ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

Relaterede dokumenter
Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE

FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER

AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

MAVESUNDHED HOS POLTE

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017

SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT

FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE

HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

Fodring af smågrise og slagtesvin

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

Det lugter lidt af gris

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Ændringer i normer for næringsstoffer

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Værdi af frie aminosyrer

DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

Fravænning uden medicinsk zink

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

Transkript:

Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes produktivitet. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING STEFFEN HANSEN UDGIVET: 31. AUGUST 2011 Dyregruppe: Fagområde: Nøgleord: Smågrise Ernæring smågrise, produkttest, foderadditiv, æteriske olier, Origina Sammendrag En afprøvning af produktet Origina i foder til smågrise viste ikke signifikant effekt på smågrisenes produktivitet. Smågrisene indgik i forsøget ved 4-ugers-alderen og deltog i forsøget i perioden fra 4-10 uger. Der blev i alt indsat 582 grise i forsøget pr. forsøgsgruppe fordelt på 42 hold. I afprøvningen indgik en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe, der fik tildelt foder med Origina. I fravænningsblandingen var der tilsat 1 kg Origina pr. ton foder, mens der i smågriseblandingen blev tilsat 500 gram Origina pr. ton foder. Analyser af foderet viste, at der var god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer med undtagelse af energiindholdet. Energiindholdet lå 2-3 FEsv under det 1

beregnede indhold i alle blandinger med undtagelse af smågriseblandingen anvendt i gruppe 2, hvor antallet af FEsv stemte overens med det beregnede. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har Projekt ID: VSP09/10/52 samt journalnr.: 3663-D-09-00460. Baggrund Danske svineproducenter har løbende mulighed for at vælge nye produkter og blandinger til smågrise. Det er derfor relevant at få belyst produktionsværdien af at anvende nye produkter, så det økonomiske udbytte kan vurderes. Det svenske firma Oregofarm ønskede at få dokumenteret effekten på smågrises produktivitet af at tilsætte produktet Origina til smågrisefoder. Origina indeholder 5 pct. af den æteriske olie Origanum aetheroleum udvundet af Origanum vulgare ssp. Hirtum. Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af Origina i foderblandinger til smågrise. Effekten af Origina blev målt på grisenes produktivitet beregnet ud fra tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse. Materiale og metode Forsøget blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj, som er en SPF-besætning med grise fra 7 til 105 kg. Forsøget blev gennemført i smågrisestaldene, hvor der er to forskellige sektionsstørrelser. I den første type sektion er der 12 stier pr. sektion med 16 grise pr. sti og i den anden type sektion er der 18 stier pr. sektion med 11 grise pr. sti. Cirka en tredjedel af stien har fast gulv og resten er med spalter. Stierne er ligeligt fordelt på hver side af en inspektionsgang. Der er en fodringsautomat og drikkenippel i hver sti. I afprøvningen indgik to grupper og der blev sat 42 stier i forsøg i hver gruppe. I alt blev der indsat 582 grise i forsøg pr. gruppe. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Tabel 1. Beskrivelse af grupper Fravænningsfoder Kontrol 0,1 % Origina Smågrisefoder Kontrol 0,05 % Origina 2

Grisene vejede i gennemsnit 7,2 kg ved indsættelse og 30,8 kg ved afslutningen af forsøget. Foder og fodring De to foderblandinger var pelleterede og blev fremstillet af Danish Agro. Blandingerne, der blev anvendt i gruppe 2, var identiske med kontrolblandingerne med undtagelse af, at der blev tilsat 0,1 pct. Origina til fravænningsfoderet og 0,05 pct. Origina til smågrisefoderet. Doseringen af Origina var anbefalet af leverandøren af produktet. Der tilsat 2.500 ppm zink til alt fravænningsfoder, som blev tildelt grisene i de første 12 dage efter indsættelse. Foderblandingerne blev optimeret i henhold til gældende danske normer [1], og endvidere var indholdet af aminosyrerne; lysin, methionin, treonin og tryptofan 5 pct. over den aktuelle næringsstofnorm. Indholdet af aminosyrerne blev øget for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderet i kontrolgruppen var tilsat grønne microgrits og i gruppe 2 var der tilsat røde microgrits for visuelt at kunne kontrollere anvendelse af den korrekte foderblanding. Registreringer Alle registreringer foregik på stiniveau. Der blev registreret tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og døde/udtagne til sygesti. Foderanalyser Prøver af hver foderblanding blev udtaget med foderfabrikkens automatiske prøvetagningsudstyr. Der blev produceret foder to gange. Fire prøver af fravænningsfoderet blev analyseret for indhold af energi, råprotein, calcium og fosfor. To prøver blev analyseret for indhold af zink og fytase. Der blev udtaget og analyseret samme antal prøver af smågrisefoderet med undtagelse af energiindholdet som blev analyseret i fem prøver. Beregninger og statistik Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi. For at kunne beregne produktionsværdien blev følgende variable anvendt: Tilvækstværdi Foderomkostninger Foderdage Endvidere blev følgende værdier i beregningerne anvendt med baggrund i et 5-års prissæt (1. september 2005 1. september 2010): Gennemsnitlig notering for 7 kg s grise på 194 kr. pr. gris ± 9,44 kr. pr. kg 3

Gennemsnitlig notering for 30 kg s grise på 334 kr. pr. gris 5,05/+ 5,16 kr. pr. kg Fravænningsfoder: 2,90 kr. pr. FEsv Smågrisefoder: 1,65 kr. pr. FEsv Nedenfor er de enkelte variable defineret: Tilvækstværdi = grisenes tilvækst i kg i forsøgsperioden værdi af 1 kg tilvækst Den anvendte værdi af hver kg tilvækst var 6,03 kr. pr. kg og det er værdien af den gennemsnitlige tilvækst i hele perioden. Foderomkostningerne blev bestemt ved hjælp af følgende formel og er beregnet på basis af foderblandingernes indhold af analyserede foderenheder (beregnet ud fra EFOSi-analysen): Foderomkostninger = (afgangsvægt indgangsvægt) FEsv pr. kg. Tilvækst pris pr. FEsv Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde: Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag: (tilvækstværdi foderomkostninger) / foderdage Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Ud fra produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag er tallet produktionsværdi pr. stiplads pr. år beregnet ved at gange med 365 dage. Produktionsværdien pr. stiplads pr. dag blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som co-variabel. I modellen indgik følgende variable: stald, hold og gruppe. Der blev derudover testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Testen for outliers viste, at en sti var en statistisk sikker outlier, og denne sti er derfor taget ud af datasættet. Signifikante forskelle er angivet på 5-procentsniveau. Resultater og diskussion Foderanalyser Foderanalyserne fremgår af appendiks 2. Det analyserede energiindhold i smågriseblandingen i gruppe 2 var i overensstemmelse med den deklarerede værdi, mens de andre blandinger indeholdt 2-3 FEsv mindre end det deklarerede indhold. Råproteinindholdet i fravænningsblandingen i kontrolgruppen indeholdt desuden 1 procentpoint mindre råprotein end det deklarerede indhold. 4

Sundhed Antallet af døde og udtagne på grund af sygdom lå i denne afprøvning på et lavt niveau og der var ingen forskel de to grupper imellem. Der blev udtaget 3,4 pct. og 2,75 pct. af grisene i henholdsvis kontrolgruppen og i gruppe 2. Der var 0,5 pct. døde i kontrolgruppen og 1,0 pct. døde i gruppe 2. Produktivitet I tabel 2 er vist, hvilke produktionsresultater, der blev opnået i afprøvningen. Det fremgår, at forskellene imellem gruppe 1 og 2 er små. Tabel 2. Produktionsresultater Hold indsat 42 42 Antal grise indsat 582 582 Indsættelsesvægt, kg 7,2 7,2 Afgangsvægt, kg 30,9 30,7 Før mellemvejning (7-9 kg) Daglig tilvækst, g 193 204 Daglig foderoptagelse, FEsv 0,27 0,27 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,39 1,34 Efter mellemvejning (9-31 kg) Daglig tilvækst, g 605 599 Daglig foderoptagelse, FEsv 1,04 1,02 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,72 1,70 Hele perioden Daglig tilvækst, g 507 505 Daglig foderoptagelse, FEsv 0,86 0,85 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,69 1,67 Tabel 3 viser produktionsværdien opnået i henholdsvis gruppe 1 og 2. Da forskellene i produktionsresultaterne er små, er forskellen i produktionsværdien ligeledes lille og ikke statistisk sikker. 5

Tabel 3. Produktionsværdi (PV) beregnet ved brug af 5-års prissæt (2005-2010) og ens foderpriser PV i kr. pr. stiplads pr. år 573 575 Indeks 100 100 Faktisk produktionsværdi (5 ugers priser i kr. pr. stiplads pr. år) 425 420 Indeks 100 99 Der skal minimum være 6 indekspoint i forskel mellem de to grupper for, at der er tale om statistisk sikker forskel. Videncenter for Svineproduktion har tidligere afprøvet en række produkter baseret på indholdsstoffer fra oregano og har ikke kunnet opnå en statistisk sikker effekt på grisenes produktivitet [2], [3], [4], [5] Resultaterne fra nærværende afprøvning viste, i lighed med tidligere afprøvninger af oreganorelaterede produkter, ingen signifikant effekt på produktiviteten. Konklusion Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder påvirkede ikke smågrisenes produktivitet. Referencer [1] Jørgensen, L. & Tybirk, P. (2010): Normer for næringsstoffer. Udgave revideret den 16. april 2010. Videncenter for Svineproduktion. [2] Callesen, J. (1998): Ecodiar til slagtesvin. Meddelelse nr. 390. Landsudvalget for Svin. [3] Maribo, H. (2000): Firmaprodukter samt firmablanding til smågrise DLG Starline, blodplasma AP 820 og VePro 75 PSCF og VePro 75 BC samt Oregarom til smågrise. Meddelelse nr. 497. Landsudvalget for Svin. [4] Maribo, H. (2003): Firmaprodukter til smågrise: Pioner Feed-Add-S, benzoesyre samt Ropadiar alene og i kombination med Greenacid LBF. Meddelelse nr. 577. Landsudvalget for Svin. [5] Maribo, H. & Sørensen, A. K. (2005): Firmaprodukter til smågrise: Orego-stim. Meddelelse nr. 692. Landsudvalget for Svin. Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskær Statistikere: Mai Britt Friis Nielsen og Jens Vinther Afprøvning nr.: 1127 6

Appendiks 1 Fravænningsfoderets sammensætning i pct. Hvede 44,855 44,855 Byg 15,00 15,00 HP 200, sojaproteinkoncentrat 10,941 10,941 Sojaskrå 7,00 7,00 Valle, Variolac 960 6,00 6,00 Fiskemel, askefattig 5,00 5,00 Palmeolie 3,016 3,016 Kartoffelproteinkoncentrat 2,239 2,239 Monocalciumfosfat 1,185 1,185 Melasse 1,00 1,00 Benzoesyre 1,00 1,00 Foderkridt 0,88 0,78 Lysin, 98 % HCL 0,407 0,407 Da Vit små Fe fumarat 500571 0,400 0,400 Fodersalt 0,297 0,297 Zinkoxid 0,300 0,300 Treonin, 98 % 0,134 0,134 Methionin, DL 98 % 0,130 0,130 Lucta Adv. 0,1 0,1 Microgrits grønne 0,05 - Microgrits røde - 0,05 Tryptofan, 99 % 0,042 0,042 Phyzyme XP 4000 TPT 0,013 0,013 Valin L 98,5 % 0,011 0,011 Origina - 0,1 7

Smågrisefoderets sammensætning i pct. Hvede 53,595 53,595 Byg 15,00 15,00 Sojaskrå, afskallet 13,519 13,519 HP 200, sojaproteinkoncentrat 6,166 6,166 Kartoffelproteinkoncentrat 3,00 3,00 Palmeolie 2,128 2,128 Foderkridt 1,608 1,558 Monocalciumfosfat 1,372 1,372 Melasse 1,00 1,00 Benzoesyre 1,00 1,00 Lysin, 98 % HCL 0,448 0,448 Fodersalt 0,406 0,406 Da Vit små Fe fumarat 500571 0,400 0,400 Methionin, DL 98 % 0,135 0,135 Treonin, 98 % 0,122 0,122 Microgrits, grønne 0,050 - Microgrits, røde - 0,05 Tryptofan, 99 % 0,025 0,025 Phyzyme XP 4000 TPT 0,013 0,013 Valin L 98,5 % 0,013 0,013 Origina - 0,05 8

Appendiks 2 Fravænningsblandingens gennemsnitlige garanterede og analyserede næringsstofindhold Indhold Analyseret 1 Deklareret Analyseret 1 Deklareret FEsv. Pr. 100 kg (EFOSi) 113 116 114 116 Råprotein, pct. 19,9 20,9 20,6 20,9 Råfedt, pct. 5,2 5,0 5,3 5,0 Råaske, pct. 5,1 5,9 5,3 5,9 Lysin, g/kg 13,9 14,7 14,2 14,7 Methionin, g/kg 4,5 4,8 4,6 4,8 Cystin, g/kg 3,0 3,2 3,1 3,2 Meth + Cys, g/kg 7,5 8,0 7,8 8,0 Treonin, g/kg 8,6 9,1 8,9 9,1 Calcium, g/kg 7,4 8,3 7,5 8,3 Fosfor, g/kg 6,7 7,0 6,7 7,0 Zink, mg/kg 2 2385 2500 2476 2500 Fytase, FTU/kg 2 485 500 542 500 1: Gennemsnit af 4 analyser 2: Gennemsnit af 2 analyser 9

Smågriseblandingens gennemsnitlige garanterede og analyserede næringsstofindhold Indhold Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret FEsv. Pr. 100 kg (EFOSi) 1 108 111 111 111 Råprotein, pct 1 19,0 19,3 19,1 19,3 Råfedt, pct. 1 4,3 3,9 4,3 3,9 Råaske, pct 1 5,3 6,0 5,3 6,0 Lysin, g/kg 2 13,2 13,4 13,5 13,4 Methionin, g/kg 2 4,0 4,2 4,1 4,2 Cystin, g/kg 2 3,2 3,2 3,3 3,2 Meth + Cys, 1 g/kg 2 7,2 7,4 7,4 7,4 Treonin, g/kg 2 8,3 8,3 8,4 8,3 Calcium, g/kg 2 9,7 9,8 9,0 9,8 Fosfor, g/kg 2 6,7 6,5 6,5 6,5 Zink, mg/kg 2 192 100 240 100 Fytase, FTU/kg2 699 500 705 500 1: Gennemsnit af 5 analyser 2: Gennemsnit af 2 analyser 10

APPENDIKS 3 Produktnavn: Origina Leverandør Indhold Vejledende pris Oregofarm Torkhusgatan 2 S-120 66 Stockholm Sverige Produktet indeholder 5 pct. Origanum aetheroleum. Den resterende del af produktet udgøres af bærestof som er kridt. 59,60 kr./kg 11 KBHdokumenter:131260.1