19. Bilag 19.1 Bilag 1: Referenceliste med kontaktoplysninger til virksomheder Rapportens fire undersøgelsesenheder: 1. SøgeMedier Kontakt: Tobias Thaastrup-Leth, Projektchef Klamsagervej 21B, 8230 Åbyhøj Tlf.: 7023 1023 CVR-nr.: 31189810 2. DI-Teknik Kontakt: Rasmus Thygesen, Direktør Støberivej 14, 4600 Køge Tlf.: 5657 0066 CVR-nr.: 27581781 3. Systime Kontakt: Mikkel Dall, IT-chef Skt. Pauls Gade 25, 8000 Århus C. Tlf.: 7012 1100 CVR-nr.: 11906842 4. Berlingske Media Kontakt: Gitte Bisse Bertelsen, Kommunikations-chef Pilestræde 34, 1147 København K. Tlf.: 3375 7575 CVR-nr.: 29207313 Side 145 af 156
Andre mulige undersøgelsesenheder: 5. DSV (Forsøgt kontaktet, men fravalgt pga. Salesforce og ingen brug af Google Apps) 6. Nybroe (Opnået kontakt, men fravalgt pga. manglende interesse) 7. ParadIS (Opnået kontakt, men fravalgt pga. manglende viden om indførslen af Google Apps) 8. Guava Århus (Undersøgt virksomhed men fravalgt og ikke kontaktet) 9. EM Nordic A/S (Undersøgt virksomhed men fravalgt og ikke kontaktet) 10. TelemarketingCentret (Undersøgt virksomhed men fravalgt og ikke kontaktet) 11. JokerMedia (Undersøgt virksomhed men fravalgt og ikke kontaktet) 12. Immediad A/S (Undersøgt virksomhed men fravalgt og ikke kontaktet) 13. Enabling (Undersøgt virksomhed men fravalgt og ikke kontaktet) Side 146 af 156
19.2 Bilag 2: Interview med SøgeMedier Interviewet med Tobias Thaastrup-Leth fra SøgeMedier forefindes som elektronisk lydfil på den vedlagte DVD bagerst i rapporten. Herudover er der et elektronisk dokument med udførlige noter fortaget ved efterfølgende gennemlytning af interview. Lydfilen findes i mappen: Interviews\Lydfiler med filnavnet: Bilag_2_SøgeMedier_Interview_Optagelse.mp3 Notefilen findes i mappen: Interviews\Noter med filnavnet: Bilag_2_SøgeMedier_Interview_Noter.docx Side 147 af 156
19.3 Bilag 3: Interview med DI-Teknik Interviewet med Rasmus Thygesen fra DI-Teknik forefindes som elektronisk lydfil på den vedlagte DVD bagerst i rapporten. Herudover er der et elektronisk dokument med udførlige noter fortaget ved efterfølgende gennemlytning af interview. Lydfilen findes i mappen: Interviews\Lydfiler med filnavnet: Bilag_3_DI-Teknik_Interview_Optagelse.mp3 Notefilen findes i mappen: Interviews\Noter med filnavnet: Bilag_3_DI-Teknik_Interview_Noter.docx Side 148 af 156
19.4 Bilag 4: Interview med Systime Interviewet med Mikkel Dall fra Systime forefindes som elektronisk lydfil på den vedlagte DVD bagerst i rapporten. Herudover er der et elektronisk dokument med udførlige noter fortaget ved efterfølgende gennemlytning af interview. Lydfilen findes i mappen: Interviews\Lydfiler med filnavnet: Bilag_4_Systime_Interview_Optagelse.mp3 Notefilen findes i mappen: Interviews\Noter med filnavnet: Bilag_4_Systime_Interview_Noter.docx Side 149 af 156
19.5 Bilag 5: Interview med Berlingske Media Interviewet med Gitte Bisse Bertelsen fra Berlingske Media forefindes som elektronisk lydfil på den vedlagte DVD bagerst i rapporten. Herudover er der et elektronisk dokument med udførlige noter fortaget ved efterfølgende gennemlytning af interview. Lydfilen findes i mappen: Interviews\Lydfiler med filnavnet: Bilag_5_Berlingske_Media_Interview_Optagelse.mp3 Notefilen findes i mappen: Interviews\Noter med filnavnet: Bilag_5_Berlingske_Media_Interview_Noter.docx Side 150 af 156
19.6 Bilag 6: Eksempler på CC i dag CC-LAG CC-TYPE EKSEMPEL Salesforce CRM 218 : er et eksempel på en SaaS. Kunder kan abonnere og tilgå servicen online via en webbrowser på tværs af forskellige platforme - lige fra almindelige computere til mobiltelefoner. Der betales fra $5 USD til 250 USD pr. bruger pr. måned alt efter valg af løsning. 1. Cloud Application Software as a Service (Saas) Google Apps 219 : Indeholder en række mindre SaaS der kan sammenlignes med Microsoft Office applikationerne. Der betales ligesom ved Salesforce per bruger per måned, hvilket pt. er $50 USD pr. bruger pr. måned. Herudover tilbydes der også en gratis udgave med op til 100 brugere - dog med visse begrænsninger i form af mindre e-maillagerplads m.m. Såvel gratis som betalingsudgaven af Google Apps tilbyder tilknytning af eget domænenavn. Google Apps beskrives yderligere i kapitel 5 - Google Apps Microsoft Office Live 220 : Microsofts SaaS udgave af deres traditionelle Office-kontorpakke. Ligesom Google Apps tilbydes Office Live i såvel en gratis som en kommerciel udgave. Workspace tilbyder gratis lagring af op til 5 GB i dokumenter samt deling med op til 100 personer. Small Business udgaven tilbyder ud over Workspace også mulighed for at få tilknyttet sig eget domænenavn, e-mail samt forbedrede samarbejdsværktøjer. Betalingsudgaven afregnes efter dataforbrug samt antallet af brugere. Således koster 10 brugere f.eks. $14.95 USD i måneden. 221 Microsoft Online Services 222 : er Microsofts nyeste tiltag inden for CC. Microsoft Online Services forventes lanceret i maj 2010, hvor det vil tilbyde en række virksomhedsrelaterede samarbejdsværktøjer, som normalvis har været kendetegnet ved on-premises applikationer. Det drejer sig bl.a. om Microsoft Exchange, Microsoft SharePoint m.m. Licenserne skal tilkøbes pr. produkt i mængder af 5 stk. til ca. 30-35 kr. pr. bruger pr. måned. 218 http://www.salesforce.com 219 http://www.google.com/apps - Google Apps uddybes nærmere i kapitel 5 - Google Apps. 220 http://workspace.officelive.com/da-dk/ 221 http://smallbusiness.officelive.com/en-us/pricing 222 http://www.microsoft.com/online/ Side 151 af 156
2. Cloud Software Environment Platform as a Service (PaaS) Google App Engine 223 : er en API/platform der kan bruges til at udvikle og hoste Pyton- og Javabaserede webapplikationer i Googles datacentre. Deres store datacentre gør ifølge Google: [ ] det nemmere at udvikle skalerbare applikationer, som vokser fra én til millioner af brugere, uden at skulle bekymre sig om infrastrukturen. 224 Forskellen fra f.eks. Amazons EC2 er, at Google App Engine via dens omfattende API gør det lettere for programmører at opbygge skalerbare webapplikationer. Dog er programmøren mere låst bl.a. i forhold til kun at kunne udvikle webapplikationer i Python og Java. Herudover tilbyder Google App Engine gratis hosting af webapplikationer på op til 500 MB samt dertilhørende 5 millioner sidevisninger per måned. Derudover betales der pr. forbrug af CPU-tid (computerregnekraft), datalagring samt indgående og udgående internettrafik. Enhedsprisen for de forskellige ressourcer er mellem $0,10- $0,15 USD 225 Første beta version af Google App Engine blev offentliggjort i april 2008 226. Microsoft Azure Service Platform 227 : er Microsofts første udspil i forhold til CC. Azure blev lanceret 2. februar 2010 228 og tilbyder ligesom Google App Engine programmører at udvikle og få hosted deres webapplikationer. Dette sker ligeledes gennem et API, der er opbygget omkring Microsofts velkendte Microsoft Visual Studio programmerings-ide. Ud over hosting på Microsofts servere er det i modsætning til Google App Engine muligt at hoste udviklede webapplikationer lokalt på egne onpremises servere. Azure er med få undtagelser, hvor de tager 2-3 USD cents mere, prismæssigt tilsvarende Google App Engine 229. 3. Cloud Software Infrastructure Infrastructure as a Service (IaaS) Amazon Elastic Cloud Compute (EC2) 230 : er en del af Amazon Web Services der består af 20 CC-services. EC2 tilbyder, at man kan leje virtuelt skalerbart computerregnekraft på Linux og Windows servere til at afvikle egne applikationer. EC2 blev introduceret første gang i en beta i 2006 231. Fordelen ved EC2 er, at man får adgang til kraftigere computerressourcer samtidig med at den er elastisk dvs. skalerbart både hvad angår computerregnekraft og betaling. Man kan således op- og nedjustere den ønskede computerregnekraft inden for få minutter, og der betales kun efter data- eller timeforbrug. Enomaly s Elastic Computing Platform (ECP) 232 : Tilbyder en tilsvarende løsning som Amazons EC2. 223 http://appengine.google.com 224 http://appengine.google.com 225 http://code.google.com/intl/da-dk/appengine/docs/whatisgoogleappengine.html http://code.google.com/intl/da-dk/appengine/docs/billing.html 226 http://code.google.com/intl/da-dk/appengine/docs/roadmap.html 227 http://www.microsoft.com/windowsazure 228 http://www.computerworld.dk/art/54859?cid=4&q=microsoft+azure&sm=search&a=cid&i=4&o=3&pos=4 229 http://www.microsoft.com/windowsazure/offers/popup.aspx?lang=en&locale=en-us&offer=compare_public 230 http://aws.amazon.com/ec2 231 http://aws.typepad.com/aws/2006/08/amazon_ec2_beta.html 232 http://www.enomaly.com Side 152 af 156
Data-Storage as a Service (DaaS) Amazon Simple Storage Service (S3) 233 : er en datalagringsservice lanceret i 2006, der tilbyder dets brugere at lagre og modtage ubegrænsede datamængder. Det betales pr. båndbreddeforbrug for down- og upload, hvor startprisen er $0,15 pr. GB. Samme pris gælder pr. lagret GB pr. måned. Muligheden for billigt og hurtigt at kunne skalere i dataforbrug gør at andre services såsom online synkroniserings- og backupservicen Dropbox.com benytter sig af Amazon S3 som datalagerservice. Communications as a Service (CaaS) Microsoft Connected Service Framework 234 : er en skalerbar serviceløsning, der tilbyder udveksling af kommunikationssessioner som f.eks. VoIP eller videokonference, hvor Quality of Service er afgørende. Servicen videreudvikles dog p.t. ikke længere hos Microsoft. 4. Firmware / Hardware Hardware as a Service (HaaS) Eksempler på Hardware as a Service er datacentre der tilbyder leje af virtuelle og dedikerede servere typisk for større virksomheder. Eksempler på HaaS-udbydere er f.eks. CSC og IBM, der for ofte større virksomheder tilbyder, at disse kan outsource driften af servere til deres datacentre. Berlingske Medier er et eksempel på en større virksomhed, der har valgt at outsource dele af serverdriften til CSC. Tabel 8: Oversigt over CC-typer (Egen udarbejdelse) 233 http://aws.amazon.com/s3/ 234 http://msdn.microsoft.com/da-dk/library/bb931207(en-us).aspx Side 153 af 156
19.7 Bilag 7: Interviewguide Nedenstående spørgsmål er brugt i forbindelse med de delvist strukturerede interviews foretaget hos hhv. SøgeMedier, DI-Teknik, Systime og Berlingske Media. 1. Generel introduktion til virksomheden 1. Kan du kort ridse virksomhedens historie op? 2. Hvordan er virksomheden struktureret? (afdelinger - hvis muligt et org. diagram)? 3. Hvad er grundlaget for at drive forretning? (vission/mission) 4. Hvordan er indtjeningen fordelt? 5. Hvad består virksomhedens kernekompetencer af? 1. Hvordan relaterer de sig til hinanden? 2. Hvilken information og data er mest nødvendig for kernekompetencerne? 6. Hvilken rolle spiller IT overordnet set i jeres virksomhed? 2. Forretningsarkitektur og Google Apps 1. Hvordan forløb beslutningsprocessen om at skifte? 1. Hvem traf beslutningen om at skifte til Google Apps? 1. Hvorfor var det netop denne/disse person(er)? 2. Hvad var direktørens rolle under skiftet? 1. Hvordan kan direktøren karakteriseres? (It-kyndig?) 2. Hvilke forretningsmæssige overvejelser lå bag skiftet til Google Apps? 3. På hvilken måde understøtter Google Apps virksomhedens vision/mission? 2. Hvordan blev der med implementeringen af Google Apps taget højde for afdelingernes selvstændige arbejdsmetoder? 3. Hvor mange benytter Google Apps i virksomheden? 4. Hvordan understøtter Google Apps jeres kernekompetencer? 5. Hvilke IT-services og applikationer er derudover vigtige for kernekompetencerne? 3. IT i virksomheden 1. Benytter virksomheden sig af en IT-strategi? 1. Hvad består den af? Side 154 af 156
2. Hvad er strategien for at holde hardware og software opdateret? 3. Hvilke IT-services og applikationer er de vigtigste for virksomhedens daglige drift? 1. Hvilke af disse IT-services er nødvendige på tværs af afdelingerne i virksomheden? 2. Gør virksomhedens afdelinger brug af forskellige systemer eller applikationer? 4. Hvordan så IT-infrastrukturen ud, før skiftet til Google Apps? 5. Hvilke Google Apps-teknologier benytter I jer af? 1. Hvorfor netop disse teknologier? 2. Hvilke områder blev erstattet af Google Apps? 3. Hvordan blev Google Apps integreret med eksisterende intern ITinfrastruktur? 1. Hvordan forløb det? (Evt. problemer) 2. Hvordan påvirkede Google Apps jeres arbejdsmetoder? 4. Overvejelser i forbindelse med skiftet til Google Apps 1. Hvordan blev I opmærksomme på Google Apps? 2. Hvad var argumenterne for at skifte til Google Apps? 1. Hvad var det afgørende argument? 2. Overvejede I at imødekomme behovene ved at investere i intern ITinfrastruktur? 3. Overvejede I at benytte alternative SaaS-løsninger end Google Apps? 4. Hvilken betydning har skiftet haft for udgifter/tidsforbrug vedrørende IT? 3. Hvad var argumenterne for ikke at skifte til Google Apps? 4. Hvad bestod succeskriterierne af i forbindelse med skiftet til Google Apps? 5. Hvilke overvejelser har I gjort jer i forbindelse med: 1. Ejerskab af det data, som nu ligger hos Google? 2. Sikkerhed af det data, som nu ligger hos Google? 1. Backup? 2. Har I været udsat for at miste data? 3. Hvordan håndterer I data, fra fratrådte medarbejdere? 3. Support, hvis I støder på nogle problemer? 4. Tilgængelighed af jeres data? 5. Muligheden for at op- og nedskallere efter behov? (medarbejdere, udsving i produktion/efterspørgsel) 6. Økonomi (Startomkostninger, nedsat effektivitet og besparelser)? Side 155 af 156
7. Eksisterende IT-ansatte, som tidligere tog sig af de områder, der nu varetages af Google? 8. Specialtilpasning af de valgte systemer fra Google Apps? 9. Leverandørens omdømme? 5. Resultatet af skiftet 1. På hvilken måde lever Google Apps op til jeres forventninger? 2. På hvilken måde lever Google Apps ikke op til jeres forventninger? 3. Hvordan har medarbejderne taget imod Google Apps? 4. Er I gået tilbage til nogle af de eksisterende systemer igen, efter implementeringen af Google Apps? 5. Hvis I kunne gøre noget om mht. skiftet, hvad skulle det så være? 6. Fremtiden med SaaS og Google Apps 1. Har I overvejet at implementere flere produkter fra Google Apps? 2. Har I overvejet at udskifte flere interne IT-systemer med SaaS? 1. Har I overvejet hvem udbyderne skal være? 3. Hvordan ser IT-infrastrukturen i virksomheden ud om 5 år? 1. Hvilke forventninger har I til Google? 2. Hvilke tiltag kunne Google foretage, som ville interessere jer? 1. Savner I konkret nogle services? 4. Hvis du skal give ét godt råd videre vedrørende implementationen af Google Apps, hvad skal det så være? Side 156 af 156