikke er etableret. Ifølge Vejledning om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) skal følgende betingelser være til stede, før en patient er berettiget til tilskud: Det er en betingelse for at opnå tilskud, at det tilskudsberettigede ernæringspræparat er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Gennem dette krav sikres, at der alene ydes tilskud til personer, der har et helbredsmæssigt begrundet behov for ernæringspræparater: 1) Personer med svær sygdom, der medfører, at de ikke kan synke eller optage almindelig kost, kan have behov for ernæringspræparater, der indtages gennem 3
sonde. Der er typisk tale om personer med kræft i mund, svælg eller hals, kræft i spiserør og mave, endvidere personer med neurologiske lidelser (f.eks. blodprop i hjernen og ALS-patienter (Amyotrofisk Lateral Sklerose)). I enkelte tilfælde kan visse andre patientgrupper (f.eks. AIDS-patienter og andre med kroniske sygdomme med svær anoreksi (madlede) eller nedsat optagefunktion af tarmen) også have behov for ekstra ernæringstilførsel. 2) Ved alvorlig svækkelse forstås tilstande evt. forudgået af alvorlig sygdom, hvor personen efter lægens vurdering ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer, og hvor indtagelse af et ernæringspræparat gennem mund eller sonde i en periode er indiceret. Der er typisk tale om personer, som har gennemgået langvarig hospitalsbehandling i forbindelse med belastende kemo- eller stråleterapi, store eller gentagne kirurgiske indgreb eller svære infektioner, der er ledsaget af - eller risikerer at være ledsaget af - sygdomsbetinget vægttab på mere end 10 pct. i løbet af 3-6 måneder. Ernæringspræparater til småtspisende ældre, hvis kostindtag er nedsat, uden at det har relation til ovennævnte tilstande, er ikke omfattet af tilskudsordningen. Ernæringsrådgivning givet af diætist må her anses for at være et bedre tilbud end ordination af ernæringspræparater. Fortolkningen af hvornår grøn recept kan ordineres, synes at være noget bredere i de anbefalinger, der nu er i høring end i ministeriets vejledning. Det kan derfor anbefales, at dette udredes, og at det beskrives tydligt i anbefalingen, til hvilke patienter grøn recept kan ordineres. Mange af patienterne i målgruppen vil være i kontakt med både det kommunale system og den praktiserende læge. Anbefalingerne omtaler ikke dette samarbejde ret meget. Det vides, at der sker mange utilsigtede hændelser på baggrund af mangelfuld kommunikation mellem sektorerne og behandlere. DSAM vil derfor anbefale at det bekrives i anbefalingerne at relevante informationer formidles. Der kan med fordel henvises til ISBAR som metode (http://patientsikkerhed.dk/media/563227/100111_dsp_laminat_kort_02.pdf) 4
Danske Fysioterapeuter Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkast til Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis til ældre med uplanlagt vægttab, og vil gerne kvittere for de gode, praksisrelaterede anbefalinger. Især er vi glade for det tydelige fokus på helhedsorienterede og koordinerede indsatser, som rummer kombinationen af ernæring og træning. For så vidt angår uddybende faglige bemærkninger, henviser Danske Fysioterapeuter til høringssvaret fra Dansk Selskab for Fysioterapi. Desuden har vi følgende kommentarer til høringsudkastet: Målgruppen for de faglige anbefalinger er fagpersoner, der skal kunne opspore og handle i forhold til borgere med uplanlagt vægttab. Fordi vægttab og funktionstab hyppigt forekommer samtidig, er anbefalingerne højst relevante for fysioterapeuter i den kommunale sundheds- og ældresektor. Dog savner vi en konkretisering af, hvordan ikke-ernæringsfaglige personer kan bidrage til opsporing og screening af borgere, som i tillæg til træning vil have gavn af en ernæringsindsats. Netop fordi anbefalingerne i øvrigt er praksisrelaterede og konkrete, vurderer vi, at en beskrivelse af, hvilke observationer eksempelvis fysioterapeuterne bør gøre, jf. algoritmen i bilag 4, vil kunne bidrage positivt til den systematiske og tidlige opsporing. Mange praktiserende fysioterapeuter behandler ældre med funktionstab i risiko for uplanlagt vægttab, blandt andet under ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Denne gruppe fysioterapeuter vil også have gavn af ovenstående konkrete observationspunkter. Desuden bør det overvejes at tilføje en beskrivelse af god praksis for opsporing målrettet andre sundhedspersoner i praksissektoren i tillæg til beskrivelse målrettet de praktiserende læger. Slutteligt vil vi gerne kommentere på selve ernæringsindsatsen. Der står, at den bør 5
tilrettelægges med kompetencer sammensat på tværs af faglighed samt omfatte vurdering af tygge-synke venlig kost. Det tilslutter vi os naturligvis, eftersom diverse funktioner, som knytter sig til spisning er af afgørende betydning for den samlede ernæring. Af samme årsag kunne vi ønske os, at udgangsstilling for spisning f.eks. siddestilling, nævnes. Det er et af de områder, hvor fysioterapeuter kan bidrage afgørende, og som er en forudsætning for tygge- og synkefunktionen og ikke mindst for forebyggelse af fejlsynkning. 6
Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri (DSFGG) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Det er gode anbefalinger, som har tænkt mange ting ind. Jeg tænker dog at der kunne være tænkt mere over Den helbredsrelaterede livskvalitet i forhold til vægttab og fysisk funktionsevne, da det hænger uløseligt sammen. - Side 10 nederst Efter overstået sygdom, behandlet hjemme eller på hospital, vil der følge en kortere eller længere periode, præget af træthed og fysisk svækkelse. Sværere sygdom vil næsten altid medføre dårlig appetit, nedsat energiindtag og deraf følgende vægttab. Dette er temmelig relevant i forhold til tiden efter indlæggelser eller sygdom i hjemmet. - Side 11 Det er vist, at indsatser, som fokuserer på at forbedre både vægt og funktionsevne, er mere effektive hos forskellige målgrupper end en indsats, der udelukkende fokuserer på den ene af delene. Det gælder eksempelvis for, ofte ældre, patienter med KOL, der tilbydes rehabilitering, og for forskellige grupper af patienter, herunder ældre patienter, der tilbydes træning. Se desuden oversigt over studier af omkostningseffektiviteten af ernæringsindsats i Bilag 3. Her tænker jeg også at den helbredsrelaterede livskvalitet har stor betydning i forhold til generel fremgang. - Side 18 3.og 4. afsnit Genoptræning udgør ofte en del af en bredere rehabiliteringsindsats på linje med andre tilbud, som samlet har det formål at forbedre eller vedligeholde patientens funktionsevne og 7
livskvalitet. Vedligeholdelsestræning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab, fastholde eller forbedre den hidtidige funktionsevne. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske funktioner og færdigheder. - Side 18 midt på siden Ved tilrettelæggelsen af et genoptræningsforløb efter Lov om social service kan det fx være relevant, at fysioterapeuter og ergoterapeuter er inddraget i afdækningen af uplanlagt vægttab sammen med de kommunale medarbejdere. Det gælder både i forbindelse med genoptrænings /rehabiliteringsophold og ved genoptræning i fx kommunalt sundhedscenter. Mit speciale http://fysio.dk/fafo/afhandlinger/kandidat/2012/udviklingen af denhelbredsrelateredelivskvalitet for indlagte geriatriske patienter/ viser sammenhængen mellem det fysiske funktionsniveau og den helbredsrelaterede livskvalitet. Hvilket også hænger sammen med ernæring, de tre ben kan ikke stå alene og hænger uløseligt sammen. Mvh. Annette Storm, Dansk Selskab for Gerontologi og Geriatri 8
Dansk Selskab for Geriatri (DSG) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Tak for at vi fra DSG, dansk selskab for geriatri, har fået mulighed for, at give høring på Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæring indsats til ældre med uplanlagt vægttab. Vi har gennemlæst rapporten og finder den faglig velbegrundet, evidensbaseret og af høj kvalitet. Vi har nedestående forstående forslag til vægtning af ernæringsplanen: For at tydeliggøre den konkrete ernæringsplan til patient/borger ved utilsigtet vægttab i lige så stor udstrækning som genoptræningsplanen (GOP) er tydeliggjort i rapporten, vil vi foreslå, at man introducerer og opererer med begrebet (OP) opernæringsplan sådan, at de 2 indsatsområder vægtes lige højt. I så fald vil alle professionelle aktører lettere kunne huske, at der både skal udarbejdes en GOP og en OP. Også fordi GOP og OP så er ligeværdige / går hånd i hånd, når målet er vægtøgning (øgning af muskelmasse, -styrke) og forbedret funktionsniveau. 9
Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Initiativet til et tværfagligt samarbejde og indsats til ældre med uplanlagt vægttab er meget prisværdigt. Ved målet om at bedre den fysiske funktionsevne påpeges relevansen af en plan for rehabiliteringstræning og dermed inddragelse af fysioterapeut. For at optimere fysioterapeutens evne/kapacitet til 1) at opspore ændringer i borgerens ernæringstilstand (der vil påpege behov for øget ernæringsindsats), samt 2) understøtte samtidig ernæringsindsats for at forebygge vægttab og øge effekten af træningen bør dette initiativ følges op med et fokus på at øge fysioterapeuternes faglige viden omkring både ad 1) screening for undervægt og 2) betydningen af ernæring i forbindelse af træning af ældre underernærede borgere. Dette kunne være gennem efteruddannelsesdag med fokus på målrettet faglig viden kombineret med praktiske retningslinjer for kommunikation med borgeren og relevante andre involverede faggrupper. I forbindelse med genoptræning foreligger et gode muligheder for kommunikation med borgeren/patienter for at understøtte en samtidig ernæringsindsats for at forebygge yderligere vægttab og opnå gevinst ved træningsindsatsen. Det anses derfor af stor værdi at ruste fysioterapeuterne til at udnytte denne mulighed. Det skal dog understreges, at fysioterapeuter ikke skal overtage diætisternes/læges rolle, men understøtte deres indsats. S 13: Ved standardisering af vejninger vil det være hensigtsmæssigt at der som standard laves notater om brug vanddrivende midler og ødemdannelse S 13: Borgere med vægttab på minimum 1 kg i løbet af perioden mellem screeningerne bør udredes nærmere. Skal dette forstås som det er uafhængigt af den mellemliggende periodes længde? 10
S 23. I cases rådes borgeren til at drikke mælk efter endt træning. Dette er sandsynligt angivet som eksempel på et proteinrig næringsmiddel af høj kvalitet mht. næringsstofsammensætning, optagelse/fordøjelse, samt let at indtage ved tyggebesvær mm. Det bør påpeges at dette er et eksempel og ikke er en generel anbefaling. Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Kommentarer til afsnittet: Ved genoptræningsindsatser s 18 Ved tilrettelæggelsen af et genoptræningsforløb efter Lov om social service kan det fx være relevant, at fysioterapeuter og ergoterapeuter er inddraget i afdækningen af årsagen til det uplanlagte vægttab. Kommentarer til afsnittet: Ved hjemmepleje og i plejebolig Kommentarer til afsnittet: Ved praktiserende læge 11
Danske Regioner Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Danske Regioner: Danske Regioner og regionerne takker for muligheden for at kommentere udkast til Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab. Det er positivt, at der udmeldes anbefalinger på dette vigtige område. Anbefalingerne har været i høring i de fem regioner. I dette høringsskema præsenteres regionernes bemærkninger separat, så alle nuancer og evt. lokale forhold med betydning for de indsendte bemærkninger kommer i betragtning. Det bemærkes, at udkastet blev sendt i høring umiddelbart før juleferien, hvilket har gjort det vanskeligt for regionerne inden den udmeldte høringsfrist at involvere relevante klinikere og fagprofessionelle i udarbejdelse af bemærkninger til udkastet. Den korte svarfrist og udsendelsen lige før juleferien har desværre resulteret i, at ikke alle regioner har nået gennemgå det omfattende og fagligt tunge høringsmateriale så grundigt og detaljeret, som det var håbet og hensigten. I det følgende præsenteres regionernes bemærkninger. Region Hovedstaden: Kommentarer fra Sundhedsfagligt Råd for Geriatri i Region Hovedstaden: 1. Der er multiple årsager til, at ældre er i ernæringsmæssig risiko, herunder vægttab. I flere studier er der beskrevet signifikant sammenhæng mellem depressive symptomer og 12
ernæringsmæssig risiko blandt ældre*. Der er ligeledes beskrevet en høj prævalens af depression blandt ældre, hvorfor specifikt depressive symptomer (ex. målt ved Geriatric Depression Scale (GDS)) bør beskrives som en risikofaktor, der skal være fokus på i forbindelse med udredning af årsager til uplanlagt vægttab. 2. Der beskrives nederst side 14, at medarbejdere omkring borgeren skal have mulighed for vejledning fra andre fagligheder. Vi foreslår, at man specifikt beskriver, hvilke fagligheder, ex. læger, diætister og ergoterapeuter inddrages afhængigt af den specifikke ernæringsproblematik. * Johansson Y, Bachrach Lindström M, Carstensen J, Ek AC. Malnutrition in a home living older population: prevalence, incidence and risk factors. A prospective study. Journal of Clinical Nursing 2009;18(9):1354 64. German L, Feldblum I, Bilenko N, Castel H, Harman-Boehm I, Shahar DR. Depressive symptoms and risk for malnutrition among hospitalized elderly people. J Nutr Health Aging 2008 May;12(5):313-8. 3. Målgruppen i dette dokument er ældre borgere med uplanlagt vægttab. I forbindelse med indlæggelse på hospital vurderes ernæringstilstande ud fra NRS2002, og målgruppen her vil således være defineret ved yderligere risikofaktorer end uplanlagt vægttab. Det vil være hensigtsmæssigt, at anbefalingerne lægger op til at benytte de eksisterende målemetoder, og at målgruppen blandt indlagte ældre således er defineret ved at være patienter i ernæringsmæssig risiko målt med NRS2002. Ex. med total score lig eller over 3 eller alternativt alle med 1 point i primær score. 4. Overordnede kommentarer: a. Meget grundig gennemgang af foreliggende materiale (forskning, vurderingsredskaber). Meget omstændelig hvilket gør det vanskeligt at overskue anbefalingerne og dermed vanskelige at implementere b. Ikke præcise anbefalinger de er vagt formuleret c. Mange aktører gør det vanskeligt at koordinere indsatsen Kommentarer fra Region Hovedstadens Ernæringskomité Underernæring/uplanlagt vægttab et hyppigt problem i mange situationer hos ældre. Det vil forhåbentlig styrke indsatsen betydeligt, at de ældres sundhedsfagpersoner nu har en 13
vejledning at følge. De faglige anbefalinger styrkes væsentligt ved at indeholde en systematisk litteratursøgning. De enkelte afsnit ville fremstå betydeligt mere overbevisende, hvis der i relation til de givne forslag om God praksis blev refereret direkte til litteratursøgningen, f.eks. ved en fodnote, således at man kunne se, hvilke forslag til God Praksis, der har en veldokumenteret effekt. Region Midtjylland: Der savnes en definition/beskrivelse af, hvilke personalegrupper der hører til hvilke indsatser. Hvad dækker betegnelsen ernæringsprofessionelle over og hvornår er der behov for henholdsvis en klinisk diætist eller en ernæringsprofessionel? Hvilke kompetencer skal der til for at kunne vurdere ernæringstilstand og udarbejde plan? Vi savner generelt eksempler på, hvem de ernæringsprofessionelle kan være. På s. 21 kan vi læse, at den kliniske diætist ikke anses for at være en ernæringsprofessionel. Rapporten beskriver det meget overordnet, og vi kan godt se, at man derved forsøger at gøre betegnelsen anvendelig for mange. Men vi mener, at man derved kan risikere, at den ikke bliver tilstrækkeligt handlingsanvisende, som egentlig var hensigten med rapporten. Senere nævnes endvidere en forebyggende medarbejder hvem er det? Det undrer os, at den kliniske diætist ikke nævnes i større omfang, end tilfældet er, da diætisten flere steder i landet vil være inddraget langt tidligere og hyppigere, end det fremstilles i rapporten. Vi anbefaler, at ansvaret for ernæringsplan og ernæringsindsats fastlægges mere præcist. Vores anbefaling er, at alle ældre med uplanlagt vægttab og deraf følgende ernæringsmæssig risiko diætbehandles, og at dette ansvar placeres hos klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring. Vi anbefaler også, at alle ældre patienter, som ved udskrivelse fra hospital er i ernæringsmæssig risiko, følges op af klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring, og at denne har ansvaret for ernæringsplan og indsats. Der opleves igennem rapporten også en vis forvirring ift. energi- og proteindrikke, ernæringsdrikke og ernæringstilskud. 14
I rapporten har man valgt at bruge ordet uplanlagt vægttab i stedet for utilsigtet vægttab, som er det begreb der anvendes i NRS2002. Det kan muligvis skabe forvirring, hvis ikke de samme begreber benyttes i anbefalingerne og i klinisk praksis. Region Midtjylland har endelig flg. kommentarer til specifikke tekststeder i kapitlet Beskrivelse af den rette ernæringsindsats : s. 14 (øverst): Her beskrives det bl.a., at følgende risikofaktorer ikke indgår i NRS2002: uplanlagt vægttab, tygge-/synkebesvær, behov for hjælp til at spise (anretning, tilberedning, servering, spisning), akut sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom. Vi mener, at de nævnte risikofaktorer indgår i NRS2002. I samme afsnit (s. 14) står der, at.. ernæringsindsats på hospital er det derfor vigtigt også at være opmærksom på disse risikofaktorer. På hospitalet er vi allerede opmærksomme på disse risikofaktorer, da de vurderes både i forbindelse med primær og sekundær ernæringsscreening (og i ernæringsplanerne). s. 14: Her får man det indtryk, at behandlingsplan og plan for ernæring er det samme. Men når man som sundhedsprofessionel læser ordet behandlingsplan kan det forstås som noget mere medicinsk orienteret. s. 14: Det fremgår, at kommunale medarbejdere med kontakt til borgerne skal også have kompetencer til at kunne yde en sådan proaktiv indsats. Her bliver vi nysgerrige på, hvad der menes, da det ikke er yderligere beskrevet i anbefalingerne. s. 15 under afsnit D: Opfølgning og revideret plan. Dette afsnit forstår vi ikke helt og synes ikke at det er klart, om det foregår i hjemmet eller på hospitalet. Region Nordjylland: s. 13: Borgere med vægttab på minimum 1 kg i løbet af perioden mellem screeningerne bør udredes nærmere. Kommentar: God praksis vil være at give anbefaling for, hvor ofte borgerne skal vejes. Region Syddanmark: Region Syddanmark har desværre ikke haft lejlighed til at gennemgå materialet i detaljer. Overordnet set finder vi det meget positivt, at der nu udmeldes fælles faglige anbefalinger for dette vigtige område. Anbefalingen beskriver bl.a. brug af ernæringsscreening af indlagte patienter og god praksis for ernæringsindsatser i forbindelse med udskrivning fra hospital til eget hjem. Tendensen går mod kortere og kortere indlæggelser og omlægning til ambulant aktivitet. Også her ved 15
ambulant aktivitet - vil sygehuset kunne have en vigtig rolle/opgave i forhold til opsporing af eventuelt behov for ernæringsindsats og videregivelse af oplysninger til primær sektor om behov herfor. Dette kunne med fordel belyses i anbefalingen. Region Sjælland: Konkret skal det præciseres, hvilke kompetencer der skal være til stede, for at kunne yde en proaktiv indsats til vurdering af ernæring til ældre småtspisende samt opsporing af ældre med utilsigtet vægttab, samt kompetence til vurdering af ernæringsbehov og ernæringsplan. Et afsnit med erfarede kosttilbud til småtspisende patienter kunne være ønskværdigt. Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Region Hovedstaden: Kommentarer fra Sundhedsfagligt Råd for Geriatri i Region Hovedstaden: Da indlæggelsestiden på hospital ofte er kort og håndtering af ernæringsdeficit er langvarig, er der blandt ældre, der udskrives fra hospital, som oftest behov for en tværsektoriel indsats. Det er væsentligt, at der er fokus på det samlede patientforløb på tværs af sektorer, og at anbefalingerne for ernæringsindsatser i højere grad afspejler dette. På side 16 beskrives, at hospitalet er ansvarlig for at dokumentere forslag til opfølgning. Det er vigtigt, at der før udskrivelsen er udarbejdet en målrettet og konkret plan for opfølgning på ernæringstilstanden. Vi anbefaler, at der beskrives, at det er hospitalsafdelingens ansvar, at denne plan er udarbejdet før udskrivelsen, og at denne er dokumenteret i såvel lægeepikrisen samt i plejeforløbsplanen til kommunen. Planen bør beskrive 1) hvad der er iværksat under indlæggelsen og resultat heraf, 2) indgåede aftaler med kommunen omkring ernæringsindsatsen/behandlingsplan efter udskrivelsen, og 3) hvem og hvornår der monitoreres på ernæringsindsatsen. Planen udarbejdes i samarbejde med kommunerne (fx de koordinerende sygeplejersker). På side 17 nævnes forskellige konkrete initiativer, der kan være med til at forebygge unødige genindlæggelser. Flere ældre patienter på geriatriske sengeafsnit er efter udskrivelsen henvist til ambulant opfølgning på forskellige problemstillinger i geriatrisk regi. Det er relevant at inddrage disse (ambulatorier) i monitoreringen på den planlagte plan for optimering af ernæringstilstanden. Særligt set i lyset af at insufficient ernæringsindtag kan 16
være relateret til multi-faktorielle problemstillinger, hvoraf flere kræver en tværfaglig indsats i samarbejde med læger, ergoterapeuter og diætister. Det vil være oplagt at inkorporere opfølgning på den anbefalede behandlingsplan, der iværksættes ved udskrivelsen, i disse ambulante opfølgninger. Dette udelukker dog ikke, at man kan have et tværsektorielt ambulant forløb, der udelukkende fokuserer på ernæringstilstanden. Ældre patienter med uplanlagt vægttab konstateret under indlæggelsen har ofte flere kroniske sygdomme, polyfarmaci og funktionstab. Det er udskrivende afdelings ansvar at følge iværksatte initiativer til dørs (tovholder) i samarbejde med primær sektor. Når tilstanden er stabiliseret og afklaret kan den videre kontrol og opfølgning ske i primær sektor. Kommentarer fra Region Hovedstadens Ernæringskomité Gode forslag, men også manglende dokumentation for at netop de foreslåede tiltag i God praksis fører til væsentlige forbedringer. Tilføj evt. fodnoter til den systematiske litteratursøgning. Systematisk afprøvning i foregangskommuner er tiltrængt. Region Midtjylland Hospitalsenheden Horsens bemærker, at den ikke har et følge-hjem-team, da det ikke er hensigtsmæssig brug af ressourcer i betragtning af det store geografiske område, hospitalsenheden dækker. Nogle af opfølgningerne sker i stedet telefonisk, men i mange tilfælde foretages der også et besøg af en geriatrisk teamsygeplejerske. Sygeplejersken konfererer med geriatrien, men i mere komplicerede tilfælde bliver patienter i opfølgning også set af geriatrien enten hjemme eller ambulant. Og ved behov gøres også brug af en terapeut. Derfor foreslås det, at der tilføjes et afsnit om geriatrisk team-forløb som et initiativ, hvor indsatser til forbedring/vedligeholdelse af borgerens ernæringstilstand indgår: Geriatrisk team-forløb kan oprettes mhp. ambulant udredning / behandling af ældre med multimorbiditet og funktionstab. Det kan også etableres alene med det formål at reducere genindlæggelser. Geriatrisk team kommunikerer med primærsektoren og følger patienten, til tilstanden er stabil. Geriatrisk team kommer bl.a. med anvisninger til, hvordan der bør følges op, efter at borgeren er udskrevet fra hospitalet. Geriatrisk team består af en speciallæge i geriatri, en sygeplejerske og evt. en terapeut, der har særlig ekspertise med ældres sygdomme. Region Sjælland: Hvordan sikrer vi, mellem sektorovergange i den individuelle tilpassende ernæringsindsats, at 17
der er mulighed for spisestøtte efter udskrivelsen? Kommentarer til afsnittet: Ved genoptræningsindsatser Region Hovedstaden: Kommentarer fra Region Hovedstadens Ernæringskomité: Effekt af genoptræning forudsætter en god ernæringstilstand. Tilføj evt. fodnoter til den systematiske litteratursøgning. Også her er systematisk afprøvning i foregangskommuner er tiltrængt, m.h.p. at belyse effekten Se endvidere Region Hovedstadens kommentarer til afsnittet Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Region Midtjylland: Vi anbefaler, at alle ældre patienter, som skal genoptrænes, og hvor der er risiko for utilsigtet vægttab, og hvor en ernæringsindsats derfor er nødvendig, inddrager klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring mhp. at optimere den ernæringsmæssige del af genoptræningen. På s. 18 undrer vi os over, at der står, at det er en fysio- eller ergoterapeut, som skal afdække uplanlagt vægttab. Heller ikke her nævnes f.eks. samarbejde med diætisten. Kommentarer til afsnittet: Ved praktiserende læge Region Hovedstaden: Kommentarer fra Region Hovedstadens Ernæringskomité: Gode forslag, men også manglende dokumentation for at netop de foreslåede tiltag i God praksis fører til væsentlige forbedringer. Tilføj evt. fodnoter til den systematiske litteratursøgning. Systematisk afprøvning i foregangskommuner er tiltrængt. Region Midtjylland: Vi anbefaler at den praktiserende læge prioriterer at henvise borgere med uplanlagt vægttab til klinisk diætist/cand.scient i klinisk ernæring mhp. at få udarbejdet en ernæringsplan og iværksat en relevant ernæringsindsats. s. 21 (4. afsnit): Vi undrer os over rækkefølgen på de handlinger, som man foreslår den praktiserende læge under afsnittet Borgere, der oplever uplanlagt vægttab kombineret med tab af fysisk funktionsevne, herunder at den kliniske diætist først nævnes til sidst, selvom 18
det uplanlagte vægttab nævnes først. 19
Dansk sygeplejeråd Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Dansk Sygeplejeråd finder det generelt positivt, at Socialstyrelsen kommer med faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab. Nationale faglige anbefalinger skaber mulighed for at løfte arbejdet med ernæringsindsatsen i kommuner og regioner, og i Dansk Sygeplejeråd finder vi de konkrete anbefalinger relevante og aktuelle for sygeplejerskers praksis. Forebyggelse, tidlig opsporing og screening er væsentlige områder at arbejde med. Samtidig skal det bemærkes, at vi ofte erfarer, at det faglige råderum i stigende grad er under pres, da effektivitet og måltal kan være toneangivende i den sundhedsfaglige praksis. Det kan begrænse medarbejdernes muligheder også inden for ernæringsområdet, hvor det fx kan handle om at have nærvær og tid med borgeren til støtte, samvær og etablering af gode rammer for måltidet. Sygeplejerskers faglige vurdering af den individuelle borgers samlede situation er i denne forbindelse væsentlig for ældre mennesker med uplanlagt vægttab. Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Anbefalingerne påpeger konkrete muligheder for, hvordan der i sektorovergange kan følges op på borgerens ernæringstilstand og iværksatte tiltag. Kommunikation mellem sektorer kan være en udfordring, og mange patienter/borgere med kroniske lidelser har hyppige indlæggelser, hvor ernæringstilstanden i den forbindelse kan overses. Det vurderes dog, at anbefalingerne med fordel kunne være mere tydelige på opgavefordeling i forhold til sektorovergange. Anbefalingerne argumenterer flere steder med, at ernæringstiltag er væsentlige i forbindelse med forebyggelse af genindlæggelser. Vi anbefaler, at det fremgår tydeligt, at det også er et 20
spørgsmål om bedre og samlet kvalitet for borgere, som bør være afgørende for de prioriteringer, der vælges i styring og udvikling af indsatser. Kommentarer til afsnittet: Ved genoptræningsindsatser I afsnittet omtales, at der ved tilrettelæggelsen af et genoptræningsforløb efter Lov om social service kan være relevant, at fysioterapeuter og/eller ergoterapeuter er inddraget i afdækningen af uplanlagt vægttab sammen med andre kommunale medarbejdere. Endvidere omtales på side 19, at en genoptræningsplan med fordel kan henvise til inddragelse af madservice og vejledning af borgeren. Dansk Sygeplejeråd anbefaler i den forbindelse, at der i anbefalingerne fremhæves en rehabiliterende tankegang i forhold til spisesituationen, der rækker længere. De sygeplejefaglige medarbejdere der besidder de sundhedspædagogiske kompetencer, bør her sættes i spil, og nævnes som relevante fagprofessionelle. samarbejdspartnere omkring borgerens rehabilitering - og herunder også spisesituationen som et led i dette. Kommentarer til afsnittet: Ved hjemmepleje og i plejebolig Det er en fordel, at der henvises til andet relevant materiale. Samtidig mener vi, at der er behov for at udvikle mere viden om ernæringsområdet fx om metoder, betydning af tværfagligt samspil samt involvering af den ældre i ernæringsinterventioner. Vi mener, at udvikling af viden bør ske i et bredt samarbejde med involvering af relevante aktører som fx myndigheder, videns, fag - og interesseorganisationer. I anbefalingerne finder vi det relevant, at forskellige faggrupper er nævnt i forbindelse med at kende borgerens ernæringstilstand. Det kan med fordel i højere grad fremhæves, at samspillet mellem sygeplejersker og ernæringsprofessionelle og det øvrige tværfaglige samarbejde er vigtigt i forbindelse med indsatser i forhold til uønsket vægttab. På plejecentre, plejeboliger og i hjemmeplejen generelt, er sygeplejersker vigtige medspillere med kompetencer, der iværksætter, koordinerer og udfører behandlings- og plejetiltag i forhold til uønsket vægttab og underernæring i relation til ældre borgere. Det kræver, at rammer og vilkår i kommunerne skaber muligheder for, at sygeplejersker kan arbejde med og udvikle det ernæringsfaglige felt. Kommentarer til afsnittet: Ved praktiserende læge Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at det tværfaglige samarbejde også bør inkludere de praktiserende læger for at øge en optimal indsats og god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, hvilket med fordel kan nævnes i dette afsnit. 21
DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte. DKDK er alt overvejende positive ift., at der udarbejdes nationale faglige anbefalinger for ovennævnte. Det er vigtigt, at slå såvel opgavefordeling, som samarbejde og koordinering fast ift. opsporing og behandling af uplanlagt vægttab. Det omfattende materiale samler tillige en væsentlig viden om området i ét dokument, hvilket er interessant. Som fagpersoner, der varetager omsorg for borgere med demens, har borgere med diverse demenssygdomme især DKDKs bevågenhed. Det er med disse briller vi har læst anbefalingerne. En gennemlæsning af materialet lader os tilbage med det indtryk, at anbefalingerne især handler om borgere, der er mentalt velfungerende. Vi savner, at der relevante steder i publikationen nævnes noget om borgere med demens og de særlige udfordringer demenssygdomme udgør dels for borgerne, men også for personalet. Mennesker med nedsat kognitiv funktion glemmer ofte at spise. Da denne borgergruppe udgør en stadigt stigende del af ældrebefolkningen, finder vi det relevant, at de særlige problemstillinger som følger disse borgere nævnes. Borgere med demens kan også have svært ved mundhygiejne og evt. deraf følgende smerter ved måltider. Området er godt nok nævnt som en risikofaktor på side 10. men vi kunne godt ønske os en præcisering af problemer for borgere med demens. Årsagen til vægttab hos mennesker med demens er netop ofte smerter ved indtagelse af mad. I høringsskemaet spørges om "omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer 22
i overensstemmelse med gældende praksis?". I forhold til oplysningen på s. 17 om, at den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken kan aflægge hjemmebesøg efter en indlæggelse er det ikke DKDKs erfaring, at det er en opgave som hjemmesygeplejersker prioriterer. DKDK kunne godt tænke sig, at der i anbefalingerne også var medtaget et socialt perspektiv. DKDK mener, at det at spise er mere end blot at få ernæring nok. Måltidet er for de fleste en social aktivitet der kan forebygge ensomhed og skabe kontakt mennesker imellem. Flere og flere kommuner arbejder med spise-venner og andre sociale relationer, der gør måltidet hyggeligt. Flere projekter har vist, at ældre faktisk spiste mere og tog på i vægt, hvis de har 1:1 selskab. DKDK mener, at disse faktorer bør nævnes, når formålet med de faglige anbefalinger også er en forebyggende indsats. Ikke mindst når arbejdet med de faglige anbefalinger er sket i Socialstyrelsens regi og udsendes fra Socialstyrelsen. På vegne af bestyrelsen i DKDK. 23
Ergoterapeutfagligt Selskab for Dysfagi (EFS for Dysfagi) Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: - Godt initiativ. Uplanlagt vægttab er et vigtigt problemfelt, som påvirker mange diagnoser og godt at der ikke er taget hensyn til specialer eller sektorer. - EFS-dysfagi er undrende over for, at dysfagi/prebyphagia ikke er set som vigtige faktorer, der kan påvirke uplanlagt vægttab. Dysfagi er nævnt en gang (s. 24) og presbyphagia er ikke omtalt. - Dysfagi ses netop hos målgruppen af Ældre borgere med uplanlagt vægttab kombineret med tab af fysisk funktionsevne (borgeren har en diagnose) der har brug for en ernæringsindsats som en del af et samlet forløb, fx omfattende genoptræning eller rehabilitering, sideløbende med udredning af, hvad der kan have forårsaget det uplanlagte vægttab og/eller tabet af den fysiske funktionsevne. Sura et al (2012) angiver dysfagi prævalensen hos ældre over 60 år til 68% på plejehjem, optil 30% på sygehus, optil 64% efter apopleksi og mellem 13-38% hos borgere i eget hjem. - Presbyphagia ses hos målgruppen af Ældre borgere med uplanlagt vægttab, (borgeren har ikke en diagnose) der har brug for en ernæringsindsats sideløbende med udredning af, hvad der kan have forårsaget det uplanlagte vægttab. Humbert & Robbins (2008) finder at omkring 15% hjemmeboende og omkring 40% hos personer på institution har presbyphagia. - Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom som ses ved mange diagnoser. Presbyphagia er relateret til karakteristiske forandringer i synkemekanismen af ellers friske ældre personer. - EFS-dysfagi er også undrende over for, at anbefalingerne ikke referer til/forholder sig til f.eks. de kliniske retningslinjer Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats og Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne (+18 år) personer 24
med øvre dysfagi - EFS-dysfagi finder det positivt, at ergoterapeuter er kædet sammen med udredning af dysfagi, og vi er inddraget i case 3 s. 23 og case 7 s. 24. Vigtigt, at tilføje, i disse casebeskrivelser er dog, at ergoterapeuten ikke kun udreder i forhold til konsistens af mad og drikke, men at der også er fokus på borgerens hoved- og siddestilling i forbindelse med måltidet, hvilken hjælp borgeren har behov for under måltidet, behov for hjælpemidler og vejledning af borger, pårørende og plejepersonale. Der udarbejdes en spiseinformation for den enkelte borger. - I Anbefalinger til god praksis ift. borgere med uplanlagt vægttab og tab af fysisk funktionsevne, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig, side 20. Skrives: Det anbefales, at borgerens ernæringstilstand og fysiske funktionsevne er opmærksomhedspunkt for alle faggrupper i plejeboligen og hjemmeplejen. Især er det væsentligt, at følgende faggrupper og funktioner kender borgerens ernæringstilstand og - behov: o Visitator o Plejepersonale og sygeplejepersonale, og terapeuter o Ernæringsprofessionelle o Leverandør af madservice eller køkkenpersonale o Den praktiserende læge Ville en screening af dysfagi i denne sammenhæng ikke være relevant? Når man ved, at synkeproblemer giver øget morbiditet og mortalitet. Der er en øget risiko for pneumoni, og der er rigtig mange indlæggelser på medicinske afdelinger i DK af ældre med pneumoni på grund af fejlsynkning. Ofte bliver disse pneumonier desværre ikke relateret til dysfagi, hvilket bevirker mange genindlæggelser. Forebyggelse af dette kunne være en screening for dysfagi i den primære sektor f.eks. i forbindelse med ovenstående. Der findes i dag danske versioner af f.eks. EAT-10, som er et symptom-specifikt spørgeskema til borgeren med dysfagi https://www.nestlehealthscience.se/nyheter/eat-10 eller der kunne anvendes MEOF II, som der anbefales i den kliniske retningslinje Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Da Ergoterapeuter er i Danmark, den faggruppe, der er primær ansvarlige for undersøgelse og behandling af dysfagi i alle sektorer, vil det være relevant at dette bliver skrevet tydeligere frem i anbefalingerne. Desuden er det vigtigt, at ergoterapeutisk behandling beskrives som mere end modificeret mad og væske. Ergoterapeuter har også fokus på borgerens hoved- og siddestilling i forbindelse med måltidet, hvilken hjælp borgeren har behov for under måltidet, 25
behov for hjælpemidler og vejledning af borger, pårørende og plejepersonale. Der udarbejdes en spiseinformation for den enkelte borger. Hvis ergoterapeuten ved den kliniske undersøgelse ikke kan afdække borgerens synkeproblem tilstrækkeligt, er det muligt, via egen læge, henvises til instrumentelle undersøgelse af synkefunktionen. Kommentarer til afsnittet: Ved genoptræningsindsatser Da Ergoterapeuter er i Danmark, den faggruppe, der er primær ansvarlige for undersøgelse og behandling af dysfagi i alle sektorer, vil det være relevant at dette bliver skrevet tydeligere frem i anbefalingerne. Desuden er det vigtigt, at ergoterapeutisk behandling beskrives som mere end modificeret mad og væske. Ergoterapeuter har også fokus på borgerens hoved- og siddestilling i forbindelse med måltidet, hvilken hjælp borgeren har behov for under måltidet, behov for hjælpemidler og vejledning af borger, pårørende og plejepersonale. Der udarbejdes en spiseinformation for den enkelte borger. Hvis ergoterapeuten ved den kliniske undersøgelse ikke kan afdække borgerens synkeproblem tilstrækkeligt, er det muligt, via egen læge, henvises til instrumentelle undersøgelse af synkefunktionen. Kommentarer til afsnittet: Ved hjemmepleje og i plejebolig Da Ergoterapeuter er i Danmark, den faggruppe, der er primær ansvarlige for undersøgelse og behandling af dysfagi i alle sektorer, vil det være relevant at dette bliver skrevet tydeligere frem i anbefalingerne. Desuden er det vigtigt, at ergoterapeutisk behandling beskrives som mere end modificeret mad og væske. Ergoterapeuter har også fokus på borgerens hoved- og siddestilling i forbindelse med måltidet, hvilken hjælp borgeren har behov for under måltidet, behov for hjælpemidler og vejledning af borger, pårørende og plejepersonale. Der udarbejdes en spiseinformation for den enkelte borger. Hvis ergoterapeuten ved den kliniske undersøgelse ikke kan afdække borgerens synkeproblem tilstrækkeligt, er det muligt, via egen læge, henvises til instrumentelle undersøgelse af synkefunktionen. Kommentarer til afsnittet: Ved praktiserende læge 26
Erfa-gruppen for kliniske diætister Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde eller den organisation, myndighed eller forening, I repræsenterer: Er omtale af fagpersoner, andre aktører og samarbejdsrelationer i overensstemmelse med gældende praksis? Er der faktuelle fejl og mangler? Er der andre forhold, som du mener, vi bør være opmærksomme på? Generelle kommentarer til de faglige anbefalinger: Socialstyrelsen sendte den 17. december denne høring ud vedr. Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab. Erfagruppen for kliniske diætister der arbejder med ældre borgeres ernæring i kommunalt regi, synes at det er glædeligt, at Socialstyrelsen igen tager dette vigtige emne op. Vi er omkring 60 kliniske diætister der arbejder med udgangspunkt i Serviceloven i kommunalt regi. Vi støtter op om de forskellige faser i en ernæringsindsats i kommunalt regi og vil gerne involveres i arbejdet fra Socialstyrelsen i fremtiden. Det ville yderligere have kvalificeret høringssvaret hvis det var sendt til politikere og ældrecheferne i kommunerne. Erfa-gruppen finder det positivt med den differentierede tilgang til ernæringsindsatser og udfordringer, der beskrives i udkastet. Erfa-gruppen mener, at ønskes en ernæringsindsats med høj kvalitet er det vigtigt at anerkende at Kliniske Diætister har kompetencer og viden til at varetage netop denne opgave. I udkastet er det generelt ikke specificeret hvem fagpersoner, fagprofessionelle, ernæringsfaglige og ernæringsprofessioneller er. Der kan derved opstå tvivl om hvem/hvilken faglighed der skal varetage ernæringsindsatsen. Det vil sikre kvaliteten af den ernæringsindsats, der anbefales, hvis ernæringsfaglige og ernæringsprofessionelle præciseres som værende Autoriserede Klinisk Diætister. At arbejde med ældre med uplanlagt vægttab kræver erfaring og overblik over evidensbaseret viden på området, anbefalinger på området, diætprincipper og afvigelser herfra. Kliniske diætister er uddannet til dette. Yderligere i afsnit om Handling og monitorering, beskrives at borger og medarbejdere 27
omkring borgeren, kan få brug for vejledning i at tilpasse ernæringsindsatsen individuelt. Det fremgår ikke af anbefalingen hvilken faglighed, der har kompetencen til at løfte opgaven. Hvorfor der ønskes en præcisering af at en klinisk diætist vil kunne vejlede både borger og medarbejdere omkring borgeren i dette henseende. Erfa-gruppen vil gerne have klarlagt om betegnelsen ældre i de faglige anbefalinger også omfatter demente/kognitivt svage, som ikke kan deltage i en vejledning eller give udtryk for egne ønsker eller behov. Der er stor forskel på, om ældre bor i eget hjem med hjælp fra hjemmepleje eller om de bor på et plejecenter med døgnobservation. Under overskriften: Beskrivelse af den rette ernæringsindsats, fremgår det under afsnit D, side 15 at: Det anbefales, at borgere der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig får foretaget en ernæringsvurdering mindst en gang om måneden. I Sundhedsstyrelsens: Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring sammenfatning af anbefalinger fra 2013, fremgår det på s. 17ff, at ernæringsvurdering anvendes til nærmere udredning af uplanlagt vægttab på minimum 1 kg. Det fremgår, med andre ord ikke, at der skal foretages en ernæringsvurdering en gang om måneden, men at der skal foretages regelmæssig vejning, som hovedregel én gang om måneden. Som diætister i kommunalt regi, vil vi gerne vide, hvad det er vi skal anbefale personalet omkring borgeren. Kommentarer til afsnittet: Ved udskrivelse fra hospital til hjemmet Kommunikation om ernæring på tværs af sektorer er af stor betydning for kvaliteten og videreførelsen af arbejdet med ernæring i kommunalt-/sygehusregi. I de faglige anbefalinger mangler der et snit om Medcoms kommunikationsstandarder og i anbefalingerne bør der henvises til Guide for hjemmepleje-sygehus standarder. En arbejdsgruppe under erfagruppen har arbejdet på at få ernæringsfelter med i den næste udgave af Medcom, og det er lykkes at få ernæringsfelter med i den næste version, som beskrevet i Vejledning om Sygeplejefaglige Optegnelser, samt muligt at vedhæfte filer, f.eks. ernæringsepikrise. I beskrivelsen af god praksis i forhold til iværksættelse af ernæringsindsatser til ældre med uplanlagt vægttab, der udskrives fra hospitalet til hjemmet (side 17), ønskes det præciseret, hvem ernæringsfaglige og ernæringsprofessionelle er- og hvis der er forskel på de to, hvad forskellen i så fald er. Samtidig bør det præciseres hvordan den praktiserende læge kan lave en henvisning til ernæringsfaglige, som I vores optik bør være en klinisk diætist i kommunen. Men mange kommuner har stadig ikke kliniske diætister ansat. 28