Overspisning- Tankernes magt

Relaterede dokumenter
Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det?

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

University of Copenhagen

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Gruppebaseret behandling af BED

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling

Fakta om spiseforstyrrelser

Overspisning Teori og Praksis

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker

Epilepsi, angst og depression

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

Spiseforstyrrelser og Diabetes Landskursus for Diabetessygeplejersker 2017

Binge eating disorder

Madfakta og Madmyter

Tvangsoverspisning (BED) Binge Eating Disorder

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Ædemonsteret vokser sig stort og stærkt

om spiseforstyrrelser

Livsmod. Oplæg fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS. v. Psykologer Signe Scharling og Frederikke Egeberg

Erfaringer fra BED støttegruppeforløb. Katrine Schjødt Vammen, Sociolog

Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN ÅR

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Spiseforstyrrelser ved PF. Psykolog, ph.d. Kristine Godt, psykiatrien i Region Midtjylland

Motivation adfærds- og vaneændringer. Per Brændgaard Mikkelsen Hanne Jensen

Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog

Diagnoser, symptomer mv.

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet

guide sund og holdbar livsstilsændring få en Anna Bogdanova Få din krop i balance Februar 2015

v. Psykoterapeut / socialrådgiver Dorthe Graakjær, Emma Luna Hallgaard Christensen

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

Når kiloene sidder fast

Sense. Et redskab til automatisk at spise i retning af de officielle kostråd

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo

om spiseforstyrrelser blandt unge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

KOSTVEJLEDNING FOR DIG DER ØNSKER BALANCE MELLEM VÆGTTAB, VÆGTØGNING, SUNDHED OG TRIVSEL

Jul med en spiseforstyrrelse December 2015

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

God søvn. Søvn er bivirkningsfri medicin!!

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning?

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Symposiet havde et bredt og tværsektorielt sigte om nuværende og nye behandlingsmetoder.

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev , overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Lektion 1 - Måltidsmønster

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Tab dig med INTUITIV SPISNING. Marie Steenberger. Genfind glæden ved din krop. E-guide skrevet af

Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre?

Behandling af spiseforstyrrelser

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

ANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder

Helbredsangst. Patientinformation

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

NÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Kost Rygning Alkohol Motion

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD

Kvindeliv og parforhold anno 2016

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Forskningsprojekt Godt tilbage til arbejde.

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

Transkript:

Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017

Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre? Spørgsmål og afslutning

Overspisning er noget alle gør nogen gange både mænd og kvinder i alle aldre Overspisning kan blive til en spiseforstyrrelse og kaldes også BED Binge Eating Disorder Overspisning er ikke godkendt som selvstændig diagnose i det europæiske diagnose system ICD-10, men forventes at blive det snarest i de nye anbefalinger, som læner sig op af DSM-5

A. Gentagne episoder med overspisning. En overspisningsepisode karakteriseres ved begge af de følgende: 1.Spisning, indenfor en tidsafgrænset periode (fx indenfor to timer), af en mængde mad der helt klart er større end hvad de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder. 2.En følelse af kontroltab over spisningen under episoden (fx en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller kontrollere hvad og hvor meget man spiser).

Overspisningsepisoderne er forbundet med tre (eller flere) af følgende 1.At spise meget hurtigere end normalt. 2.At spise indtil man føler ubehagelig mæthed. 3.At spise store mængder mad uden at føle fysisk sult. 4.At spise alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser. 5.At føle væmmelse ved sig selv, depressiv sindsstemning eller meget skyld efterfølgende.

C. Overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag. D. Overspisningerne forekommer gennemsnitligt 1 gang ugentligt i en periode på tre måneder. E. Overspisningerne er ikke forbundet med gentagende uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd som ved Bulimia/anoreksi.

Mild: 1-3 overspisningsepisoder pr uge. Moderat: 4-7 overspisningsepisoder pr uge. Alvorlig: 8-13 overspisningsepisoder pr uge. Ekstrem: 14 eller flere overspisningsepisoder pr uge.

Anoreksi: ca. 5000 personer i DK Bulimi: Overspisning: ca. 30000 personer i DK ca. 40000 personer i DK Flest kvinder men ca. 1/3 med overspisninger er mænd!

Overvægt gennem mange år Stort fokus på vægt og vægttab Mange mislykkede slankekure Kaotiske usunde spisevaner Skift mellem kontrol/kontroltab Undgåelse af sociale sammenhænge med mad, hvor man skal spise med andre Forstyrret billede af kroppen Lavt selvværd

Foruden psykiske- og fysiske lidelser er der også en række psykologiske og sociale konsekvenser: Overdreven obs. på figur, mad eller vægt Påvirkning af humør Påvirkning af koncentration, dømmeevne og overblik Påvirkning af økonomi og arbejde Påvirkning af forholdet til venner, familie, kæreste etc. Manglende overskud til fritidsaktiviteter og interesser

Overspisningerne bliver et symptom på en konkret måde at håndtere og kontrollere problemer og konflikter på. Det bliver en strategi selvom strategien ikke løser årsagen til problemerne, så vil den blot føre til nye overspisninger Maden er ven og fjende på samme tid Så hvordan skal vi få symptomerne væk?

Kognition handler om vores tanker, forestillinger, antagelser osv. Vores tanker og antagelser påvirker vores følelser og adfærd i enhver situation. Vi har alle unikke tankemønstre, som er formet af vores oplevelser og erfaringer. Det vil sige, at to personer, der oplever den præcis samme situation, kan føle og handle vidt forskelligt...

To personer i samme situation kan opleve situationen vidt forskelligt og handle derefter. Vores opvækst og erfaringer præger vores grundlæggende forståelse af os selv, andre og verden. Uhensigtsmæssige tankemønstre kan gøre det svært at handle hensigtsmæssigt og derfor er det svært at ændre de uhensigtsmæssige tanker

1. Læg mærke til dine tanker 2. Udfordre dine tanker 3. Finde alternative tanker...mere positive og optimistiske tanker fremfor negative og pessimistiske tanker...mere omsorgsfulde eller humoristiske tanker fremfor selvkritiske tanker Bemærke det positive

Undersøge overspisningens funktion - Hvorfor vi gør, som vi gør? - Hvad gir overspisningen mig? Normaliseret forhold til mad - Intet er forbudt - Maden skal nydes Tænke og tale positivt om os selv - der er ikke noget, der er dumt - Øge selvværdet (øvelse)

Mekanisk spisning (spis hver 3. time og max 1 time efter vågnet) Hav sunde, lette og praktiske fødevarer i huset Undgå impulskøb, undgå at handle imens du er sulten Spis samme sted i huset, sid ned og giv dig tid Planlæg mængden af mad og stil evt. rester væk, levn og smid væk Led opmærksomheden væk fra tanker om mad og vægt imellem måltiderne

Gør det svært for dig selv fjerne fristelser i en periode Fokus på sundhed ikke på vægt (ikke veje og tælle kcal) Genkend triggere og håndter følelser, inden det er for sent Lav Cuecards med alternativer når trangen melder sig Vær obs. på SORT/HVID tænkning, selvkritik INTET er forbudt og ingen restriktion ellers ender man i slankningens onde cirkel igen igen

Lav små kort til dig selv, hvor du skriver ned, hvad du skal gøre når du næste gang står i en overspisningssituation: 1) Tage en meditation 2) Gå en tur 3) Læse en bog 4) Gøre rent 5) osv..

Så vær villig til at arbejde med dig selv og dine tanker Lav tankejournal når du står midt i en situation du vil ændre Tal pænt om dig selv Tænk sundhed i stedet for KUR Tænk det er en proces, der tager tid.. Lav strategier Få gerne hjælp fra en psykolog, der har erfaring med spiseforstyrrelser