Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU

Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU 23-04-2014

Et fælles patentsystem i EU Program 16.00: Introduktion og velkommen v. Martin Bonde, DANSK BIOTEK 16.10: Hvordan kommer det fælles EU patentsystem til at fungere sammenlignet med det nuværende system? v. European Patent Attorney Peter Markvardsen, ZBM Patents) 16.30: Brug af patentering i et dansk biotekselskab, v. Anders Hedegaard, CEO, Bavarian Nordic 16.50: Hvad skal danskerne stemme d. 25. maj? v. advokat Peter-Ulrik Plesner, Plesner Advokatfirma 17.10: DTU og det fælles EU patent v. Marianne Thellersen, Koncerndirektør for Innovation og Entreprenørskab, DTU 17.30: Afrunding Chair: Niels Westergaard, Biopeople 23-04-2014

Et fælles patentsystem i EU DANSK BIOTEK og Biopeople eftermiddagsmøde d. 22.4. 2014 kl. 16.00-17.30 Benzon Auditoriet, Universitetsparken 2, 2100 København Ø, Danmark Peter Markvardsen, European Patent Attorney, Partner 1

Introduktion Heri vil kort blive forklaret, hvordan det fælles EU patentsystem kommer til at fungere sammenlignet med det nuværende system. Mere detaljeret information kan e.g. findes: - Kronik Politiken af HENRIK SASS LARSEN og NICK HÆKKERUP dateret 27/1-14 med titlen Der er kun fordele ved patentreformen (Bilag 1) - Artikel af Peter-Ulrik Plesner (Advokat) i Berlingske dateret 11/2-14 med titlen Syv grunde til et ja til patentreformen (Bilag 2) -ADIPA ((tidligere Patentagentforeningen) FAKTA-ARK PATENTREFORMEN,FOLKEAFSTEMNING 25. MAJ 2014 (Bilag 3) -Via linket: http://www.patentreformen.dk/ -Via linket http://www.unified-patent-court.org/ Heri er brugt dagligdagssprog i.e. måske ikke 100% juridisk set korrekt sprog det er for at lette forståelsen. 2

Introduktion (2) KUN 4 PCT. AF DANSKE VIRKSOMHEDER ER AKTIVE MED PATENTER, MEN: De 4 pct. patentaktive virksomheder beskæftiger 37 pct. af alle ansatte i danske virksomheder (2011) De 4 pct. patentaktive virksomheder skaber 40 pct. af omsætningen i alle danske virksomheder (2011) De 4 pct. patentaktive virksomheder har 37 pct. vækst i omsætning mod gennemsnitlig 23 pct. vækst for alle danske virksomheder (2011) De 4 pct. patentaktive virksomheder tegner sig for over 55 pct. af den danske eksport (Danmarks Statistik 2013) Historisk set, har lande med stærke patent systemer været teknologisk førende (USA er et eksempel) 3

Nuværende system European Patent Office (EPO) udsteder såkaldte EP patenter Når udstedt, bliver EP patentet til et såkaldt bundt af nationale patenter Det vil sige, for at opretholde patentet skal der laves relevante oversættelser og betales årlige skatter/afgifter i hvert land. - Dette er dyrt (omkring 6000 15000 Euro per år) Hvis konkurrent der laver en kopi af ens produkt skal fjernes fra markedet skal den samme patent sag køres i flere lande (e.g. DK, SE, DE, UK osv.) - Dette er meget dyrt og besværligt 4

Nuværende system (2) European Patent Office (EPO) er generelt anerkendt som værende et af verdens bedste (fagligt dygtig) patent kontorer. EPO er generelt anerkendt som fagligt bedre end specielt nationale patent kontorer i mindre EU lande. Et fagligt dygtigt patent kontor har mange fordele e.g. for det lille firma, idet risikoen for at et stort firma uretsmæssigt får et patent udstedt, er mindre. 5

Fremtidigt fælles patentsystem i EU Patent systemet vil KUN blive EU harmoniseret EFTER patent udstedelse af EPO. Det vil sige, der bliver INGEN ændring i hvad (e.g. software) der kan fås patent på, idet det stadig er EPO (som i dag) der vil udstede patenterne Der vil komme et såkaldt EU enhedspatent - Kun betale årlig skat/afgift et sted i.e. det bliver meget nemmere og billigere end i det nuværende system Der vil komme EU fælles patentdomstol - En konkurrent der laver en kopi af ens produkt i flere lande (e.g. DK, SE, DE, UK osv.) kan fjernes fra markedet med en fælles retssag - i.e. det bliver meget nemmere og billigere end i det nuværende system 6

Fremtidigt fælles patentsystem i EU (2) EU fælles patentdomstol vil få mange sager den bliver fagligt dygtig/erfaren. Nationale patent domstole i mindre lande har relativt få sager. Hvis et mindre firma har en objektivt set god sag, vil det være en stor fordel at have en fagligt dygtig/erfaren patent domstol. Et større firma med en objektivt set tvivlsom sag, vil have sværere ved at snyde en fagligt dygtig/erfaren patent domstol. Et lille Dansk firma kan i dag have svært ved at fjerne en kopi konkurrent fra markedet i e.g. Portugal i fremtiden bliver dette meget lettere, hvis DK firmaet har en objektivt set god sag. 7

Nogle effekter af JA/NEJ JA Skal ikke betale ekstra for patent i DK fælles EU patent vil dække DK NEJ Ekstra skat/afgift til at have patent i DK Kan bruge regional EU patent domstol med Danske dommere, som måske kommer til at ligge i København Kan IKKE bruge regional EU patent domstol 8

Fordele ved et JA I lyset af blandt andet ovenstående, mener jeg, at der er mange fordele ved det nye fælles patentsystem i EU. Jeg mener derfor, at man skal stemme JA til EU patent afstemningen d. 25 maj. 9

Fordele ved et NEJ Personligt, kan jeg ikke se nogen signifikante fordele ved at stemme NEJ Nogle (e.g. DF) vil sige, at det er vigtigt at en patent sag bliver afgjort af en national dansk domstol og dette sikres ved et NEJ. En jurist (e.g. Morten Messerschmidt) burde vide, at dette generelt ikke bliver tilfældet i praksis. I praksis kan det forventes, at den lille Danske domstol automatisk vil følge en afgørelse fra den fagligt erfarne/dygtige EU patent domstol i.e. hvis et patent fra et e.g. et DK firma er blevet erklæret ugyldigt ved EU domstolen så vil det i praktisk også være ugyldigt i DK. Det værste der kunne ske, ville være, hvis DK domstole skulle begynde at lave mærkelige afgørelser, som ville være signifikant forskellige fra EU domstolen dette ville gøre DK til et mærkeligt og usikkert land at investere penge i. 10

Fordele ved et NEJ (2) Hvis DK siger NEJ så kunne det være, at et mindre firma (e.g. fra Holland) ville glemme at betale den separate ekstra skat/afgift i DK og dermed kun have sit fælles EU patent i.e. i DK vil det Hollandske firma ikke have patent. Hvis et DK firma lever af kopi produkter og kun sælger i DK kunne dette (i.e. ikke patent i DK) ses som en fordel. Jeg ved ikke, hvor mange kopi firmaer der er i DK en del kopi produkter kunne nok laves billigere i e.g. Polen eller Kina. Store multinationale firmaer vil generelt ikke glemme DK så DK patent fri situationen vil i praktisk generelt opstå ved mindre firmaers patenter. Hvis NEJ så vil lille DK firma ikke være beskyttet af fagligt erfarne/dygtige EU patent domstol det medfører, at et e.g. stort multinationalt firma ville kunne køre en sag mod det lille DK firma ved en relativt uerfaren DK domstol. 11

Bilag Bilag 1: Kronik Politiken af HENRIK SASS LARSEN og NICK HÆKKERUP dateret 27/1-14 med titlen Der er kun fordele ved patentreformen Bilag 2: Artikel af Peter-Ulrik Plesner (Advokat) i Berlingske dateret 11/2-14 med titlen Syv grunde til et ja til patentreformen Bilag 3: ADIPA ((tidligere Patentagentforeningen) FAKTA- ARK PATENTREFORMEN,FOLKEAFSTEMNING 25. MAJ 2014 (Bilag 3) 12

BAVARIAN NORDIC VACCINER TIL INFEKTIONSSYGDOMME OG CANCER MØDE DANSK BIOTEK APRIL 2014 1

Cancerimmunterapier og vacciner imod infektionssygdomme Grundlagt i 1994 To fase 3 programmer Stærk patentposition Noteret på NASDAQ OMX Markedsværdi: DKK 2,7 mia. 450+ medarbejdere i Danmark, Tyskland og USA 2

FORSKNING, UDVIKLING OG PRODUKTION R&D Infektionssygdomme München, Tyskland Forsknings- og udviklingslaboratorier inden for infektionssygdomme Cirka 110 medarbejdere Hovedkontor og produktion Kvistgård, Danmark 9,000m2 med produktion og administration Opførelse af nyt produktionsanlæg i gang til fremtidig produktion af PROSTVAC Cirka 250 medarbejdere R&D Cancerimmunterapi Mountain View, USA Forsknings- og udviklingslaboratorier inden for cancerimmunterapi Cirka 80 medarbejdere 3

FORRETNINGSOMRÅDER CANCERIMMUNTERAPI INFEKTIONSSYGDOMME Udviklingsprojekter inden for de største cancerformer Førende projekt: PROSTVAC Lovende resultater i fase 2 Fase 3 pågår Bred anvendelse teknologiplatform Udviklingsprojekter inden for bioforsvar og kommercielle vacciner Førende produkt: IMVAMUNE Godkendt i EU og Canada Fase 3 pågår i USA Væsentlig omsætning fra igangværende vaccineleverancer til den amerikanske regering 4

REGNSKAB OG FORVENTNINGER OMSÆTNING GENERERES PRIMÆRT AF: OMSÆTNING OG RESULTAT, 5 ÅR Vaccineleverancer til USA Udviklingskontrakter med USA DKK mio. 1.000 500 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014E -500 2013 RESULTAT Omsætning Resultat før skat Kapitalberedskab (31. dec.) DKK 1.213 mio. DKK 6 mio. DKK 652 mio. FORVENTNINGER TIL 2014 Omsætning DKK 1.200 mio. Resultat før renter og skat DKK 0 mio. Kapitalberedskab (31. dec.) DKK 600 mio. 5

PATENTER - VORES FUNDAMENT FOR VÆKST Bavarian Nordic har rettigheder til ca. 920 patenter og 375 verserende patentansøgninger Vi bruger ca. 20 mill. kr. årligt på patent området Uden en stærk patent portefølje har vi ingen forretning Salg, partneraftaler og kapitaltilførsel 6

EU S PATENTREFORM OG BN 1. Det bliver lettere og billigere at ansøge om patenter: En ansøgning dækker 25 lande 2. Patentdomstolen gør det lettere og bedre at beskytte sine patenter: Én retssag dækker 25 EU lande og vi undgår landespecifikke afgørelser Kvalificerede dommere 7

This presentation includes "forward-looking statements" that involve risks, uncertainties and other factors, many of which are outside of our control, that could cause actual results to differ materially from the results discussed in the forward-looking statements. Forward-looking statements include statements concerning our plans, objectives, goals, future events, performance and/or other information that is not historical information. We undertake no obligation to publicly update or revise forward-looking statements to reflect subsequent events or circumstances after the date made, except as required by law.

Patentdomstolen - UPC v/ advokat Peter-Ulrik Plesner, partner Dansk Biotek 22. april 2014

Problem med nuværende ordning EP-patenter udstedes centralt Men efter udstedelsen er der tale om nationale patenter Modstridende afgørelser om gyldighed og krænkelse ved nationale domstole Omkostninger ved flere parallelle sager Manglende forudsigelighed 22. april 2014 Dansk Biotek

Baggrunden I Luxembourg-konvention om EF-patenter fra 1975 trådte aldrig i kraft Problem domstolsordningen Ønske om et patent, der dækker alle EPO-lande ideelt uden krav til oversættelser Ønske om en domstolsordning, der afgør gyldighed og krænkelse for alle EPO-lande 22. april 2014 Dansk Biotek

Baggrunden II Efter EU-Domstolens udtalelse af 8. marts 2011 kan en ordning kun omfatte EUlande Spanien og Italien krævede oversættelser på linje med UK, Tyskland og Frankrig Enhanced co-operation Italien og Spanien er ikke med i enhedspatentet Spanien og Polen er ikke med i domstolsordningen 22. april 2014 Dansk Biotek

Enhedspatentet Udstedes af EPO, som vi i dag kender fra EP-patenter med beskrivelse på engelsk, tysk eller fransk Krav oversættes til alle tre sprog Ensartet retsvirkning betyder, at det giver samme beskyttelse i alle deltagende medlemsstater, og at det kun kan begrænses, ugyldiggøres og overdrages for alle deltagende medlemsstater 22. april 2014 Dansk Biotek

UPC's eksklusive kompetence Spørgsmål om krænkelse af EP-patenter, enhedspatenter og SPC Ugyldighedssager om EP-patenter, enhedspatenter og SPC Erstatningskrav Krav om prior use I overgangsordningen på 7 år (eventuelt + 7 år) kan patenthaver opte-out for EPpatenter med tilhørende SPC 22. april 2014 Dansk Biotek

UPC's opbygning Første Instans domstole Den centrale afdeling, det vil sige nu delt i 3 sektioner - 2 juridiske dommere af forskellig nationalitet og en teknisk kvalificeret dommer Lokale afdelinger - Mindre end 50 anlagte sager pr. år i 3 år: 1 lokal juridisk dommer og to fra et andet land fra "dommerpuljen" fra sag til sag - Flere end 50 anlagte sager pr. år i 3 år: 2 lokale juridiske dommere og en fra et andet land fra "dommerpuljen" evt. på langtidsbasis. Max 4 lokale afdelinger i et land Regionale afdelinger for 2 eller flere stater - To dommere fra de pågældende lande og fra et land udenfor regionen fra "dommerpuljen" Lokale og regionale afdelinger kan bede om en teknisk kvalificeret dommer 22. april 2014 Dansk Biotek

UPC's opbygning Appeldomstolen i Luxembourg, 3 juridiske dommere af forskellig nationalitet og 2 teknisk kvalificerede dommere Registreringskontoret Sverige laver regional afdeling med de baltiske lande Politisk aftale om dansk national afdeling Finsk national afdeling 22. april 2014 Dansk Biotek

Værneting [ ] anlægges de [ ] omhandlede søgsmål ved: a) den lokale afdeling i den kontraherende medlemsstat, hvor den faktiske krænkelse eller truslen om krænkelse har fundet sted eller kan finde sted, eller den regionale afdeling, som den pågældende kontraherende medlemsstat deltager i, eller b) den lokale afdeling i den kontraherende medlemsstat, hvor sagsøgte [ ] har sin bopæl eller sit hovedforretningssted [ ] eller den regionale afdeling, som den pågældende kontraherende medlemsstat deltager i 22. april 2014 Dansk Biotek

Bifurcation Der kan fremsættes modkrav om ugyldighed under et søgsmål om krænkelse. Den pågældende lokale eller regionale afdeling har skønsbeføjelse til - efter at have hørt parterne enten: a) at fortsætte både med søgsmålet om krænkelse og med modkravet om ugyldighed og anmode Førsteinstansdomstolens præsident om fra dommerpuljen at allokere en teknisk dommer med kvalifikationer og erfaring inden for det pågældende tekniske område b) at henvise modkravet om ugyldighed til afgørelse i den centrale afdeling og suspendere eller fortsætte med søgsmålet om krænkelse eller c) med parternes godkendelse at henvise sagen til afgørelse i den centrale afdeling Hvis retten vælger bifurcation, jf. b), er det afgørende spørgsmål, om krænkelsessagen suspenderes eller fortsætter Der kan afsiges dom om krænkelse, selvom ugyldighedssagen ikke er afgjort 22. april 2014 Dansk Biotek

Procesformen Afgørelse fra 1. Instans inden 1 år Mundtlig forhandling på en dag Processtoffet skal fremlægges med stævning/svarskrift. "Front loaded system". Meget dommerstyret proces Ringe mulighed for fremlæggelse af nye beviser under appel 22. april 2014 Dansk Biotek

Kommentar Det er et meget patenthaver-venligt system Patenthaver kan vælge værneting og derved sprog Patenthaver kan søge at udskyde modkrav om ugyldighed Helt afgørende hvordan de første dommere udfylder systemet Kommer systemet til at leve op til Proportionality, Flexibility and Fairness? Risiko for patenthaver: Alle æg i en kurv 22. april 2014 Dansk Biotek

Begrundelse for svaret Enhedspatentet er en god og elegant løsning Det er et tilbud til patentaktive virksomheder - Kan opte-out i overgangsordning for EP-patenter - Kan søge nationalt - Kan anvende brugsmodeller Domstolssystemet er efter min opfattelse ikke afbalanceret Danske virksomheder bliver under alle omstændigheder omfattet af ordningen for hovedparten af EU-lande Det bliver billigere med en retssag for UPC frem for flere parallelle sager En dom fra UPC vil givet (indirekte) få virkning i Danmark Udenfor kan vi ikke påvirke systemet, og vi følger ikke med i udviklingen Er vi med, kommer der danske dommere med 22. april 2014 Dansk Biotek

Spørgsmål? 22. april 2014 Dansk Biotek

Enhedspatentets indflydelse på DTU Marianne Thellersen, Koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurship, 22. april 2014 23-04-2014

DTU til gavn for samfundet - kommercialisering er ét element DTU s Mission: Industri/ virksomheder DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Universitetet Vækst & arbejdspladser Funding/ Investorer Offentlig sektor 2 Danmarks Tekniske Universitet 23.04.2014

DTU benytter patentsystemet for at understøtte kommercialisering DTU s forpligtelser: (Forskeropfinderloven, lov 347) 1: Denne lov har til formål at sikre, at forskningsresultater frembragt vha. offentlige midler nyttiggøres for det danske samfundet ved erhvervsmæssig udnyttelse Patent før publicering: Nogle virksomheder ønsker beskyttelse af rettigheder før de vil investere penge i videreudvikling af opfindelser DTU har fokus på patenter 3 Danmarks Tekniske Universitet 23.04.2014

Udnyttelse af patenterne Opfindelse DTU Patent Spin-outs SMV er Store virksomheder Industrien Effekt Samfundet 4 Danmarks Tekniske Universitet 23.04.2014

Stigende interesse i patenter på DTU 200 160 Opfindelsesanmeldelser 147 169 120 80 40 87 103 0 2010 2011 2012 2013 Antal indleverede patentansøgninger i 2013 Prioritetsskabende ansøgninger 114 PCT-ansøgninger 58 EP-ansøgninger (national fase) 22 5 Danmarks Tekniske Universitet 23.04.2014

I 78% af tilfældene vil enhedspatent give en bredere dækning til samme omkostning 50 43 % 40 35 % 30 20 22 % 10 0 <4 4-6 >6 Antal EP-lande der er valideret i 6 Danmarks Tekniske Universitet 23.04.2014

Enhedspatentets indflydelse på DTU DTU s patenter bringes i spil af virksomhederne, derfor er DTU s holdning omkring enhedspatentet neutralt Enhedspatentet er en ekstra mulighed Historisk set ville DTU kunnet have fået en bredere dækning for samme eller mindre omkostning i 78% af patenterne DTU s patentaftagere er ofte SMV er, for hvilke enhedspatentet må anses at være en fordel med en sagsbehandling og to sprog Hvorvidt bredere patentbeskyttelse for DTU-ejet patenter vil være til mere gavn for samfundet kan diskuteres 7 Danmarks Tekniske Universitet 23.04.2014