Velkommen som fagmentor
Indhold Hvad er fagmentorer? Rammer for det frivillige arbejde Aftale om frivilligt arbejde som fagmentor Børneattest Hvad er det, du er i gang med at lave? Har du løst en lignende opgave før, hvor det gik godt? Hvad gjorde du? Er der noget, du gerne have hjælp til? Jeg kan se, at det driller lidt. Hvad bøvler du med? Hvad skal det være, når det er færdigt? Hvordan og hvornår kan jeg hjælpe dig?
Hvad er fagmentorer? I samarbejde med Dansk Metal har Fastholdelseskaravanen, Ministeriet for Børn og Undervisning etableret ordninger med frivillige fagmentorer. Fagmentorerne er hovedsagligt pensionerede fagfolk, som findes af den lokale faglige organisation, og som støtter unge i deres uddannelse i samarbejde med en erhvervsskole. Fagmentorerne møder normalt op en gang om ugen på erhvervsskolen og er til stede sammen med lærerne og de unge i værkstedsundervisningen. Baggrund for initiativet Der er desværre et stort frafald fra erhvervsuddannelserne, og dette gælder ikke mindst for unge med etnisk minoritetsbaggrund. Flere af dem, der falder fra, har en kombination af de faglige, personlige eller sociale udfordringer og kan have behov for støtte for at kunne gennemføre. Fastholdelseskaravanen vurderede i 2010 at omdrejningspunktet for en sådan støtte kunne være fagfagligheden og indledte derfor et samarbejde med Dansk Metal med henblik på gøre forsøg med involvering af seniorer og efterlønnere som fagmentorer. Disse personer skulle støtte eleverne i undervisningssituationen med udgangspunkt i deres faglighed. Denne fagmentorstøtte er hovedsageligt tiltænkt elever i grundforløbene og skal styrke både de etniske minoritetsunges og andre unges evner til at gennemføre en erhvervsuddannelse i de uddannelser, der relaterer sig til metalområdet. Initiativet er gennemført som pilotforløb siden 2010 i udvalgte lokalafdelinger med meget gode erfaringer. Det er for både for elever, seniorer, organisationer og skoler blevet en winwin situation. Formål Indsatserne har til hensigt at vække de unges appetit på fagene ved at lade dem møde fagfolk, der har en identitet i faget/erhvervet og har en faglig historie. Ligeledes er det hensigten at skabe en meningsfuld aktivitet for seniormedlemmerne, som derved medvirker til overlevering af faglige traditioner og indføring af en ny generation i faget. Fagmentorkorpset bidrager til at hjælpe de enkelte elever gennem konkrete faglige eller personlige udfordringer således, at de kan gennemføre uddannelsen, og det medvirker til skabe et socialt fundament for den enkelte elev i uddannelsesforløbet. Det bidrager til at styrke elevens faglige identitet, indsigt, stolthed og kendskab til fagets traditioner samt yder praktisk støtte i forbindelse med fremskaffelse af praktikplads.
Fagmentorens opgave Fagmentorens opgave består hovedsageligt i at være den betydningsfulde voksne, der med udgangspunkt i nogle af de faglige spørgsmål, som opstår i undervisningsrummet eller i forbindelse med uddannelsen, kan lytte til de unge og støtte dem i deres usikkerhed. Den faglige relation mellem fagmentorerne og de unge giver ofte fagmentorerne en naturlig adgang til at hjælpe de unge i sociale og personlige spørgsmål. Fagmentorernes opgaver kan være faglig støtte, praktisk vejledning, eller samtaler og vejledning i forbindelse med sociale eller personlige udfordringer. Fagmentorerne møder normalt i et fast tidsrum en eller to dage om ugen på en erhvervsskole og er til stede i værkstedsundervisningen. Organisering Aktiviteterne er forankret hos Dansk Metals lokalafdelinger. Lokalafdelingen rekrutterer seniorer, forestår driften af fagmentor korpset og understøtter dialogen mellem fagmentorer og skolen. Det lokale uddannelsesudvalg inddrages og orienteres tidligt om indsatsen. Erhvervsskolen tager ligeledes ejerskab for indsatsen og sikrer en god dialog mellem fagmentorerne og underviserne. Kontakt For yderligere information: Johan Linde, tlf. 2565 9297, e-mail johan.linde@uvm.dk. Læs mere http://www.fastholdelseskaravanen.dk/fagmentor
Rammer for det frivillige arbejde Det er vigtigt, at der er klare aftaler omkring samarbejdet mellem den faglige organisation og skolens ledelse og mellem skolens lærere og dig som fagmentor. Skolen skal kunne regne med, at du møder op på de aftalte tidspunkter og meddeler afbud i forbindelse med rejser eller sygdom. Sørg for at få en fast aftale om, hvilken person hos din faglige organisation du kan kontakte med spørgsmål, og hvilken lærer på skolen du skal kontakte ved afbud. Det kan derfor være relevant at udveksle telefonnumre og eventuelt e-mailadresser med kontaktpersonen i den faglige organisation og læreren på skolen. Du er som fagmentor tilknyttet en lokalafdeling af din faglige organisation, og hvis du har spørgsmål til arbejdet som frivillig, kan du henvende dig til din lokalafdeling. Herunder kan du se nogle af de emner, som danner rammer for arbejdet. Forsikring Du er som udgangspunkt forsikret af lokalafdelingen i funktionen som fagmentor. Afklar forsikringsspørgsmål med lokalafdelingen før arbejdet påbegyndes. Dagpenge og efterløn Fagmentorindsatsen er frivilligt arbejde, der ikke vil kunne udbydes som almindelig lønarbejde, og det medfører derfor ikke fradrag i dagpenge eller efterlønsydelse. Læs mere om dette i Regler for dit frivillige arbejde, når du modtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn fra frivillighed.dk. Arbejdstøj Når du er på værkstedet skal du anvende det påkrævede sikkerhedsudstyr og arbejdstøj. Du kan låne dette af lokalafdeling eller erhvervsskolen. Kørsel Hvis du har transportudgifter, som du ønsker dækket i forbindelse med fagmentorarbejdet, så kan du mod dokumentation få godtgjort disse. Transport afregnes i henhold til dokumenterede udgifter eller til den lave kørselsgodtgørelsessats.
Forplejning Dine forplejningsbehov i forbindelse med fagmentorarbejdet kan dækkes af lokalafdelingen eller erhvervsskolen i rimeligt omfang. Aftale om frivilligt arbejde For at du kan dokumentere, at dit arbejde som fagmentor er frivilligt og ulønnet, underskriver du før arbejdet påbegyndes en aftale om frivilligt arbejde som fagmentor. Børneattest Du vil i arbejdet som fagmentor sjældent møde børn under 15 år, men du bedes alligevel udfylde en børneattest, da det via arbejdet vil være muligt at få kontakt til mindreårige. Tavshedspligt Du underlægger dig frivillig tavshedspligt i arbejdet som fagmentor. Det betyder, at du forpligter dig til at overholde tavshedspligt med hensyn til de personlige oplysninger og private forhold om eleverne, som du får kendskab til gennem dit frivillige arbejde.
Aftale om frivilligt arbejde som fagmentor Fagmentorer er frivillige, der med udgangspunkt i den lokale faglige organisation støtter unge i deres uddannelse i samarbejde med en erhvervsskole. Arbejdet er ulønnet. Frivillig fagmentor Navn Adresse Post nr./by Telefon nr. E-mail (evt.) Organisation Ovenstående tilknyttes som fagmentor i følgende organisation: Organisation Adresse Post nr./by Telefon nr. E-mail Kontaktperson Den frivillige forpligter sig ved sin underskrift til at kontakte aktivitetens kontaktperson ved sygdom og fravær, informere om adresseændringer og at informere A-kassen om nødvendigt. Den frivillige forpligter sig ved sin underskrift til at overholde tavshedspligt med hensyn til de personlige oplysninger og private forhold, som den frivillige får kendskab til gennem sit frivillige arbejde. Tavshedspligten er gældende så længe den frivillige er tilknyttet fagmentorkorpset, men også når den frivillige ophører sit arbejde som fagmentor. Aftalen træder i kraft d.d. og kan opsiges fra begge sider med øjeblikkelig virkning. Dato og underskrift (fagmentor) Dato og underskrift (kontaktperson)
Børneattest Vejledning til udfyldelse Blanketten vedrører rekvisition af Børneattest fra Det Centrale Kriminalregister. Blanketten kan udfyldes og fremsendes til Kriminalregisteret med almindelig post. Lokalafdelingen skal udfylde og underskrive persondelen (øverste del af rekvisitionen). Samtykkeerklæringsdelen (midterste del) kan enten udfyldes af lokalafdelingen eller af personen selv. Det skal anføres, hvem der gives tilladelsen til at indhente oplysningerne. Det skal endvidere anføres, til hvem eventuelle oplysninger om strafbare forhold skal videregives (ikke personen selv), f.eks. en navngiven person hos lokalafdelingen, eller til en overordnet organisation. Samtykkeerklæringen skal dateres og underskrives af den person, der ønskes oplysninger om. Returadresse skal angives i rubrikken 'Returneres til'. Felterne under "Børneattesten vedrører" (nederste del af rekvisitionen) skal ligeledes udfyldes med navn og efternavn på den person, der ønskes oplysninger om. Blanketten sendes med almindelig post til Rigspolitiet, Kriminalregisteret. Adressen fremgår af blanketten. Eventuelle spørgsmål vedrørende indhentelse af børneattester kan besvares på telefon 35 21 62 16 på hverdage mellem kl. 10-14. Vejledning til opbevaring Når foreningen, virksomheden eller myndigheden modtager børneattesten fra Rigspolitiet, Kriminalregisteret, kan nederste del af blanketten (under den stiplede linje) opbevares. Uddrag af bekendtgørelse for Det Centrale Kriminalregister 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens 222, 222, jf. 224 og 225, og 235 samt om overtrædelse af 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk.1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes. Stk. 4. Ved fremsættelse af begæring om videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal den af Rigspolitichefen udformede blanket til rekvisition af særlige oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister anvendes. Stk. 5. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1.