Binge eating disorder
|
|
- Lene Eva Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spiseforstyrrelser Binge eating disorder Opsporing og behandling af tvangsoverspisning Af Birgitte Hartvig Schousboe og Mette Waaddegaard Biografi Birgitte Hartvig Schousboe er klinisk psykolog og bl.a. ansat som terapeut i BED-gruppen på Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Hun har skrevet artikler og undervist i spiseforstyrrelser. Mette Waaddegaard er speciallæge i psykiatri., ph.d., leder af Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Psykoterapeutisk Center Stolpegård og formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser. Forfatters adresse Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte. birgitte.hartvig. schousboe@regionh.dk Binge eating disorder kaldes også bulimi uden opkastning eller den tredje spiseforstyrrelse. Det er en udbredt, men mindre kendt spiseforstyrrelse end anoreksi og bulimi. Patienterne er ofte overvægtige og har ikke kompenserende adfærd over for overspisningen i form af opkastning eller brug af afføringsmidler. I denne fine oversigt bliver symptomer, udredning, diagnose og behandling gennemgået. Og der gives gode anvisninger på opsporing af en spiseforstyrrelse, som vi i almen praksis ikke undgår at støde på. Binge eating disorder r er en ny spiseforstyrrelsesdiagnose, som er taget med i Appendix B»Criteria sets provided for further study«i DSM-IV. Den kan oversættes til tvangsoverspisning men kaldes i daglig tale blot BED. Man regner med, at diagnosen bliver medtaget i såvel DSM-V, der kommer i 2012, som i ICD-11, der kommer i Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om spiseforstyrrelser fra 2005 menes ca danskere i alderen år at lide af BED, hvilket gør denne spiseforstyrrelse hyppigere forekommende end anoreksi og bulimi tilsammen. Størstedelen af patienterne forventes at kunne behandles i almen praksis, men de færreste kender til denne spiseforstyrrelse. I artiklen gennemgås diagnosekriterierne for BED, typiske screeningsspørgsmål skitseres og behandlingen, som den foregår på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, beskrives. Diagnosekriterier Det centrale kendetegn ved BED er bulimiske overspisningsanfald, dvs. indtagelse af en usædvanlig stor mængde mad, forbundet med kontroltab og betydeligt fysisk og/eller psykisk ubehag. I modsætning til bulimi er overspisningerne ikke forbundet med systematisk kompenserende 383
2 Spiseforstyrrelser Boks 1 / Binge eating disorderde r sammenlignet med bulimi. Bulimi er karakteriseret ved systematisk kompenserende adfærd i forbindelse med overspisninger. in Ved binge eating disorder (BED) kan der forekomme kompenserende adfærd som opkastninger eller tvangsmotion, men ikke systematisk koblet til over- spisningerne. ng Bulimi starter som hovedregel egel med en slankekur. 50% af BED-tilfældene starter med overspisningsepisoder før eventuelle slankeforsøg. I modsætning til bulimipatienter har BED-patienter ikke fokus på overdreven slank- hed, men ønsker normalvægt eller let overvægt. Personer med BED rapporterer om restriktiv spisning, men i modsætning til perso- ner med bulimi har de i praksis sjældent begrænset kalorieindtag. BED-patienter har samme kropsutilfredshed re som bulimipatienter, og man regnerr med, at kropsutilfredshed skal tilføjes som diagnosekriterium for BED i DSM-V. Overspisninger hos bulimipatienter er større og mere kaotiske ke end hos BED-patien- ter. Bulimipatienter spiser færre kalorier mellem overspisningerne. Månedsskrift for almen praksis april adfærd i form af eksempelvis opkastninger, brug af afføringsmidler eller motion, lidelsen fører derfor ofte til overvægt. For at komme ind under betegnelsen BED skal overspisningerne have stået på i mere end seks måneder og være forbundet med minimum tre af følgende karakteristika: 1) Man spiser hurtigere end normalt, 2) man spiser, indtil man er ubehageligt overmæt, 3) man spiser større mængder mad uden at være sulten i fysisk forstand, 4) man spiser alene pga. skam over mængderne, og 5) man føler ekstrem væmmelse, tristhed og skyld efter overspisningerne (1). Det kan være svært selv på en specialiseret enhed at afgøre, hvornår diagnosekriterierne er opfyldt, og der indikeres betydelige metodologiske problemer i relation til assessment. I spørgeskemaer som Eating Disorders Examination Questionnaire opgøres hyppigheden af overspisninger således at være højere end i semistrukturerede interview som Eating Disorder Examination (2). Opgørelser over forekomst varierer derfor fra 1% til 3% af befolkningen afhængig af assessmentmetoden (3). Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om spiseforstyrrelser fra 2005 (4) menes ca danskere i alderen år eller godt 3% af den danske befolkning at lide af BED, og det menes, at der for hver mand er 2-3 kvinder med denne spiseforstyrrelse. Overvægt Overvægt og spiseforstyrrelse er to forskellige ting, men der er forhold, som binder de to typer lidelse sammen. Overvægt betragtes som en risikofaktor for udvikling af spiseforstyrrelser, hvilket øger risikoen for tilbagefald efter psykologisk behandling (5). BED fører på den anden side til overvægt og kan være medvirkende til, at overvægtsbehandling ikke lykkes. Personer med BED har ofte en forhistorie med utallige forsøg på
3 Boks 2 / Overvægtige med binge eating disorder (BED) sammenlignet med overvægtige uden BED Overvægtige med BED: rapporterer om højere grad af kropsutilfredshed end overvægtige vægt uden BED har større frygt for vægtøgning, et mere intenst ønske om vægttab og er i højere grad optaget af mad og vægt end andre overvægtige rapporterer rte om lavere kontrol over fødeindtagelse og et mere kaotisk spisemønster end overvægtige uden BED tager hurtigere på efter en slankekur end overvægtige uden BED. vægttab og store vægtudsving, såkaldt yoyovægt. De har desuden et mere kaotisk og ustruktureret spisemønster med større kalorieindtag mellem overspisningerne og en markant højere kropsutilfredshed end overvægtige uden spiseforstyrrelse (1, 6, 3). Problemer med overvægt ved BED bliver ofte først udtalte adskillige år efter sygdomsdebut. Blandt overvægtige er forekomsten af tvangsoverspisning ca. 8%, og op til 15% af dem, der søger behandling for deres overvægt, har tvangsoverspisning. Blandt ekstremt overvægtige er forekomsten af tvangsoverspisning på 15-50%, og hos patienter, der gennemgår kirurgisk behandling for fedme, angives prævalensen mange steder at være på omkring en tredjedel (7, 3). Overvægt og fedme opleves af de fleste som stigmatiserende og bliver ofte knyttet til dovenskab og manglende karakterstyrke. Mange patienter med BED oplever at blive mødt med hovedrysten og»tag dig sammen og gå på slankekur«, og både patienten selv og omgivelserne er derfor tilbøjelige til at fokusere på vægt og vægttab eller søge behandling for andre psykiatriske symptomer som depression og angst. En slankekur afhjælper imidlertid ikke spiseforstyrrelsessymptomerne, og det tabte tages hurtigt på igen hurtigere end hos overvægtige uden en spiseforstyrrelse (6, 3). Det er derfor vigtigt, at spiseforstyrrelsen diagnosticeres og behandles før et evt. vægttab (Boks 2). Psykosociale faktorer Mennesker med BED har det ikke kun skidt i relation til krop, vægt og mad. Undersøgelser har vist, at 22% lider af angst, og at 58% set i livsforløbsperspektiv får svær depression (3). Det er skamfuldt at miste kontrollen og spise for meget mad, og mange holder spiseforstyrrelsen skjult i årevis. Nogle undgår sociale arrangementer, hvor man forventes at spise sammen med andre. Dette kan blive til en ond cirkel af ensomhed, social isolation, lavt selvværd og overspisning. Mange har tidligere i livet været udsat for mobning, seksuelle overgreb, alkoholmisbrug i familien eller andre former for omsorgssvigt. I modsætning til bulimi, der som regel starter i forbindelse med en slankekur, starter BED ofte med overspisninger, og evt. forsøg på vægttab kommer først til senere. Enkelte har tidligere lidt af anoreksi eller bulimi. 385
4 Spiseforstyrrelser Boks 3 / Tegn der giver mistanke om binge eating disorder. Tiltagende overvægt, ofte begyndende i barndommen Kaotiske og usunde spisevaner eller manglende måltidsstruktur Utallige slankeforsøg og mange store vægtudsving (yoyovægt) yov Enormt fokus på udseende, vægt og vægttab Lavt selvværd, ofte knyttet til vægt og udseende Småspiseri af usunde ting i løbet dagen Undgåelse af sociale sammenhænge med mad og spisningsn»gode dage«med restriktiv spisning eller meget lidt mad afløst af»dårlige dage«med overspisninger Overspisninger som affektregulerende funktion Ensomhed, usikkerhed og skam over spisemønster og vægt. Boks 4 / Opklarende spørgsmål sm ved mistanke om binge eating disorder. 1) Hvad spiser du i løbet af en dag? 2) Springer du nogensinde nsi måltider over eller har dage, hvor du spiser meget lidt? 3) Har du overspisninger, er, hvor du har svært ved at styre, hvad du spiser, og kommer til at spise meget store mængder? 4) Har du følelsen af at miste kontrollen n og ikke kunne holde op med at spise, når du først er begyndt? 5) Har du tidligere lidt af en spiseforstyrrelse? Månedsskrift for almen praksis april Opsporing og udredning i almen praksis Patienter med BED henvender sig ofte til lægen pga. andre problemer end spiseforstyrrelsen eksempelvis overvægt, mavesmerter, træthed, uregelmæssige menstruationer eller psykiatriske symptomer som depression og angst. Tegnene i Boks 3 kan bruges som indikatorer på, om patienten evt. har en spiseforstyrrelse. Herefter bør man stille nogle få opklarende spørgsmål (se Boks 4). Hvis svarene rejser mistanke om en spiseforstyrrelse med overspisningsanfald, skal patienten udredes nærmere. Dette bør ske med flere uddybende spørgsmål om anamnese med patologisk spiseadfærd, negativ kropsoplevelse, vægtregulering, følelsesregulering og somatisk undersøgelse. Patienter, der har moderat til svær spiseforstyrrelse med begyndende social isolation eller ledsagende psykiatrisk komorbiditet (ca. halvdelen af patienterne med tvangsoverspisning), anbefales henvist og behandlet i specialiseret psykiatrisk regi, resten bør behandles i primærsektoren. Behandling Spiseforstyrrelser er ofte præget af alt eller intet-tænkning, så personen enten er helt afholdende eller giver helt los. Vejen ud af spiseforstyrrelsen drejer sig derfor i høj grad om at udfordre dette mønster. Desuden sætter man i behandlingen særligt fokus på tre faktorer, der har betydning for overspisning: sult, følelser og vane, men også sociale faktorer kan være vigtige at være opmærksom på (8).
5 Sult I forbindelse med overspisninger indtager personen en stor mængde mad med ekstremt ubehag til følge (både fysisk og psykisk). Han/hun forsøger efterfølgende at begrænse kalorieindtaget ved f.eks. at springe måltider over eller spise meget lidt. Det fører til en alt for stor sult, som gør det svært at modstå næste overspisning. Dermed er en ond cirkel i gang. Behandlingen begynder derfor med at fokusere på sulten. Når den er minimeret, bliver det nemmere at se, hvornår overspisningerne er følelsesmæssigt betinget, og hvornår de er vanemæssige. For at mindske sulten introduceres mekanisk spisning, som i al sin enkelthed går ud på at spise tre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider i løbet af en dag, begyndende med et morgenmåltid inden for den første time, efter at man er vågnet. For at bryde den onde cirkel skal man fastholde dette mønster, uanset om der er overspisninger eller ej, hvilket kan være en stor udfordring for patienten. I første omgang er det vigtigt, at personen bliver mæt, siden ser diætisten på kostens sammensætning, så kroppens behov for næringsstoffer bliver dækket (8). Når patienten får normaliseret sin spiseadfærd vil vægten typisk stabilisere sig i sjældne tilfælde mindskes. Følelser Men sult er som nævnt ikke det eneste element i overspisningerne. De enkelte overspisningsepisoder er som regel udløst af svære følelsesmæssige situationer, hvor personen f.eks. føler sig ensom, usikker, vred, afvist eller føler, at han/hun har fået overskredet sine grænser. Behandlingen fokuserer da på at finde mere hensigtsmæssige måder at håndtere følelsesmæssige konflikter og løse problemer i relation til andre mennesker på (8). Det er desuden vigtigt at arbejde med patientens kropsopfattelse, og kropsterapi kan være relevant. Vane Overspisninger kan efter længere tid også få vanemæssig karakter, hvor det kan være svært at afværge en overspisning i bestemte situationer eller på bestemte tidspunkter det kan være på vej hjem fra arbejde, eller når man er alene hjemme. Et led i behandlingen bliver her at udfordre disse mønstre helt konkret: at sørge for at være sammen med nogen, at gå en anden vej hjem, at slukke fjernsynet, når man spiser eller at have en rugbrødsmad med i tasken (8). Socialt I behandlingen er det ligeledes vigtigt at se på sociale faktorer. Det er svært at komme ud af en spiseforstyrrelse alene, og det kan være afgørende at inddrage pårørende såvel venner som familie dels for at bryde spiseforstyrrelsens hemmelighedskræmmeri, dels for at få praktisk og/eller følelsesmæssig støtte. Desuden kan patienten have sociale, økonomiske eller praktiske forhindringer i sit dagligliv, som bør 387
6 Overspisning kan blive en hindring i forhold til andre ting i livet. Foto: Privat. afhjælpes, for at vedkommende kan få det optimale udbytte af behandlingen. Månedsskrift for almen praksis april Psykofarmaka Psykofarmakologisk behandling skal iværksættes ved ledsagende depression eller angst. Høje doser af antidepressiva reducerer også impulser til overspisningsanfald, men reducerer ikke vægten. Psykofarmakologisk behandling kan ikke stå alene, da virkningen på overspisningsanfald aftager/ophører efter få måneder. Appetithæmmende medicin og antikonvulsiva har effekt på både overspisningsanfald og overvægt. I Danmark har sidstnævnte præparater ikke fundet anvendelse i behandlingen af tvangsoverspisning (7). Vægttab og kirurgi Kliniske erfaringer fra behandling af BED i psykiatrisk regi i Danmark tyder på, at risikoen for tilbagefald af spiseforstyrrelsessymptomerne er stor, hvis omlægning til vægtreducerende kost påbegyndes før spiseforstyrrelsessymptomerne er behandlet, og spisemønstret er normaliseret. Først når spiseforstyrrelsen er behandlet, anbefales det at overgå til livsstilsbehandling og vægttab i almen praksis og i kommunerne med
7 fortsat opmærksomhed på recidiv af spiseforstyrrelsen. Tvangsoverspisning er i Danmark og andre lande en kontraindikation for at lade svært overvægtige personer få foretaget bariatrisk kirurgi, da man i mange studier har påvist at forekomst af tvangsoverspisning prædikterer et dårligt behandlingsresultat (7). Resultater I et behandlingsforløb ændres de adfærdsmæssige symptomer først, mens de spiseforstyrrede tanker holder ved i længere tid som regel også efter endt behandling. I Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykoterapeutisk Center Stolpegård har vi igennem flere år kørt et udviklingsprojekt målrettet patienter, der lider af binge eating disorder. Vi har arbejdet med at udvikle og afprøve et effektivt behandlingstilbud til denne patientgruppe, som tilbydes seks måneders gruppeterapi og kostvejledning i gruppe ved en diætist. Behandlingen samkøres med det effektevalueringsprojekt, som kører i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor patienterne bl.a. udfylder SCL-90-R og interviewes med en forkortet udgave af Eating Disorder Examination. I en opgørelse fra 2008 af 29 BED-patienters behandlingsforløb på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, oplyste 55%, at de inden behandlingsstart havde en eller flere overspisninger om dagen. Ved behandlingsafslutning havde ingen af patienterne flere overspisninger dagligt, og kun 11% havde én overspisning dagligt. 43% havde slet ikke haft overspisninger den sidste måned af behandlingen. 68,1% oplyste ved forsamtalen, at spiseforstyrrelsen forstyrrede dem i ekstrem grad. Ved afslutning af behandlingen var dette antal kun 5,7%. Desuden sagde 46,8% ved forsamtalen, at de spiste restriktivt én eller flere gange om dagen (dvs. havde strenge regler for, hvad eller hvor meget de måtte spise til hovedmåltiderne). Ved afslutning spiste 5,9% restriktivt en gang dagligt. 76,5% oplyste, at de ikke havde spist restriktivt i den sidste måned. Symptom Checklist-90-Revised viser generelle psykiatriske symptomer. Global severity index (GSI) er en gennemsnitlig score for alle spørgsmålene i spørgeskemaet og udtrykker et samlet mål for graden af psykopatologi. I psykiatrien skal patienten ideelt set være en clinical case (svarende til GSI på min 1,08 for kvinder) før behandlingen påbegyndes og non case, når behandlingen afsluttes. GSI for de nævnte 29 patienter var 1,38 før behandlingsstart og 0,84 efter, hvilket betyder, at de har flyttet sig fra case til non-case i løbet af behandlingen, og ændringen er signifikant. Nogle få er blevet henvist til anden psykiatrisk behandling efterfølgende. Perspektivering De senere år har der været fokus på»fedmeepidemien«. Budskaber fra myndigheder og sundhedsprofessionelle om forebyggelse af overvægt 389
8 Spiseforstyrrelser indebærer en risiko for, at det, der anses for hensigtsmæssig slankeadfærd for nogle, vil være en risikoadfærd i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse for andre især piger og unge kvinder. Det er vigtigt at forebygge fedme, men det er lige så vigtigt i sine budskaber at undgå at stimulere til patologisk spiseadfærd (5, 7). Forebyggelsesindsatser bør derfor have et sundhedsfremmende fokus på regelmæssige måltider, psykologisk trivsel, motion, selvværd og positiv kropsopfattelse frem for et snævert fokus på vægttab. I behandlingen bør der sigtes mod en integrering af behandlingsstrategier på tværs af psykiatri og somatik og langvarig hjælp til livsstilsændringer uden for det psykiatriske behandlingssystem (5, 7). Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Binge-Eating Disorder. I: Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. 4th ed. Washington DC: American Psychiatric Association, 1994; Grilo CM, Masheb RM, Wilson GT. A comparison of different methods for assessing the features of eating disorders in patients with Binge Eating Disorder. J Consult Clin Psychol 2001;69: Tuschen-Caffier B, Schlüssel C. (2005): Binge-Eating Disorder: a new eating disorder or an epiphenomenon of obesity? I: Munsch S, Beglinger C, red. Obesity and Binge Eating Disorder. Basel: Karger 2005: Sundhedsstyrelsen. Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling, ( ). 5. Waaddegaard M, Davidsen M, Kjøller M. Obesity and prevalence of risk behavoiur for eating disorders among young Danish Women. Scand J Pub Health 2009;37: Marcus MD. Adapting treatment for patients with Binge-Eating Disorder. I: Garner DM, Garfinkel PE, red. Handbook of treatment for eating disorders. 2nd ed. New York: Guilford Press, 1997: Waaddegaard M, Lau M. Fedme og spiseforstyrrelser. I: Svendsen OL, Astrup A, Hansen GS. Adipositas sygdom, behandling og organisation. København: Munksgaard, Danmark 2011 (i trykken). 8. Schousboe BH. Den tredje spiseforstyrrelse: Binge Eating Disorder. Psykiatriinformation 2010, nr. 3:24-5. Månedsskrift for almen praksis april
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereOverspisning- Tankernes magt
Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereGruppebaseret behandling af BED
Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup, PC Stolpegård Gruppebaseret behandling af BED Systemisk & narrativ terapi Socialrådgiver Nana Storm, Socialrådgiver Lise
Læs mereBehandling af spiseforstyrrelser
Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer
Læs mereSpiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling
Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling Oplæg d. 10 oktober 2018 v. Lene Haulund Aut. Psykolog, godkendt Specialist i Psykoterapi Disposition 1. Spiseforstyrrelses diagnoser 2. Forekomst
Læs mereSpiseforstyrrelser ved PF. Psykolog, ph.d. Kristine Godt, psykiatrien i Region Midtjylland
Spiseforstyrrelser ved PF Psykolog, ph.d. Kristine Godt, psykiatrien i Region Midtjylland Team Skejby Team Herning 2 2 Center for Spiseforstyrrelser/Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, RM Siden
Læs mereUniversity of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereSpiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning
Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereTil patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri
Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om
Læs mereHvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det?
Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Mette Fuglsang Diætist Psykoterapeutstuderende Tidligere tvangsoverspiser Indehaver af firmaet www.mettefuglsang.dk Overspisning Tvangsoverspisning/
Læs mereSpiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention
Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør
Læs mereRISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR
RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR Forekomster og sammenhænge med andre risikofaktorer Epidemiologi Kontinuert spektrum Spektrum hypotesen Fællestræk ved spiseforstyrrelser
Læs mereSpiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ
Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereTvangsoverspisning (BED) Binge Eating Disorder
Tvangsoverspisning (BED) Binge Eating Disorder Kathinka Elizabeth Heindorff Jeg er uddannet: Psykoterapeut MPF og supervisor Fysioterapeut Meditations- og yogaformidler Jeg har bl.a. arbejdet her: P. C.
Læs mereAmbulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe for patienter med BMI mindst 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan
Læs merev. Psykoterapeut / socialrådgiver Dorthe Graakjær, Emma Luna Hallgaard Christensen
SPISEFORSTYRRELSER D. 4.12.17 v. Psykoterapeut / socialrådgiver Dorthe Graakjær, Emma Luna Hallgaard Christensen Arrangør: Bedre Psykiatri Esbjerg/Fanø/Vejen og PsykInfo Esbjerg/Brørup/Varde 1 Præsentation
Læs mereBehandling af Binge Eating Disorder (BED) SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA TO SATSPULJEPROJEKTER
Behandling af Binge Eating Disorder (BED) SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA TO SATSPULJEPROJEKTER 2016 Behandling af Binge Eating Disorder (BED) sammenfatning af resultater fra to satspuljeprojekter Sundhedsstyrelsen,
Læs mereSpiseforstyrrelser som fagområde
Spiseforstyrrelser som fagområde Baggrund I 1960 erne og 1970 erne opstod centre i London og Toronto, hvor man i det psykiatriske system oprettede specialistenheder i en erkendelse af, at specialiserede
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs merePsykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling
Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen
Læs mereStolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R
2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.
Læs mereHverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen
HverDag med en spiseforstyrrelse Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen WORKSHOP LOS LANDSMØDE 2017 Spiseforstyrrelser og tal Porcelænshulen mit liv med spiseforstyrrelser Bag facaden Tematikker
Læs mereSpiseforstyrrelser og Diabetes Landskursus for Diabetessygeplejersker 2017
Spiseforstyrrelser og Diabetes Landskursus for Diabetessygeplejersker 2017 Birgitte Munch Jensen, overlæge Psykoterapeutisk ambulatorium for Spiseforstyrrelser Psykiatrisk Center Ballerup Indhold Del 1
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereSPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse
Til børn, unge, voksne, forældre og andre pårørende Information om SPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad
Læs mereINTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring
INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Individuelle Overvejelsessamtaler. Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Individuelle Overvejelsessamtaler Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsessamtaler, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereAalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse
Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereInformation til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt
Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige
Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning
Læs meresundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut
Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereJeg vil jo bare være tynd II
Jeg vil jo bare være tynd II Af Peter Ramsing I en tidligere artikel blev generelle forhold om spiseforstyrrelser beskrevet. I denne artikel beskrives behandlingen med vægt på trinvis behandling og på
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereEvaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs mereTab dig 20-25 kg uden kirurgi
Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt
Læs mereSymposiet havde et bredt og tværsektorielt sigte om nuværende og nye behandlingsmetoder.
Opsamling fra symposium om behandlingen af spiseforstyrrelser i Danmark, herunder de anvendte metoder og resultater Regionerne afholdte d. 6. oktober 2016 et 3- timer symposium om behandlingen af spiseforstyrrelser
Læs mereAnorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser
Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,
Læs mereErfaringer fra BED støttegruppeforløb. Katrine Schjødt Vammen, Sociolog
Erfaringer fra BED støttegruppeforløb Katrine Schjødt Vammen, Sociolog Agenda Introduktion til projektet og dets rammer Rekruttering og screening af deltagere Gruppeforløbene og elementerne Evalueringsdesign
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereBilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereAmbulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Adfærdsændrende behandling for patienter med BMI under 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Denne
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter
17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereSpiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling. Sundhedsstyrelsen 2003. Udkast til høring
Spiseforstyrrelser Anbefalinger for organisation og behandling Sundhedsstyrelsen 2003 Udkast til høring Indholdsfortegnelse Spiseforstyrrelser...1 Indholdsfortegnelse...2 Indledning...4 Sammenfatning og
Læs mereJeg vil jo bare være tynd I
848 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Jeg vil jo bare være tynd I Peter Ramsing I denne artikel beskrives anoreksi- og bulimisygdommen og dens hyppighed samt mulige årsager. I en efterfølgende artikel beskrives
Læs mereLivsmod. Oplæg fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS. v. Psykologer Signe Scharling og Frederikke Egeberg
Livsmod Oplæg fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS v. Psykologer Signe Scharling og Frederikke Egeberg Dagens program 13.00 13.20: Præsentation af LMS 13.20 14.30: Om spiseforstyrrelser
Læs mereAftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereRevideret ansøgning - Styrkelse af behandlingen af bulimikere i Region Syddanmark
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/8664 Dato: 23.august 2012 Udarbejdet af: Anne Vagner Moesgaard/Kirsten Hørder/Magnus Petersen E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031
Læs mereSPISEFORSTYRRELSER Anbefalinger for organisation og behandling. Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen
SPISEFORSTYRRELSER Anbefalinger for organisation og behandling 2005 Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling Udarbejdet af
Læs mereMental Sundhed i Danmark
Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereGenerelt kan hovedfunktionsniveau varetages ambulant for moderate, svarende til primært grad 2-3.
Regionsfunktion: RF Spiseforstyrrelser (voksne over 18 år) I alt: 21-40 timer Funktionens målgruppe: Funktion: Spiseforstyrrelser (voksne) Hoveddiagnose: F50.0, F50.1, F50.2, F50.3 Generelt kan hovedfunktionsniveau
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereMental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger
Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereOperation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi
Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs merePatienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS
Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereInformation om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs merePSYKIATRISK BEHANDLING
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereForebyggelsespakke Overvægt
Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereFlerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb
Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Familiesygeplejens mangfoldighed 27. Januar 2015 Helle Koch-Christensen Sundhedsstyrelsen
Læs mere